Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen i samarbejde med Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen Januar 2012 FADERSKAB 1
Indhold Hvorfor skal faderskabet fastslås?...1 Gifte forældre...1 Registrering af faderskabet...1 Ugifte forældre...2 Registrering af faderskabet...2 Anerkendelse af faderskabet i Statsforvaltningen...2 Faderskabet kan ikke umiddelbart registreres eller anerkendes...3 Andre regler i børneloven...3 Retsgenetisk undersøgelse (dna-test)...3 Umyndighed med videre...3 Retssager om faderskab...3 Genoptagelse...3 En mands ret til at få prøvet, om han er far til barnet...3 Anerkendelse i udlandet...4 Dødfødte børn gifte forældre...4 Dødfødte børn ugifte forældre...4 Blanketter...5 I Sønderjylland...5 Færøerne og Grønland...5 Mere information...5 2 FADERSKAB
Hvorfor skal faderskabet fastslås? Faderskabet til et barn skal fastslås for at sikre, at barnet får rettigheder i forhold til faren, og fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund. Faderskabet betyder blandt andet, at: faren har forsørgelsespligt over for barnet barnet og faren har arveret efter hinanden faren kan få del i forældremyndigheden faren kan få samvær med barnet barnet kan få farens efternavn barnet kan få samme indfødsret som faren, hvis betingelserne for det er til stede. Sager om anerkendelse af faderskab behandles efter reglerne i børneloven, som trådte i kraft den 1. juli 2002. Gifte forældre Registrering af faderskabet Jordemoderen foretager anmeldelse af barnets fødsel til kirkekontoret. I Sønderjylland foretager jordemoderen anmeldelsen til kommunens personregister. Som gifte forældre bliver ægtemanden registreret som barnets far. Er fødslen sket uden jordemoder, skal I selv anmelde fødslen til kirkekontoret i morens bopælssogn. I kan finde jeres bopælssogn på: www.sogn.dk. I Sønderjylland skal I sende anmeldelsen til kommunen i morens bopælskommune. I kan finde de blanketter, I skal bruge på www.personregistrering.dk. Kirkekontoret eller kommunen kan ikke registrere faderskabet, hvis: I er separeret ved barnets fødsel moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret I disse situationer skal sagen behandles af Statsforvaltningen. FADERSKAB 1
Ugifte forældre Registrering af faderskabet Jordemoderen foretager anmeldelse af barnets fødsel til kirkekontoret. I Sønderjylland foretager jordemoderen anmeldelsen til kommunens personregister. Som ugifte forældre kan I få faderskabet registreret, ved at I underskriver en omsorgs- og ansvarserklæring, som I sender til kirkekontoret i morens bopælssogn. Er jeres barn født i Sønderjylland, skal papirerne sendes til kommunen. Ved denne registrering får I fælles forældremyndighed over jeres barn. I følgende tilfælde skal I kontakte Statsforvaltningen for at få anerkendt faderskabet: Anerkendelse af faderskabet i Statsforvaltningen Når én af jer eller I begge er under 18 år (eller under værgemål). Hvis I ønsker at få faderskabet anerkendt inden barnets fødsel. Hvis I ønsker at få faderskabet anerkendt og få fælles forældremyndighed (omsorgsog ansvarserklæring) inden barnets fødsel. Hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret, eller hvis hun er separeret på fødselstidspunktet. Hvis moren har haft seksuelt forhold til to eller flere mænd i den periode, hvor hun blev gravid. Hvis faderskabet ikke bliver anerkendt ved en omsorgs- og ansvarserklæring, kan faren anerkende faderskabet til barnet ved at udfylde og underskrive en blanket. I kan få blanketten tilsendt fra Statsforvaltningen. I behøver altså ikke at møde personligt op. Bliver faderskabet anerkendt eller fastslået på denne måde, vil der automatisk blive etableret fælles forældremyndighed, hvis: I har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel I har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel (det vil sige, at I er skilt ved barnets fødsel) I er separeret på tidspunktet for barnets fødsel. Faderskabet kan ikke umiddelbart registreres eller anerkendes Hvis faderskabet til barnet ikke kan registreres i forbindelse med barnets fødsel, vil Statsforvaltningen bede moren om at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet. Dette sker på et særligt oplysningsskema. Er morens oplysninger om, hvem der er eller kan være far til barnet, utilstrækkelige, vil Statsforvaltningen indkalde moren til møde. Moren har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet. Hun kan ikke fritages for denne pligt. 2 FADERSKAB
Oplyser moren, hvem der er eller kan være far til barnet, bliver den eller de pågældende mænd inddraget i sagen i Statsforvaltningen. Oplyser moren ikke, hvem der er eller kan være barnets far, vejleder Statsforvaltningen hende om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende og barnet. Hvis moren stadig ikke oplyser, hvem der er eller kan være far til barnet, vil sagen normalt blive sendt til retten. Andre regler i børneloven Retsgenetisk undersøgelse (dna-test) Statsforvaltningen kan opfordre sagens parter til at medvirke ved en retsgenetisk undersøgelse, hvis det kan have betydning for faderskabssagen. Undersøgelsen kan med stor sikkerhed vise, hvem der er far til barnet. En retsgenetisk undersøgelse forudsætter, at der udtages prøver fra moren, barnet og fra den eller de mænd, der er parter i sagen. Prøverne, der tages på bestemte sygehuse, vil være et skrab fra mundhulen eller en blodprøve. Udgiften til dna-undersøgelsen betaler Statsforvaltningen. Umyndighed med videre Er faren under 18 år, skal hans værge samtykke i anerkendelse af faderskabet over for Statsforvaltningen. Hvis en af jer er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens 6, kan fader- skabet ikke anerkendes over for Statsforvaltningen. I denne situation skal Statsforvaltningen sende sagen til retten. Retssager om faderskab Statsforvaltningen skal sende en faderskabssag i retten, hvis for eksempel en af parterne anmoder om det eller er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens 6, eller hvis Statsforvaltningen finder det betænkeligt at fortsætte behandlingen af sagen. Genoptagelse Selvom faderskabet allerede er registreret eller anerkendt, kan moren, faren eller barnets værge indtil seks måneder efter barnets fødsel protestere mod registreringen eller anerkendelsen. Dette sker ved at skrive til Statsforvaltningen. Hvis fristen på 6 måneder overskrides, afgør Statsforvaltningen, om sagen kan genop- tages efter de særlige regler i børneloven. Man kan klage over Statsforvaltningens afgørelse til retten. En mands ret til at få prøvet, om han er far til barnet En mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har som hovedregel ret til at få prøvet, om han er barnets far. Manden skal sende anmodningen til Statsforvaltningen inden seks måneder efter barnets fødsel. Er faderskabet allerede registreret eller anerkendt af en anden mand, gælder der visse begrænsninger i mandens adgang til at få prøvet, om han er barnets far. FADERSKAB 3
Anerkendelse i udlandet Hvis der er rejst faderskabssag, og én eller flere af parterne opholder sig i udlandet, kan Statsforvaltningen anmode den danske repræsentation i dette land om at hjælpe til ved sagens behandling. Anerkendelse af faderskabet vil også kunne ske over for en dansk repræsentation i udlandet. Dødfødte børn Gifte forældre Jordemoderen foretager anmeldelse af barnets fødsel til kirkekontoret eller kommunens personregister. Er I gift, bliver ægtemanden registreret som barnets far. Ugifte forældre Hvis et barn er dødfødt eller dør umiddelbart efter fødslen, skal faderskabet kun fast- slås, hvis moren eller andre, der har en retlig interesse i dette, beder om det. I har mulighed for enkelt og hurtigt at få mandens faderskab registreret i forbindelse med registreringen af fødslen. Jordemoderen foretager anmeldelse af barnets fødsel til kirkekontoret eller til kommunens personregister. I underskriver begge en erklæring om registrering af faderskab og sender den sammen med barnets dødsattest til kirkekontoret i det sogn, hvor I bor. Er barnet født i Sønderjylland, skal papirerne sendes til kommunen. Bor I ikke sammen, sker registreringen dér, hvor moren bor. Blanketten findes på www.personregistrering.dk. Når kirkekontor eller kommune har modtaget erklæringen om registrering af faderskab sammen med barnets dødsattest og jordemoderens fødselsanmeldelse, er faderskabet anerkendt. 4 FADERSKAB
Erklæringen om registrering af faderskab kan kun anvendes, når barnet er dødt og kun i forbindelse med registrering af fødslen. Hvis I først efter registreringen af barnets fødsel tager stilling til, om I ønsker faderskabet fastslået, skal I kontakte Statsforvaltningen. Er én af jer eller begge under 18 år (eller under værgemål), eller har moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel været gift med en anden mand uden at være separeret, kan I ikke anvende erklæringen om registrering af faderskab. Hvis I i denne situation ønsker faderskabet fastslået, skal I henvende jer til Statsforvaltningen. Blanketter Du kan finde samtlige blanketter, der er omtalt i denne pjece på www.personregistrering. dk. Du kan også finde nogle af blanketterne på www.statsforvaltningen.dk. I Sønderjylland Som nævnt foretages registreringen i Sønderjylland af personregisterføreren i kommunen ikke kirkekontoret. De sønderjyske landsdele består af følgende kommuner og sogne: Sønderborg, Åbenrå, Tønder og Haderslev kommuner. I Esbjerg kommune: Hviding, Roager og Spandet sogne. I Vejen kommune: Hjerting, Sdr. Hygum, Jels, Lintrup Rødding, Skodborg, Skrave og Øster Lindet sogne I Kolding kommune: Aller, Tyrstrup-Hjerndrup, Frørup og Stepping sogne Færøerne og Grønland Der kan findes andre regler for Færøerne og Grønland. Læs nærmere på www.rigsombudsmanden.gl (Grønland) www.rigsombudsmanden.fo (Færøerne) Mere information Statsforvaltningen kan give yderligere vejledning om reglerne og retsvirkningerne af faderskab samt om udfyldelse af de blanketter, der skal anvendes til behandling af faderskabssagen. Der kan også søges information på: Statsforvaltningens hjemmeside:www.statsforvaltningen.dk Kirkeministeriets hjemmeside: www.personregistrering.dk Retsmedicinsk Instituts hjemmeside: www.retsmedicin.ku.dk FADERSKAB 5
Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningens INFO-center Telefon 72 56 70 00 6 FADERSKAB
Appendiks om medmoderskab - til pjecen Faderskab Den 1. december 2013 trådte der nye regler i kraft om medmoderskab. De nye regler betyder en høj grad af ligestilling af par af samme køn og par af forskelligt køn, når faderskabet / medmoderskabet til et barn skal fastslås. Reglerne betyder eksempelvis, at medmoren til barnet får de samme rettigheder og pligter over for barnet. Reglerne betyder også, at hvis to kvinder får et barn sammen ved hjælp af kunstig befrugtning, bliver den kvinde, der ikke er mor til barnet, automatisk barnets medmor. Behandlingen med kunstig befrugtning kaldes i den nye lovtekst og i de gældende vejledninger for assisteret reproduktion. Kunstig befrugtning og assisteret reproduktion er umiddelbart det samme. Man skal være opmærksom på, at hvis der er tale om en kendt donor, altså hvis donoren ikke er anonym, anses donoren som udgangspunkt for at være barnets far. Donoren, den kommende mor og morens partner (ægtefælle, registreret partner eller kæreste) kan aftale, at donoren ikke skal have status som barnets far, men at det i stedet bliver morens partner, der får status som medmor. Hvordan fastslås et medmoderskab? Et medmoderskab kan kun fastslås, hvis to kvinder får et barn sammen ved hjælp af kunstig befrugtning. Graviditet ad anden vej er ikke gyldig, hvis en kvinde skal have medmoderskab. Hvis man skal fastslå et medmoderskab, skal proceduren begynde inden selve behandlingen med kunstig befrugtning. Det er Statsforvaltningen, der behandler sager om medmoderskab. For at kunne fastslå et medmoderskab skal den kommende mor give skriftligt samtykke til behandlingen, og det skal være sandsynligt, at barnet er et resultat af den kunstige befrugtning. Man skal være opmærksom på, at samtykket skal gives og foreligge, før selve behandlingen begynder. Hvis donoren er kendt og ikke anonym, skal donoren også give skriftligt samtykke til behandlingen, inden den går i gang. Desuden skal behandlingen været udført af en autoriseret sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. Det er uden betydning, om behandlingen er sket i privat eller offentligt regi, men den skal være foregået i overensstemmelse med reglerne i lov om kunstig befrugtning. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal have fastslået et medmoderskab? Inden behandling med kunstig befrugtning går i gang, skal du og din partner udfylde et skema, som du finder på Statsforvaltningens hjemmeside: www.statsforvaltningen.dk. Der findes to skemaer alt afhængig af, hvilken situation I befinder jer i. Når I har udfyldt og underskrevet skemaet, skal det afleveres på behandlingsstedet til det sundhedsfaglige personale, som skal underskrive det og udstede en kopi til jer. Det sundhedsfaglige personale sender skemaet videre til sagsbehandling i Statsforvaltningen ved barnets fødsel.