Med barnet i centrum. Rigsombudsmanden på Færøerne

Transkript

1 Rigsombudsmanden på Færøerne Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling 1 MED BARNET I CENTRUM

2 Indhold Indledning....1 Forældremyndighed Orientering vedrørende barnets forhold Hvornår kan orientering nægtes Barnets bopæl, når I har fælles forældremyndighed Samvær... 5 Barnets rettigheder... 9 Ansøgning om samvær Børnesagkyndig rådgivning Konfliktmægling Hvor kan I klage? Få mere at vide Adresser MED BARNET I CENTRUM

3 Rigsombudsmanden på Færøerne Indledning Selvom I som forældre er blevet skilt eller ikke bor sammen længere, skal I stadig sam- men drage omsorg for og tage ansvar for jeres barn. Jeres barn har ret til begge sine forældre, og I har ansvaret for, at jeres barn fortsat har en tæt og jævnlig kontakt til jer begge to også efter I er gået fra hinanden. Denne pjece er skrevet til forældre, der har behov for at vide noget mere om reglerne om forældremyndighed, herunder barnets bopæl og samvær. Pjecen fortæller også om den hjælp, som Rigsombuddet kan tilbyde, hvis I er uenige om disse spørgsmål. Det er en god ide også at læse pjecen Samværsguide, Du kan finde pjecen på Rigsombuddets hjemmeside Forældremyndighed Hvis I har fælles forældremyndighed over jeres barn, og I flytter fra hinanden, fortsætter I med at have fælles forældremyndighed. Det gælder også, hvis I bliver separeret eller skilt. I får automatisk fælles forældremyndighed, hvis I er gift med hinanden, når jeres barn bliver født. Hvis I ikke automatisk får fælles forældremyndighed, kan I altid aftale, at I skal have fælles forældremyndighed. I kan læse mere om, hvem der har forældremyndigheden på Rigsombuddets hjemme side under Forældremyndighed. Beslutninger om barnet, når I har fælles forældremyndighed At have fælles forældremyndighed over jeres barn betyder, at I skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende jeres barn. Det er f.eks. beslutninger om skolevalg, skolefritidsordning, flytning til udlandet (men ikke flytning indenlands, herunder indenfor Riget), navnevalg, religiøst tilhørsforhold og risikobetonede fritidsaktiviteter (for eksempel dykning, boksning, motor- sport, bjergbestigning eller lignende). Ved fælles forældremyndighed har begge forældre ret til, at: Deltage i arrangementer i institutionen, forældremøder, samt samtaler med institutionen om barnet osv. At have kontakt med læge, sygehus, socialforvaltning og børneværnstjenesten. At få indsigt i alle dokumenter eller oplysninger vedrørende barnet men ikke oplysninger om den anden forælder. Den af jer, der bor sammen med jeres barn, kan alene træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns liv. Disse beslutninger behøver I altså ikke være enige om. Det er for eksempel beslutninger om, hvor i Riget jeres barn skal bo, beslutninger vedrørende jeres barns daginstitution og spørgsmål om jeres barns daglige velbefindende, f.eks. om jeres barn skal gå til skolepsykolog. MED BARNET I CENTRUM 1 1

4 Hvis der er tale om dagligdagsbeslutninger vedrørende jeres barn, kan den forælder, som barnet opholder sig hos på det tidspunkt, hvor beslutningen skal træffes, træffe denne beslutning alene. Disse beslutninger behøver I altså ikke være enige om. Det kan for eksempel være beslutninger om mad, tøj, sengetider, venner og ikke-risikobetonede fritidsaktiviteter. Ændring af forældre- myndighed I kan altid selv aftale ændringer i forældremyndigheden over jeres barn. Det kan for eksempel være en aftale om, at I skal have fælles forældremyndighed, hvis I ikke har dette i forvejen. Det kan også være en aftale om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves, og én af jer skal have forældremyndigheden alene. Hvis I indgår en aftale om forældremyndigheden over jeres barn, skal det ske skriftligt på en blanket, som I får hos Rigsombuddet. Kan I ikke blive enige om forældremyndigheden, kan Rigsombuddet hjælpe jer med at finde frem til en løsning, bl.a. ved børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. I kan læse mere om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling på side Lykkes det jer ikke at finde frem til en løsning, kan Rigsombuddet ikke hjælpe jer yderligere og en af jer kan herefter anlægge sag ved retten. Hvis en sag om forældremyndighed indbringes for retten af en af jer, er det retten, der beslutter, hvad der skal ske med forældremyndigheden. Retten skal træffe denne afgørelse, ud fra hvad der er bedst for jeres barn. Det får blandt andet betydning for en afgørelse om forældremyndighed, hvem af jer der er bedst til at samarbejde og dermed sikre jeres barns kontakt til jer begge to. I skal være opmærksomme på, at retten ikke kan træffe afgørelse om oprettelse af fælles forældremyndighed eller fortsat fælles forældremyndighed. Hvis der er behov for det, kan I bede retten, om at træffe en afgørelse om, hvem af jer der skal have forældremyndigheden alene, mens sagen om forældremyndighed behandles. Det kaldes en midlertidig afgørelse om forældremyndighed. I kan også samtidig bede Rigsombuddet om en midlertidig afgørelse om samvær, hvis I også er uenige om dette. 2 MED BARNET I CENTRUM

5 Rigsombudsmanden på Færøerne Orientering vedrørende barnets forhold Hvis I ikke har fælles forældremyndighed Ved eneforældremyndighed træffer forældremyndighedsindehaveren selv alle beslutninger om barnets forhold. Det er således ikke nødvendigt at spørge den anden forælder. Dette gælder dog ikke omfanget af samvær som forældremyndighedsindehaveren ikke kan bestemme. Den forælder der ikke har forældremyndighed over barnet, har ikke krav på at deltage i forældremøder, forældresamtaler, institutionsarrangementer osv. Institutionen kan dog opfordre forældrene til, at de begge forældre deltager i fx forældresamtaler, hvis det skønnes bedst for barnet. Hvis I ikke har fælles forældremyndighed, har den af jer, der ikke har forældremyndigheden, ret til at få oplysninger om jeres barns forhold fra skolen, børneinstitutionen og social- og sundhedsvæsnet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger. Den af jer, som ikke har forældremyndigheden, skal selv henvende sig til skolen eller institutionen m.v. og bede om at få oplysningerne. Man kan kræve at få oplysningerne skriftligt fra barnets skole eller institution, men det gælder kun, hvis dokumenterne allerede findes der. Det er ikke muligt at blive orienteret løbende om barnets forhold hos myndighederne, institutionerne mv. En forælder kan derfor ikke bede om generelt at blive orienteret om barnets forhold. Det er en god idé også at læse pjecen rætt til kunning. Du kan finde pjecen på Rigsombuddets hjemmeside Hvornår kan orientering nægtes Skolen, børneinstitutionen og social- og sundhedsvæsnet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger kan nægte at give konkrete oplysninger om jeres barns forhold til den af jer, der ikke har forældremyndigheden. Skolen eller børneinstitutionen kan også nægte at udlevere dokumenter om jeres barns forhold. Det kræver, at skolen, institutionen m.v. har vurderet, at det vil være til skade for jeres barn at give den af jer, der ikke har forældremyndigheden, konkrete oplysninger, dokumenter eller orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter på skolen eller i børneinstitutionen. Hvis skolen, institutionen m.v. helt eller delvist nægter at give konkrete oplysninger m.v., kan en eller begge forældre bede om en skriftlig begrundelse og klagevejledning. Rigsombuddet kan i særlige tilfælde fratage den af jer, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få oplysninger og til at få udleveret dokumenter eller retten til orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter. Denne afgørelse kan man klage over til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Det er en god idé også at læse pjecen rætt til kunning. Du kan finde pjecen på Rigsombuddets hjemmeside MED BARNET I CENTRUM 3

6 Barnets bopæl, når I har fælles forældremyndighed Fælles forældremyndighed forudsætter at I er enige om, hos hvem af jer barnet skal bo hos. Det kan være, at I ikke kan blive enige om, hvem af jer jeres barn skal bo hos enten i forbindelse med samlivsophævelsen eller på et senere tidspunkt. Her kan Rigsombuddet hjælpe jer med at finde frem til en løsning, bl.a. ved børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. I kan læse mere om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling på side i denne pjece. Lykkes det jer ikke at finde frem til en løsning, kan Rigsombuddet ikke hjælpe jer yderligere og en af jer kan herefter anlægge sag ved retten. Hvis en sag om forældremyndighed indbringes for retten, er det retten, der beslutter, hvem af jer der skal have forældremyndigheden og dermed hos hvem af jer, der skal bestemme hos hvem af jer jeres barn skal bo hos. I kan således ikke beholde den fælles forældremyndighed og kun få en afgørelse om jeres barns bopæl. Retten skal træffe afgørelsen om, hvem af jer der skal have forældremyndigheden, ud fra hvad der er bedst for jeres barn. Det får blandt andet betydning for en afgørelse om forældremyndigheden, hvem af jer der er bedst til at samarbejde og dermed til at sikre jeres barns kontakt til jer begge to. I kan også samtidig bede Rigsombuddet om en midlertidig afgørelse om samvær, hvis I også er uenige om dette. 4 MED BARNET I CENTRUM

7 Rigsombudsmanden på Færøerne Samvær Jeres barn har ret til begge sine forældre og har derfor ret til samvær med den af jer, som barnet ikke bor sammen med. I har som forældre et ansvar for at sikre, at jeres barn har en tæt og jævnlig kontakt til den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med, og at dette samvær fungerer godt for jeres barn. Det bedste er selvfølgelig, hvis I selv kan blive enige om, hvordan samværet skal være. Det vil sige, hvor ofte og hvor længe jeres barn skal være sammen med den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med. Hvis I selv kan blive enige om, hvordan samværet skal være, behøver I ikke at inddrage Rigsombuddet i jeres aftale om samværet. Det gælder også aftaler om at ændre samværet, hvad enten det er ændring af en samværsordning, som I selv har aftalt, eller en samværsordning, som Rigsombuddet på et tidligere tidspunkt har truffet afgørelse om. I skal dog være opmærksomme på, at jeres skriftlige aftale om samværet, udenom Rigsombuddet, ikke kan tvangsfuldbyrdes, hvilket betyder, at I ikke vil kunne få hjælp fra fogedretten til at tvangsfuldbyrde samværet. Hvis I er enige, kan I derfor skriftligt bede Rigsombuddet om at nedfælde jeres aftale i en resolution med en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Læs nærmere i afsnittet Hvad sker der, hvis barnet ikke udleveres til samvær? på side 7. I kan læse mere om måder at tilrettelægge samværet på i vores pjece Samværsguiden, som I finder på vores hjemmeside Uenighed om samvær Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan samværet skal være, kan Rigsombuddet hjælpe jer med at finde frem til en løsning, bl.a. ved børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. I kan læse mere om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling på side i denne pjece. Hvis det ikke lykkes jer at finde frem til en løsning, kan I bede Rigsombuddet om at træffe en afgørelse om samværet. Hvis der er brug for det, kan I bede Rigsombuddet om at træffe en midlertidig afgørelse. En midlertidig afgørelse om samvær gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse om samværet eller indgået en aftale om samværet. Vurderingen af samværet Hvis I har bedt Rigsombuddet om at tage stilling til samværet, fordi I ikke selv kan blive enige om det, er det Rigsombuddet, der i stedet må vurdere, hvilken samværsordning der passer bedst til netop jeres barn. For at kunne finde frem til den bedste samværsordning for jeres barn, vil Rigsombuddet inddrage jeres barn indirekte eller direkte- i sagen. MED BARNET I CENTRUM 5

8 Baggrunden for at barnet inddrages, er for at det bliver tydeligt for Rigsombuddet, hvad der er til barnets bedste. Jeres barn har også en ret til at kunne give sin mening til kende alt efter barnets alder og modenhed. Rigsombuddet inddrager barnet direkte i sagen ved en samtale med jeres barn eller ved en børnesagkyndig undersøgelse og indirekte inddragelse kan for eksempel ske ved, at der indhentes udtalelser fra jeres barns dagsinstitution, skole eller skolefritidsordning, ved en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde. I kan læse mere om samtaler med børn i vores pjecer barnasamrøðan-til børn og barnasamrøðan til foreldur, som I finder på vores hjemmeside Hvis I under Rigsombuddets behandling af sagen bliver enige om, hvordan samværet skal være, skal I oplyse dette til Rigsombuddet. Rigsombuddet kan så notere jeres samværsaftale, hvis I ønsker det. Hvis I stadig er uenige om samværet, træffer Rigsombuddet afgørelse om samværet. Rigsombuddet fastsætter samværet ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Rigsombuddet skal altid finde frem til den samværsordning, der passer bedst til netop jeres barn. Når der skal tages stilling til, hvilken samværsordning der er bedst for jeres barn, kan Rigsombuddet blandt andet lægge vægt på disse forhold: Jeres barns alder og udviklingstrin Jeres barns holdning til samværet Jeres barns dagligdag, det vil bl.a. sige fritidsaktiviteter og andet Jeres barns hidtidige kontakt til den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med Jeres barns kontakt til søskende, også halvsøskende Jeres evne til at samarbejde Jeres arbejdsmæssige og personlige forhold Afstanden mellem jeres bopæle Andre praktiske forhold. Hvis det er bedst for jeres barn, kan Rigsombuddet bestemme, at der skal gælde nogle vilkår for samværet. Det kan for eksempel være et vilkår om, at samværet skal være over- våget. Rigsombuddet kan også bestemme, at der ikke skal være samvær, hvis det er nød- vendigt af hensyn til jeres barn. Ændring af samvær Hvis I beder Rigsombuddet om ændring af en samværsordning, som I selv har aftalt, eller en samværsordning, som Rigsombuddet på et tidligere tidspunkt har truffet afgørelse om, så kan Rigsombuddet kun ændre samværet, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis en ændring af samværet vil være bedst for jeres barn. 6 MED BARNET I CENTRUM

9 Rigsombudsmanden på Færøerne Det betyder blandt andet, at I selv må finde en løsning på f.eks. enkeltstående ændringer af samværet. Det kan være tilfældet, hvis den ene af jer ønsker at være sammen med barnet på en dag, hvor barnet skulle være hos den anden forælder. Det kan f.eks. være på grund af en festlig begivenhed i familien. Her kan Rigsombuddet dog hjælpe jer gennem tilbud om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, hvis I har svært ved at blive enige. Det er jeres ansvar som forældre selv at finde en løsning på sådanne uenigheder. Transport i forbindelse med samvær Forældre kan aftale den transportordning, som de mener, er bedst for deres barn, og mest hensigtsmæssig i forhold til deres situation. Forældrene kan eksempelvis vælge at fordele transporten på den måde, som det ofte sker, nemlig ved at samværsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentningen af barnet i forbindelse med afslutningen af samværet Hvis forældre ikke kan blive enige om en transportordning er det, det altovervejende udgangspunkt, at det er samværsforælderen der skal sørge for at hente og bringe barnet i forbindelse med samvær og afholde udgifterne i forbindelse hermed. Hvis samværet bliver aflyst, kan Rigsombuddet fastsætte et nyt samvær som erstat- ning for det mistede. Hvad sker der, hvis samværet aflyses? Ved afgørelsen om erstatningssamvær lægger Rigsombuddet vægt på grunden til, at samværet blev aflyst. Rigsombuddet lægger også vægt på, om det aflyste samvær har betydning for barnets kontakt til samværsforælderen. Samarbejdschikane fra den af jer, der bor sammen med barnet, i form af at barnet ikke udleveres til samvær, betyder normalt, at der fastsættes erstatningssamvær i stedet for det mistede samvær. Der bliver normalt også fastsat erstatningssamvær, hvis der for eksempel kun er samvær i meget begrænset omfang, og samværet aflyses. Hvis samværet aflyses, på grund af at jeres barn er sygt, eller at jeres barn skal på lejr- skole eller lignende, vil der normalt ikke blive fastsat erstatningssamvær. Der bliver normalt heller ikke fastsat erstatningssamvær, hvis samværet aflyses af den af jer, som barnet skal have samvær med. Hvis den af jer, som barnet skal have samvær med, gentagne gange aflyser samværet, kan det betyde, at samværet bliver indskrænket eller ophævet. MED BARNET I CENTRUM 7

10 Hvad sker der, hvis barnet ikke udleveres til samvær? Hvis den af jer, der bor sammen med barnet, nægter at udlevere barnet til samvær, kan den anden bede fogedretten om at hjælpe med at få barnet udleveret. Den af jer, som barnet skulle have haft samvær med, kan i den forbindelse søge Rigsombuddet om at fastsætte erstatningssamvær. Hvis I selv har indgået en aftale om samværet, kan denne som sagt ikke tvangsfuldbyrdes ved fogedrettens hjælp. Hvis I ønsker at jeres aftale om samvær skal kunne tvangsfuldbyrdes, skal I derfor bede Rigsombuddet om at udfærdige en resolution på baggrund af jeres aftale med en tvangshåndhævelsesklausul. Hvis Rigsombuddet har udarbejdet et samværsdokument eller et mødenotat med Jeres aftale om samværet, vil dette dokument også indeholde en tvangsfuldbyrdelsesklausul. En tvangsfuldbyrdelsesklausul ser sådan ud: Samværsforælderen kan efter retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 3 (bekendtgørelse nr. 148 af af lov for Færøerne om rettens pleje) få fogedrettens hjælp, hvis barnet/børnene ikke udleveres til samværet efter denne afgørelse. Bopælsforælderen kan også få fogedrettens hjælp, hvis barnet/børnene ikke kommer hjem efter samværet efter denne afgørelse. I skal være opmærksomme på, at, for at fogedretten kan hjælpe med at tvangsfuldbyrde en samværsresolution kræver det, at det i samværsresolutionen klart fremgår, hvornår samværet skal foregå, og hvor jeres barn skal hentes ved samværets begyndelse og afslutning. Det er altså vigtigt, at aftalen indeholder oplysninger om f.eks. lige/ulige uger, uge- dage, datoer og klokkeslæt. Anden kontakt Den af jer, som ikke bor sammen med barnet, har i særlige tilfælde mulighed for at få fastsat anden kontakt end samvær med jeres barn. Det kan for eksempel være kontakt i form af telefonsamtaler, breve eller s. Det kan f.eks. være en mulighed, hvis den af jer, som ikke bor sammen med barnet, bor i udlandet, og der derfor ikke kan være et jævnligt samvær. Hvis I ikke selv kan blive enige om denne form for kontakt, kan I bede Rigsombuddet om at bestemme, om der skal være en sådan kontakt, og hvordan den i givet fald skal være. Kun samvær med forældre Et barn kan ikke få fastsat samvær med andre end det forælder som barnet ikke bor hos. 8 MED BARNET I CENTRUM

11 Rigsombudsmanden på Færøerne Barnets rettigheder Det er jeres barn, som er omdrejningspunktet for alle afgørelser om forældre- myndighed og afgørelser om samvær. Det er derfor vigtigt, at det altid er barnet, der er i fokus hos jer som forældre. Barnet vil også altid være i fokus hos de myndigheder (Rigsombuddet og retten), som behandler sager om forældremyndighed og samvær. Når Rigsombuddet eller retten behandler en sag om forældremyndighed eller Rigsombuddet behandler en sag om samvær, skal barnet inddrages. Dette er én af barnets rettigheder. Hjemmeside for skilsmisse- børn Statsforvaltningen har sammen med Ankestyrelsens Familieretsafdeling lavet hjemme- siden der henvender sig til skilsmissebørn. Her kan børn læse mere om, hvordan det er at være skilsmissebarn. Jeres barn har også mulighed for at gå i en børnegruppe. Børnegrupper En børnegruppe er en gruppe af børn, der samles, så de kan tale sammen med andre, hvis forældre heller ikke bor sammen. I børnegruppen kan børnene høre hinandens historier og opdage, at andre har det som dem. Ved at tale om den situation, som børnene er i, kan de opleve en lettelse og en større forståelse af forholdene i deres egen familie. Det er Margarinfabrikkin, der tilbyder børnene at deltage i børnegrupper. I kan læse mere om børnegrupper på Margarinfabrikkens hjemmeside MED BARNET I CENTRUM 9

12 Ansøgning om samvær Når Rigsombuddet får en ansøgning om samvær, vil I som regel blive indkaldt til et møde hos en jurist. Formålet med mødet er at høre begge forældre og hvis det er muligt hjælpe jer til at indgå aftaler om jeres barn. Hvis I ikke kan blive enige om en samværsordning kan I få tilbud om børnesagkyndig rådgivning, Hvis I ikke kan indgå aftaler og ikke ønsker børnesagkyndig rådgivning, bruges mødet til at få oplyst sagen og høre begge forældres synspunkter, så Rigsombuddet kan træffe en afgørelse om samværet. Hvis I ønsker at tage imod tilbuddet om rådgivning vil I blive indkaldt til et nyt møde hos vores børnesagkyndige. Udgangspunktet er, at rådgiveren gennemfører hele rådgivningsforløbet, uden at juristen er involveret og rådgiveren må ikke uden jeres samtykke videregive evt. oplysninger som I har givet under rådgivningen. Den børnesagkyndige vil kunne bidrage med gode råd og vejledning om, hvad der generelt er godt for børn og om, hvad der må anses for det bedste for lige netop jeres barn. Målet er jo at lave de bedst mulige ordninger for jeres barn. Det er også muligt at juristen deltager på mødet sammen med den børnesagkyndige rådgiver. Dette kræver dog, at I har haft et ønske om dette. Hvis I har ønsket at en jurist deltager til den børnesagkyndige rådgivning vil de oplysninger som I har givet under rådgivningen indgå som en del af de øvrige oplysninger i sagen. Hvis I efter end rådgivning enten med eller uden deltagelse af jurist ikke er blevet enige om en evt. samværsordning kan Rigsombuddet træffe en afgørelse om samværet. Se mere om børnesagkyndig rådgivning i nedenstående afsnit: børnesagkyndig rådgivning. I nogle tilfælde kan Rigsombuddet afvise at behandle en ansøgning om ændring af samvær. Det er tilfældet, hvis ansøgeren ikke har påvist væsentligt forandrede forhold eller at en ændring vil være bedst for barnet. Børnesagkyndig rådgivning Hvis I ikke er enige om samvær, kan Rigsombuddet tilbyde gratis børnesagkyndig rådgivning til jer og jeres barn. Rigsombuddet kan tillige tilbyde gratis rådgivning til jer og jeres barn, hvis I ikke er enige om forældremyndighed. I kan også få børnesagkyndig rådgivning, selvom I ikke har en sag i Rigsombuddet men gerne vil have hjælp til at forbedre jeres samarbejde og kommunikation. Børnesagkyndig rådgivning kan hjælpe jer til at finde frem til den løsning, som er bedst for jeres barn. Børnesagkyndig rådgivning kan også have en støttende og aflastende virkning for jeres 10 MED BARNET I CENTRUM

13 Rigsombudsmanden på Færøerne barn. Rigsombuddet kan også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til barnet selv. For at barnet kan have gavn og glæde af en rådgivning, er det vigtigt, at barnet har en vis modenhed. Rådgiverne er psykologer eller socialrådgivere med særlig erfaring i familieforhold. De har tavshedspligt, og oplysninger, som kommer frem under en rådgivning, bliver ikke videregivet til sagsbehandleren i Rigsombuddet, medmindre I selv ønsker det. Rådgiveren vil dog når rådgivningen er afsluttet fortælle sagsbehandleren, om I er blevet enige, eller om Rigsombuddet skal fortsætte sagsbehandlingen. Rådgivningen foregår i Rigsombuddets lokaler. Det er også Rigsombuddet, der indkalder til rådgivning og sørger for den praktiske tilrettelæggelse. MED BARNET I CENTRUM 11

14 Konfliktmægling Rigsombuddet tilbyder også gratis konfliktmægling til forældre, der er uenige om forældremyndighed og/eller samvær. Mæglingen hjælpes på vej af en børnesagkyndig eller en jurist, der er uddannet mæglere. Mægling er en særlig metode til at hjælpe jer som forældre til selv at finde løsninger på jeres konflikter, som I begge kan acceptere. Ved mægling kan I blive bedre til at indgå aftaler om jeres barn og til at arbejde for at overholde de aftaler, som I indgår. Det er ikke mæglernes rolle at finde løsninger på de problemer, I ønsker løst, men de hjælper jer via en særlig spørgeteknik med at finde frem til de løsninger, som I som forældre finder bedst. Mæglerne har også tavshedspligt. Det betyder, at der ikke bliver videregivet oplysninger til sagsbehandleren i Rigsombuddet. Mægleren vil dog når mæglingen er afsluttet fortælle juristen, om I er blevet enige, eller om Rigsombuddet skal fortsætte sagsbehandlingen. Hvis I ønsker det, kan I altid bede om, at den aftale, som I indgår under konfliktmæglin- gen, gives videre til Rigsombuddets jurist. 10 MED BARNET I CENTRUM

15 Rigsombudsmanden på Færøerne Hvor kan I klage? I kan klage over Rigsombuddets afgørelse om samvær til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. I afgørelsen fra Rigsombuddets står der, hvordan man gør. Rigsombuddets afgørelse gælder, indtil Ankestyrelsen evt. bestemmer noget andet. Få mere at vide Har I andre spørgsmål, eller ønsker I yderligere vejledning, kan I altid henvende jer til Rigsombuddet. I kan finde blanketter m.v. på Rigsombuddets hjemmeside Reglerne om forældremyndighed og samvær står i Anordning nr. 228 af 15. marts 2007 om ikrafttræden af lov om forældremyndighed og samvær: Læs nærmere på: I er velkomne til at kontakte Rigsombuddet og få flere oplysninger. Læs mere på MED BARNET I CENTRUM 13

16 Ríkisumboðið Amtmannsbrekkan Tórshavn Telefon MED BARNET I CENTRUM