Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1
I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning er det regeringens opfattelse, at det foreliggende lovforslag gør endeligt op med, hvilke initiativer der er nødvendige for at sikre retsstillingen for de juridisk faderløse. - Statsminister Helle Thorning-Schmidt, den 9. april 2014 Naalakkersuisut er ikke tilfreds med denne afgørelse, ligesom jeg ikke er tilfreds med, at statsministeren har truffet afgørelsen uden at kommentere mine anmodninger om dialog. 2
Oprindeligt fik et barn født udenfor ægteskab ikke navne- og arveret efter sin biologiske far. Barnet var juridisk faderløst. I Danmark blev dette ændret i 1938, og der blev i vidt omfang indført ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab. Hvis en mand anerkendte sig faderskab eller fik et faderskab tillagt ved dom, fik et sådant barn navne- og arveret efter sin far. 3
Med den nye grundlov blev Grønland i 1953 en del af det danske rige. For at harmonisere den grønlandske lovgivning med den danske var der enighed om først at prioritere den familieretlige lovgivning. Nu 61 år senere er der fortsat ikke skabt en fuld harmonisering, uanset at grønlandske børns retsstilling blev forbedret i 1963 (for Vestgrønland) og i 1974 (for Østgrønland). Institut for Menneskerettigheder vurderer, at retsstillingen for juridisk faderløse i Grønland i perioden fra 1953 til 1963/1974 har været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til et familieliv (artikel 8). Men den danske regering er ikke forpligtet til at yde en erstatning. 4
I 2002 afgav en arbejdsgruppe under Justitsministeriet en rapport om behovet for ajourføring af den grønlandske familieretslovgivning. Arbejdsgruppen foreslog, at den nye børnelov, som trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2002, også blev sat i kraft for Grønland. Inatsisartut tilsluttede sig ajourføringen. Forventningen blev dog ikke indfriet. 5
I 2010 blev Naalakkersuisut enig med regeringen om at afdække baggrunden for forskellen i retsstillingen for danske henholdsvis grønlandske børn født udenfor ægteskab. Statsministeriet fik udredningen den 1. juni 2011. I 2013 forelå der et udkast til forslag om ændring af lov om børns retsstilling og arvelov for Grønland. Inatsisartut har tilsluttet sig lovforslaget. 6
Lovforslaget sikrer grønlændere født uden for ægteskab mulighed for at få deres faderskabssager behandlet, også for grønlændere født før 1963/1974. Inatsisartut og Naalakkersuisut har udtrykt glæde over, at der med forslaget er sket en officiel anerkendelse af mange års menneskerettighedskrænkelse, og at forslaget råder bod på denne krænkelse ved at give de berørte mulighed for at få fastslået juridisk faderskab. 7
Den danske regering overvejede allerede ved lovændringerne i 1963/74 en arveretlig ligestilling af grønlandske børn født i og uden for ægteskab. En sådan ligestilling blev ikke etableret dengang og bliver for så vidt heller ikke etableret med det nuværende lovforslag. Domstolene skal i de grønlandske sager ikke følge de almindelige regler for genoptagelse af afsluttede dødsboer. Lovforslagets 5 bestemmer, at en fastslåelse af faderskab ikke kan begrunde genoptagelse af et afsluttet dødsbo. 8
Antallet af juriske faderløse i Grønland er stort. Og antallet er vokset år for år, fordi den danske regering ikke har foretaget sig noget. De juridisk faderløse udelukkes fortsat fra at kunne arve efter de almindelige regler for genoptagelse af et afsluttet dødsbo, og regeringen er ikke forpligtet til at yde de pågældende en erstatning for den årelange krænkelse af deres menneskerettigheder. Den danske regering har et stort politisk og moralsk ansvar i denne sag. Derfor skal der findes en model for økonomisk kompensation! 9
Det fremførte jeg overfor statsminister Helle Thorning-Schmidt på et møde den 8. januar 2014. Vi var ikke enige, og jeg bad om, at dialogen blev fortsat på vores næste møde. Naalakkersuisut var på den baggrund overrasket, da ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i et svar til Folketingets Grønlandsudvalg den 10. marts 2014 oplyste, at den danske regering ikke finder grundlag for at indføre en bagudrettet erstatnings- eller kompensationsordning, og at den danske regering med vedtagelsen af lovforslaget betragter sagen som afsluttet. 10
Jeg bad derfor statsministeren om et snarligt møde om sagen. Statsministeren har i et brev den 9. april 2014 meddelt mig, at der hverken bliver tale om bagudrettet erstatning eller kompensation. Den danske regering betragter med lovens vedtagelse sagen som afsluttet. Helle Thorning-Schmidt har ikke forholdt sig til mine anmodninger eller argumenter. 11
Grønland ønsker, at de danske politikere skal forstå omfanget og karakteren af denne sag forud for Folketingets debat om rigsfællesskabet i morgen, og inden afstemningen om lovforslaget om ændring af lov om børns retsstilling og arvelov for Grønland. T a k Find bilagsmateriale på www.naalakkersuisut.gl/juridiskfaderloese 12