Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning

Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning Roskilde Universitet Det humanistisk teknologiske basisstudie Vejleder: Rikke Lybæk Udarbejdet af gruppe 7: Alexander Klavsen, Patrick H. Hoxer, Kenneth Axelgaard Pedersen, Henrik Kinch Jessen & Morten Jensen Afleveret d. 6/6-2011

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 4 2. Abstract... 5 3. Indledning... 6 3.1. Problemfelt... 7 3.2. Problemformulering... 9 3.2.1. Uddybning af problemformulering... 9 3.3. Delspørgsmål:... 9 3.4. Afgrænsning... 10 3.5. Målgruppe... 10 3.6. Semesterbinding... 10 4. Metode... 11 4.1. Valg af teori... 11 4.2. Spørgeskema... 13 4.3. Valg af de tekniske aspekter... 13 4.4. Case: Smart Grid, Bornholm... 13 4.5. Analyseplatform... 14 4.5.1. Definition af et socio-tekniske landskab... 15 5. Teori... 16 5.1. Sociotekniske regimer og teknologiske nicher i et multi-level perspektiv... 16 5.1.1. Socio-teknologisk forandring.... 19 5.2. Identitet og subkultur... 24 5.2.1. Identitet... 24 5.2.2. Identitetens indvirken... 25 5.2.3. Subkulturer... 25 6. Danmarks energiforsyning... 26 6.1. Den danske elforsynings historie... 26 6.1.1. Fra centralisering mod decentralisering... 29 6.2. Fremtidens energiforsyning... 31 6.2.1. Hvad er Smart Grid?... 31 6.2.2. Case: Smart-Grid på Bornholm... 31 6.3. Delanalyse... 33 7. Introduktion til Passiv- og Aktiv huse... 35 7.1. Passiv hus... 36 7.1.1. Opvarmning af et passiv hus... 37 7.2. Aktivhuse... 39 7.2.1. De energiproducerende teknologier... 40 7.3. Opsummering af passiv-, aktivhus og teknologierne... 45 7.4. Delanalyse af aktivhus... 46 8. Danskernes boligpræferencer... 47 8.1. Boligforhold gennem tiderne... 48 8.2. Bolig præferencer i livscyklusser... 48 8.3. Hvorledes præger livscyklussen valget af bolig... 50 8.4. Analyse af spørgeskemaundersøgelse... 52 8.4.1. Argumentation for opdelingen af spørgeskemaet... 53 8.4.2. Hvordan aktivhuse falder ind i den danske befolkning... 54 8.4.3. Interessen for egen boligbygning... 55 Side 2 af 82

8.4.4. Forholdet mellem at bo i almindelige huse kontra aktivhuse... 58 8.4.5. Mennesker i aktivhuset... 59 8.4.6. Opsamling... 61 9. Konklusion... 62 10. Udkast til poster... 63 11. Litteraturliste... 64 12. Bilag... 67 12.1. Bilag A, spørgeskema alle aldre... 67 12.2. Bilag B, spørgeskema under 30... 73 12.3. Bilag C, spørgeskema over 30... 78 12.4. Bilag D... 82 Side 3 af 82

1. Forord Vi er en gruppe studerende som studerer på det Humanistisk Teknologiske basisstudium på Roskilde Universitet. Rapporten er lavet i forbindelse med et 2. semester projekt. Vi har fået interesse for dette emne da det blev præsenteret som et projekt i starten af forløbet. Vi blev alle i gruppen enige om at aktivhuse var et nyt og spændende område at bevæge sig ud på. Vi ser aktivhuse som værende en stor del af fremtidens boliger, i forhold til et bæredygtigt samfund. Nutidens priser på energi er relativt høje og de bliver ikke lavere med tiden. Vi mener at aktivhuse bør medtages som en vigtig faktor i det fremtidige samfund. Side 4 af 82

2. Abstract Today we are still largely dependent on oil in the west, and this is a big problem for several reasons. One of the reasons is that we will need more and more oil, to keep up with the rate of consumption. The so called BRIC countries (Brazil, Russia, India and China) are some of the largest countries in the world both geographically and in terms of population. They re developing fast, and as their standard of living improves, they will need increasing amounts of oil. At the same time, the world is running low on easily accessible oil fields, which means less oil will be extracted. This will result in ever increasing prices on oil, and eventually we will run out of accessible oil. Also there are the environmental problems. The huge quantities of CO2 emissions the human kind has caused over the last couple of centuries are beginning to have an effect on the world. The average temperature of the Earth is increasing, and climate changes have been observed worldwide. The icecaps are melting, and more frequent occurrences of extreme weather events including heat waves, droughts and heavy rainfall events, are likely effects of global warming. Because of these issues the Danish government has decided, that Denmark must no longer be dependent on fossil fuels by the year 2050. To achieve this goal, many changes need to be made to the way our society works. New technologies are being developed, that helps in the effort towards a society without oil and coal based production. One of these technologies is the so called active houses. An active house is a house that produces electricity on its own. In fact it should produce more power than it uses, so the excess electricity subsequently can be sold, and thereby the owner will be making money on his house. The house itself will be more expensive to build than a regular house, especially now since the technology is new and is still being improved, however the money you save on your electricity bill, will eventually make the investment worthwhile. At the same time the production of electricity will be based on sustainable technology such as windmills and solar cells, which will reduce our CO2 emission, and can play an important role in making us independent of oil. In this project we have chosen to focus on active houses, what role they will have in Denmark s future power supply, and if there is an interest in these houses at all. Side 5 af 82

3. Indledning En stor del af de danske husstande bruger i dag stadigvæk olie til at varme huset op. Det vil skabe problemer i fremtiden, både for den enkelte borger og for samfundet. Der har i de senere år været sat fokus på at olien slipper op, dette kaldes peak oil theori. Vi har altså nået toppen, af hvor meget olie vi kan udvinde, og kurven er nu nedadgående (Höök, 2010). Brasilien, Rusland, Indien og Kina, også kaldet BRIK landene, efterspørger mere olie end nogensinde. Denne efterspørgsel vil stige efterhånden, som indbyggerne i disse lande får en højere levestandard. Disse lande er befolkningsmæssigt og geografisk set meget store, samt at deres økonomi er i høj vækst. Derudover stiger befolkningstallet også hele tiden, hvilket er med til at gøre behovet endnu større. Dette har givet et større olieforbrug på verdensbasis (Christensen, 2010). Der er ikke længere nogen fornuftig begrundet tvivl om, hvorvidt klimaet ændrer sig eller om vi mennesker er skyld i denne ændring. Der er mange forskellige meninger om, hvor meget indflydelse vi har på klima ændringerne og om hvor meget, hvor hurtigt og hvordan vi skal gøre noget for at mindske dem. EU s stats- og regeringschefer har i konklusionerne fra topmødet d. 29.- 30. oktober 2009 i Bruxelles bekræftet en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader, og at drivhusgasudslippet i de industrialiserede lande i konsekvens heraf samlet set bør reduceres med 80 95 pct. i 2050 ift. 1990. Det vil kræve markante omlægninger af energisystemerne at leve op til denne målsætning (Klimakommissionen, 2010 s. 12-13). Global opvarmning er en del af argumentet for en uafhængighed af olie. Regeringen har besluttet, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i senest år 2050. Til det formål nedsatte regeringen en klimakommission i 2008, for at afgøre hvordan det er muligt at opnå denne målsætning (Klimakommissionen, 2010). Side 6 af 82

Klimakommissionen har valgt at definere uafhængighed af fossile brændsler således: Der anvendes/forbruges ikke fossil energi i Danmark, og indenlandsk produktion af el baseret på vedvarende energi skal i gennemsnit på årsbasis mindst svare til det danske forbrug. I 2008 stammede ca. 80 pct. af det danske energiforbrug fra fossile brændsler. Opgaven går altså ud på at reducere de 80 pct. til 0 pct. (Klimakommissionen, 2010 s.18) Klimakommissionen har altså nogle stramme krav som skal opfyldes. Hvis man skal skære så meget ned er det klart at man skal til at tænke i nye baner. Der skal en masse ny teknologi til for at det kan lade sig gøre. Og man skal have en masse fokus på bæredygtige tiltag som kan fremme ting som disse. Det handler om at få nogle nye effektive energisystemer op at køre som kan arbejde sammen. Derfor har vi i vores opgave valgt at tage fat i nogle af de teknologier som kan hjælpe med denne proces. 3.1. Problemfelt Our Common Future (Brundtlands rapporten) der blev offentliggjort i 1987 var den første reelle rapport, som havde fokus på den globale miljømæssige bæredygtighed (WCED, 1987). Dette har medført, at den offentlige bevidsthed omkring miljøet i højere grad er kommet i fokus, og der er derfor sket en række stramninger inden for byggereglementer, afgiftsordninger og andre miljømæssige tiltag. Problematikken omkring olien og miljøet har sat gang i en debat om, hvordan vi kan spare på energien og samtidig være mere miljørigtige. Derfor bliver der arbejdet på nye teknologier, der skal være med til at løse disse problemer. En af disse teknologier kaldes aktivhuse. Ideen med disse huse er at de selv producerer energi, og de skal faktisk producere mere el end de bruger, energien kan så bruges andre steder som f.eks. til opladning af elbil eller til videresalg. Disse huse er dyrere at bygge end almindelige huse, da aktivhuse indbefatter nogle nye teknologier, som almindelige huse ikke indeholder. Begrebet aktivhuse ligger tæt op af et andet begreb nemlig passiv huse. Der er dog en forskel på de to, et passiv hus har et lavt energiforbrug til opvarmning af huset, men producerer ikke selv. Passiv huse er dog rigtig gode til at udnytte energien, så der stort set ikke går Side 7 af 82

noget til spilde. Et af de første aktivhuse i Danmark ligger ved Lystrup, men da denne type af huse stadig er på forsøgsstadiet, er der ikke endnu kommet overskud på energibalancen. I tilfældet med huset i Lystrup har en familie boet i huset siden 2009. For at give et klart overblik over hvad de enkelte huse bruger af energi, har vi brugt living labs definitioner på dette. Et almindeligt hus bruger forholdsvis meget energi på at varme rum op. Et passiv hus bruger noget mindre energi på opvarmning af rum. Et aktivhus tjener noget energi hjem ved hjælp af de teknologier, der er i huset. Der er i de senere år kommet en større interesse i de vestlige lande for at leve mere miljørigtigt. Fx er der i visse miljøer prestige i at eje en såkaldt hybridbil, hvilket er den type biler, der er halvt eldrevet og halvt brændstof drevet. Der er kommet en større generel viden om den påvirkning, som global opvarmning har på jorden, både hvad angår eksperternes og den almindelige borgers viden. Eftersom efterspørgslen af olie stiger, stiger prisen på olien også. Derfor er der et stort behov for at udvikle nye måder, hvorpå man enten kan mindske forbruget af de fossilebrændstoffer. Danmark vil gerne ses, som et forgangsland i forhold til miljø og grøn teknologi, og den udvikling der hører til. Det er derfor vigtigt at Danmark, får et større fokus på disse typer af huse, da de kan spille en vigtig rolle i planen, om at Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Som del af denne udvikling er regeringen begyndt at lave nye planer, for hvornår man skal udskifte sit oliefyr, og hvornår det helt er slut med at bygge et hus, der har et oliefyr stående som varmekilde. Vi ser allerede nu nye systemer, som er ved at vinde indpas i Danmark, det er f.eks. systemer som det såkaldte Smart Grid, der er et intelligent el netværk. Det kan sammen med aktivhuse komme til at gøre stor gavn for Danmark, da man med aktivhuse udvinder energi. Et Smart Grid system kan sørge for, at den overskydende energi bliver brugt der, hvor der er behov for den på de rigtige tidspunkter. Derfor er vi sikre på, at aktivhuse i en nær fremtid kommer til at spille en stor rolle i et energisystem, som på rigtig mange områder skal ligges helt om. Det kræver, at der er en interesse for aktivhuse i Danmark, og dermed klarlægge hvilken rolle de kan have i et fremtidigt energisystem. Side 8 af 82

Nogle vigtige skridt på vejen mod uafhængighed fra fossile brændstoffer er at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi, lave energieffektiviserende tiltag og udvikling af et intelligent el netværk. Her kommer aktivhuse ind i billedet, og kan udfylde en rolle som både energiproducent, og fungerer som udgangspunkt i en række energieffektiviseringer på samme måde som passivhuse. Det er derfor vigtigt, at aktivhuse bliver en del af de danske byggerier, hvis vi i Danmark skal omstille vores energiforsyning. Det er vigtigt, at byggefirmaerne er opsatte på at investere i byggeriet af aktivhuse. Hvis huse som disse skal integreres i det danske system kræver det, at borgerne er opsatte på at bo i husene. Det er ikke helt det samme som at bo i et almindeligt hus. Husene tænker mere selv end et almindeligt hus gør. I aktivhuse kan vinduer og gardiner f.eks. selv køre ned eller op, alt efter hvilken temperatur der er inde i rummet. Derfor kræver det også, at Danmark har en interesse for aktivhuse. Hvis dette er tilfældet kan aktivhuse få en rolle i fremtidens energisystem. Hvis interessen for aktivhuse er stor nok, kommer man også til at se flere af disse huse rundt om i Danmark, og udbredelsen af dem vil gå langt hurtigere. 3.2. Problemformulering Hvilken rolle kan aktivhuse have i fremtidens energiforsyning, og hvad er interessen for aktivhuse i Danmark? 3.2.1. Uddybning af problemformulering Problemformuleringen består af to dele. Første del omhandler hvilke krav, fremtidens energisystemer har og hvorledes dette imødekommes i et aktivhus i form af nye vedvarende energi teknologier og Smart-Grid netværk. Anden del fokuserer på hvilke mulige segmenter, der har interesse for aktivhuse. Denne del belyser også segmentets adfærdsmønstre, og hvorledes disse fordre spredningen af aktivhuse eller skaber barriere der skal overkommes. 3.3. Delspørgsmål: 1. Hvordan har Danmarks energiforsyning udviklet sig og hvordan vil den fremover udvikle sig? 2. Hvilke vedvarende energiteknologier kan indgå i et aktivt hus? 3. Hvilke boligpræferencer har den danske befolkning? 4. Hvad er borgernes omstillingsparathed mht. aktivhuse? 5. Hvilket overgangsspor vil nicheteknologierne følge i forhold til regimerne? Side 9 af 82

3.4. Afgrænsning Vi har i vores projekt valgt at sætte fokus på vedvarende energikilder, dermed afgrænser vi os fra at skulle se på kommende energikilder indeholdende biomasse, såsom biogas anlæg og pille fyr. Vi vælger at se bort fra brændselsceller, eftersom de egentlig er en konverterings teknologi, som fungerer på samme måde som et batteri. Eftersom vi i vores problemformulering har klargjort vi ønsker at fokusere på den rolle aktivhuse kan have i fremtiden, vil vi lade være med at gå i dybden med det normale byggeri, vi allerede kender til. Etageejendommene vælger vi at se bort fra, da disse kræver en koordineret omskiftning til vedvarende energiforsyning for alle beboere. Derudover lider etageejendomme af pladsmangel på facade og hustage, i forhold til parceller. For at begrænse rapportens omfang har vi valgt at se bort fra etageejendomme, fordi de teknologier der skal anvendes er væsentligt anderledes udformet. 3.5. Målgruppe Vores målgruppe vil være firmaer og bygherrer, der er interesseret i at finde et grundlag for hvilke mennesker der skal fokuseres på, samt hvorfor aktivhuse kunne være et alternativ i forhold til et almindeligt boligbyggeri. 3.6. Semesterbinding Dimensionen på dette semester er teknologi systemer og artefakter, hvilket omfatter. Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter har fokus på teknologiers funktion, materialitet og livscyklus. Dimensionen omfatter teknologiske systemer og artefakters indre mekanismer og processer samt skabelse af ydre effekter, herunder tilsigtede og utilsigtede egenskaber (fx billig produktion, høj stabilitet, nedslidning og skadelig miljøpåvirkning). Dimensionen studeres især med teorier, metoder og begreber inden for ingeniør- og naturvidenskab Da vi i vores projekt arbejder med aktivhuse, falder denne semesterbinding godt ind. I et aktivhus er der mange teknologier og disse teknologier har vi valgt at beskrive. Vi har under afsnittet de energiproducerende teknologier valgt at beskrive disse teknologier, som gør at et aktivhus kan fungere. Den anden binding som vi har valgt at have med er subjektivitet, teknologi og samfund. Da vi har valgt at fokusere på interessen om aktivhuse i Danmark kommer dette også til at spille en stor rolle Side 10 af 82

for aktivhuse i fremtiden. Det er vigtigt at folk er interesseret i at bo i et aktivt hus, ellers kommer husene ikke til at få en stor rolle i fremtiden. Det kræver at borgerne er interesseret i at ligge penge i disse huse, for at dette skal blive en succes. 4. Metode 4.1. Valg af teori I vores projekt har vi valgt at bruge to teorier som de gennemgående i projektet. Vi mener at Frank Geels multi-level perspektiv kan hjælpe os med at analysere hvordan teknologi, mennesker og sociale regler påvirker hinanden, og hvordan de kan spille sammen i overgange fra gamle teknologier til nye (Geels, 2004), (Geels, 2007). Vi benytter os også af identitetsteorien, som er med til at underbygge vores undersøgelse, om hvordan ny teknologi vinder vej frem på et eksisterende marked, og hvordan dette kan få betydning for det enkelte menneske. Multi-level perspektiv er godt til at illustrerer sammenhænge mellem teknologiudvikling og forandring af udviklingsspor i et bredt perspektiv, hvor både brugere, udviklere og sociale mekanismer bliver inddraget. Geels viser, hvordan nye teknologier kan vinde indpas eller erstatte tidligere teknologier. Dette afhænger af hvor langt, disse nye niche teknologier er i deres udvikling og hvor meget pres, der er på mainstream teknologierne. Derudover opdeler den vores opfattelse af teknologifremskridt i letforståelige segmenter, altså også det som vi kalder for sporafhængighed. Nedenunder har vi tilføjet et eksempel for at klarlægge sporafhængighed: Side 11 af 82

Byggeriet står meget i sådan en situation - et åbent system, hvor mange fag og virksomheder skal kunne sættes sammen fra gang til gang. Og derfor et system der gennem århundrede har fremelsket en bestemt måde at gøre tingene på i en sådan grad, at vi knap nok har fantasi til at forestille os det anderledes. At ændre adfærd i byggeriet svarer på mange måder til at skifte fra at køre i højre til at køre i venstre side af vejen (eller omvendt). Det strider mod vores reflekser. Og skulle vi endelig overvinde os selv, vil vi være helt afhængige af, at de andre trafikkanter skifter spor samtidig. (Thomassen, 2004) Vores identitets teori fastsætter, hvorledes det enkelte menneske opfatter sig selv, men også hvorledes en gruppe af individer skaber såkaldte subkulturer, via en generisk identitet. Derudover viser den også, hvorfor visse tendenser i et samfund ses. Det er vigtigt at have for øje, præcis hvorledes nyere teknologier ville kunne indvirke på den sociale gruppe en subkultur tilhøre, Geels er selv inde på denne vinkel i sin artikel From sectoral systems of innovation to socio-technical systems Insights about dynamics and change from sociology and institutional theory her skriver han: These social groups have relative autonomy. Each social group has its distinctive features. Members share particular perceptions, problem-agendas, norms, preferences, etc. They share particular language ( jargon ), tell similar stories of their past and future, meet each other at particular fora, often read the same journals etc. (Geels, 2004 s. 900) Den måde hvorpå at vi som mennesker indgår i store sammenhænge, som sociale grupper kan være, mener Geels at være en relevant faktor, når nye teknologier skal fremføres i et samfund. Dette vil vi klarlægge med afsnittet om identitet og subkulturer, her forklares der først omkring hvad en identitet er og den forskel der er på forskellige identiteter. Denne grundforståelse af identiteter skal vise, at vi som mennesker ikke kun skal tage stilling til vores egen opfattelse af os selv, da vores identitet dannes i samspillet mellem os selv og de mennesker omkring os. Dette danner de såkaldte subkulturer, i vores sammenhæng varierer størrelsen af disse subkulturer sig. Derfor har vi valgt at bruge vores subkulturer i afsnittet om Boligens betydning. I dette afsnit omtaler vi de såkaldte livscyklusgrupper, der fungerer på samme måde som subkulturer er bygget op. Disse livscyklusgrupper hjælper os til at klarlægge vores sidste del af problemformuleringen, altså hvilken Side 12 af 82

rolle et aktiv hus kan have for det enkelte menneske. Det forklarer påvirkningen på det enkelte menneske, samt hvad der er vigtigt at fokusere på uden at fremmedgøre individet i forhold til teknologien. Hvad man altså skal gøre, for at mennesker ikke føler sig utilpasse og dermed sørger for at mennesker ikke bliver bange for den nye teknologi. 4.2. Spørgeskema Vi har i forbindelse med projektet valgt at lave en spørgeundersøgelse, for at finde ud hvad folk kunne være interesseret i at bo i hvis de skulle flytte eller bygge deres egen bolig. Det er med til at give os en forståelse af, om folk godt kunne tænke sig at bo i de energibesparende huse, og hvad folk bor i i forvejen. Spørgeskemaerne er vedhæftet som bilag i opgaven. 1 Vi har opstillet et simpelt spørgeskema, som skal være med til at give os en forståelse af om folk har lyst til at bo i et aktivt hus. Det vi kan udlede ud af vores spørgsmål er, at vores respondenter har lyst til at bo i et aktivt hus, hvis de skulle flytte fra det sted de bor nu. Det giver os den formodning at aktivhuse nødvendigvis ikke behøver have så svært ved at finde vej ind i den danske jord, i hvert fald ikke hvis man spørger den danske befolkning. Det er klart at folk har lyst til at spare penge på energien de bruger i deres hus. Vi har haft et samlet antal af respondenter på 63, disse har vi opdelt i syv kategorier. Hver kategori er intervallet ti år, startende fra ti til 71+. Grundlaget for denne opdeling, var for at kunne vurdere hvorledes skellet mellem f.eks. 20 årige og 30 årige reelt set var. Dog mente vi ikke det var nødvendigt med et fem års interval, da fem år er et ganske kort interval, når det gælder menneskets livscyklus. 4.3. Valg af de tekniske aspekter Som vores semesterbinding beskriver, skal vi i rapporten have et teknologisk afsnit, som beskriver nogle teknologier eller systemer. Derfor har vi valgt at lave et afsnit med de teknologier, som gør at et aktivt hus fungerer. Afsnittet skal ses som et støtteafsnit til afsnittet om aktive huse. Det har vi gjort fordi vi mener at det er interessant at vide, hvad der er i et aktivt hus og hvordan tingene derinde fungerer. 4.4. Case: Smart Grid, Bornholm Casen fra Bornholm har vi valgt at benytte i rapporten for, at kunne give et eksempel på hvordan Smart Grid kan, eller vil komme til at virke i virkeligheden. Smart Grid demonstrationen på Bornholm gør det muligt, at se hvordan flere huse med Smart Grid vil fungere. Beboerne på 1 Se bilag A, B & C Side 13 af 82

Bornholm vil gerne være testpiloter, i forhold til test af det nye system. Det passer meget godt overens med vores spørgeskema, hvor størstedelen gerne vil bygge et nyt aktivt hus i stedet for at bygge et konventionelt hus. 4.5. Analyseplatform Vi vil i rapportens del-analyser besvare de delspørgsmål vi har udformet i indledningen. Med udgangspunkt i Frank Geels artikler (Geels 2004, Geels 2007) og rapportens indledning, vil vi her definere et socio-teknisk landskab, som vi efterfølgende vil benytte i de del-analyser hvor vi benytter os af Geels multi-level perspektiv. Når vi skal sige noget om hvordan niche teknologien overtager efter den eksisterende teknologi, er det vigtigt først at afgøre hvor aktivhus-konceptet er i dets udvikling som niche-teknologi. For at kunne bidrage med fornuftig analyse af, hvor aktiv husene finder deres plads i det fremtidens elforsyning, vil vi komme med en historisk redegørelse for udviklingen af den danske elforsyning, samt en analyse af hvilke former for teknologiske overgangsspor denne udvikling har fulgt. I den sammenhæng har vi vurderet, ud fra Geels artikel Typology of sociotechnical transition pathways (Geels 2007), at der primært er to vigtige faktorer, der spiller ind for at afgøre hvilket spor teknologierne følger i overgangen fra tidligere eller nuværende teknologier. 1. Landskabspres eksternt pres fra kulturelle strømninger, internationale aftaler og materielle eller infrastrukturelle begrænsninger/muligheder. 2. Teknologiske nichers udviklingsstadie et udtryk for hvor stabile og konkurrencedygtige de nye teknologier er. En dybere redegørelse for disse tre faktorers rolle for de socio-teknologiske overgangsspor følger i afsnittet om socio-teknologisk forandring. Side 14 af 82

4.5.1. Definition af et socio-tekniske landskab Her vil vi definere det nuværende landskabspres på det socio-tekniske regime. Denne definition vil vi benytter os af i de senere delanalyser. Der forekommer et pres fra landskabet på det eksisterende regime i form af vores forpligtigelser til at nedbringe vores CO2 udledning generelt. Samtidig er der forsyningsproblematikken jvf. peak oil og politisk ustabilitet i de olieproducerende lande, som motiverer til at arbejde for en større grad af uafhængighed af fossilt brændsel. Dette pres påvirker udviklingen af bygningsreglementet og andre regler i regimet, hvilket giver nicheteknologier som aktivhuse styrkede udviklingsmuligheder. Side 15 af 82

5. Teori 5.1. Sociotekniske regimer og teknologiske nicher i et multi-level perspektiv Geels multi-level perspektiv består af tre niveauer: det socio-tekniske landskab, det socio-tekniske regime og teknologiske nicher. Landskabet danner det overordnede niveau i modellen, eller fungerer som en slags baggrundstæppet for den socio-tekniske udvikling på regime niveau. For at forstå hvordan socio-tekniske regimer og teknologiske nicher fungerer, er det først vigtigt at forstås hvordan det bagvedliggende socio-tekniske landskab fungerer. The metaphor landscape is used because of the literal connotation of relative hardness and to include the material aspect of society, e.g. the material and spatial arrangements of cities, factories, highways, and electricity infrastructures (Geels 2004, s. 913). Landskabet skal forstås som rygraden i vores samfund. Infrastruktur byder både på muligheder og begrænsninger. Transport af store mængder gods, information og mennesker er hurtigere med en højt udviklet infrastruktur. Samtidig begrænser infrastrukturens form vores valg af transportmidler. Landskabet har ikke kun en fysisk dimension. The sociotechnical landscape forms an exogenous environment beyond the direct influence of niche and regime actors (macro-economics, deep cultural patterns, macro-political developments). Changes at the landscape level usually take place slowly (decades) (Geels 2007, s. 400). Det socio-tekniske landskab udgør også den eksterne påvirkning fra internationale aftaler, globale konflikter og økonomiske udsving. Derudover er de brede kulturelle forskell på verdensplan også en del af det socio-tekniske landskab. Side 16 af 82

Figur 1 Geels Multi-level perspektiv (Geels 2007, s. 401) Regimerne er de grundlæggende principper der gælder for de socio-tekniske systemer. De sociotekniske systemer er samspillet mellem innovationer, deres udbredelse og brug, med fokus på den rolle disse innovationer opfylder for samfundet. (Geels 2004, s.898) In the [Multil-Level Perspective], technological niches and sociotechnical regimes are similar kinds of structures, although different in size and stability. Both niches and regimes have the character of organisational fields (community of interacting groups). For regimes, these communities are large and stable, while for niches they are small and unstable. Both niche and regime communities share certain rules that coordinate action. For regimes these rules are stable and well-articulated; for niche-innovations, they are unstable and in the making (Geels, 2007 s. 402). Side 17 af 82

Regimer og nicher har altså en ens karakter, forskellen er at nicherne endnu ikke har et færdigudviklet regelsæt. Regimerne og nicherne kan opdeles i tre analytiske dimensioner: regler, aktører og systemer. I regimerne er aktørerne mere magtfulde, og reglerne er mere faste, systemerne er derfor mere stabile end i nicherne. Regimet er dynamisk stabilt, og er i varierende grad, udsat for et eksternt pres fra landskabsniveauet. I nicherne er alting under udvikling, både regler og systemer, og er i høj grad i konkurrence med andre nicher. Nicher har enten et symbiotisk eller et konkurrerende forhold til det eksisterende regime. The sociotechnical landscape is a broad context that sustains action and makes some actions easier than others. These external landscape developments do not mechanically impact niches and regimes, but need to be perceived and translated by actors to exert influence. Niches and regimes, in contrast, influence action through sociological structuration (Geels, 2007 s. 404). Hvis man ikke får øje på floden får man våde føder. Hvis man ikke opdager at verdens oliereserver er ved at forsvinde, bliver man slemt overrasket den dag den sidste tønde fyldes med det sorte guld. Geels beskriver strukturation som: rules do not exist out there, but only through use and reproduction in practice. Actors are embedded in rule structures, but at the same time reproduce them through their actions (Geels 2007, s. 403) Regler forstås her som de retningslinjer og konventioner der styrer vores liv. Disse regler er styret af vores brug af dem og de tydeliggøres dem på. Både regimer og nicher har regler og de er opdelt i tre slags: regulative, normative og kognitive regler. De regulative regler er der for at få alting til at fungere, det kan være formelle regler og love samt politiske systemer. De normative regler handler om den enkeltes moral og værdier og normer i forhold til de grupper man er i. De kognitive regler er det vi tager for givet. Det kan være paradigmer inden for forskning, trosretning og generelt den måde vi ser verden på. Side 18 af 82

5.1.1. Socio-teknologisk forandring. Geels skriver i sin artikel Typology of sociotechnical transition pathways (Geels 2007) om 6 forskellige overgangsspor (socio-technological transition pathways), som har forskellige forløb og indtræder når forskellige forhold gør sig gældende. Det mest afgørende for hvilket spor overgangen følger, er hvilken type af pres landskabet yder på de socio-tekniske regimer, og hvilket udviklingsstadie de teknologiske nicher befinder sig på (Geels 2007 s. 406). Specific shock Landsskabsændringen specific shock er en stor ændring på et enkelt område, over kort tid. I nogle tilfælde vil der forekomme en ændring tilbage nær udganspunktet. Disruptive Avalance Figur 2 Disruptive change er også udtryk for stor forandring, men ændrigen forekommer gradivist, over længere tid og derfor virker forandring ikke så voldsom. Avalance change forekommer sjældent, men her forekommer ændringerne på mange område med høj hastighed og intensitet. Et udvalg af forskellige typer af landskabsforandringer (Geels 2007 s. 404) Den første og mest almindelige socio-teknologiske forandringsproces er den Geels kalder for en reproduktiv proces. Den forløber uden eksternt landskabspres, hvor det socio-teknologiske regime er dynamisk stabilt og reproducerer sig selv gennem sociologisk strukturation. I denne form for socio-teknologisk overgang, sker forandringerne gradvist, internt og udramatisk. Denne form for overgang er beskrivende for den udvikling det dansk el-net gennemgik i efterkrigstiden, hvor det langsomt blev centraliseret i to højspændingsnet, som beskrevet i afsnittet om Den danske elforsynings historie. Side 19 af 82

P1. Transformation path: If there is moderate landscape pressure ( disruptive change ) at a moment when niche-innovations have not yet been sufficiently developed, then regime actors will respond by modifying the direction of development paths and innovation activities. (Geels 2007, s. 406) I transformationssporet skaber store og langsigtede ændringer på landskabsniveauet et pres på de eksisterende socio-teknologiske regimer. De nicheteknologier, som er til stede og af en type egnet til overtagelse af det pressede regime er endnu ikke nået et udviklingsstadie, hvor der er modne til at konkurrere med den regerende mainstream. I stedet for at de nye teknologier overtager, vil de etablerede systemer langsomt ændre sig i overensstemmelse med landskabspresset og muligvis udkonkurrere de spæde teknologiske nicher. Geels, 2007 s.407 Figur 3 Det transformatoriske overgangsspor Side 20 af 82

P2. De-alignment and re-alignment path: If landscape change is divergent, large and sudden ( avalanche change ), then increasing regime problems may cause regime actors to lose faith. This leads to de-alignment and erosion of the regime. [ ] Eventually, one niche-innovation becomes dominant, forming the core for re-alignment of a new regime. (Geels 2007 s. 408) Denne form for overgang, hvor flere områder i regimet falder fra hinanden og bliver erstattet af konkurrerende nicher er en ret voldsom og sjælden form forandring. Den type vi vil stå overfor, hvis vi får opbrugt de fossile brændsler, inden stabile vedvarende alternativer er blevet tilstrækkeligt etableret. Når olien eksempelvis bliver opbrugt står vi over for problemer, der rækker langt ud over det rent energiforsyningsmæssige. Figur 4 Afsporing og gensporing Geels, 2007 s.409 Side 21 af 82

Geels, 2007 s.410 Figur 5 Teknologisk sustitution. P3. Technological substitution: If there is much landscape pressure ( specific shock, avalanche change, disruptive change ) at a moment when niche innovations have developed sufficiently, the latter will break through and replace the existing regime. (Geels 2007 s. 409) Substitution forekommer når nicheteknologierne er udviklet tilstrækkeligt og regimet er under pres fra landskabsniveauet. Det eksisterende regime vil blive udfaset og nicheteknologien danne nyt regime. Da nicher og regimer grundlæggende set har samme struktur, kan det beskrives som om regimerne bliver mindre i størrelse og stabilitet, mens nicherne vokser i størrelse og stabilitet til et punkt hvor de bytter titler og de nu forhenværende nicher overtager rollen som det dominerende regime. Side 22 af 82

P4. Reconfiguration pathway: Symbiotic innovations, which developed in niches, are initially adopted in the regime to solve local problems. They subsequently trigger further adjustments in the basic architecture of the regime. (Geels 2007 s. 411) Rekonfigurationssporet kan bruges til at beskrive den samlede udvikling af den danske energiforsyning, da den ikke beskriver nicheteknologierne som konkurrerende i forhold til det eksisterende regime, men som tilføjelser af effektiviserende karakter. Rekonfigurationssporet er en række af, på hinanden følgende, transformationer, der tilsammen fører til et radikalt ændret regime. Dette overgangsspor fungerer i komplekse systemer, hvor flere teknologier skal skiftes for at afstedkomme den samme overgang, som en enkelt nicheteknologi kan opnå i et mindre system (Geels 2007 s. 410-411). Geels, 2007 s.412 Figur 6 Det rekonfigurative overgangsspor. P5. If landscape pressure takes the form of disruptive change, a sequence of transition pathways is likely, beginning with transformation, then leading to reconfiguration, and possibly followed by substitution or de-alignment and re-alignment. (Geels 2007 s. 413) Den teknologiske forandring kan også følge flere overgangsspor, hvis der vedbliver at være et moderat pres fra landskabsniveauet. Hvis ændring internt i regimet ikke fører til overensstemmelse Side 23 af 82

med landskabet vil det i sidste ende vil det fører til et kollaps af det eksisterende regime, hvor efter et nyt regime opstår. 5.2. Identitet og subkultur I det følgende afsnit vil vi forsøge at klarlægge hvad en identitet er, og i hvilken sammenhæng dette har med subkulturer. Emnet er langt større end hvad der er egentlig relevant. Vi gør derfor rede for hvilken identitet, som er vigtig at lægge mærke til i forhold til en gruppe af mennesker. Da niche teknologier, som aktivhuse består af, gerne skulle kunne bredes ud på den rigtige målgruppe, hvem er det altså som har brug for disse nye hustyper? Derfor vil vi indledende forklare omkring identitet og dens relevans, for derefter at redegøre for hvad subkulturer udspringer fra, samt hvorfor subkulturer vil have en relevant sammenhæng til niche teknologier. 5.2.1. Identitet Hvad betyder identitet egentlig? Begrebets latinske rod er idem, som kan oversættes med den samme (Brinkmann, 2008: s 19) ordet er historisk set nyt, der udspringer af en større kulturændring især gennem 60 erne og 70 erne. Som begreb i dagligsproget er identitetsbegrebet temmelig nyt og vandt især frem med ungdomsoprøret og 68 ernes kredsen om, hvem de var, hvad de følte, og hvad de ville. (Brinkmann, 2008: s 17) Men i hvilken relation skal dette idem bruges? Når vi skal forholde os til vores egen identitet, vil vi som mennesker ubevidst fremføre en række sammenligninger, som gør os til det bestemte individ vi er. Dette forklarer, Svend Brinkmann i hans bog Udfordringer i forbrugersamfundet, med tre slags identiteter. - Numerisk identitet (at være den samme som sig selv) (Brinkmann, 2008: s 20) - Kvalitativ identitet (at have samme egenskaber som andre ting) (Brinkmann, 2008: s 20) - Generisk identitet (at være af den samme slags som en klasse af ting) (Brinkmann, 2008: s 20) Disse identiteter er vigtige for at kunne skelne mellem individer eller grupper. En numerisk identitet vil sige at være identisk med sig selv, Brinkmann bruger selv et ganske godt eksempel: Vi elsker noget, som ikke er udskifteligt med noget andet, selvom det andet måtte have lignede egenskaber som det, vi elsker (Brinkmann, 2008: s 20). Side 24 af 82

Kærligheden er en af en række komplekse sansninger vi som mennesker føler. Men for at kærlighed skal kunne give mening, bliver identiteten vi føler kærligheden til, nødt til at være en identitet vi kender, en numerisk identitet. Når der refereres til den kvalitative identitet er det vigtigt at have for øje, at alt i verden kan have en kvalitativ identitet, dette kan illustreres ved at se på de egenskaber der gør dette objekt. En stol har fire ben og man kan sidde på den, disse egenskaber gør det til en stol. En skammel ville defineres som at have tre ben og dermed er den kvalitativt identisk gjort til en skammel. Den sidste slags identitet, som er mest interessant i vores fokus, er den generiske identitet. Denne form for identitet sætter fokus på tilhørsforholdet mellem en bestemt gruppe eller type af identiteter. Man kan således fx være heteroseksuel mand fra middelklassen af arabisk oprindelse, hvilket kan siges at udtrykke personens sociale identitet på udvalgte parametre. (Brinkmann, 2008: s 21) 5.2.2. Identitetens indvirken Den primære årsag til hvorfor vi søger en generisk identitet i vores projekt, er på grund af vores interesse for hvilke grupper af mennesker, som er interesserede i en niche teknologi. Disse grupper af mennesker har den generiske identitet, at de er interesserede i aktivhuse eller står overfor et kommende huskøb. Vi er derfor ikke interesserede i det enkelte individs numeriske identitet. Grunden dertil er at de personlige interesseområder, ikke giver et fælles tilhørsforhold, hvilket den generiske identitet medfører. 5.2.3. Subkulturer Grundlaget for en subkultur ses derfor tydeligt, i den generiske identitet. Dette udtrykkes i Den Store Danske som. Subkultur betegner en sammenhængende forestillingsverden og en tilhørende adfærd og stil, som adskiller sig fra den større kultur, men alligevel indeholder elementer derfra. (Den Store Danske, 2010) Denne gruppe af mennesker er ikke prædefineret på bestemte områder, derfor vil et segment af unge mellem 15-20 år også være en subkultur, dette understreges yderligere i Michael R. Solomons bog Consumer Behavior Every consumer belongs to many subcultures. These include religious groups, age groups, ethnic groups, and even regional groups (Solomon, 1995: s. 464). Hvert individ kan tilhøre op til flere subkulturer, og dermed ændre deres generiske identitet sig også altafhængigt af den sammenhæng disse bevæger sig i. Side 25 af 82

6. Danmarks energiforsyning Dette afsnit omhandler vores første delspørgsmål. Hvordan har Danmarks energiforsyning udviklet sig, og hvordan vil den fremover udvikle sig?. Den første del laver en historisk gennemgang af Danmarks energiforsyning, her vil der primært blive sat fokus på det danske el-net og hvordan det har udviklet sig op til i dag. Anden del gennemgår fremtiden indenfor el-nettet, og sætter primært fokus vedvarende teknologier og smart-grid teknologien. Hele afsnittet afsluttes med en delanalyse, med Geels multi-level perspektiv som baggrund. Formålet er at klarlægge hvorledes Danmarks energi net kan udvikle sig i fremtiden og hvorfor denne udvikling er nødvendig. 6.1. Den danske elforsynings historie De første store kraftværker der skulle dække elforsyningen til hele landsdele blev anlagt i tiden mellem første og anden verdenskrig. I 1941 havde 98 % af alle husstande i byområderne elektricitet i gennemsnit. I landområderne havde ca. 75 % i gennemsnit elektricitet. På det tidspunkt var dækningen af el fordelt på over 500 selskaber, derudover var der over tusinde transformatorforeninger i landområderne. Foreningerne købte den højspændte strøm leveret til deres tårn, og ejede så selv transformatoranlæggene og de lavspændingsnet, der førte strømmen den sidste vej ud til forbrugerne. Specielt i det jysk-fynske område var der en større koncentration af jævnstrøm centraler, der producerede strøm på dieselolie. Det begyndte at blive et problem op til 2. Verdenskrig, da importen blev begrænset, og til sidst helt stoppede. Regeringen igangsatte under besættelsen et større arbejde for at koble så mange elforsyningsområder sammen som muligt gennem et overordnet højspændingsnet, og samlede elproduktionen på et mindre antal dampkraftværker, der producerede strøm på kul eller indenlandske brændsler som brunkul og tørv. Indsatsen mod at centraliserer det danske el-net fortsatte efter krigen, hvor de mange små lokale jævnstrømsværker blev nedlagt. Omkring 1970 var de efterhånden alle sammen blevet nedlagt. Dermed havde Danmark en eldækning på 100 % gennem to højspændingsnet, der ikke var forbundet med hinanden. Det var henholdsvis det østdanske højspændingsnet på Sjælland og de sydlige øer, sammen med det vestdanske, der omfattende Jylland og Fyn, som tilsammen dannede den danske eldækning. I 1954 stiftede de østdanske elselskaber I/S Kraftimport (fra 1978: Elkraft A.m.b.A), der bl.a. skulle varetage handelen med svensk el. Senere etablerede de jysk-fynske kraftværker samarbejdsorganet I/S ELSAM i 1956, der bl.a. har stået for udbygningen af den vestdanske højspændingskontakt til udlandet. Denne udbygning omfatter Tyskland (fra 1961), Sverige (Kontiskan-forbindelsen, siden 1965) og Norge (Skagerrak-linjen, siden 1976). Side 26 af 82

Selvom antallet af danske kraftværker faldt til under 20 fra over 400, i perioden fra 1940 til 1970, forblev antallet af elselskaber stadig højt. Ofte fortsatte de gamle værker som rene distributionsselskaber, og indgik i ejerkredsen til de større regionale kraftværker og det overordnede højspændingsnet. (Den Store Danske, 04/02/2009 a ) I 1973 kom oliekrisen, da der udbrød krig i Mellemøsten, hvor Israel kæmpede mod Egypten og Syrien. Det medførte at prisen på olie steg til næsten det 4 dobbelte. Krisen havde store konsekvenser for den danske el produktion, der var næsten fuldstændig olieafhængig, hvilket skabte stor panik i Danmark såvel som resten af Vesteuropa. (Wikipedia) Dette skabte en debat omkring den danske elproduktion, og der var for første gang siden 2. Verdenskrig politisk vilje til at lade staten få indflydelse på elforsyningen. Regeringen lavede nu flere tiltag, der blandt andet omfattede at elproduktion til videresalg krævede bevilling fra staten, og elforsyningen kom under tilsyn af regeringen i form af den nyoprettede Energistyrelse under Handelsministeriet (fra 1979 under Energiministeriet, fra 2001 Transport- og Energiministeriet, fra 2007 Klima- og Energiministeriet ). I 1974 fremlægger handelsministeren, den første samlede energipolitiske redegørelse kaldet "Danmarks energiforsyning - mål og midler i energipolitikken", hvis overordnede mål er at erstatte olien som energikilde. Der blev også nedsat et statsligt Elprisudvalg (fra år 2000 hed det Energitilsynet), der skulle overvåge at elselskaberne ikke tjente penge på salg af el til forbrugerne, kun selskabets omkostninger og de statslige afgifter skulle dækkes. Evt. overskud kom dermed tilbage til forbrugerne i form af lavere elpriser, eller blev brugt til investeringer. Det ændrede dog ikke ved det monopol, de enkelte forsyningsselskaber havde opbygget i forhold til fordelingen af kunderne i forsyningsområderne. Siden oliekrisen havde det været diskuteret, hvorvidt man skulle bruge atomkraft i Danmark, men i 1985 beslutter folketinget at fjerne atomkraft fra den danske energipolitik, og i 1986 lavede VCQM-regeringen en aftale med socialdemokraterne om at udbygge elnettet med decentrale kraftvarmeværker, med en produktion på 60-100 MW i en forsøgsfase på fem år for derefter at nå op på 450 MW frem til 1995. I perioden efter 1986 sker der store ændringer inden for energinettet. Hvor det danske elnet hidtil havde været bygget op omkring nogle enkelte centrale kraftværker, der primært anvender kul, skiftede man nu strategi for at bl.a. at gøre elnettet mere miljørigtigt. Derfor byggede man nu vindmøller og decentrale kraftvarmeværker, der typisk anvendte naturgas, affald, biogas og biomasse. Monopolet ændrede sig også, nu er det kun de selskaber, der ejer elnettene der har monopol, og forbrugerne kan nu frit vælge leverandør. Side 27 af 82

I en rapport fra OECD 1999 bliver det beskrevet, at Danmark er det førende land indenfor kraftvarmeværker. 50 % af den danske el produktion kom kraftvarmeværkerne. Man antager at det betød en reduktion på omkring 7-10 mio. pr år. Det svarede til omkring 10 % af den samlede danske CO2 udledning, der var ca. 60 Mt om året (Hammar, 1999). I dag er forsyningen af elektricitet styret af ca. 80 eldistributions- og transmissionsselskaber. De køber og fordeler strøm gennem deres elnet, der enten er produceret af de store produktionsselskaber i Danmark DONG Energy og det svenskejede Vattenfall, eller fra andre elproducenter, som de decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. Udover det importeres der også energi fra udlandet. De danske elselskaber er organiseret i et antal brancheforeninger med Dansk Energi (tidligere Danske Elværkers Forening fra 1923) som paraplyorganisation. (Den Store Danske, 4) (Energinet, 2) I dag er der omkring 6.000 elproduktionsanlæg i Danmark. De kan inddeles i 3 kategorier nemlig centrale værker, decentrale anlæg og vindmøller. Der er 17 Centrale elproduktionsanlæg fordelt rundt omkring i landet hvoraf 4 ligger i Københavnsområdet. De anvender primært kul og i mindre omfang biomasse. Decentrale elproduktionsanlæg omfatter ca. 600 decentrale kraftvarmeværker, industrielle anlæg og lokale anlæg. De anvender typisk naturgas, affald, biogas og biomasse. I Danmark der er ca. 5.400 vindmøller. (Energistyrelsens hjemmeside a ) Side 28 af 82

6.1.1. Fra centralisering mod decentralisering Som nævn i ovenstående begyndte Danmark i 1986 at rette sin energipolitik, mod en mere miljøvenlig opbygning. Dette betød at Danmark gik fra en meget centraliseret elforsyning, med hovedparten af den producerede el kommende fra store el kraftværker, til en mere decentraliseret el infrastruktur, med flere mindre kraftvarmeværker og en udbygning af vindmølle nettet. Figur 7 - kilde: Energistyrelsens hjemmeside b Kilde: Ens.dk 1 På figuren ses det tydeligt at de centrale kraftvarmeværker er de dominerende strukturer. Vindmøller og de decentrale kraftvarmeværker er til stede, men det er ikke her den primære el produktion forefindes. Side 29 af 82

Figur 8 - kilde: Energistyrelsens hjemmeside b I forhold til hvorledes Danmark så ud i 1985, så er 2009 billedet et helt andet. Her ses der en tydelig decentralisering i el infrastrukturen, vindmøller og decentrale kraftvarmeværker er sprunget op overalt og dette billede ser ud til at fortsætte. I det fremtidige Danmark vil dette billede af energiforsyningen blive endnu mere udpræget, derfor vil et Smart Grid system være endnu mere aktuelt. Som det ses er havvindmølle parkerne begyndt at etablere sig i de mere lavvandede områder, og dette billede vil også blive mere udpræget med tiden. Her kunne vi forestille os at en stor del af den producerede energi også kommer fra aktive husstande, som vil gøre kortet endnu mere decentraliseret, med endnu en gruppe af punkter der primært vil være centraliseret omkring byområderne. Side 30 af 82

6.2. Fremtidens energiforsyning Fremtidens energi opbygning i Danmark vil kunne ses som en endnu mere decentraliseret enhed, som allerede nævnt i afsnittet Nuværende energisystem ses en tydelig tendens til at Danmarks el net bliver mere og mere decentraliseret. Men når el nettet decentraliseres på sådan en måde er det vigtigt at den strøm der bliver produceret bliver fordelt ud til de bruger, som har brug for den. Derfor begynder en lang række af tekniske løsninger at vinde frem. Heraf kommer det intelligente el net, der også betegnes som et Smart-Grid, ind i vores energisystem. I afsnittets delanalyse vil vi anvende vores analyseplatform til at besvare anden halvdel af første delspørgsmål. 6.2.1. Hvad er Smart Grid? Smart Grid er med andre ord et intelligent el-netværk, som vil kunne optimere energiforbruget, også når vinden ikke blæser bl.a. ved brug af teknologier fra elbiler og varmepumper. Smart Grid er et elnetværk der med et stærk el system, kan transportere store mængder vedvarende energi rundt i et sammenhængende, internationalt marked og frem til steder hvor forbruget er og hvor energi har størst værdi. Et el-netværk med fleksibelt forbrug bl.a. i form af el patroner, elbiler og varmepumper, så vindenergien bruges når den forefindes i rigelige mængder. Supercomputere styrer det hele, de sørger for at alle dele af systemet agerer intelligent og sammenhængende. Der er generelt en stor interesse for, at få indført det intelligente el-netværk i Danmark, såvel som i andre dele af verden. 6.2.2. Case: Smart-Grid på Bornholm Bornholm skal de næste fire år være et testområde for udviklingen af det intelligente el-system, Smart Grid. Øen har en perfekt størrelse, samt forudsætninger for at forsøget skal lykkes. Bornholm markedsfører sig lige nu som Bright Green Island, pga. dens størrelse og beboernes opbakning om de fleste af de initiativer der kan fremme udviklingen af vedvarende energi. Beboerne på Bornholm viser meget opbakning, i forhold til projektet med Smart Grid. Derfor har et konsortium med Energinet.dk som initiativtager og systemansvarlig valgt øen i Østersøen, som rammen om verdens største fuldskala demonstrationsprojekt. Projektet bliver kaldt EcoGrid EU, og budgettet er på 25 millioner euro, som ca. svarer til 190 millioner danske kroner. (Vestergaard, 2011) Projektet har det formål, at det skal demonstrere prototypen på fremtidens el-system, nemlig Smart Grid. Det skal sikre at der hele tiden er en overensstemmelse mellem produktionen, og det faktiske Side 31 af 82

energiforbrug. Kort sagt skal man med projektet kunne afklare hvordan en landsdel, kan blive selvforsynende med bæredygtig el. Det kræver dog at forbruget i erhverv og boliger bliver fleksibelt, og følger den vejrafhængige og dermed skiftende produktion, i forhold til vindmøller. Det er derfor vigtigt at el-systemet bliver optimeret lokalt. Fremtiden byder på stigende mængder bæredygtig el-produktion fra lokale kilder som vindmøller, sol og biomasse, samtidig med fossile brændstoffer som kul og olie udfases. Det gavner både forsyningssikkerheden og reducere tabene i el-systemet, at den lokale el-produktion bliver brugt lokalt (Vestergaard, 2011 s. 8). Selve projektet kommer til at foregå på den måde, at ud af de 28.000 el-kunder der findes på Bornholm, vil ca. hver tiende blive tilbudt at deltage, der er ca. tale om 2000 boliger der skal laves om til at køre med Smart Grid. (Vestergaard, 2011) Ved deltagelse vil den enkelte husstand få installeret automatik og målere, der vil følge elpriserne og tilpasse sig husstandens forbrug efter de svingende priser. Udstyret skal for eksempel sørge for, at vaskemaskinen, elvarmen, gulvvarmen eller et andet elektrisk forbrug eller installationen primært kører, når prisen er lavest (Vestergaard, 2011 s. 9). I projektet EcoGrid EU er der også et samarbejde om el-biler, dette projektet er kaldet EDISON. Det vil skabe et bedre samspil mellem de el-kunder der vælger at deltage i projektet. Udover at der tale om et køretøj, er der også tale om et batteri på fire hjul. Batteriet på fire hjul, altså i bilen, vil have en effekt som aktør i det store Smart Grid projekt. Det gælder både når det er som aftager af strøm, eller som lagerkapacitet. Interessen for projektet på Bornholm er stor, set med et internationalt perspektiv. Selve organisationen EcoGrid EU består af selskaber fra Danmark, Norge, Østrig, Schweiz, Portugal, Belgien, Holland, Tyskland, Spanien og Estland. Interessen for projektet rækker dog endnu længere ud. Side 32 af 82

Det er et enestående projekt, som allerede bliver fulgt med meget stor interesse selv i lande, som også mener, de er i gang med at udvikle et Smart Grid [eksempelvis USA] (Vestergaard, 2011 s. 9). Der er altså en stor interesse for hvad fremtiden højst sandsynlig kommer til at bringe, i forhold til Smart Grid og de fordele der er ved brug af det. USA er dog interesseret i Smart Grid, af lidt andre grunde end Danmark. Amerikanerne har en anden dagsorden, for de udvikler ikke deres Smart Grid med fokus på udnyttelse af vedvarende energikilder, men fordi de mangler strøm. De lider af strømafbrydelser, de såkaldte brownouts, hvor bydele tvangsafbrydes på grund af overbelastning af el-systemet. Det er heldigvis ikke tilfældet i Danmark (Vestergaard, 2011 s. 9). Mange eksperter er enige om, at vi skal til at vende os til at strøm i fremtiden bliver livsnerven i energisystemet. Derfor er Smart Grid en vigtig spiller i forhold til fremtidens samfund, som vil være afhængig af andre energikilder end olie. 6.3. Delanalyse I følgende analyse vil vi besvare delspørgsmålet: Hvordan har Danmarks energiforsyning udviklet sig og hvordan vil den fremover udvikle sig?. Det er vigtigt at der i fremtiden bliver skabt et energisystem, der kan imødekomme den fluktuerende energiproduktion som kendetegner vedvarende energikilder. Vi koncentrerer vores analyse omkring danske privat boliger. Som defineret i det socio-tekniske landskab er der pres på regimet, på grund af ændringer i klima og stigende priser på olie som en konsekvens af at olien slipper op, inden for en forudsigelig fremtid. Dette pres har siden oliekrisen i starten af 70 erne haft en påvirkning på den teknologiske udvikling indenfor energisektoren. Presset har ikke været voldsomt nok til at afstedkomme et kollaps af det eksisterende regime, men har i stedet forsaget en række teknologiske udvikler af transformatorisk karakter. Dette er, som tidligere beskrevet, udtryk for hvad Geels omtaler som det rekonfigurative overgangsspor, hvor dele af et komplekst teknologisk system får opdateret med symbiotiske teknologier efterhånden som disse har været tilstrækkeligt udviklede til at træde ind i regimet. Dette Side 33 af 82

har resulteret i en radikal ændring af hele den danske energiforsyning, og udviklingen forsætter, efter alt at dømme, et godt stykke ind i fremtiden. Figur 9 - Det danske el-net i et multi-level perspektiv. Baseret på det rekonfigurative overgangsspor (Geels, 2004, s. 412) På figur 9 har vi illustreret el-netværkets udvikling, og hvordan vi tror det kommer til at se ud i fremtiden, hvis Smart Grid og aktivhuse bliver implementeret. I 80'erne er det danske el-net stort set udelukkende drevet af de centrale kraftværker, indtil man i 1986 ligger en strategi for at udbygge nettet med decentrale kraftvarmeværker og vedvarende energi. Man kan se hvordan de gamle centraliserede kraftværker, der drives af fossile brændstoffer, langsomt mister sin betydning i takt med, at vedvarende energikilder får større indpas i systemet. I dag er vi stadig afhængige af de centrale kraftværker, men regningen har sat en målsætning om, at vi skal være fuldstændig uafhængige af disse og fossile brændstoffer i år 2050. Som man kan se på figur 9. forventer vi, at i 2050+ vil det danske energisystem være drevet af udelukkende vedvarende energi. Aktivhuse er nu gået fra at være en niche teknologi til at være en del af regimet, og har erstattet de rent energiforbrugende husstande. Vi har skrevet 2050+ fordi det ikke er garanteret, at vi kan nå at opfylde den målsætning allerede på det tidspunkt. Hvis målet skal opnås til den tid kræver det, at vi Side 34 af 82

får implementeret et Smart Grid system i hele Danmark. Vedvarende energikilder som vindmøller og solceller er afhængige af at vinden blæser og solen skinner for at producere el. I denne fluktuerende energiproduktion vil et Smart Grid system derfor være essentielt, hvis hele vores el netværk skal være baseret på denne type teknologier. Netop så man får optimalt udnytte af den energi, der bliver produceret, og at energien bliver brugt på de rigtige steder de rigtige tidspunkter, især når vinden ikke blæser osv. For at aktivhuse skal kunne fungere i vores el netværk, kræver det sådan et system, der kan distribuere energien på en effektiv og energibesparende måde. 7. Introduktion til Passiv- og Aktiv huse I dette afsnit vil der bliver svaret på delspørgsmålet Hvor er aktivhuse i deres udviklingsstadie som nicheteknologi?. Først vil der blive gennemgået de krav passiv huse skal overholde, samt deres energikilder. Derefter vil vi gennemgå nogle definitioner på aktivhuse, dette vil udmunde i en delanalyse af aktivhuses parathed, som en nicheteknologi. Det er dog vigtigt at have for øje at bygningsreglementet er under konstant fornyelse i det kommende årti. Dette betyder en skærpelse af det energiforbrug nyopførte huse bruger dette ses i det underliggende skema, der viser de nuværende krav til energirammen fra BR10 i forhold til forventede fremtidige krav. Figur 10 Kilde: velfac.dk Side 35 af 82

7.1. Passiv hus Betegnelsen Passiv hus stammer fra Tyskland og Østrig, hvor der er opført mere 8000 boliger efter konceptet. Dette resulterer i et meget lavt energiforbrug til opvarmning af huset. Det effektbehov disse huse har, er så lille, at de med fordel kan opvarmes direkte via ventilationsluft. Passivhuse er helt overordnet bygninger der opnår godt indeklima og god totaløkonomi ved et ekstremt lavt energiforbrug. (passivhus, 2011) En af de vigtige ting når man snakker om konceptet er miljøet, og til dels økonomien. Varmebehovet i disse huse sænkes faktisk så meget af traditionelle varmekilder såsom radiatorer, den rørføring der hører med og det meste af varmeanlægget kan undværes. De udgifter der spares ved at man ikke skal købe et varmeanlæg, kan bruges til at investere i at få varmebehovet så langt ned. På nedenstående figur kan totaludgiften ses, når varmebehovet falder til ca. 15 kwh/m2/år. På figuren ses sammenhængen, at jo lavere et varmebehov huset skal have, jo højere bliver udgiften til anlæg af de varmebesparende teknologier som huset kræver. Den totale udgift vises i denne sammenhæng, som sammenlægningen af varmeudgiften og anlægsudgiften. Varmeudgiften i sig selv vil stige liniært, eftersom der er fastsat en pris per brugt Figur 11 Kilde: Passivhus.dk kwh. Dette bevirker at, anlægsudgiften brat falder, som respons på at det ikke er nødvendigt at rørlægger huset i samme stil, som almindelige boliger. Derfor falder den totale udgift for at bygge et passivt hus også. Dog vil den yderligere isolering og brug af teknologier for at sænke varmebehovet under de 15 kwh/år/m 2, som der kræves hos passive huse, give en højere anlægs- og total udgift. Certifikeringsordningen af passivehuse har nogle væsentlige krav, som normale huse ikke opnår heri indgår nogle centrale tekniske krav. - Varmebehov: Højst 15 kwh/år per m² nettoareal Side 36 af 82

- Samlet primærenergibehov: Højst 120 kwh/år per m² nettoareal. - Infiltration: Luftskifte højst 0,60 h -1 ved trykprøvning med 50 Pa. Der er altså nogle tekniske krav, som skal overholdes, hvis man kan kalde sit hus et passivhus. Hvis en byggeherre vil bygge et passivhus skal han også sørge for at tingene bliver overholdt og undervejs i byggeriet vil han blive tjekket. Når huset så er færdigbygget vil huset blive testet for at se om kravene overholdes ordentligt. Man får altså ikke et passiv hus af at det er opvarmet via ventilationen. Man kan derimod i passiv huse næsten altid klare sig med opvarmning via ventilationen, men det gør sagen en helt anden. Dette betyder at huset næsten ikke bruger noget energi på at blive varmet op. Derfor sparer man masser af penge på strøm og varme. Det er solens varme som man benytter til opvarmning af sit hus. Dette kan gøres ved hjælp af f.eks. solceller. Udover over at man spare mange penge kan husene også give et rigtig godt indeklima, fordi at temperaturen hele tiden er konstant og ikke lige pludselig stiger eller falder. 7.1.1. Opvarmning af et passiv hus Passive huse har i sig selv ikke nogen selvproducerende energiforsyninger, som aktivhuse bruger. Derfor ville det være fordelagtigt at bruge eksterne varmekilder. Dette sker allerede med elektriciteten, der kommer fra kraftværkerne, varmen kunne indføres via det allerede eksisterende fjernvarmesystem. Der vil dog være visse problematikker i denne henseende, da passiv huse ikke kræver en stor mængde tilførselsvarme, som almindelige boliger kræver. Dette vil resultere i et stort energispild, her ville en mulig erstatning eller supplementering af kraftvarmeværkerne være et geotermisk anlæg. Den varme der bliver skabt gennem et geotermisk anlæg er både miljøvenlig og billig at skabe. Varmen som bliver skabt kommer fra vand der ligger nede under jorden. Vandet bliver varmt fordi at jordens indre har en høj varme og derved opvarmer det vand, som befinder sig under jordoverfalden. Side 37 af 82

Figur 12 Kilde: (geotermisk.dk) I nedenstående eksempel er der taget udgangspunkt i sådan et anlæg, dette anlæg ligger i København. Eksempel på hvordan et geotermisk anlæg i Danmark fungere, udgangspunktet er anlægget i København: Systemet fungerer ved, at man pumper vand op fra undergrunden. Det hentes fra ca. 2,5 kilometers dybde, hvor det er 73 grader varmt. Jo længere ned, man borer, des varmere vand, men i dette tilfælde rammer man grundfjeldet længere nede. Vandet stiger selv op til 100 meter under overfladen, hvorfra det pumpes helt op. Det varme vand er meget saltholdigt, og derfor kan det ikke bruges i det almindelige varmeanlæg. I stedet pumpes det forbi noget koldt vand, der varmes op til 70 grader. Når vandet fra undergrunden er kølet ned til 17 grader sendes det tilbage i undergrunden gennem et andet hul. Det gør man, fordi man derved sikrer trykket i det vandreservoir, vandet hentes fra. Det vand, man henter op fra jorden, indeholder 12 gange så meget energi, som man bruger på at pumpe det ned igen, så hvis strømmen til pumperne kommer fra vindmøller, så ender det samlet med at være en meget miljøvenlig form for boligopvarmning. (Geotermisk Energi, 2010) Det er helt sikkert at passiv huse i fremtiden vil kunne bruges. Husene er meget besparende og familier kan på denne post spare mange penge. Husene er dog dyrere i anlægsudgifter end almindelige huse, hvilket nok er grunden til at der endnu ikke er så mange af disse huse i Danmark. Dette gør at husene endnu ikke er særlig attraktive, selvom at man på længere sigt vil kunne tjene pengene hjem igen. Side 38 af 82

7.2. Aktivhuse I forhold til et passiv hus, som man kan varme op for et mindre beløb hvert år, er et aktivhus selvproducerende i energi. Et aktivhus producerer mere energi, end beboerne i huset har brug for. Den overskydende energi kan sælges videre til andre husholdninger på elnettet, der står og efterspørger energien. Figur 13 Kilde: velfac.dk Når et Smart Grid er foldet ud, ville det være oplagt at bruge dette i aktivhuse, da aktivhuse, som er selvforsynende i energi og producerer mere energi end de forbruger, især elektrisk energi, derfor vil en intelligent distribution af denne overskudsenergi være essentielt i denne sammenhæng. Vi har valgt at bruge en række kriterier, der dækker ind under hvorledes vi ser aktivhuse. Aktivhuset har i sig selv en række andre krav, vi går mere i dybden med i dette afsnit, samt hvilke teknologier, der er relevante for denne type af bebyggelse. Der findes allerede en række definitioner på hvad et aktivt hus er. Overordnet set er et aktiv hus et hus, der producere mere energi end det forbruger. Men living-lab tager skridtet videre og laver en definition, der tager alle fordelene ved et passiv hus, som fx at det er utrolig godt isoleret, og derefter installerer solceller og får integreret Smart Grid. Et aktivt hus bidrager positivt til bygningens energibalance. Aktivhuset har et ekseptionelt lavt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, ventilation og belysning, der dækkes af bæredygtigt vedvarende energi - fx solvarme, jordvarme, solceller eller vindmøller. Det betyder, at elmåleren til tider også "løber baglæns", og at man derfor kan tillade sig et lidt større energiforbrug end i fx Passivhuse - fordi forbruget bliver opvejet af husets egenproduktion. I et Aktivhus kan man altså både leve godt og energineutralt. (living-lab, 2010) Side 39 af 82

Succeskriteriet for et aktivt hus er, at huset som mindste værdi skal bruge 0 kwh/m 2 /år, men før et aktiv hus er en reel succes, skal det producere mere energi end det selv forbruger. Om vinteren er det forventeligt at huset bruger flere kwh/m 2 end 0, da det kræver en del energi at varme et hus op. Når det er sommer kræves der ikke ligeså meget energi, til opvarmning af huset. Det betyder at huset gerne skal producere mere energi om sommeren, således at der at skabes et overskud af energi. Energiregnskabet går altså op i slutningen af året, da det lille forbrug der er om sommeren opvejer det større forbrug om vinteren. Deres videre definition fokusere på, hvorledes sådan et hus bør være at bo i. Har et behageligt og sundt indeklima, der understøtter menneskets trivsel. Et godt indeklima med friskt luft og dagslys understøtter både trivsel og indlæringsevne. Et Aktivhus er rummeligt i mere end én forstand. Huset er designet til at give beboerne komfort og trivsel - det betyder bl.a. at vinduerne er strategisk placeret, så de optimerer dagslyset, og at et intelligent styringssystem tilpasser temperatur, ventilation, lys og solafskærmning. Der er brugt sunde materialer, som understøtter såvel sundhed som minimering af den ydre miljøpåvirkning. (living-lab a, 2010) Når man skal opføre et aktivhus, skal man være opmærksom på at omkostningerne for at bygge selve huset er høje, i forhold til et traditionelt hus. Grunden til at aktivhuse er dyrere at bygge er bl.a. at der bliver anvendt energieffektive løsninger og konstruktioner. Det er ting som solfangere, solceller, varmepumper, vægge, tag, gulve, vinduer, opvarmning og ventilationssystem osv. Der er dog besparelser at hente i forhold til energiforbruget og produktion af vedvarende energi. De ekstra omkostninger dækkes ved disse besparelser. Det er derfor vigtigt at beregne de samlede omkostninger og besparelser i både projekteringsfasen og i driftsfasen. 7.2.1. De energiproducerende teknologier I dette delafsnit vil vi behandle delspørgsmålet hvilke vedvarende energiteknologier kan indgå i et aktivt hus? Som nævnt i det tidligere afsnit er en stor del af omkostningerne for aktivhusene de ekstra teknologier, som skal implementeres, for at huset bliver energiproducerende frem for kun energikonsumerende. Disse teknologier findes i stor udstrækning som færdigudviklede, men Side 40 af 82

dertil skal man dog huske, at teknologier jo altid er under udvikling, og at man aldrig kan sige at en teknologi er færdigudviklet. Vi mener at dette afsnit er med til at belyse hvilke teknologier, der er med til at gøre husene ekstra energibesparende. Her vil vi beskrive de teknologier, vi har valgt ud, så man får en ide om hvordan de virker, og hvordan de ved hjælp af naturen kan udvinde en masse energi, som huset og beboerne kan bruge. 7.2.1.1. Solceller For at definere hvad en solcelle er, må man om nødvendigt finde ud af, hvad en solcelle kan, og hvilken relation denne opfindelse har til andre opfindelser. Der findes en række artefakter, som kan omdanne solens energi til en anden form for energi. Her skal der klart skelnes mellem thermal og quantum omdannelse. Den thermale eller termiske omdannelse er udnyttelsen af solens langbølgede varmstråling (infrarøde spektrum), f.eks. ved en solfanger, hvor vand bliver opvarmet af solen for derefter at blive sendt til sit nytteområde. I Quantum energi omdannelse bruger man ikke den infrarøde stråling, men i stedet den kortbølgede (ultraviolette) stråling, hvor man udnytter princippet om excitation of charge carriers by light. Dette betyder i en forenklet udgave, at lys tilføjer elektronerne i et materiale ekstra energi, hvilket medføre at disse elektroner vil bryde med atomstrukturen i materialet og dermed lave en strøm (Smestad, 2002). Vi er mest interesserede i den quantum omdannende. Der er en simpel grund til dette, da elektricitet er multifunktionelt hvilket vil sige, at der ingen naturlige begrænsninger er for elektriciteten, den kan både køre en vandvarmer og have din pc tændt på samme tid. Dette ville en solfanger have problemer med. En solcelle kan i sin enkleste forstand betegnes som et batteri, men hvor batteriet er drevet af sit kemiske indhold, er solcellen drevet af det lys den udsættes for (Nelson, 2003). Altså er en solcelle et stykke teknologi, der er konstrueret til at absorbere lys i stedet for at reflektere dette. Men egentlig er der ikke en stor forskel på, hvordan hhv. en diode og en solcelle fungere, da dioden udsender lys i stedet for at absorbere det (Smestad, 2002). Hvordan fungerer en solcelle Så for at forstå hvorledes en solcelle fungerer, er det nødvendigt at finde ud af, hvorledes lys fungerer. Kort fortalt er lys både en bølgebevægelse og en partikel bevægelse. I det her tilfælde er vi interesserede i at se på partikelbevægelsen, disse bliver også kaldt for fotoner. Fotonerne anses Side 41 af 82

som energipakker, der kan excitere elektronerne i et atom til et højere energistadie i henhold til kvanteteorien. I den grundlæggende forstand skal det ses på den måde, at hvis en elektron exciteres til en højere energitilstand absorberer atomet og dermed materialet lys (Nelson, 2003). Dette bliver også kaldt for den photovoltaic effect eller en fotoelektrisk effekt på dansk. Solceller er altså et absorberende materiale, der er lavet af en halvleder, som udnytter den fotoelektriske effekt og dermed skaber en elektrisk strøm. Denne halvleder er i mange tilfælde lavet af Silicium (Si), dette materiale er ikke unormalt, da størstedelen af al elektronik er opbygget af dette materiale. En ren halvleder som Silicium har dog den ulempe, at de fungerer som en isolator 2. Derfor bliver man nødt at indføre en urenhed i den pågældende halvleder, via det man kalder doping. Den måde doping skal forstås på er, at man i en Si smelte tilføjer et andet grundstof, som dermed lader en række elektroner være løse i den pågældende krystalstruktur (Markvart, 2000). Disse løse elektroner vil skabe den fotoelektriske effekt, og dermed har vi grundlaget for hvorledes en solcelle fungerer. En solcelle er i denne forstand slet ikke nok til at klare almindelige husholdningsgenstande, men som allerede nævnt kan man anskue en solcelle som et batteri drevet af lys. Dermed er det stadig muligt at lægge disse celler i serier og gange effekt og strømstyrken op. Derfor kan moderne solceller sagtens skabe energi til en husholdning (Nelson, 2003). 7.2.1.2. Solfanger En solfanger er i stand til at optage, og omsætte det lys solen giver til energi, som kan bruges til varme. De er anderledes i forhold til solceller, som er i stand til at omdanne solens elektromagnetiske stråler til elektrisk strøm. Solfangerne er typisk opsat på tage som nogle store paneler, hvor solens varme bliver bedst optaget. Under det lag som solens stråler rammer ligger absorberen, her cirkulerer der som oftest en frost og varmesikker væske, som for det meste består af en basis af propylenglycol. Denne væske transporterer varmen som solen giver væk fra absorberen. Den varme væske som opstår, føres til en varmvandsbeholder eller en varmeveksler. En varmeveksler fungerer således, at den kan gøre den varme væske kold eller den kolde væske varm. Sådanne en funktion er smart i f.eks. radiatorer og aircondition. En varmvandsbeholder indeholder normalt to beholdere, den ene beholder er til solvarmen, og den anden beholder er til centralvarmen. Den begynder at opvarme beholderen med vand, hvis solvarmen ikke kan opvarme vandet pga. af overskyet vejr eller andet. Et almindeligt anlæg til 2 En isolator er et materiale, hvori der ikke kan løbe en strøm. Side 42 af 82

brugsvand i et hus består af 1 m 2 solfanger pr. person. Dertil skal der ca. 40-70 liter vand i varmtvandsbeholderen pr m 2 solfanger. Dette dækker ca. 50 %, af det behov man har for varmt vand om året, resten af behovet dækker centralvarmen i huset. Man kunne sagtens sætte flere solfangere anlæg op, og dette ville også være en god idé at gøre i nogle lande. Men i et land som Danmark, hvor solens effektivitet kun udnyttes om sommeren, er det ikke nødvendigt. Dette skyldes at der endnu ikke er teknologier der tillader, at man kan gemme det overskydende varme vand, som bliver produceret om sommeren til forbruget om vinteren. Dette ville ellers være rigtig smart, da man normalt ikke bruger så meget varmt vand, og derfor går meget af det varme vand til spilde, da det ikke kan gemmes. Dertil skal det dog siges at teknologien efterhånden er så god, at solfangerne også kan udnytte noget energi om vinteren, faktisk kan de selvom solen ikke rigtig skinner, udnytte noget af den energi der kommer (Energitjenesten, 2009). Der er helt klart nogle store fremtidsmuligheder i at bruge solfanger anlæg som varmekilde til vand. Man kunne som eksempel forstille sig, at man i fremtiden ville kunne se store anlæg med solfangere, som kunne varme store mængder vand op, som kunne fordeles ud til flere små husstande. Lidt samme princip som man ser med vindmøller nogle steder. 7.2.1.3. Vindmøller Disse maskiner konverterer den kinetiske energi i vinden, til mekanisk energi i selve møllen. Selve teknologien har været kendt i århundreder. Dog har de moderne vindmøller en mærkbar forskel i design og formål. Den moderne vindmølle er designet til den maximale udnyttelse af vinden. I Danmark er dette ca. 25 procent af energien, som passerer gennem rotoren (Danmarks Vindmølleforening, 2002). Dog er opbygnings-konceptet for de moderne vindmøller stort set den samme som hos de gamle møller. En vindmølle består af: - Et fundament - Et tårn - En møllehat (nacelle) - En rotor (oftest set med tre vinger i Danmark) Det som tilkendegiver en vindmølle, er som regel rotoren eller vingerne i daglig tale. Disse er designet på samme måde som en flyvinge. Når der blæser en vind, kommer der et overtryk på forsiden af vingen og et undertryk på bagsiden (Vestas, 2009). Denne effekt får rotoren til at dreje Side 43 af 82

rundt, og konverterer den kinetiske energi (vinden) til roterende mekanisk energi. Nacellen eller møllehatten er den del af møllen, hvor hovedparten af den tekniske drift foregår. Her findes hovedakslen, generatoren, gearkassen, transformer samt styre- og el skabe. Den mekaniske energi bliver ledt ind gennem hovedakslen og ind i gearkassen, der forøger omdrejningstallet med 1:100 alt efter mølletype, og sender energien ind i generatoren, som laver den strøm vi ønsker (Vestas, 2009). Vindmøllen står på et tårn, der primært bliver brugt til at få nacellen og rotoren op i højden. Da vindens hastighed er højere oppe, fungerer tårnet derudover også som forbindelsesled mellem nacellen og det elektriske net på jorden (Vestas, 2009). De fleste vindmøller er designet til at fungere i vindhastigheder mellem 4-25 m/s 3. Dog er den optimale vindhastighed på omkring de 15 m/s. Når vinden blæser ca. 4 m/s, kan vindmøllen begynde at genere energi, såfremt den peger op mod vinden. Til dette har alle vindmøller en vindfane på toppen af nacellen. Vindfanens eneste opgave er, at lokalisere hvor vinden kommer fra for derefter at dreje vindmøllen op mod den. Når vindmøllen laver denne krøjning kan vingerne også pitche 4, og dermed opnå den mest optimale vindretning ud fra de givne forhold. Som allerede nævnt opnår vindmøllen sit fulde potentiale på ca. 15m/s og har en stopvindhastighed på 25m/s (Vestas, 2009). Når en vindmølle opnår hastigheder højere end 15 m/s, vil den begynde på en effektregulering, da der ingen grund er til at udsætte konstruktionen for unødvendig stress. Effektreguleringen kan klares på en række måder: o Passivt stall: Rotoren har konstant omdrejningstal, vingerne er ikke-drejelige. Dette medfører at der dannes turbulens, hvilket begrænser opdriften på vingen, og dermed den energi der produceres af vinden. Dette sker ved vindhastigheder på12-15 m/s. o Aktivt stall: Rotoren har et konstant omdrejningstal samt drejelige vinger. Når vinden når op på 12-15 o o m/s drejes vingens bagkant op mod vinden, og dermed opnås et stall, der bremser opdriften. Pitch: Rotoren har konstant omdrejningstal, vingens forkant drejes mod vinden og reducere opdriften. Pitch med variabel hastighed: Rotoren kører med variabel hastighed, vingens forkant drejes op mod vinden og reducerer opdriften. Selvom det ikke er fordelagtigt at fremprovokere et stall på en flyvemaskine, har vindmøllen stor fordel af denne form for turbulens, da det sjældent er værd at gå ud over møllens maximale ydeevne 3 Tallene er taget fra Vestas egen PDF omkring vindmøller, så værdierne skal tages ud fra den kontekst at det er en Vestas vindmølle der tales om, men de grundlæggende principper er de samme uanset hvad firma/type mølle, der refereres til. 4 Når en vinge picher, drejes den omkring sin egen længde akse. Når pich er 0 grader peger hele vingefladen mod vindretningen, og når den er 90 grader vender vingens forkant mod vinden, som en kniv. Side 44 af 82

(Vestas, 2009). Derfor er der også sat en stopvindhastighed, hvor vindmøllen lukker sig selv ned, hvis vindhastighederne overstiger 25 m/s. Ved denne hastighed begynder vindmøllen at få en uhensigtsmæssig stresspåvirkning, der kan skade hele konstruktionen (Vestas, 2009). Fremtiden for mini vindmøller Ovennævnte vindmøller er alle i den kategori af møller, som benævnes landmøller. Disse er gennemprøvede og står rundt omkring i landet, som et bevis på at vindkraft er mulig. Den lille maskine til landmøllen er mini-vindmøllen. Kendertegnet ved denne sort af møller er deres ringes størrelse, de har typisk en rotordiameter på under 2,5 m (Lawaetz, 2009). Som navnet husstandsmøller referer til, vil de kunne være i tilknytning til bebyggelse og lignende, hvor store vindmøller ikke er praktisk anvendelige. Dog findes der nogle forhindringer for denne form for teknologi. Da husstandsmøllerne er små, kan de have problemer med at udnytte den vindhastighed, der er til stede. Dette er grundet den store mulighed for at bygninger og lignende, som har en skærmende effekt. Dog skal husstandsmøller ikke negligeres, da selv under en uhensigtsmæssig montage hvor møllen er opsat i tæt bebyggelse med en middelvindhastighed på 3-4 m/s, kan den stadig producere 100-200 kwh pr. kvadratmeter rotorareal (Lawaetz, 2009). Dette er ikke optimalt til at dække det fulde behov for et aktivhus, men med vindmøllernes fremgang og fortsatte forbedringer vil fremtidens minivindmøller kunne levere en højere ydelsesværdi. 7.3. Opsummering af passiv-, aktivhus og teknologierne Passiv huse er huse, der har et meget lavt energiforbrug, denne energi bliver tilført fra en ekstern energikilde, på samme måde som almindelig husstande. Aktivhuse vil derimod producere mere energi end det forbruger. Her har vi valgt at definerer aktivhuse som lavenergiklasse huse, der minder om passivhuse, overover dette skal husene ikke kun være energisupplerende, men også energiproducerende. Dette ligger tæt op af den definition Living Lab har valgt at fremføre i ovenstående definition. Side 45 af 82

Bygningsreglement 2010 LEK 20 Aktivhus Vores definition på aktivhus figur 14 I figur 14 ses vores definition af aktivhuse. Bygningsreglement 2010 danner den overordnede ramme for de huse, der opføres efter 2010. Indeni disse huse findes de fremtidige bygningskrav, som LEK 20 (lavenergiklasse 2020) indeholder. Aktivhuse, som opføres efter 2010 skal opfylde bygningsreglement 2010, der hvor aktivhuse og LEK 20 mødes mener vi det optimale aktivhus ligger. Teknologierne som aktivhuse kommer til at bestå af primært elektricitets producerende energikilder. Det er altså teknologier som solceller og vindmøller Der vil være den primære energikilde, der også kan sælges ud af. Et aktivhus skal virke sammen med systemet Smart Grid (jvf. Fremtiden energiforsyning). Solfangere og varmepumper vil i højere grad gøre det muligt at opvarme husene uden brug af f.eks fjernvarme. 7.4. Delanalyse af aktivhus Vores egen definition af aktivhuse er huse med et krav til maksimum energiforbrug, som lavenergiklasse 2020 har. Denne målsætning har andre niche teknologier som passivhuse allerede opfyldt, derfor er det ikke en utopi med anlæggelsen af aktivhuse. Derudover skal aktivhuse være energiproducerende fremfor udelukkende energikonsumerende, hertil findes der allerede en række af energiproducerende teknologier der er tilstrækkeligt udviklede til at indgå som en aktiv del. Disse teknologier, går ind og erstatter de allerede eksisterende energikilder. Vindmøller og solceller erstatter elektriciteten fra kraftværkerne og en varmepumpe vil kunne overflødiggøre fjernvarmen. Da teknologierne allerede er modnet nok til at de indgår i det eksisterende regime. Derimod er aktivhuse stadig en nicheteknologi, dette er på baggrund af to barrierer. De regulative regler for Side 46 af 82

husene er endnu ikke fuldt udviklede, af eksempler på disse regulativer er at der er endnu ikke fastsat en kravspecifikation på hvorledes aktivhuse bør opføres, dette skaber en barriere. Den anden barriere indbefatter den økonomiske værdi. De teknologier der anvendes i aktivhuse er endnu ikke nået et prisniveau som er tilgængelig for en større mængde af brugere. Dermed kan det godt konkluderes at teknologierne i aktivhuse ikke er færdigmodnet nok til at husene kan gå ind og substituere den allerede eksisterende boligmasse. Bygningsreglementet er under konstant forbedring, hvilket er en konsekvens af et pres fra landskabet (jvf. Beskrivelse af landskab i analyseplatformen), der transformerer det regulative regelsæt i regimet. Derudover går landskabet også ind og presser på det kognitive regelsæt i regimet, da klimaet ændrer sig på globalt plan, og den øgede CO 2 udledning gennem de sidste 100 år har medvirket til dette. Dermed ændres den generelle forståelse af nødvendigheden for mere vedvarende energi. Vi kan allerede se at det regulative regelsæt modnes til fordel for aktivhuse, med den løbende udvikling af bygningsreglementet til lavenergiklasse 2020 huse. Denne udvikling ses også hos de enkelte teknologier, eftersom videre udvikling af disse vil medfører en lavere pris. Dermed ville vi i fremtiden kunne se en modningsproces, der går mod en substituering af nuværende husstande mod aktivhus konceptet. 8. Danskernes boligpræferencer Der vil blive lavet en gennemgang af vores spørgeskema, og i hvilken relation vi kan bruge det til at bestemme det pågældende segment, aktivhuse bør rettes mod. Alt dette vil vi sætte i forhold til, hvorledes disse mennesker, der har potentiale, som interessenter for aktivhuse egentlig agere heri. Vi besvarer i dette afsnit to af vores delspørgsmål, hvilke boligpræferencer har den danske befolkning og hvad er borgernes omstillingsparathed mht. aktivhuse?. Som beskrevet i afsnittet om identitet og subkulturer, så tilhører vi som mennesker en række forskellige identiteter og subkulture. Dette viser vi på mange måder, en af disse måder vil også være igennem valget af vores bolig. Den foretrukne bolig er ikke en statisk enhed gennem hele vores liv, f.eks. ønsker vi ikke samme slags bolig, når vi er 40 år og har stiftet familie, som når vi er 20 år og single. Derfor er det interessant at vide, hvilke grupper af mennesker som er vigtige at rette vores fokus imod. Når det gælder om at få frempromoveret aktivhuse. Derfor vil dette afsnit komme kort ind på hvorledes danskernes boligforhold var før 2. verdenskrig, samt hvorledes dette har ændret sig gennem tiden op til i dag. Dette bliver lagt op for at kunne give en god forståelse af, hvad danskerne ønsker at bo i. Side 47 af 82

Dette forhold viser sig hurtigt ikke kun at handle om den alder enkeltpersoner har, men en lang række andre faktorer 8.1. Boligforhold gennem tiderne Før 2. verdenskrig var det ikke normalt at eje sin egen bolig. Den del af befolkningen, som ejede egen bolig var primært dem der boede på landet. Inde i byerne var det kun den rige elite, som ejede deres helt egen bolig, ellers måtte den almene dansker nøjes med en lejebolig (Juul, 2010). Det er først i efterkrigsårene at parcelhusene begynder at komme frem, dette benytter den nyere generation sig af og begynder at flytte ud i forstæderne, hvor bolig forholdende er væsentlig bedre (Juul, 2010). Dette kan ses i dag, hvor størstedelen af befolkningen bor i enfamilies huse, som er selvejede (Christensen og Andersen, 2010). Så gennem de sidste 60 år har den generelle boligopfattelse ligget fra at det var almindeligt at bo til leje til at vi i dag opfatter det at eje egen bolig, som det normale. Så vi har med en række af generationer, der har forskellige opfattelser af hvorledes man bør bo. Vi kan dele disse op i fire generationer. Første generation, er den generation, der er født før 2. Verdenskrig. Denne generation vil primært bo til leje, da det ofte er den eneste boligform de kender til, dette kan forklares ved denne generation er kommet ind på et trængt boligmarked og derfor kun har haft mulighed for at bo til leje i deres etableringsfase 5. Anden generation er den generation, der er født under og lige efter 2. Verdenskrig, disse individer får for første gang en stor mulighed for at bo i en selvejet bolig, men er selv vokset op i lejebolig. Tredje generation er den generation af børn, der er vokset op i de nye parceller, de har aldrig været vant til at bo til leje og kommer først til dette, når de flytter hjemmefra. Fjerde generation er vores generation, vi har helt vænnet os til at bo, som vores forældre, altså i selvejede boliger, og dette påvirker også vores valg på vores fremtidige boligtype (Kristensen, 2009 s. 61). 8.2. Bolig præferencer i livscyklusser I dag er den samlede boligmasse koncentreret omkring parcel huse og etageejendomme. Men disse er ikke de eneste huse der skal tages højde for. Parcelhuse ligger inde under kategorien enfamilie huse, hvori vi også finder række, kæde og klyngehuse, samt stuehuse fra landbrugsejendomme. Derudover kan et enfamilies hus være op til to etager uden at dette indebære at huset er en etageejendom, derfor referer vi til disse huse som enfamiliehuse. En etageejendom vil derimod være et hus, hvor der er over to etager på. Her vil beboerene oftest bo i lejligheder, disse kan deles ind i 5 En etableringsfase, vil være den fase af livet, hvor man stifter familie. Side 48 af 82

ejerlejligheder og lejelejligheder. Så når der bliver refereret til en enfamiliebolig eller etageejendom i teksten, vil det være disse definitioner der er aktuelle (bolius.dk). 1200000 1000000 800000 600000 400000 200000 0 Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Figur 15 Boligfordelingen på de populære bolig og deres ejerforhold. (Danmarks Statestik Bilag D) Disse enfamiliehuse udgør tilsammen godt 58,25 % af den samlede boligmasse Figur 15, etage ejendommene udgør 38,39 %, hvor resten er delt ud på andre definitioner på boliger, disse boligearter er så fåtallige, at vi vælger at se bort fra dem i denne rapport. Som det ses af Figur 1. er de private enfamiliehuse stærkt dominerende hos privatpersonerne. Selvom etageejendommende udgør 38,39 % af den samlede boligmasse, så er disse segregeret ud på tre forskellige ejerforhold. Derfor vil det være sværere at nå ud til dette segment, i forhold til de private enfamiliehuse Valget af bolig er ofte defineret ud fra det punkt det enkelte menneske er i deres livsforløb, dette skal dog ikke ses kun som aldersbetinget, men mere i retningen af hvorledes den enkelte person er i sin livscyklus. Når livscyklus bliver nævnt har vi taget udgangspunkt i Hans Kristensen og Hans Skifter Andersens definitioner i deres rapport Befolkningens boligønsker fra 2009, her benævnes de livscyklus grupper de bruger som værende. I undersøgelse sondres mellem følgende livscyklus grupper: (unge) hjemmeboende, unge enlige under 30 år, unge par under 30 år, børnefamilier par, enlige forsørgere, singler 30-59 år, barnløse par 30-59 år, ældre par over 60 år og ældre enlige over 60 år. (Kristensen, 2009 s. 13) Side 49 af 82

8.3. Hvorledes præger livscyklussen valget af bolig Der findes en række faktorer, som spiller ind i hvorledes valg af boligform er hos forskellige grupper af mennesker. Af disse faktorer kan nævnes livsstil, den økonomiske situation, om boligen opfylder deres behov, men også faktorer, som hvad personen sidst har boet i eller hvor de er opvokset har en indflydelse, denne identitetsprægning er utrolig vigtig at lægge vægt på. Ydermere viser denne undersøgelse at når individer får børn og opnår et acceptabelt boligforhold, så forringes deres ønske om flytning af bolig i betydelig grad (Kristensen, 2009 s. 13). De unge starter ud med at bo hjemme hos deres forældre, når de flytter hjemmefra har de en rækkevalg indenfor boligmarkedet, disse har vi i vores definition forenklet til valget mellem enfamiliehuse eller etageejendomme. De unge enlige er interesserede i at bo så tæt på byerne, som det er muligt, da de sociale og kulturelle behov bliver opfyldt heraf.(kristensen, 2009 s. 72). Dette afspejler sig også i at disse unge enlige ofte vil bo i etagehus (Kristensen, 2009 s. 14). Grunden til dette er, at en lejebolig har en række fordele, frem for en ejerbolig. I Befolkningens boligønsker opsættes fire forhold som afspejler de væsentlig forhold. 1. Fleksibilitet og mindre økonomisk risiko: Afgørende for denne begrundelse er, at lejeboligen er nem at komme af med og fraflytte. Desuden bliver man ikke uafhængig af prisudviklingen på boliger, og behøver ikke tænke på, om det nu er det rette tidspunkt at sælge for at undgå tab. 2. Likviditet: Her er det vigtigst at man ikke behøver at rejse kapital for at få en bolig enten fordi man ikke er særlig kreditværdig, eller fordi man ikke vil gældsætte sig. Desuden er lave aktuelle boligudgifter vigtige. 3. Mindre besvær: Her er det dominerende motiv at lejeboligen stiller mindre krav til beboeren, fx med hensyn til selv at skulle vedligeholde og reparere boligen. 4. Behov for boligstøtte: Den helt dominerende begrundelse er mulighederne for individuel boligstøtte til lejere. Dette må være væsentligt hos de, der har lav indkomst især pensionister, mens mellemindkomsterne har sværere ved at få boligstøtte. (Kristensen, 2009 s. 56) Det er dog vigtigt at pointere, at disse forhold ikke kun gælder unge mennesker under 30 år, men den viser den samlede opfattelse af fordelene ved at bo til leje, hos alle livscyklus grupper. Det er derfor værd at bemærke unge under 30 år også begrunder deres valg af bolig ud fra disse forhold. Generelt set er lejeboligen den foretrukne boligform, når man er ung og enlig. Når det kommer til parforhold kommer der en tydelig deling i vandende. Tendensen er at unge, som er i fast parforhold ønsker at bo i enfamiliehus inden for de næste fem år. Side 50 af 82

De unge par har et meget lignende præferencemønster, men lægger lidt mere vægt på at der ikke må være sociale gener, og på gode forhold for børn og nærhed til natur. (Kristensen, 2009 s. 72) Dette lægger i god jord den udvikling de unge par får, når de unge par bliver til børnefamilier ændres deres præferencemønster, og nu bliver gode vilkår for børn altafgørende. Derfor vil hovedparten af disse familier foretrække enfamiliehuse. Som vi mennesker generelt ældes ændres vores boligpræferencer sig også derefter, personer som er over 30 år ønsker i højere grad at realisere deres boligdrøm, hvilket er over 60 % af alle livscyklusgrupper (Kristensen, 2009 s. 14) Generelt set er det samlede billede, for den overordnede mobilitet hos alle livscyklusgrupper, at hovedparten af de mennesker der er villige til at flytte i egen bolig ligger i alderen 18-38 år. Dette er også den gruppe stadig har muligheden for at rykke teltpælene og finde nye græsgange. Figur 16 Mobilitet i aldersgrupper. Andelen af gruppen som er flyttet til egen bolig i løbet af 2007 for hvert alderstrin. (Kristensen, 2009 s. 23) Side 51 af 82

Den generelle holdning til hvilke huse, vi som danskere ønsker at bo i ændre sig konstant, det er derfor heller ikke muligt at kunne forudse, hvordan vi bor i år 2050. Men vi kan prøve at lægge nogle tendenser frem på bordet og tage en vurdering udfra dette. Som det ser ud i den nuværende boligsituation ønsker den gennemsnitlige dansker at have egen bolig. Men den mobilitet det enkelte menneske har falder i takt med alderen, da disse mennesker får fast arbejde, børn og lokale netværk. Disse vil primært vælge et enfamiliehus, som det hus de vil bo i og opdrage deres børn. Men en stor del af disse enfamiliehuse, er gamle parceller, som er opført fra 60 erne og frem til 90 erne. Nogle af disse huse er efterhånden et halvt århundrede gamle, og tendensen ser ud til at der er konsensus omkring at slippe de gamle huse til fordel for nyere bedre huse (Kristensen, 2009). Ud fra hele dette afsnit kan vi konkluderer, at de mennesker ændre deres præferencer markant gennem deres livscyclus. Disse præferencer bunder ud i hvorledes deres identitet er udfoldet, samt hvilken subkultur de føler størst tilknytning til. Dermed kan vi konkludere, at selvom unge enlige mellem 18-38 år har en større mobilitet end resten af befolkningen. Så er denne gruppe af mennesker ikke interesserede i at købe et hus, for at sikre fremtiden. Derimod er unge par meget mere interesserede i dette aspekt, dette segment ønsker indenfor de næste fem år at stifte familie, hvilket indbefatter ejendomskøb. 8.4. Analyse af spørgeskemaundersøgelse I vores emperi har vi som en del af dette arbejdet med et overordnet spørgeskema, som skulle klarlægge for os hvad danskernes holdning til aktivhuse er. I denne del vil der blive gennemgået de vigtigste informationer, som spørgeskemaerne har klarlagt. Dette vil vi sammenkoble med konklusionen fra Boligens betydning, for at vise præcis hvem der er mest interesserede i aktivhuse. Side 52 af 82

8.4.1. Argumentation for opdelingen af spørgeskemaet 70,0% Alder (alle) 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 10-20 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71 + Figur 17 Som det ses i ovenstående figur 13, har vi en overvægt af 21-30 årige. Vi har derfor valgt at splitte vores undersøgelse op i to dele, som vi sammenligner med hinanden. Dette er gjort på baggrund af to elementer, det første element er fordi vi har en forholdsvis lille responsgruppe over 30 år i forhold til under 30 år. Det andet element er på baggrund af konklusionen på Boligens betydning, den største ændring vi ser ligger i skellet mellem 21-30 år og 31-40 år. Selvom vi har valgt skellet i mobiliteten ligger fra 38 år og op, så har grupperne 30+ større sammenlignelighed med hinanden i forhold til 30-. Denne forskel kan ses ud fra graferne for nuværende boligforhold. Side 53 af 82

45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Nuværende bolig (30-) 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Nuværende bolig (30+) Figur 18 Punktet på figuren andet er i de fleste tilfælde blevet besvaret som at det er parcelhuse folk bor i. Her ses det at befolkningen under 30 år, generelt bor til leje i lejerlejligheder og ungdomsboliger/kollegier, hvor en mindre del har egen ejendom. Derimod ses det at 30+ i højere grad er selvejende. Når det kommer til den foretrukne bolig ligger vores spørgeskema, sig godt op af undersøgelsen fra Befolkningens boligønsker, her konkluderes det at befolkningen i højere grad ønsker at bo i ejerboliger i forhold til lejerbolig (Kristensen, 2009). 8.4.2. Hvordan aktivhuse falder ind i den danske befolkning Eftersom aktivhuse er et nyt fænomen, er der ikke lavet store undersøgelser omkring opbakningen til aktivhuse, dette har vi forsøgt at klarlægge med et spørgeskema. Her har vi sat fire interessespørgsmål op, først vil vi se på hvordan interessespørgsmålene er fordelt på hele responsgruppen, for derefter at opdele dem i vores 30- og 30+ grupperinger. Disse interessespørgsmål er: - I hvor høj grad er du interesseret i at bygge din egen bolig? - I hvor høj grad er du interesseret i at bygge et almindeligt hus? - I hvor høj grad er du interesseret i at bygge et aktiv hus? - I hvor høj grad er du interesseret i at bo i et aktivhus? Side 54 af 82

8.4.3. Interessen for egen boligbygning 35,0% Interesse for at bygge egen bolig (alle) 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 1 2 3 4 5 Interesse for egen boligbygning (30-) Interesse for egen boligbygning (30+) 60,0% 50,0% 60,0% 50,0% 40,0% 40,0% 30,0% 30,0% 20,0% 20,0% 10,0% 10,0% 0,0% -10,0% 1 2 3 4 5 0,0% 1 2 3 4 5 Figur 19 Sammenhængen mellem interessen for at bygge egen bolig. Hvor 1 er ringe grad og 5 er høj grad. Som det kan ses i figur 15 er interessen at der er en interesse for selv at bygge sin egen bolig. Det viser sig dog at interessen er højere hos den yngre del af befolkning, for så aftage hos den ældre del. Dette er ikke helt uventet, da en stor del af gruppen af mennesker over 30 år allerede har fastsat sig i fast ejendom, og betaler af på denne. Af andre faktorer kan nævnes overskueligheden for selv at Side 55 af 82

bygge bolig. Det bliver dog mere interessant når vi inddrager vores respons omkring forholdet mellem bygningen af almindelige husstande og aktivhuse. Det lader til at der er en større interesse for at bygge aktivhuse i forhold til almindelige huse. Som det ses af figur 16 herunder. 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Interesse for at bygge almindelig huse (alle) 1 2 3 4 5 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Interesse for at bygge aktivt hus (alle) 1 2 3 4 5 Figur 20 Forholdet mellem interessen for almindelig husstandsbyggeri og aktivhus byggeri. Hvor 1 er ringe grad og 5 er høj grad. Side 56 af 82

70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Interesse for at bygge almindelig huse (30-) 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Interesse for at bygge almindelig huse (30+) 0,0% -10,0% 1 2 3 4 5 0,0% 1 2 3 4 5 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Interesse for at bygge eget aktivt hus (30-) 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Interesse for at bygge eget aktiv hus (30+) 0,0% -10,0% 1 2 3 4 5 0,0% 1 2 3 4 5 Forholdet mellem interessen for almindeligt husstandsbyggeri og aktivhus byggeri fordelt på alders grupper. Figur 21 Som nævnt er interessen for aktivhus byggeri højere end interessen for byggeri af almindelige husstande. Dog er det en interessant udvikling at vores aldersgruppe over 30 år ikke var interesseret i at bygge almindelige husstande, men ved udsigten til at kunne bygge et aktivt hus, er dette billede vendt, dog stadig med det forbehold at hovedparten ikke er interesseret i at bygge selv. Den unge Side 57 af 82

del af befolkningen derimod virker overraskende ens, dog er den ringe grad for interesse mindsket. Dermed ville en konklusion mod at unge under 30 år er interesseret i at bygget sit eget aktiv hus, når de skal have fast ejendom. 8.4.4. Forholdet mellem at bo i almindelige huse kontra aktivhuse Som det fremgår af figur 18 er størstedelen af den privat ejede boligmasse centreret omkring parcelhuse. Dette viser at ejerforholdet til egen bolig en vigtig faktor, denne boligform giver privatpersoner større råderum, som angivet under de fire dominerende forhold anført i underafsnittet Hvorledes præger livscyklussen valget af bolig, med dette i baghovedet kan vi vise hvilken interesse vores respondenter på spørgeskemaet har i forhold til at bo i aktivhuse. interesse for at bo i et aktivt hus (alle) 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 1 2 3 4 5 Figur 22 Side 58 af 82

Interesse for at bo i aktivt hus (30-) Interesse for at bo i aktivt hus (30+) 45,0% 45,0% 40,0% 40,0% 35,0% 35,0% 30,0% 30,0% 25,0% 25,0% 20,0% 20,0% 15,0% 15,0% 10,0% 10,0% 5,0% 5,0% 0,0% 1 2 3 4 5 0,0% 1 2 3 4 5 Sammenhængen mellem interessen for at bo i aktivhuse. Hvor 1 er ringe grad og 5 er høj grad. Figur 23 Indenfor alle aldersgrupperne er der en generel interesse for at bo i aktivhuse. Denne interesse er vigtig at bibeholde i forhold til hvorledes disse mennesker forventer at bo i disse huse. 8.4.5. Mennesker i aktivhuset Da der stadig kun findes et aktivhus i Danmark, er den større erfaring hvorledes det enkelte menneske og teknologien i huset fungere sammen ikke kortlagt 100 procent. Men de erfaringsprocesser der har været gennem det første forsøgsår har velfac valgt at offentliggøre (Velfac, 2010), dette vil være en del af baggrunden for en foreløbelig forståelse af hvorledes der kan dannes barriere for den optimale udnyttelse af et aktiv hus, ved et såkaldt clash mellem mennesket og teknologien. Derudover vil vi bruge et eksempel på hvorledes øget gennemsigtighed, på energiforbruget i en husstand kan øge bevidstheden for energiforbruget. Der kan selvfølgelig være nogle barriere ved at bo i et aktivhus. Velfac beskriver hvordan familien i bolig for livet har oplevet at bo i et aktivhus. Familien havde en tendens til at overstyre de automatiske enheder, når de følte at der var behov for det, hvilket kunne tyde på at de intelligente løsninger i højere grad skal tilpasses (eller kunne tilpasses) de individer, der bor i det aktive hus. Side 59 af 82

Familien overstyrer ofte den automatiske styring i huset specielt i forbindelse med styring af varme og solafskærmning for at skærme for den direkte sol og for at skabe privathed i stuerne. På trods af de mange overstyringer, er familien positivt indstillet over for den automatiske styring (Velfac, 2010). Af andre barriere kan være hvorledes de specifikke krav til husets drift går ind og påvirker de individuelle krav. Heri kan nævnes rumtemperatur, denne er generelt meget individpræget, hvilket familien også fik at føle, da de valgte at hæve temperaturen. Denne temperaturstigning giver en naturlig stigning i energiforbruget. Generelt har temperaturen i huset været en svær faktor at styre. Huset ventileres via automatisk naturlig ventilation sammen med mekanisk ventilation med varmegenvinding. Da den naturlige ventilation blev slået fra i november, savnede familien den friske luft og lyden af vinduer, der åbnede automatisk. De begyndte derfor at lufte ud ved manuelt at åbne vinduer og døre. Dette medførte ofte nedkøling af huset til under 22 grader, hvorpå opvarmningen sætter ind (Velfac, 2010). Disse barriere vælger Velfac at imødekomme i deres afsnit Erfaringer. Her nævnes blandt andet at varmestystemer i højere grad skal reguleres efter det faktiske forbrug i stedet for at dimensionere efter standarter til myndighedskravene. Velfac har Bolig for livet har også valgt at inkludere en visualisering af energiregnskabet, og dette vil være et vigtigt element, familien bruger selv dette element til at kontrollere hvorledes energiforbruget ser ud. Det var åbenlyst her i søndags da solen kom frem. Der skulle jeg også bare lige se. Påvirker det virkelig produktionen? Yes! Det gjorde det! Så det var sådan en juhuu-oplevelse! Ja det var faktisk rigtig sjovt, og det er pragtfuldt! Pragtfuldt simpelthen! [ ] De der små oplevelser: Yes! Det gør en forskel! Der er noget i vores hus, der producerer. Der er noget fornuft i det der. Der er noget at bære på (Velfac, 2010) I artiklen tidligere var jeg fuldstændig el-analfabet (nyhedsbladet dansk energi 23/5-11) har en familie fået et Smart Grid lignende system installeret i deres hjem. Huset i sig selv er ikke et aktivhus, men med systemet får vi en indikation af at en visualisering af energiforbrug er en Side 60 af 82

generelt god idé. Denne artikel giver os den formodning at folk er mere interesseret i at spare på strømmen når de får et større og mere præcist overblik over deres energiforbrug. - Tidligere var jeg fuldstændig el-analfabet. El var bare noget vi brugte og betalte for. Men med den nye, store varmepumpe er det blevet interessant, hvor meget el vi bruger, og om vi kan spare noget, siger Remy Fale (Nyhedsbladet dansk energi 23/5-11). Hvis først disse teknologier kommer inden for dørene i husstande, er ejerne meget villige til at a afprøve dem, i dette tilfælde har gennemsigtigheden i energiforbruget resulteret i at familien Fale sparer så meget på strømmen som muligt. Derfor mener vi at aktivhuse sagtens kan have en chance for at vinde indpas på den danske jord. I hvert fald hvis vi tager udgangspunkt i artiklen og de spørgeskema undersøgelser som vi selv har lavet. Derfor kan vi ved hjælp af artiklen fra Nyhedsbladet og denne artikel se der er overensstemmelse med at det er en god idé med visualisering af det samlede energiforbrug. Det giver noget helt andet for de mennesker der bor i boligen at de kan følge deres forbrug på tæt hold. 8.4.6. Opsamling Vores undersøgelser ud fra delspørgsmålet hvilke boligpræferencer har den danske befolkning og hvad er borgernes omstillingsparathed mht. aktivhuse? har vist at der er stor forskel på boligpræferencer alt efter hvor i livscyklussen et individ befinder sig. Unge singler har en tendens til at ville bo i byerne, hvor unge par har en større tendens til at ville finde sammen i enfamiliehuse. Det er også i højere grad aldersgruppen mellem 18-38 år, som er den mest mobile gruppe. Denne gruppe er den mest sandsynlige, der er interesserede i et bolig og ejendomskøb. Her viser det sig at parcelhusene er lagt den mest foretrukne boligtype, udover at denne type af boliger er den mest populære, så er mange af disse bygninger snart et halvt århundrede gamle, hvilket kræver renoveringer af disse. Af vores beskedne spørgeskema undersøgelse har vi kunne klarlægge at der er en generel interesse for energiproducerende hustyper. Så omstillingsparatheden overfor dette ser lovende ud, dog ville en større undersøgelse være at kræve for at klarlægge det totale billede. Når det kommer til det enkelte menneske i huset, så er det frie råderum utrolig vigtigt, huset må ikke køre uden muligheden for at overstyre de forskellige elementer i huset eller omvendt. Side 61 af 82

9. Konklusion Vores problemformulering lød på følgende måde hvilken rolle kan aktivhuse have i fremtidens energiforsyning og hvad er interessen for aktivhuse i Danmark? Den vil vi nu besvare i det følgene afsnit. Vi kan konkludere at aktivhuse vil få en stor rolle når Smart Grid netværk og mere vedvarende energi er blevet etableret. Energien bliver udnyttet når den er billig og overskydende energi bliver samlet eller brugt til andre ting som f.eks. opladning af elbiler. Selvom teknologierne som vi har nævnt har forholdsvis store anlægsomkostninger i forhold traditionelt byggeri, er der besparelser at hente i form af lave energiudgifter og indtægter ved salg af energi. Danmarks energiforsyning har udviklet sig i en decentraliserende retning, og med en mulig indførsel af nationalt Smart Grid og et øget fokus på vedvarende energiteknologier, ser denne udvikling ud til at forsætte. Af de vedvarende energiteknologier er mange af disse fuldt udviklede og en del af det eksisterende regime, solceller og vindmøller er gode eksempler på dette. Det ville være en naturlig overgang at bruge disse teknologier i aktivhuse, da modenheden er tilpas. Vi må konkludere at befolkningen gerne vil lave en omstilling til energibesparende eller energiproducerende husstande. Dette ses ud fra en række observationer, heri kan nævnes vores spørgeskema, hvor vi ser en tydelig interesse for at bo i disse huse. Derudover er gennemsigtigheden ved en visualisering af husstandens energiforbrug en motiverende faktor for omstillingen. Selvom aktivhuse har et potentiale i det fremtidige energisystem, må vi konkludere, der stadig findes en række barriere, som skal overvindes. Byggereglementet er under udvikling mod passivhus konceptet, men modenheden af denne lovgivning er stadig et stykke ude i fremtiden. Dette bevirker at incitamentet for opførslen af aktivhuse ikke er stærkt nok. Derudover vil afhængigheden af Smart Grid, som en distributions netværk være en vigtig faktor. Som energinettet og lovgivningen i Danmark ser ud nu, er aktivhuse ikke parat til de borgere som ikke i særlig grad er interesseret i konceptet. Dog vil der det kommende årti ske en masse, som vil gøre det væsentlig mere rentabelt at bruge aktivhus konceptet. Side 62 af 82

10. Udkast til poster Side 63 af 82

11. Litteraturliste Brinkmann, Svend, 2008, Identitet udfordringer i forbrugersamfundet. Århus: Forlaget Klim Solomon, Michael R, 1995, Consumer Behavior: buying, having and being 3 rd ed. Prentice Hall inc. Christensen, Steen Fryba et al. 2010, Fremtidens stormagter. BRIK'erne i det globale spil: Brasilien, Rusland, Indien og Kina, Aarhus Universitetsforlag, Århus. Den Store Danske, 04/02/2009 a, Elforsyning (Dansk elforsynings historie 1940-1970), http://www.denstoredanske.dk/it%2c_teknik_og_naturvidenskab/elektricitet/kraftforsyning_genere lt/elforsyning/elforsyning_%28dansk_elforsynings_historie%29/elforsyning_%28dansk_elforsyni ngs_historie_-_1940-70%29, set d. 5. juni 2011 Den Store Danske, 04/02/2009 b, Elforsyning (Dansk elforsynings historie - Efter 1970), http://www.denstoredanske.dk/it%2c_teknik_og_naturvidenskab/elektricitet/kraftforsyning_genere lt/elforsyning/elforsyning_%28dansk_elforsynings_historie%29/elforsyning_%28dansk_elforsyni ngs_historie_-_efter_1970%29, set d. 5. juni 2011 Den Store Danske, 20/12/2010, Vindmølle http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/energi,_varme_og_k%c3%b8letekni k/energiforsyning_og_-forbrug/vindm%c3%b8lle?highlight=vindm%c3%b8lle, set d. 5.juni 2011 Danmarks Vindmølleforening, 2002, Fakta blad T 1 Sådan fungerer en vindmølle, Dansk Vindmølleforening, Århus Energinet.dk, 17/06/2010, Energiens historie, http://www.energinet.dk/da/om-os/omvirksomheden/historie/sider/energiens-historie.aspx set d. 5. juni 2011 Energistyrelsens hjemmeside a, Elproduktion, http://www.ens.dk/dadk/undergrundogforsyning/elogvarmeforsyning/elforsyning/elproduktion/sider/forside.aspx, set d. 5. juni 2011 Energistyrelsens hjemmeside b, Download færdige kort, http://www.ens.dk/da- DK/Info/TalOgKort/Energikort/Download_faerdige_kort/Sider/Forside.aspx, set d. 5.juni 2011 Energitjenesten, 24/10/2009, Sådan fungerer en solfanger, http://www.energitjenesten.dk/index.php?id=1252, set d. 5.juni 2011 Geels, Frank W., 2004, From sectoral systems of inovation to socio-technical systems - Insights about dynamics and change from sociology and institutional theory, Research Policy, årg. 33, nr. 6-7, 2004, s. 897-920 Side 64 af 82

Geels, Frank W., Johan Schot, 2007, Typology of sociotechnical transition pathways, Research Policy, årg. 36, nr. 3, 2007, s. 399-417 Geotermisk Energi, 2010, Overset energikilde, www.geotermisk.dk, set d. 5. juni 2011 Hammar, Ture, 1999, The case of CHP in Denmark - and perspectives to other countries, Danish Energy Agency Höök, M. et al., 2010, Development of oil formation theories and their importance for peak oil, Marine and Petroleum Geology, årg. 27, nr. 9, s. 1995-2005 Jørgensen, Cecilie Juul, 2010, To generationer vælger parcelhuset, i Anette Skov red.: Bolig og velfærd 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger, Center for bolig og velfærd, København Klimakommisionen, 2010: Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Kristensen, Hans og Hans Skifter Andersen, 2009, Befolkningens boligønsker, Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning Lawaetz, Henrik, 2009, mini-vindmøllers elproduktion, Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Living-lab, Lavenergiklasser Aktivhus, http://www.livinglab.eu/lavenergiklasser/aktivhus?opendocument, set d. 5. juni 2011 Markvart, Thomas (editor) 2000, Solar Electricity. Second Edition. John Wiley & Sons Ltd, The Atrium, Southern Gate, Chichester, West Sussex PO19 8SQ, England. Nelson, Jenny, 2003, The Physics Of Solar Cells, Imperial College Press Nyhedbrevet Dansk Energi, 23/05/2011, Familier giver visioner om Smart Grid et realitetstjek. Passivhus, 2011, Passivhuskonceptet, http://www.passivhus.dk/passivhuskonceptet.html set d. 5. juni 2011 Smestad, Greg P, 2002, Optoelectronics of Solar Cells. SPIE The International Society for Optical Engineering Thomassen, Mikkel Andreas, 2004, Fornuft og ufornuft i byggeriets organisering, Statens byggeforskningsinstitut, Århus Side 65 af 82

Velfac, 2011, Teknisk rådgivning Lavenergiklasser, http://www.velfac.dk/erhverv/lavenergiklasser set d. 5. juni 2011 Velfac, 2010, Teknisk rådgivning målinger og observationer efter 1 år, http://www.velfac.dk/global/71c198421adcbd93c12577b300250fcc set d. 5. juni 2011 Vestas, 2009, Discover the unique power of the wind, http://www.vestas.com/admin/public/dwsdownload.aspx?file=%2ffiles%2ffiler%2fda%2fbro chures%2fdupow_dk.pdf set d. 5. juni 2011 Vestergaard, Jakob, 2011, Bornholmere tester fremtidens elsystem, Nyhedsmagasinet, om energi, temanummer 2011, s. 8-9 WECD, 1987, Our Common future, Oxford University Press. Wikipedia, Oliekrisen, http://da.wikipedia.org/wiki/oliekrisen set d. 5. juni 2011 Side 66 af 82

12. Bilag 12.1. Bilag A, spørgeskema alle aldre Hvad din alder? Hvad er dit nuværende boligforhold? Hvad er dit nuværende boligforhold? - Andet: andelsbolig Kollektiv Side 67 af 82

Hvad er dit nuværende boligforhold? - Andet: andel landejendom Rækkehus/bofællesskab rækkehus lejet rækkehus sommerhus Andelsbolig nedlagt landbrug Rækkehus ejer Bofællesskab Andelsbolig, rækkehus Hvilken type ejendom ville du foretrække at bo i? hus autocamper Almindelig husstand Hus Lejelejlighed Lejer Hus Parcelhus kolonihave Lejlighed Lejlighed i byen - på længere sigt, måske et hus Penthouse lejlighed Hus andel Hus Parcelhus Hus Villa lejlighed Villa lejlighed Side 68 af 82

Hvilken type ejendom ville du foretrække at bo i? parcelhus landejendom Villa Hus Ejerbolig parcelhus fritliggende ejendom lejlighed eller villa Villa ejet Parcelhus Ejerbolig Ejer lejlighed Lejlighedskompleks rækkehus villa Parcelhus Ejerbolig Ejerlejlighed parcelhus hus/lille ejendom Villa villa hus hus Villa Hus Ejerbolig (hus eller rækkehus) landejendom parcelhus villa Rækkehus hus paraselhus min nuværende bolig Side 69 af 82

Hvilken type ejendom ville du foretrække at bo i? ejebolig Bofællesskab med + energi Ejerbolig Hvis du allerede ejer et hus/lejlighed, ville du så overveje et aktivhus som din næste bolig? Hvis du allerede ejer et hus/lejlighed, ville du så overveje et aktivhus som din næste bolig? - Andet: jeg ejer ikke et hus jeg ejer intet jeg ejer ikke et hus/lejlighed, men jeg ville overveje det - prisen betyder bare også noget.. hvad er det? ejer ikke måske Ejer ikke. Ikke afgørende ejer ikke Hvis det kunne betale sig forsøge at gøre nuværende bolig til mere aktivhus Side 70 af 82

På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge din egen bolig? På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge et almindeligt hus? Side 71 af 82

På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bo i et aktivhus (energiplus hus)? På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge dit eget aktivhus? Side 72 af 82

12.2. Bilag B, spørgeskema under 30 Hvad din alder? Hvad er dit nuværende boligforhold? Hvad er dit nuværende boligforhold? - Andet: andelsbolig Kollektiv andel landejendom Side 73 af 82

Hvad er dit nuværende boligforhold? - Andet: rækkehus Andelsbolig Hvilken type ejendom ville du foretrække at bo i? hus autocamper Almindelig husstand Hus Lejelejlighed Lejer Hus Parcelhus kolonihave Lejlighed Lejlighed i byen - på længere sigt, måske et hus Penthouse lejlighed Hus andel Hus Parcelhus Hus Villa lejlighed Villa lejlighed parcelhus landejendom Villa Hus Ejerbolig parcelhus lejlighed eller villa Villa ejet Parcelhus Side 74 af 82

Hvilken type ejendom ville du foretrække at bo i? Ejer lejlighed rækkehus villa Parcelhus Ejerbolig Ejerlejlighed Villa hus Villa Hus Ejerbolig (hus eller rækkehus) Hvis du allerede ejer et hus/lejlighed, ville du så overveje et aktivhus som din næste bolig? Hvis du allerede ejer et hus/lejlighed, ville du så overveje et aktivhus som din næste bolig? - Andet: jeg ejer ikke et hus jeg ejer intet jeg ejer ikke et hus/lejlighed, men jeg ville overveje det - prisen betyder bare også noget.. hvad er det? ejer ikke måske Ejer ikke. Ikke afgørende ejer ikke Hvis det kunne betale sig Side 75 af 82

På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge din egen bolig? På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge et almindeligt hus? Side 76 af 82

På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bo i et aktivhus (energiplus hus)? På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge dit eget aktivhus? Side 77 af 82

12.3. Bilag C, spørgeskema over 30 Hvad din alder? Hvad er dit nuværende boligforhold? Hvad er dit nuværende boligforhold? - Andet: Rækkehus/bofællesskab lejet rækkehus sommerhus nedlagt landbrug Side 78 af 82

Hvad er dit nuværende boligforhold? - Andet: Rækkehus ejer Bofællesskab Andelsbolig, rækkehus Hvilken type ejendom ville du foretrække at bo i? fritliggende ejendom Ejerbolig Lejlighedskompleks parcelhus hus/lille ejendom villa hus landejendom parcelhus villa Rækkehus hus paraselhus min nuværende bolig ejebolig Bofællesskab med + energi Ejerbolig Hvis du allerede ejer et hus/lejlighed, ville du så overveje et aktivhus som din næste bolig? Hvis du allerede ejer et hus/lejlighed, ville du så overveje et aktivhus som din næste bolig? - Andet: forsøge at gøre nuværende bolig til mere aktivhus Side 79 af 82

På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge din egen bolig? På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bygge et almindeligt hus? På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad) -...bo i et aktivhus (energiplus hus)? Side 80 af 82

På en skala fra 1-5, i hvor høj grad er du interesseret i at... (1 ingen grad og 5 høj grad)...bygge dit eget aktivhus? Side 81 af 82

12.4. Bilag D Side 82 af 82