Naturstyrelsen Søhøjlandet

Naturstyrelsen Søhøjlandet Douglasgran fra 1875 Dansk Skovforenings ekskursion 27. maj 2014

Ekskursionen starter på plænen ved Østre Søbad som ligger i Silkeborg Østerskov. Efter passage af Odderbækken kommer man til Silkeborg Vesterskov hvor alle 6 punkter er placeret. Indhold Præsentation af NST Søhøjlandet 3 Punkt 1. Odderbækken de ældste douglasgraner 8 Punkt 2. Dyrkning af kvalitetsforbedret douglasgran 9 Punkt 3. Bevoksningerne ved Kroghs Bænk 11 Punkt 4. Selvforyngelse af nåletræ 12 Punkt 5. Douglas-alléen og jordbundsforhold 13 Punkt 6. Hjortehoved 15 Bilag 1. Areal, vedmasser og aldersfordeling 17 Bilag 2. Højdeudvikling for enhedens hovedtræarter 19 Bilag 3. Sygdomsangreb af ædelgrankræft 22 Bilag 4. Lidt om friluftslivets generelle (bynære) udvikling 24 Bilag 5. Provenienser af douglasgran 26 Bilag 6. Biomasseproduktion resultater fra træartsserien 28 Deltagerliste 32 ~ 2 ~

Præsentation af NST Søhøjlandet Naturstyrelsen er en statslig styrelse under Miljøministeriet med hovedsæde i København. Naturstyrelsen har 19 decentrale enheder som forvalter ca. 200.000 ha skov og andre naturarealer der ejes af Miljøministeriet. NST Søhøjlandets opgaver Naturstyrelsen Søhøjlandet er en af disse 19 enheder som forvalter 6.500 ha statsejede arealer samt statslig skovrejsning. Der forvaltes godt 100 enkeltarealer og skove fordelt over et antal kommuner (Silkeborg, Skanderborg, Odder, Århus, Favrskov, Samsø og Horsens.) Der forvaltes også en del øer i Kattegat. Herudover varetages der opgaver i en række andre kommuner og regioner. Udover forvaltning af arealer udfører enheden lokale opgaver inden for bl.a. jagt- og vildtforvaltning, fører tilsyn og træffer afgørelser efter skovloven på 4.000 private skovejendomme med 30.000 ha skov, behandler tilskudssager til det private skovbrug, bl.a. privat skovrejsning, udfører naturvejledning, reviderer Natura 2000 planer både for skov og for lysåben natur samt udfører 3 registrering af bevaringsværdige naturtyper. Desuden foretager enheden naturovervågning i NOVANA programmet. Der er knyttet forskellige geografiske afgrænsninger til de forskellige lov- og opgaveområder. Jordbund og klima Silkeborg ligger tæt ved hovedstilstandslinien for isen under sidste istid. Jorden vest for israndslinien består primært af smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Det er flade og næringsfattige jorder. Det er helt anderledes i randmoræneområderne. Her er landskabet bakket, og dyrkningsforholdene er meget varierede, vekslende mellem sandede tidligere hedeområder og bedre morænejorder. I de nye skovområder ved Århus, Horsens og Skanderborg er der tale om næringsrige og produktive lerjorder. Nedbøren er omkring 700 750 mm om året. Højest i den vestlige del af distriktet. Klimaet er ikke udpræget mildt, men på grund af det bakkede landskab er frostproblemerne dog begrænsede på de skrånende arealer. Historie NST Søhøjlandet eller som vi engang hed og stadigvæk kaldes på egnen Silkeborg statsskovdistrikt blev grundlagt i 1823. Staten overtog det forgældede Silkeborg Gods på tvangsauktion efter at den daværende ejer (Ingerslev) ikke havde kunnet betale sine skatterestancer til staten. ~ 3 ~

Ingerslev havde i 1804 erhvervet godset, sandsynligvis med henblik på at udnytte de betragtelige træressourcer og derefter afhænde arealerne til landbrugsdrift. Dette satte skovforordningen af 1805 imidlertid en stopper for. Ingerslev nåede dog at udnytte store dele af den værdifulde vedmasse inden han i 1823 gik fallit og staten overtog godset. En del af arealerne lå hen som hede eller med meget sparsom skovbevoksning. Andre steder var skoven så forhugget, at skoven havde en krat- eller puragtig tilstand, og derfor forestod der staten en stor opgave med at bringe skovene på fode igen. Opgaven blev fuldført ved at anvende både løvtræ og nåletræ. Herunder blev der i perioden fra omkring år 1875 til 1900 anvendt en del eksotiske nåletræarter på distriktet, bl.a. douglasgran og nobilis. Efter overtagelsen i 1823 blev store landbrugsarealer solgt fra godset. Senere er en del skov solgt fra til byformål. Således er store dele af den sydlige del af Silkeborg by etableret på tidligere skovbevoksede arealer som har hørt under skovdistriktet. Konverteringen af skov til by er nu ophørt. På det allerseneste er Silkeborg kommune gået ind med støtte til statslig skovrejsning indenfor kommunens vækstområde for at tilføre de nye boligområder de nødvendige omgivelsesmæssige kvaliteter, samt for at sikre byens drikkevandsressourcer. Hovedretningslinierne for driften De den nugældende driftsplan blev udarbejdet i år 2000 lød skovlovens formål bl.a. således: At bevare og værne de danske skove At forbedre skovenes stabilitet og produktivitet samt At der ved lovens administration lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen. I de offentlige skove skal der lægges vægt på at varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. Samtidig anbefaledes det, at skovdriften omlægges til drift efter naturnære principper, hvor man i højere grad forsøger at efterligne skovens egne regulerings- og organiseringsprincipper som f.eks. naturlig foryngelse og uddifferentiering. De overordnede mål for træartsvalget er fastlagt i styrelsens træartspolitik af 1999. Træartspolitikken skal medvirke til: At øge den langsigtede økologiske stabilitet i statsskovene At dyrkningsgrundlag og skovklima i statsskovene bevares og forbedres. ~ 4 ~

At fremme anvendelsen af stabile træarter og arter tilpasset lokaliteten, især hjemmehørende træarter At fremme etablering af stabile og naturnære skovdyrkningssystemer og vedvarende skovdække. At sikre en bæredygtig produktion og udnyttelse af træ som et fornybart råstof. At medvirke til at produktionen i statsskovene især baseres på en på langt sigt rationel produktion af kvalitetstræ i et bredt og kontinuert udbud. At bevare og forbedre skovenes miljøbeskyttende virkninger. At sikre og forbedre den biologiske mangfoldighed i statsskovene At sikre og udvikle de landskabelige, rekreative og kulturhistoriske værdier i statsskovene. Helt specifikt er det nævnt at arealet med douglasgran i statsskovene skal stige fra 1.210 ha til 5.000 ha i 2080. Areal Enheden rummer 6.534 ha. Fordeling på driftsklasser ses i tabellen og figuren neden for. Arealfordeling for Lokalenhed Søhøjlandet Driftsklasse Areal (ha) Bøg 1.151 Eg 568 Ask og ær 104 Andet løvtræ 223 Picea-arter 1.033 Ædelgran 286 Andet nåletræ 883 Ubevokset 2.286 Hovedtotal 6.534 Ha 2500 2000 1500 1000 500 0 I bilag 1 findes mere detaljerede figurer og tabeller over arealer og vedmasse. Den gennemsnitlige vedmasse i driftsplanen år 2000 var 221 m 3 /ha. Driftsplanen har beregnet gennemsnitlig vedmasse i år 2015 til 250 m 3 /ha Tilvækst og hugst Udviklingsforløbene for de vigtigste træarter er vist i bilag 2. Målingerne stammer fra driftsplanen fra 2000, men de skønnes stadigvæk at give et godt billede af vækstmulighederne på enheden. ~ 5 ~

Driftsplanen fra 2000 fastsætter distriktets gennemsnitlige hugst i 2000-2014 til 23.525 m 3 om året. Den årlige tilvækst er beregnet til 30.530 m 3. Derfor opspares 7.005 m 3 om året. Distriktet har på grund af de store hensyn til naturskovsarealer og Natura 2000 områderne måttet nedsætte normalhugsten en del. Der produceres ca. 5000 KFM flis om året, svarende til 15.000 rm. Vækstforhold for skovtræer Vækstforholdene omkring Silkeborg er særdeles gode for dyrkning af nåletræ. Især de vestamerikanske træarter udvikler sig godt og udgør en relativt høj andel af det bevoksede areal. Efter danske forhold nås lange omdrifter af stort dimensioneret nåletræ af prima kvalitet. Sundhedstilstanden er generelt god. Arter som douglasgran, sitkagran, nobilis og grandis har været brugt tidligt på egnen. Disse arter opnår store højder og en fortrinlig udvikling efter danske forhold. Landets højeste træer på godt 52 m gror således i det bakkede landskab omkring Silkeborg; det højeste træ står i Silkeborg Sønderskov. Hele 40 % eller 1500 ha af enhedens bevoksede areal er omfattet af naturskovsstrategien. Inden år 2040 er 600-700 ha planlagt til at overgå til urørt skov. Yderligere 700-800 ha skal drives efter plukhugstprincipper mens henholdsvis 60 ha og 15 ha er udlagt til græsnings- eller stævningsskov. Enheden er efter danske forhold meget rig på søer og vandløb, og Silkeborgområdet og Silkeborgskovene er meget besøgte publikumsområder. En af Danmarks kendteste bakker Himmelbjerget ligger i området og hører delvist under enheden. Skovrejsning På distriktet foregår den statslige skovrejsning især i de bynære områder af hensyn til friluftslivet, og i vandindvindingsområder. Skovrejsningsområderne udgør samlet omkring 2.400 ha, hvoraf 1.200 ha er erhvervet på indeværende tidspunkt og 1.100 ha er tilplantet. De senere år har skovrejsningen på enheden udgjort 50 80 ha om året. Set over tyve år er der tilplantet 50 ha om året. Publikum og friluftsliv Skovene under NST Søhøjlandet anvendes flittigt til friluftsaktiviteter af meget forskellig art. ~ 6 ~

Turister og borgere besøger skovene fra land og fra søsiden, og der er en heftig bådtrafik på søerne. Brugerne varierer fra den stille vandrer til den rene konkurrence og sportsformål. På grund af det meget bakkede terræn er arealer eftertragtede til mountainbikeløb, triathlon, orienteringsløb og mange former for ekstremløb o.l. Det er vanskeligt at håndtere så mange og i visse tilfælde modsatrettede interesser. Men bortset fra mountainbikerne i øjeblikket, løses disse problemer uden de store konflikter, hvis man styrer arealanvendelsen ret konsekvent. Gør man ikke det, opstår der hurtigt problemer mellem brugergrupperne. Alle parter er imidlertid interesserede i at tingene foregår problemfrit, og vi har en fornuftig dialog med de fleste brugergrupper. Certificering: Skovdistriktet er både FSC og PEFC certificeret. Stor nobilis ved punkt 3. Mountainbikespor opstået spontant. ~ 7 ~

Punkt 1. Odderbækken de ældste douglasgraner (Afd. 331c) Distriktets ældste douglasgraner er plantet i 1875. Planternes oprindelse fortoner sig noget, men på den tid var der et tæt samarbejde mellem tre skovdistrikter i landet med dyrkning af eksotiske træarter: Linå Vesterskov, Langesø og Silkeborg Statsskovdistrikt. Jeg tror interessen for eksotiske træarter og især dyrkning af douglasgran har holdt sig alle tre steder til i dag og det gælder i hvert fald for statsskoven i Silkeborg. ~ 8 ~

Punkt 2. Dyrkning af kvalitetsforbedret douglasgran ved opstamning (Afd. 331e) Bevoksningen er anlagt i 1950 som en blanding af rødgran og douglasgran. Eftersom douglasgran vokser hurtigere end rødgran overgår bevoksningen efter flere tyndinger til næsten ren douglasgran. Fordelen ved en blandingsbevoksning er bl.a. en mere værdifuld mellembenyttelse af rødgran. Kulturanlæg af douglas kan foregå således: Blanding af douglasgran (25 33%) og rødgran (75 67%): 1,5 x 1,75 m - 3800 pl. /ha Ren douglasgran: 1,75 x 1,75 m - 3300 pl./ ha. Selvforyngelser Den førstnævnte metode har været den mest anvendte. Hvis der er grundlag for selvforyngelser forsøger vi at gå mere i den retning. Manuel opstamning Manuel opstamning blev påbegyndt 1972 for at opnå knastfrit træ til specialformål. Opkvistningen starter ved DBH omkring 10 cm. Alder Opstamningshøjde Antal træer Præstation 18 20 år 0 3 m 250 5 9 stk./time 21 25 år 4 6 m 200 4 6 stk./time 26 27 år 7 9 m 175 3 5 stk./time ~ 9 ~

Antallet af træer, der udvælges til opstamning afhænger primært af bevoksningens kvalitet. Proveniensfaktorer som rethed, finkvistethed og vækstpotentiale spiller en afgørende rolle. Hidtil har opkvistningen været foretaget manuelt ved hjælp af stige og håndsav. Der har været gjort forsøg med maskinel opkvistning med en japansk maskine, Yanmar. Den har en 2-takts motor, vejer 25 kg, styres med fjernbetjening og kan anvendes inden for Dbh. 7 23 cm. Skråtstillede drivhjul fører maskinen op ad stammen, hvor grenene afsaves med et lodretstående sværd m/kæde. Yanmar er dog opgivet igen på grund af manglende holdbarhed. Stammerne skal være meget rette for undgå beskadigelser af barken ved opstamningsarbejdet. Opstamningshøjden forventes at kunne øges noget ud over de 8 meter, der i praksis har været gældende ved manuel opstamning. Opstamningsarbejdet skal udføres meget præcist. Det er yderst vigtigt, at barkkraven ved grenfoden bevares intakt, så der kan ske en naturlig sårheling. Opstamning bør undgås i efterårsmånederne, hvor mængden af svampesporer kulminerer. Navnlig blødende lædersvamp kan forårsage store og varige skader ved grenbasis. For at opstamningen skal kunne forrente sig er det nødvendigt at få en noget større salgspris for de opstammede træer. Der er lige lavet en beregning som viser hvor stor merpris der skal opnås hvis opstamningen skal kunne betale sig med dagens priser. Hvis renten er 2% og omdriften er 60 år skal de nederste 8 m indbringe en merpris på 160 kr/m3 (eller hele træet til 7 cm skal indbringe ekstra 40 kr/m3). Hvis rentefoden er 3% er de tilsvarende 220 kr hhv. 60 kr. Der er ikke lavet beregninger for længere omdrifter. Gennemsnitsboniteten for douglasgran ved Silkeborg er tidligere opgjort til PK 15 (dvs. gennemsnitlig årlig produktion på 15 m 3 /ha/år. På baggrund af distriktets store potentiale for dyrkning af douglasgran til høj alder og stor dimension vurderes det økonomiske grundlag for at foretage en lønsom opstamning til i det mindste 9 meter at være til stede. Indtil nu er opkvistningen kun foretaget i douglasgran, men også rødgran kan være interessant for opkvistning. ~ 10 ~

Punkt 3. Bevoksningerne ved Kroghs Bænk (afd. 330 og 331) Stedet har navn efter kammerherre Frederik Ferdinand Krogh (1780-1844). Krogh bestyrede i en årrække Silkeborg skovdistrikt og sluttede sin løbebane som kgl. overforstmester i Kongeriget Danmark. Til højre for stien ses Almind Sø. Der kan nævnes en række emner her: - Douglasgran og nobilis fra 1886 som indblanding i bøg. - Fuld produktion i harmoni med et intensivt friluftsliv. - Smuk udsigt, badepladser, rent vand, udlejning af bådpladser, udlejning af fiskeri. - Kombination af urørt skov og plukhugstarealer - Friluftsliv gang løb og cykling. - Projekt kunst i skoven - Gammel nobilis ved Skadebækken (afd. 329), født omkring 1886. (Længere fremme ad stien, passeres på vej til punkt 4). ~ 11 ~

Punkt 4. Selvforyngelse af nåletræ under douglasgran fra 1880 (Afd. 336a) Selvforyngelse med en bred blanding af forskellige nåletræer under en tynd skærm af douglasgran fra 1880. En dårlig foryngelse fra først i 1980-erne blev fjernet til flis efterfulgt af jordbearbejdning. Herefter har selvforyngelsen indfundet sig med et bredt udsnit af de nåletræarter, som findes i omegnen. Der er foretaget udrensning af krukker og uønsket løvtræ. Næste udrensning står snart for døren, hvis bevoksningen skal holdes i gang. Alle muligheder står i dag åbne, men valget af hovedtræart bliver douglasgran med indblanding af sitkagran og rødgran, samt tsuga og lærk. ~ 12 ~

Punkt 5. Douglas alléen og jordbundsforhold (Afd.351 langs Hjortedalsvej samt 351b) Douglasgranerne i douglas-alléen er fra 1880. Syd for vejen er der en douglasgran/rødgran bevoksning fra 1957, nu næsten ren douglasgran. Opstamning påbegyndt 1972. Ideal træet blev målt til 46 m før år 2000, men er næppe blevet meget højere siden. Jordbundshul i afd. 351b, douglasgran fra 1961 Profilbeskrivelse 1993 v/ Niels Strange Kote 62,5 meter o.h. Klima: Nedbør 700 750 mm. Årstemperatur ca. 7 grader C. Sandsynligvis flyvesandaflejringer i forbindelse med sidste istid. Jordbunden er veldrænet. Jordhorisonten i indtil 1 meters dybde er aftegnet i ca. 10 lag med varierende tykkelse ( Ca. 3 25 cm), nederst lerblandet sand med en del fine rødder. I dybereliggende lag, der er registreret i indtil 2,5 m dybde, er jordbunden mere siltagtig og kompakt med anseligt lerindhold samt mange fine rødder. I ~ 13 ~

denne dybde tegn på vandret vandbevægelse og generelt stort indhold af lyse glimmermineraler. Vandhusholdning Teksturen er som nævnt meget varierende - primært sand men med siltholdig, svagt leret horisont i flere dybdelag. Rødderne går dybt, og rodrummet er derfor stort. I kombination med den generelt høje nedbør må vandhusholdningen siges at være god. Næringsstofforsyning Der er ikke lavet analyse af den mineralogiske sammensætning. Udgangsmaterialets tekstur er dog meget fin, og forvitringspotentialet kan derfor være rimeligt stort. Næringsstofforsyningen er sandsynligvis bedst i de to silt- / lerholdige horisonter. Det store rodrum giver endvidere en god forsyning. Næringsstofforsyningen på lokaliteten må derfor betegnes som god. Træartsvalg Lokaliteten har en god vand- og næringsstofforsyning og dermed mulighed for et bredt træartsvalg. De dybereliggende lerede/ siltede lag giver en stor roddybde og et stort rodrum, der igen giver en høj stabilitet. Punkt 6. Hjortehoved 1. Kvadrant afd. 352h dgr-sgr-lærk Selvforynget douglasgran og sitkagran samt indplantet lærk fra ca. 1984, hvor de fleste overstandere af sitkagran fra 1890 er skovet. 2. Kvadrant afd. 352d sgr Rester af tidligere prøveflade af sitkagran anlagt i 1890. Stormfald i 1981 og 1983 har reduceret prøvefladen. Senere har bevoksningen også været angrebet af typografer. Uddrag af måletal fra Forskningscentrets målinger: År alder m 3 /ha Tilvækst m 3 /år Højde m Dbh cm 1965 75 984,3 24,5 36,2 54,0 1969 79 1096,6 28,1 37,7 56,1 1975 85 1189,8 15,5 39,0 57,7 1978 88 1119,0 11,7 39,4 59,1 1982 92 803,3 7,1 39,0 56,7 1988 98 774,4 9,6 39,1 60,9 ~ 14 ~

3. Kvadrant afd. 351a sgr Sitkagran fra 1945, som kvalitetsmæssigt har en fin udvikling. Bevoksningen har været svagt hugget for at sikre en god oprensning, men hugges nu hyppigt for at fremme diameterudviklingen. 4. Kvadrant afd. 351d dgr Douglas selvforyngelse fra ca. 1968. Oprindeligt overstandere af stor douglasgran med fuldbearbejdning af jordbunden inden tilplantning med rødgran. Selvforyngelsen tegnede fint, og rødgranerne blev derfor afviklet som juletræer. Udrensning med kratrydder 2 gange. Manuel skovning 1 gang. Maskinskovning sidenhen. Opstamning påbegyndt 1989. Opstammet 2. gang i 1995. Sidste opstamning foretaget i 1998 med Yanmar maskinen. Produktion på prøveflader med sitka, douglas og skovfyr på NST Søhøjlandet. Højde i forhold til alder fra 40 til 180 år. ~ 15 ~

Produktion på prøveflader med sitka, douglas og skovfyr på NST Søhøjlandet. Stående vedmasse (øverst), og løbende tilvækst (nederst) i forhold til alder fra 40 til 180 år. (Kilde: Bruno Bilde Jørgensen, IGN). ~ 16 ~

Bilag 1. Areal, vedmasser og aldersfordeling opgjort på træarter. 1400 Træartsvis arealfordeling 1200 1000 800 Ha 600 400 200 0 BØG RGR EG SKF DGR SGR LÆR ÆGR NOB NGR AGR 350000 Træartsvis massefordeling 300000 250000 200000 m3 150000 100000 50000 0 BØG RGR EG SKF DGR SGR LÆR ÆGR NOB NGR AGR ~ 17 ~

Areal og vedmasser fordelt på træarter Areal (ha) Masse i alt (m3) Gns. N pr. ha Areal totalt (ha) Masse totalt (m3) Hovedtræart Indblanding Overstander H I O H I O inkl. O og I arealer inkl. O og I arealer BØG 1.151 227 131 234.672 8.420 24.150 564 123 48 1.509 267.242 EG 568 228 17 39.752 4.232 203 274 99 8 813 44.187 RGR 810 575 45 253.666 46.297 3.485 485 320 24 1.430 303.448 SGR 216 157 2 72.386 8.532 81 219 98 2 375 80.999 AGR 34 21 7.667 1.175 39 18 55 8.842 NGR 74 41 1 13.289 2.710 3 68 34 1 116 16.002 NOB 81 31 1 13.933 1.426 132 70 18 1 112 15.491 ÆGR 93 99 9 41.082 5.494 1.662 100 54 6 201 48.238 DGR 332 238 58 67.374 9.684 5.090 244 117 34 628 82.148 LÆR 106 170 15 18.412 4.325 499 114 104 15 291 23.236 SKF 407 191 65 88.885 6.044 4.140 180 111 34 663 99.069 Aldersklassetabel BØG (ha) RGR (ha) EG (ha) SKF (ha) DGR (ha) SGR (ha) LÆR (ha) ÆGR (ha) NOB (ha) NGR (ha) AGR (ha) 0-10 år 129,4 5,2 120,5 0,3 43,9 3 3,2 1,9 2,7 11-20 år 144,5 5,2 133,6 36,1 5,1 1,9 3,7 17,5 9 0,6 21-30 år 137,4 77,1 96,9 6 36,7 28,7 16,5 6,4 15,9 31,3 0,4 31-40 år 70,5 93,9 15,6 23,7 55,8 59,6 24,8 5,2 18,7 8,6 4,4 41-50 år 7 77,6 10,1 2,3 51,4 33,7 0,5 5,2 16,1 3,5 10,6 51-60 år 55,7 181 40,4 32,2 28,1 38,2 10,2 13,4 11 9,4 12,2 61-70 år 25,1 80,9 32 42,2 54,8 32,8 41,7 17,8 0,9 9,8 2 71-80 år 18,2 204,1 32,1 39,1 5,2 15 5 12,7 0,1 0,9 0,9 81-90 år 18,5 59,8 7,5 101,6 12 2,7 1,4 9,3 91-100 år 29,2 17,5 32,9 90,1 4,8 0,3 0,4 7,9 101-110 år 41,8 2,4 16,9 27,6 0,4 0,3 3,1 111-120 år 108,6 2,4 19,9 0,8 5 121-130 år 88,7 1 0,1 5,7 2,1 0,5 0,7 0,4 131-140 år 14,1 1,1 11,5 0,7 0,4 141-150 år 37,2 1 4,7 0,2 0,3 151-160 år 23,8 1,9 3,8 161-170 år 35,9 10,9 171-180 år 21,5 4,3 181-190 år 19,6 1,4 191-200 år 10,7 200 < år 113,4 6,6 i alt 1150,6 810,2 568,4 406,8 332,2 216,9 106,1 93,6 80,6 74,4 33,8 ~ 18 ~

Bilag 2. Højdeudvikling for enhedens hovedtræarter sammenlignet med tilvækstoversigter Uddrag af driftsplanen for 2000-2014. Bøg Der sammenlignes med Carl Mar: Møllers oversigter. Både højdeudvikling, diameter og masse ligger meget nøjagtigt omkring PK 8 (=produktionsklasse, dvs. gennemsnitlig årlig produktion i m 3 /ha). Et niveau omkring PK 8 er umiddelbart lidt overraskende, da det visuelle indtryk af bevoksningerne mere giver indtryk af PK 6. Dette gælder dog især de ældre bevoksninger, mens de yngre bevoksninger når de er kommer over kulturstadiet ser ganske vækstkraftige ud. ~ 19 ~

Rødgran Der sammenlignes med Carl Mar: Møllers oversigter. Højden udvikles meget nøjagtigt svarende til PK 14. Diameter og vedmasse følger også CMM indtil 50 år og falder herefter ned mod PK 12; dette skyldes muligvis den traditionelt svagere hugst i de ældre aldersklasser på enheden. ~ 20 ~

Sitkagran Der sammenlignes med H.A. Henriksens tilvækstoversigt for sitkagran. Højden udvikles nogenlunde svarende til PK 18. Diameter og masse udvikles langsommere og i de ældre aldre mere svarende til PK 14. De lavere værdier for diameter og masse svarer til hvad der ses for rødgran og skyldes formentlig en traditionelt svagere hugst i de ældre aldre på enheden. Douglasgran I driftsplanen er sammenlignet med Karlbergs oversigt for douglasgran, men den passer dårligt for enheden. Karlbergs model går kun til 50-60 år, men på Søhøjlandet anvendes betydeligt længere omdrift. Derimod passer HAHs oversigt for sitkagran betydeligt bedre til de faktiske forhold. Højden udvikles meget nøjagtigt svarende til PK 20. Diameteren udvikles svarende til PK 18, mens massen udvikles mere i retning af PK 15, men med store varationer. Mange af enhedens douglas er blandinger med især rødgran. En ukorrekt angivelse af indblandingsprocenter er sandsynligvis skyld i en del af variationen mellem bevoksninger og aldersklasser. ~ 21 ~

Bilag 3. Sygdomsangreb ædelgrankræft Af Ulrik Bräuner Nielsen og Iben M. Thomsen, IGN, KU I 2011 blev der for første gang identificeret angreb af Neonectria neomacrospora på dansk ædelgrankræft, men ofte omtalt som Neonectria. Arten blev identificeret her i Silkeborg skovene af vores norske kollega Venche Talgø, Bioforsk. Den blev først set i et proveniensforsøg med Klippegran Abies lasiocarpa, hvor der var mange og alvorlige skader. Stort set samtidig blev svampen isoleret fra træer i nordmannsgran frøplantagen FP259 Silkeborg Nordskov. Svampen er først og fremmest konstateret i nordmannsgran juletræskulturer, men også i nordmannsgran og nobilis klippebevoksninger. På Arboretet i Hørsholm, hvor der gror over 30 arter af ædelgran, ses svampen på en lang række af arterne. Derudover ses der også rundt om i landet markante skader på de vedproducerende ædelgraner: grandis og almindelig ædelgran. Svampens skader ses som døde skud og kræftsår på grene. De følges ofte af kraftigt harpiksudflåd, døde partier af træernes kroner eller for de mest modtagelige arter helt døde træer. Stærkt skadet nordmannsgran juletræ Kræftsår på gren af nobilis ~ 22 ~

Karakteristiske røde sporehus-hobe (perithecier) - her på grandis I Klippegran er der konstateret store forskelle i modtagelighed for svampen. Især de sydlige typer Abies lasiocarpa var. arizonica skades, og træerne dør ofte. Derimod er nogle af de nordlige typer med oprindelse i British Columbia meget lidt modtagelige. I nordmannsgran frøplantagen FP.259 Silkeborg Nordskov, der består af 68 kloner podet med op til 24 gentagelser, er der foretaget en systematisk gennemgang af skadernes omfang. Der er konstateret meget store forskelle blandt klonernes modtagelighed fra knap 10% træer med middel til alvorlige skader og helt op til 90% med skader, se figur nedenfor. Væsentlige forskningsspørgsmål vi p.t. arbejder med er: Hvor stor forskel er der blandt provenienser af grandis og ædelgran, og hvordan er modtageligheden sammenholdt med de andre ædelgranarter. I to nye ph.d.-projekter vil vi se på dels den genetiske forskel i modtagelighed blandt afkom af bl.a. nordmannsgran fra Silkeborg frøplantagen, dels selve svampen og dens genetik. Hvor kommer den fra, er der forskellige linjer, og er nogle mere skadelige end andre. ~ 23 ~

Bilag 4. Lidt om friluftslivets generelle (bynære) udvikling Af Frank Søndergaard Jensen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Med baggrund i tre nationale undersøgelser af danskernes brug af skovene til friluftsliv (gennemført i 1976/77, 1993/94 og 2007/08) sammenstilles her nogle overordnede udviklingstendenser: Skovene har en stor attraktionsværdi den voksne danske befolkning foretager ca. 70 mill. skovbesøg om året. Ser man på besøgstallene for 2008, viser det sig, at der er lidt flere, der ikke har været i skoven det seneste år i forhold til tidligere det er bl.a. unge (især unge mænd i alderen 16-20 år) som ikke kommer i skoven. Men det er stadig næsten ni ud af ti voksne danskere der kommer i skoven mindst én gang om året og det kan konstateres, at personer der bor 500-1000 m fra nærmeste skov har ca. 3 gange så mange skovbesøg i forhold til personer hvis bopæl ligger 3-5 km fra nærmeste skov. Fra midten af 1970 erne over 1990 erne til 2008 er der sket en jævn nedgang i varigheden af danskernes skovture (figur 1). Den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. skovgæst er faldet gennem hele perioden fra 1970 erne over 1990 erne til 2008 fra 1,9 timer til 1,6 timer. Kommer vi mere alene i skoven i dag end tidligere? Svaret er et klart ja. Der kan observeres en stadig stigning i skovture, der foretages alene. Andelen af alene-besøg nærmer sig nu en fjerdedel af alle skovbesøg. Der er ganske stor variation i hvor lang tid, man bruger på at komme ud til skoven fra mindre end et par minutter til timer. Efter en udvikling mod et mindre tidsforbrug fra 1970 erne til 1990 erne ser det ud til, at den gennemsnitlige transporttid nu har stabiliseret sig omkring ca. 30 minutter. Det kan noteres, at skovanvendelsens sammenhæng med transporttiden efterlader følgende hovedindtryk: Jo længere transporttid i forbindelse med skovbesøget, des sjældnere i skoven, des længere besøg i skoven og des flere deltagere på skovturen. Nogle bevæger sig blot få meter, mens andre transporterer sig 50 km eller mere for at komme ud til skoven. Efter en udvikling mod en kortere transport fra 1970 erne til 1990 erne, ser det ud til at transportafstanden ligesom - tiden har stabiliseret sig (ca. 8 km i gennemsnit). I forhold til 1970 erne er der i dag markant flere, der går ud til skoven frem for at køre i bil. I dag benyttes de to transportformer af næsten lige mange, og udgør over 80% af al transport ud til skovene. ~ 24 ~

Ved afstande under ca. 2 km kommer folk hovedsageligt gående, men når afstanden er over 8-9 km benyttes bilen af mere end tre fjerdedele af skovgæsterne. Det er især personer bosat i Hovedstadsområdet og personer med lav husstandsindtægt, der anvender offentlig transport for at komme ud i skoven. Med hensyn til aktiviteter og årsagen til beslutningen om at tage en tur i skoven er der i dag markant flere der angiver motion i forhold til tidligere (godt 20%). En tredjedel af skovgæsterne færdedes uden for vej og sti i 2008. Blandt disse er der ca. 60% der foretager denne færdsel i under 25% af besøgets varighed. Hovedårsagen er muligheden for at kunne opleve naturen tættere på. Ca. 3% angiver, at man har følt sig generet af andre gæster. Hovedkilden til gener/konflikter er løse hunde. Ca. 65% angiver at man i et eller andet omfang er bange for løse hunde 9% er meget bange. Er hunden i snor falder frygten markant til, at 9% er bange 0,2% er meget bange. Knap 90% var meget tilfredse/tilfredse med den seneste skovtur, og samme andel har absolut ikke oplevet skoven overfyldt af andre gæster (trængsel). Figur 1. Hvor længe varede Deres besøg i skoven?. Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008. Læs mere Se evt. Videnbladene 6.1-64 - 6.1-73 i Skov & Landskabs serie Videnblade Planlægning og Friluftsliv for yderligere information (http://videntjenesten.ku.dk/planlaegning_og_friluftsliv/). ~ 25 ~

Bilag 5. Provenienser af douglasgran Af Jon K. Hansen og Erik Dahl Kjær, IGN, KU De væsentligste problemer ved dyrkning af douglasgran er overvejende Skader forårsaget af sen forårsfrost, tidlig efterårsfrost og udtørring i forbindelse med barfrost om vinteren og det tidlige forår Relativ dårlig stammerethed og hyppig forekomst af tveger. Ringe stabilitet i ungdommen Derudover kan der være problemer med sodskimmel som dog sjældent bliver alvorligt. Nålesvampen Rhabdocline pseudotsugae er alvorlig, men volder kun problemer ved brug af sydlige indlandsprovenienser som derfor ikke indgår i danske frøkilder. Frøkilder med douglasgran Der er i dag en række kårede frøkilder med douglasgran, som stammer fra danske landracer, specielt F.280 Hvidkilde og F.58 Langesø. Der findes 3 ældre klonfrøplantager, som består af podninger af træer udvalgt for stammerethed, sundhed og i nogen grad vækst. Senere har Naturstyrelsen og HedeDanmark anlagt en række frøplantager med afkom fra træer repræsenteret i klonfrøplantagerne og fra træer udvalgt i kårede bevoksninger. Disse frøplante-frøplantager (seedling seed orchards (SSO)) indeholder større genetisk diversitet og fungerer desuden som et skridt mod næste forædlingsgeneration. De er anlagt som forsøg med gentagelser og parceller med 4-6 træer fra samme familie. Første trin er at tynde indenfor parcellerne så kun det bedste træ per familie står tilbage. Herved sikres at beslægtede træer ikke bestøver hinanden. Næste trin er at tynde på tværs af parcellerne, så kun de bedste træer fra de bedste familier bidrager til frøavlen. Der vælges således i fire trin: (1) Bedst egnede bevoksninger (provenienser) udvælges, (2) bedste plustræer i de udvalgte bevoksninger vælges til høst fra enkelttræer, (3) bedste individer indenfor hvert enkelt træafkom vælges efter nogle års vækst, (4) der vælges mellem enkeltræ-afkom således at kun de bedste bliver tilbage Plustræudvalget er baseret på gamle træer, mens de to sidste trin er baseret på ungdomsform og -vækst i selve frøplantagen. Udvalget sker løbende efterhånden som træerne vokser, men der høstes normalt først frø efter der er tyndet indenfor familierne første gang (trin 3) ~ 26 ~

I tabellen er vist en række frøkilder som der høstes fra i dag, og en række frøplantager som det bliver aktuelt at høste fra i fremtiden. Klonfrøplantagerne (FP.210, FP.228, FP.229) giver afkom med forholdsvis stor andel rette træer. Der er en tendens til at FP.210 giver afkom som vokser langsommere end afkom fra FP.228, FP.229, F.421, F.424, F.488 og Mattlock, men FP.210 er mindre frostfølsom. I tabellen er der oplysninger om hvad vi ved om frøkilderne i dag som kan bruges til at vælge frøkilde afhængigt af formål med plantningen og plantningslokalitet (især om lokaliteten er frostudsat). I et igangværende projekt vil der komme flere resultater til beskrivelse af frøkilderne, og resultaterne vil blive brugt som udgangspunkt for tyndinger i frøplantagerne. Anbefalingerne indgår i www.plantevalg.dk Oversigt over danske douglasgranfrøkilder. Frøkilde Bemærkninger om oprindelse Bemærkninger FP. 210 Sorø Podninger af 26 træer udvalgt i ni forskellige bevoksninger - tendens til indlandstype. Sent udspring, generelt mindre frostfølsom end andre danske frøkilder, høj andel af afkom med god stammerethed. Tendens til lavere vækst end en række andre frøkilder. FP. 228 Gurre Vang FP. 229 Gurre Vang fælles for FP.288 og FP:229. FP.232 Lavercantiere Podninger af 70 træer udvalgt i afdeling 295, Kompedal pltg., Feldborg Statsskovdistrikt som igen stammer fra Darrington, USA.. FP.262 Sønderskovgård (SSO anl. 1994) Podninger af træer fra den kårede bevoksning F.280, Hvidkilde Skovdistrikt som igen sandsynligvis stammer fra den kårede bevoksning F.58, Langesø. CSO FP.228-17 kloner. CSO FP.229 15 kloner. 13 kloner er Afkom af enkelttræer fra FP.210, FP.228, FP.229, FP.232, F.398, F.488, F.580, F.581, F.582. Standarder: F.421, F.488, FP.232, Mattlock USA. Sent udspring Sent udspring, stor andel af rette træer. Stor andel af afkom fra FP.210. FP.277 Tuse Næs (SSO anl. 1999) Afkom af enkelttræer fra FP.210, F.398, F.580, Selektion indenfor parceller overvejende for F.581, F.582, FP.228, FP.229. Standard: F.618. stammerethed. Selektion mulig mellem parceller for stammerethed FP.278 Sebberup (anl. SSO 1997) Afkom af 48 kloner i FP.232. Selektion for diametertilvækst mulig. Forventet gevinst på omkring 11 % FP.659 (SSO anl. 2011) Afkom fra 47 træer udvalgt F.488 (Stendalen) og F.812 (Valskov plantage) F.398 Silkeborg Østerskov F.421 Langesø F.58, Langesø F.424 Langesø F.58, Langesø F.488 Stendalen F.280, Hvidkilde Skovdistrikt F.580 Linå F.41b, Linå Vesterskov. F.581 Linå F.41 and F.41b, Linå Vesterskov. F.582 Linå F.41 and F41b, Linå Vesterskov. F.594, Højholt Udvalgte træer i Linå Vesterskov F.617 Langesø F.58 og F.321 Langesø F.618 Ruehede F.58, Langesø F.736 Silkeborg Nordskov Langesø F.812 Valskov F.58, Langesø Høj andel af afkom med god stammerethed. Genetiske forskelle familier i udtørringsskader og udspring registreret foråret 2012 ~ 27 ~

Bilag 6. Biomasseproduktion resultater fra træartsserien Af Bruno Bilde Jørgensen, Thomas Nord-Larsen og Torben Riis-Nielsen, IGN, KU 1013 1015 1008 1014 1005 1009 1011 1010 1007 1006 1003 1012 1004 Figur 1. Placering af forsøgsarealerne i træartsserien. Nr. 1003 Bregentved Nr. 1010 Skjoldenæsholm Nr. 1004 Christianssæde Nr. 1011 Frederiksborg Nr. 1005 Frijsenborg Nr. 1012 Gråsten Nr. 1006 Holsteinborg Nr. 1013 Hanherred Nr. 1007 Lindet Nr. 1014 Ulborg Nr. 1008 Løvenholm Nr. 1015 Nørlund Nr. 1009 Palsgård ~ 28 ~

Biomasseproduktion - Skjoldenæsholm Biomasseproduktion Ulborg ~ 29 ~

~ 30 ~

~ 31 ~

Deltagerliste A/S Silvagra/Torbenfeldt Skovdistrikt Klaus Falk-Sørensen Allingkloster Marie Louise Friderichsen Holger Friderichsen Asger Olsen A/S Asger Olsen Barritskov Thomas Harttung Basnæs Godskontor, Toftebjerg Mikal Herløw Sanne Vienberg Bidstrup Gods Geert F.H. de Lichtenberg Bikubenfonden Susanne Frederiksen Henning Skovlund Bregentved Gods Jesper Hvid Jørgensen Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen Dansk Skovforening Jan Søndergaard Ingelise Andersen Eva Skytte Hans Hedegaard Liselotte Nissen Malene Bendix Marie-Louise Bretner Martin Einfeldt Susie Jensen Martin Noyé Kongsvad Søren Fodgaard Tanja Blindbæk Olsen Nanna Kræmer Sofie Walseth Danske Skov- & Landskabsingeniører Henrik S. Bach Den Suhrske Stiftelse Bo Jung Det Classenske Fideicommis Poul Schreiner Hansen Rune Rübner-Petersen Mikkel Møller Mortensen DSHwood A/S Peter Vind Larsen Christen Møller Jørgen Røge ~ 32 ~ Jens Koudal Jakob Kildal Erik Bøgh Christensen Dybkrog Poul Knudsen Dønnerup Gods Niels Otto Lundstedt Anne-Mette Udsen Fjeld Gustav Bielefeldt Estvadgaard Peter Neergaard Fiskbæk Plantage K. O. Bøgh Kristensen Fraugdegaard Torben Bille Brahe Friluftsrådet Knud Vogelius Frisenborgvej 33 Toke Foss Fromsseier Plantage A/S Keld Hundebøl Lene Brandstrup Mogens Lunde Fynske Skovkreds Per C. Christensen Førslev Gods Nick de Neergaard Gauerslund Skov Hans Ole Nielsen Keld Klausen Johs. Pedersen Give Plantage Niels Risager Uth Grandhuus & Randers Flade Skov Eivind Engberg Bente Engberg Grejs Mølleskov Torben Nielsen Grønbæk Vestergård Carsten Velling HedeDanmark Jesper Gerstrøm Morten Krogh

Søren Strunge Christoffer Worm Kristian Corfitz Petersen Michael Glud Vibeke Aagaard Glud Poul Elgaard Jesper Schultz Rasmussen Heden Uffe Jensen Hedeselskabet Bent Simonsen Lars Johansson Herlufsholm Tim Petersen Hjorthede Planteskole A/S Morten Jacobsen Holstenshuus Ditlev Berner Lisbeth Thorsøe Gustav Berner Elizabeth Berner Hverringe Gods Niels Reventlow Hvidkilde Gods Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Hygild Bredhøj Ole Thomsen Therese Boserup Høllund Søgård Plantage Knud Hansen Mona Hansen Høver Skov Bent Sloth Høvænge Skovene A/S Erling Andersen Nina Hansen I/S Hedebo Bøgh Klitgaard Møller Kirsten Møller Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Niels Elers Koch Mads Christian Elers Koch Ulrik Bräuner Nielsen Jan Kehlet Hansen Frank Søndergaard Jordbrugets Uddannelsescenter Flemming Nielsen Morten M. Pedersen Jordemoderskoven Jimmi Enevoldsen Junckers Industrier A/S Niels Holck Henrik Skibsted Jakobsen Jyndevadgård Plantage ApS Jesper Fink Kjellerup Plantage Inge Kronborg Jørgen Westergaard Knabstrup Hovedgaard Gorm Lunn Kolbakken Skov Henrik Tarp-Johansen Susanne Tarp-Johansen Krengerup Gods Leif Olsen Annelise Olsen Kroskoven Helge Daus Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt Langbjerg Skov Holger Fabian-Jessing Ane Marie Kristensen LiebhaverSkovfogeden Claus Hemmingsen Lounkær Skov Ulrik Kragh Hansen Løndal Skovbrug I/S Christian Bruun Peter Bruun Løvenholm Gods Jens Chr. Dahl Middelfart Kommune Dan Jensen Moselund Plantage Anne Margrethe Ladekjær-Mikkelsen Naturstyrelsen Gertrud Knudsen Martin Fischer Erik Dalsgaard Hans Okholm Niels Juhl Bundgaard Anders Søsted Thorbjørn Nørgaard Steffen Just

Peter Ilsøe NIRAS Mikkel Kloppenborg Nielsen Norlundwood Simon Mikkelsen Nyrop Skov Erik Schultz Merete Schultz Nørre Vilholt Lejf Madsen Overgaard Søren Sloth Patriotisk Selskab Nils Rasmussen Randbøldal Skov Dorthe Howard Grøn Rathlousdal Iver Tesdorpf Johan Tesdorpf Christian Holm Rattrup Robert Vestergaard Olsen Ravnborg Poul Svanholm Realkredit Danmark Olav Traberg Lars Kjær Knud Hansen Anette Cederfeldt Rold Skov Savværk Kristoffer Møller Vangsø Rosenborg Skovbrug Anders Hillerup Eva Hillerup Rye Nørskov Peter A. Busck Rye Nørskov Gods Daniel Hintz Rødding Skov P.A. Ravn Karen Ravn Chr. Nielsen Dorthe Nielsen Salten Langsø Skovadministration Jan Klinkby Østergaard Bjarke Helms Nicolaj Steensgaard Niels Peter Dalsgaard Jensen Lisbeth Ohrt Selchausdal Peter Vagn-Jensen Helle Lyngsdal Silva Estate A/S Allan Bechsgaard Heine Møller Skov & Landskab Bo Jellesmark Thorsen Skovdyrkerforeningen Østjylland Lars Hedegaard Ole Rasmussen Anders Saldern Nielsen Henrik Buhl Skovlyst Thomas Ravn Skovlyst Skovdistrikt Lars Kann-Rasmussen Skovrådgivningen Frank Lærke Leif Chrtistoffersen Ole Rubæk Skramsø Skovdistrikt K. Fabricius Sophie Amaliegaard Skovdistrikt Charlotte Frølich St. Hjøllund Plantage A/S Poul Arne Madsen Anne Marie Madsen Peter Madsen Torben Lynge Madsen Sten Skotte Møller Stensballegaard Henrik Ahlefeldt-Laurvig Stiftelsen Løvstrupgård Mogens R. Brandt Stiftelsen Sorø Akademi Jens Kristian Poulsen Søholt Gods Frederik Lüttichau TM Skovadministration Torben Morth Jens Storm Jensen Troldtoft Skovadministration Mourits Troldtoft

Trolleholm Esben Møller Madsen Trolleruplund Jørgen Olesen Peter Olesen Trudsholm Chr. F. la Cour Vemmetofte Kloster Leif J. Madsen Vesteråst Skov aps Steen Grunnet Østbirk Savværk Bjarne Hansen Østbirk Skovbrug Niels Erik Warburg Harriet Warburg Østergårds Skovbrug Eigil Østergaard Mogens Elchendorv Steffen Jørgensen Helle Franck Jørgensen Egon Bennetsen Christen Stermose Rauff Børge H. Larsen Keld Rasmussen Ivan Lund Bent Elmann Hansen Ekskursionsfører for Dansk Skovforenings ekskursion til Naturstyrelsen, Søhøjlandet. Forfattere: Medarbejdere fra NST Søhøjlandet: Skovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen og skovfoged Thorbjørn Nørgaard. Medarbejdere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet: Ulrik Bräuner Nielsen og Iben M. Thomsen, Frank Søndergaard Jensen, Jon Kehlet Hansen, Erik Dahl Kjær, Bruno Bilde Jørgensen, Thomas Nord-Larsen og Torben Riis-Nielsen. Redaktion og fotos: Søren Fodgaard, Dansk Skovforening. Udgivet juni 2014.