Nitratudvaskning fra skove

Transkript

1 Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger Skovrejsning og udvikling i nitrat Muligheder i skovdriften

2 Skove giver rent vand! (som gennemsnit i DK) Nitrat (mg/l) permanent plantedækket små driftsindgreb, lang omdrift minus gødning (og pesticider). 25 Nitrat-net målt i 1000 punkter 0 Landbrug Eksisterende skov Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning

3 Nitrat i jordvand under skove Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning

4 Hvad påvirker nitratudvaskning under skov? N deposition Regional baggrund (12-20 kgn/ha/år) Lokale kilder (+ 0-5 kgn/ha/år) Skovtype ( nål kgn/ha/år) Skovbryn (bryn = 2 x indre skov) N optag i vegetation Omdriftsfase Tilvækst, skovtype, bundvegetation Udnyttelse af biomasse N ophobning i jorden Jordtype Tidligere anvendelse (landbrug >> hede) Nettonedbør (nedbør fordampning) bestemmer nitrat-koncentration

5 Skovrande -> høj deposition -> høj udvaskning N i gennemdryp, kgn/ha/år Rødgran Eg N udvaskning, kgn/ha/år Rødgran, ung Eg, gammel, ingen hugst Afstand fra skovbryn, m Afstand fra skovbryn, m

6 Danske skove er rande og små øer Afstand til åbent land, m 1/3 er rand (under 50 m fra mark)

7 Skovovervågning Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning

8 N deposition og udvaskning (overvågningsskove ) N-deposition N-udvaskning Landbrugsjord Urørt nål løv

9 Jordens kulstof-kvælstof forhold styrer N-udvaskning (kgn/ha/år) C/N-forhold mineral jord

10 N-balance i to træartsforsøg landbrugsjord skovjord Regn N-udvaskning N-deposition Ask Bøg Lind Ær Eg Gran Regn Ask Bøg Lind Ær Eg Gran Christiansen et al., 2010

11 Skovrejsning nitrat over tid Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning

12 Netto N optag, eg (bonitet I) N optag (kgn/ha/år) Totalt optag Tilvækst i stammeved Opbygning af krone År efter plantning

13 Vestskoven tidsserier - 15 bevoksninger Eg, 5 år Rødgran, 1 år Eg, 30 år Rødgran, 30 år

14 Vestskoven - tidsserie 50,0 Nitrat, mg/l 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Eg Rødgran Lærk År efter plantning /

15 Drastrup - tidsserie Landbrugspløjning Dybdepløjning Nitrat (mg/l)

16 Nørager ligner meget, men nul nitrat Nørager (Pedersen m.fl. 2005)

17 Næringsstof-fjernelse ved høst af træ og flis Biomasse N Fjernelse af alt biomasse over jorden - 19 kgn/ha/år P Bonitets-indeks (højde efter 100 år, gran) K Fjernelse af stammer - 6 kgn/ha/år

18 Hvad kan vi ellers gøre? Fjerne N fra arealet Ekstensive metoder til løvskov Stævning Høst af løvfoder Skovgræsning Intensive metoder til robuste skove Flisning udnyttelse af heltræ Reducere N tilførsel Nåleskov til løvskov Udtynding, reducere kronedække stævningsskov

19 Nedsivning ift. træart Mere vand fra løvskov (især fra ær) Mest vand fra lysåbne skove fx græsningsskove Mest til grundvand på sand; mest til vandløb på ler

20 Konklusion Bedre vand? Nye skove Maksimalt biomasseudtag for at fjerne N Dog moderat nitrat-udvaskning, ingen N retention i jord Gamle skove Hedeskove, stor N retention, drift mindre betydning Urørte (næringsrige) skove, ingen N retention, høj nitrat (græsning, stævning, løvfoder kan fjerne N) Andre skove, hugst for at fjerne N, reducer fragmentering Mere vand Flere løvtræer (ær/ahorn?) Hugst reducerer fordampningen Åbne arealer, græsningsskov

21