Camping analysen 2012 Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDLINJER FOR 2012... 1 2. OVERNATNINGSTALLENE... 2 DANSKERNE SVIGTER IGEN I ÅR... 2 UDENLANDSKE CAMPINGOVERNATNINGER... 3 CAMPINGTURISMENS STØRRELSE... 3 DANSKERNES FORETRUKNE FERIEFORM... 4 3. ANTALLET AF CAMPINGVOGNE OG AUTOCAMPERE... 5 STABILE TAL FOR INDREGISTREREDE AUTOCAMPERE... 5 4. ØKONOMI... 6 5. DE KOMMUNALE TAL... 6 1. HOVEDLINJER FOR 2012 Overnatningstallene i 2012 fortsatte i fodsporene på de forgangne 3 år med nedgang i campingovernatningerne nationalt. Det kan derved stadig konstateres, at den globale økonomiske krise stadig påvirker campingturismen i Danmark. Campingovernatningerne faldt både hos de udenlandske og danske overnatninger med hhv. 5,5 og 5,3 procent, hvorimod den samlede turismes overnatninger steg fra 44,6 mio. overnatninger i 2011 til 44,7 mio. overnatninger i 2012. Bliver vi ved de udenlandske campingovernatninger, ser vi, at vore nabolande svigter Danmark i stigende grad, hvor der var 4,4 procent færre tyskere, 2 procent færre svenskere og 3,3 procent færre nordmænd i forhold til året forinden. Værre står det dog til med de hollandske overnatninger, hvor der har været en nedgang på 16,4 procent i forhold til året forinden. STATUS FOR 2012 10,7 mio. overnatninger 8,3 mio. danske overnatninger 142.676 indregistrerede campingvogne per 01.01.2013 15.590 indregistrerede autocampere per 01.01.2013 Varde Kommune stadig landets klart største campingkommune 1
Mio. overnatninger Mio. overnatninger 2. OVERNATNINGSTALLENE 1 Det samlede antal campingovernatninger faldt med næsten 600.000 overnatninger, eller 5,3 procent, fra 2011 til 2012. Dermed er det det laveste overnatningstal i løbet af de seneste 10 år. Faldet dækker desværre over fald i både de danske og udenlandske overnatninger. 12,5 Campingovernatninger i alt 2002-2012 12 11,5 11 10,5 10 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 DANSKERNE SVIGTER IGEN I ÅR For fjerde år i træk svigter de danske overnatninger på campingpladserne. Således ser vi, at overnatningstallene for den vigtigste kundegruppe af campister for de danske campingpladser, ikke har været på samme lave niveau siden 2005; en især uheldig udvikling når man tænker på den store forskydning, der har været de seneste mange år mellem udenlandske og danske overnatninger, der har gjort danskerne den langt mest dominerende kundegruppe. 9,5 Danske campingovernatninger 2002-2012 9 8,5 8 7,5 7 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2 1 Alle overnatningstal i analysen er fra Danmarks Statistik.
Mio. overnatninger UDENLANDSKE CAMPINGOVERNATNINGER Den største udenlandske kundegruppe er klart de tyske campinggæster. Desværre har vi også her set en negativ trend siden 2003, hvor kurven er brat nedadgående. I 2010 troede man, at man havde fået bugt med den negative udvikling i kundegrupperne fra det øvrige udland, men allerede året efter viste tallene sig at falde igen. I 2012 har vi, på samme måde som både de danske og tyske overnatningstal, set det laveste tal de seneste 10 år fra 2002 til 2012. 2,5 Tyske og øvrige udenlandske overnatninger 2002-2012 2,0 1,5 1,0 Tyskland Øvrige Udlandet 0,5 De tyske campingovernatninger er således faldet fra ca. 1,58 mio. overnatninger i 2011 til 1,50 mio. overnatninger i 2012, dvs. et fald på 4,4 procent som tidligere nævnt. På samme måde kan vi konstatere, at de øvrige udenlandske overnatninger er faldet fra ca. 1 mio. overnatninger til ca. 900,000 overnatninger; et fald på lidt mere end 7 procent. CAMPINGTURISMENS STØRRELSE Ser man på samtlige turismeovernatninger i Danmark, så spiller camping en ganske betydelig rolle. Nedenfor ses en inddeling efter procentvis størrelse. Tallene inkluderer både danskere og udlændinge. 3
Fordelingen af overnatninger i hele turismen Feriehuse 35% Hoteller 28% Lystbådehavne 2% Vandrerhjem 2% Camping 24% Feriecentre 9% Sammenligner vi disse tal med årene forinden, kan vi se en negativ udvikling idet campingovernatningerne har mistet markedsandele fra 27 procent i 2010 og 25 procent i 2011 til 24 procent i 2012. DANSKERNES FORETRUKNE FERIEFORM Fordelingen af danskernes overnatninger Lystbådehavne 2% Vandrerhjem 3% Feriehuse 17% Hoteller 30% Camping 36% Feriecentre 12% Trods de negative trends ovenfor i den totale overnatningsstatistik, kan branchen dog trøste sig med, at camping til stadighed er danskernes foretrukne ferieform; en trend, der har været nogenlunde stabil de seneste 10 år med en lille stigning i årene 2005-2008 og en mindre nedadgående kurve siden 2008. Kigger vi på de udenlandske overnatninger, ligger camping på en stabil 3. plads, overgået af feriehusovernatninger og hotel-overnatninger på hhv. 1. og 2. pladsen. 4
Antal autocampere pr. 1.1. Antal campingvogne per 1.1. 3. ANTALLET AF CAMPINGVOGNE OG AUTOCAMPERE Antallet af indregistrerede campingvogne i Danmark har været stødt stigende siden år 2000, hvor der var ca. 100.000 indregistrerede campingvogne. Desværre stoppede den gode vækst i indregistrerede campingvogne i 2009, hvor krisen for alvor tog fat i branchen. Indregistreringstallene var i 2012 desværre det første år i perioden 2007-2012, at man så en mindre nedgang i bestanden af campingvogne. Dog er der ikke her noget, der tyder på, at det er en direkte afledning af krisetider eller lign., da nedgangen kun er i størrelsesorden af ca. 100 campingvogne. Indregistrerede campingvogne i Danmark 150.000 145.000 140.000 135.000 130.000 125.000 120.000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Campingvogne i alt 131708 136905 140366 142354 142764 142654 STABILE TAL FOR INDREGISTREREDE AUTOCAMPERE Bestanden af autocampere har ikke rykket meget på sig siden 2008, hvor der var et stort boom af nye indregistreringer af autocampere fra 12.283 til 15.850. I år faldt dette tal således til 15.590, hvilket var et mindre fald i statistikken på 2,6 procent eller 424 færre indregistrerede autocampere i forhold til 2011, hvilket gør, at bestanden ligger en smule under tallene fra 2008. 20.000 Indregistrerede autocampere i Danmark 15.000 10.000 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Autocampere i alt 12.283 15.850 16.018 16.243 16.014 15.590 5
Man kan dog ikke konkludere, ud fra disse tal, hvorvidt autocamperferieformen er på vej nedad, som en generel tendens, hvilket også ses på ovenstående graf. 4. ØKONOMI Tidligere har Campingrådet lavet egne opdaterede tal for campings økonomiske betydning i Danmark på baggrund af VisitDenmarks seneste analyse 2, der som regel er et par år ældre end overnatningstallene. Det har medført en lille usikkerhed, som dog har været inden for en fornuftig margin. Efterhånden er de nationaløkonomiske modeller for turismens økonomiske betydning dog blevet så avancerede, at den fremgangsmåde ikke længere er gangbar på landsplan. Derfor har vi valgt at præsentere her de officielle tal for 2011, og på baggrund af disse tal lavet et estimat af campings økonomiske vægt i de enkelte kommuner i 2012 via fremskrivning. De officielle og seneste (2011) tal lyder: Campingturismen omsatte i 2011 for ca. 4,1 mia. kroner. Ud af ovenstående omsættes ca. 1,4 mia. kroner af udenlandske campingturister. Campingturismen skabte godt 7.300 fuldtidsjobs i Danmark i 2011. Campinggæsternes forbrug skaber, inkl. afledte effekter, en bruttoværditilvækst (sammenligneligt med BNP) på knap 2,9 mia. kroner. Campinggæsternes forbrug svarer til 9,5 procent af det samlede kommercielle turismeforbrug i Danmark. Det samlede skatteprovenu 3 for campingturismen udgjorde 2,4 mia. kroner, svarende til 9 procent af det samlede turismes skatteprovenu. Danske campingturister havde i gennemsnit et forbrug per døgn på 246 kroner/person, mens udenlandske campingturister havde et døgnforbrug på 365 kroner/person. Det gennemsnitlige gruppedøgnforbrug for den danske campingturist var 702 kroner/gruppe, hvor det lå på 1.074 kroner/gruppe for de udenlandske campingturister. 5. DE KOMMUNALE TAL VisitDenmark har i turismeregnskabet 2011 for Danmark (RTSA 2011) opgjort det samlede turismeforbrug i Danmark. Turismeforbruget knyttet til campingturister opstår som en kombination af overnatninger (mængder) og tilhørende døgnforbrug (priser). Mængden af overnatninger baserer sig på den officielle overnatningsstatistik for campingpladser fra Danmarks Statistik, suppleret med estimater for overnatninger på campingpladser med under 75 enheder. Døgnforbruget bygger på VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011. 6 2 Tal fra Turismens Økonomiske Betydning 2011. 3 Ekskl. selskabs- ejendoms- og grundskatter
Al turismeforbrug er placeret i overnatningskommunen, mens før-rejseforbrug er placeret i bopælskommunen (kun relevant for danskere). Det samlede forbrug blandt campinggæster er herefter isoleret i den generelle ligevægtsmodel LINE for at beregne de afledte samfundsøkonomiske effekter, der kan henføres til denne turismeform i Danmark. Afledte effekter indeholder dels de direkte effekter fra turismeforbruget, men også såkaldte indirekte effekter, der opstår når de virksomheder der sælger direkte til turisten køber varer og tjenesteydelser fra andre virksomheder, og såkaldte inducerede effekter der opstår, da ansatte i turismeindustrien jo får løn de selv bruger andet steds. I forhold til turismeforbruget på kommunalt niveau kan der i turismesatellitregnskabet, og dermed også i LINE modellen, være foretaget justeringer fra de oprindelige overnatningsoplysninger og døgnforbrug af hensyn til afstemning med Danmarks Statistiks nationalregnskab. Dermed er der ikke altid en tydelig sammenhæng mellem offentlig kendte overnatningstal på kommunalt niveau og tilhørende turismeomsætning i turismesatellitregnskabet. Bemærk, at der ikke er entydig sammenhæng mellem campinggæsternes samlede forbrug i en given kommune og så de afledte effekter af dette forbrug i samme kommune. Kun en vis andel af forbrugets afledte effekter vil forblive i forbrugs- (dvs. overnatnings) kommunen (de såkaldte intra-effekter), mens en anden del vil ende i andre kommuner via de såkaldte intereffekter. De afledte effekter i en given kommune vil altså være sammensat af intra- og inter-effekter fra egen og andre kommuners turisme. Hvor store intra- og intereffekterne er i den enkelte kommune, afhænger bl.a. af i hvor høj grad kommunen er selvforsynende i den bagud vertikale værdikæde til turismens slutprodukter og er leverandør af produktionsfaktorer til selvsamme værdikæde i andre kommuner. Top 10 campingkommuner 2012 Antal overnatninger 687.181 598.688 510.825 390.676 370.144 300.814 296.339 290.997 260.710 255.365 7
Kommune Antal Omsætning Antal fuldtidsjobs Region (udvalgte) overnatninger (mio. kr.) (årsværk) Hovedstaden Bornholm 195.805 107 166 Gribskov 113.285 80 62 Halsnæs 107.202 30 29 Helsingør 108.428 47 70 Sjælland Faxe 245.998 96 79 Guldborgsund 123.894 52 90 Holbæk 106.508 37 61 Kalundborg 87.194 32 39 Køge 75.834 33 82 Lolland 104.657 48 71 Næstved 92.837 42 77 Odsherred 120.419 42 74 Slagelse 75.274 38 68 Vordingborg 87.426 36 63 Fyn Assens 93.702 26 47 Faaborg-Midtfyn 97.747 31 56 Kerteminde 97.748 31 34 Langeland 132.018 30 40 Middelfart 169.338 50 90 Nordfyns 172.956 46 42 Nyborg 98.412 27 50 Svendborg 235.001 70 101 Sydjylland Billund 164.585 99 125 Esbjerg og Vejen 192.085 69 132 Fanø 115.357 29 28 Fredericia og Kolding 212.649 83 200 Haderslev 370.144 89 102 Sønderborg 290.997 88 119 Tønder 296.339 87 121 Varde 687.181 172 166 Vejle 215.867 92 195 Aabenraa 300.814 71 103 Østjylland Hedensted 94.880 26 53 Horsens 76.178 36 95 Norddjurs 239.195 68 90 Odder 109.669 28 37 Randers 52.457 27 68 Samsø 44.537 15 16 Silkeborg 251.164 75 149 8
Skanderborg 72.242 23 53 Syddjurs 255.365 63 123 Århus og Favrskov 143.122 108 418 Vestjylland Holstebro 122.180 39 77 Ikast-Brande 42.914 17 34 Lemvig 67.221 17 27 Ringkøbing-Skjern og Herning 390.676 161 194 Skive 119.761 26 67 Struer 96.549 19 36 Viborg 133.949 40 73 Nordjylland Frederikshavn 510.825 173 237 Hjørring 260.710 91 154 Jammerbugt 598.688 161 169 Mariagerfjord 142.363 49 62 Morsø 153.734 40 45 Thisted 120.422 40 74 Vesthimmerlands 102.868 33 74 Aalborg 189.034 90 260 9