LOF ÅRSBERETNING STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING FASTHOLDE OG FORNY DEN FRIVILLIGE ORGANISATION ØGEDE RESSOURCER

Relaterede dokumenter
Introduktion til LOF. Af Kristian Snerle Organisationskonsulent i LOF

Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen - En læs let - udgave af rapporten udfordringer omkring frivillige i aftenskolen udarbejdet af

Projekt Frivillig. Projektejere LOF og FORA. støttet af DFS. v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Tema 1: Resultater, side 1

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

LO s jobcenterindikatorer

Tema 1: Status for inklusion

Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen. Projektpartnere LOF og FORA

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Undersøgelse af lærermangel

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Passivandel kontanthjælp

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Opgørelse over kommuner med fritidspasordning, august 2019

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Transkript:

LOF ÅRSBERETNING 2014 STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING FASTHOLDE OG FORNY DEN FRIVILLIGE ORGANISATION ØGEDE RESSOURCER

Indledning...s. 3 STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING Myndige borgere og forpligtende fællesskaber Idétræf 2014...s. 4 Oplev Livet Aktiv september...s. 5 Den åbne skole...s. 6 Sunde partnerskaber over hele landet...s. 7 Salg, synlighed og sociale medier...s. 8 Alsidig EU-oplysning...s. 9 Forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og kompenserende specialundervisning...s. 10 LOF i glimt og billeder...s. 11 FASTHOLDE OG FORNY DEN FRIVILLIGE ORGANISATION LOF Midtjylland Årets aftenskole...s. 12 Frivillighed i aftenskolen...s. 13 ØGEDE RESSOURCER Ny profil: LOF værdi til dig og dit liv...s. 14 Godt samarbejde i den liberale familie...s. 15 Demokratiet i aktion Folkemødet på Bornholm...s. 16 OVERSIGTER Landsstyrelsen 2014-2015...s. 17 LOF s repræsentation i eksterne udvalg, råd m.m. 2014-2015...s. 18 Landsorganisationens personale 2014-2015...s. 19 Udgivelse april 2015 Redigeret af Signe H. Damkjær

3 LOF ÅRSBERETNING 2014 Rammerne for LOF s virksomhed ændres hele tiden deltagerne stiller nye krav, tilskuddet ændres, kommunen har nye opgaver, vi kan medvirke til at løse, konkurrenterne bliver skarpere der er mange parametre, man skal holde øje med i en LOF afdeling. Det er landsorganisationens opgave at bistå de lokale afdelinger så godt som muligt til at møde de aktuelle udfordringer. I 2014 har vi arbejdet med mulighederne for at udvikle og dermed styrke vores aktiviteter, med vilkårene for bestyrelsesarbejdet og med rammerne for den lokale virksomhed. En væsentlig forudsætning for at skabe fremgang i LOF er, at det står tydeligt for alle, hvorfor vi arbejder, som vi gør, og hvad der er LOF s særkende LOF s DNA. Landsstyrelsen har derfor henover efteråret gennemført en proces, hvor vi i fællesskab formulerede LOF s profil resultatet blev et meget klart svar: LOF giver værdi til dig og dit liv. Læs mere om profildebatten her i årsberetningen. National vision LOF s arbejde med profilen faldt samtidig med, at kulturminister Marianne Jelved fremlagde en vision for folkeoplysningen, som er udvirket i samarbejde med de folkeoplysende organisationer. Ministerens budskab er, at folkeoplysningen er væsentlig for det danske samfund. Der er på flere områder brug for folkeoplysningens tilbud og for folkeoplysningens værdigrundlag. Men folkeoplysningen er også udfordret i disse år, og der er derfor brug for, at alle parter står sammen om at sikre folkeoplysningens mulighed for fortsat at virke. At der er brug for de folkeoplysende tilbud i nye klæder, ser vi blandt andet i form af de mange partnerskaber, som LOF afdelinger har indgået med kommunerne om sundhedspolitiske opgaver i det forgangne år. Lokale bestyrelser En grundsten i LOF er de lokale bestyrelser, som er de lokale afdelingers forankring. I flere afdelinger har de organisatoriske udfordringer, så som at få nye bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens daglige arbejde, fyldt mere end det, der er LOF s opgave, nemlig at skabe gode folkeoplysende tilbud til vores deltagere. Landsorganisationen har derfor støttet afdelingerne med konsulentbistand året igennem. En LOF afdeling, der har svaret på de organisatoriske udfordringer og dermed også det rette grundlag for at skabe god LOF aktivitet, er LOF Midtjylland. LOF Midtjylland blev i august 2014 kåret som Året aftenskole, da oplysningsforbundene var sammen om at fejre aftenskolerne ved prisfesten Aftenskolernes Pris. Stort tillykke til LOF Midtjylland!

4 LOF ÅRSBERETNING 2014 STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING IDÉTRÆF 2014 MYNDIGE BORGERE OG FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER Myndige borgere og forpligtende fællesskaber. Det var temaet for LOF s Idétræf, som blev afholdt på Hotel Svendborg den 1. og 2. marts. Programmet bød blandt andet på chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg, der fortalte om folkeoplysningens særlige rolle i forhold til at bringe den offentlige samtale tilbage til folket. Iværksætter og innovationsekspert Jonathan Løw gjorde os klogere på, hvordan begrebet innovation kan bruges som et konkret udviklingsværktøj. Søndag fortalte idrætskonsulent i Viborg Kommune, Teresa Egballe, om kommunens nye folkeoplysningspolitik, som i høj grad understøtter partnerskaber mellem kommuner, foreninger og folkeoplysende organisationer. Derudover fik de omkring 120 deltagere ved LOF s årlige inspirationsarrangement rig lejlighed til at videndele og netværke gennem festligt og socialt samvær. Det giver mening at have en mening! Folkeoplysningen har en særlig opgave i at bringe den offentlige samtale tilbage til folket og dermed gøre snakken til en samtale. Troels Mylenberg

STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING LOF ÅRSBERETNING 2014 5 SÆSONSTART OPLEV LIVET AKTIV SEPTEMBER Omkring sæsonstarten i august og september er det oplagt at sætte ekstra fokus på markedsføring. For at skabe en ramme for afdelingernes mange gode sæsonstartsaktiviteter, tilbud og synlighedsarrangementer udbød landsorganisationen kampagnen»oplev Livet Aktiv september«. Formålet med kampagnen var at udnytte det store markedsføringspotentiale, der naturligt ligger omkring sæsonstarten og at gøre en ekstra indsats for de potentielle deltagere, der endnu ikke kender til LOF. I 2014 var det anden gang, sæsonstartskampagnen blev udbudt, og 14 afdelinger deltog. Det blev til omkring 50 aktiviteter fordelt over hele landet. Opmærksomhed Nogle afdelinger inviterede til åbent hus, andre var til stede på gågaden, lavede gratis introarrangementer om nye aktiviteter eller oprettede gratis prøvetimer, så deltagerne kunne få en forsmag på, hvad man kan opleve i LOF. Fælles for kampagnens aktiviteter var, at de blev brugt til at skabe opmærksomhed om de mange hold, der startede i september samt til at tiltrække nye deltagere. Som en del af kampagnen kunne afdelingerne også udbyde en konkurrence om et hotelophold for to på Hotel Svendborg. Konkurrencen blev vundet af en deltager fra Hobro, og LOF Mariagerfjord sørgede for, at den gode historie kom i den lokale avis. i I 2015 gentager LOF kampagnen under navnet»lof Aktiv september«

6 LOF ÅRSBERETNING 2014 STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING DEN ÅBNE SKOLE SAMARBEJDE MED FOLKESKOLEN Under overskriften»den åbne skole«skal folkeskolerne i højere grad end tidligere åbne sig mod det omgivende samfund. Det er en del af den nye folkeskolereform, der trådte i kraft sidste år. Skolerne kan for eksempel inddrage de lokale foreninger i et samarbejde, der bidrager til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. LOF har stor erfaring med at tilrettelægge, gennemføre og administrere aktiviteter og er derfor en oplagt samarbejdspartner. Direkte kontakt I efteråret 2014 tog LOF Øresund direkte kontakt til en lokal folkeskole og fik flere aktiviteter i gang. Afdelingen fulgte op med at samle en række idéer i en folder, som de har brugt til at få nye samarbejder på andre skoler. Andre LOF afdelinger har kontaktet folkeskoler i deres lokalområder og er i dialog om, hvordan LOF kan bidrage til»den åbne skole«. i Trods begyndervanskeligheder er der et stort potentiale for aftenskolerne i at samarbejde om»den åbne skole«. I 2015 vil LOF derfor forsøge at få flere samarbejder i gang med folkeskolerne. Aftenskolen som samarbejdspartner LOF s Landsorganisation deltog sammen med de fire andre landsdækkende oplysningsforbund i et projekt, der skal tydeliggøre aftenskolerne som en kompetent samarbejdspartner for folkeskolen. Projektet blev støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning og blev administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). Som en del af projektet blev der udarbejdet en folder, der beskriver, hvordan oplysningsforbundene og folkeskolerne kan indgå strategiske partnerskaber om Den åbne skole. Folderen indeholder også konkrete forslag til aktiviteter, som aftenskolerne og folkeskolerne kan udvikle og arrangere i fællesskab. LOF afdelinger kan for eksempel bidrage med musik- og kulturarrangementer, debatter, naturudflugter, ordblindeundervisning, sprogundervisning, foto eller noget helt andet.

STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING LOF ÅRSBERETNING 2014 7 SUNDE PARTNERSKABER OVER HELE LANDET Den målrettede og strategiske indsats for at etablere nye partnerskaber har båret frugt. I 2014 har mange afdelinger formået at udnytte kommunernes store fokus på sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter til at indgå nye samarbejder. Motion og rygestop Sundhedsministeriet udmeldte en meget stor pulje til partnerskabsprojekter i 2014. LOF fik i samarbejde med kommuner og andre aktører midler til et udvidet rygestoptilbud med motion på Bornholm»Vi hopper fra smøgerne«og til nye aktiviteter i LOF Thy/Mors under temaet»bæredygtig fokus på sundhed via lokale partnerskaber«. Flere andre steder er det lykkedes LOF at etablere holdaktiviteter i naturlig forlængelse af den kommunale indsats, der typisk kun varer 8-12 uger. LOF Frederikshavn viste vejen med tilbuddet»motion for dig«i samarbejde med kommunen og 5 patientforeninger. LOF Vesthimmerland er i dag udbyder af»motion og Samvær«efter samme koncept. Kommunale partnerskaber Af andre gode kommunale partnerskaber, der er indgået i 2014, kan vi nævne LOF Ringsted og LOF Ikast-Brandes samarbejde med DGI, patientforeninger og kommuner om det landsdækkende motionstilbud»gå i gang«. LOF Midtjylland har et partnerskab med kommunen om ældremotion, og i Vordingborg startede LOF et samarbejde med kommunen om temadage om rygtræning. Flere steder har LOF bidraget til at skabe støttende miljøer ved at inddrage flere frivillige til særlige opgaver rundt om bevægelsesaktiviteter. VI HOPPER FRA SMØGERNE De flotte resultater og gode erfaringer fra 2014 skyldes dels, at flere lokale LOF afdelinger har en målsætning om at udvikle nye sundhedsaktiviteter i partnerskaber, og dels at landsorganisationen har bistået med ekstra konsulentressourcer. LOF vil i 2015 fortsat fokusere på at etablere givende partnerskaber over hele landet. i

8 LOF ÅRSBERETNING 2014 STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING SALG, SYNLIGHED OG SOCIALE MEDIER LOF har i 2014 haft fokus på kommunikation og markedsføring. Vi har vægtet organisationens interne kommunikation og videndeling meget højt. Kommunikation fra Landsorganisationen er blevet tænkt ind i alle projekter, kurser og øvrige aktiviteter, der primært er videreformidlet gennem LOFnet og vores to nyhedsbreve LOFnyt og LEDERnyt. De to nyhedsbreve har også været med til at understøtte en frugtbar erfaringsudveksling og inspiration afdelingerne imellem. Videndeling I starten af 2014 udgav Landsorganisationen»LOF Idémagasin Inspiration fra afdeling til afdeling«. Idémagasinet er bygget op omkring afdelingernes gode eksempler og indeholder også artikler, der uddyber Jonathan Løw og Teresa Egballes oplæg på Idétræf. Teksterne er blevet brugt som et værktøj til udvikling af nye idéer og aktiviteter. Videndeling fra afdeling til afdeling fik også et løft, da vi i juni 2014 oprettede en gruppe på Facebook for LOF s skoleledere. Facebookgruppen understøtter aktiv kommunikation skolelederne imellem og bruges dagligt som et forum for erfaringsudveksling og inspiration. Markedsføring Som en del af strategien om at styrke de lokale afdelingers forretning har LOF arbejdet med markedsføring på flere måder. Landsorganisationen har afholdt kurser i nyhedsbreve, pressearbejde og hjemmesider og som noget helt nyt i at skrive kursustekster til de lokale afdelingers programmer. Mange afdelinger har opnået god presseomtale særligt omkring sæsonstarten og ved indgåelse af nye partnerskaber. Flere afdelinger udsender jævnligt nyhedsbreve. Kommunikation og markedsføring vil fortsat blive prioriteret højt i de kommende år. i LOF har i 2014 også været meget synlig på Facebook. Ved udgangen af året havde næsten alle LOF s afdelinger en Facebookside, og mange har udnyttet det sociale medies markedsføringspotentiale til at nå ud til eksisterende og nye målgrupper.

STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING LOF ÅRSBERETNING 2014 9 ALSIDIG EU-OPLYSNING Et internationalt udsyn og en åben tilgang til verden er en vigtig del af LOF s værdigrundlag. I 2014 har LOF oplyst om forhold i EU gennem flere og større arrangementer end de foregående år. LOF fordoblede sit antal af EU-arrangementer fra 8 i 2013 til 16 i 2014. I første halvdel af året gjorde vi en særlig indsats for at oplyse om valget til Europa-Parlamentet. Her kan nævnes et spændende EU-topmøde med 135 deltagere, som LOF Kursuscenter Roskilde Greve afholdt med Morten Messerschmidt (DF) og Morten Løkkegaard (V). Stor variation Mange afdelinger har været med til at sætte EU og Europa på dagsordenen på en alsidig måde, og der har generelt været stor kreativitet og variation i de forskellige arrangementer. LOF Vejen havde for eksempel et velbesøgt foredrag med den tidligere håndboldspiller Lars Christensen, der fortalte om at være sportsmand og bo og arbejde flere forskellige steder i Europa. LOF Øresund havde inviteret tidligere EU-korrespondent Mette Fugl til at fortælle om EU og demokrati, og flere afdelinger arrangerede foredrag med korrespondent Svenning Dalgaard, der fortalte om mediernes rolle i EU. I LOF Midtjylland holdt Philip Sviatchenko, der tidligere har været ansat ved den danske ambassade i Ukraine, oplæg om Ukraine og om den sikkerhedspolitiske trussel i EU. LOF s EU oplysning kom også til udtryk på Folkemødet på Bornholm, hvor vores arrangement med Jens Olaf Jersild og Bertel Haarder tiltrak over 300 tilhørere i Venstres Have. Alle LOF s EU-arrangementer blev betalt med støtte fra Europa-Nævnet. 2014 var det sidste år i den treårige periode, som LOF havde fået bevilling til. I efteråret 2014 søgte vi Europa-Nævnet og fik bevilliget midler til en ny treårig periode. LOF fortsætter dermed EU oplysningsarbejdet de kommende tre år.

10 LOF ÅRSBERETNING 2014 STYRKE DE LOKALE AFDELINGERS FORRETNING FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING, ORDBLINDEUNDERVISNING OG KOMPENSERENDE SPECIALUNDERVISNING LOF har i det forløbne år arbejdet på at konsolidere og udvikle den forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisningen (OBU). Vi har med de nuværende driftsoverenskomster med de lokale VUC mulighed for at udbyde FVU og/eller OBU i cirka 30 kommuner rundt om i landet. I 2014 er LOF Midtjylland begyndt at udbyde undervisning indenfor den kompenserende specialundervisning (SPUV). Som tidligere år har LOF Thy/Mors og LOF Stevns også udbudt undervisning indenfor området. Afdelingerne danner sammen med LOF s landsorganisation et netværk, hvor skolelederne dels mødes et par gange om året, dels udveksler erfaringer på nettet. I 2014 har afdelingerne LOF Kalundborg, LOF Midtjylland, LOF Storstrømmen, LOF Øresund, LOF Himmerland og LOF Faaborg/Midtfyn haft aktiviteter indenfor området heraf udgør ordblindeundervisningen den største del. Vi kan dog se, at FVU undervisningen stille og roligt får en stigende andel af den samlede aktivitet.

2014 I GLIMT & BILLEDER FOTO: KIM HANSEN FOTO: KIM HANSEN FOTO: KIM HANSEN

12 LOF ÅRSBERETNING 2014 FASTHOLDE OG FORNY DEN FRIVILLIGE ORGANISATION LOF MIDTJYLLAND ÅRETS AFTENSKOLE I 2014 har vi fejret LOF Midtjylland, der i august blev kåret som Årets aftenskole, da Aftenskolernes Pris blev uddelt for første gang. 2014 AFTENSKOLERNES PRIS VINDER ÅRETS AFTENSKOLE PRIS Kulturminister Marianne Jelved overrakte prisen til skoleleder for LOF Midtjylland, Birthe Nørskov, ved prisfesten, der fandt sted i Kulturhuset Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. Begrundelsen for prisen er, at LOF Midtjylland har arbejdet solidt for folkeoplysning, og at det er lykkedes afdelingen at udvide aftenskolen og styrke samarbejdet med de lokale foreninger i området. Aftenskolernes Pris blev uddelt i ni forskellige kategorier, der alle sætter fokus på det, aftenskolerne bidrager med. LOF Roskilde var nomineret til den debatskabende pris for afdelingens mangeårige arbejde med at arrangere sommerhøjskoler med samfundsrelevante temaer. Fokus på aftenskolerne LOF var med de fire øvrige landsdækkende oplysningsforbund, FO-Aarhus og Landsforeningen Fritid & Samfund med i samarbejdet om Aftenskolernes Pris. Formålet med Aftenskolernes Pris er at styrke udviklingen af den folkeoplysende voksenundervisning og at sætte fokus på aftenskolens rolle som en nyskabende, aktuel, engageret og aktiv medspiller i samfundslivet. Aftenskolernes Pris gentages i 2015, og LOF er denne gang med til at planlægge arrangementet sammen med ovennævnte partnere. Alle kan indstille deres kandidater på aftenskolernespris.dk frem til 15. maj. Læs mere på aftenskolernespris.dk i

FASTHOLDE OG FORNY DEN FRIVILLIGE ORGANISATION LOF ÅRSBERETNING 2014 13 FRIVILLIGHED I AFTENSKOLEN Aftenskolerne og deres arbejdsområde er under forandring. Det samme er folks motivation for at arbejde frivilligt. I aftenskolerne kommer det til udtryk ved, at det er sværere at tiltrække nye kræfter til bestyrelsesarbejdet. På den baggrund søgte og fik LOF og FORA i efteråret 2013 midler fra DFS til at foretage en undersøgelse af, hvordan aftenskolerne fremover kan tiltrække nye frivillige, ikke blot til bestyrelser, men også til andre typer af frivilligt arbejde. Bestyrelsesarbejde Formålet med projektet var at undersøge generationsproblematikken, herunder hvordan vi kan tiltrække flere yngre kræfter og de kompetente ældre, der i disse år forlader arbejdsmarkedet. Vi ønskede også at afdække motivation, kompetencer og rekruttering hos de nuværende frivillige samt at få nogle konkrete bud på handleanvisninger. Undersøgelsen løb frem til efteråret 2014. Som metode anvendtes fokusgruppeinterviews. Deltagerne var bestyrelsesmedlemmer fra LOF og FORA samt bestyrelsesmedlemmer fra andre frivillige organisationer med samme struktur som oplysningsforbundenes, for eksempel Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. I interviewene fik vi viden om, hvordan de frivillige blev motiveret i deres bestyrelsesarbejde, om hvordan bestyrelserne rekrutterede nye frivillige og om hvilke kompetencer, der er i bestyrelserne. Interviewene blev sammenskrevet og sendt til tre eksperter indenfor ledelse og organisation, branding samt frivillighed, motivation og rekruttering, hhv. Jan Molin, Kresten Schultz Jørgensen og Rie Skårhøj. Handleanvisninger Eksperterne kom med en række konkrete handleanvisninger: Aftenskolen skal fokusere på værdier, hvis man skal tiltrække frivillige udefra. Der skal være fokus på mangfoldighed ved rekruttering, og det skal være muligt at være frivillig på flere måder. Der skal også være fokus på tydelig ledelse, klare forventninger og klare mål i organisationen, og endelig skal der være fokus på opgavens karakter og på at tiltrække de nødvendige kompetencer fremfor kun at have fokus på alder. Projektets konklusioner har ført til, at LOF og FORA i efteråret 2014 fik midler fra DFS til at arbejde videre med de konkrete handleanvisninger. Det sker ved, at tre LOF afdelinger (LOF Midtjylland, LOF Haslev og LOF Mariagerfjord) og tre FORA afdelinger deltager i et forsøg, hvor vi afprøver konkrete værktøjer, der kan understøtte det kommende arbejde med at rekruttere frivillige i afdelingerne. Dette arbejde er færdigt i efteråret 2015, hvor resultaterne og de konkrete værktøjer stilles til rådighed for hele organisationen.

14 LOF ÅRSBERETNING 2014 ØGEDE RESSOURCER LOF VÆRDI TIL DIG OG DIT LIV NY PROFIL I 2014 fik LOF ny profil:»lof værdi til dig og dit liv«. Arbejdet med profilen begyndte kort før sommeren, hvor formand Sonny Berthold bad LOF s afdelinger om at debatere, hvad LOF står for. I løbet af sommeren og det tidlige efterår satte afdelingerne ord på, hvad LOF s særkende er, hvorfor vi arbejder, som vi gør, og hvorfor LOF er en vigtig del af det danske samfund. Besvarelserne dannede grundlaget for den videre diskussion i Landsstyrelsen. I december formulerede Forretningsudvalget LOF s profil: LOF- værdi til dig og dit liv. Begrundelsen for formuleringen er samlet i tre hovedpunkter. i I 2015 arbejder vi videre med at implementere profilen, så den kommer til udtryk i alle LOF s aktiviteter. Når det sker, vil profilen kunne bruges som løftestang for vækst. LOF s folkeoplysning handler om at give den enkelte deltager kundskaber, færdigheder og kompetencer til at leve sit liv bedst muligt og gerne i fællesskab med andre det gælder såvel arbejdsliv, familieliv som privatliv. LOF s værdier bygger på respekt, ansvar og livsglæde. Derved styrker LOF den enkelte borgers personlige frihed og indsigt til at leve sit liv efter egne valg og værdier og samtidig være i en demokratisk samklang med omverdenen. LOF finder du over hele landet så LOF er oplysningsforbundet, der virker sammen med både lokalsamfundets borgere, foreninger, virksomheder samt offentlige myndigheder og institutioner. Identitet Profilen skal bruges som et redskab til at identificere og styrke LOF s identitet internt i organisationen. Vores slogan»viden i bevægelse«fortæller omverdenen, hvad vi gør, mens profilen»lof værdi til dig og dit liv«besvarer, hvorfor vi gør det.

ØGEDE RESSOURCER LOF ÅRSBERETNING 2014 15 GODT SAMARBEJDE I DEN LIBERALE FAMILIE Som en vigtig del af den liberale familie har LOF i 2014 fortsat det gode samarbejde med Venstre og Venstres Ungdom. LOF og Venstre arbejdede tæt sammen om Liberal Højskole, der blev afholdt for første gang den 7.-9. marts 2014 på Højskolen Østersøen i Aabenraa. Ved Venstres foreningstræf i april 2014 stod LOF for tilmelding, hjemmeside og anden administration. LOF og Venstre har også et godt samarbejde på kommunikationsområdet, og LOF har nu en fast plads til omtale af arrangementer i Venstres medlemsblad Liberalt Overblik. Venstre bidrager også løbende til LOF ved at stille eftertragtede oplægsholdere og debattører til rådighed. LOF har i 2014 fået et endnu stærkere bånd til Venstres Ungdom. Repræsentanter for Venstre, Venstres Ungdom og LOF mødes jævnligt for at drøfte, hvordan de tre organisationer fortsat kan støtte og styrke hinanden. DLDP Afrika er ikke hvad det har været I mange afrikanske lande er der i disse år godt gang i økonomien. Middelklassen fylder mere, og demokratiet lever og er ved godt helbred. Den spændende udvikling har LOF været en del af i 2014 gennem vores engagement i Danish Liberal Democracy Programme (DLDP). DLDP er en uafhængig organisation, som er oprettet af Venstre med det formål at fremme flerpartidemokrati i udviklingslande. DLDP har sekretariat hos LOF og har en bestyrelse, hvor LOF også er repræsenteret. DLDP er finansieret af offentlige midler fra Dansk Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD), som er nedsat af alle Folketingets partier. Ny bevilling I 2014 fik DLDP nye bevillinger fra DIPD til at fortsætte organisationens partnerskaber i Kenya og i Zambia frem til midten af 2017. I Kenya støtter DLDP Center for Multiparty Democracy s (CMD) arbejde med at fremme politiske partiernes evne til at formulere politiske programmer samt arbejdet i deres ungdomsorganisationer. I Zambia samarbejder DLDP med National Retoration Party (NA- REP) politikudvikling, organisationsudvikling samt øget indflydelse til unge og kvinder. I 2014 havde DLDP besøg af NAREP s leder og præsidentkandidat, Elias Chipimo Jr., som deltog på Folkemødet på Bornholm. Den Liberale Højskole gentages den 23.-25. oktober 2015 i

16 LOF ÅRSBERETNING 2014 ØGEDE RESSOURCER DEMOKRATIET I AKTION LOF PÅ FOLKEMØDET Folkemødet er demokratiet i aktion. Som folkeoplysende organisation har LOF derfor sin naturlige plads på Folkemødet i Allinge i juni. I 2014 var LOF til stede som arrangør af fire offentlige og meget velbesøgte debatter: En ny europæisk fortælling Debat om EU som fredsprojekt: Formand for Folketinget, Mogens Lykketoft (S), formand for Federal Union of European Nationalities, Hans Heinrich Hansen og formand for Foreningen Norden, Karen Ellemann. Fra nederlag til aktivistisk udenrigspolitik Debat om hvordan nederlaget i 1864 har påvirket danske værdier og de folkeoplysende bevægelser: Tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) og pensioneret brigadegeneral K.E Nielsen. Gamle og nye demokratier Danmark og Zambia Hvad kan Danmark lære af Zambia, og hvilke visioner har en måske kommende præsident for landet, Elias Chipimo, præsidentkandidat og formand for det zambiske parti NAREP, som bliver støttet af DLDP? Jersild og Europa om hvorfor EU også er sjovt Humoristisk analyse af den politiske udvikling i Europa: Bertel Haarder (V) og journalist Jens Olaf Jersild. LOF var sammen med Grænseforeningen, Sydslesvigsk Forening (SSF) og Bornholms Højskole arrangør af et sommerkursus på Bornholms Højskole, der var tilrettelagt omkring Folkemødet. LOF arrangerede også en endagsbustur fra København til Allinge. Lørdag den 14. juni inviterede vi deltagerne i endagsturen og højskoleeleverne til et eksklusivt arrangement med Kristian Jensen (V). LOF vil deltage på Folkemødet igen i 2015 med nogenlunde samme engagement. i

OVERSIGT LOF ÅRSBERETNING 2014 17 LANDSSTYRELSEN 2014-2015 Landsformand > Sonny Berthold Næstformand > Inge Midtgaard Årsmødevalgte > Erik Olsen > Claus Kronborg > Linda S. Jensen > Bo Petersen > Kenneth Bjerregaard > John Robert Christensen Valgt af afdelingsfællesskaber > Aage Larsen (Bornholm) > Bent Christoffersen (Ballerup, Familieskolen, Furesø, Rudersdal, Vestegnen m.fl.) > Per Veise (Egedal, Frederikssund, Gribskov, Slangerup, Øresund) > Mogens Grunnet (Egedal, Frederikssund, Gribskov, Slangerup, Øresund) > Bente Troest (Greve, Lejre, Roskilde, Solrød) > Flemming Petersen (Guldborgsund, Lolland, Lolland Vest, Sakskøbing, Storstrømmen) > Jannie Sauer (Faxe, Haslev, Køge, Næstved, Ringsted, Stevns, Vordingborg) > Eduard Rasmussen (Slagelse, Sorø) > Karin Dahl (Holbæk, Høng, Kalundborg, Kalundborg Sprogcenter, Odsherred, Svinninge) > Leif Sundberg (Faaborg-Midtfyn, Sydfyn, Tranekær, Østfyn) > Vakant (Ejby, Nordfyn, Odense, Vestfyn) > Anders Jessen (Syd, Toftlund) > Knud Mønsted (Hedensted, Juelsminde, Kolding, Trekanten, Vejen) > Carsten Mølholm Hansen (Billund, Esbjerg, Varde) > Ulla Lynge Hansen (Djursland, Langå, Skanderborg-Odder-Horsens, Aarhus) > Villy Nielsen (Herning, Holstebro-Struer, Ringkøbing-Skjern) > Lars K. Møller (Ikast-Brande, Karup, Midtjylland, Skive) > Jan Vestergaard (Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland) > Mogens E. Pedersen (Jammerbugt, Thy/Mors) > Jørgen Fink Petersen (Den lokale Aftenskole, Frederikshavn, Nord) Valgt af Venstre > Anders G. Christensen > Anni Matthiesen (MF) Valgt af Venstres Ungdom > Daniel Borup Jakobsen Medarbejderrepræsentant > Jacob Kofoed

18 LOF ÅRSBERETNING 2014 OVERSIGT LOF S REPRÆSENTATION I EKSTERNE UDVALG RÅD M.M. 2014-2015 Dansk Folkeoplysnings Samråds bestyrelse > Per Paludan Hansen (formand) Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskab > Sonny Berthold > Inge Midtgaard > Per Paludan Hansen Det Danske Modersmålselskabs repræsentantskab > Bent Christoffersen Foreningen Nordens repræsentantskab > Sonny Berthold Förbundet Nordisk Vuxenupplysnings styrelse > Lene Buerup Andersen Dansk Folkeoplysnings Samråds kontaktudvalg indenfor forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning og kompenserende specialundervisning > Lene Buerup Andersen Oplysningsforbundenes Fællesråd > Per Paludan Hansen (som sekretariatsleder) Samarbejdsudvalget for idræt, ungdom og oplysningsforbund m.m. > Per Paludan Hansen (som sekretariatsleder) UNICEF s nationalkomité > Lars K. Møller > Eva Toftebjerg Venstres hovedbestyrelse > Sonny Berthold > Inge Midtgaard Venstres udviklingsudvalg > Per Paludan Hansen (som sekretariatsleder)

OVERSIGT LOF ÅRSBERETNING 2014 19 LANDSORGANISATIONENS PERSONALE 2014-2015 > Per Paludan Hansen Sekretariatsleder > Jan René Westh Organisationskonsulent > Lene Buerup Andersen Personale- og organisationskonsulent > Dorthe Lykke Olesen Udviklingskonsulent > Bent Jørgensen Organisationskonsulent > Jacob Kofoed IT-konsulent > Bent Nicolaisen Projektleder DLDP > Kaj Ove Jørgensen Bogholder > Lene Baagøe Lindhardt Administrator > Signe H. Damkjær Kommunikationskonsulent > Karsten Toksvig Organisationskonsulent, stedfortræder for sekretariatslederen (fratrådt 31. oktober 2014) > Lone Jensen Rengøring

LOF LOF er et landsdækkende oplysningsforbund med 80 lokalafdelinger fordelt i hele landet. Vi tilbyder aftenskoleundervisning til voksne i blandt andet it, sprog, sundhed, bevægelse og kreative fag. Vi har også undervisning for ordblinde og forberedende voksenundervisning. Derudover arrangerer vi spændende foredrag og inviterer til debatter om samfundsrelevante emner. Vores folkeoplysende aktiviteter og undervisning giver deltagerne mulighed for at udvikle sig og forbedre deres færdigheder. På den måde bliver den enkelte i stand til at leve sit liv bedst muligt gerne i fællesskab med andre. Alle LOF s aktiviteter har det mål at give deltagerne ny viden og nye kundskaber, så de kan tage ansvar for deres egen tilværelse og deltage aktivt i samfundet. LOF bidrager hermed til at styrke grundlaget for et demokratisk samfund. LOF s landsorganisation Skelmosevej 10, 2500 Valby Tlf. 33 21 86 80 lof@lof.dk lof.dk