September, oktober og november 2011 17. årg. Spjellerup - Smerup - Hellested - Vemmetofte



Relaterede dokumenter
Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Bryndum og Vester Nebel kirker

Arrangementer Vinteren

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

KORFESTIVAL MAJ

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Orø Kirkeblad. Gå i kirke om torsdagen. Nr. 5 september/oktober 2005 årg. 14

Sædder Sogns Kirkeblad

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Sædder Sogns Kirkeblad

Forår e f t e r m i d d a g. Program Efterår SOGN. i Jerne Sognehus

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3


Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

HØJSKOLENS EFTERÅRSSEMESTER 2018

Nyhedsbrev. august september oktober

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

Nr. 1. januar/februar årg.

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Søndag den 30 november kl : Syng advent ind.

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår Fløng Kirke

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn dec feb. 2015

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Marts i Tagensbo Kirke

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

Orø Kirkeblad. Pinsepligt? Nr. 3 maj/juni 2005 årg. 14

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. September December 2014

Torslunde Sogn & Kirke

Torsdagsarrangementer

KULTURKALENDER DEcEmbER 2014 søndag DEN 7. DEcEmbER KL

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

September i Tagensbo Kirke

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Kirkebladet Nr årg. Juni - Juli - August 2013 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Konfirmand i Mølholm kirke

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Næstved Kulturforening

Høsttanker og nye begyndelser.

En sommerfuglekristen

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Godt Nyt. Er du med på livets rejse? Der er så utrolig meget at udforske! månedsblad fra Roskilde Frikirke

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Carl Nielsen-fejring 2015

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

JUNI Maglebrænde Sogns Beboerforening

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil , Faglighed. Fordybelse. Formidling.

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Høstgudstjeneste i Padesø Kirke. 16. årgang Efteråret 2014 Nr. 4

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Indbydelse til vi spiser sammen

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/ kl : Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Transkript:

Nr. 4 September, oktober og november 2011 17. årg. Spjellerup - Smerup - Hellested - Vemmetofte 1

K i r k e l i g v e j v i s e r Personale Alle fire sogne Sognepræst Torben Petersen Præstestien 2, 4653 Karise Tlf. 5671 0007 Mandag fri E-mail: tpe@km.dk Smerup Hellested Vemmetofte Spjellerup Menighedsråd Hellested Smerup/ Spjellerup Vemmetofte Organist: Niels Andersson Ungarnsgade 29, 2.th. 2300 København S mobil 40 68 86 59 Kirkesanger Linn Lenna Skovhastrupvej 6, 4330 Hvalsø Tlf. 2993 6111 Mandag fri E-mail: L.lenna@ofir.dk Graver Birgit Dam Smerupvej 23 B, 4653 Karise Tlf. 2143 3845 Mandag fri E-mail: smerupkirke@c.dk Graver Bent Pedersen Peder Syvvej 3, 4652 Hårlev Tlf. 5650 1541 Mandag fri E-mail: hellested.kirke@c.dk Kirketjener Linn Lenna Formand: Valdemar Poulsen, Kornvænget 43, 4673 Rødvig Tlf. 5650 7406 Mob. 2239 3471 E-mail: kornvaenget43@dlgtele.dk Kirkeværge: Michael Hansen, Smerupvej 1, Spjellerup, 4653 Karise Tlf. 5671 0281 E-mail: mich22@hotmail.com Kasserer: Erik Christensen, Vemmetoftevej 9, 4640 Fakse Tfl: 5671 0214 Formand: Steen Engelhardt Hansen, Tåstrupvej 8, Hellested, 4652 Hårlev Tlf. 5275 0233 E-mail: engelhardthansen@gmail.com Kirkeværge: Helle B. Knudsen, Skolevangen 16, Hellested, 4652 Hårlev Tlf. 5650 1294 E-mail: hellepoul@mail.dk Forretningsfører: Anne-Lise Gyring-Nielsen, Accasievej 22, Str. Egede, 4600 Køge Tfl: 5626 7141 Formand: Anette Philipsen, Vemmetoftevej 42, 4640 Fakse Tlf. 5671 0008 E-mail: a.philipsen@forum.dk Kirkeværge: Henvendelse til Klosterkontoret Kasserer: Karin M. Larsen, Vemmetofte Klosterkontor, Vemmetoftevej 42, 4640 Fakse Tlf. 5671 0008 Kirkebladet Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Torben Petersen Layout: Bent Pedersen 2

Forsidebillederne er denne gang af den italienske renæssancekunstner Rafael, egentlig Rafaello Sanzio. Han blev født enten den 26. eller 28. marts 1483, og han døde den 6. april 1520. Rafael var arkitekt og maler, og han blev født i Urbino. Hans far var også kunstner, han var maler og forfatter Giovanni Santi, hed han. Rafael havde haft nogle af tidens store kunstnere som lærere: Timoteo Viti, Piero della Francesca. Fra ca. 1599 var han elev hos Pietro Perugino i den smukke by Perugia. Hans åbenlyse talent gjorde, at han hurtigt fik selvstændige opgaver, og han lagde hurtigt afstand til sin læremester. Her malede Rafael et af sine berømteste billeder: De tre Gratier (Se side 13) fra 1504-05. Billedet vidner om stor forståelse for den klassiske kunst, og det træk blev et bærende element i hans kunstneriske arbejde helt frem til hans død. Rafael blev hurtigt en kendt og respekteret kunstner. I Perugia malede han portrætter, mytologiske billeder og altertavler. Altertavlerne blev hurtigt kendt i store dele af Norditalien, derfor Forsidebilleder. blev han kaldt til Firenze, hvor han blev påvirket af Leonardo da Vincis levende, bevægende stil. Men han beholdt samtidig helt sin egen stil. I 1508-09 blev han kaldt til Rom for at udsmykke en række pavelige gemakker med store freskoer. Rafael beherskede fuldstændig 1400 og begyndelsen af 1500 tallets mål for malerkunst. Han havde sat sig ind i, hvordan man levende og korrekt kunne gengive naturen, og han tilføjede sin egen forståelse af den klassiske kunsts storslåethed. Et af de mest betydningsfulde træk ved Rafaels kunst er, at han på en hidtil ukendt måde kunne gengive rum, så de fremstod naturtro. Pave Leo den 10. udnævnte i 1514 Rafael til Peterskirkens hovedarkitekt efter den hidtidige arkitekts, Bramantes, død. Men et af Rafaels allerbedst kendte billeder er dette: 3

Lad det øse, lad det pøse Regn og rusk og kraftigt blæsevejr kan være frygteligt irriterende. Man bliver gennemvåd og iskold, bare man bevæger sig udenfor, bare et lille øjeblik. Men det er nødvendigt, der er ingen vej uden om der skal hentes post, man skal ud til bilen, man skal jo på arbejde, eller ud og få købt varer til køleskab og viktualieskabe eller skuffer. Man mangler både det ene og det andet, og ud i vejret må man. Det er slet ikke rart. Efterårets rusk og storme er med til at fortælle os noget om årets gang. Vi lever i et land, hvor der er forskel på årstiderne, forårets grøde, sommerens overflod af nye spæde grønsager, efterårets rusk og de mange dejlige frugter, som kan blive til dejlige desserter, vinterens kulde, med jul og i nogle år, som vi har oplevet det de sidste par år, med sne og frost. Efterårets rusk og regn Det er koldt og vådt, men alligevel er der noget særligt over de efterårsdage, hvor vejret virkeligt viser tænder. Var det sådan rusk og regn en lørdag, da jeg var barn, var det kakao-vejr. Det kunne blive helt paradisisk: Varm kakao, nybagte boller med smør og syltetøj og ost. Og vi sad indendøre og hørte, hvordan det peb om hjørnerne, og vi kunne mærke, hvordan det trak ind fra døren eller vinduerne. Måske var det ved at blive lidt mørkt udenfor. Og så blev der snakket og drukket kakao. Jeg kan ikke huske, hvad der blev snakket om, men jeg kan huske stemningen og hyggen. Der var ingen mobiltelefoner med fjollede ringetoner, og vi sad ikke i hvert sit rum foran hver sin skærm. Der var en telefon i huset, og man kunne blive helt forskrækket, hvis den ringede, og der var et TV med en kanal, så alle så det samme i fjernsynet Monopol- eller stats-tv! 4

Var alt så bedre den gang? Nej, det var det ikke, det var bare anderledes. Mulighederne var nogle andre, men man kan ikke sige, at vi levede et bedre liv, det var et anderledes liv. Den paradisiske tilstand med kakao og nybagte boller blev forstyrret af de blå tobakståger, som lå tæt i stuen. Og man skulle lade være med at skabe sig over røgen... selv om den kunne give svie i øjnene! Nogle gange kunne det betale sig at lægge sig på gulvet, for der var tågen knapt så tæt Alligevel var der noget særligt over de lørdagseftermiddage, hvor regnede piskede, og blæsten peb om hjørnerne. Vi skal ikke søge tilbage til en fortid, som tager sig meget romantisk ud, når vi ser tilbage. Vi skal leve det liv, vi har fået givet. Livet, som det ser ud, med de glæder og de sorger, der hører vort liv til. Og vi skal prøve at fange de øjeblikke af paradisisk lykke, som vi møder i vort liv, vi skal prøve på at være nærværende i de øjeblikke. Det kan godt være, at vi en regnfuld lørdag i oktober skal slukke for mobiltelefonen, computeren, ipod en og fjernsynet, gå i en kogebog og finde ud af, hvordan man laver kakao fra bunden, bage en pladefuld boller, og for en enkelt gang skyld springe op og falde ned på ernæringseksperternes korstog mod smør og fuldfed ost, og bare være sammen om den varme kakao, de nybagte boller og det elendige vejr uden for! Det kunne jo være, at vi gik hen og opdagede, at det er helt hyggeligt at sidde sammen, mens det bliver mørkere. Det kunne være, at vi begyndte at tale om andet end smart phones, emission fra dieselbiler med eller uden partikelfilter og den globale opvarmning, og i stedet talte om helt andre ting. Som måske ikke kan frelse verden, men give det liv, vi deler med hinanden, mening. Man kan ikke afvise at varm kakao og nybagte boller smager Kakaoblomst dejligt. Og er det ikke godt for andet, så er det godt for smagen og den gode stemning! For vi bliver mennesker, fordi vi er sammen med andre mennesker. I 5

vores sociale liv, er det vigtigt, at vi har nogle ritualer, som vi hver især kan genkende. Kakaoen og de nybagte boller en lørdag i oktober med regn og rusk og blæst, kan være et ritual. Ritualet giver os tryghed, i de gode kendte ritualer slapper vi af, vi kender stemningen og vi ved, hvad der sker. Samtalen er ikke den samme hver gang, eller måske er der et par gæster, som bidrager til den gode stemning Ritualerne gør os trygge. Og overalt i vort liv, er der ritualer. Vi tænker måske ikke så meget over det, men den måde vi afvikler trafikken på, er et rituel. Når vi ser et lysreguleret vejkryds, så ved vi, hvad vi skal gøre. Når vi ser en bilist bryde ritualet, så bliver vi vrede og forskrækkede, for det medfører farlige situationer. Når vi køber ind, er det ritualiseret. De store varehuse er som katedraler, og vi ved nogenlunde, hvor vi skal finde de enkelte varer, selv om vi måske aldrig har været i det bestemte varehus før, for katedralen er stort set opbygget på samme måde, uanset om den ligger i Køge, Næstved eller Huntville,Alabama! Der bliver spillet den samme slags musik, som gør os trygge og købelystne Der er nogle bestemte ritualer, når vi betaler: Lige på? spørger ekspedienten. Nej tak, jeg må hellere få hundrede over! svarer vi Vi har med andre ord ingen problemer med de ritualer, vi benytter os af, hverken en regnfuld lørdag i oktober, eller en skoldhed, stresset dag i et stormagasin en fredag i juli! Der er et sted, at mange oplever, at de bliver stresset af ritualerne, og det er til søndagsgudstjenesten i den lokale sognekirke. Det hele kan virke underligt fremmet og meget gammeldags, hvornår skal man rejse sig, og hvorfor tager det så lang tid, og de sange, de er mærkelige og kedelige! I stedet for at gøre tryg, skaber ritualet utryghed. Den gode stemning, vi kender fra kakaoen den regnfulde lørdag, kan have svært ved at indfinde sig søndag formiddag i kirken. Og det er trist, for det, som sker i kirkerne rundt 6

omkring i hele Danmark, er på sin egen måde kakao og boller med smør en stormfuld og kold og våd lørdag. De salmer, vi synger, de tekster, der bliver læst op, musikken, prædikenen, stemningen, er med til at fortælle os noget om, hvem vi er. Alle de ting er med til at fortælle os, at vi ikke selv er livets eget mål, og at vi ikke har livet af os selv. De ting er med til at fortælle os, at Gud vil noget med vort liv, at Jesu Kristi liv på vor smukke jord er med til at hjælpe os til at tro, at livet er mere end det, vi kan se, måle og veje. Kakaoen og gudstjenesten har samme formål: At fortælle os, at vi er mennesker, og at det er vigtigt, at vi lever det liv, vi har fået. Kakaoen og gudstjenesten skulle gerne, på hver sin måde, blive en kilde i vort liv til glæde. Og begge dele skulle gerne give os tryghed til at tale om de svære ting i livet, som vi ikke kan overskue. Smerten, lidelsen og sorgen på den ene side, og kærligheden, livet og glæden på den anden Velkommen til vor nye organist Niels Andersson Niels Andersson er født i København 14. september 1960. Ligesom sine to brødre modtog Niels undervisning i klassisk klaver i sine unge år. Desuden sang Niels i Det Danske Drengekor, som han har optrådt med i Danmark, Tyskland, Skotland, Wales og USA. Niels musikalske baggrund er altså klassisk klaver og korsang. Niels fars kærlighed til jazzmusik inspirerede Niels til i sine teenageår at lære sig selv alt om rytmisk klaver. Efter gymnasiet var han pianist i forskellige orkestre og kor, ligesom han var 7

akkompagnatør for mange forskellige sangere og sangerinder. I 1990, hvor Niels blev far, begyndte han at koncentrere sig mest om jazz- og gospelmusikken. Niels giver koncerter, der er bygget op over egne kompositioner og jazz standards. Foruden solokoncerter giver Niels også duo- og triokoncerter med bl.a. Hugo Rasmussen og Anne Borgwardt. Derudover er Niels bl.a. pianist i bluesrock bandet Rattlers og i Kim Menzers Jazz and Blues Band. Udover koncerter i det meste af Danmark har musikken også bragt Niels til bl.a. Sverige, Norge, Frankrig, Holland, Nordirland, Tyskland og Grønland. Niels trang til selv at skabe musik går helt tilbage til begyndelsen af 1980 erne, hvor han begynder at nedskrive sine musikalske ideer. Men først i 2003 transformerer Niels sine musikalske ideer til klavermusik. Det resulterer i udgivelse af CD en I am, der udkommer i 2006. Med I am fusionerer Niels sin kærlighed til jazzmusikken med den klassiske musiks klange og harmonier. I am er starten på en kærlighedshistorie en musikalsk fortælling om mødet, den dybe lidenskab og masser af følelser. Niels har altid beskæftiget sig med korsang, og i dag underviser og leder han bl.a. gospelkor og firmakor. Samtidig afholder han i samarbejde med Katharina Baetz sang- og korworkshops for virksomheder og enkeltpersoner, samt akkompagnerer på kurser og workshops for Manuela Lærke. Derudover har Niels været benyttet som kapelmester ved personalerevyer på bl.a. Dansk Standard og Christiansborg. Nøgleordene i Niels undervisning og ledelse er tolerance og samarbejde mellem mennesker. 8

Erfaringen som korleder og kapelmester stammer tilbage fra 1980 erne, hvor Niels var med til at lede amatørkor og amatørorkestre, med hvilke han var med til at organisere og tilrettelægge koncerter og shows med gæstesolister, som f.eks. Peter Belli, Michael Carøe, Lille Palle, Finn Ziegler m.fl. Desuden har Niels gennem mange år undervist i musikskoler, hvor arbejdet med børn og unge har lagt et solidt pædagogisk fundament for det nuværende undervisningsarbejde. Et sporskifte trængte sig på, og da Niels altid har været kirkeligt interesseret, var organistuddannelsen et oplagt valg. Og nu har Niels så fået deltidsstillingen som organist her i pastoratet til stor glæde for os alle, og han har allerede høstet stor anerkendelse for sine fortolkninger af specielt nye salmer. Høstgudstjeneste Spjellerup kirke Fredag den 30. september kl. 8.30 i Spjellerup kirke. Høstgudstjeneste med Spjellerup Friskole. Det har i nogle år været en årligt tilbagevendende begivenhed at fejre høstgudstjeneste med skolerne i pastoratet. Det har i alle årene været en hyggelig gudstjeneste, hvor skolebørnene på deres egen måde har sat deres tydelige præg på begivenhederne. Sjovt og hyggeligt og nogle gange ikke så forudsigeligt Derfor var det med nogen spænding vi i møde så Spjellerup Friskoles ankomst på firmamentet. Men skolen er en integreret del af lokalsamfundet, og vi har derfor også i år høstgudstjeneste med skolens elever og lærere og alle andre, som synes, at det er hyggeligt med en gudstjeneste ud over det sædvanlige. 9

Høstgudstjeneste Hellested kirke Søndag den 2. oktober kl. 10.30 i Hellested kirke Efter gudstjenesten vil menighedsrådet servere kaffe og kage i våbenhuset Konfirmandstuen Spjellerup præstegård Den 12. oktober kl. 19.30. Emne og foredragsholder er endnu ikke på plads, men der henvises for nærmere information til ugepressen Vemmetofte klosterkirke Den 27/11 kl. 16.00 De ni Læsninger. De ni læsninger er en anglikansk tradition, som gennem de seneste 40 50 år har vundet indpas i vores kirkelige tradition. Der er tale om bibelske læsninger, lige fra verdens skabelse til Jesu Kristi fødsel. Der skal synges nogle af adventstidens og julens smukkeste salmer. Efter de ni læsninger byder Vemmetofte menighedsråd på gløgg og småkager. 10

Konfirmandstuen Spjellerup præstegård Den 16. november kl. 19.30 Pastor emerita Elly Leitner kommer og fortæller om sin erindringsbog, der handler om årene som sognepræst i Haslev. Der er ingen tvivl om, at det både bliver muntert og tankevækkende. Elly Leitner er en dygtig og engageret foredragsholder og en læsværdig forfatter. Hun udgav i 2010 bogen Den elskede og den udvalgte. Det er fornøjelig læsning om to kulturer, der mødtes i et ungt pars kærlighed og opbrud. Mødet foregår i Spjellerup præstegårds konfirmandstue. Smerup kirke Den 1/12 kl. 19.30 I Smerup kirke afholdes der musikgudstjeneste. Der vil være tale om gudstjeneste-koncert. Enkelte salmer vil blive valgt af organist, kirkesanger, violinist i fællesskab, og resten vil blive demokratisk valgt af menigheden. Så mød op og sæt jeres præg på salmevalget Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på en forfriskning

Hellested sognehus Tirsdag den 4. oktober kl. 19.30 Alle er velkomne. Hellested menighedsråd Grønlandske Helene Thiesen kommer og fortæller om dengang hun som syvårig blev sejlet til Danmark for at lære dansk. Efter planen skulle hun være i Danmark i halvt år, men der gik halvandet år før hun igen var tilbage i Grønland, ikke hos familien, men på et børnehjem og først som voksen forstod hvorfor! Onsdag den 2. november kl. 19.30. Carl Nielsen i ord, toner og billeder. Sognepræst Torben Petersen, organist Niels Andersson og kirkesanger Linn Lenna arbejder sammen om at tegne et portræt af den største danske komponist, Carl Nielsen, 1865 til 1931. Carl Nielsen er født i Nr. Lyndelse på Fyn og død i København. Han blev født ind i en fattig familie, hvor faderen dels ernærede sig som spillemand og som maler og daglejer. Faderen gav den lille Carl den første musikalske uddannelse. Da Carl Nielsen døde var han direktør for det klg. Musikkonservatorium i København. Der vil blive spillet musik af Carl Nielsen, og der vil være fællessang undervejs og der vil blive vist billeder. 12

Flere billeder af Rafael 13

HyggeKlubben. Der har i skrivende stund ikke været afholdt bestyrelsesmøde i HyggeKlubben, derfor er det ikke muligt at oplyse datoerne for efterårets aktiviteter, eller skrive noget om aktiviteterne. Der henvises til Hyggeklubbens formand, Jørgen Nielsen på tlf.: 56710171 eller 20876944. Kasserer Valdemar Poulsen, tlf.: 56507406 eller 23393471 Tågen lægger sig Kirkebil For alle fire sogne: "Hellested Taxi" tlf.: 5652 2656. Der kan benyttes kirkebil til alle guds tjenester og arrangementer i kirkeligt regi. Det gælder også bisættelser og begravelser. Det er gratis at benytte kirkebilen. 14

GUDSTJENESTELISTE Dato/helligdag Spjellerup Smerup Hellested Vemmetofte 4/9 11. s. e. trin. 10.30 9.00 11/9 12. s. e. trin. 9.00 10.30 18/9 13. s. e. trin. 19.30 PHL 25/9 14. s. e. trin. 9.00 P.H-L. 2/10 15. s. e. trin. 16.00 Høst 19.30 Høst 9/10 16. s. e. trin. 14.00 Høst 10.30 Høst 16/10 17. s. e. trin. 19.30 PHL 23/10 18. s. e. trin. 10.30 9.00 30/10 19. s. e. trin. 10.30 14.00 BUSK 6/11 Alle 10.30 19.30 Helgensdag 13/11 21. s. e. trin. 9.00 10.30 20/11 Sidste søndag i 10.30 9.00 kirkeåret 27/11 1. s. i advent 16.00 01-dec 19.30 Musikgudstjen este 4/12 2 s. i advent 14.00 10.30 11/12 3. s. i advent 9.00 PHL 18/12 4 s. i advent 9.00 10.30 PHL: Sognepræst Pia Heegaard Lorentzen, Hylleholt 15

Syng dansk Torsdag 27. oktober kl. 19.30 i Hellested Forsamlingshus Det har i mange år været en fast tradition, at Spjellerup Smerup Hellested og Vemmetofte sogne har markeret Syng Dansk-dagen med et flot arrangement i Hellested forsamlingshus. Vi har i gennem de mange år haft kunstnere, som på hver deres måde har fortolket danske sange og som på glimrende vis har ledet fællessang fra Højskolesangbogen. I år bliver Syng Dansk-dagen markeret med et arrangement, hvor Den Unikke Trio kommer og underholder. Den Unikke Trio består af Tine Lilholt, Tina Siel og Kurt Thrane. Det er tre musikere og sangere, som er kendt fra mange andre sammenhænge, men som har et samarbejde, hvor de spiller og synger nyere og ældre danske sange. Den Unikke Trio gav adventskoncert i Spjellerup kirke sidste år. Det var en forrygende god koncert, hvor vi som publikum oplevede stor musikalitet og stor glæde ved musikken. Den Unikke Trio er virkeligt et genhør værd. 16