December 2014/Januar/Februar 2015 13. årgang nr. 1 NØRREMARKSKIRKEN VEJLE
Diakoni er en befaling fra Jesus Kristus. Som han selv gjorde, befaler han os at være menneske sammen med andre mennesker på godt og ondt, i lys og mørke, i sorg og glæde. Og det er livet om at gøre! Sigrid Horsholt Pedersen Kirkekontor: Moldevej 1 Tlf. 75 82 87 71 Kordegn Bente Munk Træffes mandag onsdag kl. 10-13, torsdag kl. 10-13 og kl. 16-18 Fredag lukket bemu@km.dk www.noerremarkskirken.dk Præster: Sognepræst, Kirkebogsførende Tove Bjørn Jensen Nørre Allé 21, 7100 Vejle Tlf. 23 30 82 87 / 75 82 05 28 Træffes efter aftale. Fri fredag tbje@km.dk P.t. sygemeldt Midlertidig sognepræst Lisbeth Frøkiær lifr@km.dk Sognepræst Henrik Skoven Vedelsgade 95, 2., 7100 Vejle Tlf. 23 30 82 43 / 75 82 87 71 Træffes efter aftale hns@km.dk Kirketjener Træffes i kirken på tlf. 23 30 64 96 / 75 82 87 71 tirsdag-fredag kl. 9.00-12.00 Kirketjenere: Tanja Heeddegaard Hanne Østerkjærhus Kirkepedeller: Erik Heeddegaard Jens Ole Pedersen Organist Merete Karkov Barselsorlov Kontakt kirkekontoret KORLEDER Anne Louise Krogh - Tlf. 20 77 99 82 annelouise@noerre.dk anlk@km.dk Kirkesanger Kirkesanger Sejer Kristensen kirke- og kulturmedarbejder Søren Kjærgård Jensen Tlf. 23 30 83 64 skje@km.dk Ungdomscentret Moldevej 1 B, tlf. 75 83 16 61 Hvad gør man ved Fødsel - anmeldes af jordemoderen. Er forældrene ikke gift, kan Omsorgsog ansvarserklæring afgives på www.borger.dk Dåb - aftales på kirkekontoret i god tid. Kirkekon toret skal have barnets navn oplyst, samt navn og adresse på mindst 2 og højst 5 faddere. Inden dåben kontaktes man af præsten. Navngivning/ændring - sker på www.borger.dk Konfirmation I 2015 er der konfirmation Store Bededag den 1. maj og søndag den 3. maj. Bryllup - aftales på kirkekontoret. På kommu nens borgmesterkontor får man udstedt en prøvelsesattest, der sammen med dåbsattester afleveres på kirkekontoret. I god tid inden brylluppet kontakte s man af præsten. Dødsfald og begravelse/bisættelse Dødsfald meddeles inden 2 dage på www. borger.dk eller ved henvendelse til bedemand. Menighedsrådet Dagsorden og referat fra menigheds rådets møder, herunder datoer for kommende møder, ophænges på kirkens opslagstavle. Udgiver: Menighedsrådet. Redaktion: Bente Munk (ansv.), Henrik Skoven og Bodil Bach Henriksen. Bladet uddeles af KFUM&KFUK, Vejle. Deadline for bidrag til næste kirkeblad er den 14. januar 2015. Forsidefoto: "Svampe i skoven", efterår 2014 Foto: Bodil Elholm Munk 2
Alting har en tid... Alting har en tid, for alt hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt (Præd. Bog 3,1). Min arbejdstid i Nørremarks kirken er snart slut. Begyndelsen var januar 1993, hvor jeg i en moden alder blev ordineret og indsat som præst ved Nørremarkskirken og Hornstrup Kirke. Først stod jeg i lære som konfirmandlærer i 79-82, hvor lysten til præstejobbet spirede. I mellemtiden tog jeg ud i den vide verden for at møde andre mennesker og folkeslag for siden at fortælle det til børn og unge. Og jeg gik ind i virkelighedens verden via Kirkens Korshær for at erfare, at dem vi kalder de svage ofte er stærke mennesker med humor og hjertevarme. Det gav indsigt i det enkelte menneskes værdighed og blev en spore for arbejdet med diakoni. Sangeren Lars Lilholt har skrevet en sang med udgangspunkt i teksten Alting har en tid, der beskriver noget almenmenneskeligt, som derfor også gælder for os, der mødes i sogn og kirke: Der er en tid til at tale, en tid til at tie, en tid til at græde over en vi ku li, der er en tid mest til latter, når venskab fornys, jeg tror, at vi er her for at tænde lys for hinanden. Der har været en tid for det spændende og for det svære i arbejde og samarbejde, og der har været en tid for leg, latter, samvær, fantasi og meningsudveksling og ikke mindst for at tænde lys for hinanden. TAK, og atter tak! er det, der fylder i tilbageblik. En stor taknemlighed og glæde med et strejf af vemod. TAK til mennesker i sognet, som jeg har haft samarbejde, nærhed eller berøring med ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, på skoler og institutioner, med børn, unge, voksne og ældre, med glade og sørgende, stille og talende, med frivillige i småt og stort, skiftende menighedsråd og udvalg, med den trofaste menighed til enhver tid og mange gode medarbejdere og præstekolleger. Det er en rigdom at have mødt så mange forskellige mennesker. TAK for tillid, tålmodighed og trofasthed! Nørremarkskirken har fra første færd været en åben og rummelig kirke med gudstjenesten som dens hjerteslag og mange givende tiltag. En kirke fyldt med liv! Det har været fantastisk at være en del af. Et kirkerum med den buede væg og de levende sten, lysene over døbefonten og det runde vindue som tegn på forbindelsen mellem himmel og jord. Hvor Gud kom ned som et menneskebarn den første jul for at være menneske blandt os mennesker. Han går ind i vores historie, både når den er lys og lykkelig og mørk og uudholdelig, og han har lovet, at en dag må vi gå på stigen fra jord til himmel. Den gyldne altervæg med flammer, tårer, dråber og ildtunger fik jeg heldigvis med. Den har fået mig til at løfte hovedet hver gang, jeg går ind i kirken som et kig ind i Paradis. Et rum, hvor livets kilde flyder ved dåben, og lyset skinner i mørket ved alterbordet. Hvor skibet sejler på de vilde bølger og det blikstille hav, når ordet forkyndes fra prædikestolen. Og midt i det hele: en favnende Kristus, der spreder sin kærlighed til alle sider. TAK for den opgave, jeg blev betroet: at give Guds kærlighed videre i ord og handling. Jeg tror, at vi er her for at tænde lys for hinanden. Sigrid Horsholt Pedersen 3
Tove Bjørn Jensen er desværre sygemeldt fra Nørremarkskirken Under Tove Bjørn Jensens sygefravær er Lisbeth Frøkiær ansat som midlertidig sognepræst i Nørremarks Pastorat i perioden 15. oktober til 31. januar 2015. Velkommen til Lisbeth som vi ser frem til at samarbejde med. Sognepræst Lisbeth Frøkiær På menighedsrådets vegne - Lene Husted Mød Nørremarkskirken på hjemmesiden www.noerremarkskirken.dk og på facebook Man kan også få direkte besked om udvalgte arrangementer i Nørremarkskirken. Send en besked til skje@km.dk, og du vil komme på maillisten. SLAP A - Kvindegruppe ved Nørremarkskirken er venner med kvindegruppe i Ntoma, Tanzania Slap A' gruppen er en studiekreds for kvinder, som mødes ca. hver 2. onsdag kl. 15-16.30 i kirken, eller hvor vi har sat hinanden stævne. Vi beskæftiger os med aktuelle emner, diskuterer bøger, besøger udstillinger, ser film m.m. Siden 2000 har vi samlet ind til kvindegruppen Bethania i Ntoma. Vi tjener penge ved at bage til kirkens sogneaftner, hvor kaffe med brød koster 25 kr. Det er blevet til mange penge, som bl.a. bruges til kursus for kvinder om samfundsfag/ rettigheder, familieomsorg, økonomi, sundhedsspørgsmål Hiv/Aids & Malaria, ernæring, husdyrhold, landbrug, køkkenhave, gedeprojekt, træplantning m.m. Vi prøver at bevare kontakten med gruppen, men det er ikke let. Vi har ikke samme sprog, de har ikke mail, men er afhængige af hjælp fra andre. Vil du vide mere om Slap A kontakt Annelise Dahl tlf. 75838525 eller Anny Jespersen tlf. 26296079 Folder om kvindearbejdet i Ntoma & Ntoma-Nyhedsbrev: Se kirkens hjemmeside eller find dem i kirkens forgang. 4
Torsdag den 27. november kl. 14.30 SANGE OG MUSIK TIL ADVENTSTIDEN Kom-sammen-eftermiddag med Trio confetti, Vejle Trio confetti består af Yrsa Dam-Telén, klaver, Anne Marie Storm, fløjte og Svend Poulsen, violin, der alle er engagerede musikere og undervisere. Denne eftermiddag vil de spille forskellige numre for os og samtidigt spille op til fællessang. Kaffebord á 25 kr. Søndag den 30. november kl. 11.30 15.00 JULESTUE JULE- OG ADVENTSTIDEN kan du indlede i De grønne Pigespejderes Julestue i Nørremarkskirkens Ungdomscenter Der bydes bl.a. på: Æbleskiver, risengrød, frikadeller m. rødkål og rugbrød, kaffe, te og saft, alt til rimelig pris. Mulighed for at købe færdiglavede adventskranse, dekorationer og kirkegårdskranse eller lav din egen adventskrans eller dekoration i juleværkstedet. Prøv også lykke med amerikansk lotteri eller byd på tingene i loppehjørnet. Vi modtager også bestilling på hjemmebagte julesmåkager: Brunkager, vaniljekranse og jødekager. Pris: 40 kr. for 350 g. Småkagedåser kan afleveres i kirkens forhal fra søndag den 23. november til onsdag den 26. november. Sæt en seddel med navn på og skriv, hvilken slags småkage, der skal i dåsen. Småkager kan også bestilles på tlf. 7583 4194. Kagerne kan afhentes den 30. november. De grønne Pigespejdere Mandag den 1. december kl. 19.00 JULEFRED OG HARMONI JULEKONCERT med KOLDING KAMMERKOR Kolding Kammerkor er et blandet kor bestående af ca. 30 sangere og dirigeres af Dennis Bang Fick. Koncerten byder på både nye og gamle toner. Fra programmet kan f.eks. nævnes: Ave Maria, Dejlig er den himmel blå, O magnum mysterium, Deck the hall with boughs of holly, Peters jul.. Kom og nyd koncerten med et dynamisk kor, der er i stadig bevægelse mod nye musikalske oplevelser. Alle er velkomne, og der er gratis adgang til koncerten. Stjernestund Et tilbud til børnefamilier! 2. torsdag i måneden kl. 17 - ca. 18.15: 11. december 8. januar 5. februar Vi begynder i kirken med bibelfortælling, sang og besøg af Snapper. Derefter hygge og fællesspisning i Ungdomscenteret. Måltidet koster 25 kr. for voksne, børn gratis. OBS! DEN 11. december kl. 17.00: Speciel Julestjernestund med julekoncert v. Spirerne Børnekoret Pigekoret. Vi begynder med julekoncert i kirken, hvorefter vi og korene hygger os med at spise risengrød sammen i ungdomscentret. Vi regner med at slutte ca. kl. 19. Torsdag den 11. december kl. 17.00 JULEKONCERT med Nørremarkskirkens Spire-, Børne- og Pigekor Der er garanti for julelys i øregangen! Dirigent: Anne Louise Krogh. Gratis adgang Onsdag den 17. december kl. 19.30 MIN BARNDOMS DECEMBER Sangaften med Kirsten Mosbæk Undervejs bydes på en forfriskning á 20 kr. 5
Søndag den 28. december kl. 14.30 JULETRÆSFEST FOR BØRN OG VOKSNE I kirken står det store juletræ pyntet og klar og venter på, at vi får begyndt. Først går alle rundt om træet og synger julesalmer. Derefter er der sanglege for børn og barnlige sjæle sammen med nissefar og nissebørnene. Efter aktiviteterne om træet bydes der på kage, juice, kaffe og til slut en lille julehistorie. Der er godteposer til børnene. Pris 25 kr./voksne og 15 kr./børn. Tilmelding ikke nødvendig. Velkommen! Torsdag den 15. januar kl. 19.30 Temaaften: Noget på hjerte 34 ÅR MED BØRN OG UNGE PÅ NØRREMARKEN Ved Leif Hansen, leder af Nørremarkens Fritidscenter Leif Hansen vil i dette foredrag fortælle noget om, hvad det har betydet for ham at bo og arbejde på Nørremarken hvilke værdier han har fundet og hvad det har betydet for hans arbejdsliv og hans virke som leder af Nørremarkens Fritidscenter igennem 34 år. Hovedfokus vil naturligvis være på børn og unge, men derudover vil Leif Hansen komme ind på de visioner og dermed missioner, som han synes er vigtige for det fremtidige samarbejde, og for at andre får øjnene op for, at Nørremarken ER et dejligt sted at bo og arbejde. Kaffebord á 25 kr. Onsdag den 21. januar kl. 19.30 "LIV" SANGAFTEN med Knud Aage Bærenholdt Undervejs bydes på en forfriskning á 20 kr. Torsdag den 29. januar kl. 14.30 SELMA LAGERLÖF Kom-sammen-eftermiddag med sognepræst Bente Hjul Johannessen Selma Lagerlöf, den store svenske fortæller og forfatter, var den første kvinde, der modtog Nobelprisen i litteratur. Hun er især kendt for sine store romaner, bl.a. Gøsta Berlings Saga og Jerusalem. Men hun har også skrevet et væld af kortere fortællinger og legender. Denne eftermiddag vil Bente Hjul Johannessen genfortælle nogle af hendes mindre kendte fortællinger. Kaffebord á 25 kr. Søndag den 1. februar kl. 19.00 ET BRAG AF EN GOSPELKONCERT Rosborg Gymnasiums kor og orkester besøger Nørremarkskirken Energisk pågående swingende nutidig gospelmusik, beskriver vel bedst dette års musikalske projekt på Rosborg Gymnasium og HF. Der vil ved koncerten blive spillet en række nyere gospelklassikere af f.eks. Kirk Franklin, Kurt Carr og Martha Munizzi samt et genhør med den traditionelle gospel. Ved koncerten deltager Rosborgs kor på ca. 50 sangere med solister samt orkester med blæsergruppe. Orkester og kor ledes af Trine Feijer og Per Bhutho. Der er gratis adgang til koncerten Tirsdag den 3. februar kl. 19.30 Temaaften: Noget på hjerte BAG HAVET ET LIV I DANMARK MED PALÆSTINA I HJERTET Ved Raeka Maoued, projektkoordinator Raeka Maoued er dansk palæstinenser, hun er født i en flygtningelejr i Libanon, men har boet i Danmark i 28 år, er uddannet pædagog, har tre børn, arbejder og elsker naturen og brænder for Nørremarken. Ved aftenens foredrag vil hun vise filmen Bag havet, som er baseret på hendes liv i Danmark fra hun som 13-årig kom til landet fra det krigshærgede Libanon sammen med sine forældre og 5 søskende. Bag havet handler om viljestyrke, mod og foranderlighed. Om at løbe langs Vejle Fjord. Og om hvordan Raekas liv tilfældigvis kom til at udfolde sig i Danmark som en 6
blandt mange skæbneberetninger fra det palæstinensiske folks historie et liv i Danmark med Palæstina i hjertet. Udover filmen, vil Raeka holde et kort oplæg og svare på spørgsmål. Bag havet blev produceret i 2009 for det aarhusianske OPGANG2 TURNÉTEA- TER Søren Marcussen i samarbejde med Fokus Film. Kaffebord á 25 kr. Onsdag den 18. februar kl. 19.30 Mit liv i skole, kirke og missionshus Sangaften med Anny Jespersen Undervejs bydes på en forfriskning á 20 kr. Torsdag den 26. februar kl. 14.30 FAMILIELIV I DET MODERNE KINA Kom-sammen-eftermiddag med tidl. højskoleforstander Annemarie Morris, Løgumkloster I sit foredrag vil Annemarie Morris fortælle om familieliv i Kina, om det tætte sammenhold og omsorg for familien, og om omsorgen for næsten i et samfund, hvor man ikke kan forvente at staten tager over på samme måde som i Danmark. Med to sønner, der er gift ind i kinesiske familier, har Annemarie Morris fået et enestående indblik i moderne kinesisk familieliv, og gennem undervisning af kinesere på Rødding højskole har hun holdt sig opdateret på kinesiske forhold. Foredraget vil desuden indeholde nogle overvejelser over, hvad vi kan lære af kineserne, og hvor vi skal være glade for, at det danske samfund er anderledes. Kaffebord á 25 kr. JULEHJÆLP fra Nørremarkskirken Torsdag den 4. december kl. 15-17 kan du møde op i kirken og udfylde ansøgningsskemaet til julehjælp. Kirken byder på kaffe, saft, æbleskiver og juleknas. Du vil møde personer fra menighedsrådet samt Kirke- og kulturmedarbejderen, Søren. SORGGRUPPE i NØRREMARKSKIRKEN Et tab er altid så slemt, som det opleves! Mange efterladte oplever, at andre ikke ved, hvordan de har det, hvis de ikke selv har prøvet at miste. Derfor kan der være trøst, lindring og opmuntring i at mødes og tale med andre, som har erfaringen af tab i nær erindring. En ny sorggruppe starter op onsdag d. 25. februar kl. 15.30 17. Gruppen mødes derefter hver anden onsdag i ulige uger 7 gange med max. 8 voksne personer, mænd såvel som kvinder. Der er naturligvis tavshedspligt for dem, der er med, så man frit kan åbne sig. Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage, f.eks. om man kommer i kirken eller ej. Alle, der har mistet en nærtstående, er velkommen! Hver gang har en overskrift, så man kan være lidt forberedt på samtalens indhold, og der serveres kaffe/te, vand og frugt. Gruppen varetages af sognepræst Sigrid Horsholt Pedersen, bistået af et par frivillige, der har indsigt i omsorgen for andre mennesker. Vi lægger vægt på, at sorggruppen er et trygt og rart rum, hvor vi støtter og lytter til hinanden. Nærmere information kan fås hos sognepræst Sigrid Horsholt, tlf. 29653765, shp@km.dk hvortil tilmelding kan ske senest en uge før start. KIRKE i TIDEN TIL TIDEN? Dette er temaet for Kirkehøjskolen i Vejle Provstis program i 1. halvår 2015. Se nærmere på: www.vejle.provsti.dk 7
At være kirke i et multietnisk samfund Nørremarkskirken havde et arrangement den 22. oktober, hvor ovenstående emne blev taget op. Vi bor i et sogn hvor ca. 40% af beboerne ikke er medlemmer af folkekirken, enten fordi de tilhører en anden tro eller en anden kirkeretning. Der er nogle, som har dannet deres egne migrantmenigheder, andre hører til den katolske tro og kommer i den katolske kirke, og ca. 25% tilhører islam og kommer i moskeen. Så der er ingen tvivl om, at vi bor i et multietnisk og religiøst sogn, og det må give grund til overvejelse: Kan vi mødes og drøfte vores forskellige måder at leve vores liv på og praktisere vores tro. En fremmed er én du ikke har mødt Så længe vi ikke har mødt hinanden, kan vi have mange fordomme og forestillinger. Der har tidligere været taget nogle initiativer til at mødes på tværs. Det bedste var, hvor præsterne og en arabisk pige hver især fortalte om traditioner, det var en god oplevelse. Da muhammedkrisen kom, blev ting sværere, dog holdt en imam og præst en fælles bøn for fred i både kirken og moskeen. Vores sognepræst Tove Bjørn Jensen har også kontakt til migrantmenigheder og internationale gudstjenester. Det er lidt sværere at finde et mødeforum for islam og kristendom. I Ugeavisen samme dag, hvor mødet blev holdt, var der en artikel om en ny forening, som vil bygge bro mellem unge fra forskellige kulturer. Foreningen er startet af Vali Sana og hedder Nej til splittelse. Han er bekymret over, at alle muslimer bliver sammenlignet med islamisme, som han tager stor afstand fra, det er meget langt fra, hvad islam er. Dette initiativ er taget i forhold til unge. Kunne vi som kirke starte et samtaleforum op, blandt ledere eller andre, som gerne ville bygge bro mellem grupperne i vores sogn? Er det muligt at have fælles bøn for fred i verden? Kan vi holde en stor religiøs kulturfest på Nørremarken? Vi har et glimrende samarbejde med Kaans pizza til vores markedsdag, kunne dette gode samarbejde udbygges? Hvis du brænder for noget, der kunne ske i denne sammenhæng, så kontakt kirkekontoret. Bodil Bach Henriksen Stadig behov for støtte gennem SUN Den 19. oktober 2014 var der generalforsamling i SUN: Foreningen til Støtte for Udsmykning i Nørremarkskirken. Her blev foreningens bestyrelse opfordret til at minde læserne af Kirkebladet om, at der stadig er behov for midler i forbindelse med kirkens udsmykning. Foreningens formål blev ved en ekstraordinær generalforsamling i januar 2014 udvidet, så der nu også samles penge ind til de behov, der er opstået efter at selve udsmykningen blev afsluttet. Det gælder f. eks. hjælp til ekstra belysning og tekniske hjælpemidler i kirkerummet. Derfor opfordres der til - Medlemsskab af SUN. Årskontingent 100 kr. Tilmelding på Kirkekontoret. - Støtte indsamlingen gennem køb af SUNs salgsting: Spansk rød- og hvidvin, plakat med Peter Brandes motiv fra vinflaskerne, gyldne mursten (kan ses i menighedssalen), grafisk tryk af Peter Brandes (kan ses i kirkens forgang), brevkort og kunstkort med motiver fra udsmykningen. Og det ske ved henvendelse til Kirkekontoret. - Opfordre grupper (menighedsråd, studiekredse, kunst- og litteraturgrupper og lign.) til at besøge kirken for en guidet fremvisning af udsmykningen. Senest har SUN bidraget med ca. 40.000 kr. til bedre belysning i kirkerummet bl.a. ved døbefonten og spot på Peter Brandes tre motiver af Sædemanden på kirkerummets bagvæg. Derfor siger vi tak for fortsat støtte gennem SUNs indsamling, der er brug for den! Mogens Nielsen Formand for SUNs bestyrelse 8
Jul i fællesskab Jul i Fællesskab er en invitation til alle om at fejre julen i et trygt og varmt fællesskab. Vi holder Juleaften og 1. juledag i Vejle Missionshus, Olgasvej 14, og man kan deltage i det ene eller begge arrangementer. Jul i Fællesskab arrangeres af Vejles fire Bykirker Sct. Nicolai, Vor Frelsers, Sct. Johannes og Nørremarkskirken. Programmet for arrangementerne vil blive lagt frem i kirkerne i begyndelsen af november måned. Tilmelding og betaling kan ske på de fire kirkekontorer senest torsdag den 18. december. Man kan deltage for 25 kr. pr arrangement. (Børn under 15 år er gratis). Farvel til Sigrid! Her, hvor Sigrid Horsholt Pedersen holder som præst ved Nørremarkskirken, vil jeg gerne lige skrive et par linjer om min kære kollega. Det er svært at forestille sig Nørremarks kirken uden Sigrid. Hun har jo nærmest været her altid. Hun blev præst her tilbage i 1993, men lang tid før det underviste hun konfirmander sammen med Knud Pedersen og Flemming Christensen, som var sognepræster ved kirken dengang Sigrid har i den grad været en vigtig del af det, som Nørremarkskirken har stået for. Hun har haft en evne til at gøre hver eneste søndag til noget særligt. Ofte er det sådan, at de gudstjenester, som Sigrid har haft ansvaret for, er endt med at blive festgudstjenester. Der har været mange mennesker involveret, og det har gjort, at menigheden er kommet til at føle et medansvar for kirken. Sigrid har gennem hele sin præstetid forsøgt at nyudvikle og eksperimentere. Det var været vigtigt for hende at tilbyde mange forskellige former for gudstjenester. Afrikagudstjeneste, diakoni-, stille-, meditation,- lystændings-, ungdoms-, konfirmand-, allehelgens-gudstjenester mm. I de snart 20 år jeg har arbejdet sammen med Sigrid her ved kirken, kan jeg næsten ikke huske en uge, hvor hun ikke har haft fuld drøn på. Hun har været en yderst flittig og arbejdsom præst, der virkelig har haft lyst til sit arbejde. Hun har ydet meget, men det har virket på os, som om hun gjort det med stor glæde. Hun har altid haft en stor berøringsflade og utallige kontakter med mennesker rundt omkring i alle afkroge af sognet. Sigrid slutter med manér. Det virker, som om hun stortrives og stadig har gåpåmodet som en ung præst. Men ung, det er hun altså ikke længere, selvom man ikke lige kan se det.. Henrik Skoven Invitation til afskedsgudstjeneste og reception Den 23. november 2014 har sognepræst Sigrid Horsholt Pedersen sidste gudstjeneste ved Nørremarkskirken. Sigrid har været præst i Nørremarkskirken i mange år og ydet en stor og meget respektfuld indsats, og præget kirkelivet ved Nørremarkskirken. Menighedsrådet vil gerne invitere alle interesserede til afskedsreception i mødesalen den 23. november kl.12.00. Alle er velkomne! På menighedsrådets vegne - Lene Husted 9
Afdelingsbestyrelsen træffes tirsdage i lige uger mellem kl. 19.00 og 20.00. Ibæk Strandvej 9 :: 7100 Vejle :: 7583 5155 www.ovelarsenas.dk Grafisk tryk af Peter Brandes VVS C. V. Christensen a s Ibæk Strandvej 1C, 7100 Vejle 75 82 00 77 DØGNVAGT: 75 83 66 33 Nørremarkens Bageri Nørremarkscentret 12 Telefon 75 82 44 54 Bestilling modtages på kransekage m.v. Købes ved henv. til Nørremarkskirkens kontor. Sponsoreret af SCA Packaging til fordel for kunstprojekt i Nørremarkskirken. Lejligheder (3 og 2 værelses) i trygge og rolige omgivelser med nye lukkede altaner, elevatorer og med god, egen parkering. Pension tilbydes fra professionelt køkken også for dine gæster og private arrangementer. Værelser til dine overnattende gæster. Aviser i læsestue, biblioteksservice m.v. Moldevej 3, 7100 Vejle, Tlf. 75 82 07 09 (mellem kl. 11 og 12, onsdag kl. 16-17) Se også www.vejle-bolig.com mere end en bolig Kollektivhuset Nørrevænget Nærmere dig ISO9001-certificeret Ella Sinding 10 Annette Clausen www.boesens.dk - www.archibald.dk 75 82 07 25 Vi svarer altid Simon Møller Simonsen Archibalds Begravelsesforretning Nørrebrogade 9-7100 Vejle Anders Buhl Pedersen 75 82 12 13 Vi svarer altid
Vi sørger for alt i forbindelse med en veltil rettelagt og stemningsfuld højtidelighed ved Deres kæres bisættelse eller begravelse. Alle aftaler kan træffes i Deres hjem. Tilknyttet Dansk Begravelsesopsparing. Amtets Begravelsesforretning Susanne & Hans Boesen Amtets Døgnvagt Begravelsesforretning alle ugens 7 dage Vi sørger for alt i forbindelse med en veltil & rettelagt Hans efter og stemningsfuld Boesen aftale højtidelighed Susanne Træffes ved Deres kæres bisættelse eller begravelse. Alle aftaler kan træffes i Deres hjem. Vardevej Vi sørger for 31 alt & i forbindelse Fredericiavej med en 89 veltil rettelagt og Tilknyttet Dansk Begravelsesopsparing. 7100 stemningsfuld Vejle højtidelighed ved Deres kæres bisættelse eller begravelse. Døgnvagt alle ugens 7 dage Træffes efter aftale Alle aftaler kan træffes i Deres hjem. Tilknyttet tlf. Dansk 7582 Begravelsesopsparing. 2455 Vardevej 31 & Fredericiavej 89 7100 Vejle info@bedemandboesen.dk Døgnvagt tlf. 7582 alle 2455 ugens 7 dage www.amtetsbegravelsesforretning.dk Træffes efter aftale www.amtetsbegravelsesforretning.dk Susanne & Hans Boesen info@bedemandboesen.dk www.amtetsbegravelsesforretning.dk Vardevej 31 & Fredericiavej 89 Susanne & Hans Boesen Susanne & Hans Boesen r alt vi sørger for alt vi sørger for alt 7100 Vejle tlf. 7582 2455 info@bedemandboesen.dk www.amtetsbegravelsesforretning.dk Langelinie 14 7100 Vejle Fax 7583 7862 moerk@mail.dk din bolig vort speciale Treschowsgade 4 7100 Vejle Tel. 79 43 25 00 Mindegade 17A 7100 Vejle Tlf. 75 82 77 00 www.aabvejle.dk EL-INSTALLATIONSFIRMA MED MANGE ÅRS ERFARING OG EKSPERTISE Vi har mange års erfaring i at varetage hele Vi forløbet har mange omkring års erfaring et dødsfald. Vi i at svarer varetage altid hele på 75 forløbet 72 36 46 omkring For Vejle et dødsfald. og opland Bente Vi svarer Lorenzen altid og på Connie 75 72 Langvad 36 46 For Grejsdalsvej Vejle og opland 265-7100 Vejle Bente Læs Lorenzen mere på & www.grbf.dk Connie Langvad Grejsdalsvej 265 7100 Vejle Læs mere på www.grbf.dk Bliv medlem af SUN - Foreningen til Støtte for Udsmykning i Nørremarkskirken Årligt kontingent 100,00 kr. som indbetales til NORDEA: Reg. nr. 2630. Konto nr. 349 412 4288 Køb god spansk vin og støt sun 1 fl. 75 kr. 2 fl. 180 kr. 6 fl. 300 kr. ADRESSE Horsensvej 68 7100 Vejle TELEFON 7583 2822 FAX 7582 9220 E-MAIL karin@vejleelservice.dk Vald. Poulsensvej 4. 7100 Vejle Tel. 75 82 08 33. Fax 75 72 13 26 E-mail: hotel@hotel-hedegaarden.dk www.hotel-hedegaarden.dk 11
Gudstjenester NØRREMARKSKIRKEN NOVEMBER 23. nov. kl. 10.30 Sigrid Horsholt Pedersen Afskedsgudstjeneste * Børnekirke 30. nov. kl. 10.30 Henrik Skoven 1. søndag i advent 30. nov. kl. 14.00 Henrik Skoven Familiegudstjeneste DECEMBER 4. dec. kl. 9.00 Lisbeth Frøkiær Morgensang 7. dec. kl. 10.30 Henrik Skoven 2. søndag i advent * Børnekirke 14. dec. kl. 10.30 Henrik Skoven 3. søndag i advent 21. dec. kl. 10.30 Lisbeth Frøkiær 4. søndag i advent 24. dec. kl. 10.30 Henrik Skoven Familiegudstjeneste 24. dec. kl. 14.30 Henrik Skoven Juleaften 24. dec. kl. 16.00 Lisbeth Frøkiær Juleaften 25. dec. kl. 10.30 Henrik Skoven Juledag 26. dec. kl. 10.30 Lisbeth Frøkiær 2. juledag 28. dec. INGEN gudstjeneste 31. dec. kl. 15.30 Henrik Skoven Nytårsaften JANUAR 1. jan. INGEN gudstjeneste 4. jan. kl. 10.30 Lisbeth Frøkiær Helligtrekongers søndag 8. jan. kl. 9.00 Henrik Skoven Morgensang 11. jan. kl. 10.30 Lisbeth Frøkiær 1. søn. efter helligtrekonger 18. jan. kl. 10.30 Henrik Skoven 2. søn. efter helligtrekonger 25. jan. kl. 10.30 Henrik Skoven 3. søn. efter helligtrekonger * Børnekirke FEBRUAR 1. febr. kl. 10.30 Lisbeth Frøkiær 4. søn. efter helligtrekonger 5. febr. kl. 9.00 Tove Bjørn Jensen Morgensang 8. febr. kl. 10.30 Tove Bjørn Jensen Sidste s. eft. helligtrekonger 15. febr. kl. 10.30 Henrik Skoven Septuagesima Fastelavnsgudstjeneste 22. febr. kl. 10.30 Tove Bjørn Jensen Seksagesima * Børnekirke marts 1. marts kl. 10.30 Henrik Skoven Rytmisk gudstjeneste * Særligt program for børn i konfirmandstuen under prædiken. Ved øvrige gudstjenester er der legemulighed for børnene under prædiken. Taxakørsel til Nørremarkskirkens gudstjenester kan bestilles på kirkens kontor, tlf. 75 82 87 71, til søndagsgudstjenester senest torsdag kl. 17.00. Pris: 10 kr., som lægges i indsamlingsbøssen.