Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange læsere har MetroXpress på en gennemsnitlig hverdag blandt gruppen af 15-19-årige? Hvor stor en andel af MetroXpress læsere tilhører gruppen af 15-19-årige? Hvor meget er gruppen af 15-19-årige under-/overrepræsenteret som læsere i forhold til den gennemsnitlige dansker? Øvelse B) Biograf. I denne øvelse vil vi se på, hvor ofte forskellige grupper går i biografen. Vi vil opdele vores analyse i aldersgrupperne 12-24 år, 25-39 år, 40-59 år og 60+ år, som vi samtidigt hver især vil undersøge indenfor de geografiske områder København/Frederiksberg, det øvrige hovedstadsområde, by-provinskommuner og land-provinskommuner. Undersøg, i hvilket omfang de forskellige grupper frekventerer de danske biografer læg her mærke til, hvordan biograf-forbruget varierer mellem de forskellige grupper. Øvelse C) Landsdækkende aviser eller hvad? Undersøg for én overordnet målgruppe bestående af kvinder i alderen fra 20 år og opefter, hvordan dækningen af hverdagsudgaverne af Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende ser ud i henholdsvis hovedstadsområdet og provinsen. Hvad er de respektive dækningstal af aviserne i henholdsvis hovedstaden og provinsen? Hvad er de tre avisers respektive dækningstal set for hele landet igen indenfor målgruppen af kvinder på 20 år og opefter? Hvad er de tre avisers samlede dækningstal for hele landet altså dækningen for de tre aviser set under ét (indenfor målgruppen af kvinder på 20 år og opefter)? Jyllands-Posten er altså den mest læste avis men er det også den af aviserne, der dækker bredest på tværs af geografi? Hvorfor/hvorfor ikke?
Øvelse D) Både i pose og i sæk. I denne øvelse indgår kun hverdagsudgaverne i 2005 af følgende aviser: Berlingske Tidende, BT, Børsen, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, MetroXpress, Politiken og Urban. Hvis man på en tilfældig hverdag læser Børsen, hvilke to aviser er der så størst tendens til, at man også læser? Hvor mange af Børsens læsere går igen hos disse to aviser? Hvor stor en andel af Børsens læsere er der tale om går igen hos de to aviser? Hvis jeg derimod læser Jyllands-Posten, hvilken avis er jeg så mest tilbøjelig til at supplere med og hvor mange læsere gør det på en normal hverdag? Hvilken avis er Jyllands-Postens læsere derimod mindst tilbøjelige til at supplere med og hvor mange gør det på en normal hverdag? Hvilke to aviser er der i det hele taget størst tendens til at kombinere læsningen af og hvor mange læsere gør det? Øvelse E) Regionale dagblade og deres dækning i lokalområdet. Undersøg for 2005 følgende dagblades dækning henholdsvis hverdage og søndage i deres respektive lokalområder: Berlingske Tidende i Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt. Fyens Stiftstidende i Fyns Amt. JydskeVestkysten i Ribe og Sønderjyllands amter. NORDJYSKE Stiftstidende i Nordjyllands Amt. Århus Stiftstidende i Århus Amt. Tilføj til sidst også Søndagsavisen (Total). Hvilke 3 af disse aviser har bedst fat i sit lokalområde i hverdagene (opgiv prioriteret)? Og hvilke 3 om søndagen (opgiv prioriteret)? Hvilke 3 af aviserne er (målt for hverdagene) de mest entydige lokalaviser altså hvilke finder mest entydigt sine læsere indenfor sit lokalområde? Tag nu udgangspunkt i Fyens Stiftstidendes dækning indenfor Fyns Amt. Hvor stor er avisens gennemsnitlige, daglige dækningsprocent målt for hele ugen, altså uden at skele til om det er hverdag eller søndag? Og endelig, hvor mange fynske læsere har Fyens Stifstidende i løbet af en hel uge?
Øvelse F) Signifikansudregning i Index Danmark. (Laves først efter statistik-timen) Undersøg Se og Hørs dækning i 2004 blandt mænd og kvinder. Hvor stor en andel af mændene læser bladet i en gennemsnitlig uge? Hvor stor en andel af kvinderne? Er der signifikant forskel? Hvordan ser det tilsvarende ud for 2005? Er der signifikant forskel mellem kønnene? Øvelse G) Uddeling af årets Trofast. Hvilket af de 11 store ugeblade havde den mest trofaste læserskare i 2005? Hermed menes den læserskare, der havde den største tendens til at vende tilbage og læse bladet uge efter uge henover hele året. Hvor mange udgaver af dette ugeblad vil en gennemsnitlig læser have læst i løbet af 2005? Hvor mange læsere vil have været i kontakt med Billed Bladet 5-10 gange i løbet af 2005? Og hvor mange vil have set mindst hvert andet nr. af Billed Bladet? For hver 100 danskere, der læste Billed Bladet i løbet af 2005, hvor mange var der så, som ikke læste Billed Bladet? Øvelse H) Læser man både søndagsavis(er) og ugeblad(e)? Hvor stort et sammenfald er der mellem læserne af dagbladenes søndagsaviser (her defineret som søndagsaviserne fra Berlingske Tidende, BT, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, NORDJYSKE Stiftstidende, Politiken og Århus Stiftstidende) på den ene side og de 11 store ugeblade på den anden side. Altså, spørgsmålet der ønskes svar på lyder helt præcist: I en tilfældig uge af 2005, hvor mange læste så både en søndagsavis og et ugeblad? Og hvor mange har læst mindst en af delene (søndagsavis eller ugeblad)?
Øvelse I) De unges avislæsning mere generelt. Vi vil i denne undersøgelse se på de unges avislæsning. Til dette formål inddeler vi i tre alderskategorier: Tweens i alderen 12-15 år, De gamle teenagere i alderen 16-19 år og De unge voksne i alderen 20-23 år. Undersøg deres læsning i hverdagene af BT, Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, MetroXpress og Politiken. Redegør for de mest påfaldende karakteristika, undersøgelsen afslører. Undersøg nu for hver af de tre undersøgte aldersgrupper: Hvis de fire gratisaviser (24Timer, MetroXpress, Nyhedsavisen og Urban) forsvandt, hvor mange ville så ikke længere have læst en eller anden (ikke nødvendigvis en af de seks ovennævnte) avis på en gennemsnitshverdag i 2007? Øvelse J) De foretrukne blandt de trykte medier. Hvilket af de 11 store ugeblade er det mest læste i aldersgruppen 60+? Hvor mange læsere har bladet indenfor aldersgruppen? Hvilket af ugebladene finder i størst grad sine læsere blandt de 12-29-årige? Hvor mange læsere har bladet indenfor aldersgruppen? Hvilket af ugebladene har bedst fat i de moderne-fællesskabsorienterede (Kompas Diagonal)? Hvor mange læsere har bladet indenfor dette segment? Undersøg i det følgende for hverdagsudgaverne af disse aviser: Berlingske Tidende, BT, Børsen, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, MetroXpress, Politiken og Urban. Hvilken avis var den mest læste blandt de 30-59-årige? Med hvor mange læsere? Var den samme avis den mest foretrukne blandt de 30-59-årige et år tidligere? Hvilken af aviserne finder den største andel af sine læsere blandt de højtuddannede med mere end 3 års uddannelse? Betyder det, at det er denne avis, der har flest højtuddannede læsere? Hvilken avis har det største antal arbejderlæsere (ufaglærte såvel som faglærte)? Hvordan så det ud et år tidligere, i 2004 hvilken avis havde da flest arbejderlæsere? Og hvor mange arbejderlæsere har denne avis således tabt på et år? Hvilken avis har flest højtlønnede (personlig indkomst på en ½ mio. kr. og derover) blandt sine læsere? Er det så samtidigt også den avis, der finder den største andel af sine læsere, blandt de højtlønnede?
Til resten af denne opgave vælger vi at kigge på disse magasiners læsning i 2006: Bazar, Bo Bedre, Costume, Euroman, Gaffa, Helse, Illustreret Videnskab, Motor, Samvirke, Sirene, Ud & Se, Woman, Hvilke to magasiner er generelt set de mest læste? Hos hvilket af livsstilssegmenterne (Kompas Diagonal) finder Helse i særlig grad sine læsere? Hvilket magasin har flest mandlige læsere? Er det samtidigt dette magasin, der har den største overvægt at mænd blandt sine læsere? Hvilket magasin finder i størst grad sine læsere blandt de moderne-individ-orienterede (Kompas Diagonal)? Hvilket magasin har flest læsere blandt de 12-29-årige? Hvilket magasin er højtlønnede (indtægt over 300.000kr.) kvinder mellem 20 og 40 år mest tilbøjelige til at læse? Hvilket magasin dækker bredest på tværs af livsstilssegmenter (Gallup Kompas Diagonal)? Øvelse K) Ned ad bakke. Undersøg hvilken af disse aviser, der har tabt flest læsere (i hverdagene) fra 2001 til 2004: Berlingske Tidende, BT, Børsen, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Information, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, NORDJYSKE Stiftstidende, Politiken og Århus Stiftstidende? Hvor mange læsere har avisen tabt på disse 3 år? Hvordan ser det tilsvarende ud for perioden 2001-2005 hvilken avis har da tabt fleste læsere, og hvor mange læsere har avisen tabt på disse 4 år? Hvilken avis har tabt den største andel af sine læsere fra 2001 til 2005? Hvad med perioden 2005-2006 ser vi da samme tendenser? Og hvem har klaret sig henholdsvis bedst og dårligst i denne periode?