Udkast. Miljøgodkendelse. af husdyrbrug. Per Bisgaard Præstevejen 196 9620 Aalestrup. Godkendelsesdato: xx. mdr. år

Udkast Miljøgodkendelse af husdyrbrug Per Bisgaard Præstevejen 196 9620 Aalestrup Godkendelsesdato: xx. mdr. år

Indholdsfortegnelse 1 Afgørelse... 3 2 Sammendrag... 4 3 Vilkår... 5 3.1 Generelle forhold...5 3.2 Anlæg...5 3.3 Arealer...7 3.4 Bedst tilgængelige teknik...7 3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol...8 4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 9 4.1 Generelle forhold...9 4.2 Anlæg...9 4.3 Arealer... 12 4.4 Bedst tilgængelige teknologi... 13 4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol... 14 5 Øvrige oplysninger... 15 5.1 Retsbeskyttelse... 15 5.2 Offentliggørelse... 15 5.3 Tilsynsmyndighed... 15 5.4 Klage og søgsmål... 15 5.5 Underretning... 15 6 Bilagsliste... 16 2

1 Afgørelse Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse efter 11 i husdyrbrugsloven til at udvide besætningen på husdyrbruget på Præstevejen 196, 9631 Gedsted. Bedriften har CVR nr. 21 22 03 37 (Per Bisgaard Korsvejen 102, Gedsted) med en besætning under CHR nr. 40 208 tilhørende lejer Ole Nannerup. Godkendelsen omfatter Godkendelsen omfatter udvidelse af husdyrholdet i forhold til det af Viborg Amt screenede i 2005 på Præstevejen 196, matr. nr. 21 a, Gedsted By, Gedsted. Samtlige arealer under denne ejendom og Korsvejen 102 indgår i denne godkendelse jfr. lovens 26 stk. 1. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Godkendelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Vurdering Vesthimmerlands Kommune vurderer, at udvidelsen af svinebruget fra 97,1 til 169,57 DE, ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte vilkår overholdes. Kommunen vurderer i øvrigt, at husdyrbruget kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse vurderes det derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og dyrearter. Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet og fundet tilfredsstillende i forhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 1 bilag 3. Vesthimmerlands Kommune D. xx.xx.2014 Flemming Andersen Teamleder 1 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1172 af 4.10.2013. 3

2 Sammendrag Viborg Amt screenede i 2005 et projekt med bygning af en ny smågrisestald og en årlig produktion på 17.500 smågrise (7,2 32 kg) og 360 slagtesvin syd for Præstevejen og afgjorde d. 14. 7. 2005 at det ikke krævede en VVM redegørelse. Per Bisgaard overtog ejendommen pr. 1. 9. 2009 og udlejede stalden. Ejeren søger nu om miljøgodkendelse til at udvide produktionen til at omfatte en årlig produktion på 25.000 smågrise (7,2 33 kg) og 1.365 slagtesvin (33 109 kg.). Der skal ikke foretages renoveringer af anlægget, der kræver godkendelse. Stalden udlejes til Ole Nannerup. Der er relativ lang afstand fra anlægget til nabobeboelse uden landbrugspligt, landsbyer og byzone ligesom følsom natur herunder habitatområder ligger langt fra anlægget. Alle arealerne under de 2 ejendomme, som Per Bisgaard ejer, bliver vurderet og godkendt i denne miljøgodkendelse. Det drejer sig om i alt 212,36 ha., som benyttes til udbringningsareal alle beliggende i nitratklasse III og i fosforklasse 0. Hele gødningsproduktionen fra Præstevejen 196 og gødningen fra 150 DE i kvæg på Korsvejen 102 tilføres arealerne. 4

3 Vilkår 3.1 Generelle forhold Årsproduktion - staldbelægning 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor. Dyr Gulvtype Årlig produktion Stipladser Vægt DE Smågrise Drænet gulv + spalter 50/50 25.000 3456 7,2-33 130,57 Slagtesvin Drænet gulv + spalter 33/67 1.365 250 33-109 39,01 Samlet 169,58 2. Den samlede produktion må ikke overstige 169,58 DE på årsplan. Inden for de 2 husdyrgrupper må der ske en afvigelse på 5 DE på årsplan under forudsætning af, at de maksimale DE ikke overskrides. 3.2 Anlæg Landskab 3. Der skal etableres en 3-rækket afskærmende beplantning på nord-, vest- og sydsiden af de 2 gyllebeholdere. Beplantningen skal bestå af de for egnen hjemmehørende buske og træer og skal vedligeholdes således at udgåede planter udskiftes med nye planter. Opbevaring af husdyrgødning og ensilage 4. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder til rådighed for husdyrbruget. Transport af husdyrgødning mv. 5. Transport af gylle skal ske ad rute, som fremgår af bilag 4. Lugt 6. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Støj 7. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier: 5

Mandag fredag 7 18 Lørdag 7-14 Mandag fredag 18 22 Lørdag 14 22 Søn- og helligdage 7 22 Alle dage 22 7 Støjgrænse 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Referencetidsrum (det mest støjbelastede tidsrum på X timer) 8 timer 1 time ½ time Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). 8. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Skadedyr 9. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 10. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter eller lignende på ejendommen efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma. Uheld eller risici 11. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til Alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette Tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommune Miljøafdeling 99 66 70 00. 12. Den udarbejdede beredskabsplan, der fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø, skal følges. Beredskabsplanen skal til enhver tid som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser på det eksterne miljø. 6

3.3 Arealer Udbringning og tør natur. 13. På egne og forpagtede arealer må der udbringes en gødningsmængde på maksimal 1,53 DE/ha. 14. På markerne 15-1, 21-1, 25-0, 28-0, 29,1, 60-0, 60,1 og 65-0 svarende til et areal på 38,6 ha skal der anvendes et kvægsædskifte, der ikke overstiger et udvaskningsindeks på 96 svarende til K 2. 15. På de øvrige arealer (173,8 ha) skal der anvendes et sædskifte, der svarer til K 4, og hvor udvaskningsindekset ikke overstiger 92. Overfladevand og grundvand 16. I sædskiftet skal der indgå 1 % efterafgrøder (beregnet ud fra efterafgrødegrundarealet) ud over det til enhver tid lovpligtige krav. 3.4 Bedst tilgængelige teknik Staldinventar- og drift 17. Staldgulvene skal til enhver tid søges holdt rene og tørre. 18. Efter tømning af hver sektion skal anlæg iblødsættes og vaskes grundigt med højtryksrenser. 19. Ventilations- og varmeanlæg skal rengøres jævnligt, således at de fungerer optimalt. 20. Gylleudslusning skal ske på hverdage i perioden 8.00 til 16.00. Hvis det er nødvendigt på andre tidspunkter skal det noteres i logbogen. Fodring 21. Den samlede foderration til smågrisene må i gennemsnit maksimalt indeholde 1,84 gram råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis. Ressourceforbrug 22. Bedriften skal gennemgås af energikonsulent 7 år efter, at der er meddelt godkendelse. De udarbejdede rapporter skal opbevares i 3 år og forevises kommunen på forlangende. 23. Der skal anvendes energisparepærer eller lysstofrør i driftsbygningerne. 7

3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 24. Dokumentation i form af foderanalyser, sædskifte- og gødningsplaner opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 25. Efterafgrøderne skal fremgå af gødningsplan og regnskab, der skal opbevares i 5 år til forevisning på kommunens forlangende. 26. Beholdere skal mindst en gang om året tømmes således at inspektion og vedligeholdelse kan udføres. Dato for inspektion, samt reparation skal angives i logbog. 27. Udslusning af gylle uden for de fastsatte tider skal noteres i logbog jfr. vilkår 20. 28. Foderplanen skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. 29. Beplantning i forbindelse med gyllebeholderen skal være etableret inden udgangen af 2014. 30. Afvigelser jfr. vilkår 2 skal noteres i logbogen med angivelse af dyregruppe, antal og periode. 8

4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Vesthimmerlands Kommune modtog den 24. juni 2014 en ansøgning om udvidelse af svinebesætningen fra 97,1 til 169,57 DE. Udvidelsen skal ske i de eksisterende bygning, og bygningerne bygges ikke om. Udvidelsen forklares med, at såvel smågrisene som slagtesvinene har en hurtigere vækst, og at stalden oprindeligt blev bygget til en større besætning. 4.1 Generelle forhold Miljøgodkendelsen meddeles til ejeren af ejendommen, Per Bisgaard, hvor lejer Ole Nannerup vil være ansvarlig for den daglige drift. Ændring i lejeforholdet skal straks meddeles Vesthimmerlands Kommune med oplysning om navn, adresse CVR. nr. og CHR nr. Det er ejerens ansvar, at lejer og evt. driftsmedarbejder er bekendt med indholdet af denne miljøgodkendelse og efterkommer de vilkår, som er fastsat. Der er åbnet op for en lille fleksibilitet i forhold til dyreholdets sammensætning. Det er således muligt at eksempelvis producere lidt flere slagtesvin i stalden under forudsætning af, at der produceres tilsvarende færre smågrise opgjort i dyreenheder. Evt. valg af denne mulighed noteres i logbogen med angivelse af dyregruppe, antal indsatte dyr og periode for opholdet i stalden. 4.2 Anlæg Beliggenhed Anlægget ligger i det åbne land forholdsvis frit og fladt terræn uden nævneværdig bevoksning omkring sig. Præstevejen deler anlægget, idet stalden ligger syd for denne langs med Korsholmvejen, hvor der mod øst er et læhegn på den modsatte side af vejen. Oprindeligt lå staldbygningerne nord for Præstevejen mellem stuehuset og gyllebeholder. I forbindelse med ændring af besætningen fra kvæg til svin blev disse driftsbygninger nedrevet, og svinestalden blev opført i 2006. Nu ligger gyllebeholderne så for sig selv vest for halmhus og Vesthimmerlands Kommune vurderer, at det landskabsmæssigt vil være godt for området, at der etableres afskærmende beplantning omkring gyllebeholderne. Dette fastholdes med vilkår. Nærmeste beboelsesejendom ligger syd for anlægget i en afstand på ca. 400. Lugtgenekriteriet for enkelt bolig er beregnet til 131 meter og er således overholdt med en god margen. For samlet bebyggelse er kriteriet beregnet til 233 meter og til byzone 415 meter. De faktiske afstande er opmålt til henholdsvis 1233 og 1282 meter. I en afstand af 725 meter ligger det nærmeste ammoniakfølsomme område i form af et overdrev i østsydøstlig retning. Nærmeste kategori 2 natur (større ammoniakfølsomme naturområder) ligger 3 km fra anlægget. Når denne form for natur ligger inden for Natura 2000 områder henføres den til kategori 1 natur. Afstanden hertil er ligeledes 3 km. Anlægget vil på ingen måde kunne påvirke den følsomme natur. De lovmæssige afstandskrav er overholdt jfr. nedenstående skema. 9

Afstandskrav (m) Afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 60 Almene vandforsyningsanlæg 50 >> 50 Vandløb, dræn og søer (stalde) 15 >>15 Vandløb, dræn og søer (gyllebeholder) 100 >100 Offentlige vej og privat fællesvej 15 15 Levnedsmiddelvirksomhed 25 >> 25 Beboelse på samme ejendom 15 60 Naboskel 30 40 Nabobeboelse 50 >> 50 Bygninger og opbevaringsanlæg Stalden er opført i 2006 og opvarmes ved halmfyr. Foderet opbevares i den nordlige del af bygningen i 4 indendørs siloer på hver 18 m 3. Ifølge BBR er stalden på 2228 m 2, opført i 2009, uden varmeinstallation og uden afledning af sanitært spildevand. Det skal bemærkes, at det er ejers ansvar at sikre sig, at oplysningerne i BBR er korrekte. For at reducere varmeforbruget er stierne til smågrisene overdækket. Halmen til fyret opbevares i halmhuset, hvilket vil reducere evt. røggener for omgivelserne. Bedriften producerer udelukkende gylle og vaskevand, som opbevares i de 2 gyllebeholdere på henholdsvis 2500 og 4000 m 3. De er opført i 1999 og 2006 og skal kontrolleres hvert 10. år. Den ældste er kontrolleret i 2008. Opbevaringskapaciteten vurderes til at være mere end et år og således tilfredsstillende. Begge gyllebeholdere er forsynet med naturligt flydelag eventuelt suppleret med lecanødder. Den store afstand til vandløb, søer og dræn gør, at der efter nugældende lovgivning ikke er krav om alarm til advisering af pludselig fald i niveauet i beholderne. Begge gyllebeholdere tømmes ved sugning fra gyllevognen og er således ikke forsynet med fastmonterede pumper. Medicin og desinfektion opbevares i køleskab i aflåst rum. Spildevand og overfladevand Vand fra vask af stalde ledes til gyllebeholder, mens sanitært spildevand er oplyst til at blive ledt til særskilt beholder. Tagvend ledes til faskiner. Vask af maskiner sker på Korsvejen 102. 10

Affald Affald skal så vidt muligt bortskaffes løbende og må ved oplag på ejendommen ikke være til gene for miljø og omkringboende. Det vurderes muligt for driften af ejendommen. For at undgå uhygiejniske forhold opbevares døde dyr i lukket kølecontainer, indtil en snarlig afhentning sker. Opbevaring og afhændelse følger reglerne i bekendtgørelse nr. 558 om opbevaring af døde dyr 2. Hvis containere med de døde dyr flyttes til området ved gyllebeholdere, vil det være en god idé at opsætte en afskærmning ud mod vejen. De beskrevne forhold om affald, herunder opbevaring og bortskaffelse er i øvrigt vurderet tilfredsstillende. Gener fra husdyrbruget Til- og frakørsel anlægget sker dels fra den sydlige del af stalden, når det drejer sig om levering af dyr og den nordlige del, når det drejer sig om foder. Der regnes med henholdsvis 100 og 50 transporter om året. Transporten mellem anlæggene nord for Præstevejen og stalden sker i meget begrænset omfang. Kørsel med gylle til udbringningsarealerne kan ske ad offentlige veje uden at køre gennem byer og samlet bebyggelse. Geneafstandene for lugt fremgår af skemaet og omgivelserne synes således ikke at kunne blive generet i et omfang, der går ud over, hvad man må forvente, når man bor i et landbrugsland. Områdetype Beregnings -metode Ukorrigeret geneafstand (m) Aktuel afstand (m) Genekriteriet overholdt Byzone Ny 415 1282 Ja Samlet bebyggelse Ny 233 1233 Ja Enkelt bolig Ny 131 400 Ja Når der er behov, leverer halmfyret varme til stalden. Der afbrændes kun tørt halm, der har været opbevaret i halmhuset, og det bør medføre, at driften ikke giver røggener for omgivelserne. Der forventes heller ikke væsentlige støv- og støjgener fra bedriften, ligesom lys ikke kan genere naboerne. I stalden anvendes rovfluer til bekæmpelse af fluer og gnavere forebygges ved gift udlagt af Mortalin. 2 Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring af døde dyr. 11

Ammoniakfordampning Ammoniaktabet fra anlægget stiger fra 1391 til 2474 kg N/år, men fodertiltaget for smågrisene med nedsættelse fra 1,96 til 1,84 FE/kg tilvækst reducerer stigningen med 444 kg til 2030 kg N/år. Det generelle ammoniakreduktionskrav er således overholdt. Afstanden til følsomme naturområder er meget stor og anlægget vil ikke såvel i sig selv som i kumulativ sammenhæng kunne påvirke disse arealer i negativ retning. Uheld og ricisi Ansøger har udarbejdet en beredskabsplan, og Vesthimmerlands Kommune vurderer, at denne varetager hensynet til miljøet i tilfælde af forskellige former for uheld. Det er vigtigt, at alle, der deltager i driften af bedriften er bekendt med planen og til enhver tid deltager i mulighederne for forbedringer. En årlig gennemgang af planen vil være med til at øge kendskabet til, hvad der skal ske i forskellige situationer. I halmhuset opbevares halm til afbrænding i halmfyret og her kan naturligvis skal antændelse. Det skal i den forbindelse nævnes, at brændselsmotorer ikke må hensættes i dette hus. Uheld i forbindelse med gyllebeholderen kan ske, og det er vigtigt at overpumpning sker under opsyn. Det er værd at bemærke, at der er langt til vandløb og søer. 4.3 Arealer Langt hovedparten af de 212,36 ha. udbringningsarealerne ligger i jordbrugsområde, udpeget i kommuneplanen. Alle arealerne afvander via Bystrup Bæk og Gørup Engesystemet til Lovns Bredning, som ifølge husdyrbrugloven betragtes som et meget kvælstofsårbart Natura 2000 område i Limfjorden. Lovns Bredning er en del EU-habitatområde nr. 30. Den reduktion af kvælstof, der sker fra rodzonen, er lav, og området er derfor kategoriseret som nitratklasse 3. Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at der vil blive opretholdt et sædskifte med en øget andel af efterafgrøder på 1 % ud over det til enhver tid gældende generelle krav om efterafgrøder. Dette tiltag sikrer sammen med de valgte sædskifter ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk, at den samlede udvaskning af kvælstof fra rodzonen reduceres til et niveau, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Lovns Bredning betragtes endvidere som et område, der er overbelastet med fosfor. Derfor skal det sikres, at fosfor ikke kan påvirke området væsentligt. Alle arealerne ligger i område med sandjord på højbund, der har lav risiko for udledning af fosfor (fosforklasse 0). På den baggrund vurderes det, at udledning af fosfor fra bedriftens arealer vil være lav og ikke medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000 områder i Limfjorden. En mindre del af mark nr. 22-0 er omfattet af husdyrbekendtgørelsens 30 stk. 3 og 4. Det indebærer, at udbringning af flydende husdyrgødning er forbudt med mindre husdyrgødningen nedfældes i parallel retning i forhold til vandløbet. Ingen af arealerne ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. 12

På den sydøstlige del af mark nr. 23-0 er der registreret et overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Registreringen skal tilrettes, således at den flyttes uden for den dyrkede mark. Der er derfor ikke pålagt nogen restriktioner efter denne lov på mark nr. 23-0. 4.4 Bedst tilgængelige teknologi BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Der vil blive tilknyttet flere medarbejdere, der løbende uddannes efter behov igennem fx ERFAgrupper, kurser og efteruddannelse. Medarbejderen er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og er bevidst og informeret om det ansvar og de vilkår, der dermed følger. Fremadrettet forventes det, at der kan ansætte yderligere to medarbejdere på bedriften. Der føres løbende kontrol med foderforbruget til svinene og daglig kontrol med vand- og foderspild. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der er lavet beredskabsplan, hvor forholdsregler i forbindelse med uheld er beskrevet. Der er en brandteknisk gennemgang af ejendommen af autoriseret person hvert 8. år. Efter tømning af hver sektion bliver staldsektionerne vasket, ventilations- og varmeanlæg bliver rengjort og funktionen kontrolleret. Ligeledes kontrolleres udfodringsanlægget og vandventilerne. Bygninger vedligeholdes løbende og ejendommen holdes ryddelig. Grise, der indsættes på ejendommen, flyttes så vidt muligt altid på hverdage i dagtimerne. Gylleudslusning foretages på ugens hverdage indenfor normal arbejdstid. Fodertransport til og fra ejendommens lager foretages normalt på ugens hverdage. I forbindelse med gylleudbringning vil der dog foregå arbejde ud over alm. arbejdstid. For smågrisene forventes et reduceret foderforbrug på 1,84 FE/kg. tilvækst. Tilsætning af benzoesyre er fravalgt, da det forventes at være for dyrt et tiltag. Brug af forsurende calciumsalte og øget fiberindhold er fravalgt pga. risiko for nedsatte produktionsresultater. Stalden er bygget i 2006 og indrettet med spalter og drænet gulv. Gyllekøling kan reducere fordampning af ammoniak væsentligt. Omkostningerne ved systemet kan indhentes hvis varmen kan genanvendes til staldopvarmning. Dette system etableres ikke da der på bedriften allerede er et halmfyr, hvorfor meromkostningen ikke anses at være proportionel. Desuden vil det ikke være rentabelt i eksisterende stalde. Emissionen af ammoniak kan desuden reduceres ved luftrensning. Ansøger anser denne teknologi for ustabil og er derfor fravalgt denne løsning. Etablering i en eksisterende stald vil kræve bygningsmæssige ændringer og ændringer på ventilationssystemet. Endelig er gylleforsuring fravalgt, da teknologien anses for at være for dyr. 13

Der vil ske en løbende udskiftning af lysstofrør i staldene til lavenergi lysstofrør. Lyset i staldene er tændt efter behov og styres af foderstyringssystemet. Ventilationssystemet rengøres jævnligt. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt i forhold til temperaturen i staldene og for at spare på elforbruget. Anlægget opvarmes med eksisterende halmfyr. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Vandforbruget opgøres en gang årligt. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres småreparationer med det samme eller der tilkaldes service, hvis der er behov for det. Gyllen opbevares i 2 gyllebeholdere med en lagerkapacitet på tilsammen 6500 m 3, hvilket giver gode muligheder for at planlægge en hensigtsmæssig udkørsel af gylle. Der køres således aldrig gylle ud på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Flydelaget etableres med lecanødder, hvis ikke det dannes naturligt. Beholderne er ikke forsynet med spjæld og pumper og andre indretninger, der kan medføre uheld. Samlet BAT vurdering Vesthimmerlands Kommune vurderer, at driften med de stillede vilkår og med henvisning til BAT- redegørelsen lever op til BAT. 4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol Bedriften og vilkårene i denne miljøgodkendelse vil løbende og mindst hvert 3. år ved tilsyn blive gennemgået af tilsynsmyndigheden sammen med ejeren eller lejeren. Sker der uregelmæssigheder, der har eller kan påvirke omgivelserne, skal tilsynsmyndigheden kontaktes. Tilsynsfrekvensen fastlægges på baggrund af en risikoscore, som udregnes efter forskellige parametre herunder f.eks. regelefterlevelse. Alle optegnelser om fodring, som er krævet gennem vilkår, skal opbevares i mindst 5 år og kunne fremvises eller fremsendes til tilsynsmyndigheden. De ekstra efterafgrøder skal fremgå af gødningsplaner. Der skal erindres om, at logbøgerne til flydelagskontrol til enhver tid skal være udfyldt. Logbogen skal endvidere indeholde oplysning om sammensætningen af dyreholdet, hvis det fraviger fra det normale. 14

5 Øvrige oplysninger 5.1 Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog under særlige omstændigheder ændres inden efter reglerne i husdyrbruglovens 40 stk. 2. Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering 3. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest efter 8 år. I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidlige. Offentliggørelse af en BAT-konklusion i EU-Tidende kan gøre, at vilkår tages op senest efter 4 år. 5.2 Offentliggørelse Udkastet til godkendelsen har været i høring i 3 uger, i perioden d. xx.xx.2014-xx.xx.2014. Der er indkommet bemærkninger fra. i forbindelse hermed (se bilag 7). Bemærkningerne er vurderet og indarbejdet i den endelige miljøgodkendelse. 5.3 Tilsynsmyndighed Vesthimmerlands Kommune er tilsynsmyndighed og har ret og pligt til, på et hvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes. 5.4 Klage og søgsmål Du kan klage over kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen. Alle, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer kan klage over kommunens afgørelse. Hvis vi modtager en klage, vil du blive orienteret. Klagen skal være skriftlig og sendes til kommunen, som videresender klagen til Natur- og miljøklagenævnet. Vi skal have modtaget klagen senest d. dd. måned 20XX kl.: xx.xx. Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne om dette fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Hvis Kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til loven være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Vi gør opmærksom på, at du, som part i sagen, har ret til fuld aktindsigt. 5.5 Underretning Følgende myndigheder, institutioner og personer er underrettet om denne afgørelse. Ejer Per Bisgaard Lejer Ole Nannerup Korsvejen 102, p.bisgaard@yahoo.dk Jungetvej 25, Selde, 7870 Roslev 3 17 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 15

Konsulent Torben Ravn Pedersen trp@landbo-limfjord.dk Godkendelsen er endvidere jfr. generelle bestemmelser i loven sendt til: Danmarks Naturfredningsforening DN Vesthimmerland Sundhedsstyrelsen, Nordjylland Det Økologiske Råd, Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening DOF Nordjylland Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforening dnvesthimmerland-sager@dn.dk vesthimmerland@dn.dk senord@sst.dk husdyr@ecocouncil.dk post@sportsfiskerforbundet.dk natur@dof.dk vesthimmerland@dof.dk mail@dkfisk.dk nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 6 Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag Stamoplysninger Projektbeskrivelse Beliggenhedsplan Udbringningssarealer Transportveje Beredskabsplan Udtalelse fra Viborg Kommune Indkomne bemærkninger IT ansøgningen (ikke vedlagt kan rekvireres) 16

Bilag 1 Stamdata Titel Miljøgodkendelse Sag: 14/32 460 Godkendelsesdato xx. xx. 2014 Husdyrbrugets navn Præstevejen 196 Adresse Husdyrbrugets ejere Præstevejen 196, 9631 Gedsted Per Bisgaard CVR-nr. Ejer: 21 22 03 37 Lejer: 20 97 83 09 CHR-nr. 40 208 Matr. Nr. Telefon og E-mail Ansøger Ansøgers konsulent Udarbejdet af 21 a Gedsted By, Gedsted Ejer: 96 64 71 42 26 25 41 42 Lejer: Per Bisgaard Torben Ravn Pedersen Flemming Andersen 17

28 05 2014 Sag nr L-621 Tekst til ansøgning om miljøgodkendelse Præstevejen 196 Per Bisgaard, Korsvejen 102, 9631 Gedsted Matrikel Gedsted By, Gedsted Glerup By, Vesterbølle Bystrup By, Gedsted Gedsted By, Gedsted 21g 4n 7f 21a Ejendomsnr.: 8200018852 CVR-nr: 21220337 Ejendommen ejes af Per Bisgård cvr. 21220337 og udlejes til Ole Nannerup cvr. 20978309. Per Bisgård driver et kvæg- og planteavlsbrug fra adressen Korsvejen 102, 9631 Gedsted. Dyreholdet: Ejendommen er godkendt til et dyrehold på 360 slagtesvin (30-102 kg) og 17.500 smågrise (7,3-32 kg) iflg. VVM-screening i 2005. Ændringen: I forbindelse med ny lejeaftale på ejendommen øges produktionen til 1.365 slagtesvin (35-109 kg) og 25.000 smågrise (7,2-33 kg) i eksisterende staldbygning. Beskrivelse af lokalisering mail@landbo-limfjord.dk -limfjord.dk

Ejendommen ligger i det åbne land i et primært jordbrugsområde ca. 1.100 m øst for Gedsted by og i et område med spredt landbrugsbebyggelse. Der er god afstand til naboer. Nærmeste 3-område er engområde ca. 650 m sydøst for anlægget. Der er ca. 2,3 km til Natura 2000-område (H30 Lovns Bredning/Lerkenfeld Å). Oplysninger om anlæg: 1. Der opføres ikke nye bygninger, og eksisterende bygning forbliver uændret. 2. Staldens eksisterende ventilation vil fortsat blive anvendt. 3. Belysningsforhold på facader og udenfor bygninger og anlæg: - Der vil være udendørsbelysning langs bygninger samt ved dyre- og læsserampe. 4. Årligt el-forbrug før/efter: Elforbrug før 70.000 kwh efter 70.000 kwh. Der vil blive foretaget elteknisk gennemgang. 5. Årligt olie/gas forbrug: intet Stalden opvarmes med halmfyr før ca. 300 ton efter ca. 125 ton. Reduktionen skyldes, at der laves overdækning af stier, således at rumtemperaturen kan reduceres. Desuden vil halm i ansøgt projekt lagres i hus og ikke i stak. Dermed vil der kun blive fyret med tørt halm, hvilket vil give et lavere forbrug og mindre røgudvikling. 6. Årlig egenproduktion af energi (vindmølle/biogas osv.) 0 7. Samlet årligt vandforbrug før/efter: - Vandforbrug før 4000 m3 efter 5000 m3 - WC-spildevand opsamles i separat tank - Tagvand afledes via faskine 8. Procedure for bortskaffelse af døde dyr: Døde dyr opbevares i lukket kølecontainer og afhentes af DAKA på befæstet areal. Placering fremgår af situationsplan. 9. Medicin/disinfection opbevares i køleskab i aflåst rum i stalden. Der er ingen opbevaring af kemikalier, da der ikke er markdrift på ejendommen. Rester af olie, kemikalier og medicin bortskaffes via kommunal ordning. Kvittering for levering til genbrugsstation gemmes som dokumentation. Brændbart affald opsamles i container med tømningsordning.

10. Vaskevand indgår i: - rengøringsvand fra vask af stalde tilføres gyllebeholder - sanitært spildevand fra driftsbygninger tilføres beholder for særskilt afhentning 11. Antal transporter: Antal før, traktor Antal før, lastbil Antal efter, traktor Husdyr 100 Døde dyr 50 Foder 50 Gylleudkørsel (25t/læs) 112 150 Halm 20 13 Total 132 200 163 Antal efter, lastbil 12. Mulige driftsforstyrrelser eller uheld ved opførelse, indretning og drift, der kan medføre væsentligt øget forurening i fh. til normal drift: I forbindelse med håndtering af gylle kan der ske uheld som kan give forurening. 13. Tiltag for at minimere risiko for driftsforstyrrelser eller uheld (f.eks. min. af risiko for uheld ved omlastning af gylle). Ved pumpning af gylle vil der være overvågning af behandlingen. Læsning af gyllevogne sker med selvsugende kran eller ved læsning på befæstet areal med afløb til gyllebeholder. 14. Tiltag for at bekæmpe gene- og forureningsmæssige konsekvenser af driftsforstyrrelser eller uheld: På bedriften er der en beredskabsplan, som klart beskriver placering af materiale til bekæmpelse af evt. brand eller udslip. 15. Driftsperioder for støjkilder: - Ventilationsanlæg: i døgndrift - Læsning af foder og dyr: Hverdage primært i dagtimer - Traktorer og transportudstyr: primært hverdage i dagtimer - 16. Beskrivelse af evt. støj- og vibrationsdæmpende tiltag: Alt transportudstyr og traktorer lever op til gældende krav for støj. Der anvendes færdigfoder, der aflæsses og lagres i bygningen. 17. Beskrivelse af generel skadedyrsbekæmpelse: Der anvendes rovfluer i stalden til bekæmpelse af fluer. Gnavere forebygges ved renholdelse af anlægget samt udlægning af gift (Mortalin). 18. Oplysninger om rengøring af marksprøjte: Der er ingen markdrift på ejendommen og sprøjte rengøres ikke på ejendommen.