Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 1 Ringstedegnens Folkedanserforening gennem 75 år af John Gravesen



Relaterede dokumenter
Referat af Ordinær generalforsamling onsdag den kl i Anlægspavillonen, Ringsted

Hjemmeside: GENERALFORSAMLING onsdag den REFERAT incl. BERETNINGER

Ringstedegnens Folkedanserforening

Referat af Ordinær Generalforsamling onsdag den kl i

Formandens beretning for 2018 og 2019.

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning 2013

Praktiske oplysninger

Hel suveræn underlægningsmusik til viseaften

Dans og motion

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

Jubilæumsstævne 1968/2017

KØGE FOLKEDANSERFORENING

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

Referat af Ordinær generalforsamling onsdag den kl i Anlægspavillonen, Ringsted

Praktiske oplysninger

Generalforsamling

Juletræ 2008 Nr.22 FEBRUAR 2009

Struer Folkedanserforening

Praktiske oplysninger

Hejnsvig Jagtforening. Vinter 2011/2012

Hørsholm Folkedanserforenings Års rapport for I tidsrummet inden den nye sæson startede var vi optaget af:

august 2011 FANDANGO-NYT Folkedanserforeningen FANDANGO Horsens

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Foreningens bestyrelse

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Marts Årgang Nr. 2

Husk Juleafslutning den 15. december kl

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Nr. 1 september årgang

Praktiske oplysninger

Flot hæder til Gunnar Lund

Referat fra generalforsamlingen i Glostrup Badminton Club den 20. marts 2017 kl Glostrup Idrætspark Hal 2 Foreningslokale 2

16 Årgang Nummer 4 December 2010

Krejbjerg Nyt. Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn Februar 2013

Oktober 2018 Idrætsfestival Helsingør maj 2018

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Årsberetning Vi er 60 medlemmer i foreningen i år, incl. 5 passive medlemmer.

Generalforsamling 2014

Referat fra DS generalforsamling

Dansere og spillefolk indbydes til... Lederuddannelse og inspirationskursus maj i Stoholm Fritids- og Kulturcenter

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Struer Folkedanserforening

I 2014 sagde vi farvel til Bo Lyskjær, som desværre kun var med et år, men grundet hans arbejde i hundeklubben kunne det ikke rigtig passe sammen.

Praktiske oplysninger

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside:

Jubilæum. Bestyrelsen. November ÅRGANG NR.2. Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig, så bestyrelsen ser sådan ud:

KLC-Bladet November 2014

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Årsberetning Aabenraa & Omegns Folkedansere

Årsberetning 2013 samt planerne for 2014

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Lystfiskerforeningen Waders GENERALFORSAMLING 2014

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

10 km løb i Koszalin 2009

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 1 September Billedet er fra opvisningen på Solbjerg Plads - Foreningernes Dag

GENERALFORSAMLING

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Europæiske politimesterskaber i. fodbold for kvinder

Nr. 2 oktober årgang

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag


SUPERVETERANERNE NR. 37 APRIL 2015 ÅRGANG 10. Mange har ment at det var en forkert beslutning at tilmelde os vinterturneringen,

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

Aktiviteter på Lyngparken i April

Referat fra generalforsamling i Folkedanserforeningen Gamle Danses Værn den 19. februar 2015.

Musik til sydøsteuropæiske danse

September Årgang Nr. 3

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KØGE FOLKEDANSERFORENING.

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Januar 2014 nr. 5. Om Medlemsnyt

Oktober Gæt et udvalg med 20 år på bagsmækken

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Referat fra Generalforsamling i VTK

Bofællesskabet Stenlille

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

Regionens Elektronisk nyhedsblad

Referat ved Generalforsamling

Februar - marts Årgang Nr. 1

Årsafslutningsturnering 2.oktober 2015

Krejbjerg - Nyt September 2015

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

POSTEN. Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 43. årgang nr. 3 Januar 2017

Skumsprøjten. yhedsbrev. Indholdsfortegnelse:

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

NYHEDSBREVET. Nyhedsbrevet september 2017


Transkript:

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 1 Ringstedegnens Folkedanserforening gennem 75 år af John Gravesen Det kan være farligt at begynde på folkedans - mange bliver bidt af det for resten af livet. Folkedans giver varieret motion til musik, godt humør og socialt samvær, udfordringer og velvære for hele familien, kurser og stævner, kulturelle oplevelser, ture med mere. Disse livskvaliteter har medvirket til, at Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) i oktober måned fejrede sit 75 års jubilæum. Foreningens liv består af ugentlige danseaftner i vinterhalvåret, traditioner og nye aktiviteter. Der er folkedanserbal (legestue) om efteråret - evt. som stiftelses-/jubilæumsfest, og omkring månedsskiftet januar/februar opføres en dilettantforestilling. Der kan være opvisninger i byen, på plejehjem, og REF deltager i stævner mv. Hvert femte år har vi besøg af og besøger venskabsforening(er) i udlandet, hvortil bussen afgår fredag morgen, og vi indkvarteres hos gamle eller nye venner. Lørdag er der ofte modtagelse på rådhuset, opvisning i byen m.v. - om aftenen festmiddag og legestue med eller uden opvisning. Søndag hygger vi os med værterne før hjemrejsen. Artiklen er baseret på foreningens protokoller, regnskabsbøger, scrapbøger og materiale fra medlemmerne. Protokollerne mangler ofte oplysning om, hvordan arrangementerne forløb. Pudsige og tidstypiske forhold og skrivemåder er medtaget. Op til jubilæet udgav REF selv et 100 siders skrift. 1937-1942 Foreningen stiftedes søndag den 24.10.1937 af en del mennesker, der havde danset folkedans i DUI Ringsted. Det var med nogen betænkelighed, man begyndte; det der satte skub i tingene, var vel egentlig, at fru Sander Jensen, Haraldsted, garanterede for det eventuelle underskud det første år. Frygten viste sig at være ubegrundet - foreningen startede med 109 medlemmer. De gifte begyndte kl. 7¼, ugifte kl. 8¼, og derefter dans til kl. 10 på Hotel Postgaarden. Generalforsamlingen den 3.11.1937 valgte til formand gasværksarbejder Frederik Nielsen, kasserer arbejdsmand Chr. Simonsen, sekretær fru købmand Hansen - samt møllersvend Julius Petersen, landmand Otto Hansen, kontrolassistent Gunnar Ibsen og Otto Petersen. Vedtægterne blev den 12.12.1937 besluttet af bestyrelsen (citat). REF arrangerede i 1938 flere legestuer, men én blev aflyst pga. mund- og klovesyge. Den 23.4.1938 var der afslutningsfest med opvisning, og allerede den 14.5.1938 gav 4 kvadriller opvisning ved Ringsted Idrætsforenings sommerfest. Der var stor udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i 1940, og Carl Sørensen blev formand. Bestyrelsen gav i 1941 et tilskud på 10 kr. til hjælp til et kursus i håndarbejde, og generalforsamlingen vedtog 2 timers ekstra dans den sidste onsdag i måneden. Harry Larsen blev formand. Den 16.8.1942 arrangerede REF sommerfesten i De sjællandske folkedanserforeningers Sammenslutning, begyndende kl. 12 med fællesspisning på Hotel Postgaarden. Herefter besås Sankt Bendts kirke, kl. 3½ fælles kaffebord og dans. Aftensmad kl. 6½, og kl. 7½ opførtes en sketch, efterfulgt af dans til kl. 1. Tre musikere spillede, entre 1 kr. 5-års Stiftelsesfest den 9.5.1943 (Hotel Postgården) Foto: Historiens Hus - Ringsted Arkiv (med næsten komplet navneliste)

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 2 1943-1947 Der blev i de første krigsår trænet folkedans på Postgården og al transport foregik i spærretiden på cykel ad sidegaderne med pengekassen på bagagebæreren, pakket god ind mod vejr og vind. Bestyrelsesmedlemmet H.P. Rasmussen mødte en aften en tysk patrulje, som troede der var noget meget farligt i pakken, så han måtte med på kasernen til afhøring hos Gestapo. Som de foregående år blev der i 1944 arrangeret en propagandaaften for at hverve nye medlemmer - hvortil blev trykt 1000 løbesedler til uddeling. REF etablerede kursus i folkedans for ukonfirmerede børn a 2 kr. pr. måned, rabat ved flere søskende. Sommerstævnet den 8.6.1947 var med procession gennem byen til opvisning i Klosterlunden, fællesspisning, legestue med 5 mands orkester, samt lotteri med 2.000 lodder a 50 øre. Avisen roste arrangørerne for at rydde pænt op i Klosterlunden, hvor det ellers flød med papir og andet affald. 1948-1952 For den i 1944 oprettede fanefond købte bestyrelsen i København en fane og faneplade til det fanespyd, Henry Andersen havde foræret foreningen. Ved faneindvielse afslørede borgmesteren fanen. Foreningens første formand Frederik Nielsen udtalte sig om foreningens tilblivelse og slog det første søm i, mens formanden Herluf Frederiksen slog det sidste i. Fanespyd 1953-1957 Den 18.6.1950 arrangeredes stævne i Klosterlunden med 200 deltagere og over 1.000 tilskuere. Foreninger, mødt med fane, fik faneplader. Ved 15 års stiftelsesfesten på Hotel Casino gav Christen Larsen REF noderne til hans kompositioner Stævnemarsch og Folkedansermarsch. Efterårssæsonen startede med 500 løbesedler, 25 plakater, samt en radiovogn gennem byen en søndag formiddag. Musikdirektør Christen Larsen Foto: Historiens Hus - Ringsted Arkiv Høstfest i Klosterlunden og Casino med 2.000 lodder a 50 øre og gevinsterne: Rød: Big Ben fyldepennesæt (værdi 73 kr.), elektrisk bord- og hængelampe (43 kr.), likørstel med bakke (22 kr.) Grøn: Fotografiapparat (72 kr.), barometer (40 kr.), elektrisk strygejern (18 kr.) Gul: Lædermappe (66 kr.), porcelænskøkkenur (40 kr.), husholdningsvægt (22 kr.) Hertil kom salg af 1.000 nummererede programmer a 50 øre, hvor gevinsten var en grønlandsk trøje (værdi 90 kr.), skænket af et bestyrelsesmedlems hustru. Høstfesten 1954 var med dans, tombola og salg af æbleskiver på torvet, derefter legestue på Casino. Politiet forlangte gevinst på 1/5 af de 2.000 lodder, og der var modtaget gaver i form af 25 glas solbærsyltetøj, 50 flasker saft, samt tomater og rødkål (anslået værdi 133,25 kr.), en barnetrøje til 10 kr., og hos isenkræmmer Ejnar Christensen købtes resten af gevinsterne. Ved havekolonien Møllemarken s havefest i 1955 gav REF opvisning; samme dag dansede en kvadrille ved en direkte udsendelse i Statsradiofoniens fjernsyn. 1958-1962 Sæson 1958 sluttede med 1½ times opvisning af børne- og voksenholdet, hvortil invaliderentenydere og folkepensionister var mødt i stort tal. REF købte 4 obligationer i Ringsted Idrætsanlægs Byggefond for sportshal, og foreningen medvirkede ved Høstgildet, som Statsradiofonien optog. Sankt Hansaften 1962 gav foreningen en vellykket opvisning i anlægget. En senere opvisning i Anlægspavillonen var knapt så vellykket, da der var så meget støj, at musikken ikke kunne høres.

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 3 25-års jubilæumsfesten var med indmarch, sang og opvisninger af bla. holdet fra Hildesheim (Tyskland) med for os særprægede danse. Blandt gaverne var 2 dirigentklokker, 5 faneplader, 1 stor scrapbog og en folkedanserdragt. Formanden uddelte 25-års emblemer til REFs første bestyrelse, samt udnævnte Frederik Nielsen, Christian Simonsen, Julius Petersen og Otto F. Petersen til æresmedlemmer. 1963-1967 Ved forårets generalforsamling kunne formanden berette om fint fremmøde til øveaftnerne, hvilket gjorde det meget sjovere for leder, musiker og bestyrelse. Den 20.5.1965 inviterede Danmarks Radio til gammeldans på Casino, samt folkedans til senere radioudsendelse. Avisens kliché kom på konvolutter og brevpapir. Vinteren 1965-66 havde 19 betalende dansere til 16 træningsaftner. Flytning af dansested til Tolstrup skole gav mange nye medlemmer. Syningen var godt i gang, Dragtfonden fik vedtægter, og Grethe Kongstad Hansen (senere gift Frederiksen) blev dragtudvalgsformand. 30-års jubilæet blev afholdt som et stævne i Sammenslutningen af sjællandske Folkedanserforeninger. Over 200 folkedansere dannede procession gennem byen med musik i spidsen og med gæster fra Malmø, Enebakk og Hildesheim. Svend Andersen, Carl Sørensen, Herluf Frederiksen og Otto Hansen blev udnævnt til æresmedlemmer. Formodentlig optaget i 1960-erne (op til jubilæet i 1967?) Fra venstre ses Vagn Hansen, Hans Peter Rasmussen, dame, Kristine Hansen, Grethe og Verner Frederiksen, Karen., dame, Gunnar Christoffersen, Ingrid Jensen, Poul Jensen, dame, herre, dame, dame, Villy Bloch Olsen. 1968-1972 Nytårsaften i Tvindelstrup Forsamlingshus bød på fællesspisning, legestue, konkurrencer, nytårsdrink og røde pølser. Inden festen sluttede oplyste formanden, at politimesteren havde ringet og forbudt foreningen at holde fest der mere - vi kunne til nød få lov den aften, da det hele var tilrettelagt. REF arrangerede den 3.4.1969 en afskedsfest for musiker Christen Larsen, hvor han blev udnævnt til æresmedlem med tak for 31½ års spil til folkedans, sang, udflugter mv..

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 4 To kvadriller var i 1970 i Regnemark og danse for og med nudisterne, men protokollen omtaler ikke, hvilken påklædning værter og gæster bar den aften. Børneholdet blev genopstartet. Foran Sankt Bendts kirke 1972: Stående: Kaj Møller, danseleder Knud Nielsen, Valborg Hansen, Knud Ringsing, Gunnar Christoffersen, Verner Frederiksen, Sonja Knudsen, ukendt herre, Edel Christoffersen, ukendt herre, Kristine Hansen, Vagn Hansen, Christen Larsen. Knælende/siddende: Flemming Christiansen, Eva Møller, Willy Hansen, Birthe Christiansen, Birthe Jensen, ukendt herre, Merete Ringsing, Ole Hansen og ukendt dame. 1973-1977 På forårets generalforsamling 1973 blev det oplyst, at nogle udlejede dragter ikke blev returneret i ordentlig stand. Musiker Christen Larsen takkede nu helt af og overdrog hvervet til Laurits Hansen. I 1974 bevilgede Ringsted kommune 800 kr. til Børne- & Ungeholdet, samt 200 kr. til uddannelse af danseinstruktør, hvilket bestyrelsen supplerede med 300 kr.. Under juleafslutningen 1975 blev Eleonora og Hans Knudsen udnævnt til æresmedlemmer. Ved sæsonafslutningen 1976 takkede Herluf Frederiksen af efter 23 år som fanebærer - meget stolt af at bære den smukkeste fane i amtet. Willy Hansen blev fanebærer, og hans første hverv blev ved Herluf Frederiksens begravelse i oktober måned. Jørgen Christensen blev formand for REF. Laurits Hansen Foto: Historiens Hus - Ringsted Arkiv Forårsopvisning 1977 for stort publikum var med små børn, store børn og 6 kvadriller voksne. Ungdomsafdelingen blev oprettet for at de kunne få mere lyst, når de selv kunne være med og komme frem med deres egen mening. Thomas Bøge Larsen blev Ungdomsformand. Den 14.5.1977 afvikledes et vellykket børnestævne, startende med procession i 3 hold med faner og ryttere forrest gennem byen. Der var omkring 2700 mennesker i Ringstedhallen denne dag, så vi kan kun være tilfredse. REFs voksenhold den sidste aften på Casino den 26.3.1976

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 5 Ved 40-års jubilæet modtog borgmester G. Møller Rasmussen gæsterne fra Skövde, Enebakk og Ringsted, og han blev udnævnt til æresmedlem af REF. På Casino gav omkring 100 voksne og 90 børn opvisning ved en vellykket jubilæumsfest. 1978-1982 B&U-holdet modtog Danmarkssamfundets fane, og REF deltog i 1978 ved både den uofficielle og officielle indvielse af Anlægspavillonen, hvor REF nu dansede og afholdt legestue. B&U-tur 1978 til Enebakk Indvielsen af Anlægspavillonen 1978 Under åbning af Landsstævnet 1980 i Kalundborg var stævnedeltagerne inde i byen, mens der faldt 110 mm regn på 3 timer, så nødcamping Munkesøen levede op til sit navn. Det endte med at blive alle tiders velfungerende stævne. Den 2.5.1981 arrangerede REF det sjællandske Børne- og Ungdomsstævne i solskin, men temmeligt blæsende og koldt. Opvisningerne var et fantastisk syn med 1.200 børn og unge i skønne dragter. 45-års fest 1982. Bestyrelsen og de 130 gæster blev modtaget på Rådhuset, og der havde aldrig før været så mange i byrådssalen. På Kærehave Landbrugsskole sås en meget flot indmarch med faner, fællesdanse, opvisninger og svenskerne viste stildanse. Middagen var med 350 deltagere, og de udenlandske grupper gav hver en lille opvisning. H. P. Rasmussen blev i 1982 udnævnt til æresmedlem. 1983-1987 Foreningen havde ca. 100 voksne medlemmer, 18 juniorer og 23 børn. REF præsenterede i 1984 sin første dilettantforestilling Kvindelist er uden ende. Det var den bedste fest, vi har haft længe med ca. 120 om aftenen, hvor der også blev danset med liv og lyst. 50-års jubilæet i 1987 blev afholdt som et weekendarrangement omkring Skt. Hansaften: Fredag med folkedanserbal, lørdag opvisninger i byen, på plejehjem og foran sygehuset. REFs første formand Frederik Nielsen overrakte foreningen det emblem, han modtog ved 25-års jubilæet. Søndag formiddag sluttede stævnet med gudstjeneste i Skt. Bendts kirke. I oktober afholdtes stiftelsesfest for de nordiske venskabsforeninger. Dronning Margrethe og Prins Henrik ved Landsstævnet i Sønderborg 1987

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 6 Bestyrelsen ved 50 års jubilæet: Børge Jensen, Johs. Christensen, Poul Nielsen, Formand Elly Mogensen, Jens Chr. Nielsen Dragtpigerne Lilli Olsen, Inger Hald Nielsen og Grethe Holst klargør de mange dragter 1988-1992 REF gav i disse år mange opvisninger på plejehjem, ved Anlægspavillonen, Landbrugsmuseet, børnedyrskuet, Sørup Herregård, byfesten med mere. På årets første bestyrelsesmøde 1990 forelå der udkast til logo for REF, og der blev lavet blazermærker af stof. REF logo (endelig udgave fra 1997) Opvisning i Skövde 1990 Sommerdans ved Anlægspavillonen 1991 Dilettantforestilling 1991 Genfærdet på badehotellet havde ca. 100 tilskuere, som i snestormen begyndte at tage hjem, før legestuen sluttede. Dagmar Christensen blev udnævnt til æresmedlem. 55-års jubilæet 1992 forløb rigtig godt med hele 93 gæster fra Skövde, Enebakk og Hildesheim. Anlægspavillonen blev udnyttet til fællesdanse, opvisninger og legestue i den store sal, samt buskspil af mindre grupper i andre lokaler. 1993-1997 Ved Landsstævne 1993 i Nakskov var der kappestrid i Tørvedansen, hvortil REF stillede med et hold, som blev bortdømt, da det lykkedes Roskildedanserne at skænke op og bestikke dommerne. August 1994 bød på en tur til Halden, Norge. Torsdag var der tattoo, kosak optræden, koncert og REFs opvisning. Fredag opvisning i byen, hvorefter vi besøgte en købmandsgård. Når købmandens skibe tidligere ankom, affyrede man kanonen i haven. Fredag Tørvedans

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 7 aften så vi musikspillet Tordenskjold. Lørdag var Fæstningens Dag, hvor vi gav opvisning. Året efter deltog REF i Hildesheimer Volktanzkreis 25- års jubilæum - en yderst dejlig og velfungerende tur med megen ros for vor dans. Handidansstævne 1996 for 250 deltagere på Benløse skole blev et rigtigt knoklearbejde - men alt lykkedes på forbilledlig vis. Hildesheimer Volktanzkreis 25 års jubilæum Mange REF-ere deltog i landsstævne 1996 i Birkerød. Klaus Bolø var formand for stævneudvalget, og Inger Hald Nielsen med til at fremstille den Rømødragt, som landsforeningen Danske Folkedansere forærede Dronning Margrethe - der kvitterede ved at danse i kvadrille med Klaus, Inger og Jens Christian Nielsen. Efterårssæsonen gav god tilgang af dansere. Der blev oprettet Ungdomshold og Handihold - og som hidtil Aftenhold og Pensionisthold. Foto: Jørn Nødskov 1998-2002 REF var vært for det nordiske Barnlek-stævne med over 3000 deltagere, som indtog byen med flot dans og nordisk folkemusik. Stævnet sluttede med 2 timers opvisning og et stort festfyrværkeri, og Ringsted fik ros for sin rolle som værtsby. Lilli Olsen blev i 1997 udnævnt til æresmedlem. REF gav i disse år flere opvisninger for udenlandske Danida-kursister på vandrerhjemmet, og de tog aktivt del i dansen - selv om det var noget helt fremmed at røre ved det andet køn. Sådanne kulturelle forskelle gav også fnisen, når vi viste dragter incl. særke og andre tøjdele under kjole, vest mv. Møllemarked 1998 Foto: Ukendt oprindelse Sæsonafslutning 2001 blev en fejende flot Lancier-aften med 10 kvadriller. Der blev øvet, iklædt festtøj og danset igennem 1 gang. Efter ost og rødvin dansede vi igen, mens en pressefotograf kom - så arrangement med billeder blev fint omtalt i Dagbladet. Ved 70-års jubilæet 2007 kom hele dragtbeholdningen i brug. Der var reception på Rådhuset, opvisning i Ringstedcentret og Ringstedet, fællesspisning, kaffebord og legestue med 160 deltagere i Anlægspavillonen. 2008-2012 Pip i pensionatet var både sjov, fræk, særdeles velspillet og med meget fine kostumer. Selv om vi sidste år troede, at dette var toppen, havde de igen overgået sig selv. REF besøgte hos en idrætsforening, hvis medlemmer virkelig kom til at svede, men det gav desværre ikke nye medlemmer.

Ringstedegnens Folkedanserforening (REF) 1937-2012 Side 8 REF afholdt Det sjællandske Børne- og Ungdomsstævne 2010, hvor børnene i bidende koldt vejr dansede på Torvet. Med fanerne forrest gik processionen langs Nørregade og dansede i Premier Outlet Center. Tilbage på Dagmarskolen var der legestuer for små og større børn. Under en julefrokost for skolelærere havde 2 kvadriller den forunderlige oplevelse, at værterne var helt ellevilde med at danse fremfor at se opvisning. Efter 2 timers dans var de dog kørt trætte, og REF erne tog hjem glade i sindet. REFs hold danser ved Børne- og Ungdomsstævne 2010 Landsstævnet i Åbenrå 2011 havde tørvejr, når vi havde brug for det - årets nyskabelse var Vild med folkedans, hvor 6 kommunale politikere/ansatte efter 8 ugers træning med en øvet folkedanser konkurrerede om at vinde publikumsafstemningen som det bedste par. Efter 37 år som REF-kasserer afgik Poul Nielsen på generalforsamlingen i 2012, og han blev udnævnt til æresmedlem. Dilettantforestillingen Hvem har bukserne på fik meget fin forhåndsomtale i pressen. REF var vært for det årlige træf og generalforsamling i Danske Folkedanseres Spillemandskreds i Ahornhallen. Multisalens gode akustik og dansegulv var en fin ramme for både spillemændenes kursus og lørdag aftens legestue med et særdeles veloplagt orkester på 35 spillemænd. Bagest: Forrest: John Gravesen, sekretær Hanne Gravesen dragtudvalgsformand Karen Frydenlund, danseinstruktør Bestyrelse m.fl. 2012 Bente Hansen, spillemand Torben Hansen, formand Kirsten Nielsen, kagemester Mogens Jensen, forspiller Randi Sørensen, kasserer Steffen Nielsen, næstformand AFSLUTNING På baggrund af foreningens mange livskvaliteter ser REF fremad med optimisme, da vi nogenlunde holder medlemstallet, som på landsplan er faldet meget siden det toppede i 1970-erne. Dansernes gennemsnitsalder stiger, og vi mærker tydeligt konkurrencen fra andre fritidsaktiviteter, computerspil mv.. Men kan andre idrætsgrene tilbyde så varieret motion som folkedansen, samt glæde og velvære for hele familien?