ALDERDOMSHJEM I QAQORTOQ, ETAPE 4

BYGHERRE: Dato: 01.11.2012 KUMMUNE KUJALLEQ SA ALDERDOMSHJEM I QAQORTOQ, ETAPE 4 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For udførelse af samtlige entrepriser tnt nuuk a/s postboks 189, 3900 Nuuk, sag nr. 08450 INUPLAN A/S postboks 1024, 3900 Nuuk, sag nr. 200.815.02

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE I Indledning ;. I/ - 1 II Tegningsfortegnelse II/1 1 III Forundersøgelser.. III/1 1 1. Almindelige betingelser for alle fag 1/1-9 2. Nedrivningsarbejde.. 2/1-2 3. Udgravning, udsprængning og jordarbejde. 3/1-6 4. Terrænbefæstelsesarbejde. 4/1-4 5. Kloakarbejde.. 5/1-3 6. Vandledningsarbejde 6/1-4 7. Beton- og jernbetonarbejde. 7/1-7 8. Murerarbejde. 8/1-5 9. Tømrerarbejde.. 9/1-13 10. Tagdækningsarbejde 10/1-4 11. Snedkerarbejde. 11/1-11 12. Glarmesterarbejde 12/1-1 13 Blikkenslagerarbejde 13/1-1 14. Smedearbejde 14/1-3 15. Gulvbelægningsarbejde 15/1-4 16. Malerarbejde.. 16/1-16 18. Indvendige spildevandsledninger 18/1-5 19. Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet.. 19/1-16 20. Varmeinstallationer 20/1-10 21. Ventilationsanlæg. 21/1-11 23. Isolering af tekniske installationer.. 22/1-6 26. El-installationer.. 26/1-21

Side 1 Indledning I INDLEDNING OPGAVEN Projektet beskriver i tekst og tegninger en udvidelse af det eksisterende alderdomshjem i Qaqortoq. Udvidelsen indeholder 18 nye bo-enheder med tilhørende fælles opholdsog aktivitetsarealer, servicerum og personalefaciliteter. Udvidelsen sammenbygges med den senest opførte etape 3, således der indendørs er fysisk forbindelse imellem alle afdelinger i alderdomshjemmet. I opgaven indgår endvidere ombygning i eksisterende bygninger idet der i nybygningen vil ske en samling af hhv vaskerifunktion, pedelfunktion og personaleomklædning. De frigjorte arealer indrettes til 2 ekstra boenheder, samt en udvidelse af de eksisterende køkkendepoter. Efter udvidelse og ombygning vil alderdomshjemmet indeholde: 50 bo-enheder fordelt på 30 eksisterende bo-enheder 18 nye bo-enheder i udvidelsen 2 nye bo-enheder i eksisterende bygning. Nybygningsareal udgør 1.665m² og det samlede bygningsareal efter udvidelse udgør 3.310m² PROJEKTORGANISATION Bygherre og bygningsejer: er Kommune Kujalleq v/ Forvaltningen For Teknik og Miljø, der forestår koordinering af de økonomiske og tekniske forhold samt dialogen mellem bygherre, brugere og projekterende. Bruger er Ajarsivasik v/ alderdomshjemmets leder Tove Blindorf og souchef Linda Seelk, der formidler alderdomshjemmets behov, ønsker og krav til projektgruppen. Arkitekt er tegnestuen tnt nuuk a/s der som totalrådgiver og projekteringsleder forestår projekteringen af bygningsopgaven. Ingeniør er Inuplan A/S der som underrådgiver til tnt nuuk a/s udfører ingeniørdisciplinerne for terræn og konstruktioner samt vvs- og el installationer. Byggeleder og fagtilsyn er Kommune Kujalleq v/ Forvaltningen for Teknik og Miljø der forestår ledelse og tilsyn med byggearbejderne i udførelsesfasen.

Side 1 Tegningsoversigt II TEGNINGSFORTEGNELSE Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af tegning 000, med dato 01.11.2012 og gælder for alle fag. Tegningslisten indeholder: Arkitekttegninger Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner Ingeniørtegninger, VVS-installationer Ingeniørtegninger, el-installationer tnt nuuk a/s INUPLAN A/S INUPLAN A/S INUPLAN A/S

Side 1 Forundersøgelser III FORUNDERSØGELSER III.1 REKOGNOSERING Bygningen er placeret ved eksisterende alderdomshjem B-1320/B13/21 i Qaqortoq by. III.2 ORIENTERENDE FORUNDERSØGELSER Det aktuelle område er dækket af Asiaq s grundkortet. Udsnit heraf er vist på tegning I 100 og øvrige terrænplaner. III.3 DETAILFORUNDERSØGELSER Der er i 1988 foretaget nivellement af terrænets og fjeldspejlets beliggenhed for etape 3. Der er udført gravninger for etape 4 med angivelse af fundne jordarter samt dybden til fjeld. Opmålingsresultaterne fremgår af efterfølgende sider. I årene 1961-1975 er der endvidere foretaget en række bundundersøgelser i området. På de efterfølgende sider er medtaget data for følgende bundundersøgelser: 6163 til 6169. 65077 65080 74040 74043. 75031 75032 samt 75053 III.4 TOPOGRAFI/BUNDFORHOLD Indenfor byggefeltet er beliggende en parkeringsplads afsluttet i asfalt. Ca. halvdelen af byggefeltet er beliggende i en vandlidende løsjordområde med muld og vegetation. Den øvrige del af byggefeltet er beliggende i en område hvor der er begrænset løsjord samt fjeld med fjeld i dagen. Der er en ringe dybde til fundering og der skal foretages udsprængning for at få bygningen ned i samme niveau som etape III. Brandadgangen forløber i et reguleret område med dels lejeplads dels græssået gårdareal til alderdomshjemmet i dag. I byggefeltet samt arealet for brandadgangen er placeret legeredskaber samt legehuse samt hegn beliggende i byggefeltet. I selve byggefeltet kan forventes tilstrømning af overfladevand samt grundvand fra tilstødende arealer og oplande. Det anslås, at grundvandspejlet til tider i den del der vender ned mod etape I ligger i niveau med overfladen. III.5 BEDØMMELSE AF FORUNDERSØGELSERNE Bygningskomplekset skal i væsentlig grad funderes på fjeld og jod. Forekomsten af silt i området betinger, at udgravning for fundamenter udføres på en sådan måde, at der ikke opstår opblødning af bunden i jordområdet. På grund af siltens frostfarlighed må funderingsarbejdet kun foregå i den frostfrie periode. Bearbejdning af jorden (ved håndgravning af fundamentsrender) vil muligvis kræve anv

side 1 Almindelige bestemmelser for alle fag 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG 1.1. ARBEJDETS OMFANG 1.1.1. Byggeopgaven Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne arbejder. 1.1.2. Projektet Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen. SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt henregnes under det pågældende fag. Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed, selv om den kun er angivet ét sted. Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit. 1.2. ARBEJDSGRUNDLAG 1.2.1. Gældende bestemmelser Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende: 1. De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter. 2. Byggeledelsens ordrer. 3. Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver. 4. Betingelser gældende i henhold til særlig aftale. Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 1.2.2. Forskrifter Grønlands Bygningsreglement af 2006. Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og anlægsstyrelsen 1. udgave, september 1996. Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser Nuna Tek s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 1. udg. 1988. Arbejdstilsynet tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser. Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske installationer, 2. udgave 1995. GTO s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983. Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983. Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland 3. udgave, december 2002.

1.2.2.1. Dansk Ingeniørforenings normer: DIF s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984. side 2 Almindelige bestemmelser for alle fag Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner, DS 409, 1. udgave juni 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave juni 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave marts 1984. DIF s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2. udgave 1983. DIF s retningslinjer for fremstilling af vibreret beton. Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983. Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave november 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974. DIF s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994. DIF s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989. DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991. DIF s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981. DIF s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428, 2. udgave 1986. DIF s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. maj 1984. DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts 1976. DIF`s norm NP-153-N, ventilation. Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave. 1.2.2.2. SBI-anvisninger: SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton". SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton". SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997. SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.

side 3 Almindelige bestemmelser for alle fag 1.2.2.3. SBI-rapport: SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg. Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter. Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med tilsynet. 1.2.3. Mål og vægt Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller fremgår af selve betegnelsen. 1.3. MATERIALER Materialer skal svare til de handelslvaliteter som er angivet i nærværende materiale. 1.3.1. Leverandørforskrifter Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører ved transport, lagring, beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse m.v. skal overholdes, hvis ikke ander er foreskrevet i projektmaterialet. 1.3.2. Kvalitet Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af kvalitet svarende til gode handelsvarer. Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet. 1.3.3. Navngivne materialer eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved "som katalog nr..." For angivelser "som" gælder i alle tilfælde, at anvendelse af andet materiale kun kan ske hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det beskrevne og bygherrens tilsyn godkendelse opnås. 1.3.4. Standardiserede materialer Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i arbejdsgrundlaget givne specifikationer.

1.4. ARBEJDETS UDFØRELSE side 4 Almindelige bestemmelser for alle fag 1.4.1. Kvalitet Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses håndværksarbejde. Arbejdet skal udføres i overenstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende. Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes. Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de, som er implicerede i udførelsen af arbejdet. Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos tilsynet. Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke som fastgørelse til underlaget. For Qaqortoq skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,6 kn/m 2. 1.4.2. Beskyttelsesforanstaltninger Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler. F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring, varme og kulde. De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe. For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i henhold til Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november 31. marts af 01. januar 2007. Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres. Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder. Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde skaderne. Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag. 1.4.3. Huller Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen. 1.4.4. Efterreparationer Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.

1.4.5. Service i afhjælpningsperioden side 5 Almindelige bestemmelser for alle fag For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i vedligeholdelsesvejledninger. Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for bygherren. 1.4.6. Renholdelse Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand. Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne. 1.4.7. Afdækning og afskærmning Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser. 1.4.8. Rengøring og oprydning Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i ryddelig og overskuelig orden. Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables. Der må ikke fortages nogen form for afbrænding. 1.4.9. Stillads Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne arbejder. 1.5. SÆRLIGT OM KVALITETSSIKRING Udføres i henhold til krav i særlige betingelser og udbudskontrolplaner. Intet arbejde er afsluttet før kvalitetssikringsdokumenterne og evt. afvigerrapporter er forelagt og godkendt hos tilsynet. 1.5.1. Modtagekontrol Ved levering på byggepladsen vurderes materialerne visuelt for synlige tegn på vand og fugt. Ved tegn på kondens fjernes emballagen for nærmere kontrol af materialerne. Stikprøvevise fugtmålinger i henhold til kontrolplaner. Resultater sammenholdes med krav. 1.5.2. Under lagring Der foretages løbende målinger af oplagret materiale, jf. udbudskontrolplanen. Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret. 1.5.3. Før indbygning Resultater af målinger skal foretages og vurderes, før materialer indbygges. Typisk vil måling af træfugt med indstiksmåler være relevant, og det kan i forbindelse med målingen vurderes, om fugtniveauet overholder kravet til maksimalt fugtindhold. Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.

1.5.4. Før lukning side 6 Almindelige bestemmelser for alle fag Resultater af målinger skal foreligge, før konstruktioner lukkes. Målinger føres til journal, som stilles i byggepladskontoret. 1.5.5. Samlet fugtforløb Som dokumentation for fugtforholdene i byggeriets udførelsesfase samles fugtmålingerne, f.eks. i form af fugtkontrolskemaer. I en samlet vurdering af fugtforholdene anføres, hvis der har været fugtrelaterede afvigelser eller problemer under udførelsen, om opretning er færdigmeldt og om der er eventuelle nødvendige/aftalte kontrolmålinger efter aflevering. Den udførende skal være speciel opmærksom på følgende fugtforhold: Ved opstart fremlægges entreprenørens plan for fugthåndtering. Denne tager udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategiplan, som også omfatter byggepladsforhold. Beredskab, hvis uheldet er ude, og der sker fugtskade, aftales ved opstart. Kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen, dvs fra fabrik, under transport, ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning og ved lukning af konstruktionen. Måleresultater noteres og arkiveres tilgængeligt på pladsen. Løbende vurdering af fugtforhold og udførelse af korrigerende handling ved overtrædelse af krav. Eventuel udførelse af udtørring. 1.5.6. Dokumentation ved afslutning af byggeriet 1.5.7. Tidspunkt Fugtmålinger tages løbende i byggeriet, så der hverken indbygges våde materialer, eller at disse under byggeriet har været opfugtet til et niveau, der har betydet, at der er sket skimmelsvampevækst. Foretages der kun målinger inden konstruktionerne lukkes, er der ingen sikkerhed for, at der ikke gemmer sig større mængder døde skimmelsvampe i konstruktionerne, hvilket kan betyde begrænsninger i byggeriets anvendelse. 1.5.8. Måling Af dokumentationen skal det tydeligt fremgå hvor, ved hvilken temperatur og hvornår samt af hvem, med hvilken type instrument og med hvilket resultat, der er foretaget fugtmålinger. Det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med målingerne også at notere vejrforhold, især hvis det drejer sig om nedbørsperioder i forhold til interimsafdækninger. Dårligt vejr er ingen undskyldning for en dårlig overdækning. Oplysningerne kan derimod være med til at lette tolkningen af resultaterne og dermed en eventuel årsagsafklaring. 1.5.9. Dokumentation Ved aflevering skal det kontrolleres at:

side 7 Almindelige bestemmelser for alle fag Det almindelige KS-materiale afleveres herunder dokumentation af fugtforhold At fugtforholdene ikke overstiger kravene, hvis det er tilfældet, skal det betragtes som en mangel og fremgå af mangellisten 1.5.10. As built tegninger Hvor der efter aftale med byggeledelsen aftales ændring af projektet har entreprenøren pligt til at rette tegninger og SA således, at disse svarer til det udførte arbejde (As built). Anlægget betragtes ikke som afleveret før rettede tegninger er fremsendt til byggeledelsen. Rettelserne påføres projekttegninger med håndtegning således, at det klart og entydigt fremgår hvori ændringen består. 1.6. SÆRLIGT OM ARBEJDSMILJØ Entreprenøren er forpligtiget til at gøre sig bekendt med og efterleve indholdet i Plan for sikkerhed og sundhed som er vedlagt udbudsmaterialet. 1.6.1. Indretning af byggepladsen Byggepladsen skal være ordentligt planlagt og indrettet, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at der skal være god plads, gode adgangsforhold samt orden og ryddelighed på pladsen. 1.6.2. Plan for indretning og adgangsveje Der skal være sikre adgangsveje og flugtveje, og der skal være orden og ryddelighed på pladsen. Materialer skal være oplagret på en god og forsvarlig måde, og affald skal fjernes med det samme. 1.6.3. Vinterforanstaltninger I vinterhalvåret - fra 1. oktober til 31. marts - er der særlige krav til byggepladsens indretning. Der skal være snerydningsmateriel på pladsen, og de ansatte skal beskyttes mod dårligt vejr, fx med inddækninger eller læskærme på råhuse og stilladser. Længere tids arbejde ved fx bukkebord eller gevindskæremaskine bør foregå i et skur eller i et telt. 1.6.4. Arbejde på tage Ved arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader, og hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over terræn, skal der normalt opsættes rækværker langs tagkanten. Ved arbejde på skrå tage skal der være en afskærmning, som med sikkerhed kan standse en person, som skrider ned ad taget. Der skal endvidere være sikring mod indvendig nedstyrtning, hvis der er mere end to meters fald. 1.6.5. Rækværker og afdækning Hvis arbejdsdæk, stilladsgulve, gangbroer og lignende er mere end 2 meter over terræn, skal der opsættes et rækværk eller anden afspærring.

side 8 Almindelige bestemmelser for alle fag Hvis underlaget er farligt, skal der opsættes rækværk også ved højder under 2 meter. Åbne facader og huller i dæk skal altid afdækkes. 1.6.6. Krybekældre, loftsrum og brønde Arbejde i krybekældre, loftsrum, skunkrum og lignende sker ofte i dårlige arbejdsstillinger, ligesom man kan blive udsat for støv, dårlig luft og risiko for klaustrofobi. Derfor må man ikke arbejde for længe ad gangen i disse områder, og der skal være adgang til ventilation eller åndedrætsværn. Ved arbejde i brønde skal der altid være vagtmand, og man skal bruge hjelm og livline. Kun personer med en særlig instruktion må arbejde i kloakrør. 1.6.7. Ild ved el og svejsning Varmt arbejde som svejsning, lodning, tørring og lignende giver risiko for brand, hvis man bruger værktøjet forkert, eller hvis man ikke afskærmer brandbart materiale. 1.6.8. Svejsning og skæring Svejse-, lodde- og skærerøg indeholder skadelige gasser og tung metaller, som skal fjernes med udsugningsanlæg. Brug altid svejsehjelm, håndskærm eller svejsebriller med det rigtige filterglas. Beskyt ilt- og gasflasker mod stød, slag og varme. 1.6.9. El og belysning El-installationen på byggepladsen skal opfylde alle krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Kabler og forlængerledninger skal beskyttes mod skader. Belysningen på byggepladsen skal være så god, at arbejdet kan foregå sikkert. Ved gravearbejde skal man sikre sig mod at beskadige nedgravede kabler. Ved arbejde i nærheden af luftledninger skal sikkerhedsafstanden overholdes. 1.6.10. Gravearbejde Gravearbejde bør altid ledes og overvåges af en erfaren person. Arbejdet bør planlægges grundigt, så man på forhånd ved om der fx er ledninger og rør under overfladen, om der skal bruges afstivning eller gravekasse, og hvordan adgangsvejene skal udformes. 1.6.11. Særligt farligt arbejde Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.

side 9 Almindelige bestemmelser for alle fag 1.6.12. APV Entreprenøren skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdsopgaverne, hvor der bl.a. skal beskrives hvorledes, at man vil tilrettelægge arbejdet således, at ovennævnte arbejdsmiljøpåvirkninger reduceres mest muligt. Bygherrens sikkerhedskoordinator skal have en kopi af APV erne senest 3 uger før opgaven skal opstartes.

side 1 Nedrivningsarbejde 2. NEDRIVNINGSARBEJDE 2.1. ARBEJDETS OMFANG Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1. 2.1.1. Arbejdet omfatter Herunder: Nedrivning af bygning B-160 Demontering og bortskaffelse af alle indvendige spildevandsledninger i samt under bygningen. Demontering og bortskaffelse af alt vandinstallation samt sanitet i samt underbygningen. Demontering og bortskaffelse af alle varminstallationer i samt under bygningen. Demontering og bortskaffelse af alle olieinstallationer. Demontering og bortskaffelse af alle isolering i samt under bygningen. NB! Nedrivningsarbejder i forbindelse ombygning i etape 1+2+3 henhører under de enkelte fag og er beskrevet i de respektive faglige afsnit i SA. 2.1.2. NEDRIVNINGSARBEJDER GENERELT 2.1.3. Sikring af arbejdsområdet Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den fortsatte brug og drift af skolen kan ske uden væsentlige gener. 2.1.4. Inventar og udstyr Løst inventar og særligt udstyr vil med mindre andet fremgår af det øvrige arbejdsgrundlag blive fjernet af bygherren. 2.1.5. Afstivning Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse. 2.1.6. Installationer Før nedrivningen påbegyndes skal nedrivningsentreprenøren sikre sig, at eksisterende el-installationer er afbrudte, og evt. forsyning af eksisterende bygninger er forsvarligt sikret. Alle elinstallationer herunder maskinelt udstyr skal demonteres og bortskaffes før nedrivning af bygningen. Før nedrivningen påbegyndes skal nedrivningsentreprenøren sikre sig af alle olieholdige produkter er skilt ud fra olietanke m.m. Før nedrivning af B-160 skal samtlige installationer samt olieinstallationer gennemgås og afklares sammen med byggeledelsen for præcisering af eventuelle

side 2 Nedrivningsarbejde miljøfarlige/sundhedsfarlige stoffer m.m. og arbejdsmiljømæssige forhold være overholdt. 2.1.7. Bortkørsel Nedrevne materialer bortkøres fortløbende og må ikke oplagres omkring bygningen. 2.1.8. Asbest Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget asbestholdige materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de beskæftigede personer. Personer som arbejder med asbestsanering skal have en grundig instruktion i de forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af Asbestsaneringen. Der henvises Arbejdsministeriets bekendgørelse nr. 660 af 24. september 1986 kap 7 samt Arbejdstilsynets publikation nr. 3.01.6 fra maj 1988. De nedrevne asbestholdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og sundhedsfarligt affald. 2.1.9. PCB Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget PCB-holdige materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de beskæftigede personer. Personer som arbejder med PCB-sanering skal have en grundig instruktion i de forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af nedrivningsarbejdet. Der henvises til Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCBsanering udgivet af Dansk Asbestforening 2010. De nedrevne PCB-holdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og sundhedsfarligt affald.

side 1 Udgravning, udsprængning og jordarbejde 3. UDGRAVNING, UDSPRÆNGNING OG JORDARBEJDE 3.1. ARBEJDETS OMFANG 3.1.1. Arbejdet omfatter al udgravning, udsprængning og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og på tilhørende tegninger viste arbejder, herunder: Afrømning, udgravning og udsprængning for adgangsvej, P-plads, terrasser, bygning og ledningsanlæg. Påfyldning for adgangsvej, P-plads og terrasser. Tilfyldning i krybekælder. Tilfyldning langs bygning. Tilfyldning for nye ledningsanlæg. Sikring af eksisterende ledninger ved udgravninger. Tilfyldning omkring betonfundamenter i terræn. Gennemløb Retablering af terræn. Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser ved Kommune Kujalleq. 3.2. MATERIALER 3.2.1. Materiale til tilfyldning Skal være grove ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele. Stenmaterialer skal være stærke uforvitrede vejrfaste, frostbestandige samt slidstærke bjergarter. Materialet skal altid være filterstabilt over for det omgivende materiale. Om nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materialer med forskellig kornkurve. Alternativt kan der benyttes en fiberdug. Kriteriet for opfyldelse af kravet til filterstabilitet mod en finkornet underbund anses for overholdt, såfremt d f,15 : d b,85 5. d f,15 angiver kornstørrelsen (mm) i opfyldningsmaterialet, under hvilken 15% af materialet ligger. d b,85 angiver kornstørrelsen (mm) i underbundsmaterialet under hvilken 85% af materialet ligger. Største tilladelige stenstørrelse er 125 mm i ledningsgrave. Øvrige steder er den største tilladelige stenstørrelse 400 mm, hvor andet ikke er krævet. Stenstørrelse er middeltallet af stenenes tre dimensioner. Disse findes som største længde og største bredde vinkelret herpå og endelig tykkelsen vinkelret på begge. Ved lagvis opfyldning må stenenes største længde dog højst være 75% af lagtykkelsen i det aktuelle lag af fyld. Det skal understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal afpasses efter hinanden jvf. senere punkter i nærværende afsnit. Til tætning af det øverste sprængstens bærelag for stier og rabatter benyttes der mindre sprængsten.

3.2.2. Filterdug skal være som fibertex type F-2b. side 2 Udgravning, udsprængning og jordarbejde 3.2.3. Sand/grus skal hvor intet er nævnt skal være komprimerbart sand/grus i fraktion 0,1-16 mm. For beskyttelseslag omkring vand- og fjernvarmeledninger skal sand være med kornkurve som angivet i Nukissiorfiit s "Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland", 4. udg. 2005. 3.2.4. Gennemløb Som vejunderløb benyttes fabr. GG Construction type MP68 profiltyper K01 og længde iht. tegningsmaterialet, eller tilsvarende. 3.3. ARBEJDETS UDFØRELSE 3.3.1. Afsætning og opmåling Afsætning af P-pladser, vej-, sti- og ledningsanlæg sker i henhold til terrænplanen. Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå fejl i udførelsen. Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres med fjeldspejlskoter. 3.3.2. Arbejdets tilrettelæggelse påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. 3.3.3. Afrømning af muld og vegetationslag foretages inden afgravning, udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden oplægges i depot. Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten, vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v. 3.3.4. Ledninger, kabler m.v. Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger, fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse. Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde. Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om dispositioner i denne anledning.

side 3 Udgravning, udsprængning og jordarbejde I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af eksisterende anlæg. 3.3.5. Sikring af eksisterende ledninger ved udgravning. Ved udgravning for bygning skal eksisterende ledninger langs Ringvej, som blotlægges ved udgravninger understøttes i hele dens længde og beskyttes mod sollys i hele byggeperioden. Eksisterende beskyttelseslag og underlag for ledninger skal beskyttes mod udvaskning. Eksisterende beskyttelseslag og underlag for vandledninger reetableres ved tilfyldning for bygning og eksisterende ledninger. Alternativ kan eksisterende ledninger holdes tildækket under jord i hele byggeperioden For at forhindre udskridning af eksisterende ledninger og brønde langs Ringvej skal der udføres københavnervægge eller spunsvægge af jern eller krydsfiner understøttet med træstolper. Overside af kloakledning og vandledning skal blotlægges før udgravning for bygning og ledningsfald af eksisterende ledninger skal opmåles før udgravning af bygningen ligesom tilstanden af eksisterende ledninger og brønd dokumenteres med fotos. Efter udførelse af tilfyldning for bygning skal ledninger genopmåles og korrigeres for sætninger og tilstanden af ledninger efter byggeriet fotodokumenteres. Beskyttelseslag og fiberdug omkring ledninger reetableres efter kontrol af fald. 3.3.6. Udgravning Der udgraves for fundamenter, krybekælder, vej, p-pladser, kloak-, vand-, el- og teleledninger, samt for grøfter, stianlæg og terrænbelægninger alt iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for arbejdets gennemførelse. For fundamenter udgraves til der mødes fjeld. 3.3.7. Udsprængning Der udsprænges i nødvendigt omfang for ledningsgrave, vej-, stianlæg, grøfter samt for fundamenter iht. tegninger. Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal arbejdet tilrettelægges således, at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst mulig risiko for beskadigelse af bygningerne. Udsprængningen tilrettelægges ligeledes, så det udsprængte materiale i videst omfang kan indbygges i de øvrige terrænanlæg Bygningen funderes på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast bortsprænges først dårlige partier ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes. I såmråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket kan ske ved af sprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er større end 1:3. Hvor disse af sprængninger udføres skal der af hensyn til betonarbejdet tilstræbes tilnærmelsesvis vand overflade evt. ved udsprængning i terrasser. 3.3.8. Generelt vedr. sprængningsarbejdet Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner. Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse. Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan indgå som tilfyldningsmateriale.

side 4 Udgravning, udsprængning og jordarbejde Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og anvendelse af eksplosive stoffer, af 20. november 1997. Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk Forening I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter. 3.3.9. Oplagring og fjernelse af fyld Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter byggeledelsens anvisninger. Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen. 3.3.10. Vandlænsning Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i funderingsniveau. 3.3.11. Afstivning af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse. 3.3.12. Afslutning af udgravning og udsprængning Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes. 3.3.13. Tilfyldning for bygninger og fundamenter Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne materialer, jvf. pkt. 3.2. Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke. Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres. Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. På ydersiden af fundamentet, må kun anvendes let komprimeringsmateriel når den udvendige tilfyldning når op over færdigt terræn i krybekælder. Inde under bygninger kan tilfyldning tillades ved tilbagefyldning med de opgravede materialer, såfremt disse ikke er frosne, og i øvrigt efter tilsynets skøn kan anvendes til dette formål. I krybekælderen tilfyldes der i nødvendigt omfang med henblik på tørholdelse af krybekældrene. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet. Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det er nødvendigt for at undgå vandsamlinger. 3.3.14. Påfyldning Der påfyldes for vej, sti, rabatter og parkeringsanlæg. Det aktuelle niveau for påfyldning afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse. Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede