LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

Transkript

1 LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

2 DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord

3 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen Almene krav Ledningszonen består af udjævningslag, et eventuelt støttelag og omkringfyldning, og hvis der ikke i de relevante lægningsnormer er stillet andre krav, skal nedennævnte krav opfyldes: materialerne skal sikre ledningen mod skader under anlæg og drift; materialerne indbygges og komprimeres, så de udgør et tilstrækkeligt underlag for overliggende lag og ledningen med hensyn til bæreevne og deformationer.

4 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszone Almene krav (forsat) NOTE: Hensynet til ledningerne betyder, at tungt komprimeringsmateriel kun må anvendes i omkringfyldningen, når ledningen kan tåle det (hvilket fx gælder de fleste betonrør og mange kabeltyper). Komprimering af sand- og grusmaterialer kan dog ske ved vanding, hvis den oprindelige jord er i stand til at føre vandet bort, eller man på anden måde fx med dræn sørger for effektiv bortledning.

5 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszone Almene krav (forsat) Ledningszonen kan udføres som tilfyldningslaget, hvis: ledningsdiameteren ikke er større end 50 mm; materialet er frit for større og skarpe genstande, der kan skade ledningen; laget kan komprimeres tilstrækkeligt; ledningen kan tåle komprimeringsmateriellets påvirkning.

6 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Udjævningslag Specifikationer Tabel Krav til gradering for udjævningslag Sigtemaskevidde (mm) Gennemfald (vægtprocent) , , Der henvises til DS/EN 13242, Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. Den valgte gradering svarer til betegnelsen Fine i denne europæiske standard, og kategorien D=4 mm, GF80, f7. Renhed: materialet må ikke være frossent eller indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- eller siltklumper. NOTE: Hvis den eksisterende jord opfylder ovenstående krav, kan man undlade at grave ud til udjævningslag.

7 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Omkringfyldning og støttelag Specifikationer Gradering Tabel Krav til gradering for omkringfyldning og støttelag Sigtemaskevidde (mm) Gennemfald (vægtprocent) , , Der henvises til DS/EN 13242, Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. Den valgte gradering svarer til betegnelsen Fine i denne europæiske standard, og kategorien D=4 mm, GF80, f7. Uensformighedstal U < 3 Renhed: materialet må ikke være frossent eller indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- eller siltklumper. Materialet må ikke indeholde stoffer, der er aggressive over for ledningen.

8 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Omkringfyldning og støttelag (forsat) NOTE: Omkringfyldning om stive rør af beton mv. kan over centerniveauet samt om betonkanaler normalt komprimeres med tungt materiel. Forudsat at der er plads til det benyttede komprimeringsmateriel, kan kravene til maksimalkornstørrelse og uensformighedstal derfor fraviges, dog må stenstørrelse over 64 mm ikke forekomme.

9 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.4 Tilfyldning Materialerne i tilfyldningslaget skal fungere som tilstrækkeligt fundament for den overliggende befæstelse. Det skal tilstræbes, at laget har de samme funktionsegenskaber som den omgivende jord med hensyn til bæreevne, deformationer og opfrysning. Hvis tilfyldningslagets tykkelse er beskeden (0,2 0,3 m), kan laget erstattes enten af befæstelsesmaterialer eller omkringfyldningsmaterialer.

10 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.4 Tilfyldning (forsat) NOTE: De stillede funktionskrav betyder, at opgravede materialer bør genanvendes i størst muligt omfang. Forudsætningen er, at disse materialer kan komprimeres forsvarligt. Hvor materialerne er af sådan en beskaffenhed (klumpet, opblødt, frossen), at de ikke kan genanvendes, udskiftes de med materialer som den tilstødende råjord eller med sand- eller grusfyld. Heller ikke jord med for højt organisk indhold kan genanvendes. De opgravede materialer beskyttes i fornødent omfang mod vejret. Tilfyldningen udføres lagvis og komprimeres ved det optimale vandindhold. Hvis der bruges bundne materialer, bør de have så lille styrke, at de kan graves væk med håndværktøj.

11

12

13

14

15 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.5 Befæstelse Befæstelsen skal udføres umiddelbart efter, at tilfyldningen er afsluttet. Retablering af befæstelsen skal udføres, således at den i størst muligt omfang opnår egenskaber og udseende, der svarer til den oprindelige befæstelses egenskaber. NOTE: Befæstelsens lagtykkelser bør svare til vejens eksisterende lagtykkelser. Banketten oprenses for spild således, at den er intakt, synlig og fri, om nødvendigt efter tilbageskæring, jf. afsnit 4.5. Eksisterende asfalt rengøres og klæbes i fuld tykkelse. Asfalt udlægges i samme lagtykkelse som tilstødende asfalt og komprimeres helt hen til samlingen. Når ældre belægningstyper retableres, er det nødvendigt at bruge nutidige materialer. Ved fastsættelse af lagtykkelser tilstræbes, at den nye belægning får samme stivhed som den eksisterende, og at frostfarlige lag lægges i samme dybde.

16

17

18 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 7 Retablering i ubefæstede arealer, 7.1 Generelt Retablering i ubefæstede arealer skal udføres således, at arealets fortsatte funktion sikres. Kvalitetskravet er derfor, at det retablerede areal skal have de samme funktionsegenskaber som det oprindelige areal med hensyn til bæreevne, deformationsegenskaber og drænevne. Opgravede materialer skal genbruges i videst muligt omfang. Det skal sikres, at den retablerede ledningsgrav ikke medfører skadelige ændringer af omgivelsernes afvanding, afdræning og grundvandsforhold. Hvor der er fare for langsgående vandstrømning i de udskiftede lag, skal der med passende mellemrum indbygges tværgående dæmninger af egnede materialer. Hvor ubefæstede arealer grænser til befæstede arealer, skal hensynet til befæstelsens sidestøtte tilgodeses. NOTE: I en afstand fra befæstelsen svarende til gravdybden (det vil sige under det øverste niveau i ledningsgraven, hvorunder en plan, der tangerer befæstelsens yderste afgrænsning og hælder 45 med vandret, skærer ledningsgraven, se figur 7.1) bør omkringfyldning og tilfyldning udføres som i befæstede arealer.

19 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

20 1-2 år

21 Udbudsforskrift Ledningsgrave, Vejledning 4.6 Retableringsmetoder Endelig retablering af ledningsgrave med asfalt udføres normalt straks med bærelag og slidlag svarende til den eksisterende opbygning. Andre metoder kan anvendes afhængig af, hvilke fordele og ulemper der i en aktuel entreprise lægges vægt på. Metode 2

22 Udbudsforskrift Ledningsgrave, Vejledning I perioder, hvor temperaturen er for lav til asfaltarbejder, eller hvis arbejdet består af flere usammenhængende ledningsgrave kan opfyldes med SG til overside af den tilstødende belægning. På et passende senere tidspunkt udskiftes SG-opfyldningen i asfaltzonen med asfaltbærelag og asfaltslidlag. Denne metode bør kun anvendes kortvarigt eller på lettrafikerede veje uden for bymæssig bebyggelse. Metode 1

23 Udbudsforskrift Ledningsgrave, Vejledning Hvis der udføres ledningsarbejder i vejarealer, hvor der inden for kortere tid skal udlægges nyt slidlag kan asfaltretableringen udføres uden slidlag til overside af den tilstødende belægning. Lille restlevetid af asfaltlag kan betyde, at det er fornuftigt at afslutte entreprisen med udlægning af asfaltbærelag til niveau med eksisterende asfaltslidlag, idet slidlag udlægges på et senere tidspunkt i forbindelse med vejens almindelige vedligeholdelse. Metode 4a (kommer til at være metode 5 i den kommende udgave af udbudsforskriften)

24 Udbudsforskrift Ledningsgrave, Vejledning Man kan udlægge asfaltbærelaget straks, medens asfaltslidlaget udføres senere. I den periode, hvor slidlaget ikke er udført kan bærelaget forsynes med ramper mod eksisterende slidlag. Efter ½ - 1 år affræses ramperne samt min. 100 mm af det tilstødende slidlag, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og nyt asfaltslidlag udlægges. Denne metode finder især anvendelse, hvor retableringsarbejdet udgør vejside mod kantbegrænsning, således at kun én asfaltlængdesamling er aktuel, eller hvor der er tale om meget brede ledningsgrave i forhold til vejen. Metode 3

25 Udbudsforskrift Ledningsgrave, Vejledning På stærkt trafikerede veje kan asfaltbærelaget i første omgang udlægges til overside slidlag, således at der opnås en jævn overflade. Inden for de efterfølgende 1-2 år foretages en affræsning med en overbredde på min. 100 mm i hver side, hvorefter fræsearealet rengøres (støvsuges) og klæbes, og slidlaget udlægges. Kriterierne for anvendelse af denne metode er vejens tilstand og trafikbelastning. Metoden kan især finde anvendelse i veje med nyt slidlag (alder af slidlag mindre end f.eks. 5 år) og/eller tung trafikbelastning (for eksempel mere end 150 lastbiler pr. døgn på vejen i begge retninger til sammen). Endvidere kan metoden bringes i anvendelse i kolde perioder, hvor asfaltslidlag kan være vanskelige at skaffe og udlægge forskriftsmæssigt. Metode 4