Eksotiske Burma & Royale Thailand. Rundrejse med dansk rejseleder

Relaterede dokumenter
Burma - cykelferie i Myanmar

Burma. Rejseforslag til individuelle rejser

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Burma. Gyldne oplevelser Rundrejse med dansk rejseleder

MYANMAR Del 1

Burma Mageløse oplevelser

YOGARETREAT I THAILAND Skøn yoga- og Mindfulnessrejse til Thailand - 9 dage med yogainstruktør Pernille Kristensen

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Stammefolk i Burma. På eventyr i Den Gyldne Trekant. Til bund. 1. november november Astri Hole Frederiksen kr.

Sydholland - Valkenburg

Stammefolk i Burma. De mange minoriteters land. Til bund. 21. februar marts Astri Hole Frederiksen kr.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

San Francisco og Hawaii

Bangkok Koh Samui Explorer

Burma. Gyldne oplevelser Rundrejse med dansk rejseleder

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

YOGA- OG MINDFULNESSREJSE

Myanmar/Burma. 7. til 20. marts 2016

8 dages cykelferie i Cuba

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Ilulissat og Ilimanaq

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Burma. Gyldne oplevelser Rundrejse med dansk rejseleder

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Myanmar/Burma. 1. til 14. april Udrejse fra Billund lufthavn

Malerejse. til eventyrlige Udaipur. - Med kunstmaler Charlotte Farup Ohrt og dansk ekspertrejseleder

Villa Sea La Vie Sætter nye høje standarder for eksklusive strandejendomme 5 soveværelser / 666m2 / privat swimming pool. 20 meter strandlinje.

Schweiz - fra sin smukkeste side

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Polens prægtige bjerge

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

KØBENAVN 25. april 2 maj BILLUND 25. april 2 maj

På opdagelse i Dansk Vestindien

THOMAS UBER CUP FINALERNE KUALA LUMPUR, MALAYSIA DEN MAJ 2010 med mulighed for ophold i Hua Hin eller Bangkok på hjemrejsen

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

ET ANDALUSISK PAR A DIS

Fire fantastiske strandvillaer 65 km. syd for Hua Hin.

Burma - Myanmar. De gyldne pagoders land

Transkript:

Eksotiske Burma & Royale Thailand Rundrejse med dansk rejseleder

Eksotiske Burma & Royale Thailand - 14 dage / 11 nætter Rundrejse med dansk rejseleder Oplev to af Asiens mest fascinerende lande på denne unikke rundrejse, der byder på både eventyr for livet og afslapning i tropesolen. Først venter otte dage fyldt med eksotiske oplevelser i jomfruelige Burma, der i dag officielt hedder Myanmar. Her skal vi opleve fascinerende Yangon, hvor den forgyldte Shwedagon-pagode hæver sig over byens tage, samt de gamle kongebyer omkring Mandalay. Vi skal også nyde hverdagslivet udfolde sig omkring os på en flodbåd ad Ayeyarwaddy-floden mod Bagan, hvor tusindvis af templer fortæller den rørende historie om en stormagts opblomstring og dramatiske fald. Ved Inle-søen venter uberørte landskaber og afsidesliggende landsbyer på pæle. Vi hilser på de lokale fiskere, der står op i båden og ror med fødderne, og vi oplever stemningen blandt etniske minoriteter på de lokale markeder. Alt i alt er der lagt op til en intens og oplevelsesrig rundrejse. Heldigvis er der god tid til at fordøje de mange indtryk bagefter, når vi indlogeres på et femstjernet luksushotel i Thailand. Sheraton Resort ligger helt ned til stranden i Hua Hin, der i knap hundrede år har været den thailandske kongefamilies foretrukne feriemål. God fornøjelse! Shwedagon-pagoden er et levende tempel med masser af munke og burmesere, der kommer for at foretage forskellige ritualer. Her er en vidunderlig fredfyldt stemning, som man har lyst til at opleve i timevis, og det er ikke uden grund, at Shwedagon er et af verdens vidundere. 2

8 dages rundrejse i Burma Yangon - Mandalay - Bagan - Inle-søen + 5 dages badeferie i Thailand på femstjernet hotel Ruten og nogle af højdepunkterne: Dag 1. Afrejse fra Danmark Afrejse med Thai Airways via Bangkok til Yangon Dag 2. Ankomst til Yangon - Afhentning i lufthavnen om formiddagen. Indkvartering på hotel. Vi begynder dagen med byrundtur, markedsbesøg og det helligste sted i Burma, den fantastiske Shwedagons gyldne stupa, hvis 99 meter spejler sig i Kandawgyi-parkens sø INDIEN Dag 3. Yangon - Mandalay - Vi flyver til Mandalay, hvor vi besøger de gamle kongebyer Amarapura, Sagaing og Inwa, der alle er fyldt med templer, spændende historier og eksotisk hverdagsliv Dag 4. Med flodbåd til Bagan - Fra Mandalay sejler vi ad Ayeyarwaddy-floden mod Bagan. Undervejs oplever vi hverdagslivet udfolde sig langs floden BURMA (Myanmar) KINA Dag 5. Bagan - Hele dagen er afsat til at nyde Bagans skov af storslåede templer og pagoder, der alle fortæller historien om byen, som den opdagelsesrejsende Marco Polo kaldte for Verdens flotteste syn. Dag 6. Bagan - Pindaya - Inle-søen - Fra Bagan flyver vi til Heho og kører til Inle-søen. På vejen besøges Pindayagrotterne, hvor pilgrimme gennem tiderne har opstillet flere end 8000 Buddha-skulpturer i bjergets indre Bagan Mandalay Amarapura Inwa Heho Inle-søen Dag 7. Inle-søen - Bådudflugt på Inle-søen, hvor vi bl.a. besøger flydende marker og afsidesliggende landsbyer på pæle THAILAND Dag 8. Inle-søen - Nyaung Shwe - Yangon - Markedsdag blandt etniske minoriteter, inden vi besøger et trækloster i Nyaung Shwe og flyver til Yangon Dag 9. Yangon - Hua Hin i Thailand - Vi forlader Burma og flyver til Bangkok. Herfra er der kun nogle timers kørsel til badebyen Hua Hin, hvor vi indlogeres på det lækre Sheraton Resort helt ned til stranden Yangon Dag. 10 Hua Hin - Femstjernet afslapning og forkælelse i Hua Hin, der også byder på mange spændende aktiviteter Dag 11 Hua Hin - Femstjernet afslapning og forkælelse i Hua Hin, der også byder på mange spændende aktiviteter Bangkok Dag 12 Hua Hin - Femstjernet afslapning og forkælelse i Hua Hin, der også byder på mange spændende aktiviteter Hua Hin Dag 13. Hjemrejse - Ud på dagen går turen tilbage mod Bangkok, hvor flyet mod Danmark er klar til afgang Dag 14. Ankomst til Danmark 250 Km 3

Eksotiske Burma & Royale Thailand 14 dage / 11 nætter Dag 1: Afrejse fra Danmark Fra Danmark sættes kursen østpå med Thai Airways. Efter et flyskifte i Bangkok fortsættes næste formiddag til Yangon i Burma. Dag 2: Yangon byrundtur, markedsbesøg og Shwedagon-pagoden Ved ankomst til Yangons lille lufthavn bliver vi hentet og kørt til vores centralt beliggende hotel. Herefter venter de første indtryk af vores eksotiske omgivelser. Yangon er ikke længere Burmas officielle hovedstad, men byen er stadig en af landets mest spændende og hektiske. Ikke mindst i midtbyen, hvor folk fra nær og fjern kommer for at handle på markederne, og hvor scootere suser ind og ud mellem prægtige bygninger fra den britiske kolonitid. Men Yangon har også en mere fredfyldt side. Grønne parker og store søer præger byen, og gyldne templer rejser sig over hustagene som et storslået symbol på landets buddhistiske tro. Vi starter ved Bogyoke Aung San-markedet, der altid bugner af gode tilbud. Folk fra hele byen flokkes hertil for at shoppe i de omkring 2.000 boder, og der er altid hektisk aktivitet i de små gyder. Alt fra køkkenudstyr til lokalt kunsthåndværk faldbydes, og selv hvis man ikke ønsker at købe noget, er det spændende at mærke atmosfæren på det travle marked. Efter frokost fortsætter vi til Kandawgyi-parken, der er byens mest populære åndehul. Her kommer lokale familier for at holde picnic i skyggen fra store træer, mens unge kærestepar nyder udsigten over den tidligere royale sø. Vi går en tur gennem den store park mod Karaweik Hall. Dette er ikke nogen almindelig bygning. Men derimod en kæmpestor guldglinsende fabelfugl, der flyder yndefuldt på vandet med en guldkugle dinglende i en kæde fra næbbet. Inde i fuglen er en fin restaurant, hvor der serveres lokale specialiteter. Fra parken har vi også en storslået udsigt mod den 2500 år gamle Shwedagon-pagode. Den enorme klokkeformede stupa rejser sig 99 forgyldte meter over byen fra toppen af Singuttara-højen og dominerer fuldstændig Yangons skyline. Rundt om stupaen ligger utallige andre tempelbygninger, mens toppen er dækket af tusindvis af diamanter og ædelstene. Dybt inde i stupaens indre huses bl.a. otte hår fra Buddha selv, hvilket gør templet til et af landets helligste. Stupaen er belagt med 60 tons guld, der får den til at stråle i det bløde eftermiddagslys. Shwedagon er et storslået syn på alle tidspunkter af dagen. Men særlig smuk er det gyldne spir, når det spejler sig i Kandawgyi-søens blikstille vand i lyset fra den nedgående sol. Vi kører til Shwedagon, hvor stemningen ved aftenstid er helt enestående. Her myldrer folk til for at bede, der tændes lys og duften fra røgelsespindene pirrer de nasale sanser og vidner om Østens sande mystik. Vi sætter os og nyder sceneriet en tid, inden vi kører til restauranten og spiser aftensmad. Efter aftensmaden vender vi tilbage til hotellet. Overnatning: Yangon Dag 3: Mandalay, Amarapura, Sagaing og Inwa (Ava) Vi forlader Yangon fra morgenstunden og flyver mod Burmas gamle kongeby, Mandalay. I dag er Mandalay en by i rivende udvikling takket være import og eksport med nærliggende Kina. Men med sine mange fine templer og farverige markeder har byen utrolig meget at byde på. Det samme har området omkring Mandalay. Her ligger nemlig de tre tidligere kongebyer Amarapura, Inwa og Sagaing, som vi besøger i dag. Det er svært at forestille sig i dag, men fra 1783 til 1821 og igen fra 1842 til 1859 var Amarapura hovedstad i Burma. I dag har roen lagt sig over den lille by. Men templer og stupaer rundt om i landskabet vidner stadig om fortidens storhed. Vi besøger templet Mahagandayon for at se, hvordan munkene og novicerne ved middagstid får fyldt deres madskåle af troende buddhister. At donere til klosterets drift på denne måde er en central hjørnesten i buddhismen, og det er en god mulighed for at indsamle karma til den næste genfødsel. Det er et farverigt skue, vi bliver præsenteret for, når munkene i deres røde kåber ankommer på rad og række for at få Religionen er en stor del af en burmesers dagligdag. Ved Shwedagon har vi god tid til iagttage det pulserende liv omkring templet og høre mere om burmesernes traditioner. På rejsen ser vi flere autentiske markeder, der syder af liv og hvor vi får indblik i de lokale råvarer. 4

Vi spilder ikke tiden i bussædet Kombiner 8 dages intensiv oplevelsesrejse med 5 dages afslappende strandferie på femstjernede Sheraton i Hua Hin. På rundrejsen i Burma har vi samlet de bedste oplevelser, det eksotiske land kan tilbyde. Vi flyver mellem landets store seværdigheder, så vi ikke spilder tiden i bussædet på lange transporter. 80-90% af befolkningen på ca. 50 millioner er buddhister og der er 3-500.000 munke, som du vil se overalt. Munkene i Burma er højt respekteret af befolkningen, og en stor del af alle mænd i Burma er munk på et tidspunkt i deres liv Vi møder kvinder og børn, som har malet deres ansigter med Thanahka, en cremelignende pasta udvundet fra bark, der beskytter mod solens stråler og køler huden. Vi går tur i de små spændende handelsgader i Yangon, ser nutidens dagligdag og sporene af englænderes kolonitid. 5

Eksotiske Burma & Royale Thailand 14 dage / 11 nætter tiggerskålene fyldt op med mad. Amarapura er også berømt for sine silkevæverier, der stadig findes i gaderne omkring templet. Vi fortsætter til Sagaing, der ligger smukt mellem grønklædte bakker. Byen er Burmas spirituelle centrum, og overalt i landskabet ses stupaer, klostre og templer i hundredvis. Her bor tusinder af munke og nonner tilbagetrukket i bøn, meditation og eftertænksomhed, hvilket har givet byen kælenavnet: Det levende Bagan. Vi gør ophold ved nogle af de mest berømte templer, såsom Sun U Ponya Shin Paya, U Min Thonsei Paya og Kaung Hmu Daw Paya, der alle byder på fornemme udsmykninger i den unikke burmesiske stil. Fra Sagaing er der ikke langt til ruinerne af den tidligere royale residensby Inwa (Ava), der ligger spredt ud i et smukt, frodigt landskab ved Ayeyarwaddy-floden (Irrawaddy). Vi krydser floden med den lokale færge og udforsker de gamle bygninger med hestevogn. Biler er der nemlig ingen af ved Inwa, hvilket sikrer en vidunderlig, fredelig atmosfære. Blandt højdepunkterne er det smukke kloster Maha Aungmyay Bonzan Kyaung, der er opført i teaktræ. Næste stop er ved Nan Myint vagttårnet, der er en del af det gamle kongeslot og i øvrigt hælder så meget, at det har fået tilnavnet Det skæve Tårn i Inwa. På turen standser vi også et sted for at se, hvordan de lokale håndværkere fremstiller de berømte tiggerskåle, der er en af munkenes få ejendele. På vej tilbage mod Mandalay stopper vi atter engang i Amarapura for at besøge den pittoreske teaktræsbro U Bein, der strækker sig mere end en kilometer over Taungthamansøen. Det er sidst på eftermiddagen nu, og solens gyldne stråler bader de smukke landskaber i et gyldent skær. Broen er stadig i brug, og vi vil med garanti opleve et spraglet folkeliv af bønder og munke på vej hjem til aftensmaden. Det tager omkring et kvarter at vandre over broen, når trafikken af mennesker og cykler ikke er for tæt. Tilbage i Mandalay spiser vi middag, hvorefter vi returnerer til hotellet. Overnatning: Mandalay Dag 4: Sejlads til Bagan I dag skal vi for alvor opleve hverdagslivet i Burma, når vi står tidligt op og begiver os ud på en fantastisk heldags sejltur ad Ayeyarwaddy-floden til Bagan. Der er som regel altid hektisk aktivitet på Mandalays travle flodhavn, hvor Shwe Keinnerys passagerskib ligger klar til afgang. Men knap har vi sluppet Mandalay af syne, før vi er omgivet af et helt andet landskab. Vi er på landet nu, og langs floden ligger små maleriske landsbyer. Kvinder vasker tøj i floden, mens solbrune børn bader i det grumsede flodvand. Ude på floden transporterer gamle sejlbåde varer, der losses og lastes langs bredderne med håndkraft. Andre steder kommer bønderne ned til floden for at hente vand, alt imellem fiskere i små fladbundende både hiver dagens fangst af sprællende fisk indenbords. Herude har ikke meget ændret sig i århundreder, og de fleste lever stort set som på deres oldeforældres tid. Efter en oplevelsesrig dag på floden ankommer vi til Bagan sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Hvor sent, vi ankommer, afhænger af vandstanden i floden. Vi hentes ved båden og bringes til hotellet, hvor vi overnatter efter aftensmaden. Sørg for at få en god nats søvn, for i morgen venter et af Asiens absolutte højdepunkter! Overnatning: Bagan Dag 5: Bagan - en skov af templer og pagoder Bagan ligner ingen andre steder i verden. På denne tørre, flade slette ned til Ayeyarwaddyfloden lå for 800 år siden en af verdens smukkeste storbyer. Tusindvis og atter tusindvis af prægtige templer fyldte byen, og mellem disse lå smukke paladser, travle markedspladser og beboelseshuse af træ. Marco Polo lovpriste byens skønhed under sit besøg i Bagan sidst i 1200-tallet, og det var han bestemt ikke ene om. Bagan har været befolket helt tilbage fra 6 Den berømte teaktræsbro U Bein blev opført i 1782. Det er ikke kun broen, men hele området og livet omkring den, der gør det til et højdepunkt. Vi udforsker den tidligere royale residensby Inwa i hestevogn, da der ingen biler er at finde der.

Den korte historie Burma har en lang pre-historisk periode, men især fra de mange kongedømmer fra 800-1200 e.kr. er historien synlig mange steder i landet med alle de fantastiske templer og pagoder. Englænderne gjorde Burma til en provins i Indien i 1886, og som kolonimagt sad de mere eller mindre på magten indtil General Aung San (Aung San Suu Kyis far) forhandlede en uafhængighedserklæring, der fik gyldighed i 1948 kort tid efter hans død. Den fortryllende tempelslette i Bagan med over 2.000 velbevarede templer og pagoder. En gang var her 13.000 af slagsen. Det er et eventyrligt syn, som selv Marco Polo måtte lovprise som et af de smukkeste steder han havde besøgt. I dag er Bagan på UNESCOs kulturarvliste. Yndefulde barfodede burmesere tripper rundt på det lokale brændemarked, hvor gamle koner udveksler sladderhistorier, mens der tygges betelnødder. 7

Eksotiske Burma & Royale Thailand 14 dage / 11 nætter før vor tidsregning, men byens gyldne periode begyndte med erobringen af Thaton i 1057. Men intet varer evigt, og alt ændrede sig brat den skæbnesvangre dag i 1287, da Kublai Khans mongolske krigere hærgede byen. Folk har sikkert levet blandt de ødelagte ruiner i årtierne, der fulgte. Men Bagan kom sig aldrig over angrebet. Langsomt glemte verden alt om den før så prægtige by, og det er først i disse år, at man igen er begyndt at få øjnene op for dette arkæologiske vidunder. I dag er Bagan optaget på UNESCOs kulturarvsliste, men det er forbavsende få turister, der finder vej til dette hjørne af Asien. Vi bruger hele dagen på at udforske det store ruinkompleks, der består af mere end 2000 templer. Nogle er ganske små, mens andre er enorme komplekser med guldbelagte Buddha-statuer og storslåede vægmalerier. Blandt de absolutte højdepunkter er Shwezigon-pagoden, der blev opført i 1057 for at huse nogle relikvier fra Buddha. Vi skal naturligvis også opleve Ananda Pahto, der er et af de fineste, største og bedst bevarede af alle Bagans templer. I løbet af dagen kigger vi også forbi et af områdets mange små værksteder, hvor lokale håndværkere fremstiller fade, skåle, vaser, skrin og andre kunstfærdige arbejder, som Bagan er kendt for. Sidst på dagen gør vi klar til at nyde den fabelagtige solnedgang over Bagan, der får de gamle stentempler til at stå som silhuetter mod den mørke aftenhimmel. Når stjernerne tændes over Bagan, vender vi tilbage hotellet. Overnatning: Bagan Dag 6: Bagan, Heho, Inle-søen og Pindaya Fra Bagan flyver vi til Heho, hvorfra det sidste stykke til Inle-søen foregår over land. Men inden vi når så langt, gør vi stop ved de berømte Pindaya-grotter. Gennem tiderne har pilgrimme opstillet flere end 8000 Buddhaskulpturer i bjergets labyrint af kalkstenshuler. Statuerne meget forskellige og findes i alle tænkelige størrelser. Nogle er af alabast, mens andre er lavet af teaktræ, marmor, brændt ler eller bemalet lak. Vel fremme ved Inle-søen indkvarteres vi på hotellet, der ligger helt ned til Inle-søens bred. Her har vi første parket til den spejlblanke sø, der indrammes på smukkeste vis af de omkringliggende lave bjerge. Der er noget helt unikt over Inle-søen. En nærmest magisk stemning. Ikke mindst ved solnedgang, når solen nærmer sig bjergene i horisonten. Overnatning: Inle-søen Dag 7: Bådudflugt på Inle-søen med flydende marker og landsbyer på pæle Sørg for rigeligt med plads på kameraets hukommelseskort. For efter morgenmaden venter en enestående udflugt på Inle-søen, hvor vi bl.a. skal opleve søens flydende marker. Her dyrker de lokale afgrøder såsom kartofler, kål, tomater og mange andre grønsager. Alt markarbejde foregår fra små både, der kanter sig gennem markernes vandveje. Markerne er kunstigt skabt af siv og søgræs med masser af luft i rørene, så de holder sig flydende uanset vandstanden i søen. Ovenpå ligges et solidt lag af jord og mudder, i hvilket tomatplanterne, kålhovederne og de andre afgrøder får lov at spire. Resultatet er imponerende og meget opfindsomt. Men ikke alle søens folk arbejder i markerne. På vores tur rundt på Inle-søen vil vi formentligt møde fiskerne fra Inn Tha-klanen, der fisker med en konisk formet ruse samt et spyd med modhager. Men det er først og fremmest deres måde at ro på, der er unik. De står op i båden på ét ben og styrer åren med én arm og det andet ben, der nærmest snor sig om åren. På den måde har de et godt udsyn samt en hånd fri til at arbejde med. Indimellem holder de åren alene med det ene ben, hvis begge hænder skal tages i brug. Det kræver en ekstrem god balance at stå sådan i en vuggende båd. Men disse fiskere er eksperter, og de får det til at se legende let ud. Vi fortsætter til et par af de pælelandsbyer, der står rundt om på Inle-søen. Her oplever vi Skønheden og storheden er slående ved de mange templer og pagoder i Bagan. 8 Inle Lake er 23 km lang og godt 10 km bred. Der lever ca. 45.000 mennesker på selve søen som primært ernærer sig ved fiskeri og avl af grøntsager og frugt på flydende haver. Glæd jer at opleve det flydende marked og til en sejltur gennem gaderne hvor huse, forretninger, templer og skoler står på pæle i vandet.

Se vores kortfilm om Burma På www.stjernegaard.dk kan du følge journalist Erik Oves rejseberetning fra Burma. Den stemningsfulde film, der varer 7 minutter, tager dig med rundt i det eventyrlige land og efterlader dig med et godt indtryk af, hvad du har i vente på rejsen til Burma. hverdagslivet i denne flydende verden, hvor al transport foregår i båd. Mange landsbyboere er dygtige håndværkere, og nogle landsbyer genlyder af smedenes hamren på armbolten. Andre steder høres klik-klak-lyde fra forskellige hytter, når skytterne på kvindernes væve drøner frem og tilbage. En særlig specialitet på Inle-søen er tråd fremstillet af fibrene fra lotusblomster. Disse er meget tidskrævende at lave, og de er mere værd end silke. I andre hytter arbejder måske sølvsmede, mens børnene bader eller spiser i skyggen under husene, hvor familiens båd ligger fortøjet. Vi spiser frokost i en af landsbyerne, inden vi fortsætter til et par af søens klostre. Deriblandt Phaungdaw OO-pagoden fra det 18. århundrede og Nga Phe Kyaung, hvor munkene har haft held med at dressere katte, så de på kommando springer gennem ringe. Sidst på dagen vender vi atter tilbage til hotellet, hvor middagen og en storslået solnedgang venter. Overnatning: Inle-søen Dag 8: Marked ved Inle-søen, Nyaung Shwe og Yangon Det er værd at stå tidligt op og nyde endnu en solopgang over Inle-søen, der ofte ligger indhyllet i en let morgendis. Vi skal tilbage til Yangon senere i dag, men inden da har vi god tid til at opleve mere af dette forunder- Der findes ikke noget andet sted i verden som Inle-søen. Huse på pæle, flydende marker med grønsager, små værksteder, børn der padler i skole, store områder med åkander. Det er så malerisk og så fredfyldt, at du ikke har lyst til at forlade stedet. Fotomotiverne står i kø for at blive foreviget på det digitale hukommelseskort. Her en lille landsby hvor farverige hestevognene står i kø foran byens templer. 90% af den 54 millioner store befolkning i Burma er buddhister. 9

Eksotiske Burma & Royale Thailand 14 dage / 11 nætter lige sted. Derfor checker vi ud efter morgenmaden og sejler mod et af områdets lokale markeder. Det er altid et malerisk skue, når lokalbefolkningen strømmer til fra de omkringliggende landsbyer. Mange er klædt i deres traditionelle dragter, som viser hvilken etnisk gruppe, de tilhører. Nogle ankommer i små robåde med deres varer stablet op foran, mens andre kommer ræsende i longtail-både drevet af et overdimensioneret piskeris på en lang stang bag i båden. Endnu andre kommer fra landfaste landsbyer med deres varer i oksetrukne kærrer eller bundet bag på scootere. Alle mødes de i et broget skue, der handler lige så meget om at sludre med venner og bekendte, som det handler om at købe ind. Der er gode muligheder for at gøre et godt køb på markedet, men det er lige så spændende bare at vandre mellem boderne og nyde stemningen. Ud på dagen kører vi tilbage mod Heho, hvor flyet mod Yangon holder klar. Undervejs bliver der dog tid til at besøge klosteret Shwe Yan Pyay Kyaung i Nyaung Shwe. Det gamle trækloster fra det 18. århundrede er særlig berømt for sine store ovale vinduer, der optræder på en del billeder fra Inle-søen. Ofte vil vi kunne se unge novicemunke studere inde i klostrets kølige indre, og er vi heldige, stikker de hovedet ud af vinduerne for at hilse på. Det er sidst på dagen, når vi lander i Yangon. Så vi kører direkte tilbage til hotellet. Overnatning: Yangon Dag 9: Videre mod Hua Hin i Thailand Vi kører mod lufthavnen lige efter morgenmaden. Her venter flyet til Bangkok, hvorfra en bus vil bringe gruppen til badebyen Hua Hin. Rejselederen tager ikke med til Hua Hin, men Stjernegaard Rejser har et lokalt kontor i byen, så I er i de bedste hænder. Hua Hin har været det foretrukne feriested for den thailandske kongefamilie siden 1920erne, hvor den daværende konge lod et palads opføre her. Meget passende døbte han paladset Langt fra bekymringer. Sidenhen har også resten af verden fået øjnene op for Hua Hins skønhed, og byen er i dag blandt Thailands mest populære rejsemål. Ved ankomsten til Hua Hin indlogeres I på det luksuriøse femstjernede Sheraton Hua Hin Resort & Spa, der ligger perfekt ned til Siambugtens azurblå vand. Overnatning: Hua Hin Dag 10-12: Sheraton Resort Spa-hotel i Hua Hin Sheraton-hotellet er en stilfuld og eksotisk oase 10 km fra Hua Hins centrum og de perfekte omgivelser til at lade de mange indtryk fra Burma bundfælde sig. Her har I havet lige neden for hotellet, og de store swimmingpools kantes af skyggefulde, tropiske planter. Udbuddet af behandlinger i hotellets spaafdeling er bestemt også værd at udforske, og i restauranterne frister menukortene med kulinariske tilbud af højeste karat. Værelserne er rummelige og smukt indrettet. Alle har de badekar og brusenicher, fladskærme og satellit-tv, dvd-afspiller, internetforbindelse, sikkerhedsboks, kaffefaciliteter, hårtørrer, balkon - ja, alt hvad man kan forvente af et femstjernet hotel. Skulle I få lyst til at udforske nærområdet på egen hånd, er der også rig mulighed for det. Der er shuttlebusser (mod betaling) fra hotel- Luna Lanai Beach Bar på Sheraton. 10 Hua Hin er Thailands ældste feriemål. Det var Kong Rama VII, der så mulighederne i det skønne område, og i 1920 erne lod han opføre et palads, som han kaldte Klai Klangwan - direkte oversat fjernt fra bekymringer.

let til bykernen, hvor især det gamle, victorianske jernbanehotel er et besøg værd. I dag hedder hotellet Sofitel, og I er velkommen til at nyde den smukke have eller en klassisk high tea på verandaen med udsigt til havet. En anden interessant seværdighed er det historiske royale palads i teaktræ, som Kong Rama VI lod opføre i 1923. Hua Hin og omegn har naturligvis et bredt udvalg af gode spisesteder, og især skaldyrselskere vil helt sikkert føle sig i paradis. Desuden er der, som alle andre steder med turister i Thailand, skræddere i massevis, markedspladser med alt fra elektronik til udmærket kunsthåndværk, og der mangler heller ikke barer i Hua Hins gader. Området byder også på flere smukke nationalparker, og der er gode muligheder for at spille golf på meget fine baner. Receptionen på hotellet kan hjælpe med transport, reservation, leje af udstyr mm. I kan naturligvis også vælge bare at dase i tropesolen og mærke roen fylde kroppen, mens billeder fra rundrejsen i Burma danser på nethinden. Overnatning: Hua Hin Dag 13: Tilbage til Danmark Op ad formiddagen er det tid til at pakke de sidste ting i kufferten. Der tjekkes ud fra hotellet kl. 12. Først på aftenen bliver I hentet af bussen, der kører jer til lufthavnen i Bangkok, hvorfra hjemrejsen begynder. Dag 14: Ankomst til Danmark I ankommer til Danmark tidligt om morgenen. Sheraton åbnede i 2007 et suverænt femstjernet strandresort, 10-15 min. fra Hua Hin. Med vanlig sans for god stil og klasse er det lykkedes at skabe en eksotisk oase omgivet af vand. Resortets swimmingspool, der er områdets største med en længe på 200 meter, er formet som en lagune, der strækker sig gennem den skønne have mod stranden. 11

Oplevelser for livet Ring til os på tlf.: 4526 0000 eller se mere på www.stjernegaard.dk Stjernegaard Rejser A/S Lyngby Hovedgade 60, 1 2800 Kgs. Lyngby Tlf. Lyngby: (+45) 4526 0000 Tlf. Jylland: (+45) 7535 4900 Fax: (+45) 4526 0001 info@stjernegaard.dk www.stjernegaard.dk Tilsluttet Den Lovpligtige Rejsegarantifond Reg. 921. Tilsluttet Pakkerejseankenævnet. / CVR: 14249230