Margin Top og bund: 8 mm Sider:,5 mm Spalte mm Spaltemellemrum 5 mm Print: A Beskæring: Højde: 6 mm - vend - 6 mm Bredde: 74,5 mm - vend - 5 mm Kortstørrelse B =,5 mm H = 5 mm H7 NORDJYSKE MOTORVEJ H7 >>> Ekstra H7 spor syd for Limfjordstunnelen Geoteknisk hoved- og datarapport >>> Detailundersøgelser st. 9. - 9.9 Anlæg & Drift >>> April 5 Forside C Bredde 5 mm Højde 6 mm
GENTAG DUBLERING: ANTAL DUBLETTER: 5 VANDRET FORSKYDNING: 48 MM LODRET FORSKYDNING: MM Print: A Beskæring: Højde: 6 mm - vend - 6 mm Bredde: 86,5-5,5-8,5 -,5-9,5-54,5-4,5-6,5-94,5-58,5-46,5 - vend - 6 mm H7 NORDJYSKE MOTORVEJ H7 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen Geoteknisk hoved- og datarapport Detailundersøgelser st. 9. - 9.9 H7 NORDJYSKE MOTORVEJ H7 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen Geoteknisk hoved- og datarapport Detailundersøgelser st. 9. - 9.9 H7 NORDJYSKE MOTORVEJ H7 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen Geoteknisk hoved- og datarapport Detailundersøgelser st. 9. - 9.9 H7 NORDJYSKE MOTORVEJ H7 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen Geoteknisk hoved- og datarapport Detailundersøgelser st. 9. - 9.9 H7 NORDJYSKE MOTORVEJ H7 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen Geoteknisk hoved- og datarapport Detailundersøgelser st. 9. - 9.9 H7 NORDJYSKE MOTORVEJ H7 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen Geoteknisk hoved- og datarapport Detailundersøgelser st. 9. - 9.9 Ryg C Bredde 6 mm Højde 6 mm
H7 E45 Aalborg. Sydgående spor ved Limfjordstunnellen Geoteknisk detailundersøgelse st. 9. 9.9 Geo projekt nr. 84 Rapport nr., revision 5-5-5 Nærværende geotekniske hoved- og datarapport indeholder resultaterne af de geotekniske detailundersøgelser og de geotekniske vurderinger for sideudvidelse af sydgående spor på E45 umiddelbart syd for Limfjordstunnellen i Aalborg. Sødalsparken, DK-8 Brabrand Tlf.: +45 867 geo@geo.dk - www.geo.dk CVR-nr.: 59788
Udarbejdet for Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 866 Skanderborg Att.: Jimmi Laursen Udarbejdet af Glenn Reason glr@geo.dk Kontrolleret af Jan Dannemand Andersen Indhold Indledning 4 Oversigt over geotekniske undersøgelser 4 Markarbejde 4 4 Laboratoriearbejde 6 5 Geologisk oversigt 6 6 Vandspejlsforhold 9 7 Afgravning 9 7. Afgravningsmaterialernes anvendelighed som dæmningsfyld 7. Udførelse 7. Afgravningsskråninger 7.4 De enkelte afgravningsstrækninger 8 Påfyldning 6 9 Blødbund 6 Planum og overbygning 6. Generelt 6. Bundmodul 6. Frostfare 7 Grundvandssænkning 8 Anlægsfasen 8 Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- /9
Bilagsfortegnelse Bilag nr. Generelle bilag Signaturer og definitioner. Definitioner og forkortelser. Frostfølsomhedsbedømmelse. Kalkindholdsbedømmelse.4 Afgravningsmaterialers anvendelighed.5 Situationsplan : E45, st. 9. 9.9.6 Geoteknisk længdeprofil E45, st. 9. 9.9.7 E-moduler E45, st. 9. 9.9.8 Vandspejlsobservationer E45, st. 9. 9.9.9 Muld-/fyldtykkelser E45, st. 9. 9.9. Oversigt over forsøgsresultater fra laboratorieforsøg Vejtekniske forsøg udført af Geo. Boreprofiler E45, st. 9. 9.9.-. Laboratorieforsøg Sigteanalyser, SE og Standard Proctor.-.5 Appendiks Tidligere undersøgelser fra anlæggelse af E45 i år 966 Appendiks.A Laboratorieforsøg, SE-forsøg og Standard Proctor Appendiks.B Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- /9
Indledning Det sydgående spor på E45 ved Limfjordtunnellen skal udvides til i alt spor. Udvidelsen er planlagt udført ved delvis inddragelse af midterrabat, men også i nogen grad ved inddragelse af det eksisterende nødspor. Sideudvidelsen vil primært ske ved afgravning. Nærværende rapport omhandler de geotekniske detailundersøgelser udført for projekt H7 Ekstra spor syd for Limfjordstunnellen. Undersøgelserne er udført efter digitalt datamateriale fra Vejdirektoratet (VD). Datoer for tegningsreferencer fremgår af de enkelte bilag i nærværende rapport. Projektet skal udføres efter retningslinjerne i geotekniknormen. Tidligere geotekniske undersøgelser Geo har fra Vejdirektoratet modtaget relevante resultater af geotekniske undersøgelser udført i år 966 i forbindelse med Limfjordstunnel-projektet. Resultater i form af bore- og længdeprofiler fra denne undersøgelse er vedlagt nærværende rapport i appendiks.a. Resultaterne er endvidere indarbejdet i nærværende hoved- og datarapport. Markarbejde Borearbejde Borearbejdet for detailundersøgelserne er udført af Geo i uge - i år 5. Boringerne er udført i henhold til VD s udbud og efterfølgende aftaler, dels som geotekniske boringer udført med boreværk, dels som geotekniske håndboringer. Der er alene udført boringer for vejprojektet. Dansk Standard: DS/EN 997 Eurocode 7: Geoteknik Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 4/9
I de geotekniske boringer, der er placeret i det eksisterende nødspor samt i midterrabatten, har vi udtaget store og små poseprøver samt udført vingeforsøg i kohæsive lag. De store poseprøver udtages med henblik på udførelse af vejgeotekniske laboratorieforsøg. Nummereringen af de geotekniske boringer for sideudvidelsen af motorvej E45 er foretaget med 5 cifre. Cifrene i boringsnumrene refererer til stationering. Boringerne er afsat og koteret med GPSudstyr. På boreprofilerne i bilagene er der angivet terrænkote samt x- og y-koordinater. Koter refererer til DVR9 og koordinater til DKTM. Placeringen af de geotekniske boringer udført i forbindelse med projektet fremgår af situationsplanen i bilag.6. De geotekniske boringer er optegnet som boreprofiler jf. bilag... Summariske boreprofiler for de geotekniske boringer er vist på det geotekniske længdeprofil i bilag.7. Da boringerne er udført fra eksisterende vejanlæg, er der ikke foretaget en nærmere afgrænsning af tykke fyld- eller muldlag. I de geotekniske boringer er der sat Ø5 mm pejlerør. Vandspejlsobservationer Vandspejlet i pejlerørene er pejlet umiddelbart efter færdiggørelse af den enkelte boring og efter endt borearbejde. Filterstrækningens placering samt højeste og laveste vandspejl i pejleperioden er vist på de enkelte boreprofiler. Laveste og højeste vandspejl fremgår også af de geotekniske længdeprofiler. Alle pejleresultater er samlet i skemaform i bilag.9. Til støtte for bedømmelsen af vandspejlsobservationerne er der i bilag.9 vist den registrerede månedlige nedbør i Nordjylland i perioden 5 samt den gennemsnitlige månedsnedbør i perioden 96 99. Årsnedbøren for 5 og den gennemsnitlige årsnedbør for perioden 96 99 fremgår ligeledes af bilaget. Desuden er hele landets gennemsnitsnedbør for 96-99 samt for perioden - vist, og heraf fremgår det, at den gennemsnitlige nedbør i periode - er steget 7 af måneder i forhold til normale fra 96 99. Nedbørsdata er hentet fra Danmarks Meteorologiske Institut. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 5/9
4 Laboratoriearbejde I Geo s laboratorium er jordprøverne jordartsmæssigt beskrevet efter retningslinjerne i DGF-bulletin nr., "Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse". Kalkindholdet i prøverne er vurderet ud fra brusning ved tilsætning af saltsyre, mens jordarternes frostfare er vurderet skønsmæssigt. Resultaterne fremgår af boreprofilerne i bilag... De anvendte signaturer og definitioner på boreprofilerne samt vurderingskriterier for frostfølsomhed og kalkindhold fremgår af hhv. bilag.,. og.. Jordprøverne opbevares til. maj 5, hvorefter de bortskaffes. Klassifikationsforsøg Der er bestemt vandindhold på alle prøver fra de geotekniske boringer. Resultaterne fremgår af boreprofilerne. Vejgeotekniske laboratorieforsøg For udvalgte prøver har Geo udført vejgeotekniske laboratorieforsøg for bestemmelse af følgende: Standard Proctor Kornkurver Sandækvivalent Resultaterne af forsøgene fremgår af forsøgsoversigten i bilag appendiks. samt af de enkelte forsøgsbilag.-.5. 5 Geologisk oversigt Terrænforholdene før anlæggelsen af motorvejen fremgår af nedenstående historiske kort (Høje målebordsblade 84-899). Det fremgår heraf, at det oprindelige terræn er stigende fra ca. kote +5 mod nord til ca. kote +4 mod syd. Placeringen af det aktuelle projekt er vist med rød markering. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 6/9
Terrænet ved boringerne - udført fra motorvejsniveau - er målt i kote +, a +4,9. Terrænet stiger fra nord mod syd. Terrænet ved håndboringerne udført i midterrabatten er målt i kote +7,4 a +, svarende til et niveau ca. 7,, m højere end niveauet af det sydgående motorvejsspor. Tracéet for motorvej E45 ligger på størstedelen af den aktuelle strækning i afgravning som nødvendig følge af, at vejen syd for Limfjordstunnellen skal tilpasses niveauet af tunnellen. I den brede midterrabat (fra ca. st. 9.8 til ca. st. 9.) er terrænet jf. ovenstående væsentligt højere end motorvejsniveaet i det sydgående spor. Dette kan måske forklares med, at der i forbindelse med etableringen af E45 er foretaget opfyldning i midterrabatten med afgravningsmaterialer fra motorvejstracéet. Figur., eksisterende forhold Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 7/9
Figur., Høje Målebordsblade 84-899 Projektområdet er præget af terrænnært kalk (skrivekridt) under et beskedent lag vekslende senglaciale og glaciale aflejringer. I boringerne udført fra motorvejsniveau er der længst mod syd truffet,9 -, m sandfyld (delvis vejkasse) over vekslende senglaciale og glaciale aflejringer af sand, ler og kalk. I boringerne længere mod syd er der under,,8? m fyld af sand og grus (delvis vejkasse) samt ler og kalk truffet intakte marine aflejringer af kalk. Dybden til kalkaflejringerne er tiltagende mod syd. Det har stedvist vist sig vanskeligt at afgøre, om den øvre zone af kalken er intakt, eller om der er tale om fyld. Endelig afgørelse heraf må ske i forbindelse med en afrømningskontrol. I håndboringerne udført fra det højere liggende terræn i midterrabatten er der truffet fyld af kalk, lermuld, ler og sand fra terræn til boringernes bund,5, m under terræn. I boring HB9.98 og HB9.6 er der truffet lag af lermuld. Det nederste muldlag er muligvis det oprindelige overjordslag og dermed overgangen fra fyld til intakte aflejringer. På baggrund af det udtagne prøvemateriale har det dog vist sig vanskeligt at fastlægge alder og aflejringsmiljø for aflejringerne under det nederste muldlag. Med støtte i de Høje Målebordsblade fra 84-899 skønnes det oprindelige terræn at ligge Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 8/9
dybere end boringernes bund, hvorfor prøverne foreløbigt er bedømt som fyld. Endelig afgørelse heraf må ske i forbindelse med en afrømningskontrol. Forholdene er stort set i tråd med de tidligere udførte boringer. Dog er der i boring 569/F truffet et lag af kalkgytje, som ikke er set i nærværende undersøgelse. Laget af kalkgytje er truffet over det eksisterende vejniveau og formodes derfor bortgravet såvel i det nuværende vejtracé som langs vejens sider, hvor sideudvidelsen skal ske. 6 Vandspejlsforhold Ved pejling umiddelbart efter endt borearbejde er der i to boringer målt vandspejl,7 m og, m under terræn svarende til kote +,5 og kote +8,. Førstnævnte niveau udgør sandsynligvis det primære grundvandsspejl, mens sidstnævnte er et sekundært grundvandsspejl i lavpermeable senglaciale aflejringer. Med de stedvist trufne lavpermeable aflejringer vil der kunne opbygges højtstående sekundært vandspejl. Med baggrund i pejlingerne forventes anlægsarbejdet dog at kunne gennemføres uden væsentlige gener fra grundvand. Eventuelt overfladevand i udgravninger kan fjernes ved simpel lænsning fra pumpesumpe eller ved dræning. Ved eventuelt gravearbejde længst mod nord (nord for ca. st. 9.6) kan der vise sig behov for egentlig grundvandssænkning. Stærkt siltet sand/ler og kalk er opblødningsfølsom ved vandtilskud og mekanisk påvirkning. Arbejde på sådanne overflader anbefales udført i tørvejrsperioder for dermed at mindske risikoen for opblødning af f.eks. kalkaflejringerne. Færdsel direkte på afrømningsniveau anbefales undgået, bl.a. ved at afgrave med skovl fra et højere niveau, og at udlægge de nederste lag sandfyld med grej, der ikke er for stort. Vandspejlsniveauerne må stedvist forventes påvirket af eksisterende drænanlæg i forbindelse med motorvej E45. 7 Afgravning I forbindelse med nærværende projekt bliver der tale om anlæggelse af vej i afgravning. Det skønnes derfor, at der kun i meget begrænset omfang vil være behov for genindbygning i forbindelse med det Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 9/9
aktuelle projekt. Materialernes egenskaber i forbindelse med genindbygning beskrives dog uanset dette i tilfælde af, at de kan bruges på andre af Vejdirektoratets projekter. I vedlagte VD Standard bilag nr. 5 er de trufne jordarter beskrevet med henblik på anvendelse som dæmningsfyld med indbygning til normalt stillede komprimeringskrav. Desuden er sandmaterialernes egnethed som fyld under vand og som bundsikring beskrevet. Anvendeligheden er endvidere angivet ved en farveskala på de geotekniske længdeprofiler. Opdelingen er baseret dels på den jordartsmæssige beskrivelse af prøverne, dels på de vejgeotekniske laboratorieforsøg og på generelle erfaringer med tilsvarende jordarter. På længdeprofilet er der i signaturforklaringen angivet en generel beskrivelse af farveinddelingen. For en detaljeret beskrivelse henvises til VD Standard bilag nr. 5. Detailresultater vedrørende jordbundsforhold fremgår af boreprofiler og forsøgsoversigter i bilagene. Oversigt over vejgeotekniske forsøgsresultater, prøvebeskrivelse m.m. for afgravningsmaterialerne er anført i skemaform i bilag.. 7. Afgravningsmaterialernes anvendelighed som dæmningsfyld Afgravningsmaterialernes anvendelighed som dæmningsfyld indbygget til de normalt foreskrevne komprimeringskrav for dæmninger med skråningsanlæg a = er skønsmæssigt gradueret på følgende måde: Uanvendeligt er anvendt om jordarter, som altid skal udsættes. Humusrig og gytjeholdig muld kan dog normalt anvendes til muldbeklædning af skråninger. Uanvendeligt/betinget anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig er helt afgørende for, om en større eller mindre del af disse jordarter kan indbygges, og hvor mulighederne for indbygning er afhængige af, at et eller eventuelt flere krav til udførelse eller anvendelse skal være opfyldt. Betinget anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig har en betydelig indflydelse på anvendeligheden af disse, og hvor mulighederne for indbygning er afhængig af, at et eller eventuelt flere krav til udførelse eller anvendelse skal være opfyldt. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- /9
Anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig kun i mindre grad har indflydelse på, om jordarterne kan indbygges, og hvor der normalt ikke stilles specielle krav til udførelse eller anvendelse. Velegnet er anvendt om jordarter, som kan indbygges under (næsten) alle forhold. Materialer af ler, der ikke indbygges umiddelbart efter opgravning, bør jordforbedres, og derved kan anvendeligheden sandsynligvis øges. En klassificering for genanvendelsen af fylden må foretages under udførelse af anlægsarbejdet. Klassificeringen kan muligvis også kræve udførelse af kemiske analyser for dokumentation af eventuelt forureningsindhold i forbindelse med jordflytning. 7. Udførelse Optimal udnyttelse af afgravningsmaterialerne forudsætter et veltilrettelagt jordarbejde under hensyn til årstiden, idet udtørring (anvendelse af lange tip) eller jordforbedring (f.eks. kalkstabilisering) vil være nødvendig for de fleste lermaterialer. Indbygning af kalkmaterialer kræver særlige foranstaltninger. Der henvises til bilag.5 for nærmere beskrivelse heraf. Sortering af materialerne i forbindelse med udgravningsarbejdet er ligeledes en forudsætning. Generelt må man være forberedt på, at der kan være flintlag i kalken, ligesom der er sten i moræneaflejringer. I forbindelse med borearbejdet har vi ikke registreret flintlag eller et større antal sten, end der normalt er i de pågældende aflejringer, men der kan ligge flintlag og store sten imellem boringerne. Hvor planum består af udblødningsfarlige aflejringer, primært af kalk, ler, ret fedt ler, siltet ler samt moræneler og siltrige aflejringer, skal der tages højde for disse aflejringers følsomhed for færdsel med jordarbejdsmateriel. Udgravning i udblødningsfarlige aflejringer samtidigt med højtstående grundvandsspejl eller nedbør kan give anledning til anlægstekniske problemer, f.eks. sporkøring, ligesom der kan blive tale om væsentlig større udsætning. Vi anbefaler derfor: at arbejdet i sådanne aflejringer udføres i sommerperioden, hvor vandspejlet generelt står lavest og fordampningen fra overfladen er størst, at arbejdet indstilles ved nedbør, at kørsel ikke tillades på ubeskyttet planum henholdsvis dæmningsfast bund, Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- /9
at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum. I forbindelse med arbejdets udførelse må det i de enkelte områder overvejes, om en lokal forstærkning af planum er nødvendig f.eks. jordstabilisering eller lokal udskiftning af ugunstige jordlag, supplerende drænforanstaltninger mv. Det bemærkes, at der i forbindelse med afgravningerne kan forekomme højerestående sekundære grundvandsspejl end indmålt i boringerne. Vi vurderer dog, at dette ikke giver anledning til væsentligt forøgede grundvandsgener, hvis der sker en naturlig afdræning ved afgravning fra lavereliggende mod højereliggende terræn. Udgravningsarbejde skal ske under hensyntagen til stabiliteten og bæreevnen af eksisterende konstruktioner og anlæg herunder eksisterende E45 inklusive brokonstruktioner, ledninger mv. 7. Afgravningsskråninger Afgravningsskråningerne i senglaciale og glaciale aflejringer skønnes erfaringsmæssigt stabile med anlæg a =, når der - om nødvendigt - træffes særlige drænforanstaltninger for at hindre nedbrydning af skråningerne som følge af eventuelle højtstående vandspejl. Afgravningsskråninger i fyldmaterialer kan kræve et fladere anlæg. Dette kan vise sig aktuelt på strækningen ca. 9.8-9., hvor der skal foretages udgravning langs foden af eller ind i den eksisterende skråning i midterrabatten. Det skal sikres, at skråningsstabiliteten er tilstrækkelig i såvel den midlertidige som permanente situation. Langvarig vandtilstrømning fra permeable zoner på strækningen foreslås afledt gennem skråningsdræn til vejens permanente drænsystem. Behovet må vurderes nærmere under og efter udførelse af afgravningen. Specielt hvor der gennemgraves permeable lag over lavpermeable lag, er der risiko for, at både grundvand og nedbør afledes gennem skråningerne og dermed eroderer denne. 7.4 De enkelte afgravningsstrækninger Generelt For hver afgravningsstrækning har vi vurderet anvendeligheden af de i boringerne trufne aflejringer for indbygning i vejdæmninger til de normalt foreskrevne komprimeringskrav. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- /9
På de strækninger, hvor der er truffet materialer, der er anvendelige som fyld under vand eller som bundsikring, er det ligeledes angivet. Desuden er angivet, om der ud fra undersøgelserne ventes særlige problemer under udførelsen. Vurderingen af afgravningsmaterialernes anvendelighed er et skøn baseret på jordartsbeskrivelse, vandindhold, forskydningsstyrke og vejgeotekniske laboratorieforsøg efter de generelle retningslinjer i bilag.5. Den skønnede anvendelighed fremgår overordnet af farvelægningen og skemaer på det geotekniske længdeprofil, hvortil der henvises, samt til de detaljerede boreprofiler. Sideudvidelsen vil ske ved afgravning. Generelt anbefaler vi, at grundvandsspejlet indmåles i boringernes pejlerør, umiddelbart inden anlægsarbejdet startes, med henblik på den endelige vurdering af grundvandsforholdene. For alle strækninger gælder, at kørsel på planum af kalk, ler og siltrige materialer normalt ikke tillades og slet ikke i nedbørsperioder - af hensyn til opæltningsrisiko. Kørsel på kalk og de lerede samt siltede aflejringer kan ødelægge disse og nedsætte sandsynligheden for genanvendelse betydeligt. Planum af kalk og lerede/siltede aflejringer anbefales afdækket med sand kort tid efter udgravning. Den permanente tørholdelse af vejen skal sikres ved effektiv dræning af bundsikringen. St. 9.5 9.78 På strækningen st. 9.5 97.78 er der tale om afgravning på op til m. I boring 9.4 og boring 9.67 udført på strækningen er der under asfalt og sandfyld truffet sand i niveau med planum. Der vurderes at kunne forudsættes E m ~ 4 MPa. Med baggrund i de udførte sigteanalyser og SE-bestemmelser lever de trufne sandfyldsaflejringer ikke op til nutidens krav til bundsikringssand kvalitet II. Udgravningsarbejdet forventes at kunne gennemføres uden væsentlige grundvandsgener. St. 9.78 9.5 På strækningen fra st. 9.78 9.5 er der tale om afgravning på op til m. I boring 9.88 og 9. er der under asfalt og sandfyld truffet et beskedent lag lerfyld samt kalk. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- /9
Der forventes bundmodul E m ~ -7 MPa på strækningen. Bundmodulen for kalkaflejringerne skal fastlægges nærmere ved in situ-forsøg (f.eks. pladebelastningsforsøg). Aflejringer af opblødt kalk anbefales udskiftet med velkomprimeret sandfyld. Aflejringer af kalkfyld anbefales udskiftet til minimum, m under færdig vej jf. bilag.5. Med baggrund i de udførte sigteanalyser og SE-bestemmelser lever de trufne sandfyldsaflejringer ikke op til nutidens krav til bundsikringssand kvalitet II. Udgravningsarbejdet forventes at kunne gennemføres uden væsentlige grundvandsgener. St. 9.5 9.8 På strækningen fra st. 9.5 9.8 er der tale om afgravning på op til m. I boring 9. er der under asfalt og sandfyld truffet meget fast kalkholdigt lerfyld? over kalk. Der forventes bundmodul E m ~ 4 MPa på strækningen. Bundmodulet for kalkaflejringerne skal fastlægges nærmere ved insituforsøg (f.eks. pladebelastningsforsøg). Aflejringer af opblødt kalk anbefales udskiftet med velkomprimeret sandfyld. Aflejringer af kalkfyld anbefales udskiftet til minimum, m under færdig vej jf. bilag.5. Med baggrund i de udførte sigteanalyser og SE-bestemmelser lever de trufne sandfyldsaflejringer ikke op til nutidens krav til bundsikringssand kvalitet II. Udgravningsarbejdet forventes at kunne gennemføres uden væsentlige grundvandsgener. St. 9.8 9.65 På strækningen fra st. 9.8 9.65 er der tale om afgravning på op til m. I boring 9.4, 9.48 og 9.58 er der under asfalt og sandfyld truffet kalk. Forholdene er i tråd med den tidligere boring 569/ og 569/F. Der forventes bundmodul E m ~ -7 MPa på strækningen. Bundmodulet for kalkaflejringerne skal fastlægges nærmere ved insituforsøg (f.eks. pladebelastningsforsøg). Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 4/9
Aflejringer af opblødt kalk anbefales udskiftet med velkomprimeret sandfyld. Aflejringer af kalkfyld anbefales udskiftet til minimum, m under færdig vej jf. bilag.5. Med baggrund i de udførte sigteanalyser og SE-bestemmelser lever de trufne sandfyldsaflejringer ikke op til nutidens krav til bundsikringssand kvalitet II. Udgravningsarbejdet forventes at kunne gennemføres uden væsentlige grundvandsgener. St. 9.65 9.8 På strækningen fra st. 9.65 9.8 er der tale om afgravning på op til m. I boring 569/F er der tidligere truffet finsand med silt, ler og kridt fra eksisterende vejniveau. Herunder er der truffet kalk. Der forventes bundmodul E m ~ 4-7 MPa på strækningen. Eventuelt udgravningsarbejde kan være forbundet med grundvandsgener, som kræver grundvandssænkning. Geo er ikke bekendt med tiltag for at sikre tørholdelsen af den eksisterende motorvej (vandtæt trug e.l. under grundvandsspejl?), men arbejdet skal udføres under hensyntagen hertil. St. 9.8 9.6 - midterrabat På strækningen skal der i nogen grad udføres afgravning nær eller ind i den eksisterende skråning/opfyldning i midterrabatten. Forud herfor må der påregnes behov for regulering af skråningsanlægget, så skråningsstabiliteten er sikret i alle midlertidige situationer samt naturligvis også i den permanente situation. I boringerne HB9.98, HB9.6 og HB9. udført fra det højere liggende terræn i midterrabatten er der truffet fyld af kalk, lermuld, ler og sand fra terræn til boringernes bund,5, m under terræn. I boring HB9.98 og HB9.6 er der truffet lag af lermuld. Det nederste muldlag er muligvis et oprindeligt overjordslag og dermed overgangen fra fyld til intakte aflejringer. For de trufne materialers egnethed til genindbygning henvises der til længdeprofilet. Den trufne sandfyld i boring HB9. vurderes ikke at være egnet til genindbygning i vejkassen. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 5/9
8 Påfyldning Eventuel påfyldning anbefales udført med egnede friktionsmaterialer. Opbygning af vejkassen anbefales ligeledes udført med egnede friktionsmaterialer. Med baggrund i de udførte sigteanalyser og bestemmelser af sandækvivalenter lever den trufne sandfyld ikke op til nutidens krav til bundsikringssand kvalitet II. Den trufne sandfyld i håndboring HB9. vurderes ligeledes ikke at være egnet til indbygning i vejkassen som følge af det høje finstofindhold. 9 Blødbund I forbindelse med de tidligere undersøgelser er der truffet et lag af kalkgytje. Laget formodes bortgravet i forbindelse med anlæggelsen af motorvej E45. Der er ikke truffet blødbund i forbindelse med nærværende undersøgelse. Planum og overbygning. Generelt Minimumsværdien for overbygningstykkelsen er generelt fastlagt til,8 m. Hensynet til frostsikring af vejen ved underbund af kalk vil dog formentlig kræve en øget overbygningstykkelse. Vejopbygningen skal tilpasses niveauet af den eksisterende opbygning. Efter afgravning til projekteret niveau hhv. dæmningsfast bund skal råjordsplanum inspiceres, og overbygningstykkelsen eventuelt forøges, hvis der findes ugunstigere forhold end forudsat. Ved sideudvidelsen må det påregnes, at opbygningen i eksisterende nødspor i nødvendigt omfang skal anlægges på ny, således opbygningen lever op til kravene for et motorvejsspor. Eksisterende ledninger i nødsporet må endvidere forventes at skulle omlægges, ligesom dette kan være tilfældet for eventuelle ledningsanlæg i midterrabatten. Af hensyn til vejens bæreevne og frostsikring er det vigtigt, at der udføres en effektiv permanent dræning og afvanding af bundsikringen i områder med risiko for højtstående vandspejl.. Bundmodul Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 6/9
Bundmodul ved afgravningsplanum er skønnet ud fra en generel vurdering af de trufne jordarter sammenholdt med Geo s erfaring med tilsvarende jordarter samt resultaterne af de udførte vejgeotekniske laboratorieforsøg. På længdesnittet, bilag.7, er der angivet bundmoduler for afrømningsplanum. De terrænnære kalkaflejringer, siltede aflejringer og ler er følsomme overfor nedbør og årstid, da disse aflejringer kan opfugtes/opblødes, og dermed vil bundmodulen i så fald reduceres. Bundmodulen af planum med udblødningsfølsomme aflejringer (kalk, siltede aflejringer og ler) på strækninger, hvor der kun foretages beskeden afgravning, vil være særlig følsom for årstidsvariationer i niveauet af grundvandsspejlet og nedbør. Som karakteristiske bundforhold har vi anvendt bundmoduler, E m, som angivet i tabel. for vejstrækninger i afgravning. Det bemærkes, at anlæggelse af vejanlæg direkte på kalk er begrænset til få områder i Danmark. Erfaringerne med fastlæggelse af E-moduler er derfor begrænsede, hvorfor vi anbefaler udført in situ-forsøg (pladebelastningsforsøg eller lignende) til støtte for nedenstående skøn over E-modulerne. Erfaringer i form af den eksisterende vejs tilstand kan endvidere inddrages i vurderingerne. Tabel.: Skønnede bundmoduler, Em, for veje i afgravning. Underbund Bundmodul Em (MPa) Moræneler, kalkfrit * Moræneler, kalkholdigt 5* Siltet ler og leret silt 5 5* Ret fedt ler 5 * Frostsikkert sand og grus 7 Frosttvivlsomt sand 4 7 Frostfarligt sand og sandet silt 4 Silt * Stærkt morænalt præget lerfyld med w < 5 % og cfv > 8 KPa * Kalk - 7* E-modul for kalkaflejringerne anbefales endeligt fastlagt ved in situ-forsøg / pladebelastningsforsøg. *) Afhængig af vandindhold og fasthed.. Frostfare Risikoen for frosthævning i planum er afhængig af jordarternes frostfølsomhed og vandspejlets beliggenhed. Såvel frostfølsomhedsbedømmelsen som højeste og laveste indmålte vandspejl fremgår Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 7/9
af de geotekniske længdeprofiler. Med de aktuelle forhold vil planum på en stor del af strækningen bestå af frostfarlige aflejringer af kalk. Med baggrund heri anbefales overbygningshøjden generelt fastlagt med udgangspunkt i en underbund af frostfarlige aflejringer. Grundvandssænkning Udgravninger til - meters dybde for vejanlægget skønnes at kunne gennemføres uden egentlig grundvandssænkning. Eventuel etablering af dybtliggende ledningsanlæg vil kunne kræve grundvandssænkning. Længst mod nord kan der ved eventuelt udgravningsarbejde vise sig behov for grundvandssænkning. Anlægsfasen For at opnå den bedst mulige udnyttelse af de geotekniske informationer foreslår vi, at der på et tidligt tidspunkt i anlægsfasen etableres kontakt mellem entreprenør, bygherrens tilsyn og geotekniker, og at kontakten fastholdes under hele jordarbejdet. I forbindelse med udførelsen af projektet skal der føres sædvanelig geoteknisk tilsyn og kontrol. Dette skal udføres af folk med den fornødne geologiske og geotekniske indsigt. Det skal særligt kontrolleres: - at der også mellem de udførte boringer er bundforhold som forventet, og at eventuelle afvigelser ikke får betydning for projektet. Speciel opmærksomhed henledes i den forbindelse på skorstene i kalken fyldt med nedfaldent blødt materiale. - at der i eventuelle blødbundsområder m.v. sker en udskiftning til dæmningsfast bund. - at komprimeringen af sand-/grusfyld og eventuelt råjord sker til de forudsatte komprimeringsgrader, jf. Vejdirektoratets sædvanlige retningslinjer. - at bæreevnen af planum er som forudsat, f.eks. verificeret med pladebelastningsforsøg og/eller faldlodsmålinger. - at grundvandssænkninger udføres efter udstukne retningslinjer i udarbejdede drænprojekter, og at der ikke findes kritiske vandspejl over planum i vandførende sandlag. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 8/9
- at der udføres supplerende pejlinger, hvor vandspejlet har afgørende betydning for projektet, f.eks. for grundvandssænkninger, udgravningsforhold m.m. - at komprimeringsarbejde m.v. nær eksisterende bygværker ikke medfører skadelige vibrationer, f.eks. ved måling af vibrationshastigheder på udvalgte naboejendomme. Rekvirentens ref.: Geo projekt nr. 84 Rapport nr., 5-4- 9/9
VD Standard bilag nr. Skanderborg, den -- SIGNATURER OG DEFINITIONER SITUATIONSPLAN Boring med prłveoptagning Gravning med prłveoptagning Boring med prłveoptagning og vingeforsłg Vingeforsłg CPT/Tryksondering Lagfłlgeboring SPT/Rammesondering BOREPROFIL Pejlerłr DVR9 + 56.9 KOTE I M. Prłve nr. Terr n Bentonitprop Laggr nse iagttaget 54 Stor omrłrt prłve 55 Lab. forsłg iht. oversigt 56 Intakt prłve (mislykket) 95 57 Intakt prłve 58 Lille omrłrt prłve Filter Laggr nse skłnnet Vandspejl med pejledato JORDARTSSIGNATURER (kan kombineres) STEN FYLD GRUS SAND MULD T RV SILT LER MOR NELER (dvs. LER, siltet, sandet, gruset, stenet, glacial) MOR NESAND (dvs. SAND, leret, siltet, gruset, stenet, glacial) T RVEDYND GYTJE SKALLER PLANTERESTER / ORGANISKHOLDIG KALK NOTE: I mor nejordarter m der forventes varierende indhold af sten og blokke.
VD Standard bilag nr. Skanderborg, den -- DEFINITIONER OG FORKORTELSER AFLEJRING GEOLOGISK ALDER FORKORTELSER Br Fe Fl Fy Gl Ma Ne O Sk Sm Vi Brakvand Ferskvand Flydejord Fyld Gletscher Marin Nedskyl Overjord Skredjord Smeltevand Vind Re Pg Sg Gc Ig Is Te Mi Ol Eo Pl Sl Da Kt Recent Postglacial Senglacial Glacial Interglacial Interstadial Terti r Mioc n Oligoc n Eoc n Pal oc n Selandien Danien Kridt enk. sort st. sv. kalkf. kalkh. mellem strb. orgh. part. enkelte sorteret st rkt svagt kalkfrit kalkholdigt mellemkornet striber organiskholdigt partier FORS G C (kpa) C (kpa) rv g (kn/m ) gl (%) w w w I L P P r r d r s (%) (%) (%) (t/m ) (t/m ) (t/m ) ka (%) N fv (%) Forskydningsstyrke m lt ved vingeforsłg i intakt jord Forskydningsstyrke m lt ved vingeforsłg i omrłrt jord Rumv gt (forholdet mellem totalv gt og totalvolumen) Glłdetab (v gttab ved glłdning i procent af kornv gt) Vandmassen i procent af tłrmassen Vandindhold ved overgangen fra flydende til plastisk tilstand Vandindhold ved overgangen fra plastisk til halvfast tilstand w L- wp Forholdet mellem totalmasse og totalvolumen Forholdet mellem tłrmasse og totalvolumen Tłrstoffets middeldensitet Massen af CaCO i procent af tłrmassen Standard penetrationsmodstand (SPT)
VD Standard bilag nr. Skanderborg, den -- FROSTF LSOMHEDSBED MMELSE Jordarternes egenskaber i relation til frost er vurderet uden brug af laboratorieforsłg. I forbindelse med jordartsbeskrivelsen er givet en umiddelbar vurdering af jordarterne, idet fłlgende signaturer er benyttet: Jordarterne vil for rsage opfrysningsproblemer, hvis forholdene begunstiger opfrys- ningen; opfrysningen vil ske relativ hurtigt, men afstanden til grundvandet vil v re afgłrende. Jordarterne m betragtes som opfrysningsfarlige under praktisk taget alle betingelser, og opfrysningen sker relativ hurtigt, ogs ved kortere frostperioder og selv ved relativ stor afstand til grundvandet. + Jordartende vil - ligesom de ovenn vnte - for rsage opfrysningsproblemer, hvis for- holdene begunstiger det, og i dette tilf lde selv med anselig afstand til grundvandsspejlet; men den kapill re opsugning vil foreg s langsomt, at der skal l ngere frostperioder til for at s tte opfrysningsprocessen i gang. (+) - Jordarterne er ikke opfrysningsfarlige efter prłven at bedłmme, men man m sikre sig, at der ikke forekommer mere opfrysningsfarlige lag i serien. - - Jordarterne er absolut uden opfrysningsfare, ogs uanset lokale forhold.? Frostfaren kan ikke bedłmmes skłnsm ssigt. +? Frostfaren vanskelig at bedłmme og afh nger ret st rkt af de lokale forhold. -? Frostfaren vanskelig at bedłmme og afh nger ret st rkt af de lokale forhold.
VD Standard bilag nr. 4 Skanderborg, den -- KALKINDHOLDSBED MMELSE Fłlgende signaturer er benyttet: - Kalkfri (+) Svagt kalkholdigt + Kalkholdigt St rkt kalkholdigt
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 8-- AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål: - Dæmningsfyld - Bundsikring - Underbund De trufne jordarters anvendelighed er angivet ved en farveskala på de geotekniske længdeprofiler. Den viste opdeling i forskellige grader af anvendelighed for jordarterne er skønnet på grundlag af prøvebedømmelse, laboratorieforsøg og erfaringer med tilsvarende jordarter fra andre lokaliteter. DÆMNINGSFYLD Afgravningsmaterialernes anvendelighed som dæmningsfyld er skønsmæssigt gradueret som følger: - Uanvendeligt - Uanvendeligt / Betinget anvendeligt - Betinget anvendeligt - Anvendeligt - Velegnet For materialerne er gradueringen baseret på indbygning til normalt stillede komprimeringskrav uden jordforbedringstiltag, som f. eks. tilsætning af kalk. Der kan endvidere være specielle krav, primært ved indbygning af skrivekridt / kalk. Uanvendelige materialer Uanvendeligt er anvendt om jordarter, som altid bør udsættes. Humusrig og gytjeholdig muld kan dog normalt anvendes til muldbeklædning af skråninger. Materialerne omfatter: Sort: Muld, humusrig (glødetab større end 5-6 % efter prvi 99-9). Sort/grøn: Grøn: Mørkeblå: Gytjeholdig muld. Tørv, tørvedynd og gytje. Moræneler, ret fedt, stærkt kalkholdigt og moræneler, stærkt kalkholdigt med stort vandindhold, w nat > 5 %, og w nat w opt > %. Thomas Helsteds Vej 866 Skanderborg vd@vd.dk EAN 57988945 Postboks 59 Telefon 744 vejdirektoratet.dk SE 6798
SIDE af 5 Mørkeblå: Ret fedt til fedt ler. Ler, siltet stærkt siltet, med stort vandindhold, typisk w nat > 5 % og w nat w opt > %. Uanvendelige/betinget anvendelige materialer Uanvendeligt/betinget anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig er helt afgørende for om en større eller mindre del af disse jordarter kan indbygges, og hvor mulighederne for indbygning er afhængig af, at et eller eventuelt flere krav til udførelse eller anvendelse skal være opfyldt. Den nødvendige nedtørring kan kun påregnes under meget gunstige vejrforhold (god sommerperiode). Nedtørringen kan fremmes ved udlægning i tynde lag på lange tip samt ved anvendelse af komprimeringsmateriel, der forøger overfladearealet under udlægning. Såfremt reducerede komprimeringskrav kan accepteres, kan en mulighed være at indbygge disse materialer (eller en del af disse) i begrænset tykkelse i bunden af større dæmninger eller at indbygge materialerne uden for kernedæmningen (a=). En betydelig del af materialerne må dog påregnes udsat. Materialerne omfatter: Lyseblå: Moræneler, kalkfrit, w nat typisk - 5 %, og w nat - w opt typisk 7 - %. Lyseblå: Lyseblå: Lyseblå: Moræneler, kalkholdigt st. kalkholdigt, w nat typisk 9-4 %, og w nat - w opt typisk 6 - %. Ler, siltet - stærkt siltet og lokalt ler, ret fedt, w nat typisk 9-5 %, og w nat - w opt typisk 8 - %. Silt, leret. Materialerne kan anvendes som dæmningsfyld på betingelse af, at en betydelig nedtørring kan finde sted. I modsat fald må materialerne udsættes. Silt må ikke indbygges nærmere færdig vejoverside end, m. Betinget anvendelige materialer Betinget anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig har en væsentlig indflydelse på anvendeligheden af disse, og hvor mulighederne for indbygning er afhængig af, at et eller eventuelt flere krav til udførelse eller anvendelse skal være opfyldt. Generelt bør betinget anvendelige materialer ikke lægges i depot, men udlægges på tip umiddelbart efter udgravning for at begrænse udsætningen. Materialerne omfatter: Sort/hvid: Muld (glødetab mindre end 5 á 6 % efter prvi 99-9) og muldet overjord. Materialerne må ikke indbygges i større samlede partier (tykkelse), men indbygges i mindre lag i den normale råjord og ikke nærmere planum end m. Thomas Helsteds Vej 866 Skanderborg vd@vd.dk EAN 57988945 Postboks 59 Telefon 744 vejdirektoratet.dk SE 6798
SIDE af 5 Violet: Moræneler, kalkfrit, w nat typisk 5 - %, og w nat - w opt typisk - 8 %. Violet: Moræneler, kalkholdigt - st. kalkholdigt, w nat typisk 5-8 %, og w nat - w opt typisk 4-7 % (st. kalkholdigt typisk - 5 %). Moræneleret kan anvendes som dæmningsfyld på betingelse af, at en vis nedtørring kan finde sted. Det kalkfrie moræneler er mere vandfølsomt end det kalkholdige. Den nødvendige nedtørring kan kun påregnes under gode vejrforhold (sommerperioden) samt en hensigtsmæssig anlægslogistik (lange indbygningstip) og en tilstrækkelig rummelig tidsplan. Ved jordforbedring af lerjord (med brændt kalk) kan opnås en betydelig bedre anvendelighed og modstandsdygtighed overfor vejrlig. Jordforbedring med kalk kan udføres ned til temperaturer omkring frysepunktet. Udførelse må ikke foregå under nedbør. Behovet for jordforbedring vurderes ud fra projektets anlægslogistik og tidsplan på så tidligt et tidspunkt, som muligt. Gul: Silt, sandet og sand, fint, stærkt siltet. Morænesand, siltet, leret ofte med ret højt vandindhold. Disse materialer, der har frostkarakteren, kan karakteriseres som meget vandfølsomme og kræver en del nedtørring for at kunne anvendes som dæmningsfyld. Materialerne kan normalt nedtørres under gode vejrforhold (sommerperioden) samt en hensigtsmæssig anlægslogistik (lange indbygningstip) og en tilstrækkelig rummelig tidsplan. Materialerne kan anvendes som dæmningsfyld under betingelse af, at de ikke indbygges nærmere færdig vejoverside end, m. Materialerne bør ikke indbygges i større samlede partier, men indbygges lagvis i den øvrige råjord. Ved jordforbedring/stabilisering af silt og siltet sand (med en blanding af kalk og cement) opnås en betydelig bedre anvendelighed og modstandsdygtighed overfor vejrlig. Jordforbedring/stabilisering af silt og siltet sand kan udføres ned til en temperatur på ca. o C. Udførelse må ikke foregå under nedbør. På grund af anvendelsen af cement kan jordforbedringen/stabiliseringen først ske i forbindelse med indbygningsprocessen. Behovet for jordforbedring vurderes ud fra projektets anlægslogistik og tidsplan på så tidligt et tidspunkt, som muligt. Hvid, Hvid/violet: Skrivekridt / Kalk, stedvis svagt leret (evt. lerindhold er på de geotekniske længdeprofiler markeret med en lodret violet stribe). Materialerne kan anvendes forudsat: - at de kun indbygges i sommerhalvåret - i tørvejrsperioder med en fordampning større end eller lig den normale, - at de kun komprimeres til en mætningsgrad lige under % (komprimeringen stoppes, når materialerne viser tendens til at blive levende ), Thomas Helsteds Vej 866 Skanderborg vd@vd.dk EAN 57988945 Postboks 59 Telefon 744 vejdirektoratet.dk SE 6798
SIDE 4 af 5 Anvendelige materialer - at de komprimeres straks efter udlægning, så regnvand forhindres i at sive ned i materialerne (alt udlagt materiale skal komprimeres og alle overflader skal etableres med rigeligt fald inden fyraften), - at de ikke indbygges nærmere færdig vejoverside end, m. Anvendeligt er anvendt om jordarter, hvor årstid og vejrlig kun i mindre grad har indflydelse på, om jordarterne kan indbygges, og hvor der normalt ikke stilles specielle krav til udførelse eller anvendelse. Anvendelige materialer omfatter kalkholdigt moræneler med lavt vandindhold samt en gruppe sandmaterialer med frostkarakter +, +? og -?, dvs. fra frostfølsomme til næsten frostsikre materialer. Materialerne omfatter: Brun: Moræneler, kalkholdigt, w nat typisk < 5 %, og w nat - w opt typisk < 4 %. Orange: Sand, fint, svagt siltet - siltet. Sand, svagt leret - leret. Sand, fint - mellem, svagt siltet. Morænesand med lavt - moderat vandindhold. Disse aflejringer er kun svagt - moderat vandfølsomme og relativt lette at nedtørre. Det bør dog tilstræbes, at de indbygges i en relativt tør periode. Materialerne kan normalt indbygges uden problemer i sommerhalvåret. Velegnede materialer Velegnet er anvendt om jordarter, som kan indbygges under (næsten) alle forhold. Materialerne omfatter: Rød: Sand og grus uden væsentligt indhold af silt og med frostkarakter - og --. Materialerne forventes at kunne indbygges uden problemer uanset årstid og vejrforhold. Materialerne er frostsikre og er de eneste materialer, der bør forekomme i dybder mindre end,8 m under færdig vejoverflade. Materialerne kan normalt anvendes som dæmningsfyld under vand forudsat højst % <,6 mm. Thomas Helsteds Vej 866 Skanderborg vd@vd.dk EAN 57988945 Postboks 59 Telefon 744 vejdirektoratet.dk SE 6798
SIDE 5 af 5 BUNDSIKRING Sand- og grusmaterialer, der anvendes som bundsikring, skal som minimum opfylde kravene i Vejdirektoratets Vejregler: Udbuds- og anlægsforskrifter, Bundsikring af sand og grus (udgave november ). Velegnede materialer kan anvendes til bundsikring under følgende forudsætninger: Materialer skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, drænevne, frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning mod finkornet underbund. Materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- eller siltklumper. Bundsikringsmaterialer kan specificeres i to kvaliteter: Kvalitet I (BL I) Nominel maksimal kornstørrelse 9 mm Kornkurve højst 5 % > 6 mm Kornkurve højst 5 % <,6 mm Sandækvivalent SE > 4 % Kvalitet II (BL II) Nominel maksimal kornstørrelse 9 mm Kornkurve højst 5 % > 6 mm Kornkurve højst 9 % <,6 mm Sandækvivalent SE > % UNDERBUND Følgende jordarter kan normalt ikke accepteres som underbund: - muld, humusrig, - fyld, medmindre sammensætning og komprimeringsgrad dokumenteres og godkendes, - blød bund (tørv, tørvedynd, gytje), - svage lerjordarter, typisk med udrænet forskydningsstyrke c v < - 4 kn/m og w nat > - 4 %, - sand og silt med et stort organisk indhold. Alle øvrige jordarter er egnede som underbund, når overbygningstykkelsen fastlægges under hensyn til frostfare og bæreevne. Thomas Helsteds Vej 866 Skanderborg vd@vd.dk EAN 57988945 Postboks 59 Telefon 744 vejdirektoratet.dk SE 6798
L:\projekter\8-899\84_Aalborg. Nordjyske motorvej\4_bearbejdning\tegninger\84_situationsplan.dwg 5-5-6 kto HB9.98 HB9.6 6, 9., 7,4 HB9. 9.88,9 9. 6, 9.4 7, 9.67 6,9 9.48 4,9,, E45 - Sydgående spor 9.4,, 7-569/ 9.58 7,5 7-569/F 6, 7-569/F Signatur: Geoteknisk boring b a a: Punkt nr. b: Terrænkote (koter er i DVR9) Boringer fra motorvejsprojekt år 966 b a a: Punkt nr. b: Terrænkote i år 966 (koter er i DVR9) Tegningsreference: 9--5 KOORDINATSYSTEM: DKTM/DVR9 H7 - E45 Sydgående spor ved Limfjordstunellen Situationsplan E45, St. 9. - 9.9 : Projekt nr. Tegnet Kontrol Godkendt 84 KTO GLR JDA 4-5-6 Dato Vejdirektoratet Sødalsparken, 8 Brabrand Tlf.: +45 867, www.geo.dk Etape nr. Bilag nr. H7.6
K Kote (DVR9) Slut af overgang fra - spor St. = 955. Kote = 9.59 5 5 4 K Start af overgang fra - spor St. = 98. Kote =.8 4 K K K K K K Kote =.945 - - K Bro ved Kritsving St. = 94. K K Start af udvidelse til.spor St. = 977. Kote =.868 SIGNATURER MULD (reduceret glødetab mindre end ca. 5-6%) og muldet råjord. MULD, stærkt humusholdigt/tørvemuld (reduceret glødetab større end ca. 5-6%). BLØDBUND (TØRV, TØRVEDYND og GYTJE). Uanvendeligt for indbygning i vejdæmninger og som underbund. LER fedt og LER meget fedt. Uanvendeligt for indbygning i vejdæmninger. Acceptabelt som underbund. MORÆNELER, LER og SILT. Uanvendeligt/betinget anvendeligt for indbygning i vejdæmninger. Anvendeligt som underbund. MORÆNELER eller morænalt præget LER. Betinget anvendeligt for indbygning i vejdæmninger. Anvendeligt som underbund. SILT og stærkt siltet SAND/MORÆNESAND. Frostfølsomt/frostfarligt + og. Betinget anvendeligt for indbygning i vejdæmninger. Anvendeligt som underbund. MORÆNELER. Anvendeligt for indbygning i vejdæmninger. Velegnet som underbund. SAND og MORÆNESAND siltet /leret. Frostfølsomt/næsten frostsikkert +,+?, og -? Anvendeligt for indbygning i vejdæmninger.velegnet som underbund. SAND og GRUS frostsikkert - og --. Velegnet for indbygning i vejdæmninger og som underbund. (Kan normalt anvendes som friktionsfyld under vand og i nogle tilfælde også som bundsikring). Kalk Længdeprofil Terræn i centerlinien BORING Placering, meter til Højre/ Venstre for vej > m. Blødbund i vej Boring nr. Humusrig muld Frostfølsomhed (se bilag) P (+).4 Pejlerør Naturligt vandindhold, w % Kalkudvaskningsgrænse Vandspejl, højeste og laveste målt i pejlerør K Laboratorieforsøg i henhold til forsøgsoversigt. Laggrænse Stationering 9.5 9. 9.5 9.8 Placering af pejlerør (bund) Tør Jordartssignatur (se bilag) Intet vandspejl pejlet i pejlerør Afgravning/Påfyldning Afgravning Tegningsreference: 9--5 KOORDINATSYSTEM: DKTM/DVR9 E-Modul (MPa) (gunstige vejrforhold) 4-7 E-modul anbefales bestemt ved insituforsøg 4-7 E-modul anbefales bestemt ved insituforsøg 4-7 H7 - E45 Sydgående spor ved Limfjordstunellen Længdeprofil E45, St. 9. - 9.9 :/: Projekt nr. Tegnet Kontrol Godkendt 84 KTO GLR JDA 5-5-6 Dato Vejdirektoratet Sødalsparken, 8 Brabrand Tlf.: +45 867, www.geo.dk Etape nr. H7 Bilag nr..7
E45 Aalborg Ekstra spor syd for Limfjordstunellen Stationering Længde Afgrav ning Påfyldning Jordbundsforhold og frostfølsomhed ved planum CBR % i afhængighed af vandindhold Forskydningsstyrker ) (i planum) Skønnede minimums E-moduler Bemærkninger (km) (m) (m) - % w opt + % +4 % Intakt c fv (kn/m ) Omrørt c rv (kn/m ) MPa 9.5 9.78,8 < Fyldsand - (eksisterende vejanlæg), Sand + - - 4 9.78-9.5,7 < Fyldsand - (eksisterende vejanlæg), Kalk 7- -7 9.5 9.8, < Fyldsand -- (eksisterende vejanlæg), Ler (+) 6 45 4 9.8-9.65,47 < Fyldsand -- (eksisterende vejanlæg), Kalk -7 9.65-9.8,5 < (Eksisterende vejanlæg), Finsand - - 4-7 Noter: ) Ved planum er der for afgravningsstrækninger anvendt underside af vejkasse. ) Der er angivet målte vingeforskydningsstyrker, både intaktstyrker c fv og omrørte styrker c rv med henblik på vurdering af sensitiviteten. ) Kalken og leret er generelt meget vandfølsomt, og der er stor risiko for opblødning af leret f.eks. ved færdsel på planum eller ved vandtilstrømning. Hvis der sker opblødning af planum, må man være forberedt på, at overbygningstykkelserne skal øges. E m Hvis der træffes aflejringer med lavere bundmodul end forudsat, kan der blive behov for supplerende lokal udskiftning. Sødalsparken, 8 Brabrand Tlf.: 867, Web: www.geo.dk Projekt: H7 E45- Aalborg Udført : GLR Dato: 5-4-8 Emne: E-moduler Kontrolleret : GLR Dato: 5-4-8 E45 st. 9.5 9.8 Side / Godkendt : GLR Dato: 5-4-8 Rapport Bilag.8
Projekt: H7 E45 - Aalborg Udført : GLR Dato: 5-4-8 Emne: Vandspejlsobservationer Kontrolleret : GLR Dato: 5-4-8 Side / Godkendt : JDA Dato: 5-4-8 Rapport Bilag.9 Rev. Vandspejlsobservationer Boring Terrænkote Pejlerør Dato Pejling m u.t. Pejlekote Dato Pejling m u.t. Pejlekote 9.4 4,9 Bund 5--6 Tør < 6,9 5--6,95 7,95 9.67 7, Bund 5--6 Tør <, 9.88, Bund 5--6 Tør < 7, 9. 6, Bund 5-- Tør <, 5--6 Tør <, 9.,9 Bund 5-- Tør < 7,9 5--6 Tør < 7,9 9.4 6, Bund 5-- Tør <, 5--6 Tør <, 9.48 6,9 Bund 5-- Tør <,9 5--6 Tør <,9 9.58, Bund 5--, -, 5--6,7,5 HB9.98, Bund 5--7 Tør <, HB9.6, Bund 5--7 Tør < 9,6 HB9. 7,4 Bund 5--7 Tør < 4,4
Projekt: H7 E45 - Aalborg Udført : GLR Dato: 5-4-8 Emne: Vandspejlsobservationer Kontrolleret : GLR Dato: 5-4-8 Side / Godkendt : JDA Dato: 5-4-8 Rapport Bilag.9 Rev. Nedbør (ifølge Danmarks Meteorologiske Institut) Hele landet 9 8 7 6 5 4 Normal (96-99) Normal (-) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 96-99: (normal) middel 7 mm -: (normal) middel 765 mm
Projekt: H7 E45 - Aalborg Udført : GLR Dato: 5-4-8 Emne: Vandspejlsobservationer Kontrolleret : GLR Dato: 5-4-8 Side / Godkendt : JDA Dato: 5-4-8 Rapport Bilag.9 Rev. Nedbør - 5 (ifølge Danmarks Meteorologiske Institut) Nordjylland 8 6 4 8 6 4 5 Normal 4 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Årsnedbør 779 mm 64 mm 4 87 mm 5-96-99 (normal) middel 69 mm
Muld-/fyldtykkelser. Stationering [meter] Terræn Kote Muldtykkelse /fyldtykkelse [m] Asfalttykkelse 9.4 9.4 +4,9,, 9.67 9.67 +7,,9, 9.88 9.867 +,,, 9. 9.998 +6,,7, 9. 9. +,9,?/,9, 9.4 9.9 +6,,,8 9.48 9.488 +6,9, /,8 9.58 9.576 +,,4?/,9,5 Boringsnummer Boringsnummer Stationering [meter] Terræn Kote Muldtykkelse /fyldtykkelse [m] Asfalttykkelse HB9.98 9.977 +,,8+, / > HB9.6 9.67 +,,7+,5 / >,5 HB9. 9. +7,4, / > Sødalsparken, 8 Brabrand Tlf.: +45 867, www.geo.dk Projekt: H7 E45 - Aalborg Udført : GLR Dato: 5-4-8 Emne: Muldtykkelser Kontrolleret : GLR Dato: 5-4-8 Side / Godkendt : JDA Dato: 5-4-8 Rapport Bilag. Rev.