Fra Wardinghausen til Rasmus Mortensen 1.

Fra Wardinghausen til Rasmus Mortensen 1. 1. Hans Christopher Wardinghausen 2 Den ældste kendte ane til vores familie ud i grenen Mortensen er Joachim Wardinghausen 3 født i 1550. Hans barnebarn, Hans Christopher Wardinghausen, blev kendt som Langelands Gøngehøvding. I nedenstående skema ses forbindelsen mellem farfar og barnebarn. Desværre kender vi ikke mere til de to ældste aner, end der er anført i skemaet. En del af teksten i det følgende er afskrift eller uddrag af en eksisterende stamtavle 4. Generation 1 1. Joachim Wardinghausen #1293 1550, 1627, ) 2. I Johannes Wardinghausen #1292 1603, Generation 2 2. Johannes Wardinghausen #1292 1603, 1675, ) I Hans Christopher Wardinghausen #1290 1635-06-19, Rensborg, 1695-02-06, Rudkøbing, ( Maria Dorothea Nissen #1291 1642-10, Ny Mynster, Holsten, 1712-05, Rudkøbing, ) Krigsårene 1657-60 var en streng prøvetid for Danmark. Krigen kostede store ofre af mennesker og værdier, og de rester, som var tilbage af tidligere velstand, gik med. Men krigen blev dog ligesom et vendepunkt i nationens udvikling. Nationalfølelsen begyndte at vågne tilligemed følelsen af, at folket selv måtte tage del i landets forsvar, der hovedsagelig førtes af bønderne med adelen i spidsen. Dette udslag af genopvågnet krigerisk ånd overgår måske alle i denne krig, om end Københavns forsvar og Bornholms rejsning havde betydning. På Langeland var der en følelse af samdrægtighed mellem bønder, adelsmænd og officerer, som muliggjorde de beundringsværdige handlinger. Befolkningen på Langeland, der i den tid måske har talt 8-10000 mennesker i alt, lovede og svor med megen begejstring, at de trolig ville forsvare sig og stille den størst mulige styrke til fods og til hest. Guvernøren i Nakskov, den tapre rytteroberst Joachim Kørber, var i forening med oberstløjtnant David Bernbach betroet ordningen af forsvaret 1 Rasmus Mortensen (77) 1843-1916. 2 Hans Christopher Wardinghausen (1290) 1635-1695. 3 Joachim Wardinghausen (1293) 1550-1627. 4 Stamtavle over familierne Wardinghausen og Lollesgaard udarbejdet af Harald Kier (1913). 1

på småøerne, og sidstnævnte, der var en meget dygtig og tapper officer blev den 8. August 1658 sendt fra Nakskov til Langeland med 30 ryttere og 50 musketterer for at ordne forsvaret af øen. Den nævnte lille styrke skulle tjene som kerne, hvorom Landfolket, øens Væbning og bøndernes Landstorm, skulle samle sig, og den bestod af krigsvante folk. Den lille styrke løste sin opgave med beundringsværdig dygtighed. Officererne i forening med Langelands landsdommer, godsejer Vincents Steensen til Stensgård, ordnede forsvaret af øen med stor dygtighed, og senere kæmpede de med stort heltemod overfor Carl Gustavs sejrvante og øvede krigsfolk og skrev nogle af de smukkeste blade i denne krigs historie, og de værgede i lang tid Langeland for svenskernes ødelæggelser. Men forsvaret krævede dyre ofre; den tapre landsdommer Vincents Steensen fandt heltedøden tæt ved sit gamle fædrenehjem den 17. februar 1659 og står endnu i historien som Langelands nationalhelt ; men også mange andre officerer og menige fandt heltedøden, og mange vandt et heltenavn, som de i reglen købte med ædle sår. Idet Steensen segnede af hesten, gennemboret af nogle og tyve kugler, tænkte han endnu på sit fædreland, og han råbte til den tapre Bernbach, der også var såret: Ak, broder, jeg er dødeligsåret, gør dit bedste og hold folkene sammen, at de ikke vige fra hinanden, men ærligt forsvarer deres fødeland. Bernbach og hans tapre officerer opfyldte den døende helts ønske og håb og førte langelænderne til en afgørende sejr, og den berømte svenske feltmarskal Wrangel måtte trække sig tilbage med et tab af 2 kanoner og 300 døde eller fangne, og svenskerne foretog mange mislykkede angreb på Langeland, og først den 8. juni 1659 indtog de øen med en knusende overmagt. Af Bernbachs tapre officerer var den berømteste den mand, der var i vores slægt, Hans Christopher Wardinghausen, som langelænderne kalder Langelands Gøngehøvding ; han var født i Rensborg den 19. juni 1635. I 1658 var han løjtnant i Hans Adolf Buchwalds Rytterkompagni og lå på Samsø med et kompagni, der talte 17 uberedne mand og 34 beredne ryttere. Han blev i samme år kaptajnløjtnant i Kørbers regiment og deltog med dette i Langelands og Lollands forsvar. Ifølge Vort Forsvar 5 blev der oprettet 3 svage rytterkompagnier (i alt omtrent 200 heste), af hvilke det ene kommanderedes af kaptajnløjtnant Hans Christopher Wardinghausen; ved det andet var ritmester Enevold Bille, og 5 Vort Forsvar nr. 528 af 17. marts 1901. 2

det tredje kommanderedes af løjtnant Kurt Didrichs. Denne rytterstyrke var dog ikke fast indkvarteret på Langeland, men optrådte snart der, snart på Lolland. Den 9. oktober 1658 fik Bernbach spejderefterretning om, at der lå en styrke med en svensk ritmester og 40 ryttere af Fersens regiment ved Vemmenæs Færgegård på Tåsinge, lige over for Rudkøbing. Han lod derfor straks den påfølgende nat Wardinghausen tage af sted med 20 musketterer og en lille trop af Landeværnet. Denne skare faldt så over svenskerne med største held, nedhuggede dem, der ikke ville overgive sig, og tog resten (18 mand) samt heste og bagage med sig. Alene ritmesteren og en løjtnant var så heldige at undkomme, ved at de, fuldstændig nøgne, flygtede ud af deres kvarter, en gård tæt ved stranden, hvorefter de kastede sig i en båd og roede bort i den forfatning. Færgemanden i Vemmenæs, Jens Kjeldsen, har formentlig allerede været under mistanke for at samarbejde med fjenden 6 ; i hvert fald blev han i forbindelse med et senere udfald mod Tåsinge, gevaltsam tagen fra hus og hjem og sammen med nye svenske fanger ført til Rudkøbing. Efter dette togt indførte svenskerne vagt på Tåsinge af frygt for, at øen skulle blive taget og brugt som udgangspunkt for et angreb mod Svendborg. 6 Kilde: Skalk nr. 6/ 1994 3

Wardinghausen deltog med stor hæder i forsvaret af Langeland, og i de samtidige kildeskrifter roses han som den tapreste og mest forvovne af de unge officerer, der deltog i kampene på Langeland. Efter Langelands erobring deltog han i forsvaret af Nakskov som ritmester; her omtales han således i Historisk Archiv for 1870: Den sjette maj 1659 begyndte kampens blodige leg, idet ritmester Wardinghausen på en fouragering i Branderslev skov, der, ligesom så mange andre skove overalt i riget den gang blev aldeles ødelagt, traf på en del svenske ryttere ved Abildtorp, hvilke han efter gentagne angreb kastede tilbage, og hvoraf han førte en ritmester og en menig, der siden døde af de her modtagne sår, med sig ind til byen. De danske havde flere sårede og to faldne, hvoriblandt en kornet. Til sidst blev Wardinghausen hårdt såret og fanget og sad et år i svensk fangenskab. Man mente, at hans sår var dødeligt, men han kom sig dog igen, og efter krigen kom han igen til Langeland, hvor han havde fundet sin ungdomsbrud. Efter krigen var der tale om, at der skulle ansættes officerer på Langeland med fri gårde, der så skulle uddanne Landfolket som Landeværn. Landsdommer Thomas Bech skrev da til feltmarskal Schach: Og dersom vi skal have officerer her på landet, da begærer de ganske undersåtter, at hans Eksellence vil forunde os en kaptajnløjtnant ved navn Hans Christopher Wardinghausen, der nu opholder sig ved Kongens Livgarde, og var her hos os på landet, og holdt sig meget vel, så længe til han blev fanget, og salig Bernbach, såvel som ham beviste dem meget tro og uforsagt mod fjenderne, så han er en ærlig officer i alle måder. Ansættelsen af officerer blev dog opgivet; men Wardinghausen blev dog på Langeland til sin død. Han ægtede her Marie Dorothea Nissen 7, født i Ny Mynster i Holsten i oktober 1642, datter af Thomas Nissen 8, der var inspektør ved Grevskabet Langeland under svenskerkrigen, og hvor han var meget afholdt for den dygtighed og hjælpsomhed, hvormed han hjalp langelænderne under og efter krigen; han blev senere tolder i Rudkøbing, hvor han døde. Efter krigen afløste Wardinghausen sin svigerfar som inspektør ved Grevskabet Langeland, og han omtales som en god mand, der forstrakte de forarmede bønder med en del penge, som han aldrig fik tilbage. Efter krigen var de ruinerede gårde omtrent værdiløse, men Wardinghausen ventede atter bedre tider; han købte derfor Polleholm og en gård til i Illebølle, en gård i Kædeby og Vordingsbjerg i Simmerbølle, alt i alt 25 Tdr. Hartkorn. Af disse gårde blev Polleholm og Vordingsbjerg i lang tid i hans efterslægts besiddelse. Efter svigerfaderens død blev Wardinghausen til sidst tolder i Rudkøbing til sin død den 6. februar 1695. Han var meget afholdt af 7 Maria Dorothea Nissen (1291) 1642-1712. 8 Thomas Nissen (1294) -1693 4

langelænderne; både i krigens og i fredens dage sluttede han sig nøje til dem, og han var en kundskabsrig og klog mand, der hjalp mange, og han var en livsglad mand, der passede til det livsglade ø-folk, og de glemte ikke, at han hørte til de trofaste kæmper, om hvem der senere blev skrevet: Trofaste kæmper i farens stund mandigt har værget vor odelsgrund Wardinghausens hustru, Maria Dorothea Nissen, døde i Rudkøbing i maj 1712; 10 af deres børn overlevede faderen. Skiftesamlingen efter Wardinghausen viser, at han, trods sin store børneflok, de dårlige tider og sin store godgørenhed, havde forstået at arbejde sig frem til en velhavende mand. Han efterlod sig landejendomme med ca. 20 Tdr. Hartkorn, en større gård i Rudkøbing, et større fartøj og et pragtfuldt indbo, hvor der særlig nævnes en hel del pragtfulde smykker af guld og sølv, samt familie-malerier, der muligvis endnu kan findes. Boets midler, 2466 Rbd., deltes mellem enken og børnene; det var en betydelig værdi i de tider, men da der var så mange til deling, blev det ikke meget til hver, og da Toldvæsenet mange år efter hans død krævede et tilgodehavende af 57 Rbd., var der flere af børnene, der i 1726 måtte bede om og fik eftergivelse af deres andel, og regeringen syntes at have glemt Wardinghausens fortjenester ved fædrelandets forsvar under svenskerkrigen. Hans Christopher Wardinghausen efterlod sig 10 børn jf. nedenstående skema: Generation 1 1. Hans Christopher Wardinghausen #1290 1635-06-19, Rensborg, 1695-02-06, Rudkøbing, ( Maria Dorothea Nissen #1291 1642-10, Ny Mynster, Holsten, 1712-05, Rudkøbing, ) I Thomas Wardinghausen #1298 1666, 1707-06-02, Christiansborg, Guinea, 2. II Hans Christopher Wardinghausen #1299 1667-05, 3. III Christian Henrich Wardinghausen #1300 1671, IV Dorothea Cathrine Wardinghausen #1303 1673, ( 1690-07-01, Hartvig Haugen #1333 1718-01-23, ) V Elisabeth Marie Wardinghausen #1304 1675, ( Peder Hansen #1334 1670, Kerteminde, 1705-02- 16, 1705-02-24, ) 4. VI Charlotte Amalie Wardinghausen #1305 1678, VII Friderich Wardinghausen #1301 1680, 1709-07-20, ( Anna Margrethe Holm #1312 ) 5. VIII Augusta Margrethe Wardinghausen #1306 1680, 6. IX Sopfie Gertrud Wardinghausen #1289 1686, 7. X Nicolaj Wardinghausen #1302 1689-12, Generation 2 2. Hans Christopher Wardinghausen #1299 1667-05, 1708-01-09, ) I Christian Hans Christopher Wardinghausen #1307 5

3. Christian Henrich Wardinghausen #1300 1671, ( 1693-09-21, Elsebeth Cathrine Carstensdatter #1308 1674, 1720, Rudkøbing, ) ( Maren Martensdatter #1309 1726, ) I Hans Christopher Wardinghausen #1310 1696-02-09, Nyborg, ( Dorthea (Hansdatter) Blichfeldt #1311 1688, 1766-01-23, ) 4. Charlotte Amalie Wardinghausen #1305 1678, ( 1697-09-22, Hans Steffensen #1335 Kiel, 1702-03, ) ( 1708-03-09, Hou, Erich Erichsen #1336 ) I Marie Dorothea Hansdatter #1338 1698, II Hans Christopher Hansen #1337 1700, 5. Augusta Margrethe Wardinghausen #1306 1680, 1743, 1743-05-17, ( Niels Iversen #1339 1668-01-21, 1744-01-21, ) I Marie Dorothea Nielsdatter #1340 1702, Illebølle, 1756, Vindeby, 1756-03-30, ( Peder Michelsen II #1341 1682, Herslev, 1755, Vindinge, 1755-11-22, ) Iver Nielsen #1344 1702, Illebølle, 1760, Illebølle, 1760-08-16, ( 1730-06-22, Johanne Christensdatter #1353 1706, Herslev, Lindelse sogn, 1707-01-03, Lindelse, 1745, Illebølle, 1745-05- 15, Illebølle, ) ( 1745-05-15, Lindelse, Anna Pedersdatter #1354 1721, Fodslette, 1760, Illebølle, 1760-06-05, Illebølle, ) III Elisabeth Margrethe Nielsdatter #1346 ( 1727-02-03, Lindelse, Hans Michelsen #1380 1684, 1729, Rudkøbing, 1729-03-18, Rudkøbing, ) ( 1729-10-06, Rudkøbing, Hans Pedersen Friis #1381 ) IV Hans Christopher Nielsen #1347 1708, Illebølle, 1708-08-29, Illebølle, 1726, Illebølle, 1726-06-20, Illebølle, V Karen Nielsdatter #1348 1710-05-03, Illebølle, 1710-05-18, 1739, 1739-05-11, Vindeby, ( 1731-07- 17, Lindelse, Rasmus Nielsen Hovgaard #1382 1707, Ny Skrøbelev, 1751, Vindeby, 1751-05-11, Vindeby, ) VI Friderich Nielsen Wardinghausen #1349 1712, Illebølle, 1712-08-03, Illebølle, VII Peder Hansen Nielsen #1350 1714, Illebølle, 1714-10-03, ( 1740-06-22, Lindelse, Gertrud Mogensdatter #1386 ) VIII Jochum Christian Nielsen #1351 1718, Illebølle, 1718-09-25, 1722-04-15, Illebølle, IX Nicolaj Nielsen #1352 1721, Illebølle, 1721-02-04, 1734, Illebølle, 1734-07-30, 6. Sopfie Gertrud Wardinghausen #1289 1686, 1759-02-07, Polleholm (A406), ( Hans Lauritsen #1288 1671, 1758-03-16, ) I Maren Hansdatter #1284 ( Mads Guldborg #1283 ) II Hans Christopher Hansen #1296 1770, ( Karen Olufdatter #1297 1741, 1814, ) 7. Nicolaj Wardinghausen #1302 1689-12, ( Elsebeth Madsdatter #1313 ) I Nicolaj Wardinghausen #1314 1720, 1783-08-05, København, ( Anna Maria Beyer #1315 ) I: Thomas Wardinghausen, f. 1666, død 1707, blev i 1709 ansat ved det kgl. octr. dansk-vestindisk-guinesiske kompagni og udgik i samme år med skibet Christianus Qvintus til fortet Christiansborg i Guinea, hvor han afgik ved døden d. 2. juni 1907. II: Hans Christopher Wardinghausen, født i maj 1667, død 9. januar 1708, var medejer af Polleholm, som han senere solgte, og ved hans død kunne gælden ikke dækkes. Han døde ugift, men han efterlod sig en uægte 6

søn, Christian Hans Christopher Wardinghausen, som han havde lyst i kuld og køn. Sønnen er vistnok død tidligt. III: Christian Henrich Wardinghausen, født 1671, boede en årrække i Nyborg, hvor han den 21. september 1693 blev gift med Elsebeth Cathrine Carstensdatter, født 1674, døbt 25. marts og død i Rudkøbing 1720. I 1726 boede han i Rudkøbing, hvor han blev gift anden gang med enken Maren Martensdatter, død 1726. Han ordnede tilbagebetalingen af de 57 Rbd. For familien og betalte sin andel, men han beskriver sin tilstand således: I afvigte orlov har jeg taget store søskader i Hs. Maj. Tjeneste, hvorudover geråden i største armod, derom er indleveret i det kgl. Cancellie bevisligheder, og derefter ansøgning 1719 af Hs. Maj. Benådet med et bedebrev udi kirkedørene udi Fyens Stift, desto værd for mig ingen oprejsning. Han synes at have været afholdt af familien, der ofte opkaldte deres børn efter ham. Han er vistnok død i Jylland hos sønnen. Han var i sin tid medejer af Polleholm. Han efterlod sig kun en søn i sit første ægteskab, nemlig: - Hans Christopher Wardinghausen, døbt i Nyborg 9. februar 1696. Han blev cand. theol. Den 12. september 1719, haud., kapellan i Adslev, 1731 præst i Søften og Foldby, Århus Amt, gift 12. juli 1731 med formandens enke, Dorthea Hansdatter, født Blichfeldt, født ca. 1688, død 23. januar 1766, provst d. 4. maj 1740, begravet den 15 juni 1742. Ingen børn. IV: Dorothea Cathrine Wardinghausen, født 1673, blev viet 1. juli 1690 til Hartvig Haugen, begravet 23. januar 1718, præst i Kliplev, senere i Simmerbølle på Langeland. Hendes liv var en vedvarende lidelseshistorie. Hendes mand havde en del stridigheder med sine sognebørn, og han var svagelig de sidste 8 år af sit liv. Simmerbølle var kun et ringe kald, og de havde 13 børn, som de efter de tiders urimelige skattelove måtte svare familieskat for. Da hendes mand døde, fik hun kun en ringe pension af eftermanden, Peder Pedersen, der var gift med hendes datter og ligeledes sad i små kår; han kunne eller ville ikke svare pensionen til hende, og hun måtte sagsøge ham for at få sin afgift, som han blev dømt til at betale, og han beskyldte hende derfor for hårdhed. Senere synes dog forholdet mellem dem at have bedret sig, og hun nævnes i kirkebogen som gudmoder til et af datterbørnene. Men denne datter døde allerede tidlig og efterlod sig flere små 7

børn. Hartvig Haugen døde fattig, og hans hustru fragik arv og gæld efter ham. I 1726 boede hun som en fattig præsteenke i Rudkøbing. Hun klagede da over, at hun var fattig og sad i ringe kår og havde været svagelig i 20 år, og nu var hun meget svag og affældig og kunne ikke holde pige; hun måtte ofte holde sengen 7-8 uger, men måtte desuagtet hjælpe sig selv og havde ikke et menneskebarn, som kunne hjælpe hende. Af hendes børn kendes kun datteren; om de andre børn vides intet. V: Elisabeth Marie Wardinghausen, født 1675, blev gift med hører ved Latinskolen i Rudkøbing, Peder Hansen, født i Kerteminde 1670, begravet 24. februar 1705. Den 10. november 1704 købte han Vordingbjerg af kaptajn Wardinghausens enke, og hans hustru ejede denne gård som enke i en årrække. Ulykken fulgte også dette ægtepar, idet Peder Hansen d. 16. februar faldt igennem isen og druknede mellem Rudkøbing og Thorseng. Elisabeth Marie Wardinghausen levede derefter som enke i Rudkøbing i en lang årrække. I 1726 kalder hun sig fattig enke i slet tilstand. Ingen børn. VI: Charlotte Amalie Wardinghausen, født 1678, blev d. 22. september 1697 viet til Hans Steffensen fra Kiel, der døde i marts 1702. I dette ægteskab var der to børn: - Hans Christopher Hansen, født 1700, senere brændevinsbrænder i Rudkøbing, og - Marie Dorothea Hansdatter, født 1698. Ved skiftet efter Hans Steffensen var boets overskud 97 Rbd., der deltes mellem enken og børnene. Charlotte Amalie Wardinghausen giftede sig anden gang med enkemand, birkedommer Erich Erichsen på Hou den 9. marts 1708. I dette ægteskab nævnes der ingen børn. I 1726 boede hun som en fattig enke i Rudkøbing. Hun omtaler, at hendes mand var meget rig, da han var birkedommer, indtil han blev fuldmægtig hos salig grev Friderich v. Ahlefeldt, der lod ham bygge nogle skibe, hvortil han udlagde af sine egen midler og andre mangfoldige penge, hvorfor greven gav ham to steder på Hou afgiftsfri på livstid, og hun havde ventet, at salig grev Charles v. Ahlefeldt skulle have givet hende det ene sted på livstid; men han bortbyttede disse steder med herregården Nygård, og betjentene fratog os alt vort gods og formue, og vi kom i største armod. Da vi 8

klagede til kongen, gav den salig greve os 40 Rbd., 16 Tdr. korn og 2 favne brænde årlig, men den nuværende greve Frederich v. Ahlefeldt, der oprettede stamhuset Ahlefeldt blev frikendt ved en Commissariedom, der blev afgjort til en nådessag, og uagtet den nuværende greve havde stor fordel af, at Nygård var tilbyttet, så fik vi dog ikke noget, da han gik fra arv og gæld efter sin fader Charles v. Ahlefeldt. Jeg har ikke haft en times helbred siden denne dom faldt imod al forhåbning, men jeg er for svag til at søge. Jeg har adskillige gange søgt den nuværende greve; men han er så ubarmhjertig og vil ikke gøre godt. Dog vil jeg endnu søge ham, om han vil give mig noget til at betale min faders gæld med. VII: Friderich Wardinghausen, født 1680, død d. 20. juli 1709, var først handelsmand i Rudkøbing, hvor han ejede en gård, men flyttede derefter til Bergen, hvor han døde. Han var forlovet med Anna Margrethe Holm. I hans dødsbo var der en del fine klædninger, sølvknapper m.m. Gården i Rudkøbing og hans løsøre solgtes ved auktion for 407 Rbd., men hans gæld var 351 Rbd,. så der kun blev 56 Rbd. efter ham til deling, hvilket beløb blev skænket til moderen til hjælp i hendes alderdom tilligemed nogle sengeklæder, som hun overlod sønnen Nicolaj Wardinghausen til køjeklæder. VIII: Augusta Margrethe Wardinghausen, født 1680, begravet 17. maj 1743, blev gift med proprietær Niels Iversen, født 21. januar 1668, død 21. januar 1744. Han ejede Guldborggård og en gård i Illebølle, Lindelse sogn; han var søn af Iver Kierudsen til Guldborg og Karen Heichsen fra Lundsgård på Fyn. Niels Iversen udstykkede Guldborg og solgte hovedparcellen til sin broder Kierud Iversen, der var færgemand på Ristinge og stiffader til Mads Guldborgs moder; disse familieforbindelser er meddelt i Slægten Guldborg og Guldborggårds historie. Niels Iversen vedblev dog at eje den anden gård i Illebølle til sin død og var en velhavende mand. I herredstingbogen for 7. april 1714 har Illebølle bymænd afgivet en række forklaringer, om at Kierud Iversen, broderen Niels Iversen og svogeren Jesper Broch, når de kom sammen, stødte i hornet og pantede så de bymænd, der ikke kom, og omsatte bøderne i brændevin; de var måske nok, som så mange, temmelig livsglade langelændere, men ser vi nærmere efter i tingbogen, får vi det indtryk, at de var rige myndige mænd, der holdt strengt på markfreden og deres rettigheder, både her og overfor lensgreverne, når disse ville herske over de jordegne bønder, hvortil de hørte. 29. juli 1743 var der skifte efter Niels Iversens hustru, Augusta Margrethe. Den jordegne gård med 14 Tdr. 3 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Hartkorn vurderedes da til 30 Rbd. pr. Td. Eller 426 Rbd., og løsøret til 564 Rbd. 9

Sønnen, Iver Nielsen, overtog gården, men denne blev senere solgt til svogeren Peder Michelsen i Vindeby, der var gift med Niels Iversens datter, Marie Dorothea Nielsdatter. Deres søn var Mikkel Pedersen Lollesgaard og sønnesøn Peder Lollesgaard. IX: Sophie Gertrud Wardinghausen, er vores ane og omtales derfor i efterfølgende afsnit. X: Nicolaj Wardinghausen, født i december 1689; tjente i Marinen; i krigen mod Sverige 1709-20 tjente han kongen som søkaptajnløjtnant og gik derefter i moskovitisk tjeneste; før den tid opholdt han sig en tid i Rudkøbing, hvor hans og Elsebeth Madsdatters søn blev døbt. Han er formodentlig død i Rusland, thi vi hører ikke mere om ham i Danmark. Efterlod en søn: - Nicolaj Wardinghausen, født i Rudkøbing 1720, død i København d. 5. august 1783. Han ejede no. 231 i Lille Færgestræde og no. 280 i Fortunstræde. 27. juni 1753 fik han bevilling til at handle med kinesiske og vestindiske varer og d. 20. august 1777 bevilling som brændevinsbrænder. Han blev gift med Anna Maria Bayer, datter af kavaleriofficer Beyer og Elisabeth Breinholm. Hun giftede sig anden gang d. 3. september 1784 med Christen Flor, født i Bergen 1751. I hendes første ægteskab var der 3 børn jf. nedenstående skema. Oplysninger om disse efterkommere vil ikke blive givet her, men kan findes i den tidligere nævnte slægtstavle 9. Generation 1 1. Nicolaj Wardinghausen #1314 1720, 1783-08-05, København, ( Anna Maria Beyer #1315 ) I Augusta Margrethe Wardinghausen #1316 1771, 2. II Nicolaj Wardinghausen #1317 III Jørgen Henrich Wardinghausen #1318 Generation 2 2. Nicolaj Wardinghausen #1317 1818-09-10, Jægersborg, ( Marie Elisabeth Severine Lund #1323 ) I Margrethe Elisabeth Wardinghausen #1319 1802-10-29, II Nicoline Severine Wardinghausen #1320 1805-04-08, 3. III Peter Nicolaj Wardinghausen #1321 1807-08-16, Generation 3 3. Peter Nicolaj Wardinghausen #1321 1807-08-16, 1874-04-24, ( Anna Cathrine Mohr #1322 ) 4. I Valdemar Nicolaj Wardinghausen #1324 1842-03-13, Gl.Mønt, KBH, Generation 4 4. Valdemar Nicolaj Wardinghausen #1324 1842-03-13, Gl.Mønt, KBH, ( 1876-07-29, Margrethe Koefoed #1325 1852-02-06, ) I Vilhelm Valdemar Emil Wardinghausen #1326 1877-03-11, II Henry Georg Nicolaj Wardinghausen #1327 1879-10-08, 9 Stamtavle over familierne Wardinghausen og Lollesgaard udarbejdet af Harald Kier (1913). 10

III Valdemar Nicolaj Wardinghausen #1328 1881-08-29, IV William Richard Anthoni Wardinghausen #1329 1884-09-01, V Pouline Margrethe Vibekke Wardinghausen #1330 1886-01-24, 1886-09-14, VI Poul Ancher Frode Wardinghausen #1331 1888-11-28, VII Niels Frithjoff Charles Wardinghausen #1332 1893-06-02, 2. Sofie Gertrud Wardinghausen 10 Sophie Gertrud Wardinghausen er født 1686, død 7. februar 1759 på Polleholm. Blev gift med proprietær Hans Lauritzen 11, født 1671, død 16. marts 1758. Han drev skibsbyggeri i sin ungdom og blev en velhavende mand, der købte Polleholm i Lindelse sogn af sin hustrus slægtninge og boede her siden til sin død. Polleholm var en betydelig gård, hvortil der hørte ca. 120 Tdr. land og 10 huse samt et teglværk. (1:50.000) Den oprindelige Polleholm lå 3-400 meter sydøst for den nuværende gård. Den nuværende ejer (sommeren 2001) har fortalt, at den gamle gård blev ødelagt ved stormfloden i 1872. Ejerens far har genopbygget gården i 1901. 10 Sopfie Gertrud Wardinghausen (1289) 1686-1759. 11 Hans Lauritzen Schibbygger (1288) 1671-1758. 11

Oprindelig placering af Polleholm før 1901. Billede fra området, hvor den gamle gård lå. Der ses et æbletræ, der stammer fra den oprindelige gård samt resterne af et stengærde ud til vejen. Generation 1 1. Sopfie Gertrud Wardinghausen #1289 1686, 1759-02-07, Polleholm (A406), ( Hans Lauritsen #1288 1671, 1758-03-16, ) 2. I Maren Hansdatter #1284 3. II Hans Christopher Hansen #1296 Generation 2 2. Maren Hansdatter #1284 ( Mads Guldborg #1283 ) I Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03-16, 1825-08-12, Skrøbelev, ( Morten Jensen #1277 1743-04-18, 1808-08-24, Skrøbelev, (Søn af Jens Jørgensen #1281 og Margrethe Mortensdatter #1282 ) ) 3. Hans Christopher Hansen #1296 1770, ( Karen Olufdatter #1297 1741, 1814, ) 12

I Hans Christopher Hansen #1387 II Hanne Hansdatter #1388 ( Thomas Boesgaard #1389 ) De efterlod sig en datter, Maren Hansdatter 12. Desuden havde de sønnen Hans Christopher Hansen, død 1770; han arvede Polleholm og havde desuden Lindelse Kirketiende i fæste og var i forhold til de tider en meget rig mand, der efterlod sig Polleholm og tilliggende huse gældfrit og desuden en kapital af 1962 Rbd. Han var gift med Karen Olufdatter, født 1741, død 1814; hun giftede sig anden gang med Christian Basballe Kier, født 1748, død 1830, proprietær til Polleholm, Stævnegård og forpagter af Nordenbrogård. Hovedbygning og længer på den nuværende Polleholm. Hans Christopher Hansen efterlod sig flere børn, af disse kendes kun de i skemaet anførte. Generation 1 1. Hans Christopher Hansen #1296 1770, ( Karen Olufdatter #1297 1741, 1814, ) I Hans Christopher Hansen #1387 2. II Hanne Hansdatter #1388 Generation 2 2. Hanne Hansdatter #1388 ( Thomas Boesgaard #1389 ) I Hans Jacob Boesgaard #1418 II Johanne Boesgaard #1419 ( Knudsen #1420 ) 3. III Niels Boesgaard #1421 3. Niels Boesgaard #1421 ) 4. I Frederik Boesgård #1422 4. Frederik Boesgård #1422 ) I Johanne Boesgaard #1423 II Ottilie Boesgaard #1424 III Niels Thomsen Boesgaard #1425 Generation 3 Generation 4 12 Maren Hansdatter (1284). 13

3. Maren Hansdatter Maren Hansdatter blev gift med den rige Mads Guldborg 13 på Guldborggård i Lindelse sogn, ved hvem hun blev stammoder til to rige og ansete storbondeslægter Guldborg og Have, hvis stamtavler er samlet i Slægten Guldborg og Guldborggårds historie 14. Guldborggård Bag det store stuehus ligger gårdens have, der støder umiddelbart op til Guldborg Banke. En del af Bankens skrænt er efterhånden blevet inddraget i haven. En søster, Augusta Margrethe Wardinghausen 15, til vores ane Sophie Gertrud Wardinghausen, blev gift med proprietær Niels Iversen 16. Han ejede Guldborggård og en gård til i Illebølle, Lindelse sogn; han var søn af Iver Kierudsen til Guldborg og Karen Heichsen fra Lundsgård på Fyn. Niels Iversen udstykkede Guldborg og solgte hovedparcellen til sin broder Kierud Iversen, der var færgemand på Ristinge og stedfader til Mads Guldborgs moder. Guldborggaard (1:50.000) Guldborggaard (1:25.000) 13 Mads Guldborg (1283). 14 Skrevet af Harald Kier. 15 Augusta Margrethe Wardinghausen (1306) 1680-1743 16 Niels Iversen (1339) 1668 1744) 14

Generation 1 1. Maren Hansdatter #1284 ( Mads Guldborg #1283 ) 2. I Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03-16, Generation 2 2. Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03-16, 1825-08-12, Skrøbelev, ( Morten Jensen #1277 1743-04- 18, 1808-08-24, Skrøbelev, (Søn af Jens Jørgensen #1281 og Margrethe Mortensdatter #1282 ) ) I Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren (Foged) Hansdatter #1276 1788-10-10, 1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anna Rasmusdatter #1280 ) ) Guldborggård 2001 Gården har mange omkringliggende bygninger. 4. Elisabeth Sophie Madsdatter. Elisabeth Sophie Madsdatter 17 giftede sig med Morten Jensen 18, der var søn af Jens Jørgensen 19 fra Skrøbelev og Margrethe Mortensdatter 20. Her indsættes lidt om Jens Jørgensens familie: Jens Jørgensen blev født i 1694 i Gislev Holme på Fyn som søn af Jørgen Hansen 21 og Anne Rasmusdatter 22. Han blev døbt 11. marts 1694. I Rudkøbing kirkebog læses følgende: 1727, 3. dec. Trolovedes Jens Jørgensen, som skal bo på Annexgaarden, og Margrethe Mortensdatter, hun var opfødt her i Staden, og han havde attest at være fri for ægteskabsløfte af præsten på Strynø, hr. Jens (Hansen) Basse. Trolovelsen må have været særdeles vellykket, for de blev viet allerede 9. januar 1728. 17 Elisabeth Sophie Madsdatter (1278) 1744-1825 18 Morten Jensen (1277) 1743-1808 19 Jens Jørgensen (1281) 1694-20 Margrethe Mortensdatter (1282) 1704-21 Jørgen Hansen (1285) 1663-22 Anne Rasmusdatter (1280) 1664-15

Annexgaarden, Skrøbelev. Margrethe Mortensdatter blev født 1704 og døbt 22. april som datter af Morten Andersen i Rifbjerg. Hendes mor kendes ikke. Jens Jørgensen blev fæster af Annexgaarden i Skrøbelev i 1727. Gården ses somme tider benævnt som Præstegården. Da det vides, at hans mor, Anne Rasmusdatter, døde på Annexgaarden i marts 1737, har han formodentlig haft hende boende hos sig som aftægtskone i den korte tid, hun var enke. Annexgaarden (1:25.000) Annexgaarden har siden Jens Jørgensens tid været på slægtens hænder, først som fæste, men siden 1895 som selveje. Det er nu 8. generation (år 2000), der sidder på gården. Ifølge lokalhistorikeren Harald Kier har Annexgaarden fra umindelige tider siden tilhørt Rudkøbing-Skrøbelev Sognekald. I Fyns Matrikul 1 part 1662 beskrives gården således: Skrøbeløff Bye, Annex Præstegården, Peder Bryde paaboede gandske øde, 16

bruges jorden. Gårdens hartkorn er anført til 8 tdr., 2 skp., 2 fdk. Og 2 alb. Fra købet i 1895 vides det, at der hørte en skovparcel til gården. Ovennævnte Jens Hansen Basse, der var præst på Strynø, hvor Jens Jørgensen vides at have opholdt sig i nogen tid, var muligvis hans farbror, og der gisnes på, at han evt. har været medvirkende til, at Jens Jørgensen fik fæstet på Annexgaarden. Når gården vedblev at være fæstegård så længe og ikke blev købt til selveje før 1895, skyldes det, at den tilhørte sognekaldet og ikke måtte skilles fra dette, før Skrøbelev blev et selvstændigt sogn med egen præst og præstegård. Dette skete i nævnte år, da Niels Dinesen Jensen købte Annexgården, der ikke fandtes passende til ny præstegård. Gårdens areal blev samtidig formindsket med 20 tdr. land ager og 2/3 af skovparcellen. Man støder på navnet Annexgaarden hen mod slutningen af 1600- tallet. Det var her, at præsten Niels Giødsen, der var svoger til Hans Christopher Wardinghausen, en tid havde sin embedsbolig. Da Godtfred Jensen, der havde Annexgaarden fra 1846 til 1895, ombyggede gården, fandt man i det gamle stuehus et bjælkestykke, hvori der var skåret LAD DIG NØYE 1684 NGS MTD. Initialerne står for Niels Giødsen og hans kone Margrethe Torchildsdatter. Bjælkestykket er nu indmuret i væggen på gårdsiden af den bygning, hvor det blev fundet, og som oprindeligt var gårdens gamle stuehus. 17

Margrethe Mortensdatter blev ikke ret gammel, idet hun døde 1749 og blev begravet mandag d. 19. juni i en alder af 45 Aar ringere end 8 Uger og 3 Dage. Jens Jørgensen døde i 1748 og blev begravet lørdag d. 3. december. Jens Jørgensen og Margrethe Mortensdatter efterlod sig 8 børn: Generation 1 1. Jens Jørgensen #1281 1694, Gislev Holme, Fyn, 1748, ( 1728-01-09, Margrethe Mortensdatter #1282 1704, Rudkøbing, 1749, ) I Riborg Margrethe Jensdatter #1426 1728, ( 1753-06-22, Lars Carstensen #1433 ) 2. II Jørgen Jensen #1427 1731, III Maren Jensdatter #1428 1734, IV Morten Jensen #1429 1736, V Anna Jensdatter #1430 1739, 1739-03, 3. VI Anna Jensdatter #1431 1740, 4. VII Morten Jensen #1277 1743-04-18, VIII Rasmus Jensen #1432 1746, Generation 2 2. Jørgen Jensen #1427 1731, ( 1763-11-09, Karen Hansdatter #1434 ) I Jens Jørgensen #1435 1765-08-18, 1821-02-20, II Rasmus Jørgensen #1436 1767, 3. Anna Jensdatter #1431 1740, ( Jens Madsen Guldborg #1437 1739, (Søn af Mads Guldborg #1283 og Maren Hansdatter #1284 ) ) I Mads Guldborg #1438 1774, 1819, ) II Hans Guldborg #1439 1778, 1853, III Maren Guldborg #1440 4. Morten Jensen #1277 1743-04-18, 1808-08-24, Skrøbelev, ( Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03- 16, 1825-08-12, Skrøbelev, (Datter af Mads Guldborg #1283 og Maren Hansdatter #1284 ) ) I Margrethe Cathrine Mortensdatter #1443 1768, ( Lars Rasmussen #1449 ) ( Godtfred Pedersen #1452 ) II Maren Mortensdatter #1444 1770, III Maren Mortensdatter #1445 1775, IV Rigborg Margrethe Mortensdatter #1446 1779, ( 1809, Hans Krøyer Madsen #1455 ) V Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren (Foged) Hansdatter #1276 1788-10-10, 1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anne Rasmusdatter #1280 ) ) ( Michaeline Godtfredsdatter #1459 1797-05-06, 1866-02-23, ) VI Anna Mortensdatter #1447 1783, VII Mads Mortensen #1448 1785, I: Riborg Margrethe Jensdatter, født 1728. Hun blev hjemmedøbt 14. november, og dåben confirmeredes d. 21. november. Hun menes opkaldt efter byfoged Claus Bertelsens datter på Søvertorp. Hun blev 22. juni gift med enkemand Lars Carstensen fra Kjædeby. II: Jørgen Jensen, født 1731. Han blev hjemmedøbt 14. oktober, og dåben confirmeredes d. 21. Han blev 9. november 1763 viet til Karen Hansdatter, der var enke efter Jens Andersen i Skrøbelev. De fik 2 børn jf. ovenstående skema. 18

III: Maren Jensdatter, født 1734 og døbt 7. april. Hun blev gift med gårdejer (eller fæster) Oluf (Ole?) Jensen i Svenstrup. De fik 7 børn, hvis navne ikke kendes. IV: Morten Jensen, født 1736. Han blev hjemmedøbt 6. december og dåben confirmeredes 9. december. Han døde som barn. V. Anna Jensdatter, født 1739, døbt 1. marts. Hun døde 11 dage gammel. VI. Anna Jensdatter, født 1740. Hendes hjemmedåb blev confirmeret 6. juni. Ifølge tidens skik blev hun opkaldt efter sin afdøde søster. 2. november 1767 blev hun gift med Jens Madsen Guldborg i Torpe. Han var født 1739 som søn af Mads Guldborg og Maren Hansdatter på Guldborggaard. Efter at have forpagtet Nordenbrogaard købte de i 1798 herregården Nøjsomhed på Lolland for 10.000 Rd. Af den såkaldte gale baron Knuth, og de blev meget velhavende. De fik 3 børn jf. ovenstående skema. VII. Morten Jensen er som tidligere skrevet vores ane. Han overtog fæstet på Annexgården efter sine forældre i 1773. Hans hustru, Elisabeth Sophie Madsdatter, var søster til forannævnte godsejer Jens Madsen Guldborg, der var gift med Anna Jensdatter. Dette ægteskab har givetvis gavnet Morten Jensen og hans slægt. Det fermgår således af kirkebøgernes notater om faddere, at Annexgaarden s beboere skønt de kun var fæstere har haft nær forbindelse med egnens ansete slægter. Børnene af dette ægteskab omtales nedenfor. VIII. Rasmus Jensen, født 1746 og døbt 15. maj. Han blev 16. december 1772 gift med Bodil Madsdatter fra Vindeltorp. Det var lidt om Jens Jørgensen; nu kommer vi tilbage til Elisabeth Sophie Madsdatter og Morten Jensen: Morten Jensen og Elisabeth Sophie Madsdatter havde 7 børn: Generation 1 1. Morten Jensen #1277 1743-04-18, 1808-08-24, Skrøbelev, ( Elisabeth Sophie Madsdatter #1278 1744-03- 16, 1825-08-12, Skrøbelev, (Datter af Mads Guldborg #1283 og Maren Hansdatter #1284 ) ) 2. I Margrethe Cathrine Mortensdatter #1443 1768, II Maren Mortensdatter #1444 1770, III Maren Mortensdatter #1445 1775, 19

IV Rigborg Margrethe Mortensdatter #1446 1779, ( 1809, Hans Krøyer Madsen #1455 ) 3. V Jens Mortensen #1275 1781-10-17, VI Anna Mortensdatter #1447 1783, VII Mads Mortensen #1448 1785, Generation 2 2. Margrethe Cathrine Mortensdatter #1443 1768, ( Lars Rasmussen #1449 ) ( Godtfred Pedersen #1452 ) I Peder Larsen #1450 1805, II Lisbeth Larsdatter #1451 1806, III Laurine Godtfredsdatter #1453 3. Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren (Foged) Hansdatter #1276 1788-10-10, 1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anne Rasmusdatter #1280 ) ) ( Michaeline Godtfredsdatter #1459 1797-05-06, 1866-02-23, ) I Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, 1892-10-25, ( Kristine Rasmusdatter #280 1818-10-21, Henninge, Skrøbelev sogn, (Datter af Rasmus Rasmussen #1080 og Marie Anne Catrine Rasmusdatter #1081 ) ) II Marthe Jensdatter #1456 1812, ( Jørgen Pihl #1457 ) III Jørgen Jensen #1458 1814-06-08, IV Godtfred Jensen #1460 1819-02-18, 1905-04-30, ( 1852-10-18, Marthe Jacobine Dinesen #1463 1821-07-25, Torpe på Fyn, 1884-12-01, ) V Kirstine Marie Jensdatter #1461 1820-11-24, 1894-05-05, VI Hans Jensen #1462 1822-02-13, I: Margrethe Cathrine Mortensdatter, født 1768, døbt 23. oktober. Hun blev gift med gårdmand Lars Rasmussen i Herslev. De fik 3 børn jf. ovenstående skema. barn. II: Maren Mortensdatter, født 1770, døbt 18. oktober, Hun døde som III: Maren Mortensdatter, født 1775 og døbt 30. juli. Opkaldt efter sin afdøde søster. Hun døde ugift. IV: Rigborg Margrethe Mortensdatter, født 1779 og døbt 18. april. Hun blev gift med Hans Krøyer Madsen på øen Enehøje i Nakskov Fjord i 1809. V: Jens Mortensen er vores ane og får derfor omtale i næste afsnit. VI: Anna Mortensdatter, født 1783 og døbt 2. marts. Hun blev 14. oktober 1809 gift med Anders Hansen Foged til Gammel Fogedgaard. Han var broder til Jens Mortensens første kone. De fik 2 børn jf. ovenstående skema. VII: Mads Mortensen, født 1785, døbt 16. maj. Han døde 19. marts 1851. Gennem sit ægteskab med enken Dorthea Rasmusdatter blev han fæster på Bjerggaarden i Illebølle. Hun var født 1766 og døde 1845. Mads 20

Mortensen giftede sig da med sin husholderske, Ane Clausdatter d. 24. oktober 1845, og de fik datteren Dorthea Elisabeth Madsdatter. 5. Jens Mortensen. Jens Mortensen 23 blev født i 1781, døbt Skærtorsdag 17. april og død på Annexgaarden 12. januar 1846. Han overtog fæstet på Annexgaarden 12. januar 1809 efter sine forældre. Han blev gift første gang med Maren Hansdatter Foged 24, født 10. oktober 1788 og død 12. september 1815. Hendes forældre var Hans Rasmussen Foged 25, født 1755, der boede på Gl. Fogedgaard i Østerby; moderen var Anna Rasmusdatter 26, født 1743. Jens Mortensen og Maren Hansdatter fik tre børn: Generation 1 1. Jens Mortensen #1275 1781-10-17, 1840-01-12, Skrøbelev, ( Maren Hansdatter Foged #1276 1788-10-10, 1815-08-12, Skrøbelev, (Datter af Hans Rasmussen Foged #1279 og Anne Rasmusdatter #1280 ) ) ( Michaeline Godtfredsdatter #1459 1797-05-06, 1866-02-23, ) 2. I Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, II Marthe Jensdatter #1456 1812, ( Jørgen Pihl #1457 ) III Jørgen Jensen #1458 1814-06-08, 3. IV Godtfred Jensen #1460 1819-02-18, V Kirstine Marie Jensdatter #1461 1820-11-24, 1821-01-07, 1894-05-05, VI Hans Jensen #1462 1822-02-13, 1822-07-20, Generation 2 2. Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, 1892-10-25, ( Kristine Rasmusdatter #280 1818-10-21, Henninge, Skrøbelev sogn, 1818-12-18, Skrøbelev, Svendborg amt, (Datter af Rasmus Rasmussen #1080 og Marie Anne Catrine Rasmusdatter #1081 ) ) I Maren Kirstine Mortensdatter #994 1841, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, II Rasmus Mortensen #77 1843-01-05, Holmstrup, Slagelse, 1916-06, Ll.Nordrup, ( 1872-05-29, Henriette Sophie Buchvald #78 1848-05-29, Krummerup, 1915-03-28, Ll.Nordrup, Nordrup, (Datter af Svend Sørensen Buchwald #281 og Ellen Larsdatter #282 ) ) III Michaeline Mortensen #1345 1849-10-12, ( 1878-02-22, Lars Peter Jensen #1400 1850-04-01, 1925-03-18, ) IV Jens Mortensen #1391 1852-12-01, V Peder Theodor Mortensen #1392 1854-10-17, 3. Godtfred Jensen #1460 1819-02-18, 1905-04-30, ( 1852-10-18, Marthe Jacobine Dinesen #1463 1821-07- 25, Torpe på Fyn, 1884-12-01, ) I Jens Mortensen Jensen #1464 1853-07-06, ( Cecilie Kathrine Hansen #1467 ) II Niels Dinesen Jensen #1465 1858-11-15, 1937-05-13, ( 1899-05-19, Kathrine Leth #1469 1874-07-08, Blegind ved Århus, 1944-04-27, ) III Micheline Jensen #1466 1860-06-09, 1931-03-07, 23 Jens Mortensen (1275) 1781 1840. 24 Maren Hansdatter Foged (1276) 1788 1815. 25 Hans Rasmussen Foged (1279) 1755-26 Anna Rasmusdatter (1280) 1743-21

I. Morthen Jensen, født i 1810, er vores ane og som derfor vil blive omtalt i næste afsnit. II. Marthe Jensdatter, født 1812. Hun blev gift med fæster Jørgen Pihl i Humble. III. Jørgen Jensen, født 8. juni 1814. Jens Mortensen blev 9. marts 1816 gift anden gang med Michaeline Godtfredsdatter, født 6. maj 1797, død 23. februar 1866. Han så hende første gang, da hun i Rudkøbing gik ind i en legetøjsforretning. Hans ængstelse for, at hun skulle købe legetøj til sine børn, viste sig at være ubegrundet. Hun var heldigvis ugift. De fik 3 børn: IV. Godtfred Jensen, født 18. februar 1819, død 30. april 1905. Han overtog fæstet på Annexgaarden i 1846 efter sine forældre. Han blev 18. oktober 1852 gift med Marte Jacobine Dinesen, født 25. juli 1821 i Torpe på Fyn, død 1. december 1884. Godtfred Jensen ombyggede Annexgaarden, hvorved man fandt bjælkestumpen med initialerne for Niels Giødsen og hans kone. De fik børn jf. nedenstående skema: Generation 1 1. Godtfred Jensen #1460 1819-02-18, 1905-04-30, ( 1852-10-18, Marthe Jacobine Dinesen #1463 1821-07- 25, Torpe på Fyn, 1884-12-01, ) 2. I Jens Mortensen Jensen #1464 1853-07-06, 3. II Niels Dinesen Jensen #1465 1858-11-15, III Micheline Jensen #1466 1860-06-09, 1931-03-07, Ugift. Generation 2 2. Jens Mortensen Jensen #1464 1853-07-06, ( Cecilie Kathrine Hansen #1467 ) I Marte Jensen #1468 1892-08-04, 1953-09, 3. Niels Dinesen Jensen #1465 1858-11-15, 1937-05-13, ( 1899-05-19, Kathrine Leth #1469 1874-07-08, Blegind ved Århus, 1944-04-27, ) I Christine Leth-Jensen #1470 1900-07-18, 4. II Godtfred Leth-Jensen #1471 1901-10-30, III Helga Leth-Jensen #1472 1904-01-24, IV Ellen Leth-Jensen #1473 1906-10-05, V Sigrid Leth-Jensen #1474 1912-05-31, 1969-08-04, ( 1936-05-18, Ejner Lollesgaard Rasmussen #1475 ) Generation 3 4. Godtfred Leth-Jensen #1471 1901-10-30, ( 1932-02-19, Inga Kvist Madsen #1476 1908-10-01, Kolding, ) I Helle Leth-Jensen #1477 1933-01-17, 5. II Ida Leth-Jensen #1478 1936-03-17, III Niels Leth-Jensen #1482 1940-07-31, Generation 4 22

5. Ida Leth-Jensen #1478 1936-03-17, ( 1961-03-30, Tage Andersen #1479 1930-10-24, Kogtved, ) I Hanne Leth-Andersen #1480 1962-04-09, Svendborg, II Jens Leth-Andersen #1481 1966-03-04, Svendborg, V. Kirstine Marie Jensdatter, født 24. november 1820, døbt 7. januar 1821. Hun levede ugift hos sin broder Godtfred til sin død 5. juni 1894. VI. Hans Jensen, født 13. februar 1822, døbt 20. juli. Han blev gårdejer på Fyn. Jens Mortensen var den sidste i vores gren, der havde Annexgaarden i fæste. Gården er stadig i slægtens eje, men det er en anden gren. Her følger historien om Annexgaarden, som beskrevet i en kilde. 27 Ved siden af kirken i Skrøbelev ligger Skrøbelev Annexgaard, som tidligere var annexpræstegård til Rudkøbing. Den første fæster af slægten på Annexgaarden var Jens Jørgensen, som fik fæstebrev i 1727. Han var gift med Margrethe Mortensdatter fra Rifbjerg. Deres søn, Morten Jensen, fik fæstebrev til gården i 1773. Han blev gift med Sophie Madsdatter Guldborg, som var efterkommer af kaptajn og præstesøn Wardinghausen, som kom til Langeland fra Rendsburg under svenskerkrigen. Det var dengang svenskerne gik over isen. Wardinghausen har i øvrigt flere efterkommere på Langeland. 27 Kilden ukendt. 23

Annexgaarden i Skrøbelev. Morten og Sophies søn, Jens Mortensen, overtog fæstebrevet efter sin far i 1809. Han blev gift (anden gang) med Micheline Godtfredsdatter fra Hou. Deres søn, Godtfred Jensen blev næste fæster på den gamle gård. Godtfred blev gift med Marthe Jacobine Dinesdatter. Godtfred Jensen flyttede stuehuset, der var nord-syd-vendt, således at det kom til at ligge øst-vest-vendt. Godtfred og Marthe Jacobines søn, Niels Dinesen Jensen, købte i 1895 gården fri fra præstekaldet ved arvefæsteskøde. Han blev gift med Kathrine Leth, som var mejerske på mejeriet i Skrøbelev. Hun kom fra Blegind i Jylland. 24

Gravplade fra Skrøbelev kirkegård. Slægten på Annexgaarden. Den næste ejer af slægtsgården var Niel og Kathrines søn Godtfred Leth-Jensen, som overtog gården i 1930. Han blev gift i Sct. Nicolaj kirke i Kolding med Inga Kvist-Madsen. Som landmand koncentrerede Godtfred Leth-Jensen sig på skift om forskellige ting, men altid kun en ting af gangen. Det var tobak under krigen jordbær korn frø og grise. Efter Godtfred Leth-Jensen kommer 7. generation til, og det er for første gang i slægtens historie en datter og svigersøn, der bliver ejere, ellers var det direkte fra far til søn. Ida Leth-Jensen, der var gårdens ejer for nogle år siden, blev gift med Tage Andersen, og de har datteren Hanne og sønnen Jens. 25

Annexgårdens fine stue. Billeder af de skønne gamle møbler, der er blevet restaureret særdeles flot. Jens har overtaget gården nu og bliver den næste til at føre slægten videre på den gamle gård. Man kan undre sig over, at ingen af fæsterne på Annexgaarden købte den til selveje. Grunden var den, at den hørte til Rudkøbing sognekald, og ikke måtte skilles fra dette, før Skrøbelev blev et selvstændigt sogn med egen præst og præstegård. Dette skete først i 1895, hvor Niels Dinesen Jensen 26

købte gården af kulturministeriet mod at afgive 20 tønder land og 2/3 af skoven, så man kunne bygge en præstegård. Søndag den 10. april 1927 afsløredes en smuk og meget stor sten med indskriften: 1727 1927 200 års dagen for gården i slægtens eje. Stenen blev i øvrigt fundet i et stengærde ved gården. I 1970 overtog Ida og Tage Andersen gården og byggede nye stalde til køer samt et nyt maskinhus. I en af de nye længer er indmuret en gammel bjælke med indskriften: Lad dig noye NGS - 1684 MTD. Bjælken stammer fra den gamle præstegård, og initialerne NGS står for Niels Gødesen og MTD for Mathilde Thorkildsdatter. Stuehuset til Annexgaard er blevet gennemrestaureret med al hensyntagen til den gamle stil, ja det står så fint og velholdt, at det nok kan stå endnu 200 år. 6. Morthen Jensen. Morthen Jensen 28 blev født i 1810 på Annexgaarden i Skrøbelev. Han døde 25. oktober 1892. Han blev gift med Kristine Rasmusdatter 29, født 21. oktober 1818 i Henninge, Skrøbelev sogn. Hun var datter af gårdejer Rasmus Rasmussen 30, Henninge, og Marie Anne Catrine Rasmusdatter 31. Morthen Jensen Kristine Rasmusdatter 28 Morthen Jensen (279) 1810 1892. 29 Kristine Rasmusdatter (280) 1818-30 Rasmus Rasmussen (1080). 31 Marie Anne Catrine Rasmusdatter (1081), 27

De fik deres første barn i Skrøbelev 1841 og andet barn i Holmstrup i 1843. I mellemtiden har Morthen Jensen købt Rødstensgaard i Holmstrup ved Slagelse. Kristines moder, Marie Anne Catrine Rasmusdatter har ifølge folketællingen i 1845 boet til aftægt på Rødstensgaard sammen med hendes anden ægtefælle, Peder Andersen fra Andebølle, Svendborg amt. Rødstensgaard (1:50000) Rødstensgaard (1:25000) Rødstensgaard. Morthen Jensen og Kristine Rasmusdatter fik fem børn jf. nedenstående skema: Generation 1 1. Morthen Jensen #279 1810, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, 1892-10-25, ( Kristine Rasmusdatter #280 1818-10-21, Henninge, Skrøbelev sogn, 1818-12-18, Skrøbelev, Svendborg amt, (Datter af Rasmus Rasmussen #1080 og Marie Anne Catrine Rasmusdatter #1081 ) ) I Maren Kirstine Mortensdatter #994 1841, Skrøbelev sogn, Svendborg amt, 2. II Rasmus Mortensen #77 1843-01-05, Holmstrup, Slagelse, 3. III Michaeline Mortensen #1345 1849-10-12, IV Jens Mortensen #1391 1852-12-01, V Peder Theodor Mortensen #1392 1854-10-17, Generation 2 28

2. Rasmus Mortensen #77 1843-01-05, Holmstrup, Slagelse, 1916-06, Ll.Nordrup, ( 1872-05-29, Henriette Sophie Buchvald #78 1848-05-29, Krummerup, 1915-03-28, Ll.Nordrup, Nordrup, (Datter af Svend Sørensen Buchwald #281 og Ellen Larsdatter #282 ) ) I Elna Christine Buchwald Mortensen #79 1873-06-14, Nordrup, ( Johan Henriksen #187 ) II Maren Kirstine Buchwald Mortensen #80 1875-04-08, Nordrup, Ll. Nordrup, ( 1897-06-04, Jens Hansen #191 1935-05-19, Ll. Nordrup, ) III Laura Antoinette Buchwald Mortensen #81 1876-05-11, Ll.Nordrup, 1876-07-23, Ll.Nordrup, IV Laura Antoinette Buchwald Mortensen #82 1877-12-31, Ll.Nordrup, ( Lars Kristensen #204 ) V Carl Buchwald Mortensen #83 1881-04-17, Ll.Nordrup, VI Thora Henriette Mortensen #1393 1884-04-10, VII Christian Buchwald Mortensen #12 1886-11-11, Ll. Nordrup, 1952-04-06, Ubby, ( Martha Kirstine Jensen #13 1892-02-03, Nordrup, 1973-07-18, Ubby, (Datter af Lars Peder Jensen #84 og Christiane (Jensdatter) Lambert #85 ) ) 3. Michaeline Mortensen #1345 1849-10-12, ( 1878-02-22, Lars Peter Jensen #1400 1850-04-01, 1925-03-18, ) I Jenny Dorthea Martine Jensen #1394 1879-07-11, ( 1945-08-19, Carl Vallentin Nielsen #1401 1864-10-01, 1957-08-07, ) II Agnes Valborg Jensen #1395 1881-04-09, ( Hans Sloth #1404 ) III Valdemar Theodor Jensen #1396 1882-12-02, 1975-06-28, ( 1913-05-09, Else Marie Eleonora Buhl #1406 1885-09-07, ) IV Marie Petra Mechaeline Jensen #1397 1884-11-06, ( Brun #1410 ) V Betty Ingeborg Jensen #1398 1886-02-04, 1965-05-28, ( Stavn Dalsgård Hansen #1413 1891-10- 02, 1965-05-28, ) VI Kristian Vallentin Jensen #1399 ) I: Maren Kirstine Mortensdatter, der blev født 1841 på Annexgaarden i Skrøbelev. afsnit. II: Rasmus Mortensen, der er vores ane og derfor omtales i næste III: Michaeline Mortensen, der blev født 12. oktober 1849 i Holmstrup og gift med Lars Peder Jensen, født 1. april 1850 og død 18. marts 1925. Michaeline Mortensen Lars Peder Jensen har skrevet en del om sin slægt og her imellem et afsnit, der må betegnes som en kærlighedshistorie imellem ham og 29

Machaeline. Denne historie indeholder en del af historien om familien på Rødstensgaard, og dele af den følger herunder: I slutningen af 60erne samlede nabogårdens 32 møllerfamilie, som var langelændere, en del andre langelandske familier ved deres gilder og større selskaber, og her kom også langelænderen, gårdejer Morten Jensen fra Rødstensgaard i Holmstrup med familie, hvortil hørte hustruen, 3 sønner og 2 døtre. Den yngste af disse, Michaeline Mortensen, en meget tækkelig, tiltalende, fin lille ungpigeskikkelse, vakte straks min opmærksomhed. Begge søstre var altid smagfuldt påklædt, og med en frisure, som man ikke så andre bønderpiger med, så sirlig og kunstfærdig var håret sat op. De lignede mere et par velhavende borgerdøtre fra byen end landsbypiger. Ved nærmere bekendtskab opdagede jeg dog snart at Michaeline var langt forud i begavelse og åndelig udvikling for sin 9½ år ældre søster Karen; og når dertil kom, at hun havde en dejlig sangstemme og spillede klaver noget ganske enestående den gang blandt bønderpiger havde et kønt, mildt, smilende ansigt og et livligt temperament, ja, og dansede så let, smidigt og yndefuldt, så er det letforståeligt, at ikke alene gårdmandssønner, men også unge lærere og teologiske kandidater, der kom i berøring med hende, følte sig stærkt tiltrukne af denne sjældne vakre bondepige. Man kunne fristes til at tro, det var en forfinet bondepige; men ved nærmere bekendtskab viste det sig, at hun tog mere del i det grove arbejde end mange andre gårdmandsdøtre, idet hun stadig var med at malke den store kvægbesætning, luge roer og gå med i høsten. At hun kom til at lære musik, skyldtes især provst Bondesen, der ved en eksamen i Holmstrup skole, (hvor Morten som skoleforstander var tilstede), blev så begejstret for dette pigebarns stemme, at han meget indtrængende bad hendes far om at lade den lille Michaeline lære at spille. Lærer Carlsen, der selv satte hende umådeligt højt, støttede provsten og tilbød at undervise hende gratis. Morten Jensen, der selv spillede lidt violin og elskede musik, syntes godt om forslaget, og efter lidt modstand hos moderen blev sagen til alvor, og det blev til stor glæde for alle parter. I det velhavende og overmåde gæstfri hjem lød nu stadig Michaelines sang og musik såvel i familiens egen snævre kreds, som når der kom gæster fra by og land og det gik ofte på, Rødstensgaarden var vidt bekendt for sin store gæstfrihed og med sin store musikbegavelse gjorde Michaeline 32 Nabogården til Stærvbogaard. 30