Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 1: Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Aalborg Pipe Band (APB forkortet). Foreningen, er stiftet i september 2001 i Brønderslev, under navnet The Northern Pipes and Drums of Denmark. Navnet er ændret på generalforsamling 2010 til: Aalborg Pipe Band. 1.2 Foreningen har hjemsted i Aalborg kommune. 1.3 Foreningen er uafhængig og neutral i forhold til politik, religion og andre kontroversielle sammenhænge. 2: Foreningens formål Foreningens formål er, at udbrede og støtte kendskabet til skotsk sækkepibe, trommer samt skotsk kultur. Dette søges opnået bandt andet ved at øve og spille skotsk musik samt optræden, og forskellige arrangementer. Foreningen søger desuden at holde kontakt med andre organisationer med samme formål. 3. Hovedorganisationer Foreningen er medlem af PBAS. Pipe Band Association of Scandianavia. 4: Optagelse eller udmeldelse af foreningen 4.1 Enhver person som udviser interesse for den Skotske musik og kultur kan optages i foreningen. Der kan optages både aktive medlemmer samt passive medlemmer. 4.2 Aktive medlemmer optages som elever efter kontingentfri prøvetid eller som spillende medlem, efter vurdering fra den musiske ledelse. 4.3 Passive medlemmer kan deltage i bandarrangementer efter accept fra den musiske ledelse. 4.4 Medlemmer kan anmode om skift mellem passivt og aktivt medlemskab ved indsendelse af anmodningen til bestyrelsen. Bestyrelsen påser, at der altid forefindes en ajourført fortegnelse over både aktive og passive medlemmer. 4.5 Udmeldelse kan ske med løbende måned plus en måned til en måneds udløb. Alt kontingent er forfalden til betaling ved udmeldelsen. 4.6 Bestyrelsen kan idømme et medlem eksklusion, såfremt vedkommende medlem modarbejder foreningens interesser. Det ekskluderede medlem har ret til at få eksklusionen afprøvet ved førstkommende generalforsamling. Medlemmet har her taleret om sagen, men ikke stemmeret. 4.7 Alle medlemmer skal ved udmeldelse eller eksklusion, returnere alt materiale og udstyr tilhørende APB.
5: Kontingent 5.1 Medlemskontingentet indgår i foreningens midler, der anvendes til foreningens drift efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. 5.2 Kontingent fastsættes årligt på generalforsamlingen for både aktive og passive medlemmer. Kontingentet kan differentieres efter medlemmernes ansvarsområder. 5.3 Bestyrelsen kan beslutte, at der indrømmes nedsættelse af kontingent for medlemmer under uddannelse eller som af andre årsager er midlertidig udfordret økonomisk, hvis skriftlig begæring fremsættes overfor bestyrelsen. Nedsættelsen skal være tidsbegrænset og kan maximalt være gældende indtil næste generalforsamling. 5.4 Kontingent indbetales kvartalsvis efter anvisning fra kassereren. 5.5 Juli måned er kontingent fri. 5.6 Kommer et medlem i restance med mere end to kvartalers kontingent betaling, kan vedkommende slettes af foreningen efter bestyrelsens beslutning. Slettede medlemmer kan kun optages på ny, mod at betale restancen. 6: Generalforsamling 6.1: Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 4. kvartal og skal indkaldes med mindst 4 uger varsel. Indkaldelsen kan ske elektronisk og eller via opslag på eller i bandets medier. Dagsordenen skal minimum indholde følgende punkter: Valg af dirigent Beretning, til godkendelse, ved formanden Revideret regnskab, til godkendelse med decharge, ved kassereren Fastsættelse af kontingenter Indkommende punkter Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisor samt suppleanter Valg til øvrige poster: Pipe Major, Lead drummer samt de bestående udvalg / ansvarsposter Evt. 6.2 Forslag som ønskes behandlet på ordinær generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamling, således de kan udsendes med dagsordenen. 6.3 Alle afgørelser sker ved simpelt stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
6.4 Aktive medlemmer med gyldigt medlemskab og uden kontingentrestancer samt bestyrelsens medlemmer er stemmeberettiget. Kun medlemmer med mindst 3 måneders forudgående medlemskab er dog stemmeberettigede. 3 aktive medlemmer eller formanden kan kræve skriftlig afstemning. Ingen kan have mere end en stemme. 6.5 Der kan afgives stemme ved skriftlig fuldmagt til andet aktiv- eller bestyrelse medlem. 6.6 Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer. Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted. Der vælges 1 bestyrelsessuppleant, 1 revisor samt 1 revisorsuppleant. Valgperioden er 1 og genvalg kan finde sted for revisor samt begge suppleanter. 6.7 Bestyrelsen konstituerer sig på det første kommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. 6.8 Der vælges en Pipe Major, samt en Lead drummer, dog betinget af, at der findes aktive medlemmer der spiller på de respektive instrumenter, eller at de valgte personer selv gør det. Disse udgør den musiske ledelse. Valgperioden er 2 år. 6.9 De bestående udvalg og ansvarsposter vælges. Valgperioden er 2 år. 6.10 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når Formanden eller mindst 1/4 af medlemmerne skriftlig fremsætter begæring herom. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 10 dages varsel direkte til medlemmerne pr. brev eller mail, med angivelse af årsag til mødet samt dagsorden. Forslag der ønskes behandlet yderligere på en ekstraordinær generalforsamling, skal være Formanden i hænde mindst 7 dage før generalforsamling, hvorefter disse forslag skal gøres til genstand for behandling på generalforsamling Afgørelser og stemmeberettigelse følger bestemmelser for ordinær generalforsamling. 6.10.1 Den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig ved deltagelse af 50 % af de stemmeberettigede medlemmer. Kan der ikke samles 50 % af stemmeberettigende medlemmer, indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling med mindst 5 dages varsel med samme dagsorden. Denne generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antal deltagende stemmeberettigende medlemmer. 6.11 Der føres referat under alle generalforsamlinger. Referat udsendes via mail eller på Bandets medier senest 3 uger efter generalforsamlingens afholdelse. 6.12 Dirigenten er øverste myndighed under generalforsamlingen. Tvivl og tvister vedr. generalforsamlingen afgøres af denne. 6.13 Dirigent og formand underskriver generalforsamlingens referat for godkendelse.
7: Bestyrelsen 7.1 Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer, det være sig aktive såvel som passive. Bestyrelsen skal som minimum konstituere sig med: Formand, Kasserer, samt sekretær. Her ud over kan der konstitueres en næstformand. Øvrige har titel af menigt medlem. Arbejdet i bestyrelsen er ulønnet, dog kan der i mindre omfang indrømmes dækning af omkostninger efter bestyrelsens vurdering. 7.2 Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig på sine møder og forudsætter at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er tilstedeværende. Alle beslutninger afgøres ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens respektive næstformandens stemme udslaget. 7.3 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 7.4 Bestyrelsen tegner foreningen udadtil og leder foreningen i dens daglige arbejde. 7.5 Bestyrelsen kan rekonstituere sig i valgperioden. Bestyrelsen kan altid inddrage suppleanten i perioden. Hvis bestyrelsen i perioden kommer under 3 medlemmer, efter brug af suppleanten, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med valg som dagsorden. 7.6 Bestyrelsen afholder møder efter behov dog mindst 4 gange årligt. Bestyrelsen forpligtes til at føre referat fra møderne og stille dem til rådighed for medlemmerne. 7.7 Pipe Major samt Lead Drummer har ret til at være til stede under bestyrelsens møder uden stemmeret. Disse kan møde ved suppleant fra den Musiske ledelse. 7.8 Pipe Major og Lead Drummer udgør den øverste musiske ledelse og kan efterfølgende udpege yderligere 1-2 medlemmer til at indgå i den Musiske ledelse. 7.9 Bestyrelsen kan til forskellige formål nedsætte udvalg der også kan bestå af medlemmer uden for bestyrelsen. Udvalget handler dog altid under ansvar over for den til enhver tid gældende bestyrelse. 8: Foreningens midler 8.1 Bestyrelsen forvalter foreningens midler. 8.2 Bestyrelsen kan meddele prokura til et medlem af foreningen. 8.3 Bestyrelsen kan, i begrænset omfang, ansætte lønnede instruktører, som ikke kan være medlemmer af foreningen. 8.4. Alle medlemmer kan ansøge bestyrelsen om midler til at dygtiggøre sig yderligere. 9: Foreningens opløsning 9.1 Såfremt minimum fem medlemmer vil fortsætte foreningens arbejde, kan foreningen ikke opløses. 9.2 Foreningen kan kun opløses efter behandling på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Dette være sig ordinær eller ekstraordinære. Der skal ved vedtagelsen på afsluttende behandling opnås 2/3 flertal blandt stemmeberettigede medlemmer.
9.3 Foreningens midler, herunder rede penge, indsættes på en spærret konto i to år, for det tilfælde, at der senere skulle blive dannet en forening, som bærer foreningens navn. Den sidste siddende formand er pligtig til at sikre opbevarelsen af foreningens protokoller, bøger, regnskab mv. samt eventuelle bandejede uniformer og instrumenter. 9.4 Såfremt foreningen efter to år ikke er genopstået, træder den afgående bestyrelse sammen med henblik på realiserede foreningen udstyr. Evt. midler overdrages til velgørende formål. Uniformer og instrumenter som ikke kan realiseres, overdrages til et andet, udvalgt Pipe Band i Danmark 9.5 Intet medlem har krav på noget af foreningens ejendom, bortset fra sådanne krav, som skyldes udlæg i foreningens interesser, og som foreningen er det pågældende medlem skyldig. 10: Ændringer af vedtægter 10.1 Vedtægter kan ændres på den ordinære generalforsamling, eller ekstraordinære generalforsamling med 2/3 deles flertal blandt de stemmeberettigede. 11: Tvivlsspørgsmål 11.1 Ethvert tvivlsspørgsmål afgøres af bestyrelsen med direkte ansvar overfor generalforsamlingen.