Jagt på skovfugle med guide Jagtkursus Sveg 2010 Dette kursus/jagtrejse henvender sig til den kræsne kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl - der hvor jagten ikke kan stå alene, men blot er en del af en større sammenhæng. Hvor skov, vildt, mad, hunde og mennesker i fællesskab bidrager til en stor naturoplevelse, der for altid sætter sig i krop og sjæl Thomas Nielsen
Härjedalen I skovene og højlandet omkring Sveg råder Swedish Huntings over et areal på 6000 ha, der er udpeget til fuglejagt område for et helt særligt jagtkursus hvert år i august. Området er rigt på fugleliv og har en god bestand af tjur, urfugl, ryper og hjerper som alle er jagtbare. Desuden findes der store regnspover, vandrefalke, ravne og kongeørne. Området huser også et stort og stigende) antal bjørne, samt elge, los og rensdyr og der løber en elv med en god bestand af bævere og masser af små bækørreder. Der ses ofte spor efter strejfende ulve og jærv på revirerne. Området er beriget med mængder af tyttebær, blåbær og multebær.
Bæredygtig jagt er kodeordet, når jægerne gæster de store områder. Kursisterne vil i mindre grupper gå på steder, der kun denne ene gang om året besøges af mennesker. Ligeledes er det en selvfølge, at der alene skydes til gruppens aftensmad og ikke mere. Omregnet svarer det til, at der på et 6 dages kursus med et normalt udbytte på 50 fugle - skydes en fugl pr. 170. Walk-up Jagten foregår til fods med såvel drivende som stående hunde i et smukt vildmarks landskab, mellem gammelskog og myr på åbne øer af birk og fyr. Dette er jagt på jagtens sjæl, når jægeren skal arbejde for føden, afhængig af erfaring, den øvrige gruppe, hund, samt vind og vejr.
Hytterne der benyttes under de 6 dages besøg i vildmarken, er alle mere en 100 år gamle. De er beliggende ved en naturlig kilde, og indeholder kun brændeovn, gasblus og petroleumslamper. Vildmarks gastronomi Jagtkursets særegne og kvalitetsstempel er aftensmåltidet. Når dagens høst af skovfugle skal tilberedes, sker med gode råvarer. Med en gastronomisk tilgang, præsenteres de nedlagte fugle flot og etisk på tallerkenen. Mesterlære princippet kalder vi det når erfarne fuglejægere blandes med nye kursister og går på jagt sammen. Erfaring viser at netop denne kombination øger alle deltageres mulighed for større jagtlig - og personlig gevinst på kurset. Alle deltagere fra kurserne fra 2005-2009 fik således dagligt mulighed for at nedlægge vildt. I 2010 ledes og drives kurset af Lars Højgaard jagtleder og jagtguide Morten Kjærsholt
Lars Højgaard Morten Kjærsholt 4-2 programmet Vi jager 4 dage med guide i forskellige områder. Her får kursisterne praktisk kendskab til at aflæse og bevæge sig i terrænet, til at arbejde sammen med jægere og hunde, samt andre forhold der er nødvendige for denne jagtform. I 2 dage kan kursisterne gøre sig egne erfaringer, ved i små hold at jage i hytteområderne. Programmet varieres så ikke to dage bliver ens, og deltagerne får gradvist bygget erfaringer op, så de til slut vil være i stand til at praktisere denne form for jagt på egen hånd.
Vejledende program Dag 0 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Ankomst og indkvartering i ABC-hytterne Jagthold med guide efter tjur, urfugl og hjerper på Lille Berget Jagthold på egen hånd i hytteområderne Afgang fra morgenstunden til Bjørnåsen (medbring sovepose og mad) Jagt med guide efter tjur, urfugl og ryper Jagthold med guide efter tjur, urfugl og ryper Retur til ABC-stugarne om eftermiddagen Jagt på egen hånd i hytteområderne Fællesjagt på Lassboderna Afrejse til Danmark om eftermiddagen Jagtkurset kan du ikke købe dig adgang til Efterspørgslen på dette kursus er langt større end de få pladser vi har pr. sæson. Vi bruger derfor en del kræfter på at sammensætte den rigtige gruppe af mennesker. Ud fra en kort samtale med hver enkel, udvælges således deltagere til årets hold. Pris og deltagelse Jagtkurset koster 5.000 DKK pr. deltager. I prisen er der inkluderet hytter, jagtmark, guider, undervisning og forplejning. Transport og svensk jagtkort (300 DKK) er ikke inkluderet.
Beløbet indbetales senest 16. maj 2010 på Reg.Nr.: 5501 konto: 6272 606 933 Husk at opgive navn og destination 'Sveg2010' ved indbetaling. Ankomst Vi mødes i Sveg ved Q8 tanken den 24 august kl. 15.00. Herfra kører vi samlet til Swedish Huntings chef Bent-Ole, hvor der indløses svensk jagttegn og guiderne prøveskyder rifler. Bent-Ole giver en briefing om området, vildtet og andre aktuelle forhold. Herefter kører vi til ABC-stugarne for indkvartering. Afrejse Vi forlader Sveg den 30 august kl.15.00 for at returnere til Danmark. Forventet hjemkomst kl. 03.00 i Helsingør. Forplejning Vi sørger for alt den grundlæggende forplejning. Morgenmaden består af havregryn og mælk. Til frokost er der rugbrød og dagligdags pålæg. Hovedingrediensen i aftensmåltidet, vil være de fugle der skydes, og hertil medbringer vi kartofler, pasta og ris samt øvrige råvarer der vil bidrage til en kulinarisk oplevelse i naturen. Bemærk vin, øl mm. medbringes selv.