Særlig Arbejdsbeskrivelse (SA)

Bygherre: Dato: 16.07.2012 Qaasuitsup Kommunia Sag nr.: 10084 Særlig Arbejdsbeskrivelse (SA) For samtlige entrepriser Vedr. Atuarfik Mathias Storch, Ilulissat Etape 1: Opførelse af ny undervisningsbygning tnt nuuk a/s INUPLAN A/S Sarfaa postbox 189, 3900 Nuuk postbox 1024 3900 Nuuk postbox 561, 3900 Nuuk

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE I Indledning. I/ 1-2 II Tegningsfortegnelse II/1-1 III Forundersøgelser. III/1-1 1. Almindelige betingelser for alle fag 1/1-5 2. Nedrivningsarbejde.. 2/1-6 3. Udgravning, udsprængning og jordarbejde. 3/1-7 4. Terrænbefæstelsesarbejde. 4/1-2 7. Beton- og jernbetonarbejde. 7/1-13 8. Murerarbejde. 8/1-4 9. Tømrerarbejde.. 9/1-14 10. Tagdækningsarbejde 10/1-4 11. Snedkerarbejde. 11/1-11 14. Smedearbejde 14/1-2 15. Gulvbelægningsarbejde 15/1-4 16. Malerarbejde.. 16/1-15 18. Indvendige spildevandsledninger 18/1-4 19. Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet.. 19/1-9 20. Varmeinstallationer 20/1-11 21. Ventilationsanlæg. 21/1-10 23. Isolering af tekniske installationer.. 23/1-6 26. El-installationer.. 26/1-13 Bilag 1. Registrering vedrørende asbestholdige byggematerialer af Masanti A/S 1-28 2. Analyserapport vedr. PCB fra Dansk Miljøanalyse ApS... 1-4 3. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 1-10 4. Arbejdstilsynets i Grønlands vejledning GL.3.1. af februar 2010 1-28 5. Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer.. 1-36 6. Registrering vedrørende asbestholdig teknisk isolering af Masanti A/S 1-4

Kap I side 1 af 2 Indledning I INDLEDNING OPGAVEN Nærværende projekt omfatter udvidelse og renovering af Atuarfik Mathias Storch (herefter AMS). Projektmaterialet er inddelt i 5 etaper: Etape 0 er nedrivning og bortskaffelse af bygning 4 og 6. Etape 1 er opførelse af en ny undervisningsbygning, i forlængelse af den vestlige ende af den eksisterende bygning 7(herefter nybygningen). Etape 2 er en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger 7-12. Etape 3 er en renovering og mindre ombygning af 1. salen (niveau 1) til specialcenter i de eksisterende bygninger 1 og 3. Etape 4 er en nybygget aula, der bygges udenpå og mellem bygning 9-12. Den eksisterende vestfacade på bygning 9-11 demonteres, og aulaen bliver et stort, voluminøst fællesrum, der er i åben forbindelse med gangene i stueetagen og 1. sal. Aulaen kan indeholde ca. 300 siddende personer. Etape 5 er nedrivningen af bygning 2 og 5. Dette er den Særlige Arbejdsbeskrivelse (SA) til etape 1, nybygningen. Kort beskrivelse af de 5 etaper: Etape 0 er nedrivning og bortskaffelse af bygning 4 og 6. Etape 1 er opførelse af en ny undervisningsbygning, i forlængelse af den vestlige ende af den eksisterende bygning 7. Nybygningen indeholder klasserum og fællesrum. Trappetårnet, der forbinder nybygningen og bygning 7, indeholder en handicaplift der sikrer tilgængelighed til alle niveauer i nybygningen og den eksisterende bygning 7. Fundamenter udføres som pladsstøbt beton, med en krybekælder til installationer under den midterste del af bygningen. Nybygningen opføres som søjle-/dragersystem der understøtter etagedæk af i hulbetonelementer. Mellembygningen udføres som pladstøbte bærende betonvægge. Tag udføres som trapezplader på stålspær. Tage er overalt udført som varmtagskonstruktioner på tagprapezplade. Tage beklædes med tagpap. Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner. Udvendige beklædninger på nybygningen er fibercementplader. Etape 1 udgør i alt 1.500 m² nybygning. Etape 2 er en renovering og ombygning af de eksisterende bygninger 7-12. Bygning 7 vil efter renoveringen fortsat indeholde skolens administration på 1. sal (niveau 2), samt undervisningslokaler i stueetagen (niveau 1).

Kap I side 2 af 2 Indledning Bygning 8-11 vil fortsat indeholde faglokaler og undervisningslokaler. De eksisterende trappeadgange til faglokalerne nedlægges, og der etableres en gang på 1. sal, der forbinder bygning 7 til bygning 12, og giver adgang til alle faglokalerne. Bygning 12 vil fortsat indeholde depoter og sekundære lokaler i stueetagen. Der etableres et nyt bibliotek på 1. salen i bygning 12. I mellem bygning 12 og bygning 11 opføres et nyt hjørne, der danner overgang mellem de to bygninger. Her opføres en handicaplift, der sikrer tilgængelighed til alle niveauer i bygning 7-12. Der udføres en delvis asbestrenovering og en delvis indkapsling af asbestplader i bygning 7-12. Der etableres nye brandsektioner og flugtveje. Eksisterende tagtrapezplader på trægitterbjælker bevares og ny isolering påbygges som varmtagskonstruktion. Tage beklædes med tagpap. Tag på mellembygninger nedrives, og nye tage med større fald etableres som varmtagskonstruktioner på trapezplader. Facader er eksisterende isolerede bindingsværkkonstruktioner, med delvis ny isolering, hård vindspærre, ventileret hulrum og udvendig beklædninger af fibercementplader (som nygbygningen). Der etableres nye træbetonlofter i alle undervisnings- og faglokaler. Der lægges nye linoleums gulvbelægning i alle fællesarealer og alle undervisnings- og faglokaler. Etape 2 udgør i alt 3.400 m² renovering og ombygning. Etape 3 er en renovering og mindre ombygning af 1. salen (niveau 1) til specialcenter i de eksisterende bygninger 1 og 3. Der udføres en delvis asbestrenovering og en delvis indkapsling af asbestplader i bygning 1 og 3 Bygning 1 og 3 renoveres i øvrigt som bygning 7 12. Etape 3 udgør i alt 635 m² renovering og ombygning. Etape 4 er en nybygget aula, der bygges udenpå og mellem bygning 9-12. Den eksisterende vestfacade på bygning 9-11 demonteres, og aulaen bliver et stort, voluminøst fællesrum, der er i åben forbindelse med gangene i stueetagen og 1. sal. Aulaen kan indeholde ca. 300 siddende personer. Fundamenter udføres som pladsstøbt beton. Installationer kun til aulaen samles i nyt teknikrum i hjørnet mod bygning 12. Nybygningen opføres som søjle-/dragersystem der bæres af nye søjler der indbygges i den nye yderfacade, samt i mellembygningerne i bygning 9-11. Tag udføres som trapezplader på stålspær, der bygges sammen med de eksisterende tagtrapezplader i bygning 7-11. Tage er overalt udført som varmtagskonstruktioner på tagprapezplade. Tage beklædes med tagpap. Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner. Udvendige beklædninger på nybygningen er fibercementplader. Etape 4 udgør i alt 290 m² nybygning, samt tilslutning til de eksisterende bygninger. Etape 5 er nedrivningen af bygning 2 og 5.

Kap II side 1 af 1 Tegningsfortegnelse II TEGNINGSFORTEGNELSE Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af fælles tegningsliste for alle fag, kaldet A000 tegningsoversigt. Arkitekttegninger, Ingeniørtegninger, terræn og konstruktioner Ingeniørtegninger, VVS-installationer Ingeniørtegninger, el-installationer tnt nuuk a/s INUPLAN A/S INUPLAN A/S Sarfaa

Etape I Nybygningen Kap. III, Side 1 af 1 Forundersøgelser III FORUNDERSØGELSER III.1 III.1.01 III.1.02 III.1.03 III.1.04 III.1.05 TIDLIGERE FORUNDERSØGELSER Orienterende forundersøgelse Det pågældende område er orienterende forundersøgt i 1961 til 1965. Generelt forundersøgelse Området er generelt forundersøgt i ovennævte perioden. Detailforundersøgelse Området er er detailforundersøget i 1966 og 1967. Relevante bundundersøgelser findes på de efterfølgende sider. Funderingsforhold Området i dag består af dels to ældre bygninger som begge er sat på fjeld eller udsprængt fjeldoverfalde dels af reguleret terræn afsluttet med asfaltbelægning. Nybygningen samt mellembygningen kan overalt funderes på fjeld. Tidligere forundersøgelser i samme område påregner at der kan ske vandtilstrømning fra områderne med opfyld samt løsjord. Entreprenørmæssige forhold Tilkørselsforholdene fra offentlige veje er gode. Helårsvand samt el forefindes i området. Byggeplads kan etableres syd/sydvest for byggefeltet, evt. tillige på en del af den eksisterende skolegård. Såfremt pumpning er nødvendigt for tørholdelse ved byggegrube, kan vandet ledes til nærliggende sumpet område ca. 75 m mod nord for byggefeltet.

Kap 1 side 1 af 5 Almindelige bestemmelser for alle fag 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG 1.1. ARBEJDETS OMFANG 1.1.1. Byggeopgaven Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne arbejder. 1.1.2. Projektet Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen. SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt henregnes under det pågældende fag. Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed, selv om den kun er angivet ét sted. Alle entreprenører skal derfor gennemlæse alle afsnit. 1.2. ARBEJDSGRUNDLAG 1.2.1. Gældende bestemmelser Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende: 1. De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter. 2. Byggeledelsens ordrer. 3. Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver. 4. Betingelser gældende i henhold til særlig aftale. Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette. 1.2.2. Forskrifter Grønlands Bygningsreglement af 2006. Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og anlægsstyrelsen, 1. udgave, september 2996. Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser. Nuna Tek s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 1. udg. 1988. Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske installationer, 2. udgave 1995. GTO s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983. Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983. Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 3. udgave, december 2002.

1.2.2.1. Dansk Ingeniørforenings normer: DIF s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984. Kap 1 side 2 af 5 Almindelige bestemmelser for alle fag Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner, DS 409, 1. udgave juni 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave juni 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave marts 1984. DIF s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2. udgave 1983. DIF s retningslinier for fremstilling af vibreret beton. Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983. Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave november 1982. Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974. DIF s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994. DIF s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989. DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991. DIF s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981. DIF s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428, 2. udgave 1986. DIF s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. maj 1984. DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts 1976. DIF`s norm NP-153-N, ventilation. Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave. 1.2.2.2. SBI-anvisninger: SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton". SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton". SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997. SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990. SBI-anvisning 171 Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner. 1. udgave, 1991. SBI-anvisning 228 Asbest i bygninger. 1. udgave, 2010 SBI-anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. 1. udgave 2003

Kap 1 side 3 af 5 Almindelige bestemmelser for alle fag 1.2.2.3. SBI-rapport: SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg. Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter. Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med tilsynet. 1.2.3. Mål og vægt Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller fremgår af selve betegnelsen. 1.3. MATERIALER 1.3.1. Kvalitet Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af kvalitet svarende til gode handelsvarer. Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet. 1.3.2. Navngivne materialer eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved "som katalog nr..." For angivelser "som", eller dermed ligestillet gælder i alle tilfælde, at anvendelse af andet materiale kun kan ske hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det beskrevne og bygherrens tilsyn godkendelse opnås. 1.3.3. Standardiserede materialer Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i arbejdsgrundlaget givne specifikationer. 1.4. ARBEJDETS UDFØRELSE 1.4.1. Særlige forhold for tilpasning til eksisterende forhold Da udbygningen udføres som en forlængelse af eksisterende bygning, skal alle entreprenører medvirke til at udbygningen tilpasses eksisterende forhold. Som eksempler herpå kan nævnes bestræbelserne på at ubygningen nøje tilpasses eksisterende ydre bygningsgeometri, terrænanlægs eksisterende højder og forløb afstemmes. Nærværende projekt er tilpasset eksisterende forhold, men såfremt en entreprenør finder forhold i projektet, der under udførelsen viser sig at afvige væsentligt fra denne forudsætning, påhviler det entreprenøren at gøre byggeledelsen opmærksom herpå. Opmærksomheden henledes særligt på opnåelse af rette kotering/målsætning i forbindelse med stålentreprisen efter afdækning/nedrivning af tag og gavle på eksisterende bygning 7.

Kap 1 side 4 af 5 Almindelige bestemmelser for alle fag Bemærk at de i projektet benyttede koter er koter fra de oprindelige tegninger. Ved ny opmåling kan koter have ændret sig, hvilket entreprenører skal tage højde for i udførelsen af projektet. 1.4.2. Kvalitet Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses håndværksarbejde. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende. Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes. Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de, som er implicerede i udførelsen af arbejdet. Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos tilsynet. Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke som fastgørelse til underlaget. For Ilulissat skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,2 kn/m 2. 1.4.3. Beskyttelsesforanstaltninger Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler. F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring, varme og kulde. De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe. For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973. Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres. Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder. Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde skaderne. Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag. 1.4.4. Huller Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen.

1.4.5. Efterreparationer Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer. Kap 1 side 5 af 5 Almindelige bestemmelser for alle fag 1.4.6. Service i afhjælpningsperioden For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i vedligeholdelsesvejledninger. Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte komponenter skal dette ydes, incl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for bygherren. 1.4.7. Renholdelse Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand. Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne. 1.4.8. Afdækning og afskærmning Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser. 1.4.9. Rengøring og oprydning Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i ryddelig og overskuelig orden. Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables. Der må ikke fortages nogen form for afbrænding. 1.4.10. Stillads Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne arbejder. 1.4.11. Brugerinddragelse Arbejderne skal gennemføres i godt samarbejde med skolens brugere. Herunder skal der udvises særlig omhu med arbejdets udførelse i undervisningstiden, og der skal være et højt informationsniveau ang. arbejdets planlagte udførsel fra entreprenør til byggeledelse. Repræsentant fra brugernes sikkerhedsgruppe skal indkaldes til sikkerhedsmøder.

Kapitel 2 side 1 af 6 Nedrivningsarbejde 2. NEDRIVNINGSARBEJDE 2.1. ARBEJDETS OMFANG Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1. 2.1.1. Arbejdet omfatter i hovedpunkter: Opbrydning, nedrivning, sortering, læsning og bortkørsel af alt opbrydnings- og nedrivningsmateriale i forbindelse med tilbygningen af nybygningen til bygning 7, samt alt hvad der normalt henhører under nedrivningsarbejder for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse, bl.a.: Nedrivningsarbejder, inde og ude, ved vestgavlen af bygning 7 Nedrivning af betontrappe i modul A/1-B/5, bygning 7 Lokal asbestsanering i forbindelse med de øvrige nedrivningsarbejder Arbejdets omfang for andre entreprenører er beskrevet under de enkelte afsnit: 2.1.2. NEDRIVNINGSARBEJDER GENERELT Demontering af en bygningsdel omfatter tillige samtlige bygningsdelens fastgørelsesmidler, opklodsninger mv. samt afrensning mv. klar til efterfølgende bygningsdele/arbejder. Demontering skal ske på en sådan måde, at blivende bygningsdele samt bygningsdele, der skal sættes i depot, beskadiges mindst muligt. Demonterede materialer og produkter skal løbende bortskaffes eller sættes i depot i takt med demonteringen. For demontering gælder, at samtlige bygningsdele, der ikke skal sættes i depot, betragtes som eget affald. Nedrivningsarbejder må ikke igangsættes uden aftale med byggeledelsen. Alle nedrivninger og hultagninger i bærende vægge og gulve skal godkendes af byggeledelsen og ingeniørtilsynet før opstart. 2.1.3. Sikring af arbejdsområdet Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den fortsatte brug og drift af skolen kan ske uden væsentlige gener. 2.1.4. Inventar og udstyr Løst inventar og særligt udstyr vil, med mindre andet fremgår af det øvrige arbejdsgrundlag, blive fjernet af bygherren. 2.1.5. Råd og svamp Såfremt entreprenøren under nedrivningsarbejdet konstaterer, at blivende konstruktioner er angrebet af råd eller svamp, skal dette straks meddeles tilsynet, der herefter tager stilling til udbedringens omfang og udførelse.

Kapitel 2 side 2 af 6 Nedrivningsarbejde Såfremt der under nedrivningsarbejderne konstateres skimmelsvamp, skal de nødvendige forholdsregler iagttages for at sikre ansatte på byggepladsen ved information og instruktion i hvordan arbejdet kan udføres på en farefri måde og sundhedsmæssigt forsvarligt, og så svampesporer ikke kan spredes til blivende bygningsdele. 2.1.6. Afstivning Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse. 2.1.7. Installationer Før nedrivningen påbegyndes skal entreprenøren sikre sig, at eksisterende installationer og forsyninger er afbrudte til bygningsafsnit, der nedrives, og at installationer og forsyning til øvrige eksisterende bygningsafsnit i brug er forsvarligt sikret. 2.1.8. Registrering af affald og bortkørsel Entreprenøren for nærværende entreprise er ansvarlig for korrekt affaldsbehandling og korrekt aflevering til rette modtagesteder. Nedrevne materialer bortkøres fortløbende og må ikke oplagres på byggepladsen. Undtaget er asbestholdige byggematerialer, der deponeres på byggepladsen i aflåst container indtil afskibning. PCB-holdige materialer bortskaffes til forbrænding på kommunalt forbrændingsanlæg. Brændbart byggeaffald bortskaffes til forbrænding på kommunalt forbrændingsanlæg. Beton, mureraffald, isolering og glas bortskaffes på kommunal losseplads. 2.1.9. Asbest Der findes asbest i byggeriet som nævnt i registrering fra Masanti A/S, dateret 19. februar 2007 (Bilag 1), og på tegninger af eksisterende forhold. Følgende forekomster af asbest i gavlen af bygning 7 skal behandles som nævnt: Abestoluxplader på vægge der nedrives, eller hvor der etableres nye dørhuller nedtages og bortskaffes. Asbestoluxplader over og under vinduer, der er ført op på vinduesrammen demonteres, efter at radiatorer er demonteret. Holdere til radiatorer rengøres for Asbestoluxrester og overdrages til VVS-entreprisen. Internitplader på lofter mellem spær indkapsles med 0,2mm PE folie og træbetonplader (se loft type 3). Asbestoluxplader på vægge, samt Asbestoluxplader på spær, der ikke fjernes, forsegles med malerbehandling (se malerbeskrivelsen, SA afsnit 16). Personer som arbejder med asbestsanering skal have en grundig instruktion i de forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af Asbestsaneringen. Der henvises Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 (Bekendtgørelse om asbest) kap 7 (bilag 3), Arbejdstilsynets i Grønlands vejledning GL.3.1. af februar 2010 (bilag 4), samt SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger.

Kapitel 2 side 3 af 6 Nedrivningsarbejde Bemærk, at ved indvendig nedrivning af asbestholdige materialer, skal de, der foretager nedrivningen, have gennemgået en særlig uddannelse, godkendt af arbejdstilsynet. Dokumentation derfor skal kunne fremvises ved forlangende Arbejdssteder, hvor nedrivningen af asbestholdige materialer foregår, skal forsegles. Dog kan mindre asbestemner kan demonteres i pose. De beskæftigede personer skal bære de fornødne værnemidler. Al asbestsanering i et arbejdsområde, inkl. bortkørsel af affald, skal være afsluttet forinden øvrige arbejder i samme arbejdsområde påbegyndes. De nedrevne asbest-holdige materialer skal forsegles, håndteres og bortskaffes iht. gældende lovgivning og Arbejdstilsynets vejledninger. 2.1.10. PCB Der findes PCB i byggeriet følgende steder, jf. PCB rapport fra Dansk Miljø Analyse ApS (Bilag 2), dateret 1. juni 2011: Linoleum Vinduesfuge Teknologisk institut har i mail, dateret d. 7. juni 2011, skrevet følgende: I de indleverede prøver er der fundet yderst begrænsede mængder af PCB mellem 1,6 og 5ppm, hvilket betyder at efter Danske regler kan affaldet deponeres på et deponeringsanlæg for mineralsk affald. Demontering af materialerne vil ikke overskride Arbejdstilsynets grænser på 10.000 ng/m3. Det anbefales dog at der anvendes egnede handsker samt maske under demonteringen. Opvarmning af fugerne bør undgås. Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget yderligere PCB-holdige materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de beskæftigede personer. Personer som arbejder med PCB-sanering skal have en grundig instruktion i de forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af nedrivningsarbejdet. Der henvises til Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer udgivet af BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg (bilag 5). De beskæftigede personer skal bære de fornødne værnemidler. De nedrevne PCB-holdige materialer skal forsegles, håndteres og bortskaffes iht. gældende lovgivning og Arbejdstilsynets vejledninger. 2.2. ARBEJDETS UDFØRELSE 2.2.1. Generelt Inden udførelse af arbejdet skal der foretages procesgennemgang af arbejdsopgaverne og arbejdets sammenhæng og tilknytning til andet arbejde skal anskueliggøres. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til valg af arbejdsmetoder og hjælpemidler, og det overlades til entreprenøren ud fra egen erfaring at disponere sine ressourcer inden for rammerne af gældende lovgivning. Dog forudsættes det:

Kapitel 2 side 4 af 6 Nedrivningsarbejde at alle indvendige Asbestoluxplader på vægge i bygningsafsnit i bygning 7 berørt af nedrivning i forbindelse med Etape 1 demonteres, indpakkes og bortkøres iht. gældende anvisninger inden at øvrig arbejder i bygning 7 påbegyndes. at alle PCB-holdige byggematerialer efterfølgende demonteres/udtages, indpakkes og bortkøres iht. gældende anvisninger inden at øvrig arbejder i bygning 7 påbegyndes. at arbejdet udføres med behørig omhu og forsigtighed, således at risiko for utilsigtede skader til stadighed begrænses mest muligt. Herunder at byggepladsens ansatte har de fornødne personlige værnemidler til rådighed og er instrueret i den pågældende nedrivningsopgave. at der på arbejdsstedet til stadighed forefindes materiel, mandskab og velfærdsforanstaltninger af fornøden kvalitet og kapacitet. Brug af flammeskærende værktøj og åben ild skal anvendes med største forsigtighed. Der må ikke foretages afbrænding på nedrivningspladsen. Anvendelse af eksplosive stoffer må kun ske efter særlig aftale med bygherrens tilsyn/projekteringslederen og efter skriftlig aftale med politiet. Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske, så omgivelserne generes mindst muligt af støj, vibrationer og støv. Støjbelastningen må ikke overstige de kommunale grænseværdier. Entreprenøren skal på forlangende af bygherrens tilsyn dokumentere, at støjbelastningen ikke overskrider det tilladte niveau. Støvudvikling skal søges begrænset ved afdækning og eventuel vanding. Det påhviler entreprenøren at træffe foranstaltninger til at afværge gener forårsaget af støj, støv og vibrationer for ansatte på byggepladsen og for omgivelserne. Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed skal være indregnet i entreprenørens tilbud. Manglende foranstaltninger kan beordres udført af bygherrens tilsyn på entreprenørens regning. Entreprenøren skal renholde terræn på og ved byggepladsen samt veje og fortov. Spild skal fjernes fra belægninger og byggepladsens øvrige område. Belægninger må ikke beskadiges. Entreprenøren skal deltage i syn af terræn og veje før og efter nedrivningsarbejdet. Eventuelle efterreparationer som følge af unøjagtig nedrivning mv. påhviler entreprenøren. Alle reparationer udføres på det tidspunkt, hvor bygherrens tilsyn/projekteringslederen måtte kræve det. Efterreparationer udføres om fornødent i flere omgange. 2.2.2. Særlige forhold vedr. arbejde med af asbest og PCB Planlægning Alle arbejdsprocesser skal planlægges og udføres således, at de beskæftigede i bygningerne udsættes mindst muligt for sundhedsskadeligt påvirkning. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. Arbejdsstedets indretning Særlige velfærdsforanstaltninger skal opretholdes, så længe der er risiko for asbeststøv og PCB. På byggepladsen skal der forefindes badefaciliteter. Velfærdsforanstaltninger iht. gældende regler i øvrigt. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. Instruktion Der er krav om at ansatte skal have modtaget information og instruktion i hvordan arbejdet kan udføres på en farefri måde og sundhedsmæssigt forsvarligt. I øvrigt iht.

Kapitel 2 side 5 af 6 Nedrivningsarbejde anvisninger i bilag. Personlige værnemidler Der skal benyttes åndedrætsværn og støvafvisende arbejdsdragt med hætte samt særlige handsker og sko. Personlige værnemidler skal benyttes så længe der er risiko for asbeststøv og PCB, og i øvrigt i det omfang, det skønnes nødvendigt. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. Afskærmning Luftsluse til bl.a. på- og aftagning af personlige værnemidler samt afskærmning mod omgivelser etableres i eksisterende bygning, indtil der ikke er risiko for asbeststøv. Vægge og lofter i luftsluse beklædes støvtæt med plastfolie. Personlige værnemidler, arbejdstøj, værktøj mv. rengøres inden udtagning gennem luftsluse. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. Skiltning Skiltning opsættes på indgangsdøre til bygninger med asbest og PCB. Skiltning leveres, opsættes og vedligeholdes af entreprenøren. Skiltning opretholdes så længe der er risiko for asbeststøv og PCB. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. Rengøring og oprydning Der udføres rengøring med støvsuger med særligt mikrofilter egnet til asbeststøv samt ved vådrengøring/ vådaftørring. Der må ikke tørfejes. Oprydning skal foregå dagligt og forestås af hver enkelt entreprenør, der rydder op efter egne arbejder. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. Asbest- og PCB-affald Asbest- og PCB-affald indpakkes i plastfolie/kraftige plastsække, der lukkes støvtæt med ombuk og tapening. Inden udtagning gennem luftsluse for bortskaffelse skal folien/ sækkene støvsuges udvendigt. Folien/ sækkene mærkes og bortskaffes som angivet i afsnit 2.1.8.. Personlige værnemidler samt støvsugerposer og filtre regnes efter endt brug som henholdsvis asbest- og PCB-affald og skal bortskaffes lige som dette. I øvrigt iht. anvisninger i bilag. 2.2.3. Nedrivningsarbejder, inde og ude, ved vest gavlen af bygning 7 Vinduer demonteres. Udvendig bræddebeklædning på facade demonteres og bortskaffes. Vindspærre mellem 125mm stolper og 75 mm lægter afrives. Udvendig væg nedrives. Indvendige vægge ved betontrappe i modul A/1-B/5 demonteres. Tag nedrives fra gavl i modul 0 til ca. modul 1 (både på tag over niveau 2 og tag over gang i niveau 1, mellem modul A/B). 2 lag tagpap afrives; alle lister og afdækninger demonteres; trykfast isolering, inkl. fastgørelse, demonteres, ned til eksisterende stål trapeztagplade. Udfaldskravet er at alle blivende konstruktioner og bygningsdele fremstår rensede for fastgørelsesmidler, opklodsninger mv., klar til efterfølgende bygningsdele/arbejder.

Kapitel 2 side 6 af 6 Nedrivningsarbejde 2.2.4. Nedrivning af betontrappe i modul A/1-B/5, bygning 7 Efter nedtagelsen af de indvendige Asbestoluxplader, nedrives betontrappe, jf. SA afsnit 7 for betonarbejderne.

kap. 3 / side 1 af 7 Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder 3. UDGRAVNINGS-, UDSPRÆNGNINGS- OG JORDARBEJDE 3.1. ARBEJDETS OMFANG 3.1.1. Arbejdet omfatter al udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og på tilhørende tegninger viste arbejder for fuld færdiggørelse, herunder: Afsætning, afrømning, udgravning og udsprængning for ny tilbygning, punktfundamenter, udtrædssten og etablering af grøfter og dræn samt terrænopbygning. Påfyldning for grøfter samt dræn. Opfyldning (inkl. komprimering) under terrændæk. Opfyldning (inkl. komprimering) langs nybygning. Opfyldning i eksisterende bibeholdt fundament for bygning 4. Kapillarbrydende lag under terrændæk. Levering og lægning af drænledning. Retablering af terræn. Eventuelle biydelser i forbindelse med ovenstående. Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser ved Qaasuitsup Kommunia. 3.2. MATERIALER 3.2.1. Materiale til tilfyldning og opfyldning 3.2.2. Filterdug skal være sprængsten eller et groft, ikke opfrysningsfarligt materiale uden indhold af organiske dele m.m. Største stenstørrelse 125 mm (gælder såvel for sprængsten som for evt. anden jord- og stenfyld). Materialerne skal være grove, ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele m.m. Materialet skal altid være filterstabilt overfor det omgivende materiale. Om nødvendigt må tilfyldningen udføres i lag af materiale med forskellig kornkurve. Alternativt kan der benyttes filterdug. Det skal dog understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal afpasses efter hinanden jvf. senere punkt i nærværende afsnit. skal være som fibertex type F-2b. 3.2.3. Alle stenmaterialer skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter.

kap. 3 / side 2 af 7 Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder 3.2.4. Grusbefæstede arealer Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus af knuste velgraduerede materialer 0-32 mm med et uensformighedstal større end 7. Lagtykkelsen er 10 cm. 3.2.5. Muld Afrømmet muld og græs anvendes til tætning af skråninger, rabatter, udlægning på berørte arealer m.m. 3.2.6. Sand/grus skal hvor intet er nævnt skal være komprimerbart sand/grus i fraktion 0,1-16 mm. For beskyttelseslag omkring vand- og fjernvarmeledninger skal sand være med kornkurve som angivet i Nukissiorfiit s "Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland", 4. udg. 2005. 3.2.7. Mekanisk stabilt grus for befæstede arealer og rabatter m.m. benyttes knuste velgraduerede materialer 0 32 mm med et uensformighedstal større end 7-3.2.8. Drænledning indvendigt Skal være som Wavin Dræn-system. Drænrør skal være Dy 80 mm PVC med slidser og kokosfilter. Producent: Wavin Wavinvej 1 DK-8450 Hammel Tel. (+45) 8696 2000 Fax. (+45) 8696 9461 E-mail: wavin@wavin.dk 3.3. ARBEJDETS UDFØRELSE 3.3.1. Afsætning og opmåling Afsætning af bygningsanlæg sker i henhold til terrænplanen og afsætningsplanen. Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå fejl i udførelsen. Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen. Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres med fjeldspejlskoter.

kap. 3 / side 3 af 7 Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder 3.3.2. Arbejdets tilrettelæggelse påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget. 3.3.3. Afrømning af muld og vegetationslag Afrømning af muld og vegetationslag foretages inden afgravning, udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden oplægges i depot efter byggeledelsens anvisning. Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten, vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v. 3.3.4. Ledninger, kabler m.v. Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger, fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse. Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde. Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om dispositioner i denne anledning. I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af eksisterende anlæg. 3.3.5. Jordbundsforholdene Overfladegeologien i området omkring udgravning/udsprængning fremgår af planerne samt bundundersøgelserne foretaget i området. Der forekommer dels fjeld i dagen og dels løsjord hhv. fyldmaterialer. 3.3.6. Udgravning for fundamenter Der udgraves for fundamenter, krybekælder, el- og teleledninger, samt for grøfter og skolegård iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for arbejdets gennemførelse. For fundamenter udgraves til der mødes fjeld. Der forefindes både løsjord samt fjeld i dagen. Fjeldspejlet forventes truffet i dybder på 0-1,5 meter jvf. Bundundersøgelserne. Inden jord-, sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten, vandreblokke m.m. Der udgraves for fundamenter for bygninger m.m. i det omfang, det er nødvendigt for arbejdets gennemførelse. Der forudsættes udgravning for fundamenter til fjeldspejl. Entreprenøren skal derfor udarbejde en plan for udgravning, støbning og tilfyldning. Planen forelægges byggeledelsen til udtalelse, før arbejdet påbegyndes. Under udgravningsarbejdet skal der drages omsorg for, at bærelaget ikke beskadiges. Hvor der funderes på fast fjeld bortsprænges først de dårlige partier, ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes

kap. 3 / side 4 af 7 Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder 3.3.7. Udsprængning Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal arbejdet tilrettelægges således, at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst mulig risiko for beskadigelse af bygningerne. Der udsprænges for bygningsfundamenter i den udstrækning, det er nødvendigt for arbejdets gennemførelse. Dvs. hvor fjeld under søjlefundamenter hælder mere end 1:3. Før udsprængningsarbejdet opstartes og efter udført afrømning/ udgravning/ afrensning gennemgås områderne med tilsynet, for en nærmere afgrænsning af udsprængningsarbejderne, specielt hvor der er tale om små palhøjder. Mødes blød bund, udgraves yderligere til fast bund nås, efter aftale med byggeledelsen. Hvor løsjord underlejres af fjeld, der skal bortsprænges, afrømmes dette, og løse partier fjernes, og i øvrigt træffes foranstaltninger for at hindre skader på grund af stenkastninger, rystelser og lufttryk. Sprængningsarbejdet skal foretages således, at skråningssiderne bliver så jævne som muligt. Skråningerne må ikke være stejlere end 10:1 og skal i øvrigt eftergås for løstsiddende fjeld. Mødes frostfarlig og/eller permafrossen jord af betydning under arbejder, skal dette umiddelbart meddeles byggeledelsen for indhentning af nærmere retningslinjer. For bygningsfundamenter følger følgende: Betonkonstruktioner funderes overalt på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast, bortsprænges først de dårlige partier, ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes. I samråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket f.eks. kan ske ved afsprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er større end 1:3. Hvor der afsprænges således, skal der af hensyn til senere betonarbejder tillige tilstræbes tilnærmelsesvis vandret overflade, evt. ved afsprængning i terrasser. Alt sprængningsarbejde skal være afsluttet, inden bygningsarbejdets påbegyndelse. 3.3.8. Generelt vedr. sprængningsarbejdet Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner. Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse. Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan indgå som tilfyldningsmateriale. Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og anvendelse af eksplosive stoffer, af 20. november 1997. Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk Forening I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter. 3.3.9. Oplagring og fjernelse af fyld Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter byggeledelsens anvisninger. Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen.

kap. 3 / side 5 af 7 Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder 3.3.10. Vandlænsning 3.3.11. Afstivning Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i funderingsniveau. af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse. 3.3.12. Afslutning af udgravning og udsprængning 3.3.13. Påfyldning Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes. Der påfyldes for skolegård og terrændæk. Det aktuelle niveau for påfyldning afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse. Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke er siltholdige. Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se nedenfor. Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med skærver. Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres og komprimeres. Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine. Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance +0/-50 mm. Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede tolerance +10/-30 mm Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for jævnhed. 3.3.14. Tilfyldning for bygninger Der tilfyldes langs fundamenter med grove ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne materialer, jvf. pkt. 3.2. Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke. Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm, og hvert lag komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres. Tilfyldning mod betonfundamenter skal udføres samtidig på begge sider. På ydersiden af fundamentet, må kun anvendes let komprimeringsmateriel når den udvendige tilfyldning når op over færdigt terræn i krybekælder.

kap. 3 / side 6 af 7 Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder Inde under bygninger kan tilfyldning tillades ved tilbagefyldning med de opgravede materialer, såfremt disse ikke er frosne, og i øvrigt efter tilsynets skøn kan anvendes til dette formål. I krybekælderen tilfyldes der i nødvendigt omfang med henblik på tørholdelse af krybekældrene. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet. Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det er nødvendigt for at undgå vandsamlinger. Endvidere kræves det, at der højst må tilfyldes i krybekældre til et niveau svarende til 300 mm under isolering (kapillarbrydende lag). Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det er nødvendigt for at undgå vandsamlinger. 3.3.15. Tilfyldning, ledningsgrave Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag afretningssand. Før udlægning af sandlaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde. Afretningslaget komprimeres med pladevibrator. Udjævnings- og beskyttelseslaget udføres af sand/grusmaterialer. Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet, omgives af beskyttelseslag mindst iht. tegninger. Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres, at der opnås friktion mellem fiberdug og rørgravens sider. Filterdugen (kun udvendigt for drænledning) udlægges rundt om udjævnings- og beskyttelseslaget med mindst 300 mm overlæg i såvel længde som tværsamlinger. Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i udjævnings- og beskyttelseslagets kornkurve adskilles materialerne ligeledes af filterdug. Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller stenfraktioner. Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig komprimering efter hvert lag. Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af lagtykkelsen, dog maks. 125 mm. Påfyldningen skal ske i lag, der følger terrænets fremtidige overflade. 3.3.16. Tilfyldning og komprimering, generelt Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede komprimeringsmateriel. Flg. kombination af vibratorplade, lagtykkelse og max. stenstørrelse kan godkendes: Vibratorplade egenvægt [kg] Lagtykkese [cm] Max. stenstørrelse [cm] Antal Overkørsler 400 30 20 4 600 60 40 4 Envalset vibrationstromle, statisk linjelast [t/m] Lagtykkelser Max. stenstørrelse Antal Overkørsler [cm] [cm] 2,5 60 40 6 Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets påbegyndelse indhentes godkendelse herfor.

kap. 3 / side 7 af 7 Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejder 3.3.17. Skråninger 3.3.18. Dræning På forlangende skal entreprenøren kunne dokumentere dette overfor byggeledelsen. Skråninger udføres med hældning med min. 1 : 1,5, hvor intet andet er angivet. På alle øvrige skråninger udlægges der ca. 100 mm muld med jævn overflade. Der påfyldes omkring bygning, således at vand kan løbe udenom bygning og væk fra bygningen. 3.3.19. Udlægning af stabilt grus i bibeholdt fundament for bygning 4 3.3.20. Retablering 3.3.21. Oprydning Der påfyldes indenfor fundamenterne, således at vand kan løbe fra fundamenterne og væk. Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse. Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed. Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger / grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under nærværende opgave. Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.

kap. 5 / side 1 Terrænbefæstelsesarbejder 4. TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDER 4.1. ARBEJDETS OMFANG 4.1.1. Arbejdet omfatter Alle befæstelsesarbejder, afvandingsgrøfter mv. i omfang, som vist på tegningerne og nedenfor beskrevet, herunder i det væsentlige: Retablering af skolegårde (berørte). Levering og lægning af grøftebundelementer, afvandingsgrøfter. Skråningssikring af grøftesider, påfyldnings- og afgravningsskråninger. Muld og græssåning, nyanlæg og retablering. Asfaltering. 4.2. MATERIALER 4.2.1. Alle stenmaterialer Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter. 4.2.2. Grusbefæstede arealer Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus. Lagtykkelse 60 mm. 4.2.3. Mekanisk stabilt grus 4.2.4. Muld Som underlag for befæstede arealer, udføres af knuste velgraduerede materialer 0-32 mm med et uensformighedstal større end 7. Skal være bedst egnet forhåndenværende muld eller muldholdigt fyld. 4.2.5. Græsfrø og gødning Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard. Gødning skal være NPK. 4.2.6. Grøftebundselementer 4.2.7. Asfalt Der anvendes grøftebundselementer af typen Store NAN 0,5x0,3x0,08 m. til befæstelse af skolegårde skal være asfaltbeton 120 kg/m 2. 4.3. ARBEJDETS UDFØRELSE 4.3.1. Afsætning Arbejdet omfatter afsætning ud fra WGS koordinater. Sikring af denne afsætning påhviler entreprenøren. Afsætning af modullinjer kan ske ud fra tegningsmaterialet.

4.3.2. Udlægning af stabilt grus kap. 5 / side 2 Terrænbefæstelsesarbejder Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den forskrevne tykkelse. Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag. Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle med statisk linjelast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en pladevibrator på 350 kg (statisk vægt). Komprimering af stabilt grus på arealer tættere end 1 meter fra fundamenter, må kun ske med mindre pladevibrator. 4.3.3. Skråningssikring Afgravede, såvel som påfyldte skråninger sikres ved, at den færdigt regulerede skråning beklædes med muld og græssås og gødes. På sprængstensskråninger fejes muld ind imellem stenene i overfladen, og der pålægges ca. 5 cm muld. Bund i afgravet omlagt grøft, sten sat i muld og græssås som skråninger. 4.3.4. Græssåning og gødskning Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m². Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes af jord. Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m². Gødning udstrøes når græsset er kommet frem. 4.3.5. Grøftebundselementer 4.3.6. Asfalt Grøftebundselementer udlægges på et velkomprimeret og afrettet skærveunderlag. For afslutning mod fundamenter udstøbes med beton med fald til afløb. Der etableres asfaltbelægning på adgangsvej, parkeringsplads og indkørsel hertil i.h.t. tegningsmaterialet. Asfaltkvalitet og udlægning som kvalitet leveret fra Qaasuisup Kommunia. 4.3.7. Udlægning af muld/vegetationsjord Vegetationsarealer udenfor reguleret terræn, der evt. er blevet berørt af byggeriet, retableres. 4.3.8. Reetablering af terrænbefæstelser 4.3.9. Oprydning Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres. Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet.