Sct. Nicolai nyt Kirkebladet - Oktober 2012 til Januar 2013



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Sct. Nicolai nyt Kirkebladet - Oktober til Januar 2012

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Malling Kirke og Sognegård

Julen 2016 i Holbøl kirke

Bryndum og Vester Nebel kirker

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Sædder Sogns Kirkeblad

Konfirmand i Mølholm kirke

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Program for efteråret 2015

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Sct. Nicolai nyt Kirkebladet - Februar til Maj 2012

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Konfirmand i Mølholm kirke

Februar ÅRGANG

Tro og ritualer i Folkekirken

Sct. Nicolai nyt Kirkebladet - Juni til September 2011

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Marts i Tagensbo Kirke

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Konfirmand i Mølholm kirke

JUL. Foto: Nathalie Babineau Griffiths

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Og det skete i de dage...

November ÅRGANG

Torslunde Sogn & Kirke

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Et sted for dig. - FDF Hjerm

Årsberetning Dalum Kirke

Kirken på bakken. Sct. Peders Kirke. Biskoppen kommer

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Nyhedsbrev. august september oktober

KvongPosten November 2018

Aktivitetsprogram. Efterår Hørning, Blegind, Adslev, Veng og Mesing sogne. Hørning. Mesing. Veng. Blegind. Adslev

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Vejlby Sogns Kirkeblad

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Arrangementer Vinteren

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Nyhedsbrev. uge

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Program for foråret 2016

Carl Nielsen

Nyhedsbrev November 2010

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke

Krejbjerg - Nyt September 2015

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Fuglebakken juni 2015

kirkebladet for hvidovre sogn

Transkript:

Sct. Nicolai nyt Kirkebladet - Oktober 2012 til Januar 2013 Sct. Nicolai Kirke Søndermarkskirken Foto: Søren Hauge Carlsen Kirkebladet udgives af Sct. Nicolai sogn - Vejle Løget Kirke

Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro. En fast grund og en åben dør EN SALME PÅ RYGRADEN At skulle vælge en yndlingssalme at skrive om, viste sig ikke at være så ligetil. Efter at have bladret blot de første 100 salmer igennem i salmebogen, væltede minderne frem. Fra vores tid i FDF, vores udsendelse til Kosovo med KFUM Soldatermission og ellers til diverse gudstjenester, barnedåb, konfirmation og bryllupper. Mange smukke melodier og tekster meldte sig på banen. Et valg skulle træffes og ud fra et familiært synspunkt faldt det på Du, som har tændt millioner af stjerner. Denne salme, som kom med i den nye salmebog i 2003, har vi voksne sunget siden vi startede til FDF som børn. En klassiker som næsten rundede enhver andagt af. Smuk, stille melodi og en tekst som samler tankerne fra dagen der gik. Da vi - i 2004 - blev forældre, fik salmen en renæssance. For hvad gør man lige for at få et uroligt barn til at falde til ro? Man synger! Men hvad? Det behøvede vi faktisk ikke at tænke over, for de stille aftensange ligger jo på rygraden fra barnsben. Her var det ofte og er det stadig Du, som har tændt millioner af stjerner, som kommer frem fra rygsækken, når der er brug for indre ro i de stille timer. Både tekst og melodi er jo godt lagret på harddisken. I 2011 fik vi vores 3. barn, og da hun var med til Babysalmesang i kirken var Du, som har tændt millioner af stjerner også på repertoiret. Denne gang med stjerner på pind til at fange opmærksomheden hos de små. Man smider aldrig gode minder væk, så derfor vil denne salme altid være en del af vores familie. Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Familien Broberg-Jepsen Anita & Klaus Gabriel, Zakarias & Lucia Tak for den lysende dag, der er gået, gaven til os, dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt! Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, du ved alene, hvad tjener os bedst. Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små! Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os.. Mel.: Erik Sommer 1981 Tekst: Johannes Johansen 1981 og 1982 Overskriftens sammenstilling af den åbne dør og den faste grund er ikke noget jeg selv har fundet på og jeg ved ikke præcist, hvorfra den stammer. Hvordan det end er med det, synes jeg det er et fint og sigende billede: Det viser noget, der på en gang er stabilt og solidt og samtidig lukker op og åbner sig udad. Og det passer rigtig godt til min opfattelse af, hvad vort sogn - Sct. Nicolai i Vejle - er og bør være for en størrelse: Nemlig en levende organisme med en mangfoldig vifte af tilbud til alle vore medlemmer, ja for hele sognets beboere forankret i det faste fundament, som udgøres af den kristne tro og den evangelisk-lutherske tradition, der er Folkekirkens grundlag. På denne faste grund troen på Gud, Fader, Søn og Helligånd holdes der hver søndag højmesse i en eller flere af vore kirker. I stigende erkendelse af, at ikke alle vore medlemmer er lige fortrolige med eller glade for den traditionelle søndagsgudstjeneste, er der dog også efterhånden kommet en lang række andre tilbud på sognets repertoire: Gudstjenester for små og større børn, for unge og for familier samt gudstjenester med gospel- og andre musikalske indslag er nogle af dem. Som det fremgår af blandt andet dette nummer af Sct. Nicolai Nyt samarbejder vi med forskellige herom; ligesom vi også har et godt samarbejde med skoler, børnehaver og plejecentre. Også når det gælder andre områder af den lokale kirkes liv blandt andet undervisning og praktisk omsorg menneske og menneske imellem er der ud fra den kristne tro og tradition en lang række tilbud til sognets beboere. Her ikke mindst i et godt samarbejde med de mange frivillige, der gør en stor og uvurderlig indsats for deres medmennesker. I Sct. Nicolai sogn kan vi til enhver tid bruge endnu flere frivillige: både for at udbygge, forstærke og forny de mange aktiviteter, der allerede er i gang - og for at opdyrke nye områder, i takt med tidens udvikling og de behov, der her vil vise sig. For det kommende menighedsråd vil der være store budgetmæssige og organisatoriske udfordringer at tage op - ja, måske er større ændringer på vej i netop denne arbejdsperiode. Det er mit håb, at den faste grund og den åbne dør - midt i alt dette - også fremover må være noget af det, der karakteriserer livet i og omkring kirkerne i det nuværende Vejle Sct. Nicolai Sogn. Af sognepræst Jørgen Germann 2 3

FDF Vejle 4 Livet i kredsen FDF Vejle 4 består af 80 glade børn i mange aldre. FDF s formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Det forsøger vi at aktualisere gennem friluftsliv og leg, hvor alles fantasi bliver udfordret og fælleskabet understøttes af den fælles kristne holdning til livet. FDF er organiseret i klasser: Pusling, Tumling, Pilt, Væbner, Seniorvæbner, Senior og ledere. Hver klasse varer op til 2 år og indplaceringen i klassen afhænger af alder og skoleklasse. Det er altid muligt at melde sig ind, og indplaceringen sker altid på det klassetrin/alder deltageren har. Når Seniorer fylder 18 år, fortsætter de som regel som ledere. I Vejle 4 har vi gode erfaringer med at 15-18 årige er hjælpeledere. I Vejle 4 har vi for mange år siden valgt at have torsdag som en fast fælles mødeaften, hvor alle klasser og ledere mødes. Det gør vi, fordi vi vægter samværet højt og det er vigtigt, at de yngste altid kan få indblik i, hvad der sker, når de opnår at skulle skifte klasse. Sæsonplanen er altid fyldt med mange traditioner; men også med fornyelser. Vi afholder fastelavnsfester, overnatninger med spil fortrinsvis på PC - overnatninger med tema, filmaftner og meget mere. Vi afholder både egne sommerlejre og deltager i fælleslejre med andre FDF- Kredse, herunder landslejre og ture til Østrig med de store. Vi har et godt samarbejde med Sct. Nicolai Sogn, hvor vi deltager i flere særgudstjenester. Vi har bl.a. Kyndelmissegudstjeneste, som altid ligger en torsdag tæt på den 2. februar. Vi er aktive deltagere i BUSK-gudstjeneste den sidste søndag i oktober, hvor vi også har en overnatning og aktiviteter i weekenden til bl.a. at forberede deltagelse i gudstjenesten. Vi deltager også ofte i Spaghetti og Kødsovs gudstjenester. Der er ligeledes en række andre kristne organisationer på Søndermarken, som vi med og uden sognet har et samarbejde med. En af de særgudstjenester, hvor der er et bredt samarbejde, er bålgudstjenesten, der afholdes på Solhjems Græsplæne. FDF sørger altid for bål og snobrød, som er en skattet aktivitet hos børn og voksne, og som giver mulighed for at de voksne kan fordybe sig i prædikenen. I det daglige skal der også skaffes midler til børnearbejdet. Vi har i kredsen besluttet, at deltagerkontingentet ikke må være højere end de fleste har en chance for at kunne deltage. Det betyder, at det er nødvendigt med pengeskabende aktiviteter. I flere år uddelte vi telefonbøger, indtil det ikke kunne betale sig mere. I flere år har vi sammen med Vejle Ungdommens Fællesråd uddelt affaldsposer. I det seneste år har vi i samarbejde med Y s Men og De grønne pigespejdere uddelt Sct. Nicolai Nyt i sognet. Uddelingen i kredsen koordineres af bl.a. en repræsentant for forældrebestyrelsen. Der er allerede ved at være opbygget traditioner ved uddelingen af bladet, bl.a. faste reservationer på visse ruter. Søren W. Nielsen, kredsleder Y s Men hvad er det? Som led i en verdensomspændende kæde blev Vejle Trekanten Y s Men s Club stiftet i 2007, og der er nu 28 medlemmer. I klubben er både kvinder og mænd medlemmer, mens de øvrige 3 Vejle-klubber (Vejle 1 og Vejle 2 samt Vejle Vadestedet) kun har mandlige medlemmer. I klubbens formål indgår at støtte kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, herunder at fungere som tjenesteklub for f.eks. KFUM og KFUK og FDF. Derfor var det naturligt for os som støtteklub at engagere os i organisering og omdeling af bladet i Sct. Nicolai sogn. Omdelingen foretages primært af FDF og De Grønne Pigespejdere, som derved opnår en indtjening. I de resterende distrikter har vi fra klubben foretaget omdeling. Samarbejdet har vi oplevet positivt. Der har været enkelte problemer med uddelingen de steder i midtbyen, hvor nogle opgange er aflåste og postkasserne dermed utilgængelige. Klubben mødes p.t. hver 3. uge og har endvidere et kammeratskab og arbejdsfællesskab, der sigter mod at skabe mulighed for økonomisk at kunne støtte værdifuldt organisationsarbejde. Som væsentligste indtægtsskabende aktivitet uddeler klubben kirkebladet i Bredballe sogn og sælger julekalendere. Endvidere har vi medvirket nogle gange med servering ved anledninger i Søndermarkshuset. Sidste regnskabsår kunne klubben uddele 60.590 kr. Nærmere oplysning om Vejle Trekanten Y s Men s Club kan fås på klubbens hjemmeside: www.vejle-trekanten.ysmen.dk - eller på tlf. 75 83 03 06. 4 5

BamseBrunch i Kirken Bamser i alle afskygninger i et mix med børn, dans, leg, fortælling og morgenmad. Bamser, børn og forældre fra Sct. Nicolai sogn strømmer til et helt nyt initiativ, der har set dagens lys i marts og juni 2012 og som for tredje gang afholdes 17. november 2012. Dette enestående initiativ er opstået efter at man i sognet i længere tid har overvejet, hvordan man kunne tilbyde noget for børnene og deres familier, som ikke mindede om de tilbud sognet i forvejen tilbyder familier. Vi ville gerne lave noget, som ramte ind i børnenes verden, men som samtidig kunne give fortællingerne Gud og Jesus videre fortæller sognemedhjælper Merete Buhl, som er en af idémagerne. Det syn, der møder de fremmødte, er et kirkerum fyldt med bamser alle vegne - både i vinduerne og selv op på prædikestolen er der kravlet bamser. Et klaver er rullet ind og på det sidder der en løve og smiler til alle børnene, bamserne og forældrene. Alle bliver modtaget i kirkedøren med et smil, og der gives håndtryk til både børn, bamser og forældre. Når kl. er 9.30, bliver der sagt velkommen og på en triangel bliver der slået ni bedeslag og alle er klar over, at nu begynder det. Organist Lene Christiansen sidder ved orgelet og spiller et blidt og glædeligt stykke musik, samtidig med at sognemedhjælperen blæser store sæbebobler ud i kirkerummet til børnenes begejstring. Efter den indledende velkomst be r præsten en bøn. Herefter skal alle ud på gulvet for med lette trin, smil, dans og sang at led- sage den første salme. Når alle har fået sig sat igen, vågner løven (en charmerende og lidt fræk bamseløve). Den får sagt god dag til børnene og bamserne, som bliver bedt om at komme op og sidde på gulvet, på hynder i mange farver. Med børnene vel placeret på gulvet snakker løven med organisten om den bibelfortælling, som hører til dagens emne. Løven stiller organisten alle de spørgsmål, som børnene også kunne finde på at spørge om. Efter at løven og organisten har fortalt bibelhistorien, kommer præsten frem og ta- ler lidt om teksten - nok mest henvendt til de voksne. Så er det igen tid til at synge en salme, som er krydret med enten dans eller fagter. Herefter skal alle være med til at bede fadervor. For at skabe den særlige stemning omkring bønnen, bliver alle bedt om at larme alt, hvad de kan med det omdelte papir med fadervor. På tegn skal alle stoppe samtidigt, så der er helt stille under bønnen. Derefter løfter præsten sine arme og lyser velsignelsen. Så er det tid til at runde gudstjenesten af med en salme, hvortil alle børn har fået rasleæg, klokker m.m, som de kan bruge til at akkompagnere salmen med. Efter salmen går alle ud af kirken i samlet flok til et veldækket tagselvbord, der tilbyder alt fra yoghurt og pølser til brød og frugt. Der opstår en rigtig hyggelig stemning hen over morgenbordet, og dagen har fået en god start. Det er en anden måde at lave kirke på, men efter de første gange er initiativtagerne bag overbeviste om, at det er en god måde at tilbyde kirke til børnefamilierne. Gospel i Sct. Nicolai Kirke For Vejles sprudlende gospelkor Bless The Day har kirkerummet i Sct. Nicolai en helt særlig betydning. Her tilbagekastes lyden af 55 glade gospelstemmer med en klang, vi efterhånden er blevet helt forvænt med og som vi nu opfatter som lyden af Bless The Day. En til to gange om måneden øver vi i Sct. Nicolai Kirke. Resten af tiden øver vi i et fint, men akustikforladt musiklokale på Langelinie Skole. Der er en verden til forskel mellem de to øvelokationer. I Sct. Nicolai Kirke får vi så at sige fuld valuta for pengene. Det er her vi mærker suset, når de 3- eller 4-stemmige harmonier sidder lige i skabet og vores solister får lov til at udleve deres talenter. På en helt almindelig øveaften er det ikke usædvanligt, at flere kormedlemmer får en klump i halsen eller en tåre i øjenkrogen, når de oplever, at anstrengelserne bærer frugt i form af ægte vellyd. Den følelse er stærkest i kirken, hvor rummet forærer os så meget. Kirkerummet fungerer også som en slags katalysator for de glade budskaber. Selv om vi optræder i mange forskellige sammenhænge til firmaarrangementer, festivaler og private koncerter, er det i kirken vores sange øver den største indflydelse på de mennesker, der hører og ser os optræde. I samarbejde med Sct. Nicolai Kirke tilrette- lagde vi i 2011 en decideret gospelgudstjeneste, hvor Bless The Day var med til at skabe en meget anderledes oplevelse for aftenens kirkegængere. Korets eneste amerikanske medlem bidrog i samarbejde med sognepræst Karsten Petersen til at trække nogle amerikanske traditioner ind i gospelgudstjenesten. Vi håber, der kommer flere gospelgudstjenester i Sct. Nicolai Kirke og ser frem til at videreudvikle konceptet yderligere. Som en slags tak for lån af kirken afholder vi hvert år i januar en gospelkoncert her. For os er det en kærkommen lejlighed til at afprøve nogle af de nye sange, vi har indøvet i vinterens løb. Koncerterne plejer at være velbesøgte og stemningen høj. Selv om koret føler sig hjemme i kirken, er der altid nerver på for at præstere bedre end sidste år. Bless The Day har eksisteret siden 2005 og tæller i dag 55 korsangere. Siden 2009 har koret været ledet af dirigent Søren Raffnsøe og pianist Kristian Enevoldsen. De to meget professionelle korledere har løftet og løfter fortsat korets formåen. Det er en stor fornøjelse at være medlem af Bless The Day, og vi glæder os hver gang til at komme ind i Sct. Nicolai Kirke, hvad enten der er tale om en øveaften, en koncert eller en gospelgudstjeneste. Irene Plats, Bless The Day 6 7

Sct. Nicolai Kirke Rubrikken: Kirkeværkstedet Kirkehuset, Foldegade 2 gudstjeneste Sct. Nicolai Kirke * Der benyttes alkoholfri vin ved disse gudstjenester. En fælles oversigt over søn- og helligdagsgudstjenester kan hentes i kirkerne MANDAG DEN 1. OKTOBER KL. 14.30 Sogneeftermiddag i Kirkehuset.. Organist Michael Sølvsteen vil kæde sin livshistorie, fra barndommen i præstegården til sit virke ved orgelbænken, sammen med en buket af salmer og sange. LØRDAG DEN 6. OKTOBER KL. 10.30 Korkoncert med Sct. Nicolai Sogns Pigekor og Ungdomskor under ledelse af Erik Kure. Kl. 11.15 Klokkespilskoncert med musik af Mathias van den Gheyn, W. A. Mozart og improvisationer over melodier til årstiden. FREDAG DEN 12. OKTOBER KL. 14.00 Gudstjeneste i anledning af Kirkens Korshærs 100 års jubilæum, ved sognepræst Søren Due, Hover. SØNDAG DEN 28. OKTOBER KL. 11.00 Kunst i Sct. Nicolai kirke, højmesse med fernisering af keramiske værker. SØNDAG DEN 28. OKTOBER KL. 16.00 Koncert med Cantemus i Sct. Nicolai Kirke. Kammerkoret Cantemus fejrer sit 30-års jubilæum med denne koncert. LØRDAG DEN 3. NOVEMBER KL. 10.30 Orgelkoncert med musik til Alle Helgen og Reformationsdagen. Kl. 11.15 Klokkespilskoncert, hvor Erik Kure spiller musik af G. F. Handel, Gerken og musik til årstiden. TORSDAG DEN 8. NOVEMBER KL. 19.00 Brorsonaften i Sct. Nicolai Kirke, ved cand. theol. Gunvor Sandvad, Løgumkloster. En fortælling om salmedigteren Hans Adolf Brorsons liv og digtning. Vi synger et udvalg af hans smukke salmer. SØNDAG DEN 11. NOVEMBER KL. 11.00 Salmesangens søndag i Haderslev Stift. Denne søndag vil der også i Sct. Nicolai Kirke blive lagt særlig vægt på salmesangen. Der vil blive sunget lidt ekstra og præsenteret lidt nyt. MANDAG DEN 19. NOVEMBER KL. 14.30 Sogneeftermiddag i Kirkehuset. Livshistorier i moderne litteratur, ved sognepræst Birgitte Arffmann. Udgangspunktet for foredraget er den norske forfatter Karl Ove Knausgårds digre værk Min kamp. LØRDAG DEN 1. DECEMBER KL. 11.30: Grønlandsk gudstjeneste ved den grønlandske præst i Danmark, Jens Kristian Kleist. Kl. 11.00 Klokkespil. SØNDAG DEN 2. DECEMBER KL. 16.00 Koncert med Esther Brohus. Et samarbejde mellem Sct. Nicolai sogn og City Vejle. LØRDAG DEN 8. DECEMBER KL. 10.30 Orgelkoncert med musik af D. Buxtehude, J. S. Bach og Marcel Duprè. Kl. 11.15 Klokkespilskoncert med musik af G. F. Handel, J. S. Bach og Roy Hamlin-Johnson til advents- og juletiden. TORSDAG DEN 13. DECEMBER KL. 19.30 Julegospelgudstjeneste ved gospelkoret Bless the Day og sognepræst Karsten Petersen. SØNDAG DEN 16. DECEMBER KL. 16.00 Julekoncert med Sct. Nicolai Sogns Kor og organister. Der opføres advents- og julemusik fra nær og fjern. Der samles ind til sognets julehjælp. ONSDAG DEN 19. DECEMBER KL. 10.00 Julegudstjeneste for vuggestuer, dagplejer og børnehaver. Andre med børn i den alder er også velkomne. ONSDAG DEN 19. DECEMBER KL. 19.00 Julekoncert i Sct. Nicolai Kirke ved Vejle Musikskole. Skolens elever og lærere medvirker. Alle er velkomne. Gratis adgang. TORSDAG DEN 20. DECEMBER KL. 17.00 Julesang. Kom og syng både gamle, kendte og nye julesalmer. Organist og kor vil hjælpe med sangen, og sognepræst Karsten Petersen vil introducere. LØRDAG DEN 22. DECEMBER KL. 16.00 Julesang til klokkeklang på Kirketorvet. Organisterne akkompagnerer sangen på klokkespil, og sognemedhjælper Merete Buhl m.fl. serverer varme drikke i pauserne. LØRDAG DEN 5. JANUAR KL. 10.30 Nytårskoncert, hvor Erik Kure spiller festlig orgelmusik med bl.a. store toccataer. Kl. 11.15 Klokkespilskoncert med musik til nytåret. ORGLET I SCT. NICOLAI KIRKE Skal restaureres fra januar til påske! Det nyrestaurerede orgel vil atter lyde påskedag 2013. I mellemtiden opstilles det lille orgel fra Nordre Kapel og kirkens flygel vil også blive benyttet. DRONNING GUNHILD FLYTTER PÅ MUSEUM! Vejles berømte dronning, moseliget dronning Gunhild bliver snart lånt ud til Vejle Museum for en periode af 10 år. Udstillingskisten bliver i kirken, hvor der vil blive opsat information, der udarbejdes af Vejle Museum. SALMESANGSMARATON Salmesangsmaraton i Sct. Nicolai Kirke den første onsdag i måneden kl. 16-17, hvor vi vil synge salmer fra salmebogen uden videre afbrydelser. Datoer for den kommende periode: 3/10, 7/11, 5/12 og 2/1 Hver torsdag i de ulige uger kl. 13.30 15.30 Vi strikker og laver tøj til børn i Rumænien. Har du lyst til at være med i dette arbejde er du meget velkommen til at komme og strikke, være med i et hyggeligt samvær, hvor der er mulighed for en kop kaffe. Flere oplysninger fås ved henvendelse til Erna Nygaard 75 82 39 72 eller sognemedhjælper Merete Buhl. 11.oktober 25. oktober 8. november 22. november 6. december Juleferie 7. dec. til og med 16. jan. 2013 Kirkens åbningstider 17. januar 31. januar 14. februar Mandag til fredag kl. 9.00-17.00 Lørdag, søndag og helligdage kl. 10.00-12.00 Der spilles klokkespil hver lørdag kl. 11.15 Den 1. december spilles der klokkespil kl. 11.00 Kirkens Korshær Flegmade 10, Varmestuen kk Centercafeen har åbent mandag fredag kl. 13-16. Her er der god plads og tid til en kop kaffe/te/kakao, evt. med en god ostemad til over en snak om stort og småt. I Centercafeen er alle velkomne. 7. oktober 11.00 Karsten Petersen 12. oktober 14.00 Kirkens Korshær v. Søren Due 14. oktober 11.00 Sanne Sommer* 21. oktober 11.00 Birgitte Arffmann 28. oktober 11.00 Birgitte Arffmann 4. november 11.00 Sanne Sommer 11. november 11.00 Karsten Petersen* Salmesangens søndag 18. november 11.00 Jørgen Germann 25. november 11.00 Birgitte Arffmann 1. december 11.30 Grønlandsk gudstjeneste v. Jens Kristian Kleist 2. december 11.00 Birgitte Arffmann 9. december 11.00 Sanne Sommer* 13. december 19.30 Karsten Petersen Julegospelgudstjeneste 16. december 16.00 Koncert 23. december 11.00 Karsten Petersen 24. dec. juleaften 15.30 Birgitte Arffmann julenat 23.30 Jørgen Germann 25. dec. juledag Ingen 26. dec. 2. juledag 11.00 Birgitte Arffmann 30. dec. julesøndag Ingen 1. januar nytårsdag 16.00 Jørgen Germann 6. januar 11.00 Sanne Sommer 8. januar 19.30 Evangelisk Alliance 13. januar 11.00 Birgitte Arffmann* 20. januar 11.00 Jørgen Germann 27. januar 11.00 Birgitte Arffmann 3. februar 11.00 Karsten Petersen Diakoniens dag 8 9

Søndermarkskirken Rubrikken: FDF Vejle 4. Kreds gudstjeneste Søndermarkskirken * Der benyttes alkoholfri vin ved disse gudstjenester. En fælles oversigt over søn- og helligdagsgudstjenester kan hentes i kirkerne FREDAG DEN 12. OKTOBER KL. 17.00 Børnegudstjeneste ved sognepræst Karsten Petersen, med fortælling og korsang ved Aspirantkoret. Efterfølgende er der spisning i Søndermarkshuset. Mad 15 kr. ONSDAG DEN 17. OKTOBER KL. 19.00 Orgelkoncert. Organist Michael Sølvsteen spiller orgelværker fra fire århundreder, inkl. vort eget. Fri entré. SØNDAG DEN 28. OKTOBER KL. 9.30 Busk med rytmik. Gudstjeneste for Børn og Unge i Sogn og Kirke ved sognepræst Karsten Petersen, hvor der vil være plads til alle både store og små. Traditionen tro medvirker FDF, og så vil organist og kor hjælpe på vej med det rytmiske. SØNDAG DEN 4. NOVEMBER KL. 16.00 Allehelgensandagt, hvor navnene læses højt på dem, der i årets løb er begravet fra sognets kirker. SØNDAG DEN 11. NOVEMBER KL 9.30 Salmesangens søndag i Haderslev Stift. Denne søndag vil der også i Søndermarkskirken blive lagt særlig vægt på salmesangen. MANDAG DEN 12. NOVEMBER kl.19.00 Mandagsbio i Søndermarkskirken. Filmklubben er åben for alle, og denne gang skal vi se en film, hvor handlingen udspiller sig i 50 erne i en familie med 3 børn. Filmens titel er: Tree of Life (Livets træ). Vi ser filmen, som varer 138 min. og snakker bagefter om filmen over en kop kaffe. SØNDAG DEN 2. DECEMBER KL.11.00 Krybbespil. Børn fra sognet vil fortælle julens fortælling på en anderledes og spændende måde. TIRSDAG DEN 4. DECEMBER KL. 19.00 Advents- og julemusikaften ved sognets kor: Ungdomskoret, Pigekoret, Forskolekoret og Aspirantkoret sammen med de 3 organister. Medvirkende er også sognepræst Karsten Petersen samt læsere fra menigheden. TORSDAG DEN 20. DECEMBER KL. 10.00 Julegudstjeneste for vuggestuer, dagplejere og børnehaver. Andre med børn i den alder er også velkomne. SØNDAG DEN 23. DECEMBER KL. 16.00 Julesangsgudstjeneste. Vi gør klar til julen med ekstra sang af både kendte og nyere julesalmer. MANDAG DEN 24. DECEMBER KL. 13.00 Jul for de mindste. En særlig gudstjeneste for familier med små børn. LØRDAG DEN 31. DECEMBER kl. 15.00 Nytårsaftensdag. Gudstjeneste inden året slutter. (Ingen gudstjeneste i Søndermarkskirken Nytårsdag.) TORSDAG DEN 10. JANUAR KL. 17.00 Snak og spis for voksne i Søndermarkshuset. Et nyt initiativ ved sognepræst Karsten Petersen. Der bliver et oplæg denne gang med udgangspunkt i en Grundtvigsalme. Samtalen kan fint fortsætte også efter at maden er kommet på bordet. Tilmeld gerne til Karsten (se bagsiden). TORSDAG DEN 31. JANUAR KL. 18.30 Kyndelmisse en lysgudstjeneste. Der bliver sat lys i vinduerne, FDF kommer med fakler udenfor og vil efter gudstjenesten gå foran til Solhjem, Søndermarksvej 53, hvor der bydes på kaffe, te og kage. TIRSDAG DEN 6. NOVEMBER KL. 19.00 TIRSDAG DEN 15. JANUAR KL. 19.00 Kom og syng dig glad i Søndermarkshuset! Organisten sidder ved klaveret og spiller, hvad der bliver foreslået. Undervejs drikker vi en kop kaffe. En hyggelig aften i musikkens og sangens tegn. Kom og syng med! VOKSENKOR PÅ SØNDERMARKEN I efteråret øver koret til julekoncert i Søndermarkskirken 4. december. Nye medlemmer er velkomne. Kontakt organist Michael Sølvsteen 20 24 65 65 eller michaelsoelv@gmail.com. Børne- og ungdomsarbejde på Søndermarken med udspring i Folkekirken. FDF Vejle 4 er en ud af 4 aktive kredse i Vejle og holder til på Solhjem, Søndermarksvej 53 og vi mødes hver torsdag fra kl. 18.00 19.30. Alle børn fra 5 år til 99 er velkomne. Formand Jørgen Bæk, tlf. 75 82 48 65. Kredsleder: Søren Winther Nielsen, tlf. 26 83 50 01. swn@fdf-vejle4.dk Oplysninger findes på nettet: www.fdf-vejle4.dk Morgenkaffe før gudstjenesten Søndag den 18. november og søndag den 20. januar er der fælles rundstykkespisning i Søndermarkskirkens kirkestue kl. 10.00 før gudstjenesten kl. 11.00. Pris 15 kr. Morgensang i kirken om onsdagen kl. 10 til 11 Tredje onsdag i måneden kl. 10 til 11: Den 17. oktober, 21. november, 19. december og 16. januar. Der synges salmer, og der bliver holdt en kort andagt i kirkerummet. Efterfølgende er der kaffe og rundstykker i kirkestuen. Alle er velkomne! Fredagsklubben Et mødested for alle der har tid og lyst. Her synges fællessange, der vil være små indslag af forskellig slags (banko, fortælling, strikning og syning) samt hyggeligt samvær. Hver fredag kl. 14.00 16.00 i Søndermarkshuset. Flere oplysninger fås ved henvendelse til Flemming Bo tlf. 33 22 25 93 eller sognemedhjælper Merete Buhl. Juleferie den 15/12 til og med den 3/1. 7. oktober 11.00 Birgitte Arffmann 12. oktober 17.00 Karsten Petersen Børnegudstjeneste 14. oktober 9.30 Sanne Sommer 21. oktober 11.00 Jørgen Germann 28. oktober 9.30 Karsten Petersen* BUSK med rytmik 4. november 16.00 Jørgen Germann Allehelgens andagt 11. november 9.30 Birgitte Arffmann Salmesangens søndag 18. november 11.00 Karsten Petersen* Morgenkaffe 25. november 9.30 Birgitte Arffmann 2. december 11.00 Karsten Petersen og Jørgen Germann - Krybbespil 9. december 9.30 Jørgen Germann 16. december 11.00 Birgitte Arffmann* 23. december 16.00 Karsten Petersen Julesangsgudstjeneste 24. dec. juleaften 13.00 Karsten Petersen For de mindste 14.30 Karsten Petersen 16.00 Karsten Petersen 25. dec. juledag 11.00 Birgitte Arffmann 26. dec. 2. juledag Fællesgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke 30. dec. julesøndag 11.00 Birgitte Arffmann 31. dec nytårsaftensdag 15.00 Karsten Petersen 1. januar nytårsdag Ingen 6. januar 11.00 Jørgen Germann 13. januar 9.30 Karsten Petersen 20. januar 11.00 Karsten Petersen* Morgenkaffe 27. januar 9.30 Jørgen Germann 31. januar 18.30 Jørgen Germann Kyndelmisse 3. februar 11.00 Birgitte Arffmann 10 11

Løget Kirke Rubrikken: Café Løget Første tirsdag i måneden kl. 10 til 12 gudstjeneste Løget Kirke * Der benyttes alkoholfri vin ved disse gudstjenester. En fælles oversigt over søn- og helligdagsgudstjenester kan hentes i kirkerne UDSTILLING Karna Kjærgaards billeder kan ses i kirkens lokaler frem til midten af oktober. Ved en beklagelig fejl bragte vi et forkert billede i sidste nummer af Sct. Nicolai Sogn. Dette var malet af kunstneren Vibse Andersen. Det her viste og mange andre er med garanti lavet af Karna Kjærgaard og er altså udstillet en tid endnu. ONSDAG DEN 24. OKTOBER KL. 19.30 Musik-og sangaften om salmedigteren Paul Gerhardt. Vores tidligere sognepræst, Doris Tiedemann, fortæller om Tysklands nok største salmedigter, som levede 1607-1676. Paul Gerhardt har bl.a. skrevet salmerne Befal du dine veje, Hjerte løft din glædes vinger og Nu hviler mark og enge. FREDAG DEN 2. NO- VEMBER KL. 16-18 Fernisering af udstilling med billeder af Damir Vodopic, Vejle. Damir er født og opvokset i Sarajevo og henter stadig inspiration herfra, blandt andet i gamle bygninger. Hovedsageligt arbejder han med akvarel, men bruger også akrylfarver. Han er glad for farver og kan godt lide at lege med nye nuancer. Udstillingen kan ses i kirkens lokaler frem til midt i december måned. ne søndag vil der også i Løget Kirke blive lagt særlig vægt på salmesangen. LØRDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 9.30 BamseBrunch i Løget Kirke. Arrangementet henvender sig til børnefamilier med børn i alderen 0-5 år. Vi begynder med en lille gudstjeneste (ca. 30 min.) med sang, dans, bamsen, der fortæller og leg. HUSK din bamse. Bagefter vil der være mulighed for at få morgenmad. ONSDAG DEN 21. NOVEMBER KL. 19.30 Foredrag om Søren Kierkegaard, ved Villy Jakobsen fra Brejning. Selv om Søren Kierkegaard er kendt i hele verden og med rette bliver regnet for at være den største kristne tænker nogensinde, kender mange danskere kun hans navn. Her er der en god mulighed for at få lidt mere at vide på en populær og letforståelig måde. LØRDAG DEN 24. NOVEMBER KL. 10.00-14.00 Nørkleklubben afholder Julestue. Der vil være tombola, salg af diverse flotte ting som damerne og herrerne har lavet i årets løb. Som tidligere vil der være salg af juledekorationer og kirkegårdspynt. For børnene er der fiskedam. Som en nyhed i julestuen vil der være salg af påsketing - julen varer lige til påske. Der kan som altid købes æbleskiver, the og kaffe. Alle er hjerteligt velkomne! ONSDAG DEN 28. NOVEMBER KL. 19.30 Adventskoncert i Løget Kirke med Sct Nicolai Sogns Juniorpigekor, samt Pige og Ungdomskor. Derudover medvirker sognets orga- SØNDAG DEN 11. NOVEMBER KL. 11.00 Salmesangens søndag i Haderslev Stift. Dennister. Det er den traditionelle adventskoncert, hvor tages der hul på adventstiden. Efter koncerten er der kaffe og samvær. Der er fri entré til koncerten. SØNDAG DEN 2. DECEMBER kl. 14.00 Eftermiddagsgudstjeneste og kaffebord - 1. søndag i advent. Når gudstjenesten er forbi, er der eftermiddagskaffe. Mens adventskransens første lys brænder, vil vi synge adventssalmer og sange, høre en fortælling og på den måde indlede årets juleforberedelser. TORSDAG DEN 13. DECEMBER KL. 15.00 Advents- og julegudstjeneste i samarbejde med Kirkens Korshærs værested i Løget. Alle er velkomne. TORSDAG DEN 20. DECEMBER KL. 10.00 Julegudstjeneste for vuggestuer, dagplejer og børnehaver. Andre med børn i den alder er også velkomne. TORSDAG DEN 20. DECEMBER KL. 19.30 Julekoncert med sangerinden Lise Nees. Lise Nees er nok mest kendt inden for den danske musicalscene, hvor hun har spillet hovedroller i store musicals. Julen er jo traditionernes tid, og derfor vil koncerten indeholde nogle af de gode gamle julesalmer og sange, både som solosang og fællessang. Lise Nees medbringer sin egen akkompagnatør, Pojken Flensborg, og vil synge både med orgel- og klaverledsagelse. Der er fri entré til koncerten. Efter 16 år med cafe i Løget Kirke (tidligere: Løget Sognegård) har Udvalget for Kirkeliv nu bestemt at lukke den fra og med oktober. Der er derfor ikke længere andagt og cafe tirsdag formiddag. Til gengæld arbejdes der på at etablere et nyt tilbud for områdets beboere. Nørkleklubben Hver torsdag kl. 13.00-15.45 Vi mødes hver torsdag i kælderlokalerne under Løget Kirke. Der er lukket i uge 42 og juleferie: fra 13. dec. til 29. dec. begge dage inkl. Opstart 2013 den 3. januar. Har du lyst til at lave håndarbejde i et godt socialt samvær, så kom og vær med! Et evt. overskud ved salg af de fremstillede håndarbejder går til udsmykning af Løget Kirke. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jonna Pedersen, tlf. 30 95 57 57, Oline Mortensen, tlf. 23 28 02 39 eller sognemedhjælper Merete Buhl. Kirkens Korshær www.kkvejle.dk Værestedet Grønnedalen 18B Tlf. 75 72 17 21 Værestedet er et tilbud om samvær, mad, hjælp og støtte for mennesker, der på forskellig vis er nødstedte. Bibellæsning Den Nye Aftale Fælles læsning af og samtale om den nye oversættelse af Bibelens Ny Testamente på nudansk det gode budskab i moderne og letforståelig sprogdragt. Vi skiftes til at læse højt for hinanden og deler iagttagelser af og overvejelser om det læste. Typisk når vi at læse tre-fire kapitler hver gang. Mødedagen er onsdag i ulige uger og vi mødes fra kl. 16-17 i det lille mødelokale ved Løget Kirke. Dog er der ingen bibellæsning 2. og 16. januar. 7. oktober 9.30 Karsten Petersen* 14. oktober 11.00 Jørgen Germann 21. oktober 9.30 Jørgen Germann 28. oktober 11.00 Karsten Petersen 4. november 9.30 Sanne Sommer* 11. november 11.00 Birgitte Arffmann Salmesangens søndag 17. november 9.30 Jørgen Germann BamseBrunch 18. november 9.30 Jørgen Germann 25. november 11.00 Jørgen Germann 2. december 14.00 Jørgen Germann* Kaffebord 9. december 11.00 Jørgen Germann 13. december 15.00 Jørgen Germann Kirkens Korshær 16. december 9.30 Birgitte Arffmann 23. december 11.00 Jørgen Germann 24. dec. juleaften 11.00 Jørgen Germann 15.00 Jørgen Germann 25. dec. juledag 11.00 Jørgen Germann 26. dec. 2. juledag Fællesgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke 30. dec. julesøndag 9.30 Birgitte Arffmann 1. jan. nytårsdag 11.00 Jørgen Germann 6. januar 9.30 Jørgen Germann* 13. januar 11.00 Karsten Petersen 20. januar 9.30 Jørgen Germann 27. januar 11.00 Jørgen Germann 3. februar 9.30 Birgitte Arffmann* 12 13

Det sker i sognet BABYSALMESANG I SØNDERMARKSKIRKEN HVER TORSDAG KL. 10-11 (8 gange) Fra den 10. januar 9. marts 2013 Kom og syng, dans, leg og få en god oplevelse med dit barn Pris: 150 kr. Tilmelding og nærmere info: Sognemedhjælper Merete Buhl, 23 69 52 51 eller sctnicolaisogn@gmail.dk SCT. NICOLAI SOGNS JULEHJÆLP Igen i år uddeles et antal julekurve til økonomisk trængte familier i vort sogn. Ansøgningsskemaer kan afhentes i Kirkehuset, Foldegade 2, i kontorets alm. åbningstid. For at komme i betragtning ved årets juleuddeling, skal man have afleveret det udfyldte skema samme sted, senest 29. november. MENIGHEDSRÅDSMØDER Onsdag 10. oktober kl. 19.00 i Søndermarkshuset. Onsdag 14. november kl. 19.00 i salen ved Løget kirke. Konstituerende møde for det nyvalgte menighedsråd. Navnene på det kommende menighedsråds medlemmer offentliggøres ved gudstjenesterne 1. søndag i advent samt på sognets hjemmeside, hvor også fremtidig mødeplan kan ses. KIRKERNES JULEMARCH Søndag den 16. december kl. 15.00 med start fra Vor Frelsers Kirke. EVANGELISK ALLIANCES BEDEUGE Mandag den 7. januar til søndag den 13. januar Man kan se nærmere om såvel julemarchen som bedeugen i dagspressen, på kirkernes hjemmesider - samt orientere sig ved hjælp af plakater og foldere i byens kirker og sognegårde i december. KURSUS I KRISTENDOM FOR VOKSNE I efteråret 2012 og foråret 2013 tilbyder de tre sogne Sct. Nicolai, Sct. Johannes og Nørremarken et grundkursus i kristendom. Kurset er for voksne, der vil vide mere om kristendom, vil udfordres og har lyst til et forum, hvor de kan diskutere spørgsmål om Gud, liv og tro. Underviserne er præster i de tre sogne, samt eksterne undervisere efter behov. Undervisningen foregår den sidste lørdag formiddag i månederne oktober, november, januar, februar og marts. Lokalerne skifter mellem de 5 kirker, sognene råder over. En folder med nærmere oplysninger om kurset fås i vore kirker og menighedshuse samt på kirkekontoret. Oplysningerne ligger også på sognets hjemmeside. ER 100 ÅR NOGET AT FEJRE? Kirkens Korshær kan i år fejre sin 100 års fødselsdag! Umiddelbart er en 100 års fødselsdag jo en markant dag et arbejde der har eksisteret i 100 år. Men fejringen rummer i Kirkens Korshær også en bagside. I alle årene har organisationen arbejdet for socialt marginaliserede i Danmark. Der har gennem årene været mennesker nok, der har brug for hjælpen, hvilket der stadig er. Derfor markerer fødselsdagen også, at social udstødelse og marginalisering er et gammelt og tilsyneladende fastgroet fænomen i velfærds Danmark. I Vejle markeres dagen med en gudstjeneste fredag d. 12. oktober 2012 kl. 14.00 i Sct. Nicolai Kirke, v/formand for Kirkens Korshær i Vejle, sognepræst Søren Due. Kl. 15.00-17.00 serveres der friskbagte pandekager på Rådhustorvet. Alle er mere end velkomne! Kirkens Korshær på Rådhustorvet i 2011, hvor der blev serveret suppe. Fredag den 12. oktober 2012 kl. 15.00-17.00 serveres der friskbagte pandekager. KIRKEHØJSKOLEN I VEJLE PROVSTI Efterårsprogram 2012 Tema: sandhed og løgne TORSDAG DEN 11. OKTOBER Kl. 10.00: Stå ved dig selv. Foredrag om løgn og sandhed«cand. theol. og udviklingskonsulent Pernille Hornum, Aarhus. Kl. 13.00: Må man lyve, her? Journalist, forfatter med mere Niels Krause-Kjær, Frederiksberg. TORSDAG DEN 15. NOVEMBER Kl. 10.00: Om Martin A. Hansens roman Løgneren Pastor emeritus og kunstner m.m. Ejvind Nielsen, Aarhus. Kl. 13.00: Hemmeligheder og løgne Familieterapeut Birgitte Nygaard og læge Poul Nygaard, Aalborg. Møderne foregår i Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13 A. Læs mere om de enkelte foredrag samt om tilmelding og betaling i de fremlagte foldere, eller på sognets og provstiets hjemmesider. Deltager man i et enkelt foredrag, kan det ske uden tilmelding og med betaling ved ankomst: 50 kr. Første gang i 2013 er torsdag 17. januar. Anne s Hjemmeservice v/ Anne N. Schuchardt Sandnæsvej 56, 7100 Vejle Tlf. 24 60 76 59 E-mail: a.n.s@live.dk Pederholms Allé 21. Vejle. Tlf. 75 82 43 40 Amtets Begravelsesforretning Alle aftaler kan træffes i Deres hjem. Døgnvagt alle ugens 7 dage. v/ Susanne og Hans Boesen Vardevej 31 / Fredericiavej 89, 7100 Vejle Tlf. 75 82 24 55 Grejsdalens Begravelsesforretning for Vejle og Opland v/ Bente Lorenzen Grejsdalsvej 265, 7100 Vejle Tlf. 75 72 36 46 Blomster O vasen Koldingvej 144F 7100 Vejle Dorte Pedersen Tlf. 75 86 59 79 Langelinie 14. 7100 Vejle. Tlf. 75 82 11 56 moerk@mail.dk. www.malermoerk.dk 14

Adresser & praktiske oplysninger: Sognets præster Birgitte Arffmann Jellingvej 39. Tlf. 75 82 13 24 / 24 97 45 40 Mail: bca@km.dk Fredag fri Træffes efter aftale i Kirkehuset, Foldegade 2 Karsten Petersen Hans Egedesvej 48. Tlf. 75 82 04 73 Mail: khpe@km.dk Træffes ikke mandag og torsdag Jørgen Germann Eskimovej 1. Tlf. 75 82 45 88 Mail: jge@km.dk Mandag fri Træffes bedst: tirs. - fre. kl. 11.30-12.30 Sanne Sommer Tlf. 75 55 13 40 Mail: sas@km.dk Træffes efter aftale Kordegn Bodil Hansen Foldegade 2. Tlf. 75 82 09 19 Mail: boha@km.dk Træffetid: Tirs. - fre. kl. 9.00-13.00 og tors. kl. 16.00-18.00 Vejle kirker og kirkegårde Havelodden 4 Tlf. 75 82 11 44. Fax 75 82 77 89 Mail: vkg@vejle-kirkegaarde.dk Sognemedhjælper Merete Buhl Foldegade 2 Tlf. 23 69 52 51 sctnicolaisogn@gmail.com Træffes efter aftale Organister Erik Kure (Sct. Nicolai Kirke) Tlf. 30 26 01 50 (privat) Lene Christiansen (Løget Kirke) Tlf. 20 92 31 39 (privat) Michael Sølvsteen (Søndermarkskirken) Tlf. 20 24 65 65 (privat) Kirketjenere Birgitte Poulsen Tlf. 21 45 36 56 Sct. Nicolai Kirke, Kirketorvet 1 Tlf. 75 82 41 39 Stig Bo Pedersen Tlf. 30 57 31 66 Søndermarkskirken Tlf. 75 82 32 11 Søndermarkshuset, Søndermarksvej 84 Lars Mortensen Tlf. 23 37 74 75 Løget Kirke, Løget Center 2 Tlf. 75 72 24 33 Heidi Østergaard Tlf. 21 45 26 27 Menighedsrådsformand Til første søndag advent: Kurt Bech Rasmussen Polarvej 36, Tlf. 75 72 00 93 Mail: kurt _ b@rasmussen.mail.dk Kirkebil Et tilbud til sognets medlemmer, der ikke har andre muligheder for at komme fra hjemmet til gudstjenesten og/eller retur. Pris pr. vej: Kr. 35,- Hjemmesider: Sct. Nicolai sogn www.vejle-sct-nicolai.dk Vejle provsti www. vejleprovsti.dk Vejle Kirker og Kirkegårde www.vejle-kirkegaarde.dk Haderslev Stift www.haderslevstift.dk Ungdomspræst i Vejle provsti: Ungdomspræst Rikke Holm Haraldsgade 10, 7100 Vejle Tlf. 61 20 18 48 www.ungpraest.dk Praktiske oplysninger Dåb: Aftaler om dåb træffes først med kordegnekontoret, derefter med den præst, der skal foretage dåben. Der skal opgives navn og adresse på 2 til 5 faddere, hvoraf de 2 skal være til stede ved dåben. Vielse: Aftale om vielse træffes så tidligt som muligt, og senest 1 måned før den ønskede dato. Prøvelsesattest udstedes på Borgmesterkontoret tidligst 4 mdr. før vielsen skal finde sted. Optagelse/genoptagelse i folkekirken: Optagelse i folkekirken sker ved dåb. Personer, der er døbt med en kristen dåb i et andet trossamfund, kan optages i folkekirken ved henvendelse til en præst i folkekirken. Personer, der er udmeldt af folkekirken, kan genoptages ved henvendelse til en præst. Begravelse: Når dag og klokkeslæt er fastlagt, aftales salmer m.m. med den præst, der skal forrette begravelsen/bisættelsen. Vi henleder opmærksomheden på, at alle folkekirkemedlemmer har ret til at blive begravet eller bisat fra deres sognekirke. Sct. Nicolai Nyt udgives af Sct. Nicolai Sogn Ansvarshavende redaktør for dette blad er: Sognepræst Jørgen Germann. Forslag til redaktionen skal fremsendes inden 1. december. Ekstra eksemplarer af dette kirkeblad kan hentes på kirkekontoret eller i sognets kirker og menighedshuse. Layout, rentegning: Erik Nørkjær Tryk: Digitalhuset, Vejle www.vejle-sct-nicolai.dk