( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )



Relaterede dokumenter
Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Prædiken over Den fortabte Søn

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Denne dagbog tilhører Max

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

Emne: De gode gamle dage

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Sønderjyllands Prinsesse

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Peder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Tiende Søndag efter Trinitatis

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

LAURITS CHRISTIAN APPELS

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Prædiken til 8. S.e.T. I

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mindegudstjenesten i Askov

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )


Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

De lollandske Agerhøns

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

Prædiken til 5. S.e. Paaske

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

side 9 manden StilladsInformation nr juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

DET NYE ARKIVALIERONLINE

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

Høstmøde En prædiken af. Kaj Munk

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Skriftlig del Læseforståelse 1

Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Hans liv i korte træk

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Optanter for Tyskland

Breve fra Knud Nielsen

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Byudvikling på Limfjordstangerne

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

Aabent Brev til Mussolini

Kvalitet af genereret tekst

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Gustav Stemann. Regeringskontorer i Flensborg, blev han knyttet dertil. jeg nu vil fortælle, skønt der saa prægtig kunde skrives

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

Transkript:

Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) ( På grund af de affotograferede avisartiklers utydelighed er teksten digitaliseret og overført til pdf-fil-formatet - med mulighed for søgning i teksten o.a. ) Folkebladet 14. Maj 1943 85 Aar Mandag den 17. Maj fylder en af Vejens ældste Haandværkere, Blikkenslager Chr. Olsen, Nørregade, 85 Aar. Olsen er af gammel sønderjydsk Slægt og er født i Haderslev. Først i Firserne bosatte han sig i Kolding, men i Sommeren 1887 flyttede han til Vejen, hvor hans mange og dygtige Arbejdsaar kom til at ligge. Det var i de Tider, hvor Haandens Arbejde betød noget mere end nu og Arbejdstiden tog flere af Døgnets Timer. Olsen skaanede ikke sig selv, han havde en stor Familie at forsørge, og han tog fat, som kun faa har gjort Mage til. En rask og energisk Mand har Olsen altid været, og selv nu i hans høje Alderdom er det kun Tidens Mangel paa Materialer, der kan bremse hans Arbejdskraft og Mod. Olsen har været Enkemand siden Aarhundredskiftet, men fik dog Held til at se sine Børn og Børnebørn godt anbragt i gode Stillinger og egne Hjem. Tidens Tegn 13. Maj 1948 Der var Blikkenslagere nok i Kolding, men ingen i Vejen Blikkenslagermester Chr. Olsen, Vejen, der stadig arbejder, fylder 90 Vejens ældste Haandværker, Blikkenslagermester Chr. Olsen, der i over 60 Aar har haft Forretning i Vejen, fylder Mandag den 17. Maj 90 Aar. Trods den høje Alder er Chr. Olsen rask og frisk og passer hver Dag sit Arbejde i Værkstedet i Nørregade. Den gamle Blikkenslager er født i Haderslev, men stod i Lære i Aabenraa, og hvor Lønnen var Kost og Logi hos Mesteren. 1

- Kan De huske noget fra Barndommen? Set fem danske Konger - Ja, jeg kan huske, at jeg saa Frederik den Syvende og Grevinde Danner, da de var i Haderslev. Jeg har for resten set alle de Konger, der har været siden. Frederik den VIII var engang her i Vejen og da var baade Prins Christian og Kong Haakon med. - Kan De huske noget fra 64? - Mine Forældre boede i Slotsgade og jeg saa Tropperne komme igennem Byen. Prøjserne og Ungarerne var haarde, men Østrigerne var godmodige Folk, som vi syntes bedst om. - Var Deres Fader født i Haderslev? Faderen gik i Skole sammen med H. C. Andersen - Nej, han var fra Odense. Han boede for resten som Barn i Huset ved Siden af H. C. Andersens Hjem og gik i Skole sammen med H. C. Andersen. Senere flyttede Far saa til Haderslev, men han døde af sorte Kopper, der raserede efter Krigen 1870-71. - De følte ikke Trang til at blive i Sønderjylland under tysk Styre? - Nej, da jeg var blevet Svend fik jeg Udrejsetilladelse og rejste til Kolding, hvor jeg fik Arbejde hos Blikkenslagermester Schultz i Laasbygade og senere hos Kobbersmed Brandt. Derefter fik jeg selv Forretning i Søndergade, hvor jeg boede i otte Aar. Der var Blikkenslagere nok i Kolding, men ingen i Vejen - Hvordan fandt De saa paa at rejse til Vejen? - tekst mangler - paa Strækningen fra Kolding til Bramminge og han boede i Holsted. Jeg havde meget Arbejde her paa Egnen og da der ingen Blikkenslager var her i Vejen og der var nok om det i Kolding, flyttede jeg her til Vejen. Det var i 1887. - Vejen er vokset betydeligt siden den Gang. - Ja. Paa Strækningen fra Banelinien og op til Svendehjemmet var der ingen Huse, men kun et stort Dige og paa den anden Side Nørregade var ogsaa kun enkelte Huse, saa jeg har set Byen vokse og fulgt med i dens Udvikling. Større Glæde ved Faget, da det var mere haandværksmæssigt - Blikkenslagerfaget har vel forandret sig siden De lærte Faget? - Ja, det var mere alsidigt den Gang. Da jeg havde Forretning i Kolding, var jeg paa Værkstedet fra September til April. Da havde vi jo alting selv. Kaffekander, Kedler, Spande og meget andet, som vi solgte i Butikken. Nu kommer alting jo fra Fabrikkerne og Faget er mere gaaet over til Reparationer og Bygningsarbejde. 2

- Var der mere Glæde ved Faget, da det var mere Haandværksarbejde? - Ja, det var det absolut. Men Arbejdstiden var jo lang - fra 6 Morgen til 8 Aften. Da Lønnen var 3 Kr. om Ugen - Hvad var Lønnen for en Svend? - Da jeg fik Arbejde i Kolding fik jeg Kost og Logi og 3 Kr. om Ugen. Men saa rejste jeg til Middelfart, hvor jeg fik 7 Kr. om Ugen og det var jo et stort Fremskridt. - De blev Mester i en ung Alder. - Ja, jeg var kun 21 Aar, da jeg blev Mester. Men jeg rejste ogsaa en Del, efter at jeg var blevet Mester, idet jeg var den eneste Skiferdækker i Jylland. Det var ellers et Firma i Flensborg, der havde alt Arbejde med Skiferdækning, men jeg lærte det og fik paa den Maade Arbejde i flere Byer i Jylland og paa Øerne. - tekst mangler Folkebladet 13. Maj 1948 90 Aar og aktiv Haandværker Mandag den 17. Maj fylder Blikkenslagermester Chr. Olsen, Nørregade, Vejen, 90 Aar. Han nedsatte sig som selvstændig Haandværker i Vejen den 23. Juni 1887, efter at han i 8 Aar forinden havde virket i Kolding. I Vejen havde Olsen Bopæl et Par Steder, inden han i 1893 opførte den Ejendom i Nørregade, hvor han siden har boet. Dengang var der saa nogenlunde frit Valg med Hensyn til, hvor man vilde bo. Der var Plads nok mellem Stationen og den gamle By. Hele det Øst for Gaden liggende Areal fra Købmand Karmarks Ejendom ( det nuværende Materialhandel ) og til Haandværkerforeningens Bygning ( nu Svendehjemmet ) var ubebygget, idet gamle Jacobsen, der ejede Gaarden ønskede at sælge Grunde. Olsen har altsaa gennem de mange Aar set Vejen vokse op fra en lille Landsby til en af Landets største Stationsbyer. Som Haandværker har det naturligvis glædet ham at være med i denne Udvikling, men som Borger i Samfundet synes han ikke, at der er sket noget, som har gjort Livet eller Tilværelsen bedre. Den ny Generation er saa helt forskellig for den tidligere. Dengang der var færre Mennesker i Vejen, var Sammenholdet meget bedre. Man var ligesom en stor Familie, siger Olsen i en Samtale med Folkebladet i Anledning af den forestaaende Fødselsdag. Men hver Tidsalder har vel sin Maade at tage Tilværelsen paa. Dengang jeg begyndte som Haandværker, havde man mere Plads at røre sig paa. Jeg rejste i de første Aar som Skiferdækker over det meste af Landet. Der var ikke mange, der kendte dette Arbejde dengang. Vi lærte det af Slesvig-Holstenerne. Desuden havde jeg Blikkenslagerarbejde for Statsbanerne fra Kolding til Tistrup ved Varde, og saa var det mere praktisk at bo lidt mere Vest paa. - Hvordan kom De omkring til Arbejdspladserne? - Man maatte jo benytte Toget, hvor det kunde lade sig gøre, og desuden fik jeg i 1898 en Cykle, og den kunde man komme langt omkring paa. 3

- Husker De nogle af de større Begivenheder i Vejen Bys Udvikling? - Ja, dem er der jo flere af, men jeg kan da huske Frederik den 8.s Besøg her i Byen som Kronprins. Det gjorde vi meget ud af, og Haandværkerne, der var de fleste, maatte selvfølgelig ogsa tage ders Tørn med i Arbejdet. Johs. Lauridsen ledede naturligvis Foretagendet, og der blev opført ikke mindre end 3 Æresporte for Kronprinsen, een ved Banen, een ved Jyllandsgade, hvor Prinsen skulde igennem til Grønvang, og endelig een ved Askovvej. - De har vel deltaget meget i Haandværkerforeningens Virke? - Ja, særligt i de første Aar, men al den Slags Repræsentationspligter tog efterhaanden for vidt for, saa der gik alt for megen Tid dermed, og jeg maatte sige mig det fra. Der var ogsaa en Gang stærkt Bud efter mig til et Sogneraadsvalg, men jeg gjorde, hvad jeg kunde for at undgaa det, og til sidst truede jeg med at flytte over paa den anden side Gamstbro, hvis jeg blev valgt, og saa slap jeg. Jeg har aldrig haft Lyst til at have med andre Folks Sager at gøre og har stadig befundet mig bedst paa Værkstedet. - Arbejder De stadig? - Ja, naar ellers Benene kan holde til det, men det kniber en Del. Samtalen glider derefter ind paa Familielivet, og Olsen fortæller livligt og interessant om sin Barndom i Haderslev og Aabenraa, hvor ogsaa Børnene tidligt lærte at tage Del i Kampen om Dansk eller Tysk. Blandt Drengene gik det løs paa Næverne, og da Olsen og en anden dansk Dreng engang havde maltrakteret den tyske Kriminaldommers Søn og kastet ham i Rendestenen, var det lige ved at blive alvorligt, saa han maatte forsvinde hjemmefra et Par Dage. Olsen erindrer ogsaa den store Stormflod i Aabenraa i November 1872, da Vandet stod mandshøjt i Gaderne, og en Mængde Mennesker omkom, mange Huse styrtede sammen, og store Skibe blev skyllet langt op paa Land. Blikkenslagerhaandværket har Olsen iøvrigt ladet gaa i Arv til en Søn, der allerede nu en Aarrække har haft Forretning i Faderens Branche og selv har en Søn, der nu følger i sin Fars og Farfars Fodspor. Olsen, der har været Enkemand i 48 Aar, bliver passet af en Datter. Han har en stor Flok af Børnebørn og ikke mindre end 26 Oldebørn, hvoraf de ældste er i den giftefærdige Alder, saa Olsen meget let kan opnaa den sjældne Værdighed at blive Tipoldefar, og det glæder han sig til. - fortsættes - 4

Folkebladet 11. Februar 1950 Dødsfald Blikkenslagermester Chr. Olsen, Vejen er i Morges død, knap 92 Aar gl. Han nedsatte sig som selvstændig Haandværker i Vejen i 1887, efter at han forud i nogle Aar havde arbejdet i Kolding, saa han har set det meste af Vejen By blive til. Olsen har ved en tidligere Lejlighed fortalt om, at han tydeligt kunde erindre Frederik VIII.s Besøg her i Vejen som Kronprins. Afdøde, der stammede fra Sønderjylland og havde gaaet i tysk Skole, kunde fortælle mange Træk fra Livet dernede, hvor det ofte gik haardt til blandt Skoledrengene. I de yngre Aar var han en ivrig Deltager i de offentlige Anliggender i Byen og har gjort en betydelig lndsats i Foreningslivet og paa forskellige andre Omraader. Haandværket har han drevet lige til det sidste, og helt uvirksom har han kun været i denne Vinter. Han var sengeliggende en halv Snes Dage og ønskede nu selv Afslutning paa den jordiske Tilværelse. Med Blikkenslager Olsen har Vejen mistet ikke blot en at sine ældste Borgere, men ogsaa en af de sidste, der havde direkte Forbindelse med de helt gamle Tider. - kom tilbage til side 1 ved på tastatur at taste Ctrl og Home samtidigt - eller vend tilbage til foregående side - Nørregade 17 - ved klik på pil allerøverst tv. på skærmen! 5