På Motorcykel gennem det nordlige Vietnam I oktober 2014



Relaterede dokumenter
MOTORCYKELREJSE GENNEM DET NORDLIGE VIETNAM

Motorcykelrejse gennem det nordlige Vietnam 2016 med M.C. Asien

Motorcykelrejse gennem Tibet 18. sept. til 3. okt. 2016

Motorcykelrejse gennem Bhutan oktober 2015

Motorcykelrejse gennem Laos 15. til 27. Januar 2016

Motorcykelrejse Sri Lanka rundt

Motorcykelrejse i Nepal sept okt. 2015

Til De eventyrlystne!

LILLE TIBET OG HIMALAYA

Motorcykelrejse gennem Indiens Thar-ørken -med afsluttende tigersafari i Ranthambore Nationalpark

Motorcykelrejse i Nepal 20. okt. til 1. nov. 2018

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

OG HIMALAYA PÅ MOTORCYKEL GENNEM LILLE TIBET. AFREJSE juni dage. MED MC-GUIDE Villads Kok Mortensen

8 dages cykelferie i Cuba

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Ramlerne god golf og sammenhold 2018

B e r n s t o r f f s m i nd e E f t e r s k o l e

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Ramlerne god golf og sammenhold 2019

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Tanzanias sydlige højdepunkter

Motorcykelrejse gennem Bhutan Afrejse: oktober 2016

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Kære forældre og elever

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

MC Road Trips i Spanien

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Finlands vildmark 5 dage 2016

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

MOTORCYKELREJSE I HIMALAYA. - på klassisk Enfield motorcykel gennem det eventyrlige bjergrige Nepal

Safari og badeferie i Kenya

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013.

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Bjergstammer i Nordvietnam

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Trail og turridning i Toscana

Studietur med bus l SIMA februar 2015 inklusiv ophold i Paris

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

John Landbo. Inger H. Nielsen Mobil: Jan Majgaard. Johs. Odgaard. Mobil:

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Aktiv ferie ved Middelhavet maj 2010

Aktiv i østlige Canada

Sensom m er/e fterår i Prag,

Studietur til Montpellier i forlængelse af generalforsamlingen 2017

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Kackar 2014 November 2013

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strandferie i Sri Lanka

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Ungdomsskolens Skitur 2014

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Det bedste af Vietnam

Juletur Berlin 29/11 til 2/

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

and Praktiske tips og råd for rejsen Etiopien Safari på Afrikas tag - tlf

ndhtxtfoto Studietur med FRDK til USA juni 2014 fra idé til virkelighed

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Tanzanias nordlige højdepunkter

YOGARETREAT I THAILAND Skøn yoga- og Mindfulnessrejse til Thailand - 9 dage med yogainstruktør Pernille Kristensen

Island Hvor på Island skal vi hen... Tidspunkt... Deltagere... Organisation af gruppen... Pas... Fly... Bagage... Highlight... Klima... Penge...

Rocky Mountains på hesteryg

Meditationsrejse til Sydindien den januar 2019

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

Landbrug, dinosaurer og bjergtinder i Canada. 30. juni 10. juli dage

Tanzanias hemmeligheder

Rejseplan fredag d. 15. feb. kl med mødetid kl onsdag den 20. feb. efter aftensmaden torsdag d. 21. feb. kl. ca

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Vietnam. Turen dag for dag. Dag 1. Dag 2. Ankomst til Hanoi. Afrejse. Afrejse fra København med SAS/Thai International 14:30. Ankomst til Hanoi 09:35

Ordebekræftelse. Fly Dato Strækning Tid.

Manual for rejseguider

Wellness Walks i Schweiz

mc camping - fritid på hjul Tema om Gratis magasin med alt indenfor camping

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

KOREAREJSER 2015 Foto: Rose

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Østrig Neukirchen. am Grossvenediger

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Sjælsro. Den 29/8-5/ Den 29. August 5. September

Det bedste af Kenya og Tanzania

En rejse ind i det allerhelligste af dig selv #Skønne Samos

Tag på safari med børnene

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

TÆT PÅ PARADIS EKSOTISK REJSE TIL DE USPOLEREDE ANDAMAN-ØER - 14 DAGE. Afrejse: Oktober - april (højsæson december-marts)

Transkript:

På Motorcykel gennem det nordlige Vietnam I oktober 2014 Med sit varierede landskab og farverige folkeliv udgør det nordlige Vietnam den ideelle ramme for et uforglemmeligt motorcykeleventyr. Efter utallige motorcykelrejser i Asien det er lykkedes mig at sammensætte en fantastisk motorcykelrejse gennem de det tropiske lavland, ad snoede bjergveje, over bjergpas, langs floder og gennem landbrugsland med traditionelle landsbyer og livlige, lokale markeder. Rejsen foregår på Royal Enfield motorcykler 500/350 cc eller på Honda Baja 250cc som vil tage deltageren ud i Vietnams afkroge, hvor man kommer helt tæt på det storslåede landskab og det charmerende lokale folkeliv. Motorcykelrejsen begynder og slutter den pulserende hovedstad Hanoi. Undervejs bliver der også tid til lette vandretur i landsbyer, naturoplevelser i nationalparler samt offroadkørsel for dem der har mod på det, samt store gastronomiske oplevelser i det lækre og til tider mærkværdige vietnamesiske køkken. Pris for Enfield: 13.500 kr Pris for Honda: 12.000 kr Pris for bagsædepassager/følgekøretøj: 9.000 kr (Tilmeldingsfrist 15. februar 2014)

Program for turen Dag 1. lørdag d. 11. okt. Ankomst til Hanoi, fællesspisning og briefing. Deltagerne ankommer til Hanoi og indlogeres på hotel i den gamle bydel, der har er et farverigt folkeliv. Om aftenen mødes alle deltagere på hotellet til briefing og efterfølgende fælles aftensmad, hvor vi for første gang skal stifte bekendtskab med det oplevelsesrige og underfundige vietnamesiske køkken. Måltider: A. Overnatning: Hotel. Den pulserende gamle bydel i hovedstaden Hanoi Dag 2. 12. okt Hanoi til Mai Chau. 150 km. Første dag på motorcyklerne Efter morgenmaden og en fælles briefing får vi udleveret vores motorcykler og bagagen læsses på følgekøretøjet. Efter en testkørsel rundt i de små gader, kører vi i samlet folk ud gennem Hanois myldrende trafikkaos, hvor tusindvis af tohjulede scootere og små motorcykler myldrer ind og ud mellem lokale skramlede busser og osende lastbiler. Efter nogle timer er vi ude af Hanoi og det tynder ud i trafikken og overgangen fra fladt landskab til bakker med bløde sving begynder. Om eftermiddagen er vi fremme i den lille flække i Mai Chau, hvor vi spiser og bor hos en familie i et pælehus i en lokal landsby, ude mellem rismarkerne. Overnatning: Homestay. Dag 3. 13. okt. Mai Chau til Phu Yen. 170 km Denne dag får vi mere udfordring, da der kommer stykker med jordvej og mens vi kører længere ind i bjergene bliver sceneriet mere og mere storslået med bjerge, søer og theplantager og vi krydser Da-folden i en lille båd inden vi er fremme ved den landsby hvor vi overnatter.

Overnatning: Hotel. Lokal markedsdag i det nordlige Vietnam Dag 4. 14. okt. Phu Yen til Vu Linh. 170 km Turen går mod Vu Lihn og vi kommer længere ind i det område i Vietnam, der er dominerede af stammefolk, der går klædt i farverige dragter. Efter ankomsten hos den lokale familie er der udflugt til Thac Ba søen hvor de friske kan tage en forfriskende svømmetur. Overnatning: Homestay. Dag 5. 15. okt. I Vu Linh. Hviledag med mulighed for offroadkørsel Denne dag er der en tiltrængt dag med afslapning, besøg i landbyer, udflugt til Thac Ba søen eller offroadkørsel for dem der har lyst de udfordringer. Overnatning: Homestay. Dag 6. 16. okt. Vu Linh til Xin Man. 180 km. Efter morgenmad, der i Vietnam ofte består af en skål nudelsuppe, som de lokale kalder pho, bryder vi op fra landsbyen og kører gennem bjergene til vores næste destination: Xin Man Overnatning: Hotel. Dag 7. 17 okt. Xin Man Ha Giang. 140 km Denne dag kører vi ad snoede bjergveje til Ha Giangm. Undervej bliver der gjort nogle stop hvor vi kan nyde de storslåede udsigter ovebjergene.

Overnatning: Homestay Dag 8. 18 okt. Ha Giang til Dong Van. 150 km Denne dag snor vejene sig gennem landskaber med spidse, forrevne bjergesider af kalksten, terrasser hvor der dyrkes ris og andre afgrøder og gennem landbyer med en charmerende bondeliv. Overnatning: Hotel. Dag 9. 19 okt. Dong Van til Meo Vac. 100 km Denne dag, hvor vi har en forholdsvis kort distance, kører nær den kinesisk grænse og giver os god tid til at stoppe og se de lokale landsbyer, de farverige markedspladser og det tilhørende bondeliv undervejs. Overnatning: Hotel. Homestay i lokal landsby Dag 10. 20. okt. Meo Vac til Ba Be. 220 km Denne dag kører vi, stadig af veje med mange sving, mod Ba Be i Coa Bang provinsen, hvor vi overnatter hos en lokal familie. Dagen efter skal vi udforske Ba Be National Park Overnatning: Homestay.

Storslåede landskaber med bjergtoppe og drivende skyer Dag 11. 21. okt. Ba Be nationalpark og afslapning Denne dag udforsker vi Ba Be nationalpark og sejler rundt på de store søer, der er omgivet af grønne kalkstensbjerge. Resten af dagen hviler vi og nyder det hyggelig liv i den landsby, som vi bor i. Der er ingen planlagt motorcykelkørsel denne dag. Overnatning: Homestay.

Landsbybeboerene på nyhøstet rismark Snoede bjergveje med adskillelige sving

Dag 12. 22. okt. Ba Be til Tan Trao. 150 km Vi kører denne dag gennem et område med skov, terrasser hvor der dyrkes ris. Der også er mange militærbaser og nationale mindemærker, da vietnameserne havde nogle voldsomme slag mod franskmændene i 1954 og Tan Trao fungerede som Viet Congs center for militær aktivitet. Vi overnatter hos en lokal familie inden vi næste dag kører mod Hanoi. Overnatning: Homestay. Dag 13. 23. okt. Tran Trao Hanoi. 140 km. Denne dag kører vi den sidste strækning tilbage til Hanoi, hvor vi, efter vi om aftenen spiser afskedsmiddag og skåler for en fantastisk motorcykelrejse gennem det nordlige Vietnam. Overnatning: Hotel. Dag 14. 24. okt. Hjemrejse Denne dag rejser deltagerne enten hjem til DK eller videre gennem Vietnam på egen hånd. Måltider: På egen hånd Det er oplagt at vælge at forlænge sit ophold i Vietnam og rejse videre på egen hånd. Ønsker man dette kommer jeg gerne med gode rejseråd og forslag. Offroadkørsel for de eventyrlystne

Hoteller og Homestays Hotellerne i Vietnam er rene og velfungerende, men forvent ikke den største luksus og hurtigste service, da personalets engelskkundskaber er meget begrænsede. I landsbyerne bor vi i de såkaldte homestays hos søde, venlige, gæstfrie lokale etniske familier der er vandt til at have turister på besøg og yder deres bedte mht. service. Familierne repræsenterer et udvalg af Vietnams mange forskellige folkeslag. Når vi overnatter hos en lokal familie sover vi i en sovesal, på en madras på gulvet, med et myggenet der hænger fra loftet ned over hver enkelt seng. På disse steder er der ikke wifi og ofte ingen mobildækning til gengæld er det en fantastisk mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen og opleve bondelivet, hvor der laves lokal mad over åben ild og hygge sig med sine medrejsende og landsbybeboerne Sovesal i lokalt homestay i en vietnamesisk landsby Arrangøren Motorcykelrejsen arrangeres af undertegnede, Villads Kok Mortensen. Jeg er 31 år og rejst og guidet adskillige rundrejser i Asien og har et stort kendskab til Vietnams lokale forhold, kultur og historie. Jeg deltager på hele rejsen som motorcyklist og rejseleder/arrangør og jeg står for at formidle kulturen og kontakten til lokalbefolkningen samt fungerer som torvholder på hele mcrejsen Kontakt information I er velkomne til at kontakte mig pr. tlf. eller mail hvis I har nogle spørgsmål vedr. rejsen. Villads Kok Mortensen Thurøvej 3, 4 th, 2000 frb c.

Tlf: 29 43 14 27 email: villadskokmortensen@gmail.com Motorcyklen På Motorcykelrejsen er der mulighed for at vælge mellem to forskellige typer motorcykel: Royal Enfield Classic Model 350/500cc: Maskinen har fem gear, 26 heste, et solidt bundtræk og de fleste fejl kan ordnes på stedet. Denne MC er komfortabel og velegnet til bagsædepassager. Honda Baja 250cc: En lettere maskine med en cylinder, fire takter 6 gear. Velegnet til offroad, men mindre velegnet til bagsædepassager. Bagsædepassager Der er mulighed at deltage i turen som bagsædepassager på motorcykel og hvis man bliver udmattet, sløj eller lign. som passager i en af det følgekøretøj der medbringes på turen eller som en kombination af disse to muligheder. Der er separat pris for bagsædepassager. Det er vigtigt at de oplyses ved tilmelding om man evt. ønsker at deltage som bagsædepassager eller som passager i følgekøretøjet. Krav for at kunne deltage - At deltager har køreerfaring, kørefærdigheder samt reflekserne er i orden. -At deltageren er indehaver af et gyldigt motorcykelkørekort -At deltager en indehaver af gyldig rejseforsikring der dækker udgifter til deltagers egen medicinske behandling i tilfælde af uheld eller sygdom. - At deltageren har læst dette program og er indforstået med de krav der stilles under afsnittet Deltagers Ansvar. Deltagers ansvar Det gule sygesikringsbevis gælder ikke for rejser i Asien, så undersøg hvad jeres personlige rejseforsikringen dækker og ikke dækker. Det er deltagers eget ansvar at tegne en gyldig personlig rejseforsikring, der dækker lægebehandling i udlandet. Det er deltagers eget ansvar at skaffe flybillet. Er deltager ikke dansk statsborger er det deltagers eget ansvar at søge oplysninger om hvilke krav der gælder for ansøgning om visum til Vietnam Alle deltagere har pligt til at rette sig efter anvisning fra guide, rejseleder, hotelpersonale, politi, myndigheder, motorcykeludlejer, transportselskaber og lign. i forbindelse med gennemførelse af rejsen. Evt. afvisning ved indrejse i Vietnam er deltagers eget ansvar og der kan ikke forventes kompensation fra arrangøren. Det er deltageres eget ansvar at anskaffe gyldigt turistvisum til Vietnam i forbindelse med evt. forlængelse af ophold i landet. Hvis deltager vælger at køre en anden rute end den af guiden fastlagte rute vil de udgifter til benzin, olie, reservedele, overnatning, måltider etc. deltager evt. måtte have, ikke blive godtgjort af arrangøren.

Deltagere, der ikke møder på rette tid og sted, kommer for sent til sin flyafgang, ikke har gyldig rejsedokumentation, bærer ugyldigt pas, afvises af immigrationsmyndigheder, ikke har nødvendige vaccinationer eller lign. kan i forbindelse med udgifter vedr. dette ikke forvente kompensation fra arrangøren. Arrangøren, Villads Kok Mortensen, forbeholder sig ret til at fratage en deltager mulighed for køre motorcykel eller i yderste tilfælde sætte vedkommende af turen, hvis det vurderes at vedkommende gentagende gange kører groft uansvarligt eller ikke overholder de retningslinjer for kørsel og opførsel, der ved rejsens start udstikkes. Eller hvis vedkommende kører eller opfører sig uansvarligt pga. indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer, stærk medicin eller lign. I tilfælde af at en deltager laver betydelig skade på motorcyklen på grund af dette, betaler vedkommende selv for denne skade, hvis ikke vedkommendes rejseforsikring dækker skaden. Deltagerne vil ikke kunne kræve kompensation fra arrangøren i forbindelse med dette. Prisen inkluderer: -Engelsktalende vietnamesisk mc-guide på hele turen. -Individuel transfer, dvs. kørsel fra Hanois lufthavn til hotel ved ankomst. -Mekaniker for de dage vi kører motorcykel -Leje af MC alle de dage vi kører motorcykel -Følgekøretøj der bærer bagage samt plads til evt. bagsædepassager -Overnatninger i delt dobbeltværelse eller i homestay som det fremgår af programmet. -Måltider som det fremgår af programmet -Olie, benzin og reservedele for alle motorcyklerne -Drikkepenge til tjenere, toiletpersonale samt kuffertbærer og lign. på hotellerne og I homestays -Udflugt til Ba Be National Park Prisen inkluderer ikke: - Tillæg for enkeltværelse -Personlig rejseforsikring -Udgifter til lægehjælp, redning eller evakuering -Udgifter til ekstra udflugter så som rafting eller lign. -personlige udgifter, så som vasketøj, porto, donationer, snacks etc. -Drikkepenge til vietnamesisk guide, mekaniker og chauffør. Beregn i alt 35 amr. dollars. -Turistvisum til Vietnam i forbindelse med forlængelse af ophold over 15 dage -Fly til og fra Vietnam -Sikkerhedsudstyr som hjelm, knæ og albuebeskytter, rygskjold etc. -Drikkevarer -Andre udgifter der ikke fremgår specifikt af beskrivelsen. Pris, betaling og betalingsfrist En del af beløbet skal forudbetales. Forudbetalingen er bindende. Ved framelding refunderes det forudbetalte beløb ikke. Senest 15. feb. 2014 betales 3000 kr. i depositum. Dette dækker forudbetaling for booking af motorcykler samt hotelværelser i Vietnam. Beløbet refunderes kun hvis man melder fra inden 1. maj

2014. Melder man fra efter 1. april 2014 bliver dette beløb ikke refunderet, da dette beløb allerede er overført til Vietnam. 15. feb 2014 afgøres det om turen bliver gennemført eller ej afhængig af antal tilmeldinger. 1. maj 2014 betales det resterende beløb. Tilmelding Tilmelding foregår ved at man sender en mail på villadskokmortensen@gmail.com, hvor man bekræfter at man deltager. Se kontaktinformationen nederst i dokumentet. Forbehold for ændringer Vietnam er et udviklingsland og forholdene er meget forskellige fra det vi kender til i Danmark og Europa. Der gøres naturligvis alt for at rejsen kan forløbe som beskrevet. Men uforudsete hændelser kan opstå med ændringer i programmet til følge. Er vejen fx. lukket pga. jordskred, strejker, oversvømmelse eller lign. vil ruten blive lagt om. Det er arrangøren alene, der beslutter, om en ændring i programmet er nødvendig. Der vil ikke blive givet kompensation hvis rejsen forsinkes eller dele af rejsen ikke kan gennemføres pga. politiske uroligheder, strejker, ændring af vejrforhold, naturkatastrofer og force majeure. Afrejse dato Lørdag d. 11 okt. mødes vi på hotellet i Hanoi til briefing samt velkomstmiddag. Den 12. okt om morgenen starter vi mc-kørslen mod Mai Chau. Man kan med fordel ankomme en eller flere dage inden og gå på opdagelse i Hanoi, vende sig til tidsforskellen etc. Hvor stor bliver gruppen? For at turen skal kunne gennemføres kræver det et minimum på 8 deltagere og der kører mc. Maximum er 12 motorcykelister. Jeg ønsker at skabe små og intime grupper hvor alle lærer hinanden at kende og små grupper giver bedre mulighed for at komme helt tæt på det lokale folkeliv og for at få en langt bedre rejseoplevelse. Forslag til pakkeliste 2. Sand og vindtæt tøj. Varmt tøj til de kølige nætter i bjergene. 3. Skiftesko, sandaler eller klip-klappere til om aftenen 4. Motorcykelhandsker 5. Sikkerhedsudstyr som rygstiver, støvler, mc-bukser, mc-jakke med skulder og albuebeskytter m.m. 6. Solcreme 7. Hovedpinepiller og personlig medicin 8. En rygsæk eller tanktaske der kan rumme det mest nødvendige under køreture 9. Elastikker til motorcyklen 10. Badetøj til at bade i søer og floder 11. Gyldigt dansk kørekort til motorcykel 12. Dokumentation for personlig rejseforsikring 13. Styrthjelm (hvis åben, husk kørebriller på grund af støv) 14. En passende blanding af tøj til både kølige aftener og varme dage. Vindtæt let jakke, en sweater etc. Der er mulighed for at få vasket tøj undervejs på hotellerne. 15. Toiletartikler 16. Lommelygte 17. Solbriller 18. Penge, kreditkort. Mindre beløb evt. i kontanter, gerne amr. Dollars. 19. Ørepropper (der kan være støj fra biler og hunde om natten)

20. Gul trafiksikkerhedsvest 21. Kikkert. Informationsmøde Vi afholder et informationsmøde om rejsen inden afrejse på min private adresse på Frederiksberg, hvor alle deltagerne kan møde hinanden og hvor der kan stilles spørgsmål. Jeg sender dato og adressen for dette møde når jeg ved hvem der deltager. Vejkort Jeg uddeler vejkort, køreplan og hotelliste i Hanoi. Kort over ruten Deltagerne vil få tilsendt et kort over ruten pr. mail Trafik, sikkerhed og kommunikation på turen Der er vigtigt at alle kommer sikkert gennem turen. Alle deltagerne har et ansvar for at dette sker. Der er ingen grund til at frygte overfald eller lign. da Vietnam er et sikkert sted at færdes. Jeg har selv aldrig oplevet overfald eller trusler i al den tid jeg har opholdt mig i landet, men lad aldrig pas, værdipapirer eller kontanter ligge og flyde på hotelværelset eller andre steder. Lås det inde eller hav det på jer. Vi kører i samlet flok og giver os god tid til at stoppe og se landsbyer, skoler, folkeliv, markeder og lign. Alle motorcyklerne er synet fra start og bliver gennemset af mekanikeren i løbet af turen. Opstår der fejl eller mislyde fra motoren skal dette rapporteres med det samme. Nogle af hotellerne har internet, men med meget lav hastighed. Ude i bjergene er der områder uden mobildækning. Vær forberedt på at trafikken i Vietnam generelt er kaotisk og at trafikregler kun fungerer som vejledende. Derfor skal man have et vågent øje på vejen og trafikken, hvor små køretøjer viger for de store. Alle slags tænkelige og utænkelige overlæssende køretøjer blander sig med hinanden, der overhales i sving og hornet bruges flittigt til at markere overfor sine medtrafikanter at her kommer jeg!. Omkring landsbyer går hunde, grise, ænder og lign. rundt på vejen eller ligger på vejen og sover. Vi kører sjældent mere end 70 kilometer i timen og altid med respekt for de lokale forhold. Der er højresidekørsel i Vietnam. Arrangøren tager intet ansvar for deltagernes køreegenskaber og deltagelse er helt på egen risiko. Vi medbringer følgekøretøj. Hvis man ønsker en dag som bilsædepassager pga. træthed, sygdom etc., er dette derfor muligt. Her er nogle ofte stillede spørgsmål ang. motorcykelrejser Hvad med sygdom? Fra mine mange rejser har jeg fået stor erfaring med maveonde og lign. Jeg medbringer et mindre rejseapotek på rejsen. Der ud over har vi også en førstehjælpskasse med under hele ekspeditionen. Mht. vaccinationer så kontakt egen læge. Det kan også være en god ide at kontakte Udlandsvaccinationen I/S på (Tlf.: 32683073) eller se www.vaccination.dk Sørg for god håndhygiejne, drik kun vand fra forseglede flasker, undgå salat hvis i har sarte maver

og hvis i spiser frugt, så skær det selv ud. Drik rigelig med væske under hele turen. Mht. malariarisiko bør I kontakte egen læge. Se seruminstituttets hjemmeside. http://rejser.ssi.dk/rejser/omraade.asp?areaid=90 se også rejsevejledningen fra u.m. på http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-tiludlandet/rejsevejledninger/indien/ Køretid? Vi kører ml. 4-9 timer om dagen inkl. pauser. De dage der er afsat til på egen hånd er det selvfølgelig op til en selv hvor meget man ønsker at køre. Køretid er forskellig fra dag til dag og afhænger især af hvilket tempo vi kan holde, da vi kører i en samlet gruppe. Dem der vil køre hurtigt kan køre med den vietnamesiske guide, der altid kører forrest og dem der ønsker at køre langsommere kan kører med mig. Jeg kører altid bagerst, så der ikke er nogen der bliver tabt. Vi har også et følgekøretøj med hvis nogle skulle få brug for at sidde og hvile sig der. Hvor koldt eller varmt bliver det? I Vietnams bjerge kan det blive ned til ca. 15 grader og bygningerne er ikke isolerede som i Danmark. Om dagen skal i regne med temperaturer op til ca. 25-32 grader. Så medbring varmt tøj til de kolde nætter og gerne vindtæt tøj til at køre med. Kan man købe mc udstyr i Vietnam? Man kan købe mc-udstyr i Vietnam men det er af tvivlsom kvalitet, så medbring udstyr hjemmefra. Kort og køreplan? I Hanoi uddeles der kort over ruten samt hotelliste til alle deltagere. Hvordan er reglerne for fotografering? Undgå at tage billeder tiggere, folk der sover eller folk der er i bøn. Der skal være mulighed for at de kan sige fra. Undgå at tage billeder af soldater, politi og militære anlæg. Værdipapirer? I skal medbringe pas, kørekort, rejseforsikringsdokumenter samt en fotokopi af pas. Turistvisum til Vietnam Der kræves ikke turistvisum for danske statsborgere ved ophold på max. 15 dage. Ønsker man at forlænge opholdet i Vietnam skal man selv ansøge om et turist visum. Valuta i Vietnam Den nationale valuta hedder Viet Dong. Jeg vil anbefale at I medbringer amerikanske dollars der kan veksles til lokal valuta. En dollar svarer pt. til ca. 20.000 Viet Dong. I kan veksle på hoteller eller hos vekselerer. I Hanoi kan man hæve kontanter med visa eller master card. Hvordan fungerer gruppekørsel? Når vi er afsted på motorcyklerne kører den lokale guide forrest så ingen farer vild. Der bliver mange stop med mulighed for at tage billeder, se landsbyer, skoler, drikke the og tale med de lokale undervejs. Den første dag tager vi os god tid til at lærer vores maskiner godt og grundigt at kende. Køreudstyr? For ens egen sikkerhedsskyld er mc-køretøj klart at foretrække. Det kan anbefales at man rejser i sin mc-jakke for at spare pladsen i bagagen. Styrthjelmen kan man have i tasken/kufferten under flyveturen og fylde den med tøj. Eller have den med som håndbagage. Man kan vaske tøj på hotellerne undervejs på rejsen og dermed tage lidt mindre tøj med hjemmefra.

Er der følgekøretøj? Der følger en bagagebil med, så vi skal ikke selv kører med vores store kufferter. Kør kun med en lille rygsæk eller tanktaske med plads til en flaske vand, kamera, håndsprit, en rulle toiletpapir, lidt proviant og plads til lidt tøj. Når vi starter om morgenen er der køligt men ud på dagen kan der godt blive varmt. Bliver man træt af at køre kan man tage en dag som bilsædepassager mens motorcyklen bliver kørt af mekanikeren. Dele af vejen er offroad-agtig og bliver dette for meget kan man fx tage et par timer som bilsædepassager. Toiletforhold? Der findes ikke toiletforhold langs Vietnams landeveje som vi kender det i vesten. En toiletrulle og en flaske alkogel i rygsækken kan derfor være en stor hjælp. Bagageregler på fly til Vietnam? Tjek reglerne hos det flyselskab i flyver med. Er dette en testtur? Denne motorcykelrejse er ikke testtur i den forstand, at jeg ikke tidligere har arrangeret mc-rejser i Vietnam Jeg har selv kørt motorcykel i Vietnam for at forberede denne rejse. Den vietnamesiske guide kender turen til hudløshed og er yderst kompetent. Hvad forsikringen af motorcykel dækker og ikke dækker Læs dette afsnit grundigt. Udlejeren af motorcyklerne oplyser at motorcyklerne er forsikret. Læs her hvad forsikringen dækker og hvad den ikke dækker. Skade på egen motorcykel Motorcyklerne er forsikret. Hvis en deltager forvolder skade på den udlejede motorcykel, skal vedkommende regne med at blive afkrævet beløbet for skaden af udlejeren i Hanoi. Hvis det er småskader på kabler, lygter, bremseklodser eller lign. vil forsikringen ikke dække dette. Er der tale om større skader det inkluderer motorcyklens indre dele, vil forsikringen dække ca. 50 procent af dette beløb. Da det tager flere måneder at få forsikringsselskabet til at udbetale præmien skal vedkommende være forberedt på at betale skadens fulde beløb til udlejeren, der derefter vil køre en erstatningssag mod forsikringsselskabet. Derfor er det en fordel at deltager tegner en rejseforsikring der dækker skader på lejet køretøj i udlandet. Dette kunne fx være en helårsforsikring hos Gouda hvor man ved leje af bil og mc er dækket med de første 10.000 kr. i selvrisiko. Prisen for dette er ca. 1200 kr. og det er en udvidet forsikring med fx ekstra skiforsikring. Det er også vigtigt at deltagers rejseforsikring dækker deltagers udgifter til medicin og lægebehandling i tilfælde af en trafikulykke. Skade på andre køretøjer Forvolder en deltager skade på andre så betales der kontant på stedet. Sådan løses det i Vietnam da det er et udviklingsland. Både den lokale guide og jeg medbringer derfor rigeligt med kontanter under hele turen i tilfælde af en ulykke. Den vietnamesiske guide træder til og løser konflikten på stedet. Han har stor erfaring med at løse sådanne problemer ude på landevejene, men den deltager der har forvoldt skaden vil blive afkrævet det fulde beløb for skade forvoldt på tredjeparten inden afrejse. Derefter vil udlejeren af motorcyklerne køre en sag mod forsikringsselskabet og kræve udbetaling af præmien. Dette kan tage op til flere måneder. Motorcyklens nypris er ca. 4500 amr. dollars for Enfield og ca. 3000 amr. dollars for Honda Baja.

Personpåkørsel Ved personpåkørsel vil forsikringen ikke dække. Påkører man husdyr, dvs. geder, får, bøfler, køer etc. vil prisen for dette være 50-400 dollars alt efter hvilket dyr det drejer sig om. Også i dette tilfælde betales der på stedet og forsikringen vil ikke refundere dette. Det er vigtigt at deltageren under hele turen er i besiddelse af sit kørekor, kontanter og rejseforsikringsdokumenter. Undersøg præcis hvad din egen rejseforsikring dækker mht. kørsel i udlandet. Eneværelse Ved tilmelding meddel da venligst om der ønskes enkeltværelse, om der ønskes plads som bagsædepassager og hvilken type motorcykel man ønsker at køre på. Kontakt information I er velkomne til at kontakte mig pr. tlf. eller mail hvis I har nogle spørgsmål vedr. rejsen. Da jeg ofte er i udlandet bedes i kontakte mig på mail. Ved tilmelding kontakt: Villads Kok Mortensen Thurøvej 3, 4 th, 2000 frb c. Tlf: 29 43 14 27 Tlf Indien: 0091 99 71 16 20 96 email: villadskokmortensen@gmail.com