Frederikssund Hospital Velkommen til Patientinformation
Velkommen til, Frederikssund Hospital I denne pjece finder du nogle af de informationer, du kan få brug for under din indlæggelse. Ønsker du yderligere informationer, svarer personalet gerne på dine spørgsmål. Opstår der situationer, hvor dine oplevelser ikke svarer til dine forventninger, opfordrer vi dig til at fortælle det til personalet. Du er også velkommen til at kontakte områdeledelsen. Urologisk afdeling på Frederikssund Hospital har 2 sengeafsnit A5 og A6. Sengeafsnittene modtager patienter til planlagte operationer og akutte patienter døgnet rundt. Afsnit A7 er et dagafsnit hvor patienterne modtages til forundersøgelse inden den planlagt operation. Områdeledelsen A5 / A6 / A7 Lene Monzska Afdelingssygeplejerske Paul Ostri Overlæge Indlæggelsesforløbet Plejepersonalet modtager dig ved indlæggelsen, viser dig tilrette og orienterer dig om døgnets forløb. I løbet af det første døgn vil der blive lagt en pleje og behandlingsplan og du vil blive informeret om denne. Under din indlæggelse vil du møde flere faggrupper såsom sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sygehjælper, læger, elever og studerende. Sundhedsfaglig kontaktperson Du vil blive tilknyttet en kontaktperson såfremt du ikke ved tidligere indlæggelser eller i ambulatoriet er blevet tildelt en. Du og dine pårørende har mulighed for at tale med din kontaktperson i enerum. Tidspunktet kan du aftale med plejepersonalet. Identifikationsarmbånd For at sikre korrekt identifikation af dig ved undersøgelser og behandlinger skal du under hele indlæggelsen bære et armbånd med dit navn og CPR.nr. Medicin Din medbragte medicin skal opbevares med navn og CPR.nr. 3
i natbordet. Du skal aftale med personalet, hvorledes og hvilken medicin du skal indtage under indlæggelsen. Påklædning Du må gerne have dit eget tøj på, morgenkåbe eller lignende således at du kan gå påklædt rundt i afdelingen. Værdigenstande Der sker tyveri på afdelingerne og du har selv ansvaret for medbragte penge og værdigenstande. Vores skabe og borde har ingen lås så du har ingen mulighed for at låse dine værdigenstande inde. Vi opfordrer til, at du medbringer så få penge og øvrige værdigenstande som muligt. Mens du bliver opereret deponerer vi penge og værdigenstande i vores medicinrum. Mad og drikke Hovedmåltiderne bliver bragt til afsnittene kl. 7.30, 11.30 og kl. 17.00. Derudover vil der blive serveret eftermiddagskaffe og aftenkaffe. Patienter, der er oppegående forventes selv at hente mad og drikkevarer, mens sengeliggen- de patienter vil få det serveret. Du er velkommen til at få mad og drikkevarer bragt ind af pårørende. Dette skal mærkes før det sættes i patientkøleskabet, hvor der også er kolde drikke. Hvile og ro Du har brug for hvile og ro. Efter kl. 13.00 er der ofte mere roligt på afsnittene og det er et godt tidspunkt at hvile sig på. Genoptræning Alle daglige gøremål er en vigtig del af genoptræning og det er vigtigt at komme hurtigt i gang efter operation og anden sygdom. Jo mere du bevæger dig jo bedre. Det er hensigtsmæssigt at medbringe praktisk og behageligt tøj og fodtøj. Du er velkommen til at gå en tur. Informer plejepersonalet når du forlader afsnittet. Telefon Du kan benytte din mobiltelefon, hvis du ønsker det men vær opmærksom på at det ikke forstyrre medpatienter. Afdelingen har en transportabel mønttelefon som sengeliggende patienter kan benytte. Grafisk design: MEDIEteam:grafik 13278 TV og radio Du kan se TV i opholdsrummet. På 2 sengs stuerne er der TV apparater. Der er radio i alle sengeborde. Rygning Frederikssund Hospital er røgfrit. Kiosk Kiosken ligger i forhallen. Der kommer en kioskvogn rundt i afdelingerne hver formiddag. Til dine pårørende Besøgstid Vi har besøgstid mellem kl. 14.30 19.30. Besøg udenfor dette tidsrum kan aftales med plejepersonalet. Af hensyn til medpatienter foregår besøgene så vidt muligt i opholdstuen. Telefonisk kontakt Det er muligt at forespørge til indlagte patienter. Vi ser meget gerne at familien orienterer sig indbyrdes. Telefonisk forspørgelse til patienter Afdeling A5: 4829 5334 Afdeling A6: 4829 5337 Når du bliver udskrevet Kontakt til hjemmeplejen Sammen med plejepersonalet på afdelingen afklarer du hvilken type hjælp du har brug for i hjemmet efter udskrivelsen.. Plejepersonalet tager gerne kontakt til hjemmeplejen i din kommune, men det er kommunen der afgører den endelige form for hjælp. Ambulant kontrol og efterbehandling I forbindelse med din udskrivelse orienterer vi dig om evt. videre kontrol og behandling. Du vil ligeledes få at vide, om du skal tage specielle hensyn til dit helbred. Komplikationer I tilfælde af komplikationer i det første døgn efter udskrivelsen skal du ringe til Frederikssund Hospital på tlf.: 48295000 og bede om vagthavende læge 4 5
på urologisk afdeling. Ved komplikationer efter første døgn skal du henvende dig til urologisk ambulatorium, egen læge, vagtlæge eller skadestue. Egne notater Indlæggelsesbevis/ sygemelding Afdelingen vil gerne udlevere et indlæggelsesbevis, men har du brug for en sygemelding skal denne udstedes af din praktiserende læge. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til lægen eller plejepersonalet er det en god idé at skrive dem ned her: 6 7