STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk



Relaterede dokumenter
STEVNS KLINT KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER VERDENSARV. oplevelser i verdensklasse. > kalklandet.dk

Hotellet ligger i grønne omgivelser lige ned til vandet

Fest og ferie ved Stevns Klint

Postillion Hotel Dordrecht

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2010 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint

Egon Hotel Hamburg City

Rocky Mountains til fods

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Hotel Restaurant Schützenhof auf Fehmarn Sol, strand, golf og natur på Tysklands vidunderlige solskinsø, Femern.

Fra restauranten er der en skøn udsigt ud over Stege Nor og der serveres også udendørs på den hyggelige terrasse. Men vejret skal helst være godt!

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

NNF s Forbunds Seniorer:

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Tæt på hotellet, kun få minutters gang, findes der en række gode restauranter og caféer, og i forlængelse af selve hotellet ligger Florentz Café og

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Velkommen til Ballumhus!

Bornholm - Østersøens perle

Bornholm - Østersøens perle

Best Western Hotel Bremen East

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Velkommen til Hotel Podewils!

Forlæng din ferie i Sydafrikas vinland

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Referat af Stevns-turen 19. maj 2016

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Hotell Plevnagården. Besøg Södermanland og oplev naturen, svensk kultur, mange slotte og meget mere. Hotell Plevnagården.

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Aktiv i østlige Canada

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

elkommen TIL CAFÉ KOLDINGHUS

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

Hotel Blankenese. Bo i rolige og grønne omgivelser kun 20 minutter fra storbyen Hamburg. Hotel Blankenese. Hotellet tilbyder

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Marielyst Kro ligger i den lille ferieby, Marielyst, på Falster. Her danner et bindingsværkhus rammerne om en autentisk dansk krooplevelse.

Skinnarbu Nasjonalparkhotell

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Krudtslam, slædespor og krigens gru på kirkeloftet

Telefon- og Turtjenestens program for. Vesterbro/Sydhavnen

FIRMAREJSER I SPANIEN. arcelona. citytours

Natur, strande, slotte og fantastiske København

Over Ø og Land A Ferry tale vandring i Det Sydfynske Øhav

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Open Call. 1 - Fiskeler mellem kalk og kridt

GUIDEDE TURE I FREDERICIA

VADEHAVSKYSTEN oktober 2016

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

Azorerne - Cykelferie på São Miguel

Madam Sprunck Miniferie på Nordsjælland nær kunst og kulturelle seværdigheder

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

Hotel Bursztynowy Palac

KONFERENCER Vores udsigt giver plads til ro og fordybelse

KONFERENCER Vores udsigt giver plads til ro og fordybelse

Country Partner Hotel Lüttje Burg Tag på ferie kun 8 km fra Østersøen og besøg havnebyen Kiel og søområdet ved Plön.

Country Partner Hotel Lüttje Burg Tag på ferie kun 8 km fra Østersøen og besøg havnebyen Kiel og søområdet ved Plön.

FerienResidenz MüritzPark

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Spis en god middag i hotellets restaurant hvor I kan vælge mellem regionale og internationale retter.

HJØRRING TURISTFART. Forslag til 1-dagsture. Oplev dejlige Danmark... med HJØRRING TURISTFART. For yderligere information: Ring på

Velkommen til Ferie Hotel Südharz.

Sort Sol og Sydvestjylland

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Vestfyns Lærerkreds Kreds 84 Søndergade 1 A, 5620 Glamsbjerg tlf

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

Refborg Hotel Billund

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

STEVNSFORTET I 1980 ERNE

Ilulissat og Ilimanaq

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Hotel Juelsminde Strand Tilbring nogle dejlige dage ved populære Juelsminde Strand

Australian Open 2014 med

Familieferie i Orlando, Florida

skatte Jagten på naturens Hvor Danmark blev født Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge!

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør

Oplev universitetsbyen Lund og dens spændende historie. Good Morning Hotel Lund. Hotellet tilbyder

Sydholland - Valkenburg

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2012 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Aalborg Airport Hotel

Best Western Nordic Hotel Lübecker Hof Nyd 4-stjernede omgivelser ved den populære hansestad Lübeck

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Hotel Quedlinburger Hof

Oplev Skagen sammen med

LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over

Unik Penthouselejlighed i Alanya, Cikcilli

Polens prægtige bjerge

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT

På opdagelse i Dansk Vestindien

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Transkript:

STEVNS KLINT > kalklandet.dk KOM TÆT PÅ VORES VERDENS STORE DRAMAER oplevelser i verdensklasse Unesco Designated VERDENSARV World Heritage Site

> kalklandet.dk ET DRAMATISK HØJDEPUNKT 2

> kalklandet.dk PÅ DEN YDERSTE KANT 3

> kalklandet.dk OPLEV NOGLE AF VERDENS STORE HEMMELIGHEDER 4

ET VINDUE TIL VORES VERDENS STORE DRAMAER Når man triller gennem Stevns skønne landskab med sine bølgende marker, gravhøje og små landsbyer med gadekær, er man ikke i tvivl om, at man befinder sig på ét af jordens mest fredelige og idylliske steder. Men lige bag idyllen og de smukke udsigter gemmer sig to af de allerstørste dramaer i vores verdens historie. Begivenheder der ikke bare har påvirket selve den klode vi bor på men også livet, som vi kender det i dag. På Stevns stejle klint mellem lagene af kridt og kalk ses en smal rødgylden stribe. Et fingeraftryk afsat af den asteroide, der for 65 mio. år siden slog ned og udslettede dinosaurerne samt halvdelen af alt liv på jorden. Intet andet sted i verden er beviset så tilgængeligt og tydeligt aftegnet, og intet sted i verden kan man så klart følge jordklodens omtumlede liv gennem aflejringer og fossiler som her. Dette er årsagen til at Stevns Klint nu er verdensarv, og at du som besøgende kan komme helt tæt på denne fascinerende arv. Midt i klinten, begravet dybt i kalken, ligger et unikt bygningsværk, der fortæller om endnu et drama, som kunne have udslettet livet på jorden. Stevnsfort var Natos spydspids i den kolde krig, og det var her nogle af de første bomber ville slå ned, når atomkrigen brød ud. I dag står bygningerne intakte og indbyder til en uhyggeligt realistisk rejse tilbage til en tid, vi har hørt meget om men langt fra kender i dybden. NYD KONTRASTERNE Kontrasten mellem den smukke natur og historiens sus, idyllen og de verdensforandrende dramaer er det, der gør Stevns til en unik attraktion ikke bare i Danmark men i hele verden. Et område der ikke bare byder på masser af unikke oplevelser og ny spændende viden, men som også tilbyder skønne, afslappende omgivelser at fordøje indtrykkene i. Og det bedste er, at det hele ligger lige om hjørnet kun en times kørsel fra København. Ideelt for både dagture, weekendture og en miniferie. Oplev et højdepunkt i verdens historie. Oplev Stevns Klint! 5

KOM HELT TÆT PÅ VERDENS UNDERGANG Stevns klint er som en åben bog, hvor man i kridt og kalk kan læse om jordens fantastiske udvikling gennem millioner af år. Og især ét dramatisk kapitel har trukket forskere og besøgende til fra hele verden. Et ganske tyndt lag af rødligt fiskeler, der anses for det endelige bevis på, at jorden for 65 millioner år siden ramtes af en asteroide, som udslettede dinosaurerne samt halvdelen af alt andet liv på planeten. I modsætning til de øvrige aflejringer, mangler leret fuldstændig tegn på liv og rummer desuden store mængder iridium, som er almindeligt i materiale fra rummet. Der ses spor af dette lag mange steder i verden, men intet sted er det så tydeligt og aflæseligt som her på Stevns Klint, hvor du selv kan komme lige så tæt på som forskerne. EN VERDENSARV TIL OS ALLE Fiskeleret er langt fra den eneste grund til at Stevns Klint er udnævnt til UNESCO verdensarv. Her foran væggen af kridt og kalk kan man levende forestille sig, hvordan verden så ud, da kridthavet for op mod 100 millioner år siden dækkede det meste af Europa - og Stevns blot var havbund. I dette dybe hav levede krokodiller, hajer og gigantiske havøgler, men også et utal af mindre havdyr som søpindsvin, blæksprutter og de små kokkolitter, en slags alger hvis rester udgør selve kridtlaget. Mange enestående fossiler er fundet her. Og selv om du måske ikke skulle finde resterne af en 15 meter lang mosasaur, når du går på opdagelse langs klinten,er der masser af andre spændende fossiler at opdage. 6

MØD KLINTENS SJÆLDNE BEBOERE At stå på toppen af Stevns Klint føles som at stå på kanten af verden, hvor land og hav brydes. Med fantastisk udsigt over Øresund og det nærmest azurblå vand langs den kalkrige kyst. Tag trappen ned til stranden, nyd synet af den stejle, 41 meter høje klint med al sin historiefortælling og led efter rav og små fossiler langs vandkanten. Og hvorfor ikke bagefter gå en tur ad Trampestien, der snor sig hele 22 kilometer langs klintekanten med smukke udsigter over bugter og vige. Uanset hvad du vælger vil du være omgivet af enestående natur med mange usædvanlige dyr og planter. Alene fuglene er et kapitel for sig med Danmarks største forekomst af rovfugle, heriblandt vandrefalken, der yngler på klinten. Du kan bl.a. møde markfirben og et væld af smukke sommerfugle, og under jorden findes den sjældne grotteedderkop,der er rig flora på grund af den kalkholdige jord og du kan finde sjældne planter som gyvelkvæleren. BESØG KIRKEN VED VERDENS ENDE Et absolut must er at besøge Højerup kirke, som i sig selv udgør et lille drama midt i det store. Da kirken blev opført omkring 1250 lå den et par hundrede meter inde i landet. Men havet åd sig langsomt ind på den skrøbelige kyst og dermed kirken. I 1910 turde man ikke bruge kirken mere men håbede at der var en sandhed i det lokale sagn om, at kirken hver juleaften ville hoppe et hanefjed ind mod land i sikkerhed. Det holdt desværre ikke, for den 16. marts 1928 skred endnu et stykke klint, og hele koret forsvandt i dybet. I dag er kirken stabiliseret og knejser stolt på den yderste klintekant som endnu et vidnesbyrd om dramaet midt i idyllen. Det forsvundne kor er erstattet af en udsigtsterrasse med fantastisk udsyn over klint og hav. En stor attraktion du ikke må snyde dig selv for. 7

TRÆD IND I DEN KOLDE KRIGS YDERSTE FORPOST På Stevnsfort møder du et andet drama, der nemt kunne have ændret livet for altid her på jorden. Nemlig den altudslettende atomkrig, der lå som en konstant trussel under den kolde krig. Med en strategisk vigtig beliggenhed kun 90 kilometer fra Warzawapagtens grænse ville Stevns udgøre den absolutte frontlinje i en eventuel kamp. Derfor opførte man Stevnsfort i starten af 50 erne. Dels for at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund og hindre Warszawapagtens flåde i at få adgang til verdenshavene. Dels for at beskytte København mod luftangreb. Fortet blev løbende moderniseret og var i funktion under hele den kolde krig. Efter murens fald og Warszawapagtlandenes nyvundne frihed mistede Stevnsfort sin funktion og blev nedlagt. Men i år 2008 genåbnede det som Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Og derfor kan du den dag i dag træde direkte ind i et af verdenshistoriens store dramaer og gysende genopleve den frygt og meget reelle trussel, der igennem fire årtier var en lyslevende del af virkeligheden ikke bare for Stevns beboere men for hele den vestlige verden. Stevnsfort er fredet som et nationalt monument over Danmarks og danskernes forsvar i den kolde krig - en del af vores historie, som mange kan huske men meget få kender. 8

EN TUR NED I DET HEMMELIGSTE DANMARK Det er en helt usædvanlig oplevelse at bevæge sig ind i et af Danmarks mest isolerede og hemmelige militære byggerier. Stevnfortet er sprængt ind i den hårde kalk, for at opnå den størst mulige beskyttelse selv under atomangreb. Vejen ind i fortets hjerte går forbi hovedvagten, gennem de tunge panserdøre og derefter 18 m ned i undergrunden. Her begynder et sindrigt netværk af lange gange på i alt 1,6 km, og det er nu, du for alvor er glad for at have følgeskab af en dygtig guide, der kender hver en krog af fortet og hver en historisk detalje. Langs gangene er sprængt 46 nicher, hvor der er opført små huse i armeret beton til de mange funktioner. Der er operationsrum, teknikrum, kontorer, indkvartering og meget mere. Indretningen er for en stor del intakt, så du f.eks. kan se de oprindelige telexmaskiner med kryptering, så man kunne kommunikere sikkert uden internet. Radioerne til at kalde fly og skibe samt de store digitale skærme, som kunne modtage radarbilleder fra en hvilken som helst radar, der var tilsluttet NATOs netværk, kan du også opleve på stedet. Man går rundt med en følelse af at alt er frosset i tiden at historien er indkapslet, som i kalklagene selv. Og når man stiger op i de 2 pansertårne kommer virkeligheden om muligt endnu tættere på. Herfra kunne de 4 kanoner dække hele Øresund samt de to mulige landgangsstrande ved Faxe Bugt og Køge Bugt. 9

OPLEV NÅR STEVNS GÅR PÅ VINGERNE Stevns byder på endnu et formidabelt skue, når tusinder af rovfugle er på vingerne over klinten. En begivenhed der trækker hundredvis af ornitologer og andre fugleinteresserede til fra både Danmark og udlandet. Med sin hvide kalkvæg er Stevns Klint et vigtigt pejlemærke, når millioner af fugle hvert efterår letter fra Sverige for at drage sydpå. Her kan de orientere sig og måske lige tage et snackstop inden turen går videre mod varmere himmelstrøg. På et tidspunkt observeredes over 9000 rovfugle på blot én dag, og det er Danmarksrekord. Alene af spurvehøge blev der talt 4.180 i løbet af en enkelt dag. Man kan næsten kalde det Sort sol med bid. Men også foråret er en travl tid. Med 30 arter af rovfugle på vingerne er der nok at se på, så tag kikkerten med og se, om du kan få øje på musvåge, spurvehøg, hvepsevåge, rød glente, fjeldvåge og mange flere. Havørnen med sit vingefang på 2.5 meter skulle du nok kunne se med det blotte øje. 10

MØD IDYLLEN BAG DRAMAET Med verdenshistoriens store begivenheder på nethinden og masser af ny viden i hovedet kan man godt have brug for at geare helt ned og bare nyde et af Danmarks smukkeste og mest idylliske områder. Stevns byder på vandreture, cykelture og hyggelige bilture med sine marker, enge, skove og søer. Du passerer smukke gårde, store godser og små landsbyer hvor både indbyggerne og ænderne i det lokale gadekær tager livet helt afslappet. Der er parker at gå tur i og flere skønne strande at sole sig på og bade fra. Besøg også Stevns fyr og nyd udsigten og stilheden, find et godt fiskested og fang aftensmaden, tag spændende billeder i et kridtbrud og nyd frokosten på et af de hyggelige traktørsteder. Og få ikke mindst en sludder med de lokale Stevnsboere, som ofte har gode tips til oplevelser i området. 11

SÆT TÆNDERNE I STEVNS Ingen miniferie er komplet uden lækker mad og lokale råvarer. Og her er Stevns på alle måder et besøg værd. På din tur rundt kan du ikke undgå at passere hyggelige markeder med lokale specialiteter og små gårdbutikker med frugt og grønt af en helt særlig kvalitet, som kun dyrkes i det stevnske landskab. Du vil uvilkårligt gøre holdt ved en af de små restauranter eller traditionelle traktørsteder, som forstår at hygge om gæsterne og tilberede de lokale råvarer til perfektion. Og på et tidspunkt må det selvfølgelig også være tid til at smage den populære lokalt bryggede øl. Gå endelig ikke glip af de friskfangede fisk fra Rødvig Havn, klintens skønne havneby. Og når du alligevel er der, så gå en tur langs havnen med lystsejlere og fiskerbåde. Se den gamle hvide flinteovn, der er byens vartegn og saml eventuelt yderligere appetit med en gåtur på Trampestien til Højerup Kirke. Du vil tage hjem mæt af både indtryk og af rigtig god mad. 12

OPLEVELSER I VERDENSKLASSE Der er masser af muligheder for at opleve Stevns vidunderlige charme på en 1-dagstur eller en miniferie i denne hyggelige og let tilgængelige del af Danmark. Kun 1 times kørsel fra København. Vi tilbyder færdigpakkede ture, hvor alle oplevelser står klar - med dygtige, uddannede guider til at fortælle alle de spændende historier, så du får størst muligt udbytte af det, du ser. Du vil få masser af ny viden, masser af muligheder for at slappe af og genoplade batterierne og ikke mindst masser at tale om på turen og fortælle om når du beriget kommer hjem. Du skal blot selv stå for transporten og så har du naturligvis mulighed for at selv at lægge yderligere oplevelser til undervejs. HELE HISTORIEN ER SAMLET PÅ STEVNS MUSEUM Det bedste udgangspunkt for dine oplevelser er Stevns Museum. Her bliver du levende og interessant introduceret til Stevns Klints unikke geologi og hvordan mennesket har levet med og af klinten gennem århundreder. Det er også her den guidede tur til klinten starter. Stevns Museum ligger centralt med kun en ganske kort gåtur til Stevns Klint, den berømte Højerup kirke og det klassiske traktørsted Højeruplund, så det er et perfekt sted at begynde dit besøg. 13

VERDENSARV Unesco Designated World Heritage Site VERDENSKLASSE OPLEVELSER LANGS VERDENSARV STEVNS KLINT Priser på testpakker fra kr. 399,- per person To dagsudflugter med håndplukkede oplevelser GÅ EN TUR - MILLIONER AF ÅR TILBAGE I TIDEN Stevns Klint gemmer på et af de mest dramatiske kapitler af jordens historie. I den stejle klintevæg finder du ikke bare løsning på gåden om, hvorfor dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, du kan også se, hvordan kridthavet og dets mangfoldige liv formede fundamentet for vores verden. Alt sammen fra 1. række og på nærmeste hold - midt i den storslåede natur, der omgiver Stevns Klint. Følg den indsigtsfulde guide og lyt til fortidens fortællinger mens I oplever klinten, udsigten og området omkring Højerup med den berømte kirke yderst på klintekanten. Så fornemmer I tydeligt, hvorfor Stevns Klint i 2014 blev verdensarv. BESØG EN KLIPPEFÆSTNING MED TOPHEMMELIG FORTID Dybt i den hårde kalk ved Stevns Klint gemmer sig en hemmelig brik i det uhyggelige spil om øst og vest, der blev kendt som den kolde krig. Stevns lå mildt sagt i skudlinjen som den yderste forpost mod Warzawapagten i Østersøen. Derfor opførtes i al hemmelighed Stevnsfortet. En højteknologisk fæstning, som var bemandet og klar til krig døgnet rundt i de mere end 4 årtier, konflikten varede. I dag er fortet blevet til Koldkrigsmuseum Stevnsfort, og en rejse ned i undergrunden til dette drama i vores nyere historie er et must for alle, der levede under den kolde krig eller gerne vil fortælle historien videre til næste generation. VÆRD AT BEVARE På turen besøger I et af Danmarks få tilbageværende traktørsteder. Traktørstedet Højeruplund sætter en ære i at tilberede hjemmelavede retter af lokale råvarer med udgangspunkt i rige danske madtraditioner. Alt sammen i hyggelige og naturskønne rammer lige ud til verdensarv Stevns Klint. Mere idyllisk kan det ikke blive. I et markedsføringssamarbejde med OPLEVELSER OG GUIDER I VERDENSKLASSE Turene skal ikke bare være fulde af oplevelser og spændende viden. De skal også være hyggelige. Derfor starter vi på henholdsvis Rødvig Kro & Badehotel og konference & hotel Klintens Café. Begge steder med udsigt til Østersøen og Stevns Klint. På vores vej rundt i verdensarven bliver vi beriget af kyndige guider, der levende fortæller om området og dets hemmeligheder. 14

ET HØJDEPUNKT I VERDENS HISTORIE Når man triller gennem Stevns skønne landskab med sine bølgende marker, gravhøje og små landsbyer, er man ikke i tvivl om, at man befinder sig på ét af jordens mest fredelige og idylliske steder. Men lige bag idyllen og de smukke udsigter gemmer sig to af de allerstørste dramaer i vores verdens historie. Begivenheder, der ikke bare har påvirket selve den klode, vi bor på, men også livet, som vi kender det i dag. Her i verdensarv Stevns Klint findes de tydelige spor af den asteroide der for 65 mio. års siden udslettede dinosaurerne og halvdelen af alt liv på jorden. Og lige i nærheden findes de uhyggelige spor af den kolde krig, der nemt kunne have udslettet det meste af jordens liv endnu engang, nemlig Stevnsfortet, som var NATOs yderste forpost da truslen om atomkrig var størst. Kontrasten mellem idyllen og de verdensforandrende dramaer er det, der gør Stevns til en unik attraktion ikke bare i Danmark men i hele verden. Et område, der ikke bare byder på masser af unikke oplevelser og ny spændende viden, men som også tilbyder skønne, afslappende omgivelser at fordøje indtrykkene i. Og det bedste er, at det hele ligger lige om hjørnet kun en times kørsel fra København. Ideelt for både dagture, weekendture og en miniferie. PRAKTISKE OPLYSNINGER TESTSÆSON 2015 STEVNS KLINT - HØJERUP STEVNS MUSEUM Udflugterne gennemføres hver lørdag i perioden fra og med lørdag den 5. september til og med lørdag den 10. oktober 2015. Samt alle dage i efterårsferien fra mandag den 12. oktober til søndag den 18. oktober 2015. Udflugterne er for individuelt rejsende og grupper. UDFLUGT 1 kan gennemføres uden eget transportmiddel, hvorfor det er muligt at ankomme med tog lige til døren hos Rødvig Kro & Badehotel. HUSK vandreskoene. Det er nemt at komme til Stevns. Tag linje E-toget til Køge og fortsæt med Lokalbane 210 til Rødvig. Oplevelserne starter et stenkast fra stationen. UDFLUGT 2 kan kun gennemføres med eget transportmiddel, som bil eller cykel. Det er let at parkere ved konference & hotel Klinten. Priserne inkluderer de anførte oplevelser og måltider. Drikkevarer tilkøbes. Tilmelding på tlf. (+45) 56 50 28 06 mellem 9-15, museum@oesm.dk eller på www.kalklandet.dk Tilmeldingsfristen er senest fem hverdage før ønsket deltagelse i udflugten. STEVNS KLINT15

Priser på testpakker fra kr. 499,- per person Verdensklasse oplevelser langs Verdensarv Stevns Klint EN RASK TRAVETUR LANGS KLINTEN OG TÆT PÅ HEMMELIGHEDERNE UNDER JORDEN PROGRAM FOR DAGSUDFLUGT 1 09.00 Formiddagskaffe med brød på Rødvig Kro & Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig. Badehotellet er nabo til togstationen. 10.00 Verdensarv guidet vandretur (knap 7 km) langs Stevns Klint fra Rødvig til Højerup. Guiden henter os på badehotellet. Vi besøger også den gamle kirke og Stevns Museum i Højerup. I får en vand- og frugtpakke med på den friske gåtur. 13.30 Frokost på Traktørstedet Højeruplund Herlig buffet med hjemmelavede lækkerier venter på jer. Tid til at nyde udsigten og omgivelserne. Drikkevarer tilkøbes. 14.30 Lille bustur til Koldkrigsmuseum Stevnsfort 14.45 Mødetid for rundvisning på Koldkrigsmuseum Stevnsfort klokken 15.00-16.30 17.00 Gåtur tilbage til Rødvig Kro & Badehotel, som også har god plads til parkering. På gensyn til toppen af verdensklasse oplevelser langs verdensarv Stevns Klint. HVIS I ORKER MERE Fra 18.00: 2 retters middag i den hyggelige restaurant på Rødvig Kro & Badehotel. Særpris når I har deltaget i udflugtspakken: Kr. 258,- per person. Drikkevarer tilkøbes. Eller 2 retters thaimiddag hos Aqua Marina lige ned til lystbådehavnen på Havnepladsen 2, 4673 Rødvig. Speciel pris når I har deltaget i udflugtspakken: Kr. 149,- per person. Drikkevarer tilkøbes. Café Marina, Havnepladsen 3, tilbyder en øl + snaps og 2 stykker smørrebrød til kr. 110,- ALTERNATIVT Besøg Gårdbutikken Engvang Frugt, Varpelevvej 2, 4671 Strøby på vejen hjem og køb lækkerier som frugt, bær og grønt samt lokale syltede produkter. ALTERNATIVT Besøg den italienske Café og gourmet take away Smeralda, Vallø Strandpark, Kystvejen 1 i Strøby Egede på vej hjem. Du får 10 % rabat på maden, hvis du har deltaget i dagens udflugt. ALTERNATIVT Besøg den meget charmerende og hyggelige Café Algade, Algade 5, 4660 Store Heddinge, som for 3. gang er med i Den Danske Spiseguide. Der serveres god og gratis kaffe efter maden. 16

Priser på testpakker fra kr. 399,- per person Verdensklasse oplevelser langs Verdensarv Stevns Klint OPLEV HEMMELIGHEDERNE OVER OG UNDER JORDEN, MØD KUNSTNERNE PÅ DEN GAMLE SLÆGTSGÅRD PROGRAM FOR DAGSUDFLUGT 2 09.30 Formiddagskaffe med brød hos konference & hotel Klinten, Søndervej 8, 4673 Rødvig 10.30 Afgang i egen bil mod Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig 10.45 Mødetid for rundvisning på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Rundvisningens længde er ca. 3 km. 12.40 Afgang fra Stevnsfort mod Stevns Museum, Højerup Bygade 38 i Højerup, 4660 Store Heddinge 13.00 En guidet tur i verdensarv Stevns Klint og den gamle kirke i Højerup 14.00 Frokost på Traktørstedet Højeruplund. Herlig buffet med hjemmelavede lækkerier venter på jer. Tid til at nyde udsigten og omgivelserne. Drikkevarer tilkøbes. HVIS I ORKER MERE På vej hjem besøg den italienske Café og gourmet take away Smeralda, Vallø Strandpark, Kystvejen 1 i Strøby Egede eller på denne adresse: Karlslunde Strandvej 48, 2960 Karlslunde. Du får 10 % rabat på maden, hvis du har deltaget i dagens udflugt. 15.00 Afgang til Kratgården Kunsthåndværk, Kratvej 12, St. Tårnby ved Ranes Banke, 4652 Hårlev. Du vil nyde den storslåede udsigt, mens du hører historierne om gravhøjen Ranes Banke og den gamle slægtsgård Kratgården. 16.00 Eftermiddagskaffe og hjemmebagt kringle serveres på slægtsgården, som beboes af den syvende generation. På gensyn til toppen af verdensklasse oplevelser langs verdensarv Stevns Klint. 17

I ET MARKEDSFØRINGSSAMARBEJDE MED Kun en time fra København Nemt at komme omkring Drama og idyl i ét fantastisk område Natur, kultur og god mad Oplev noget unikt og få ny viden Du kan sagtens besøge os uden at booke (dog ikke på Fortet, hvor der skal reserveres billetter til de guidede ture) Prøv en færdig tur med masser af indhold, egen transport og med en guide > kalklandet.dk UDVIKLET FOR OG I SAMARBEJDE MED ØSTSJÆLLANDS MUSEUM & STEVNS TURISTFORENING