Kontakt: Flemming Paulsen e-post: boa@envogroup.dk Direkte tlf.nr.: 73 76 77 86 E-mail: fjp@aabenraa.dk MILJØGODKENDELSE

Kultur, Miljø & Erhverv UDKAST, 10. april 2014 Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Envo Biogas Aabenraa A/S Tlf. : 73 76 76 76 c/o Envo Group A/S Vestvejen 170, 1. sal 6200 Aabenraa Dato: xx. december 2014 Sagsnr.: 13/31561 Kontakt: Flemming Paulsen e-post: boa@envogroup.dk Direkte tlf.nr.: 73 76 77 86 E-mail: fjp@aabenraa.dk MILJØGODKENDELSE Miljøgodkendelse i henhold til 33 i lov om miljøbeskyttelse af etablering og drift af biogasanlæg. Envo Biogas Aabenraa A/S, Kliplev, 6200 Aabenraa CVR: 35515135 Matrikel nr. xxx, Kliplev, Kliplev Flemming Paulsen Elektronisk kopi, godkendelsen er sendt underskrevet til Envo Biogas Aabenraa A/S

Side 2 af 28 Resumé Envo Biogas Aabenraa A/S har søgt om miljøgodkendelse af et biogasanlæg, der nyopføres på matrikel nr. xxx Kliplev Ejerlav, Kliplev Sogn, beliggende på adressen xxxx, Kliplev, 6200 Aabenraa. Anlægget har et aktivt volumen på ca. 53.000 m 3 fordelt på 8 rådnetanke. Biomassen vil blive transporteret med lastbil til biogasanlægget. Husdyrgødning leveres fra 100-120 landbrug i området omkring Aabenraa. Anden biomasse som eksempelvis majsafgrøder leveres ligeledes med lastbil. Gassen dannes ved udrådning af organisk materiale, uden adgang for ilt (anaerob udrådning). Den producerede biogas opgraderes til et metan indhold på over 97 %. Derefter afsættes gassen som såkaldt naturgas til naturgas-fordelingsnettet. Omkring 6,7 % af den biogas, der produceres, vil blive brugt af anlægget selv enten til opvarmning og/eller gå tabt i opgraderingen af biogassen. Samlet vil der blive en nettoproduktion på ca. 69 mio. m 3 biogas svarende til ca. 38 mio. m 3 naturgas ækvivalenter, som afsættes til naturgasforsyningsnettet. Følgende listepunkter er relevante for Envo Biogas Aabenraa A/S: Hovedaktivitet 5.3. b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Biaktiviteter Bilag 1 5.3. a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand 1) : ii) Fysisk-kemisk behandling. Bilag 2 G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Bilag 2 J 201 Virksomheder, der er omfattet af 4 (kolonne 2- virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, og som ikke i forvejen er omfattet af et andet listepunkt i bilag 1 eller bilag 2. Området, hvor biogasanlægget placeres, er kommuneplanområde 3.3.020.E, Hjerneshøjvej, Erhvervsområde (kommuneplantillæg 3.3.021.E er under udarbejdelse). For området gælder lokalplan LP 055. Lokalplan LP 072, der på få områder ændrer lokalplan LP 055, er under udarbejdelse. I godkendelsen benævnes biogasanlægget både som anlægget og som virksomheden. Indholdsfortegnelse: Del 1 Del 2 Del 3 Sagens lovgrundlag og baggrund side 3 Kommunens afgørelse side 9 Vilkår for afgørelsen side 9 Afgørelsens forudsætninger side 21 Miljøteknisk beskrivelse side 24 Indhentede udtalelser side 24 Kommunens vurdering samt bemærkninger side 25 Bilag side 27 Aktoversigt side 27

Side 3 af 28 DEL 1 Sagens lovgrundlag og baggrund Envo Biogas Aabenraa A/S s aktiviteter som biogasanlæg er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 med senere ændringer om godkendelse af listevirksomhed. Aktiviteten er opført på listen på bilag 1 og på bilag 2 og omfatter følgende tre listepunkter: 5.3. b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. og 5.3. a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand 1) : ii) Fysisk-kemisk behandling. og G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. 5.3.b) er hovedaktiviteten og 5.3.a) og G 202 er biaktiviteter. Listepunkt J 201 bliver kun et reelt listepunkt, hvis anlægget ikke i forvejen er omfattet af et andet listepunkt i bilag 1 eller bilag 2. Anlægget er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Der skal for anlægget i et samarbejde mellem brandberedskabet, arbejdstilsynet, politiet og kommunen udarbejdes et sikkerhedsdokument, grundet i oplagring af en mængde biogas, der overskrider 10 ton. Kommunen er godkendelsesmyndighed samt endvidere tilsynsmyndighed. Denne afgørelse omfatter matrikel nr. xxx, Kliplev, Kliplev. Baggrunden for denne afgørelse er, at Envo Biogas Aabenraa A/S har søgt om miljøgodkendelse af et biogasanlæg, der nyopføres. Tidligere meddelte miljøgodkendelser Der er ikke tidligere meddelt miljøgodkendelse på matrikel nr. xxx Kliplev, Kliplev. Området er en del af et nyetableret erhvervsområde, der tidligere har været anvendt som driftsarealer for landbrug. Retsbeskyttelse og revurdering Retsbeskyttelsesperioden for miljøgodkendelsen, jf. 41a i lov om miljøbeskyttelse, udløber xx. december 2022. Hvis miljøgodkendelsen påklages, udløber den 8 år efter den endelige afgørelse. Godkendelsens vilkår skal med ca. 10 års intervaller revurderes. Forudgående offentlighed, godkendelse af bilag 1-virksomheder I henhold til 17 stk 1 i godkendelsesbekendtgørelsen må godkendelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, i sager om etablering eller væsentlige

Side 4 af 28 ændringer eller udvidelser af bilag 1-virksomheder, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om ansøgningen og udkast til afgørelse. De i bekendtgørelsen krævede oplysninger har været annonceret i uge 45/2013 i Lokalavisen Aabenraa samt på kommunens hjemmeside. Ingen henvendte sig med anmodning om at få tilsendt ansøgning samt udkast til afgørelse. I henhold til 16 skal godkendelsesmyndigheden i sager, der er omfattet af VVM-proceduren, udarbejde et forslag til godkendelse, der offentliggøres sammen med det udkast til VVMredegørelse, der udsendes i offentlig høring. Ved offentliggørelsen skal det oplyses, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Et udkast til godkendelse samt de modtagne dokumenter med ansøgningen er offentliggjort juni 2014 sammen med det udkast til VVM-redegørelse, der blev sendt i høring i 8 uger. Natura 2000 områder I bekendtgørelse nr. 408 af 01/05 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter er i 7 og 8 angivet følgende (kun relevante punkter er medtaget): 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000- område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. 8 Stk. 7. Følgende sager efter miljøbeskyttelsesloven er omfattet af 7: 2) Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 og stk. 2 vedrørende nedgravning i jorden, udledning eller oplægning på jorden, eller afledning til undergrunden af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund samt nedgravede beholdere med sådanne stoffer, produkter og materialer. 6) Godkendelse af virksomheder m.v. efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, 38 og 39. Der er Natura 2000 områder i nærheden af biogasanlægget. I VVM-redegørelsen Envo Biogas Aabenraa, VVM-redegørelse og miljøvurderinger er beskrevet, om og i hvilket omfang anlægget påvirker områderne. De nærmeste områder er Natura 2000-område nr. 95 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark. Den korteste afstand fra anlægget til områderne er ca. 1500 meter, nordøst for anlægget. I VVM-redegørelsen er angivet: Natura 2000-området samt de beskyttede arter bliver ikke påvirket af projektet. Planlægning I Aabenraa Kommunes Kommuneplan 2009 er virksomheden Envo Biogas Aabenraa A/S beliggende i kommuneplanområde 3.3.020.E, Hjerneshøjvej, Erhvervsområde, evt. i område 3.3.021.E (er under udarbejdelse). For området gælder lokalplan LP 055. Lokalplan LP 072, der på få områder ændrer lokalplan LP 055, er under udarbejdelse. I tabel A er angivet området, hvor Envo Biogas Aabenraa A/S bliver beliggende. I tabellen er ligeledes angivet de områder, der er placeret i nærheden af centralen.

Side 5 af 28 Tabel A, med tilhørende kort Anvendelse Bebyggelsens art Området, hvor Envo Biogas Aabenraa A/S er placeret 3.3.021.E Hjerneshøjvej Jordbrugsområde Erhvervsområde Speditions- og transportvirksomhed. Fremstillingsvirksomhed, håndværk, oplagring, reparation, engroshandel og administrationfremstillingsvirksomhed, håndværk, oplagring, reparation, engroshandel og administration. Der kan etableres anlæg/virksomheder i miljøklasse 2 6. Bebyggelsens omfang, grundstørrelse m.v. Bebyggelsesprocent maks. 50. Bygningshøjde maks. 16 m. Der stilles krav til udlæg af grønne områder, udformning af bygninger og til arealernes udformning og anvendelse, bl. a. skiltning, afskærmning af udendørs oplag og at arealer til oplag holdes i ryddelig stand. Områder, der er placeret i nærheden af Envo Biogas Aabenraa A/S 3.3.020.E Hjerneshøjvej Jordbrugsområde Erhvervsområde Speditions- og transportvirksomhed. Fremstillingsvirksomhed, håndværk, oplagring, reparation, engroshandel og administrationfremstillingsvirksomhed, håndværk, oplagring, reparation, engroshandel og administration. Der kan etableres anlæg/virksomheder i miljøklasse 2 6. Bebyggelsesprocent maks. 50. Bygningshøjde maks. 16 m. Der stilles krav til udlæg af grønne områder, udformning af bygninger og til arealernes udformning og anvendelse, bl. a. skiltning, afskærmning af udendørs oplag og at arealer til oplag holdes i ryddelig stand. Plan- og zonestatus Landzone Overføres til byzone ved lokalplanlægning. Gældende lokalplan: xx Landzone Overføres til byzone ved lokalplanlægning. Gældende lokalplan: xx 3.3.019.E Erhverv nord for Bjerndrupvej Erhvervsområde under udbygning Erhvervsområde Speditions- og transportvirksomhed, industri, lager, service, håndværks- og værkstedsvirksomhed, engros-handel. Inden for området kan der etableres et truckcenter med tilhørende servicefunktioner (værksted, benzin/dieselsalg, cafeteria, vareudsalg og lign.) Bebyggelsesprocent maks. 50 Bygningshøjde maks. 16 m Der skal udlægges arealer til og etableres beplantningsbælter samt beplantninger langs området afgrænsning mod det åbne land og langs vejene i området. Vejadgang til området må kun ske fra Bjerndrupvej. Inden for området skal der etableres det nødvendige antal parkeringspladser. Der skal sikres stiforbindelse for "Hærvejsstrøget" fra Hjerneshøjvejs østlige ende til tunnelen under Bjerndrupvej med forbindelse til Kliplev by. Gældende lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 14-14. Byzone 3.3.018.E Kliplev Erhvervspark Delvis udbygget erhvervsområde Erhvervsområde Speditions-, vogmands- og lagervirksomhed, håndværk, lettere industri og værksteder samt forretnings- og servicevirksomhed og speditionscenter. Bebyggelsesprocent maks. 50 Bygningshøjde maks. 12 m Der udlægges arealer til og etableres beplantningsbælter samt beplantninger langs vejene Gældende lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 14-08. Byzone

Side 6 af 28 i området. Der indarbejdes samlede planer for beplantning og skiltning. 3.3.017.E Erhverv ved Vestermarksvej Udbygget erhvervsområde Erhvervsområde Industri og større virksomheder, lagerog vognmandsvirksomhed og lign. som kan give anledning til væsentlige støjgener og som derfør bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme arealer. Der må ikke placeres bebyggelse til kontorer og lign. eller boliger ud over den til de enkelte virksomheder hørende administration m.v. Der må ikke opføres nye boliger. Eksisterende boliger må kun anvendes til portnerbolig eller lign. i forbindelse med den enkelte virksomhed. Bebyggelsesprocent maks. 50 Bygningshøjde maks. 12 m Der skal sikres fri passage for Hærvejsruten gennem området. Gældende lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 14-13. Byzone Det åbne land, Syd Ikke planlagt, landzone 3.3.016.E 3.3.005.B 3.3.006.B 3.3.002.C 3.3.003.M 3.3.001.C Erhverv ved Hyrdesøvej, Erhvervsområde Kirkegårdsvej, Boligområde Elmevej, syd for Bjerndrupvej, Boligområde Butiksområde ved Kliplev Nygade, Centerområde Kliplev Midt, Blandet bolig og erhverv Kliplev Bymidte, Centerområde

Side 7 af 28 Områder med drikkevandsinteresser Kommunens areal er opdelt i to områder med forskellige drikkevandsinteresser. Vest for Aabenraa by er udlagt et større område med særlige drikkevandsinteresser. Området strækker sig fra Jels mod syd til Aabenraa, hvor området bøjer mod øst og slutter ved Dybbøl. Området har en bredde på 10-20 km. Umiddelbart vest for Padborg er udlagt et mindre område med særlige drikkevandsinteresser. Området går fra motorvejstraceet til omtrenligt Eggebæk Plantage, mod nord slutter området, hvor Bommerlund Plantage slutter. I et område med særlige drikkevandsinteresser gøres der en særlig indsats til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning. Der er også udlagt områder med drikkevandsinteresser. Virksomheden Envo Biogas Aabenraa A/S er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. I bekendtgørelse nr. 1265 af 16. oktober 2013 om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer er angivet følgende: 1. Bekendtgørelsen udpeger drikkevandsressourcer og fastsætter regler for administrationen heraf. Bekendtgørelsen udpeger følgende områder: 1) områder med særlige drikkevandsinteresser, 2) områder med drikkevandsinteresser, 3) de delområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme over for, og 4) delområder inden for områder, jf. nr. 3, hvor der på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, er nødvendigt med en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Endvidere er angivet følgende specielt for et område med særlige drikkevandsinteresser: 3. Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Stk. 2. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f. eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Det er kommunens vurdering, at driften af biogasanlægget kan indebære en risiko for forurening af grundvandet. Standardvilkårene for virksomhedens listepunkter indeholder vilkår for Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, og disse vilkår meddeles i miljøgodkendelsen. VVM-reglerne Etablering og drift af et biogasanlæg er omfattet af VVM-reglerne som angivet i bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, da virksomhedens aktiviteter er opført på bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 10 eller bilag 2 pkt. 12b. Grontmij har den 23. september 2013 på vegne af bygherren meddelt følgende til Aabenraa Kommune:

Side 8 af 28 Biogasanlæg betragtes i relation til VVM-reglerne som "et anlæg til bortskaffelse af affald". Etableringen af et biogasanlæg er omfattet af VVM-reglerne og opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 10 eller bilag 2 pkt. 12b. Det betyder, at etableringen af et biogasanlæg er anmeldelsespligtigt i henhold til VVM-reglerne samt omfattet af screeningspligten. Biogas Kliplev er også omfattet af Miljøministeriets risikobekendtgørelse, som kolonne II virksomhed, anlæg med oplag af mere end 10 tons biogas, da biogas klassificeres som yderst let antændelig. Der skal udarbejdes et risikodokument for virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens kolonne II, der skal identificere mulige større uheld og træffe de fornødne foranstaltninger til imødegåelse heraf. Biogas Kliplev er endvidere også omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Biogasanlæg er her omfattet af bekendtgørelsens listepunkt 5.3B: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag. Vedlagte oversigtskort viser projektets placering i Aabenraa Kommune. Gassen der produceres på anlægget forventes afsat til DONG`s naturgasnet. I forbindelse med Biogas Tønder har der været diskussioner om Naturstyrelsen evt. var rette VVM-myndighed. Der er sidenhen truffet afgørelse om, at det er de ikke, men at det er Kommunen der er rette myndighed. Vi har desværre ikke selv kopi af de endelige dokumenter/afgørelser, der viser dette, men hvis I tager kontakt til Tønder Kommune v. Bjarne Lanng, vil han kunne informere yderligere om forløbet med NST samt afgørelsen. Med hensyn til afgørelse af VVM-pligt kan vi oplyse, at det kun er virksomheder der enten er listet som VVM-pligtige (i VVM-bekendtgørelsen bilag 1) eller virksomheder der er kolonne III der direkte er omfattet af VVM pligt. Kolonne II virksomheder er bilag 2 og skal derfor screenes for VVM pligt. Biogasanlæg anses som havende væsentlig indflydelse på miljøet og er derfor indirekte omfattet gennem bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen, pkt. 12b. Anlæg mindre end Biogas Kliplev har været vurderet at være VVM-pligtige, hvilket vi derfor også formoder Biogas Kliplev er. Der er derfor samtidig med denne afgørelse, meddelt i henhold til lov om miljøbeskyttelse, udarbejdet en VVM-redegørelse og miljøvurdering, i henhold til lov om planlægning.

Side 9 af 28 DEL 2 Kommunens afgørelse Godkendelsen omfatter kun de miljømæssige forhold, som defineret i o o o o o lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 16. juni 2010 med senere ændringer om miljøbeskyttelse, kapitel 5, bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 med senere ændringer om godkendelse af listevirksomhed bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (Biproduktforordningen). Aabenraa Kommune meddeler miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 til etablering og drift af Envo Biogas Aabenraa A/S med udrådningstanke for behandling af bl. a. gødningsprodukter fra landbrug og deraf følgende dannelse af et produkt svarende til naturgas på følgende vilkår: Vilkår for afgørelsen Generelt 1. Denne godkendelse meddeles under forudsætning af, at virksomheden Envo Biogas Aabenraa A/S er indrettet i overensstemmelse med beskrivelserne i ansøgningerne. Uheld eller andre uregelmæssigheder med mindre men dog væsentlig miljømæssig betydning, eksempelvis øget lugtudsendelse eller øget støjudsendelse, skal oplyses til tilsynsmyndigheden Aabenraa Kommune, helst pr. e-post til: miljoe@aabenraa.dk. Uheld eller andre uregelmæssigheder med større miljømæssig betydning skal oplyses omgående til myndigheder og beredskab ved opkald til telefon nr. 112, hvorved kommunens miljøvagt også bliver underrettet. Listepunktet (biaktivitet): 5.3. a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand 1) : ii) Fysisk-kemisk behandling. må alene udnyttes på biogasanlægget som supplement til de biologiske behandlinger, der udføres i henhold til listepunkt 5.3. b) i) Biologisk behandling, eksempelvis oplukning med lud eller med læsket kalk inden biologisk behandling af biomasse. Standardvilkårene for listepunktet for hovedaktiviteten samt for listepunkt G 202 er derfor tilstrækkelige til at regulere anlægget miljømæssigt. Basistilstandsrapport I 14 stk 1 og i 15 stk 1 i godkendelsesbekendtgørelsen er bl. a. anført følgende: 14. stk 1 De bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens 33, eller revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens 41 a eller 41 b. 15. stk 1 Når godkendelsesmyndigheden har modtaget en ansøgning om godkendelse af en bilag 1-virksomhed, herunder om godkendelse af en udvidelse eller ændring, træffer myndigheden afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport eller en supplerende basistilstandsrapport i henhold til 14.

Side 10 af 28 Det er kommunens afgørelse, at ENVO Biogas Aabenraa A/S ikke bruger, ikke fremstiller og ikke frigiver relevante farlige stoffer i et sådant omfang, at der for anlægget skal udarbejdes en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport). Støj 2. Virksomheden er beliggende i området 1.4.008.E (angivet i Kommuneplan 2009, Rammer for lokalplanlægningen, se tabel A med tilhørende kort.). Notationer og principper, der anvendes ved beskrivelse og regulering af ekstern støj fra virksomheden er anført i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder. Støj fra intern transport på virksomhedens område medregnes i virksomhedens støjbidrag. Også støj fra køretøjer, der ikke er hjemmehørende på anlægget, medregnes. Støjgrænseværdier i områderne 3.3.021.E, 3.3.020.E, 3.3.019.E, 3.3.018.E og 3.3.017.E (erhvervsområder) Bidraget fra virksomheden bestemt som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må i områderne 3.3.021.E, 3.3.020.E, 3.3.019.E, 3.3.018.E og 3.3.017.E ikke overskride følgende værdier: mandag til fredag kl. 07.00-18.00 60 db(a) lørdag kl. 07.00-14.00 60 db(a) mandag til fredag kl. 18.00-22.00 60 db(a) lørdag kl. 14.00-22.00 60 db(a) søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 60 db(a) alle dage kl. 22.00-07.00 60 db(a) Dog gælder grænseværdierne i virksomhedens eget område 3.3.021.E kun uden for virksomhedens skel. Støjgrænseværdier i Det åbne land, Syd Bidraget fra virksomheden bestemt som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må i det åbne land, ved udendørs opholdsarealer ved boliger, ikke overskride følgende værdier: mandag til fredag kl. 07.00-18.00 55 db(a) lørdag kl. 07.00-14.00 55 db(a) mandag til fredag kl. 18.00-22.00 45 db(a) lørdag kl. 14.00-22.00 45 db(a) søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 45 db(a) alle dage kl. 22.00-07.00 40 db(a) For dagperioden kl. 07.00-18.00 skal grænseværdierne overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. For aftenperioden kl. 18.00-22.00 skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede time. For natperioden kl. 22.00-07.00 skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede halve time. Perioderne benævnes referencetidsrum. Målinger/beregninger til kontrol af, at grænseværdierne er overholdt, skal udføres, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dog kan målinger/beregninger kræves højst en gang årligt. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at målinger/beregninger skal foretages af et firma eller laboratorium, der er akkrediteret, eller af en certificeret person omfattet af Miljøstyrelsens godkendelsesordning "Miljømåling - ekstern støj". Udgifterne afholdes af virksomheden.

Side 11 af 28 Driftstiderne på virksomheden begrænses ikke af miljøgodkendelsen. Virksomheden kan være i drift hele døgnet, alle dage, også weekends og helligdage, blot skal de angivne støjgrænser overholdes de angivne steder på de angivne tidspunkter. Luftforurening Generelt 3. Notationer og principper, der anvendes ved beskrivelse og regulering af emissioner til luft, er anført i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen samt nr. 2/2002 B-værdivejledningen (jf Supplement til B-værdivejledningen 2008, Miljøprojekt nr. 1252, 2008) og nr. 4/1985 Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Ved referencetilstanden normal m 3 forstås: m 3 luft eller røggas ved en temperatur på 0 ºC, ved et tryk på 101,3 kpa og som tør gas. Der er også givet vilkår for luftforurening under standardvilkårene for listepunkterne xxx. Resultaterne af evt. emissionsmålinger angives i mg/normal m 3, evt. ved en angivet iltprocent (% O 2 ). I særlige begrundede tilfælde kan tilsynsmyndigheden kræve, at der udføres målinger/beregninger til kontrol af, at emissionsgrænseværdier og/eller maksimale luftmængder ikke overskrides. Tilsynsmyndigheden skal sammen med kravet fremlægge en begrundelse for kravet. Dog kan målinger/beregninger til kontrol af emissionen i et afkast kræves højst en gang årligt. Målinger til kontrol af, at emissionsgrænseværdier og maksimale luftmængder ikke overskrides, sker ved præstationskontrol. Kontrollen sker over en periode på ca. 3 timer og består af mindst 3 enkeltmålinger/3 prøveudtagninger. En prøveudtagning til forureningsbestemmelse har en varighed på ca. 1 time. Kontrollen udføres under normale driftsforhold. Kontrolperioden er således ca. 3 timer. Er den aktivitet, der skal kontrolleres med en præstationsmåling, ikke af længden minimum ca. 3 timer, kan kontrolperioden begrænses til under ca. 3 timer, dog udføres kontrollen så på den måde, at de 3 prøveudtagninger sker med overlap og ikke nødvendigvis efter hinanden. Kravet til maksimal luftmængde og emissionsgrænseværdi er overholdt, når det aritmetriske gennemsnit af enkeltmålingerne er mindre end eller lig kravværdien. Målemetoder med tilhørende detektionsgrænser skal accepteres af tilsynsmyndigheden. Er der i standardvilkår angivet målemetoder, er tilsynsmyndighedens accept ikke nødvendig. Målingerne/beregningerne skal foretages af et firma eller laboratorium, der er accepteret af tilsynsmyndigheden. Et firma eller laboratorium, der er akkrediteret, kan udføre målingerne uden tilsynsmyndighedens accept. I standardvilkår er også angivet krav til udførelse af målinger, og disse skal altid følges. Udgifterne afholdes af virksomheden. Hvis tilsynsmyndigheden stiller krav herom, skal virksomheden ved emissionsmåling/omlberegning dokumentere, at virksomhedens bidrag til immissionskoncentrationerne af de i standardvilkårene (jf. Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder) angivne forurenende stoffer ikke overskrider de relevante B-værdier, der er anført i vejledning nr. 2/2002 B- værdivejledningen og i Supplement til B-værdivejledningen 2008.

Side 12 af 28 Dog kan målinger/beregninger til kontrol af virksomhedens bidrag til immissionskoncentrationen kræves højst en gang årligt. Fastlæggelse af skorstenshøjder er sket ved en OML-beregning, hvor forudsætningen har været emission af lugtstoffer, NOx, H 2 S og SO 2. Lugtstoffer 4. Driften af virksomheden må ikke medføre generende lugt uden for virksomhedens område. Tilsynsmyndigheden afgør, om virksomheden giver anledning til generende lugt i omgivelserne. Lugtudsendelsen betragtes som generende, hvis følgende grænseværdi for virksomhedens bidrag til lugtimmissionen i omgivelserne er overskredet: 5 lugtenheder pr. m 3 (LE/m 3 ) i områderne: 3.3.021.E, 3.3.020.E, 3.3.019.E, 3.3.018.E, 3.3.017.E og 3.3.016.E (alle i erhvervsområder), dog kun uden for egne skel. 5 lugtenheder pr. m 3 (LE/m 3 ) i områderne: 3.3.005.B, 3.3.006.B, 3.3.001.C, 3.3.002.C og 3.3.003.M (boligområder og centerområder). 5 lugtenheder pr. m 3 (LE/m 3 ) i området: det åbne land, Syd. (Der henvises til tabel A i afsnittet DEL 1, Planlægning.) Værdien beregnes som en 99% fraktil over en midlingstid på 1 minut. At der skal anvendes en midlingstid på 1 minut betyder, at kildestyrken af lugt skal korrigeres med faktoren 7,8 før indsættelse i OML-modellen. Kan lugtkilder ikke umiddelbart identificeres og generende lugtudsendelse standses eller begrænses, kan tilsynsmyndigheden forlange, at virksomheden lader gennemføre en kortlægning af årsagen til lugtgenerne, herunder eventuelt lader gennemføre målinger af lugtemissionen fra afkast med tilhørende immissionsberegninger, og at virksomheden dernæst gennemfører yderligere lugtbegrænsende foranstaltninger, såfremt målinger/beregninger dokumenterer behov herfor. Stilles der krav om lugtkortlægning/spredningsberegninger, beskriver tilsynsmyndigheden samtidig, hvorledes og af hvem målinger/beregninger kan udføres. Kortlægning af lugtemission, herunder målinger i afkast og tilhørende beregninger, kan højst kræves udført én gang årligt. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Luftafkast 7. Virksomheden har de i tabel B angivne luftafkast. Tabel B, luftafkast Kilde Stof Afkast- Højde Indre diameter Ydre diameter Luftmængde Gas temp. B-værdi Beregnet Immissions- Koncentrationsbidrag Luftrensning Afkast fra lugtrensning RTO fra gasopgradering meter meter Lugt 64 1,6 1,9 SO 2 30 0,6 0,8 Gaskedel NO X 20* (25) 0,5 0,7 Gasflare SO 2 35 3,0 3,0 Gasflare H 2 S 45 3,0 3,0 normal m 3 /time o C? 20 5 LE/m 4,97 LE/m? 80 250 µg/m 111 µg/m? 80 125 µg/m 36 µg/m? 500 250 µg/m 69 µg/m? 500 1 µg/m 0,68 µg/m 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 Biofilter ingen ingen ingen ingen Der henvises til vilkår S23 og til vilkår SK4.

Side 13 af 28 Affald 8. Affald skal bortskaffes i henhold til Aabenraa Kommunes anvisninger, se regulativ for erhvervsaffald på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk. Anvisning på bortskaffelse af affaldstyper, der ikke er angivet i regulativet, kan fås ved henvendelse til miljoe@aabenraa.dk.

Side 14 af 28 Standardvilkår for aktiviteter under listepunkt 5.3.b) og under listepunkt G 202 I nummereringen af standardvilkår under listepunkt 5.3.b) er foran alle numre tilføjet bogstavet S og SK for listepunkt G 202. Nummereringen fra standardvilkårene er således bibeholdt. Tekst anført i kantede parenteser [xxxx] er ikke en del af vilkårene, men er bibeholdt fra standardvilkårene for at tydeliggøre teksten. I standardvilkårene er nævnt forhold, der p. t. ikke er relevante for driften af anlæggene. Kravene til disse driftsforhold er ikke fjernet fra vilkårene. Dette giver ingen vanskeligheder for driftsherren, da det er åbenlyst, at de p. t. ikke er aktuelle. Der kan senere opstå situationer, hvor tilsynsmyndigheden kan acceptere driftsændringer, hvis vilkår er dækkende for disse driftsændringer. I henhold til 22 i bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 med senere ændringer om godkendelse af listevirksomhed skal miljøgodkendelsen fastsætte emissionsgrænseværdier, maksimal luftmængde og afkasthøjde for hvert afkast, hvor der udledes forurenende stoffer til luften. Standardvilkårene er derfor suppleret med et vilkår for maksimal luftmængde. Ved biomasse forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk eller andet affald med et væsentligt organisk indhold, der påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller som er blevet udrådnet på anlægget. 25.4. Standardvilkår for biogasanlægget, listepunkt 5.3.b) Generelt S1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. S2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift S3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. S4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse,eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at specifikke typer ikke-pumpbarbiomasse må modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke vurderes at give anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende.] S5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske afsugning af fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende].

Side 15 af 28 S6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer.] S7. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. S8. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende.] S9. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. S10. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. S11. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. [Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende.] S12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. S13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne]. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. S14. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal

Side 16 af 28 kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften]. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid??????? Krav om forrensning af luften??????? S15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. [Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder for biogassen i nødsituationer, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende.] S16. Ved nyetablering skal gaskondensatbrønde være lufttætte og forsynet med vandlås. S17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. S18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. S19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og [nærmeste omboende], inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter, hvem der skal underrettes, eller inden for hvilke områder, der skal ske underretning]. S20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. S21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Luftforurening (ændres, når endeligt design er afklaret) S22. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder for øvrige afkast.] De i følgende tabel angivne luftmængder er maksimale mængder og må ikke overskrides, regnet som timemiddelværdier. De i følgende tabel angivne afkasthøjder må ikke reduceres. De i følgende tabel angivne anlæg til røggasrensning skal være i drift og være vedligeholdte i en sådan grad, at den projekterede renseevne er til stede. Kilde Afkast fra lugtrensning RTO fra gasopgradering Stof Afkasthøjde Indre Diameter Ydre diameter meter meter Lugt 64 1,6 1,9 SO 2 30 0,6 0,8 Luftmængde Temp. B-værdi Beregnet immissionskoncentrations bidrag normal m3/time o C? 20 3 5 LE/m 4,97 LE/m? 80 250 µg/m 111 µg/m Gaskedel NO X 20* (25) 0,5? 80 125 µg/m 36 µg/m 0,7 Gasflare SO 2 35 3,0? 500 3 250 µg/m 69 µg/m 3 3 3 3 3 3 Luftrensning Biofilter ingen ingen ingen

Side 17 af 28 3,0 Gasflare H 2 S 45 3,0 3,0? 500 1 µg/m 0,68 µg/m 3 3 ingen S23. Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3.-8.2.3.8. i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. Affald S24. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. S25. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 32. S26. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand S27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 29. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. S28. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. S29. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. S30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs eller udendørs, jf. vilkår S11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. S31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

Side 18 af 28 Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. S32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 31. S33. [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse kan forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes.] Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. S34. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol S35. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. S36. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. S37. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 27, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. S38. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. S39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og

Side 19 af 28 funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår S15. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 14, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. S40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. S41. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. dog mindst 1 gang årligt. S42. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering] skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår S22, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Driftsjournal S43. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 35. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 36. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel. foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 40. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 41. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Side 20 af 28 12. 4. Standardvilkår for gaskedlen, listepunkt G 202 Vilkårene 1-20 omfatter anlæg, der fyrer med biomasseaffald. Vilkårene 1-7 og 9-20 omfatter anlæg, der fyrer med biogas og forgasningsgas. Generelt SK1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. SK2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift (vilkår SK 4 ændres, når endeligt design er afklaret) SK3. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes målested med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. SK4. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder.] Den i følgende tabel angivne luftmængde er en maksimal mængde og må ikke overskrides, regnet som timemiddelværdi. Den i følgende tabel angivne afkasthøjde må ikke reduceres. Det i følgende tabel angivne anlæg til røggasrensning skal være i drift og være vedligeholdt i en sådan grad, at den projekterede renseevne er til stede. Kilde Stof Afkasthøjde Indre Diameter Ydre diameter Luftmængde Temp. B-værdi Beregnet immissionskoncentrationsbi drag Luftrensning meter meter Gaskedel NO X 20* (25) 0,5 0,7 normal m 3 /time o C µg/m 3 µg/m??? 80 125 36 ingen 3 SK5. Udendørs arealer skal renholdes. SK6. Aflæsning og håndtering af faste biobrændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag, eller hvis virksomheden ligger i landzone.] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning. Luftforurening SK7. De enkelte anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1. Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og det samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt.