Leif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007

Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007

Rapporten kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk eller fås ved henvendelse til: AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade 37 1602 København V Telefon: 43 33 34 00 Fax: 43 33 34 01 E-mail: akf@akf.dk 2009 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowork, Lars Degnbol Forlag: AKF Tryk: Litotryk København A/S ISBN (trykt version): 978-87-7509-885-9 ISBN (elektronisk version): 978-87-7509-886-6 I:\08 SEKRETARIAT\FORLAGET\ESH\BENCHMARKINGANALYSE_V_1999-2007\RAPPORT.DOCX Januar 2009 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF har til formål at gennemføre og formidle samfundsforskning af relevans for det offentlige og især for regioner og kommuner.

Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 AKF, Anvendt KommunalForskning 2009

Forord Denne rapport beskriver resultaterne fra et projekt, hvor hovedformålet har været at opstille en benchmarkingindikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning af kommunernes succes med hensyn til integration af de udlændinge, som er omfattet af integrationsloven. I rapporten bruges betegnelserne udlændinge og indvandrere synonymt; begge begreber dækker både flygtninge og familiesammenførte. Benchmarkinganalysens definition på integrationssucces er, at indvandrere hurtigt kommer i beskæftigelse (eller påbegynder en ordinær uddannelse). Benchmarkingindikatoren tager højde for, at der er væsentlige forskelle i kommunernes vilkår. I analyserne er anvendt registerdata for perioden 1999-2007 for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Et tilhørende arbejdspapir indeholder en grundigere beskrivelse af data, analyser og resultater. Undersøgelsen, der er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser, der ligeledes er dokumenteret i AKF-publikationer. Rapporten er skrevet, så den kan læses uafhængigt af de tidligere benchmarkingrapporter. Et vigtigt overordnet formål med benchmarkinganalyserne er at skabe et bedre grundlag for undersøgelser, der kan afdække årsagerne til, at nogle kommuner ser ud til have større succes med integration end andre. De beregnede benchmarkingindikatorer kan således bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem integrationssucces målt ved benchmarkingindikatoren og forskellige aspekter af kommunernes indsats. Sådanne analyser kan danne grundlag for, at succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner. Eskil Heinesen Januar 2009

Indhold 1 Sammenfatning... 7 2 Indledning... 11 2.1 Baggrund... 11 2.2 Formål... 14 2.3 Rapportens indhold... 15 3 Data... 17 3.1 Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel... 17 3.2 Antallet af forløb og deres varighed... 18 4 Statistisk model og beregnede effekter... 24 4.1 Statistisk model... 24 4.2 Effekter af rammevilkår... 26 4.2.1 Effekter af forklarende variabler på individniveau... 26 4.2.2 Effekter af forklarende variabler for pendlingsområder... 27 4.2.3 Varighedsafhængighed... 28 5 Benchmarkingindikatoren baseret på alle omfattet af integrationsloven... 29 5.1 Gennemsnitlig varighed til beskæftigelse... 31 5.2 Benchmarkingindikatoren... 34 5.3 Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator... 39 6 Benchmarkingindikatoren baseret på ydelsesmodtagere... 44 6.1 Gennemsnitlig varighed til beskæftigelse... 44 6.2 Benchmarkingindikatoren... 47

6.3 Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator... 51 6.4 Sammenligning af resultater... 55 7 Udviklingen i integration for landet som helhed... 59 7.1 Den samlede population... 59 7.1.1 Observeret sandsynlighed for beskæftigelse... 59 7.1.2 Forudsagt sandsynlighed for beskæftigelse... 61 7.1.3 Forskel mellem observeret og forudsagt sandsynlighed for beskæftigelse... 63 7.2 Den afgrænsede population... 69 Litteratur... 72 Summary... 74 Noter... 80

1 Sammenfatning I denne rapport beskrives en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes succes med arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssig integration af indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Datagrundlaget er registerdata fra Danmarks Statistik, Integrationsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen for perioden 1999-2007. Indikatoren baseres på, hvor lang tid der går (varigheden) fra en udlænding har fået opholdstilladelse, til vedkommende er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Hvis den gennemsnitlige varighed er kort i en given kommune, betyder det, at indvandrerne hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder uddannelse. Det kan indikere, at kommunen yder en god integrationsindsats. Omvendt kan en lang gennemsnitlig varighed indikere en mindre god integrationsindsats. Hvis en indvandrer kun kommer i beskæftigelse i nogle få uger, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres varigheden fra opholdstilladelse til påbegyndelse af mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse. Benchmarkingindikatoren beregnes for to forskellige analysepopulationer: 1 Samtlige indvandrere omfattet af integrationsloven 2 De indvandrere, der modtog introduktionsydelse på det tidspunkt, hvor de fik opholdstilladelse. Den sidste gruppe er interessant at analysere for sig, da kommunerne her har et mere omfattende integrationsansvar. Benchmarkingindikatoren tager højde for forskelle i kommunernes rammevilkår, både de enkelte indvandreres karakteristika (herunder køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, civilstand, børn, år for opholdstilladelse, helbred, og forudsætninger for at lære dansk) og lokale arbejdsmarkedsforhold (bl.a. ledig- 7

hedsprocenten i pendlingsoplandet). Dette gøres på baggrund af en statistisk model. Ca. 70% af forskellene mellem kommunerne med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere kommer i beskæftigelse eller uddannelse, kan forklares med, at kommunerne har forskellige rammevilkår. Mange kommuner bliver placeret væsentligt anderledes i rangordningen, når der tages højde for forskelle i rammevilkår. Dataperioden er 1999-2007, hvorfor de opstillede benchmarkingindikatorer afspejler den gennemsnitlige integrationssucces over disse ni år. For de fleste kommuner vejer de første år i dataperioden forholdsvis tungt i dette gennemsnit, da der kom relativt mange udlændinge i disse år. Indikatorerne afspejler derfor kun i begrænset omfang kommunernes succes med integration af de udlændinge, der er kommet de senere år. For de nye kommuner, der består af flere gamle kommuner, afspejler benchmarkingindikatoren naturligvis kun i meget begrænset omfang de nye kommuners integrationssucces, men skal snarere opfattes som et vægtet gennemsnit af de gamle kommuners integrationssucces. Der fokuseres på de kommuner, der har mindst 80 indvandrere fra analysepopulationen. Når man ser på samtlige indvandrere omfattet af integrationsloven (population 1), er de ti kommuner, der ifølge indikatoren har størst integrationssucces (i alfabetisk rækkefølge): Billund, Frederikshavn, Halsnæs, Hedensted, Horsens, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk. Når man betragter den gruppe indvandrere, der modtog introduktionsydelse omkring tidspunktet for opholdstilladelse (population 2), er de ti kommuner, der ifølge indikatoren har størst integrationssucces (i alfabetisk rækkefølge): Billund, Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Hedensted, Horsens, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj og Kerteminde. Syv kommuner ligger altså i top ti ifølge begge indikatorer: Billund, Halsnæs, Hedensted, Horsens, Høje-Tåstrup, Hørsholm og Ishøj. 8

Som nævnt kan størstedelen af variationen mellem kommunerne i de gennemsnitlige varigheder indtil beskæftigelse/uddannelse forklares med, at kommunerne har forskellige rammevilkår. Alligevel er der store kommunale forskelle i benchmarkingindikatorerne, dvs. varighederne efter korrektion for effekter af rammevilkårene. De gennemsnitlige (ukorrigerede) varigheder måles op til seks år (72 måneder). Det betyder, at den gennemsnitlige varighed i en kommune maksimalt kan være 72 måneder (nemlig hvis ingen indvandrere påbegynder beskæftigelse eller uddannelse før 72 måneder). De ukorrigerede gennemsnitlige varigheder varierer fra 31 til 59 måneder for den samlede population af indvandrere, dvs. at indvandrerne påbegynder beskæftigelse/uddannelse 28 måneder før i den kommune, hvor den gennemsnitlige varighed er kortest, sammenlignet med den kommune, hvor den gennemsnitlige varighed er længst. Hvis man kunne måle varighederne længere end til seks år, ville forskellene mellem kommunerne givetvis være væsentlig større, da det for landet som helhed gælder, at ca. 40% af den samlede population af indvandrere efter seks år ikke har påbegyndt beskæftigelse/uddannelse. De korrigerede varigheder, målt ved benchmarkingindikatoren, varierer som nævnt mindre. I den kommune, der ifølge indikatoren har den største succes med integrationen (når vi betragter den samlede population af indvandrere), er den gennemsnitlige varighed 9,4 måneder kortere, end man skulle forvente ud fra rammevilkårene. I kommunen med ringest succes ifølge indikatoren er varigheden 7,1 måneder længere, end man skulle forvente ud fra rammevilkårene. Der er altså 16,5 måneders forskel mellem den mest succesrige og den mindst succesrige kommune ifølge indikatoren. Sammenlignes gennemsnittet for den femtedel af kommunerne, der har størst succes ifølge indikatoren, med den femtedel, der har mindst succes, er forskellen 7 måneder. Som nævnt ville disse forskelle være væsentlig større, hvis varighederne kunne beregnes for en længere periode og ikke var begrænset til et maksimum på seks år. 9

De kommunale forskelle er omtrent de samme for den afgrænsede gruppe af indvandrere, der modtog introduktionsydelse omkring det tidspunkt, hvor de fik opholdstilladelse. Udviklingen over tid i integrationssucces for landet som helhed er også undersøgt. Resultaterne viser, at sandsynligheden for at have påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse er større for de årgange af indvandrere, der fik opholdstilladelse i den sidste del af perioden, end for dem, der fik opholdstilladelse i starten af perioden. Især stiger sandsynligheden for beskæftigelse i 2004 og de følgende år. Disse resultater gælder også, når der korrigeres for, at de forskellige årgange af indvandrere har forskellige karakteristika, og at arbejdsmarkedsforholdene er skiftet i perioden. Blandt årsagerne til denne udvikling kan være en mere effektiv kommunal integrationsindsats, indførelsen af resultattilskud til kommunerne for indvandrere, der kommer i beskæftigelse, og reduktionen af ydelsen til nytilkomne udlændinge (starthjælpen). 10

2 Indledning 2.1 Baggrund Siden integrationslovens ikrafttræden den 1.1.1999 har kommunerne haft ansvaret for integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. 1 Det betyder, at kommunerne gennem integrationsindsatsen skal: (1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, (2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt (3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. (Integrationslovens 1). Mere konkret udmønter dette ansvar sig i, at de fleste indvandrere, der er omfattet af integrationsloven, i den treårige introduktionsperiode skal tilbydes et introduktionsprogram af den kommune, de er bosat i. Dette introduktionsprogram omfatter kursus i dansk, herunder undervisning i samfundsforståelse. 2 Desuden omfatter det aktivering til den del af indvandrerne, som modtager introduktionsydelse. Der skal udarbejdes en individuel kontrakt, som specificerer indholdet af personens introduktionsprogram. 3 Indvandrere, som ikke har andet forsørgelsesgrundlag, er berettiget til introduktionsydelse. Indvandrere, der som følge af deres opholdstilladelse skal forsørges af en ægtefælle, hvilket typisk er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, har ikke ret til introduktionsydelse, og for dem vil introduktionsprogrammet typisk kun omfatte undervisning i dansk (og samfundsforståelse). For denne gruppe vil kommunens indsats, ud over den nævnte undervisning, typisk bestå i råd og vejledning samt opfølgning på den individuelle kontrakt. Kommunen kan dog også give beskæftigelsesrettede tilbud, men det er frivilligt for kommunen, om 11

den vil gøre det, og det er frivilligt for indvandrerne, om de vil deltage. Der er dog sket ændringer i reglerne i perioden. I starten havde kommunen ikke hjemmel til at give beskæftigelsesrettede tilbud til denne gruppe. Siden blev der mulighed for, at kommunen kunne tilbyde virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og i dag kan der også gives tilbud om opkvalificering mv. Efter den treårige periode med introduktionsprogram overgår ledige udlændinge til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I denne rapport analyseres kommunernes succes med integrationen af indvandrere omfattet af integrationsloven, hvor succes består i, at indvandrerne kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Hermed omhandler rapporten kun en begrænset del af kommunernes integrationsansvar, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i forståelsen og anvendelsen af rapportens resultater. Dette aspekt af integration er dog meget centralt, og andre dimensioner af integration er i høj grad påvirket af dette, se fx Dorais (1991). Den indikator for integrationssucces, der her opstilles for hver kommune, er baseret på varigheden fra opholdstilladelse til påbegyndelse af et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb på mindst seks måneder. Der korrigeres for, at indvandrerne i forskellige kommuner har forskellige karakteristika, og at de lokale arbejdsmarkedsforhold er forskellige. De forhold, der korrigeres for, er af stor betydning for integrationsprocessen på arbejdsmarkedet, og er samtidig afgrænset til forhold, som kommunerne ikke har direkte indflydelse på. I den aktuelle analyse afgrænses personer omfattet af integrationsloven til dem, der 1) har fået opholdstilladelse i perioden 1.1.1999-31.12.2006, 2) var mellem 16 og 64 år på tidspunktet for opholdstilladelse, 3) er kommet fra lande uden for Norden og EU, og 4) er enten flygtninge eller familiesammenførte. Det skal bemærkes, at personkredsen, der er omfattet af integrationsloven, ændrede sig ved EU s udvidelse pr. 1. maj 2004. Udlændinge fra de nye EU-lande var omfattet af integrationsloven 12

frem til denne dato og indgår derfor også i analysepopulationen, hvis de fik opholdstilladelse før denne dato. For at præcisere, at der med EU i denne sammenhæng menes de 15 EU-lande før udvidelsen (men hele det nuværende EU efter udvidelsen), skrives nogle steder i det følgende EU15 i stedet for EU. Det skal endvidere bemærkes, at 16-17-årige, der er omfattet af integrationsloven, ikke er omfattet af lovens bestemmelser om introduktionsprogrammet (idet kommunerne dog kan tilbyde introduktionsprogram til uledsagede asylansøgere under 18 år med opholdstilladelse). Som nævnt er analysen foretaget for to analysepopulationer. For det første for alle 16-64-årige, der er omfattet af integrationsloven, og for det andet for den delpopulation, der omkring tidspunktet for opholdstilladelse modtog introduktionsydelse (typisk flygtninge og familiesammenførte til flygtninge). Som nævnt ovenfor er kommunens indsats over for dem, der ikke modtog introduktionsydelse, typisk afgrænset til kursus i dansk, herunder undervisning i samfundsforståelse, og råd og vejledning samt opfølgning på den individuelle kontrakt, mens indsatsen over for dem, der modtog introduktionsydelse, også omfatter aktiveringsforanstaltninger og således er mere direkte rettet mod arbejdsmarkedsmæssig integration. Over for ydelsesmodtagere har kommunen også sanktionsmuligheder i form af nedsættelse af ydelser. Kommunens indsats kan dog have betydning for begge grupper, og integrationslovens målsætning om, at kommunerne skal bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, gælder alle omfattet af integrationsloven. Hvis en stor andel af indvandrerne i en kommune hurtigt får job (eller påbegynder en uddannelse), kan det skyldes, at kommunen yder en god integrationsindsats. Det er baggrunden for, at vi opstiller en indikator for den overordnede kvalitet af kommunernes indsats baseret på den gennemsnitlige varighed fra datoen for opholdstilladelse, til personen kommer i beskæftigelse (eller påbegynder ordinær uddannelse). 13

Hvis en indvandrer kommer i beskæftigelse i nogle få uger, men derefter mister sit arbejde, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres i rapporten varigheden fra opholdstilladelse til påbegyndelse af mere varig beskæftigelse, defineret som mindst seks måneders beskæftigelse. Det bemærkes, at der skal være tale om en sammenhængende periode på mindst seks måneder med beskæftigelse, således at flere perioder, der hver især er kortere end seks måneder, men til sammen er over seks måneder, ikke opfylder kriteriet. En grund til at vælge netop seksmånederskriteriet er, at kommunerne modtager et resultattilskud for hver indvandrer, som kommer i beskæftigelse i netop dette antal måneder (eller flere) inden for introduktionsperioden. Dette succeskriterium svarer således i en vis forstand til et væsentligt administrativt kriterium for succesfuld integration (selv om det skal bemærkes, at det nævnte resultattilskud først blev indført pr. 1. januar 2004). Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt som indikator for kommunernes integrationssucces at benytte et simpelt mål for den gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse (i mindst seks måneder). Da der er stor variation over kommunerne med hensyn til indvandrernes karakteristika og kommunernes almindelige vilkår, er det vigtigt, at en indikator for integrationssucces så vidt muligt korrigerer for betydningen af denne variation. 2.2 Formål Formålet med undersøgelsen er at opstille en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes succes med hensyn til integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. Indikatoren baseres på varigheden fra opholdstilladelse til påbegyndelse af beskæftigelse eller uddannelse (i mindst seks måneder), men tager så vidt muligt højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes generelle vilkår er for- 14

skellige. Der korrigeres således for betydningen af mange væsentlige forskelle mellem kommunerne på baggrund af en statistisk model, baseret på registerdata for perioden fra 1999 til 2007 for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Den opstillede indikator er derved langt bedre som udgangspunkt for en vurdering af kommunernes integrationssucces end et simpelt mål for den gennemsnitlige varighed indtil beskæftigelse eller uddannelse. Det skal imidlertid understreges, at der trods alt kun er tale om en meget grov indikator for kommunernes integrationssucces. Det er således ikke muligt at tage højde for alle potentielt væsentlige faktorer i analyserne. Den opstillede indikator kan bruges som udgangspunkt for videre kvantitative og kvalitative analyser af kommunale forskelle i integrationsindsatsen, fx ved at udvælge et mindre antal kommuner, som, ifølge indikatoren, har relativ stor integrationssucces, og sammenligne dem med et udvalg af kommuner, som har relativ begrænset succes. Sådanne efterfølgende analyser kan bidrage til at afdække, i hvor høj grad forskellene skyldes, at kommunernes integrationsindsats er forskellig (fx med hensyn til tilrettelæggelse af indsatsen, prioriteringen af forskellige dele af indsatsen, sagsbehandleradfærd, den samlede mængde af ressourcer, der anvendes på området mv.), og i hvor høj grad der er tale om, at gruppen af indvandrere eller kommunernes vilkår varierer meget fra kommune til kommune med hensyn til faktorer, vi ikke har kunnet tage højde for i analyserne. Se Rosdahl (2004) og Heinesen et al. (2004) for analyser af denne type med udgangspunkt i den tidligere benchmarkinganalyse i Husted og Heinesen (2004); og Hansen et al. (2006) for en nyere undersøgelse. 2.3 Rapportens indhold Rapporten er struktureret således, at kapitel 3 beskriver data, og der redegøres for princippet i beregningen af den observerede eller faktiske gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse i de enkelte kommuner. I kapitel 4 15

beskrives den statistiske model. Formålet med denne er at fastlægge effekterne af forskellige karakteristika ved indvandrerne og kommunerne, således at der herigennem kan tages højde for, at kommunerne har forskellige vilkår, herunder at indvandrerne i de forskellige kommuner har forskellige karakteristika og dermed forskellige forudsætninger for at blive integreret. I kapitel 5 redegøres for, hvordan benchmarkingindikatoren er beregnet ud fra den observerede gennemsnitlige varighed og den forventede gennemsnitlige varighed, givet den statistiske model. I kapitel 5 redegøres der med andre ord for, hvordan den beregnede statistiske model fra kapitel 4 bruges til at korrigere den observerede varighed for hver kommune for at tage hensyn til, at kommunernes vilkår er forskellige. Mens kapitel 5 beskriver resultaterne for den store analysepopulation med samtlige indvandrere omfattet af integrationsloven, beskriver kapitel 6 de tilsvarende benchmarkingindikatorer for den mindre population af indvandrere, der modtog introduktionsydelse på tidspunktet for opholdstilladelse. En mere grundig beskrivelse af data, model, analyser og resultater findes i AKFarbejdspapiret Husted og Heinesen (2009). 16

3 Data Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Grundpopulationen er alle indvandrere omfattet af integrationsloven, der fik opholdstilladelse i årene 1999-2006. Disse personer kan følges frem til og med 2007. I dette kapitel beskrives bestemmelsen af den grundlæggende variabel i analysen, nemlig varigheden fra personen får opholdstilladelse, til han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Variabler for de enkelte personers og kommuners karakteristika, som indgår i den statistiske model, beskrives i kapitel 4. 3.1 Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel De forløb, der indgår i analyserne, er kendetegnet ved, at de begynder den dato, hvor personen får opholdstilladelse i Danmark, og afsluttes, når han/hun registreres som værende i beskæftigelse eller i uddannelse, givet at perioden i beskæftigelse eller uddannelse varer i mindst seks måneder. Det centrale succeskriterium i analysen er altså, at indvandrerne så hurtigt som muligt påbegynder beskæftigelse eller uddannelse af mindst seks måneders varighed. Beskæftigelse og uddannelse betragtes under ét i analyserne: Der er ikke tale om to kriterier, der analyseres separat. Det skal understreges, at succeskriteriet vedrører ordinær beskæftigelse (dvs. at fx virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud ikke tæller med som beskæftigelse), herunder perioder, hvor indvandrerne er selvstændige erhvervsdrivende, og ordinær uddannelse, dvs. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (dvs. almene, erhvervsfaglige og videregående uddannelser, mens fx deltagelse i undervisning på sprogskoler og højskoler ikke tæller 17

med). Det skal endvidere bemærkes, at en del af den beskæftigelse, der registreres, er deltidsbeskæftigelse. Varigheden til beskæftigelse eller uddannelse måles som nævnt fra datoen for opholdstilladelse. Dog anvendes indvandringsdatoen, hvis denne ligger senere end datoen for opholdstilladelse. I rapporten benyttes for nemheds skyld betegnelsen dato for opholdstilladelse i betydningen den seneste af disse to datoer. Forløb, der ikke afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse (i mindst seks måneder) inden for dataperioden, kaldes uafsluttede. En stor del af forløbene er uafsluttede. Det er ikke overraskende, da fx nogle forløb først starter i 2006. En person, der flytter kommune, før han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse, vil indgå i analysen med et forløb for hver kommune, han/hun opholder sig i, indtil vedkommende kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Der tages i de statistiske analyser højde for den tid, indvandreren eventuelt har opholdt sig i andre kommuner (se kapitel 4). 3.2 Antallet af forløb og deres varighed Populationen, der danner grundlag for analyserne, er personer omfattet af integrationsloven. Disse er afgrænset til personer 1 der har fået opholdstilladelse efter 1.1.1999 2 der har fået opholdstilladelse og er indvandret før 31.12.2006 3 der kommer fra et land uden for Norden og EU 4 der er mellem 16 og 64 år 5 der er flygtninge eller familiesammenførte. Vi har data for disse personer frem til og med 2007, men personer, der har fået opholdstilladelse i løbet af 2007 er altså ikke omfattet af analysen. Analyserne foretages for to forskellige populationer: Den samlede population bestemt ved de seks punkter nævnt 18

ovenfor, og den afgrænsede population, der består af de personer, der fik introduktionsydelse på tidspunktet for opholdstilladelse eller kort tid derefter. Tabel 3.1 viser for begge analysepopulationer antallet af forløb fordelt efter, om de afsluttes til mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse. I analysen for den samlede population indgår 45.432 forløb. Grundet den føromtalte behandling af kommuneflytninger afspejler dette antal ikke direkte antallet af personer, idet nogle flytter til en anden kommune, før de er kommet i beskæftigelse eller uddannelse (i mindst seks måneder) og derfor indgår i analysen med mere end et forløb: Der er 7.529 forløb (16,6%), der afsluttes ved, at personen flytter til en ny kommune. De 45.432 forløb fordeler sig med 18.351 for mænd og 27.081 for kvinder. Heraf afsluttes i alt 18.299 forløb med beskæftigelse (9.919 for mænd og 9.280 for kvinder) og 2.990 med uddannelse (816 for mænd og 2.174 for kvinder). Hermed bliver 46,9% af forløbene afsluttet med enten beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse (53,5% for mændene og 42,3% for kvinderne), mens resten er uafsluttede eller kommuneflytninger. Den nederste del af tabel 3.1 viser tilsvarende tallene for den mindre population af personer, der modtog introduktionsydelse på tidspunktet for opholdstilladelse. Det ses, at en væsentlig mindre andel af denne population finder beskæftigelse (i mindst seks måneder) eller påbegynder uddannelse. Dette er ikke overraskende, da de personer, der ikke er med i den mere afgrænsede population, hovedsageligt er familiesammenførte. Familiesammenførte har typisk bedre forudsætninger for hurtigt at blive integreret og finde arbejde eller uddannelse, bl.a. fordi de i højere grad end flygtninge har et netværk fra starten. 19

Tabel 3.1 Antallet af forløb fordelt efter, om de afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse Mænd Kvinder I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Alle indvandrere omfattet af integrationsloven Ikke afsluttet 5518 30,1 11096 41,0 16614 36,6 Flyttet kommune 2998 16,3 4531 16,7 7529 16,6 Beskæftigelse 9019 49,1 9280 34,3 18299 40,3 Uddannelse 816 4,4 2174 8,0 2990 6,6 I alt 18351 100,0 27081 100,0 45432 100,0 Afgrænset analysepopulation Ikke afsluttet 4514 33,7 6691 48,3 11205 41,1 Flyttet kommune 2607 19,5 3095 22,3 5702 20,9 Beskæftigelse 5733 42,9 3150 22,7 8883 32,6 Uddannelse 524 3,9 916 6,6 1440 5,3 I alt 13378 100,0 13852 100,0 27230 100,0 Note: Et forløb, der ender med, at indvandreren flytter til en anden kommune, er en særlig form for ikke afsluttet forløb (da det ikke afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse). Når ikke flere indvandrere kommer i beskæftigelse eller i uddannelse i perioden 1999-2007, kan det blandt andet skyldes, at en del endnu ikke har været i landet særligt længe, og derfor ikke har haft meget tid til at finde arbejde hvilket især gør sig gældende for den del af populationen, der er ankommet i 2006. Sammenhængen mellem sandsynligheden for endnu ikke at have påbegyndt en periode med beskæftigelse (i mindst seks måneder) eller uddannelse og varigheden fra opholdstilladelse kan aflæses af figur 3.1. Figuren viser denne sammenhæng for både den samlede population af indvandrere, omfattet af integrationsloven, og den afgrænsede population af personer, der modtog introduktionsydelse på tidspunktet for opholdstilladelse. Det ses, at kurven for hele populationen ligger under kurven for den afgrænsede population. Dette er ikke overraskende i lyset af tabel 3.1 og skyldes igen, 20

at de fleste familiesammenførte til andre end flygtninge, som er den gruppe, der har lettest ved at finde job, ikke er med i den afgrænsede population. Figur 3.1 Sandsynligheden for ikke at have påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb, der varer i mindst seks måneder, som funktion af varigheden fra tidspunktet for opholdstilladelse, angivet i måneder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 12 24 36 48 60 72 84 96 Måneder Ydelsesmodtagere Hele populationen Note: Beregnet Kaplan-Meier-overlevelseskurve for hele landet. Af figuren ses, at der for den samlede population er ca. 19% sandsynlighed for at have påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en varighed på mindst seks måneder inden for det første år (idet sandsynligheden for endnu ikke at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter 12 måneder er ca. 81%). Det ses ligeledes, at sandsynligheden for inden for to år at have påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en varighed på mindst seks måneder er ca. 31% for hele populationen og ca. 18% for den afgrænsede population (idet sandsynligheden for endnu 21

ikke at være kommet i beskæftigelse eller uddannelse efter 24 måneder er henholdsvis ca. 69 og 82%). Den observerede eller faktiske gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse/uddannelse i hver kommune beregnes på grundlag af kurver som den, der (for hele landet) er vist i figur 3.1. Den observerede gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til påbegyndelse af et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en varighed på mindst seks måneder kan for landet som helhed beregnes som arealet under kurven i figur 3.1. Da vi imidlertid på grund af den relativt korte dataperiode ikke kan beregne, hvorledes kurven ser ud for varigheder over 100 måneder, kan vi heller ikke beregne den urestrikterede gennemsnitlige varighed, men kun restrikterede varigheder. Efter otte år (96 måneder) er det således kun ca. 66% af indvandrerne i den samlede population, der er kommet i beskæftigelse/uddannelse. Hvor lang den urestrikterede gennemsnitlige varighed er, afhænger derfor af, hvor hurtigt den resterende gruppe på 34% af populationen kommer i beskæftigelse/uddannelse efter de otte år, men det har vi med den aktuelle dataperiode ingen mulighed for at beregne (uden arbitrære antagelser). Derimod kan vi beregne restrikterede gennemsnitlige varigheder op til fx 60 eller 72 måneder. Beregningen af gennemsnitlige varigheder og benchmarkingindikatorer i kapitel 5 og 6 er specificeret som restrikterede forventede varigheder, givet kurver som dem i figur 3.1, idet den øvre grænse for varigheden er sat til seks år. Det svarer altså til arealet under kurven i figur 3.1 fra 0 til 72 måneder. Grænsen på seks år er valgt, da beregningen af kurven for lange varigheder er relativt usikker. 4 Det skal bemærkes, at mens antallet af forløb i tabel 3.1 er baseret på, at indvandrere, som har boet i to kommuner (inden påbegyndelse af beskæftigelse/uddannelse), tæller med som to forløb (jf. afsnit 3.1), er de data, der ligger bag figur 3.1, baseret på, at hver indvandrer tæller med som kun et forløb, uanset om han eller hun har flyttet kommune. Det samme gælder tabellerne i kapitel 7. Det skyldes, at fokus her er på integrationen i landet som 22

helhed, hvor det er mest relevant at analysere varigheden fra opholdstilladelse til påbegyndelse af beskæftigelse/uddannelse, uanset om man har flyttet kommune. I den øvrige del af arbejdspapiret er det derimod vigtigt at tage højde for kommuneflytninger, da fokus der er på de enkelte kommuners integrationssucces. 23

4 Statistisk model og beregnede effekter 4.1 Statistisk model Som nævnt tidligere er benchmarkingindikatoren for kommunernes integrationssucces baseret på den gennemsnitlige observerede (eller faktiske) varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder (jf. de foregående afsnit). I beregningen af benchmarkingindikatoren korrigeres der imidlertid for, at kommunerne har forskellige vilkår, herunder at indvandrerne i de forskellige kommuner har forskellige karakteristika, og at de strukturelle forhold varierer fra kommune til kommune (fx med hensyn til omfanget af ledighed). Korrektionerne beregnes ud fra en statistisk model (en varighedsmodel), der estimeres særskilt for mænd og kvinder. De karakteristika vedrørende den enkelte indvandrer og bopælskommunen, der inddrages i de statistiske analyser, er: køn opholdsgrundlag om man tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark oprindelsesland alder om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker børn (forskellige variabler for alder og antal og for, om indvandreren er enlig) år for opholdstilladelse helbred (målt ved antal sygesikringsydelser, og om personen har humanitær opholdstilladelse) 5 hvilket niveau i danskundervisningen personen er blevet placeret på 24

om personen har boet i andre kommuner før den aktuelle bopælskommune, og i givet fald, hvor lang tid. Valget af disse variabler kan begrundes med udgangspunkt i tidligere analyser inden for feltet (se Andersen et al. (2005a), for en nærmere diskussion). I analyserne indgår 27 variabler for oprindelsesland. Der er medtaget en indikator for specifikke oprindelseslande, hvis der er mange indvandrere fra disse lande. De resterende oprindelseslande er grupperet som øvrige lande i henholdsvis Asien, Syd- og Mellemamerika, Afrika og Europa, samt øvrige lande. Som indikator for personernes helbredstilstand ved indvandring udnyttes oplysninger om antallet af sygesikringsydelser (dvs. kontakter til den primære sundhedssektor, herunder praktiserende læger) i året for opholdstilladelse. Der indgår i analysen indikatorer for, om personen har fået humanitær opholdstilladelse eller er kvoteflygtning, hvilket også kan opfattes som helbredsindikatorer. Placering på niveau i danskundervisningen (der foretages af sprogcentrene) måler indvandrerens forudsætninger for at lære dansk. En placering på danskuddannelse 1 (spor 1) betyder normalt, at personen er analfabet, en placering på danskuddannelse 2 (spor 2) svarer normalt til, at personen har en kort uddannelse fra hjemlandet, mens danskuddannelse 3 (spor 3) normalt svarer til en lang skoleuddannelse. Variablerne afspejler således i høj grad personens uddannelsesniveau. Der inddrages tillige følgende forklarende variabler for det pendlingsområde, kommunen tilhører: Den lokale ledighedsprocent. Antallet af arbejdspladser i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder. En høj lokal ledighedsprocent betyder, at det er vanskeligere for kommunens borgere, herunder indvandrere, hurtigt at finde arbejde, hvilket forventes at øge varigheden indtil beskæftigelse. 25

Hvis antallet af arbejdspladser i pendlingsområdet (i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder) er højt, forventes, at det, alt andet lige, er nemmere for indvandrere at finde job. For et givet forløb er værdierne af de forklarende variabler baseret på registreringerne i året for forløbets start. Det gælder for variabler på både individ- og aggregeret niveau. Det vil fx sige, at et forløb med værdien 1 for variablen enlig er karakteriseret ved, at personen var enlig i det år, hvor forløbet startede men ikke nødvendigvis ved forløbets afslutning. Det samme gør sig gældende for variablerne for pendlingsområdet. Den værdi for fx ledighed, der anvendes som forklarende variabel, er ledighedsprocenten for det år, forløbet starter, dvs. for det år, personen får opholdstilladelse (eller flytter fra en anden kommune), og altså ikke for efterfølgende år (fx det år, personen evt. kommer i beskæftigelse eller uddannelse). 4.2 Effekter af rammevilkår I dette afsnit beskrives kort de væsentligste resultater med hensyn til de beregnede effekter af de forklarende variabler, som beskriver kommunernes rammevilkår. 4.2.1 Effekter af forklarende variabler på individniveau Der indgår (som beskrevet ovenfor) et stort antal forklarende variabler på individniveau, og langt de fleste er statistisk signifikante. Variablerne for opholdsgrundlag er stærkt signifikante og har store effekter. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har således markant mindre sandsynlighed for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse sammenlignet med familiesammenførte til andre end flygtninge. (Koefficienten til flygtninge er dog ikke statistisk signifikant i estimationen for kvinder i den afgrænsede population). Hvis man tidligere har haft opholdstilla- 26

delse i Danmark, har man større sandsynlighed for hurtigt at finde beskæftigelse eller uddannelse. Mange af variablerne for oprindelsesland er også stærkt signifikante og har store effekter. Personer fra fx Libanon, Somalia, Syrien, Iran, Irak og Afghanistan (hvorfra der kommer forholdsvis mange indvandrere) har en markant lavere sandsynlighed for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Alder har ligeledes stor betydning. Jo yngre indvandrerne er, desto større er chancen for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Alderseffekten er større for mænd end for kvinder. At bo sammen med en dansk partner har en positiv effekt på sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse. For kvinder er der en positiv effekt af at være enlig i forhold til at bo sammen med en partner, der er indvandrer. At have små børn påvirker chancen for hurtigt at finde beskæftigelse negativt både for mænd og kvinder. Effekten er dog størst for kvinder, og for kvinder er effekten af at have små børn større for enlige. Helbred målt ved antallet af kontakter til den primære sundhedssektor (antal sygesikringsydelser) har betydning: Hvis man har mange kontakter, er sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse lille. Effekten af at have humanitær opholdstilladelse er også signifikant negativ som forventet. Jo ringere forudsætninger for at lære dansk (målt ved niveauplaceringen i danskundervisningen), desto mindre er chancen for hurtigt at få beskæftigelse. 4.2.2 Effekter af forklarende variabler for pendlingsområder Af variablerne for pendlingsområder er især den lokale ledighedsprocent af stor betydning: Jo større ledighedsprocent, desto mindre sandsynlighed for hurtigt at finde beskæftigelse (effekten er dog ikke statistisk signifikant for kvinder i den afgrænsede popu- 27

lation). Antallet af arbejdspladser i kommunen i forhold til antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder har en positiv effekt på chancen for hurtigt at komme i beskæftigelse, især for mænd. 4.2.3 Varighedsafhængighed Den statistiske model tager hensyn til, at sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse inden for et kort tidsrum (fx en måned) kan være forskellig afhængig af, hvor lang tid der er gået fra datoen for opholdstilladelse (eller fra kommuneflytning). Denne sandsynlighed falder, jo længere tid der går fra opholdstilladelsen, især for mænd. 28

5 Benchmarkingindikatoren baseret på alle omfattet af integrationsloven I dette kapitel beskrives for den samlede population af indvandrere, omfattet af integrationsloven, en benchmarkingindikator for kommunernes integrationssucces, når succeskriteriet er beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder. Det er en indikator beregnet for den nye kommuneinddeling, men da den er beregnet på historiske data, hovedsageligt fra før denne inddeling trådte i kraft, er indikatoren for en ny kommune, der består af flere gamle kommuner, i realiteten udtryk for et gennemsnit af indikatorerne for disse gamle kommuner (vægtet i forhold til antallet indvandrere omfattet af integrationsloven). I kapitel 6 beskrives de tilsvarende resultater for den afgrænsede population af indvandrere, der modtog introduktionsydelse på tidspunktet for opholdsgrundlag eller kort tid derefter. Indikatoren er baseret på den gennemsnitlige varighed i kommunerne fra opholdstilladelse til påbegyndelse af beskæftigelse eller uddannelse, idet der på baggrund af den i kapitel 4 beskrevne model korrigeres for effekterne af, at kommunerne er forskellige med hensyn til indvandrernes individuelle karakteristika og lokale arbejdsmarkedsforhold. Denne korrektion betyder, at indikatoren i væsentlig større udstrækning er udtryk for kommunernes relative succes end mere simple nøgletal for beskæftigelse. Det skal dog understreges, at den opstillede indikator trods alt er meget grov, og at den foruden kommunernes relative indsats også vil afspejle kommunale forskelle i indvandrergruppens sammensætning og generelle vilkår, som der ikke har kunnet tages højde for i den statistiske model. For eksempel har vi ikke data for indvandrernes erhvervserfaring fra oprindelseslandet, eller hvor lang tid de har været i Danmark, før de fik opholdstilladelse, og deres uddannelse har vi kun en ufuldstændig indikator for i form af placeringen i danskundervisningen. Vi har desuden kun meget 29

ufuldstændige mål for indvandrernes helbredsstatus (nemlig antal kontakter med den primære sundhedssektor, samt indikatorer for humanitær opholdstilladelse og kvoteflygtninge). Der er således ikke variabler, som mere præcist afspejler fx krigstraumer, alvorlige psykiske eller fysiske helbredsproblemer eller misbrugsproblemer. Endelig kan nævnes, at der naturligvis er foretaget en række valg med hensyn til den præcise måde, hvorpå indikatoren udregnes, som også kan have en vis betydning for resultaterne. Et eksempel herpå er den præcise specifikation af succeskriteriet (seks måneders ordinær beskæftigelse eller uddannelse). Da analysen er baseret på data for ni år (1999-2007), er det af tekniske grunde valgt at basere indikatoren på den forventede varighed (til påbegyndelse af varig beskæftigelse eller uddannelse) op til seks år. Det betyder, at den beregnede gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højst kan være seks år (hvilket vil forekomme, hvis ingen indvandrere inden for seks år har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse af en varighed på mindst seks måneder). Grænsen på seks år er valgt som et kompromis mellem to hensyn. For det første vil vi gerne udnytte mest mulig information i data, hvilket kunne tilsige, at man beregnede den gennemsnitlige varighed op til et tidspunkt, der lå tæt på ni år (dvs. den samlede dataperiode). Men på den anden side er problemet, at denne beregning bliver meget usikker for især kommuner med få indvandrere, især hvis de er ankommet til kommunen relativt sent i dataperioden, fordi beregningen af sandsynligheden for at påbegynde beskæftigelse eller uddannelse ved varigheder over fx seks år bliver baseret på relativt få observationer (nemlig de indvandrere, der er ankommet til kommunen i 1999-2001, som stadig er i kommunen, og som endnu ikke har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse). 30

5.1 Gennemsnitlig varighed til beskæftigelse Tabel 5.1 viser for hver kommune den gennemsnitlige varighed, antal forløb og antal og andel af forløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse i mindst seks måneder. Der er vist tal for de 94 af de 98 kommuner, som har mindst 80 indvandrere omfattet af analysen. I første række i tabellen er vist den gennemsnitlige varighed for hele landet (svarende til et vægtet gennemsnit over samtlige kommuner) samt det samlede antal forløb og afslutninger til beskæftigelse eller uddannelse. Det ses, at den gennemsnitlige varighed for hele landet er 45 måneder (givet den valgte restriktion på seks år, dvs. 72 måneder). Det skal understreges, at de beregnede gennemsnitlige varigheder, som er angivet i tabellens første kolonne, ikke er korrigeret for forskelle i indvandrernes og kommunernes karakteristika. En lav værdi af den gennemsnitlige varighed i en kommune (relativt til gennemsnittet for hele landet) kan afspejle en god integrationsindsats i relation til at skaffe indvandrerne arbejde eller uddannelse, men kan også skyldes, at indvandrernes eller kommunens karakteristika er særlig gunstige. Det skal også understreges, at andelen af forløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse (den sidste kolonne i tabellen), heller ikke er korrigeret for de nævnte forhold. Forskellene mellem kommuner i denne andel kan bl.a. skyldes, at en stor del af indvandrerne i nogle kommuner har fået opholdstilladelse i de seneste år, hvorfor de ikke har haft så lang tid til at påbegynde beskæftigelse eller uddannelse, mens flere indvandrere i andre kommuner er ankommet tidligere. 31

Tabel 5.1 Observeret gennemsnitlig varighed, antal forløb og andelen af forløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse Kommune Observeret gns. varighed (mdr.) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Pct. i beskæftigelse eller uddannelse Hele landet 45,1 45432 21289 47 København 38,4 6994 3820 55 Frederiksberg 40,8 854 423 50 Ballerup 36,0 305 187 61 Brøndby 38,9 377 206 55 Dragør 47,0 101 47 47 Gentofte 43,9 537 267 50 Gladsaxe 41,4 583 293 50 Glostrup 37,8 214 118 55 Herlev 37,7 224 122 55 Albertslund 35,1 329 196 60 Hvidovre 37,3 428 243 57 Høje-Taastrup 36,8 538 294 55 Lyngby-Taarbæk 46,1 452 219 49 Rødovre 40,5 364 178 49 Ishøj 31,1 296 192 65 Tårnby 37,8 379 227 60 Vallensbæk 33,2 124 77 62 Furesø 42,0 325 166 51 Allerød 42,0 188 102 54 Fredensborg 40,1 351 190 54 Helsingør 41,3 419 212 51 Hillerød 41,7 407 205 50 Hørsholm 42,2 201 104 52 Rudersdal 43,2 402 205 51 Egedal 40,4 305 167 55 Frederikssund 42,9 329 178 54 Greve 39,1 306 171 56 Køge 46,5 452 187 41 Halsnæs 35,6 202 113 56 Roskilde 42,6 559 292 52 Solrød 47,5 160 78 49 Gribskov 45,4 304 151 50 Odsherred 56,1 258 74 29 Holbæk 50,0 576 213 37 Faxe 53,4 278 101 36 Kalundborg 49,5 402 162 40 Ringsted 46,0 219 100 46 32

Kommune Observeret gns. varighed (mdr.) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Pct. i beskæftigelse eller uddannelse Slagelse 45,4 544 247 45 Stevns 51,7 189 72 38 Sorø 53,3 230 87 38 Lejre 51,4 199 75 38 Lolland 54,1 277 95 34 Næstved 48,5 608 281 46 Guldborgsund 48,1 470 211 45 Vordingborg 49,3 335 139 42 Bornholm 51,3 296 101 34 Middelfart 46,1 242 118 49 Assens 56,3 313 86 28 Faaborg-Midtfyn 49,0 383 154 40 Kerteminde 49,6 198 78 39 Nyborg 55,3 202 61 30 Odense 50,4 1774 688 39 Svendborg 52,4 373 136 37 Bogense 53,3 231 81 35 Langeland 58,9 84 22 26 Haderslev 47,3 354 166 47 Billund 36,0 195 124 64 Sønderborg 45,3 570 299 53 Tønder 49,6 271 108 40 Esbjerg 48,4 807 338 42 Varde 47,0 397 185 47 Vejen 42,3 235 115 49 Aabenraa 47,0 430 201 47 Fredericia 46,5 362 164 45 Horsens 40,7 472 259 55 Kolding 45,6 637 314 49 Vejle 44,0 854 436 51 Herning 45,8 599 298 50 Holstebro 47,4 428 194 45 Lemvig 50,1 150 57 38 Struer 48,5 175 71 41 Syddjurs 50,5 293 118 40 Norddjurs 53,8 230 78 34 Favrskov 54,0 284 89 31 Odder 49,4 174 68 39 Randers 48,2 674 303 45 Silkeborg 45,5 675 320 47 Skanderborg 47,8 401 185 46 Århus 49,8 2790 1094 39 33

Kommune Observeret gns. varighed (mdr.) Antal forløb Antal i beskæftigelse eller uddannelse Pct. i beskæftigelse eller uddannelse Ikast-Brande 41,2 236 133 56 Ringkøbing-Skjern 47,0 477 217 46 Hedensted 44,6 337 173 51 Morsø 48,0 149 66 44 Skive 52,8 315 109 35 Thisted 46,1 338 147 44 Viborg 50,2 663 266 40 Brønderslev- Dronninglund 52,5 293 106 36 Frederikshavn 47,2 515 228 44 Vesthimmerlands 49,6 236 92 39 Rebild 49,7 204 82 40 Mariagerfjord 51,5 248 94 38 Jammerbugt 47,7 346 138 40 Aalborg 48,4 1364 588 43 Hjørring 46,9 498 229 46 Note: Kommuner med mindst 80 indvandrere. 5.2 Benchmarkingindikatoren For hver kommune er beregnet en benchmarkingindikator, som angiver forskellen mellem observeret og forventet gennemsnitlig varighed indtil beskæftigelse eller uddannelse (med restriktion af begge beregnede varigheder til højst seks år). 6 Derved korrigeres ved hjælp af den statistiske model for, at kommunernes vilkår er forskellige med hensyn til alle de faktorer, der er beskrevet i kapitel 4. På baggrund af en rangordning af kommunerne efter indikatoren opdeles de i kvintiler. Karakteristika for de fem kvintiler er vist i tabel 5.2, og de kommuner, der indgår i kvintilerne, er vist i tabel 5.3 (ordnet alfabetisk i hvert kvintil). Når resultaterne vises på denne måde (i stedet for med angivelse af den præcise indikator for hver kommune), er det, fordi der er en vis usikkerhed på denne type af beregninger, således at det er mere hensigtsmæssigt at fokusere på kommunernes omtrentlige placering i fordelingen end på deres specifikke placering. Det er dog klart, at usikkerheden også er relevant i relation til kommunernes placering i kvinti- 34

ler: Indikatorværdierne for de kommuner, der ligger nederst i et kvintil, vil være meget tæt på værdierne for de kommuner, der ligger øverst i det næste kvintil. De første tre kolonner i tabel 5.2 viser minimum, gennemsnit og maksimum for benchmarkingindikatoren for de 18-19 kommuner i hvert kvintil. Den gennemsnitlige værdi af indikatoren i et givet kvintil er beregnet som et vægtet gennemsnit. For kommunerne i første kvintil er den gennemsnitlige indikator -3,6, dvs. at den gennemsnitlige varighed til beskæftigelse eller uddannelse er 3,6 måneder kortere, end man skulle forvente ifølge den i kapitel 4 beskrevne statistiske model. For kommunerne i femte kvintil er den gennemsnitlige indikator 3,4, hvilket altså vil sige, at den gennemsnitlige varighed er 3.4 måneder længere, end man skulle forvente ud fra modellen. Variationen er naturligvis større, når man ser på enkeltkommuner: Den mindste værdi af indikatoren i første kvintil er -9,4 måneder, og den største værdi i femte kvintil er 7,1 måneder. De tre følgende kolonner i tabel 5.2 viser tilsvarende for hvert kvintil minimum, gennemsnit og maksimum for de observerede gennemsnitlige varigheder, der er vist for de enkelte kommuner i tabel 5.1. Tilsvarende tal for de forventede gennemsnitlige varigheder er vist i de tre efterfølgende kolonner. For hvert kvintil er den (vægtede) gennemsnitlige benchmarkingindikator lig med forskellen mellem de (vægtede) gennemsnitlige observerede og forventede varigheder (bortset fra afrunding). De forventede gennemsnitlige varigheder for de enkelte kommuner er udtryk for den samlede effekt af rammevilkårene for kommunerne, idet rammevilkårene er givet ved alle de variabler, der indgår i den statistiske model beskrevet i kapitel 4. For indikatoren for hver kommune er beregnet en standardafvigelse, som er udtryk for den statistiske usikkerhed på indikatoren. Herudfra kan man for hver kommune få et skøn for, hvorvidt indikatoren er statistisk signifikant forskellig fra landsgennemsnittet. I de sidste kolonner i tabellen er for hvert kvintil angivet, hvor mange kommuners indikatorer der er signifikant for- 35