1
Tirsdag, den 4. august 2009 var der rigtig mange datastuefolk med færgen på vej til Marstal - målet for vores sommerudflugt. På færgen hyggede vi os sammen med kaffe og rundstykker og en tur på dækket for at skue ud over havet, småøerne i horisonten og de mange fritidssejlere. På havnen ventede en modtagelseskomite på os anført af Lise Brogaard. 2
3
4
Efter en times hyggelig og smuk sejltur er vi klar til at indtage Marstal 5
6
Fra højre: Lise Brogaard Inge Mathiasen og Claus Andersen 7
I samlet trop vandrede vi fra havnen til Marstal Netcafé og fik et første indtryk af byen med de mange smukke huse. Over alt bliver man mindet om, at Marstal er en søfartsby. Det store anker foran Marstal Kirke er rejst på stedet hvor en smedie fremstillede de store skibsankre til Marstals store handelsflåde. 8
Første byvandring forbi Marstal Kirke på vej til Marstal Netcafé i Aktivitetshuset 9
10
Marstal har mange smukke døre. Her indgangen til præstegården. 11
12
13
Aktivitetshuset i Tordenskjoldsgade - den tidligere navigationsskole 14
Seniorposten oplyser om aktiviteter i byen især for ældre. Det udkommer 4 gange om året og bliver fremstillet på frivillig basis. 15
Marstal Netcafé holder til i Aktivitetshuset i Tordenskjoldsgade sammen med mange andre foreninger. Cafeen har et dejligt lokale med et stort verdenskort på endevæggen og mange billeder af skibe. Interessen for at lære at sende e-mails er særlig stor her. Behersker man først denne kommunikationsform, har man kontakt med slægtninge ude på verdenshavene. Mærsk rederiet har en stor server, som via sattelit viderebringer e-mails til de enkelte skibe. 16
Poul Lausten orienterede os om Marstal Netcafé: aktiviteter, lokaleforhold, økonomi m.v. Vi fik indtryk af, at datastuen er velbesøgt og velfungerende. 17
18
Inge gør velkomstdrinken klar til os: Riga Bitter eller Ærø Bitter Vi fik en smagsprøve. Lidt Rigabitter fortyndet op med brændevin. Og vi forstår udmærket at denne drik i århundreder har været populær til havs og på land. 19
Bitteren blev fra 1700-tallet en del af Østersø-fragtens sejlerkultur, hvor kaptajnen på enhver caroliner havde mere end en flaske i skibsmedicinkisten. Den blev bla. brugt til desinficering af sår, mod mavepine og tømmermænd. Derfor blev den også kendt og værdsat i den gamle sejlerhovedstod Marstol på Ærø, hvor Brugsen stadig har et godt bagland til at være importør. 20
21
Skipperhusene i Tordenskjoldsgade. Mange huse bærer præg af at bygherren har hentet inspiration til byggeriet i fjerne lande. 22
23
Vi er nået frem til det tidligere missionshus - i dag byens kulturhus - hvor frokosten bliver serveret. 24
25
Frokost i kulturhuset Menu Forret: rejesalat Frikadeller og kartoffelsalat Ost og vandmelon Ærø Pandekager og kaffe 26
27
Kalle Mathiasen - formand for Kulturhuset - fortæller om købet og ombygningen af det tidligere missionshus, som nu rummer en sal til f.eks. servering af en frokost og den store sal, som bliver brug til møder, optræden og fester. 28
29
30
dflugtsdeltagerne med værtinden, Lise, i midten. 31
Guiden Knud tog os med på en byrundtur og viste os steder, som er skildret af Carsten Jensen i romanen "Vi, der druknede". Vi besøgte Marstal Kirke, og guiden fortalte bl.a. følgende hændelse: Præsten viste kirken frem til en gruppe og viste dem dåbsfadet, som er sort. En af gæsterne spørger: Bruger i det dåbsfad når de uægte børn skal døbes? Præsten: Ja, det gør vi - pause - og til alle de andre børn! Altertavlens midterparti har Marstal-maleren Carl Rasmussen fremstillet med skippere og fiskere fra byen som modeller. 32
33
34
35
Skipperhuset 36
En af byens små og hyggelige gårdhaver. Ejeren viste den stolt frem og ville gerne fotograferes sammen med sine flotte blomster. 37
En del af det meget store Marstal Søfartsmuseum 38
39
Da BONAVISTA blev bygget i 1914 var der 261 handelsfartøjer hjemmehørende i Marstal samt 132 fiskefartøjer. Skonnerten var én af 110 skonnerter fra Marstal der i kortere eller længere perioder var beskæftiget i Newfoundlandsfarten, som marstallerne deltog i fra ca. 1900 op til anden verdenskrig, hvor der blev fragtet klipfisk over Atlanterhavet til Middelhavet. År 2000 var skonnerten ved at blive afhændet til USA. Kulturværdiudvalget greb imidlertid ind, erhvervede skibet og lod det gå videre til Nationalmuseet, der nu står for opgaven med at restaurere skonnerten i tæt samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. 40
Skonnerten er en enestående repræsentant for den søfartskultur, som kendetegnede det lille ø-samfund Marstal, Danmarks søfartsby nr. 1 på den tid. Skibsbevaring er af stor betydning for dansk kultur-, søfarts- og lokalhistorie. 41
42
43
44
45
46
47
Færgen kommer for at fragte os tilbage til Rudkøbing efter en oplevelsesrig dag i Marstal. 48
En stor tak til Lise og dine mange frivillige hjælpere for en uforglemmelig dag i Marstal 49
Marstal Links Nationalmuseet - Skonnerten Bonavista http://bonavista.natmus.dk/index.php?s=marstal Marstal Søfartsmuseum http://www.marmus.dk/ Carsten Jensen: Vi, de druknede http://www.videdruknede.dk/ Riga Balsam http://da.wikipedia.org/wiki/riga_balsam Ærø Pandekager http://www.sol.dk/opskrifter/samlingen/p0810231.html 50
Fotos: Jørgen Drostrup Andersen suppleret med billeder fra Internettet Odense, 2009 51