Yngledata/parforhold for danske ynglefugle

Yngledata/parforhold for danske ynglefugle Artsnavn Knopsvane 4-6 5-8 1--2 Sidste (s) Hun (Han) 340 1 16-18 36 0-1 80-90 I søer og moser samt på øer i fjorde- I ferskvand på vandfladen, ofte i grænsen til rørskoven M Sangsvane 4-6 4-6 1½-2 Sidste (s) Hun (Han) 320 1 16-18 35 0-1 80-90 På bredder/øer ved ferskvand M Canadagås 3 4-6 1--2 Sidste (s) Hun 320 1 13-16 28-30 0-1 50-80 På land nær vand/øer M Bramgås 3 3-5 1 Sidste (s) Hun 290 1 18-20 24-25 0-1 40-45 På land nær vand. Hvor der er klipper gerne lidt op ad klippesiden M Grågås 3--4 4-6 1 Sidste (s) Hun 160 1 12--14 28 0-1 50-60 På land nær vand ofte i rørskoven M Gravand 2--3 8-10 1 Sidste (s) Hun 77 1 13-15 30 0-1 45-50 Hule, eks. gl. rævegrav, under stendige nær vand MS* Knarand 1--2 8-12 1 Sidste (s) Hun 42 1 18-22 25 0-1 45-50 Vegetation nær vand MS** Krikand 1 8-11 1 Sidste (s) Hun 27 1 17-21 22 0-1 25-30 På småøer/forhøjninger ved vand MS Gråand 2 7-13 1(2) Sidste (s) Hun 50 1 12--20 28 0-1 50-60 På land, varieret, udertiden i god afstand fra vand MS* Spidsand 2 7-11 1 Sidste (s) Hun 47 1 17-22 23 0-1 40-45 I vegetation på land nær vand, undertiden dog længere væk/enge/græsarealer MS** Atlingand 1--2 7-11 1 Sidste (s) Hun 27 1 18-22 22 0-1 35-40 På land, skjult i vegetation, nær vand MS Skeand 1--2 8-12 1 Sidste (s) Hun 40 1 16-22 23 0-1 40-45 På land ofte i tilgroet zone ved søbredder/kystlaguner MS Rødhovedet and 3 8-10 1 Sidste (s) Hun 50 1 18-22 27 0-1 45-55 På land ofte i tilgroet zone ved søbredder MS Taffeland 2--3 7-11 1 Sidste (s) Hun 67 1 17-22 25 0-1 50-55 På land ved søbredder, på øer MS Troldand 1--2 6-11 1 Sidste (s) Hun 53 1 19-26 25 0-1 45-50 På land i tæt vegetation ved søbredder/på øer undertiden åbent i mågekolonier MS** Ederfugl 2--4 4-6 1 Sidste (s) Hun 110 1 16-20 27 0-1 55-60 Ved kysten/på øer (kolonier) MS** Hvinand 2--3 8-11 1 Sidste (s) Hun 60 1 17-22 30 1--2 55-65 Huleruger (træer/kasser) MS** Stor skallesluger 2 8-12 1--2 Sidste (s) Hun 84 1 13-20 31 1--2 60-70 Huleruger (træer/nicher/kasser) MS* Toppet skallesluger 2 8-10 1--2 Sidste (s) Hun 73 1 17-22 32 0-1 60-65 På land tæt vegetation/hulheder MS* Vagtel 12-15 uger 7-13 1 Sidste (s) Hun 8 1--2 20-33 16 0 25-30 På jorden, skjult i vegetation MS/P/PR Fasan 1 8--12 1(2) Sidste (s) Hun 33 1 17-22 24 0 70-80 På jorden, skjult i vegetation H Agerhøne 1 10--20 1-1½ Sidste (s) Hun 13 1 16-22 24 0-1 30-35 På jorden, skjult i vegetation M Lille lappedykker 1 5--6 1--2 2. (s) Begge 14 1--2 18-22 21 1 44-48 Redeplatform på vand M Toppet Lappedykker 2 2--6 2 1-2. (s) Begge 37 1-(2) 16-22 28 1 70-75 Platform i rørskovskanten MS Gråstrubet Lappedykker (1)2 3--5 2 1. (s) Begge 33 1-(2) 17-22 22 1 70-75 Oftest i rørskoven men også på vandfladen i lavandede søer MS Sorthalset Lappedykker 1 3--4 1-1½ 1-2. (s) Begge 20 1-(2) 18-22 21 1 25-33 I rørskov (ofte ved hættemåge kolonier) MS Mallemuk 6--12 1 Begge 100 1 19-24 51 46-51 46-51 Fjeld (klinter) ved kysten M Skarv 3--4 3--4 2--3 1. (a) Begge 56 1 12--20 30 50 150 Kolonier i træer/på øer MS Skestork 3--4 3--5 2--3 Sidste (s) Begge 75 1 16-22 24 ca. 20 45-50 Kolonier gammel tør rørskov MS Rørdrum 2 5--6 1--3 1. (a) Hun 41 1 15-22 25 ca. 15 50-55 Platform i tæt rørskov over vand M/P Sølvhejre 2 3--5 2 1. (a) Begge 48 1 15-22 25-26 20-25 50-60 I rørskov eller i buske, undertiden i lave træer MS Fiskehejre (1)2 3--5 2 1-2. (a) Begge 60 1 10--16 26 ca. 50 50-60 Kolonier i træer M Hvid stork 3--4 3--5 2 2-3. (a) Begge 110 1 18-22 32 55-60 80-105 Hustage/master/træer MS* Fiskeørn 3--4 3 2 1-2. (a) Hun 73 1 17-21 34-41 50-55 110-120 I top af høje træer ved vand (også på opsatte platforme f.eks. på elmaster) MS* Hvepsevåge 2 2 3--5 1. (a) Begge 45 1 22-24 30-35 ca. 40 75-100 I høj løvskov MS* Gåsegrib 4--5 1 Begge 40-50 1 12--15 50-55 110-115 120 Normalt i klippenicher (i DK?) M? Kongeørn 4--5 2 3--5 1. (a) Hun 152 1 10--14 43-45 65-80 190-210 I høj løvskov M Blå kærhøg 1--3 4--6 1--3 1-2. (a) Hun 33 1 18--22 29-31 30-40 55-60 I lav vegetation på jorden, moser - hede (tør til fugtig bund) P Hedehøg 2--3 3--5 1½-3 1. (a) Hun 24 1 21-25 27-30 35-40 55-60 I lav vegetation på jorden, moser - hede (tør til fugtig bund) MS** Rørhøg 2--3 4--5 2--3 1-2. (a) Hun 40 1 18-21 31-36 ca. 30 55-60 I tæt rørskov MS** Duehøg 2--3 2--5 2--4 1-2. (a) Hun (han) 26 1 13-15 35-40 35-42 45-50 Højt i træer i højskov M

Spurvehøg 1--2 4--6 2 Sidste (s) Hun 23 1 17-19 33-35 24-31 55-60 Skov, oftest i gran M Rød glente 3--4 2--3 1--2 1. (a) Hun 60 1 17-19 32 ca. 50 80-90 Højt i skov (skovkant) M* Havørn 4--5 2--3 2--5 1. (a) Begge 140 1 10--13 38-42 80-90 110-130 I DK højt i træer M Musvåge 2--3 2--3 2--3 1-2. (a) Hun (Han) 60 1 15-17 32-36 45-55 90-100 I skove af varierende størrelse både løv- og nåletræer, undertiden i gl. kragereder M* Lærkefalk 1--2 2--4 2 2. (a) Hun 25 1 23-24 28-32 ca. 30 65-70 Løv/nåleskov overtager f.eks. kragereder M* Vandrefalk 2--3 3--4 1½-2 Sidste (s) Begge 43 1 14-17 29-32 35-42 70-80 Klinter/klipper/bygninger M Tårnfalk 1 4--6 2--3 3. (a) Hun 20 1 16-19 27-32 27-32 55-60 Åbent landskab, skovbryn i kragereder/kasser/bygninger M* Trane 4--6 2 2 1. (a) Begge 185 1 17-20 30 (28-31) 1 200+ Rørbevoksninger i sumpområder MS Vandrikse 1 6--11 1 Sidste (s) Begge 13 (1) 2 19-23 19-22 2--4 20-30 I tætte rør og sivbevoksninger i sump MS Engsnarre 1 7--12 1--2 Sidste (s) Hun 14 1 (2) 23-26 16-19 0 34-35 I åbent terræn enge, græs/kornmarker SP Plettet rørvagtel 1 8--12 1,5 Sidste (a) Hun 12 2 17-25 18-19 3--4 45-55 Fugtige enge-sump-siv/dunhammer MS Grønbenet rørhøne 1 5--11 1 Sidste (s) Begge 23 2(3) 13-18 19-22 2--5 65-85 Søer/vandhuller i bredvegetation i, over eller ved vand MS* Blishøne 1--2 5--10 1 2. (a) Begge 39 1 12--19 23-24 3--4 55-60 Søer/vandhuller i bredvegetationen forankret på lavt vand M Strandskade 3--5 3 1--2 Sidste (s) Begge 47 1 18-20 24-27 5--6 30-35 På jorden, sandstarnd, klitter, marker, eng M*(B) Stylteløber 2 (3)4 1--2 Sidste (s) Begge 22 1 21-25 22-24 0 28-32 På jorden nær vand, på småøer let forhøjet MS Klyde 3 4 1--2 Sidste (s) Begge 32 1 16-20 23-25 0 35-42 På jorden tæt ved vand, småøer M Hjejle 1 (3)4 2--5 Sidste (s) Begge 31 1 17-19 27-30 1 30-35 På jorden i forholdsvis åbent terræn hede/fjeld MS* Vibe 1--2 4 1--2 Sidste (s) Begge 25 1 15-18 26-29 0 35-40 På jorden, marker, enge, åbent terræn MS(B) Lille Præstekrave 1--2 4 1,5 Sidste (s) Begge 7,5 1 19-23 22-28 0 25-30 Stenede bredder ved søer og evt. strandsøer MS*(B) Stor præstekrave 1 4 1--2 Sidste (s) Begge 12 1--2 17-21 23-25 0 24-25 Strand og søbredder MS* Hvidbrystet præstekrave 1 3 2 Sidste (s) Begge 9 1 17-21 23-29 0 30-40 Sandstrand MS* Storspove 1--3 4 1--4 Sidste (s) Begge 76 1 17-19 28-32 1 35-40 På jorden i lav vegetation hede/hedemose MS* Stor kobbersneppe 2 4 1--2 Sidste (s) Begge 41 1 17-19 22-24 1 25-30 På jorden ofte i frodig vegetation, strandenge ofte i løse kolonier MS* Skovsneppe 2--3 4 1--2 Sidste (s) Hun 24 1(2) 13-16 21-24 0 35-40 På jorden i skov ofte i kant af bevoksning PR(PS) Dobbeltbekkasin 1 4 1 Sidste (s) Hun 17 1 16-18 18-20 1 30-35 På jorden i fugtige områder enge MS Mudderklire 2 4 1 Sidste (s) Begge 12 1 20-22 21-22 0 26-28 På jorden tæt ved vand både indlands og kyst MS Rødben (1) 2 4 1,5 Sidste (s) Begge 22 1 17-20 22-25 0 35-40 På jorden i græs, enge og strandenge MS* Svaleklire 2 4 1(2) Sidste (s) Begge 16 1 17-20 22-24 0 26-28 Ofte i nåleskov i gamle reder (eks. drossel, solsort) MS Tinksmed 1-2? 4 1--2 Sidste (s) Begge 13 1 18-20 22-23 0 28-30 På jorden (tuer) hede, hedemoser, klit MS Brushane (1)2 4 1 Sidste (s) Hun 22 1 19-21 20-23 0 25-28 På jorden, enge, strandenge L Stenvender 3--6 4 1--3 Sidste (s) Begge 18 1 20-22 22-24 0 20-21 På jorden, stenede skær og småøer MS* Almindelig ryle 1--2 4 1-1½ Sidste (s) Begge 10 1(2) 17-21 21-24 0 19-20 På jorden i lav vegetation, strandenge MS* Alk 4--6 1 Begge 92 1 19-24 28-43 17-18 50+ På stenede skær og småøer (DK) ellers fjeld MS* Lomvie 4--5 1 Begge 115 1 19-25 30-25 18-24 50+ På stenede skær og småøer (DK) ellers fjeld MS* Tejst 2--4 2(1) 2--4 Første (S) Begge 48 2 21--24 25-36 ca. 35 35-45 I hulrum, under sten på skær og småøer MS* Ride 4--5 2 (1-3) 2 Første (a) Begge 52 1 20-23 25-32 41-43 40-43 På skær, stenede småøer, havnemoler, hustage MS* Dværgmåge 2--3 2--3 1--2 Sidste (s) Begge 20 1 23-25 21-23 7 (21-24) 22-25 Bred og vandplantevegetation omgivet af vand svømmerede MS Hættemåge 3 3 1--2 Første (a) Begge 36 1 17-20 22-23 7-10 (21-30) 33-37 I kolonier på øer både indlands og ved kysten MS Sorthovedet måge 2--3 2--3 2 2-3. (s) Begge 43 1 17-20 23-25 3-4 (21-20) 35-40 På øer indlands og lanks kysten ofte i høttemågekolonier MS Stormmåge 2--4 3 2 Sidste (s) Begge 52 1 20-22 24-25 4 (28-32) 35-40 Kolonier små øer og holme mest langs kysten MS* Svartbag 4--5 3 2--3 Sidste (s) Begge 114 1 16-20 26-28 5 (35) 45-50 Åbent på skær småøer langs kysten MS* Sølvmåge 4--7 2--3 2 Første (a) Begge 94 1 17-19 26-32 3 (35-49) 65-75 Langs kyster på øer og holme ofte mest i kolonier MS*

Sildemåge 4--5 2--3 2 Første (a) Begge 78 1 20-23 26-31 3( 35-40) 40-50 Småøer langs kysten MS* Dværgterne 2--3 2--3 1 Sidste (s) Begge 9 1 22-23 20-22 2--3 60+ På jorden i åbent terræn, kyst kystlaguner, søer MS* Sandterne 4--5 2--3 1--2 1(2). (a) Begge 32 1 22-23 22-23 1--3 50+ På jorden i åbent terræn, øer i strandsøer og søer MS Rovterne 3--4 2--3 2--3 Første (a) Begge 68 1 19-21 24-25 3--4 90+ I DK ved kysten, øer i lav vegetation men også åbent terræn MS Hvidvinget terne 2 2--3 1--2 Sidste (S) Begge 11 1 22-23 18-22 3--4 20-35 Tilgroede søer/moser, ofte flydende i spredt sumpvegetation MS Sortterne 2--3 2--3 1--2 Sidste (s) Begge 11 1 22-23 20-22 15-20 40+ Lavvande søer/moser/sump med rigelig vegetation, rede flydende eller på tuer MS Splitterne 3--4 1--2 2 Første (a) Begge 35 1 19-22 22-26 3 (15-30) 90+ Åbent på øer langs kysten og strandsøer MS Fjordterne 3--4 2--3 1--2 Første (a) Begge 20 1 19-23 20-26 2 (23-27) 70-75 Ved kyster, øer strande, ved søer, i kolonier MS* Havterne 3--5 1--3 1--2 1-2. (s) Begge 20 1 19-24 20-22 2 ( 21-24) 70+ Åbent på øer langs kyster, fjorde MS* Huldue <1 2 2 Første (a) Begge 16 3 13-16 16-18 18-24 20-28 I huller skov/parker med gamle træer MS* Ringdue <1 2 1--2 Sidste (a) Begge 19 2(3) 10--12 16-17 28-29 30-35 Primitiv redei træer stort set overalt MS Tyrkerdue <1 2 1½ 2. (s) Begge 10 2--4 13-16 13-15 15-19 35-45 Primitiv rede i træer MS Turteldue 1 2 1½-2 Sidste (s) Begge 9 1--2 22-25 13-16 18-23 25-30 I buske og træer MS Gøg 2 (9-25) 2 2,5 Værtsfugl 11--12 19 (15-24) 30-40 Parasiterer spurvefugle, rørsanger, jernspurv, engpiber etc. etc. P Slørugle 1 4--7 2 Første (a) Hun 21 1--2 16-20 30-34 50-60 90-95 Lader, ofte i opsatte redekasser M(B) Perleugle 2 3--6 2 2-3. (a) Hun 13 1--2 13-17 26-27 30-32 75-80 Mest nåleskov, sortspættehuller MS(B) Kirkeugle 1 3--5 2 1-3. (a) Hun 16 1 16-20 27-28 30-35(45) 70-90 Hulheder i træer (stynede popler/pile) stendiger, bygninger, åbent terræn M Skovhornugle 1--2 3--5 2 Første (a) Hun 23 1 13-15 25-30 ca. 20 90-95 Lunde, parker, skovrande, gamle krage/rovfuglereder MS(B) Mosehornugle 1--2 7--10 2 Første (a) Hun 21 1 16-19 26-27 15-17 90-95 På jorden ved tuer/buske i mose og hede/klit MS* Stor hornugle 2--3 2--4 3--5 1-2. (a) Hun 77 1 10--13 34-36 22-25(35-45) 200+ I DK ofte på jorden eller i grusgrave (ellers klippeskrænter) M Natugle& 1 3--5 2--4 Første (a) Hun 40 1 9--12 28-29 29-35 160-180 I skov men også ved bebyggelse, huller i træer, lader M Natravn 1 2 1--2 Første (a) Hun (Han) 9 1 21-25 17-18 17-18 30-35 Nåleskov, på jorden i skjul f.eks. under væltet træ MS Mursejler 4 2--3 2--3 Sidste (s) Begge 3,5 1 20-24 18-20 38-55 40-40 Afsatser på bygninger (erstatning for klipper) MS* Isfugl 1 6--7 1 Sidste (s) Begge 4 2 22-23 18-23 23-27 30-35 Graver redehul i åbrinker eller skrænter nær vand MS Biæder 1 5--7 1--2 3. (s) Begge 6 1 22-24 20-22 31-33 50-55 Graver redehul i skrænter, grusgrave, klinter MS Vendehals 1 7--10 1 Sidste (s) Begge 2,5 1--2 19-21 12--14 19-22 40-45 Skov i gamle spættehuller/redekasser MS Grønspætte 1 5--8 1 Sidste (s) Begge 8,5 1 17-20 14-17 23-27 50-60 Hugger huller fortrinsvis løvtræer MS Sortspætte 1 3--5 1 Sidste (s) Begge 12 1 17-19 12--14 27-28 65-70 Hugger huller i fyr evt. bøg MS Stor flagspætte 1 4--7 1 3-5. (s) Begge 5 1 17-20 10--13 20-23 45-50 Hugger huller i træer fortrinsvis i syge mørnede stammer MS Mellemflagspætte 1 5--6 1 Sidste (s) Begge 4 1 18-20 12 22-25 35-40 Hugger huller i mørnede løvtræer, evt. benyttes huller efter grene MS Lille flagspætte 1 5--7 1 Sidste (s) Begge 2 1 20-21 9--12 21-23 35-40 Hugger huller i døde mørnede løvtræer/grenhuller MS** Pirol 2--3 2--5 1 2. (a) Begge 7 1 21-25 15-18 14-17 50+ Rede højt i løvtræer MS Rødrygget Tornskade 1 4--7 1 3-5. (s) Hun 3 1 21-24 13-16 13-16 35-40 Buske/hække/mindre træer ofte tjørn/rose i åbent landskab eller skovlysninger MS* Stor Tornskade 2 4--7 1 Sidste (s) Hun 5,5 1 17-19 15-18 19-21 50-60 Rede i høje tætte buske/træer MS* Husskade 1--2 5--7 1 Sidste (a) Hun 10 1 16-18 17-19 22-30 60-65 Stor lukket grenrede i træer enkeltstående eller i hegn M Skovskade 2 4--6 1 2-4. (s) Hun 8 1 18-21 16-19 20-23 45-55 Skov, gran eller tæt løvtræ MS* Allike 2 4--6 1--2 Sidste (a) Hun 11 1 18-21 16-19 30-35 60-65 Hule træer, skove parker, i bygninger skorstene eller andre hulrum M Råge 2 3--6 1 Sidste (a) Hun 15 1 13-16 16-19 32-34 70-75 Kolonier i høje træer, lunde mindre skove M (PR) Sortkrage 3--5 3--6 1 3-5. (a) Hun 20 1(2) 13-15 18-20 30-35 70-80 Højt i træer, åbent landskab, mindre bevoksninger, skovbryn M Gråkrage 3--5 3--6 1 3-5. (a) Hun 20 1(2) 13-15 18-20 30-35 70-80 Højt i træer, åbent landskab, mindre bevoksninger, skovbryn M Ravn 3--4 3--6 1(2) 2-3. (a) Hun 27 1 8--11 19-21 40-42 200+ I skov højt i træ M Pungmejse 1 6--8 1 4-5. (a) Hun/han 0,95 1--3 17-21 13-14 20-22 35-40 I mosekrat kunstfærdig rede med indgangshul ofte over vand PS

Blåmejse 1(2) 6--14 1 4-5. (a) Hun 1,2 2 16-20 13-17 19-21 35-40 Huller i træer (min. 26-27 mm) redekasser/huller i murværk etc. MS(M) Musvit 1 6--12 1 4-5. (a) Hun 1,8 2 18-20 13-15 17-20 35-40 Huller i træer, redekasser/huller i murværk etc. MS(M) Topmejse 1 4--8 1 Sidste (s) Hun 1,4 1 16-18 13-16 18-23 50-55 Nåleskov, hugger hul i mørnede stammer/stubbe/pæle M Sortmejse 1 5--12 1 Sidste (s) Hun 1,1 1--2 16-19 14-15 18-21 28-33 Nåleskov, huller i træer men også ved trærødder, diger, sågar musehuller MS(M) Sumpmejse 1 7--9 1 4-5. (a) Hun 1,3 1 17-19 12--13 16-21 35-40 Løvskov fugtig bund huller i træer MS(M) Fyrremejse 1 5--10 1 4-5. (a) Hun 1,2 1 17-19 13--15 17-20 33-35 Løvskov blandskov nåleskov fugtig bund hugger hul i mørnede træer og stubbe MS(M) Toplærke 1 3--5 1 Sidste (s) Hun 3 1--2 15-18 12--13 9--12 35-40 På jorden i tue stendynger under sveller MS Hedelærke 1 3--6 1 Sidste (s) Hun 3,5 1 19-22 12--15 10--13 40-45 På jorden hede med buske f. eks. ene spredte træer lunde MS Sanglærke 1 2--5 1 Sidste (S) Hun 4 2 18-21 11--12 7--11 25-30 På jorden,åbent landskab, marker, enge, strandenge MS Digesvale 1 4--6 1 Sidste (s) Begge 1,6 1--2 23-24 14-15 20-24 30-35 Graver huller i klinter, brinker, grusgrave PAS/PR Landsvale 1 3--6 1 Sidste (S) Hun 2 2-(3) 21-23 13-16 20-24 35-40 Bygger rede af spytblandet mudder,under loft i åbne bygninger, lader, stalde, udhuse MS*(B) Bysvale 1 3--5 1 Sidste (a/s) Hun 1,7 1--2 23-25 14-16 22-32 60-65 Bygger lukket rede, indgangshul (spytblandet mudder) på bygningsafsatser og under tagudhæng MS Skmejse <1 4--6 1 3-5. (a) Begge 1,6 2--3(4) 15--18 10--13 11--13 25-30 Reden bygges i rørskoven ret tæt over vandet MS(M) Halemejse 1 8--12 1 Sidste (s) Begge 0,9 1 12--16 12--16 14-18 30-35 Kunstfærdigt lukket rede med indgangshul i træer eller høje buske i fugtig lysåben skov (birk, el) MS(M) Skovsanger 1 5--8 1 Sidste (s) Hun 1,4 1 22-24 12--13 12--13 30-40 På jorden i skov ofte yngre MS(B) Løvsanger 1 4--8 1 Sidste (a/s) Hun 1,2 1 19-23 12--14 12--14 30-35 På jorden, forekommer i næsten alle biotoper med træer/buske MS(B) Gransanger 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 1,2 1(2) 17-20 14--15 14-15 25-30 Lidt over jorden i tæt busk bland/løvskov MS(B) Lundsanger 1 3--7 <1 Sidste (s) Hun 1,25 1 25-26 12--13 12--14 28-33 Lidt over jorden ofte i hulhed under sten skjult af vegetation MS Græshoppesanger 1 5--6 <1 Sidste (s) Begge 1,9 1 20-22 12--15 12--13 35-40 På jorden eller lidt hævet i ikke for tæt urtevegetation/rørsump MS Savissanger 1 4--6 1 Sidste (a) Hun(Han) 1,9 1(2) 20-22 12--14 11--15 22-25 Over vand i tæt rørskov/plantevækst MS(B) Sivsanger 1 4--6 1 4-5. (s) Hun 1,7 1 20-22 12--14 11--14 25-30 Lavt i siv, star og sumpvegetation MS(B) Buskrørsanger 1 4--6 1 Sidste (s) Hun (Han) 1,7 1 23-25 12--14 10--13 25-30 Lavt i tæt krat og urtevegetation MS(PS) Kærsanger 1 3--6 1 4-5. (s) Begge 1,9 1 22-23 12--14 10--12 26-31 Lavt i urter og buske MS Rørsanger 1 3--5 1 Sidste (s) Begge 1,9 1 21-24 10--13 9--13 25-30 I tæt rørskov over vand MS Drosselrørsanger 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 3,3 1 22-25 13-15 10--15 25-30 Reden bygges typisk i tagrør lavt over vandet MS(P) Gulbug 1 4--5 1 Sidste (s) Hun 1,9 1 24-26 12--15 13-16 22-25 Reden anlges få meter over jorden ofte i parkagtig skov med underskov MS(B) Munk 1 3--6 1 4-5. (a) Begge 2,2 1 21-24 10--16 10--14 30-35 I busk eller høj urtevegetation ret lavt over jorden MS(M) Havesanger 1 4--5 1 3-4. (a) Begge 2,3 1 23-24 11--15 9--14 30-35 I træer, buske eller kraftig urtevegrtation. Reden vælges ud fra flere reder som hannen har bygget MS Høgesanger 1(2) 4--5 1 Sidste (a/s) Begge 2,6 1 23-24 12--13 10--11 30-35 Reden bygges lavt i tætte buske i åbent terrræn MS Gærdesanger 1 3--7 1 Sidste (s) Begge 1,5 1 21-23 11--15 11--13 30-35 Reden anbringes lavt i tæt buskads MS Tornsanger 1 3--6 1 4-5. (a/s) Begge 2 1 21-23 11--15 10--14 30-35 Reden anlges meget tæt på jorden i buskadser eller tæt urtevegetation i åbent terræn MS Fuglekonge 1 7--11 1 Første (a) Hun 0,75 2 17-19 14--17 17-22 32-37 Reden anlges i gran i den yderste 1/3 af grenene MS Rødtoppet fuglekonge 1 7--10 1 4-5. Hun 0,7 1(2) 17-19 14-16 20-22 34-35 Reden anlges i gran i den yderste 1/3 af grenene, undertiden i slyngplanter MS Spætmejse 1 5--9 1 Sidste (s) Hun 2,1 1 18-20 15-18 23-26 35-40 I skov/parker naturlige huller i træer eller spættehulle MS(M) Træløber 1(2) 5--6 1 4-5. (a) Hun 1,6 1(2) 17-20 14--16 16-19 30-35 I skov/park i revner og sprækker i træer, bag løs bark evt. særlige redekasser MS(B) Korttået træløber 1 5--6 1 4-5. (a) Hun 1,2 1 17-20 13-15 16-18 30-35 I skov/park i revner og sprækker i træer, bag løs bark evt. særlige redekasser MS(B) Gærdesmutte 1 5--7 1 2-4. (a) Hun 1,3 2 16-19 13-16 14-17 35-40 Reden anlges i roden på væltede træer, kvasbunker lavt i tætte hække MS(PS)(B) Stær 1--2 4--6 1 Sidste (a/s) Hun(Han) 7 1--2 16-17 12--13 18-21 20-25 Huller i træer, stengærder, gamle digesvalereder (evt. tage) PS(PR) Vandstær 1--2 4--6 1 Første (a) Hun 4,7 1 16-18 16-17 20-24 31-35 Nær vandløb i DK ofte i hulheder under broer/bygninger MS(M) Misteldrossel 1 4 <1 Sidste (s) Hun(Han) 8 1--2 15-18 13-15 12--15 25-30 I skov ofte højt i træer MS Solsort 1 4--5 1 Sidste (a/s) Hun 7 2(3) 15-18 11--16 12--19 30-35 Reden anbringes meget varieret, i skov i grenvinkler, stubbe, ellers åbne udhuse, under udhæng etc. MS(M) Sjagger 1 5--6 1 3. (a) Hun 6,7 1--2 16-19 10--13 12--16 30-40 I træer ofte i mindre lunde ikke for tætte, ofte i kolonier MS

Sangdrossel 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 5,7 2 16-18 12--14 13--14 28-33 I skov park, oftest i gran MS Grå fluesnapper 1(2) 3--5 1 Sidste (a) Hun 1,9 1(2) 22-24 11--16 12--16 32-35 Meget varieret palcering af rede, under tagudhæng, i nicher, i grenkløfte undertiden meget åbent MS(B) Lille Fluesnapper 1 4--7 1 5-6. (a) Hun 1,65 1 23-26 13-15 13-14 30-35 I løvskov, i hulheder f.eks affaldet gren MS Broget fluesnapper 1--2 4--8 1 Sidste (s/a) Hun 1,8 1 21-25 12--17 13-17 22-25 I huller i træer i løvskov/parker/æbleplantager redekasser MS(PS)(B) Bynkefugl 1 5--7 1 Sidste (s) Hun 2 1 20-24 11--15 11--15 35-40 På jorden under busk eller ved tue i moseområder/enge med spredte buske MS(M) Sortstrubet bynkefugl 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 2,1 1(2) 16-20 12--14 14-16 25-30 På jorden i skjul under busk eller tue på hede eller i klit MS Rødhals 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 2,4 2 15-18 12--15 13-15 30-35 I skov, parker, haver, ved tue, under busk, i kvasbunke evt. gamle reder fra andre arter MS(M)(B) Nattergal 1(2) 4--6 1 Sidste (s) Hun 3,2 1 22-25 13-14 9--11 30-35 Reden anlges for det meste på jorden i urtevegetation i krat i moser/fugtige skove MS Sydlig nattergal 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 2,8 1 21-24 13-14 10--11 25-30 På jorden eller lidt hævet i urtevegetation i eller tæt ved buske MS(M) Blåhals 1--2 5--6 1 Sidste (s) Hun(Han) 2,4 1(2) 17-20 12--14 13-14 30-35 På eller lige over jorden i urtevegetation eller gamle tagrør MS Husrødstjert 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 2,2 1 17-20 12--17 15-17 25-30 I DK ofte tilknyttet industri/baneområder reden anlges i huller nicher i bygninger/mure MS(M) Rødstjert 1--3 5--7 1 Sidste (s/a) Hun 1,9 1 20-22 12--14 13-15 30-35 I huller i træer i løvskov/parker/murhuller/redekasser MS(M) Stenpikker 1 4--6 1 Sidste (s/a) Hun 2,6 1(2) 20-23 13--14 13-15 35-40 I åbent landskab, i stenbunker stengærder MS Jernspurv 1 4--6 1 Sidste (s) Hun 2,1 2 17-19 11--14 12--13 30-35 Tæt busk/urtevegetation P(PR) Gråspurv 1--2 4--6 1 Første (s) Begge 2,9 2--3 13-15 10--14 14-16 28-32 Tilknyttet boliger, land og by, huller, nicher under tagsten i huse ofte kolonivis M Skovspurv 1 3--7 1 4-6. (a/s) Begge 2 2--3 16-20 11--14 16-18 28-32 Mindre tilknyttet boliger en gråspurv, kan også anvende spættehuller også fritbyggede reder M Markpiber 1 4--5 1 Sidste (s) Hun 2,8 1 18-21 12--13 12--15 30-40 På jorden ved tuer af marehalm/klitvegetation MS(P) Skovpiber 1(2) 3--6 1 Sidste (s) Hun 2,4 1(2) 19-23 12--14 10--12 30-35 Reden anlges på jorden ved græstuer, små buske i åben skov, lysnigner MS(M)(B) Engpiber 1(2) 4--6 1 Sidste (s) Hun 2,2 1--2 16-19 13 10--14 25-30 Anbringes på jorden skjult i græs på engen og strandenge MS(M) Skærpiber 1 4--6 1 Sidste (s) Hun(Han) 1 22-24 14-15 14-16 25-30 På jorden ved kysten mellem sten MS(P) Bjergvipstjert 1 4--6 1 Sidste (s) Begge 1,9 1(2) 17-19 11--14 12--14 50+ Hulrum eller udhæng tæt ved vand ofte mølledamme MS(M) Gul vipstjert 1 5--6 1 Sidste (s) Hun(Han) 1,9 1 21-24 12--13 11--12 50+ I tæt vegetation på jorden i enge og på strandenge MS Hvid vipstjert 1 5--6 1 Sidste (s) Begge 2,3 2 16-19 11--16 13-14 20-25 I forskellige habitater, under udhæng, under tage, hulheder i skrænter, grusgrave, stenbrud MS(P) Bogfinke 2 3--6 1 4-5. (a) Hun 2,1 1--2 17-19 10--14 12--15 35-40 Skov, park haver, reden anbringes i træer i forskellige højder MS(PR) Kernebider 1 4--6 1 3. (a) Hun 4,1 1 19-21 11--13 11--13 40-50 I skov/parker i forskellig højde i både løv og nåletræer M Dompap 1 4--6 1 4. (a) Hun 2,4 2 17-20 13--14 15-18 33-38 Skov, hovedsagligt gran ikke særligt højt og nær stamme M karmindompap 1--2 4--6 1 3-5. (a) Hun 2,3 1 23-25 11--14 12--13 22-25 Kystskove, klit i buske MS Gulirisk 1 3--6 1 2-3. (a) Hun 1,2 1(2) 20-23 12--14 14-16 30-35 Rede i træer eller buske undertiden i slyngplanter MS Stor Korsnæb 1 3--5 1 Første (a) Hun 3,3 (0)1--2 Vinter 14-16 21-25 50-55 I fyrreskov øverst i kronerne MS Lille korsnæb <1 3--4 1 2. (a) Hun 3 (0)1--2 Vinter 3--4 16-25 50+ I nåleskov højt MS Grønirisk 1 3--7 1 Sidste (s) Hun 2,2 2 16-18 12--14 14-18 30-35 I skov, parker, haver i træer i et par meters højde MS(B)(P) Stillits 1 4--6 1 2-3. (a) Hun 1,5 2 19-22 11--13 13-18 40-45 I løvtræ i parker, lunde, haver i 5-8 meters højde MS(P) Grønsisken 1--2 4--5 1 3-4. (s) Hun 1,3 1--2 17-19 11--14 13-15 35-40 I skov højt i gran eller fyr MS Gråsisken 1 4--6 1 3. (a) Hun 1,4 2 17-20 10--13 11--14 25-28 I nåleskov, klit og hede i nåletræer eller birk MS Tornirisk 1 4--6 1 3. (s) Hun 1,6 1--2 18-21 10--14 12--17 25-30 I busk/krat eller hæk sjældent over 1 m MS Bomlærke 1(2) 4--5 1 Sidste (a/s) Hun 3,5 1--2 19-22 11--13 9--12 20-25 På jorden i marker, grøftekanter (P) Gulspurv 1 3--5 1 Sidste (s) Hun 2,9 2 18-20 12--14 11--13 20-25 Reden anlges oftest på jorden i hegn, skovbryn, skovlysninger MS(PR) Rørspurv 1 4--5 1 Sidste (a/s) Hun 2,2 2 19-21 12--15 10--12 25-30 Anbringes på jorden i tue eller under busk i moser, enge, rørskov ved søer. MS(M)(B) Angiver tidspunktet for første yngleforsøg, kan dog være kønsmodne før () angiver at en mindre del af individerne gør yngleforsøg første gang varierer både med alder og om der er tale om omlning eller første eller efterfølgende kuld Tidsrummet imellem de enkelte lges Rugemønster Hvornår den egentlige rugning begynder, og hvordan gene klækkes. (s) synkront - gene klækkes stort set samtidigt (a) - asynkront - gene klækkes over flere døgn - (a/s) begge situationer kan forekomme eller klækningen strækker sig over mere end et døgn.

Rugefugl Ægvt Rugetid Rede/Føringstid Redetid # & Redeplacering Parforhold Kilder Angiver om det er hun eller han der ruger eller begge, () angiver begrænset deltagelse. I mange tilfælde bringer hannen føde eller vogter den rugende hun Angive ca. gennemsnittlig vt af et i g Angiver antal kuld pr. år, omlninger i forbindelse med ødelgelse af rede eller anden forstyrrelse ikke indregnet, () angiver forekommende men ikke almindelige tilfælde Angiver tidspunkt (interval) for lningens begyndelse. Tidspunktet kan variere en del på grund af vejr og fuglenes erfaring, og kan undertiden forekomme udenfor de angivne tidspunkter. Data hovedsagligt fra Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas men forsøgt tilpasset til danske forhold. Fra rugningen begynder til alle ungerne er klækket. Angiver her tiden, fra ungerne er udrugede, til de bliver uafhængige af forældrefuglen. Det er naturligvis vanskeligt at undersøge nøjagtigt, men intervallerne angiver omtrentlige observationer Fra udrugning til ungerne forlader reden. Lappedykkere fører i de første dage ungerne på ryggen. Hos måger og terner forlader ungerne tidligt reden men bliver i nærheden, ofte i redeteritoriet. Hos nogle arter søger ungerne længere væk. Hos de hulerugende ugler bliver ungerne, efter de har forladt reden, i den første tid tæt på redehullet og benytter det om natten. Hvor den store hornugle yngler på klippeafsatser er redentiden længere end hos de jordrugende. Angiver den fremherskende måde for redeanbringelse. Der kan for flere arters vedkommende være en langt bredere vifte af redeplaceringer. Angiver de familiemæssige relationer: (M) monogame for livstid, (MS)* monogame i en sæsson, MS(M) ofte monogame i flere sæssoner da fuglene vender tilbage til samme yngleplads, eller er i samme område i pardannelsesperioden (f.eks. nogle ænder). (B) bigami oftest er det hanner der har to hunner, (P) polygami, igen er det oftest hanner der har flere hunner, (L) Parringen foregår på dansepladser (arenaer) hvor hunnerne udvælger spillende hanner, (PR) promiskuøse der kan være en fast partner, hvor der regelmæssigt foregår udenoms parringer. Hos mange, specielt småfugle er det meget almindeligt at der er mere end en far til ungerne i et kuld. Hovedkilde er Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas 2. oplag (Bauer/Bezzel/Fiedler. Desuden Danmarks Fugle (Finn Salomonsen). Fugle i Felten (Lars Svensson). Fuglene i Danmark (Red. Hans Meltofte, Jon Fjeldså)