Støjskærm med solceller ved Fløng Målresultater for perioden juni 1999 til maj 22 Slutrapport SolEnergiCentret Teknologisk Institut
Støjskærm med solceller ved Fløng Målresultater for perioden juni 1999 til maj 22 Slutrapport Ivan Katic Jamal Badran Juli 22 SolEnergiCentret Tlf.: 72 2 24 6 Teknologisk Institut Fax: 72 2 24 69 Gregersensvej, Postboks 141 E-mail: sedc@teknologisk.dk 263 Taastrup Web: www.solenergi.dk
Indhold 1. Indledning....1 2. Anlægget...1 3. Generelle driftserfaringer...2 4. Måledata...4 5. U-I Måling...4 4. Samlet energiproduktion...5 5. Analyse af ydelse...6 6. Vurdering af snavseffekt...9 7. Simulering af anlæggets ydelse...1 Konklusion...14 Bilag...15
1. Indledning. Hermed foreligger denne slutrapport for måleprojekt vedrørende Støjskærm med solceller ved Fløng gennemført af Prøvestationen for Solcelleanlæg ved SolenergiCenter Danmark. Målingerne er foretaget for NESA A/S i perioden fra 1/6/99 til 31/5/2. For ydelsesanalyse blev denne periode delt i 3 driftsår. Det første driftsår er fra 14. juni 99 til 31. maj, det andet driftsår er fra 1. juni til 31. maj 1 og Det tredje driftsår er fra 1. juni 1 til 31. maj 2. På grund af en noget ustabil drift af anlæg og dataopsamling i det første driftsår, er kun de to sidste driftsår brugt til en nærmere analyse af anlægget. Rapporten omfatter U-I målinger for samtlige strenge, analyse af ydelse og virkningsgrad, evaluering af betydningen af snavs-dannelse på støjskærmen, og simulering af anlæggets ydelse. Resultaterne som præsenteres i denne rapport går på det overordnede anlæg, ønskes mere detaljeret information henvises til de tidligere rapporter. 2. Anlægget Anlægget består af 12 selvstændige delsystemer. Hvert delsystem består af en streng af solcellemoduler koblet til en SunnyBoy SWR7 vekselretter. Modulerne er monteret i en støjskærm, hvor der normalt monteres glaspaneler som skal reflektere/absorbere støjen. Solcellemodulerne er udelukkende monteret i de øverste to rækker paneler. Hver streng består af 5 eller 6 solcellemoduler koblet i serie. En oversigt af anlæggets konfiguration er angivet i tabel 1. Delsystem Nr. Vekselretter serienummer Antal moduler i streng Antal moduler i den øverste række Antal moduler i den nederste række 1 435437 5 5 2 224111822 5 5 3 435438 5 5 4 435439 6 6 5 44554 6 6 6 435372 6 6 7 224111824 6 6 8 435447 6 6 9 435442 6 9 1 445521 6 3 3 11 43441 6 6 12 224111823 6 6 Tabel 1: Oversigt af anlæggets konfiguration Solcellemodulerne er af fabrikant Pilkington Optisol med specifikationer som er listet i tabel 2. Med disse solcellemoduler kan vekselretteren få en typisk indgangsspænding på 16-2 V dc. 1
Antal celler i serie 72 (2 bypass-dioder indbygget) Celletype Polykrystallinsk 125 x 125 mm Modultype Optisol P4272k Modulmål 52 x 321 x 14 mm Brutto/netto-areal 1,67 / 1,125 m² (celleareal) Nominel effekt 14 W +/- 1% Nominel strøm 4,8 A Nominel spænding 34,2 V Laminat 6 mm glas / 2 mm solceller + resin / 6 mm glas Tabel 2: Specifikationer for solcellemodulerne Alle vekselretterne er af fabrikat SMA Regelsysteme GmbH. De er alle indstillet til spændingsområdet 125-25 V dc, og har da specifikationerne som er vist i tabel 3. Type SunnyBoy SWR7 Nominel effekt, P Acnom 7 W AC Indgangsspændingsområde 125 25 DC Indgangsstrøm, I Pvnom 3,1 6,2 A Arbejdsområde, netspænding, U AC 196 253 V AC Arbejdsområde, netfrekvens, f AC 49,8 5,2 Hz Maksimal virkningsgrad, η max 93 % Tabel 3: Specifikationer for vekselretterne 3. Generelle driftserfaringer. Anlægget havde en del problemer i starten, som skyldtes fejl på tre af de 12 vekselrettere. Efter en udskiftning og indstilling af kontrolparametre kom anlægget til at fungere tilfredsstillende. En af de ting som blev ændret var at vekselretternes impedansovervågning blev frakoblet, da det ikke er et krav et benytte dette sikkerhedskoncept i Danmark. Et af formålene med projektet var at undersøge hvor meget tilsmudsning med trafiksnavs ville forringe produktionen. Det har ikke været muligt at måle en signifikant nedgang i ydelsen som følge af snavs selvom der i perioder har set ud til at være en del snavs på fladerne. Der forekommer i visse tidsrum skygger fra træer, og i visse vinkler skygger dele af støjskærmen i sig selv for nogle af solcellerne. Afskygning af blot en enkelt celle i et modul kan blokere for produktion fra hele modulet og er derfor særdeles uønsket. Der er konstateret to skader på anlægget. Et solcellemodul i streng 6 er revnet. Tilsyneladende er der endnu ikke trængt fugt ind til skade for elproduktionen. En 2
årsag til revnedannelsen kan være, at stålet og glasset arbejder forskelligt i afhængighed af temperaturen. I streng 12 er der et modul fuldstændig krakeleret, men der er ikke faldet glasstykker ud. Skaderne er i begge tilfælde kun på bagsiden, og endnu kan det ikke siges, om det påvirker elproduktionen. vekselretter 8 med serienummeret 435447 ophørte med at fungere den 25. juni 1. Den melder offset fejl, og ifølge gammel korrespondance mellem SolEnergiCentret og fabrikanten SMA i forbindelse med indkøringen af hele anlægget, hvor der var fejl i flere af vekselretterne, er det en fejl, der kræver reparation udført af fabrikanten. I en del af tiden blev der konstateret fejlmeldinger, også efter udskiftning af de tre vekselrettere. Den hyppigst optrædende fejl er Lav isolationsmodstand for PV anlæg. Hvad fejlen skyldes vides ikke med sikkerhed, men krybestrømme på modulerne i tilfælde af fugtigt vejr i kombination med forurening fra trafikken er et nærliggende bud. Der er ikke tale om en fatal fejl, eftersom anlægget ikke afbryder men blot giver en advarsel om at en elektrisk fejl er ved at opstå. Fejlen var kun konstateret på delsystem nr. 1 og delsystem nr. 12, hvor isolationsmodstanden er nede på ca. 7 kohm, hvor de øvrige ligger på 3 kohm. Om vinteren i visse tidsrum var det umuligt at kommunikere med anlægget. Det var måske forårsaget af is og sne på fladerne. Hvis stråleenergien ikke er tilstrækkelig, vil anlægget blot vente i tomgang. Og derfor er kommunikation med anlægget umuligt. Det er desuden konstateret, at de gummilister som holder glassene fast i rammerne nogle steder er på ved til at falde ud. Dette er tilsyneladende et generelt problem i støjskærmen. Ydelsen har været som man kunne forventet sammenlignet med computersimulering, der er dog en tendens til at effektiviteten forringes i løbet af de første driftsår. 3
4. Måledata Måledata er hentet dels fra de 12 vekselretteres eget dataregister, dels fra fire eksterne sensorer. Målingerne er gennemført ved at tappe data direkte fra de 12 vekselrettere til en speciel datalogger fra samme leverandør. Til denne datalogger blev tilsluttet sensorer for sol, temperatur og vindhastighed samt pulsgiver i forbindelse med NESA s egen produktionsmåler. Måledata hentes med mellemrum hjem til Prøvestationen via modem. Dette system har vist sig at fungere udmærket. En oversigt over de målekanaler er vist in tabel 3. Målekanal Tekst Enhed V pv-setpoint instillet solargeneratorspænding V I pv strøm fra solceller A U ac netspænding V I ac udgangsstrøm A P ac udgangseffekt W E-Total samlet energi kwh Mode driftsmåde Error fejltype +Sol solindstråling i panel planet W/m 2 +TUdE udentemperatur ved anlægget o C +VInd vindhastighed ved anlægget m/s +ENeR Taccon pulsgiver (Energi til nettet) kwh Tabel 3: De valgte målekanaler 5. U-I Måling U-I karakteristikken for samtlige strenge blev gennemført med mobilt måleudstyr i det første driftsår i en periode, hvor der var en høj stabil solintensitet. Resultaterne kunne derfor med god nøjagtighed omregnes til standard test forhold (STC) ved metoden beskrevet i IEC 6891. De målte parametre for hver streng er sammenholdt i tabel 4 med de teoretiske parametre beregnet fra fabrikant data. Tabel 1 omfatter de specifikke parametre, som skal identificeres for hver målte U-I curve. Disse parametre er maksimum effekt (P mpp ), spænding ved maximum power point (V mpp ), strøm ved maximum power point, tomgangsspænding (V oc ) og kortslutningsstrøm (I sc ). Det ses at der er nogen spredning i effekt. Det kan til dels forklares med et varierende mismatch tab fra streng til streng. Mismatch opstår når solceller eller moduller med forskellig karakteristik kobles sammen, i det aktuelle tilfælde vil et enkelt modul med en lav strømværdi bestemme strømmen for hele strengen. En anden faktor er tab i kabler og dioder, som dog ikke bør udgøre mere end nogle få procenter. Det ses også at den målte effekt for strengene 2, 3, 4, 6 og 7 ligger uden for grænser for den nominelle effekt angivet i databladet. Den målte effekt for hele anlægget blev beregnet til 868 W ved standard test forhold. Denne værdi er ca. 9 % af den teoretiske nominelle effekt, som kan beregnes som 69x14=966 W +/- 1%. 4
målte værdier (STC) teoretiske værdier (STC) Streng P mpp V mpp I mpp V oc I sc P mpp V mpp I mpp V oc I sc P mpp Nr. [W] [V] [A] [V] [A] [W] [V] [A] [V] [A] [%] 1 674 183 3,67 241 4,12 7 171 4,8 211 4,6-3,7 2 545 155 3,51 198 3,9 7 171 4,8 211 4,6-22,1 3 568 156 3,64 21 3,97 7 171 4,8 211 4,6-18,9 4 633 185 3,43 239 3,86 84 25 4,8 253 4,6-24,6 5 762 215 3,54 278 4,5 84 25 4,8 253 4,6-9,3 6 653 192 3,36 245 3,86 84 25 4,8 253 4,6-22,3 7 717 189 3,81 245 4,27 84 25 4,8 253 4,6-14,6 8 811 22 3,68 282 4, 84 25 4,8 253 4,6-3,5 9 88 212 3,7 279 4,3 84 25 4,8 253 4,6-3,8 1 8 213 3,76 277 4,25 84 25 4,8 253 4,6-4,8 11 84 223 3,77 279 4,35 84 25 4,8 253 4,6 -, 12 869 219 3,97 278 4,5 84 25 4,8 253 4,6 +3,5 Tabel 4: Målte og teoretiske parametre for streng 1-12 4. Samlet energiproduktion Figur 1 viser den akkumulerede produktion fra anlægget til elnettet i de første 3 driftsår, altså i perioden fra 14.6.99 til 31.5.2. Samtidig er den akkumulerede produktion vist, dels i form af data registreret i Sunnyboy Control +, dels kontrolaflæsninger fra NESA s elmåler. I tilfælde af at der har været udfald i dataopsamlingen, er de manuelle aflæsninger brugt til datakorrektion. Det kan ses, at den beregnede sum af de registrerede produktioner stemmer fint med aflæsninger af elmåleren. Aflæsningen fra elmåleren 3.juni 2 viser, at anlægget i alt har produceret 16775 kwh. Akkumuleret produktion [kwh] 18 16 14 12 1 8 6 4 2 1-jun-99 Akkumuleret produktion: Juni 1999 - Maj 22 NESA måler SBC data 1-aug-99 1-okt-99 1-dec-99 1-feb- 1-apr- 1-jun- 1-aug- 1-okt- 1-dec- 1-feb-1 1-apr-1 1-jun-1 1-aug-1 1-okt-1 1-dec-1 1-feb-2 1-apr-2 1-jun-2 Figur 1: Samlede produktionsdata. 5
5. Analyse af ydelse Når man sammenligner forskellige solcelleanlæg benytter man sig af nogle parametre, som beskriver anlæggets ydelse. Disse parametre er: Y r, reference ydelse [kwh/kwp]: Denne parameter defineres som den samlede solindstråling på anlæggets paneler målte i kwh/m 2 divideret med en solindstråling på 1 W/m 2. (Denne parameter angiver antal fuldlasttimer på et år) Y f, normaliseret systemydelse[kwh/kwp]: Denne parameter repræsenterer netto energi til nettet divideret med solargeneratorens nominelle effekt. PR, Systemfaktor: Denne størrelse beskriver hvor godt anlægget kører i forhold til et tabsfrit system hvor solcellerne altid fungerer ved deres nominelle virkningsgrad, men med variabel effekt som funktion af sollyset. I et virkeligt system er der tab som følge af forhøjet solcelletemperatur, ledningstab, skygge på solceller, tab i vekselretter, modul mismatch, driftsforstyrrelser etc. Systemfaktoren beregnes som PR=Y f /Y r og ligger typisk mellem,6 og,8 for nettilsluttede anlæg. Hvis man vil gå i dybden med ydelsesanalyse er det vigtigt at man beregner nogle andre parametre som normaliseret paneltab (L c ), normaliseret systemtab (L s ), panel virkningsgrad (η a ), vekselretter virkningsgrad (η i ) og anlæg virkningsgrad (η tot ). Ved normalisering af relevante størrelse bruger man altid den nominelle, installerede effekt. Figur 2, figur 3 og figur 4 viser anlæggets ydelse i de første 3 driftsår. Den højeste systemfaktor, som kom ud for i det andet driftsår, var på ca.,56, hvilket er noget under gennemsnittet men ikke alarmerende. Årsagen til lavere systemfaktor i det første driftsår og det tredje driftsår var faktisk problemerne i nogle vekselrettere. En detaljeret analyse af ydelsen for hele anlægget og for hvert delsystem er angivet i Bilag. Tabel 5 sammenholder ydelsen for de 12 delsystemer i de sidste 2 driftsår. Det fremgår af tabellen at ydelsen fra hvert af delsystemerne 1-12, med undtagelse af delsystemet 8, var højere i det tredje driftsår (juni 1 - maj 2) end i det andet driftsår (juni - maj 2). Hovedårsagen er den betydeligt højere solindstråling det tredje driftsår. Den meget ringe ydelse fra delsystem 8 det tredje driftsår skyldes en offset fejl på dets vekselretter. Der er stor forskel på, hvad hver enkelt delsystem yder af energi til nettet. Det er klart at delsystemerne 6, 1 og 11 yder mindst på grund af skyggepåvirkningen. Disse delsystemer havde i det andet driftsår en gennemsnitlig ydelse på kun 46 kwh/kw p og en alarmerende gennemsnitlig systemfaktor på,38. De øvrige delsystemer virker derimod rimeligt stabile. Alle deres solcellemodeler er monteret i den øverste række af støjskærmen, og så er der ikke nogen skyggepåvirkning af støjskærmen selv. Disse delsystemer havde i det andet driftsår en gennemsnitlig ydelse på kun kwh/kw p og en acceptabel gennemsnitlig systemfaktor på,62. Fra data listet i tabel 5 kan man konkludere at delsystem 1 har den bedste ydelse. Dets ydelse beregnet som gennemsnit af ydelserne i de to nævnte driftsår er 683 kwh/kw p med en systemfaktor på,63. 6
9 8 Produktion: Juni 1999 - Maj 2 årsydelse: 5673 kwh (587 kwh/kwp), systemfaktor:,49 produktion systemfaktor,7,6 produktion [kwh] 7 6 5 4 3 2 1,5,4,3,2,1 systemfaktor [ ], jun-99 jul-99 aug-99 sep-99 okt-99 nov-99 dec-99 jan- feb- mar- apr- maj- Figur 2: Anlæggets ydelse juni 99 maj I de første måneder af dette driftsår var der problemer med dataopsamling og med tre vekselrettere. Den samlede solindstråling på anlæggets paneler var 1197 kwh/m 2. Anlægget producerede i alt 5673 kwh, som svarer til 587 kwh/kw p. Den månedlige systemfaktor varierer mellem,31 og,64. Den kraftige variation i systemfaktor skyldes de nævneværdige problemer med nogle vekselrettere. Den lavere produktion og den lavere systemfaktor i januar skydes dels en betydeligt lav solindstråling og dels den eventuelle sne- eller isdækning af anlæggets paneler. produktion [kwh] 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Produktion: Juni 2 - Maj 21 årsydelse: 5668 kwh (587 kwh/kwp), systemfaktor:,56 produktion systemfaktor,8,7,6,5,4,3,2,1 systemfaktor [ ], jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 Figur 3: Anlæggets ydelse juni maj 1 I dette driftsår fungerede anlægget uden problemer. Den samlede solindstråling på anlæggets paneler var 157 kwh/m 2. Anlægget producerede i alt 5668 kwh, som svarer til 587 kwh/kw p. Den månedlige systemfaktor varierer mellem,49 og,59. Der er ikke stor variation i systemfaktor. Den lavere produktion og den lavere systemfaktor i vinteren skydes dels en meget lav solindstråling og dels den eventuelle sne- eller isdækning af anlæggets paneler. 7
produktion [kwh] 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Produktion: Juni 21 - Maj 22 årsydelse: 5258 kwh (544 kwh/kwp), systemfaktor:,48 produktion systemfaktor,8,7,6,5,4,3,2,1 systemfaktor [ ], jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan-2 feb-2 mar-2 apr-2 maj-2 Figur 4: Anlæggets ydelse juni 1 maj 2 I dette driftsår fungerede anlægget tilfredsstillende, bortset fra at der opstod en offset fejl i vekselretter 8 i juni og frem til ende af perioden. Den samlede solindstråling på anlæggets paneler var 1126 kwh/m 2. Anlægget producerede i alt 5258 kwh, som svarer til 544 kwh/kw p. Den månedlige systemfaktor varierer mellem,31 og,54. Den laveste systemfaktor og den laveste produktion var i december, hvilket skyldes en meget lav solindstråling og dels den eventuelle sne- eller isdækning af anlæggets paneler. Driftsår juni maj 1 Driftsår juni 1 maj 2 Delsystem Ydelse [kwh] Ydelse [kwh/kw p ] PR [ ] Ydelse [kwh] Ydelse [kwh/kw p ] PR [ ] 1 471 673,64 485 694,62 2 473 675,64 487 691,61 3 45 643,61 465 665,59 4 54 643,61 556 662,59 5 547 651,62 561 668,59 6 314 374,35 37 366,32 7 564 671,63 581 692,61 8 517 616,58 38 45,4 9 516 614,58 533 635,56 1 365 435,41 369 44,39 11 343 49,39 328 391,35 12 567 675,64 545 649,58 Tabel 5: Ydelse fra de 12 delsystemer i det andet driftsår og det tredje driftsår. Delsystemerne 1, 2 og 7 har den bedste ydelse med en acceptable systemfaktor, som er mere end,6 i begge driftsår. Delsystemerne 6, 1 og 11 har en meget lav ydelse i begge driftsår på grund af skyggepåvirkning. 8
6. Vurdering af snavseffekt For at vurdere betydningen af snavs på anlæggets ydelse blev U-I karakteristikken for strengen 8 optaget umiddelbart før og efter afvaskning og omregnet til standard test forhold (STC) ved metoden beskrevet i IEC 6891. U-I karakteristikken er en optagelse af strengens strøm som funktion af spænding fra kortslutning til tomgang. Ud fra karakteristikken kan man beregne den maksimale effekt og se eventuel uensartethed i strengens solceller på grund af defekter, skygger eller forureninger. Resultaterne er sammenholdt i figur 5 og tabel 6. På figuren nedenfor kan det anes, at strengens afgivelses var næsten det samme før og efter afvaskning. En ekstra ydelse på kun 5 W betyder, at snavs ikke har en stor virkning på anlæggets ydelse. Det er selvfølgelig ikke overraskende, hvis rengøring af strengens overfladerne bliver klaret af årstidens regn. Det skulle derfor ikke i fremtiden være nødvendigt at bruge omkostninger på at rengøre overfladerne. Men for nærmere oplysninger om snavseffekt skal den samme måling optages for alle anlæggets strenge på forskellige tidspunkter i løbet af et år. U-I Måling: Fløng (streng nr. 8) 5 Strøm [A] 4 3 2 1 før afvaskning efter afvaskning 5 1 15 2 25 Spænding [V] Figur 5: Resultaterne af U-I måling for strengen 8 før og efter afvaskning. Målingen blev optaget den 3 juni 22. Begge kurver har et pænt og ensartet forløb, hvilket viser at der er balance i alle solcellerne. Sym. Tekst Enh. før afvaskning efter afvaskning P nom nominel effekt W 646 651,7 V nom nominel spænding V 185,798 185,172 I nom nominel strøm A 3,478 3,516 V oc tomgangsspænding V 235,264 235,313 I sc kortslutningsstrøm A 3,83 3,872 η nom nominel panelvirkningsgrad % 6,452 6,51 FF fill faktor -,717,714 Tabel 6: De beregnede parametre for strengen 8 før og efter afvaskning. Der er ikke stor forskel mellem parametrene før og efter afvaskning, men den nominelle effekt er ca. 2% lavere end målt umiddelbart efter installation! 9
7. Simulering af anlæggets ydelse For at beregne den mulige langtids ydelse fra anlægget og vurdere den aktuelle skyggepåvirkning blev hvert af de 12 delsystemer simuleret med edb-programmet PVSYST. Der blev opbygget en model for hvert delsystem med faktiske skyggegivere. Alle beregninger blev gennemført baseret på TRY data (Test Reference Year) og de tekniske data for systemkomponenter som angivet af fabrikanten. Figur 6 viser den normaliserede ydelse og den årlige systemfaktor for hvert delsystem som beregnet med PVSYST. Ganske som forventet yder delsystemerne 6, 1 og 11 mindre end de øvrige delsystemer. Det skyldes først og fremmest at der kastes skygge på de yderste solceller i delsystemerne 6, 1 og 11 fra de fremstående søjler som bærer støjskærmen og fra støjskærmens øverste rækker paneler. Modulerne i de resterende 9 delsystemer er monteret i den øverste del af støjskærmen, hvilket betyder at de aldrig kommer i skygger for støjskærmens dele. Produktion [kwh/kwp] 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Simuleret ydelse: TRY produktion systemfaktor 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Delsystem,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Systemfaktor [ ] Figur 6: Simuleret ydelse af anlægget baseret på TRY. Ydelse fra delsystemerne 6, 1 og 11 varierer mellem 383 kwh/kw p og 391 kwh/kw p med systemfaktor omkring,4. Ydelse fra delsystemerne 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9 og 12 varierer mellem 737 kwh/kw p og 741 kwh/kw p med systemfaktor omkring,65. Systemfaktor er en normaliseret størrelse som er uafhængig af sted og indstråling. Hvis ingen fejl optræder i anlægget, varierer systemfaktor ikke meget fra år til år. Derfor kan denne størrelse vælges som basis for vurdering af afgivelserne i målte ydelser fra de teoretiske forventelige. Teoretisk set kan anlæggets systemfaktor ikke være mere end,65, hvad der stemmer fint med den bedste systemfaktor målt som,64 for delsystemerne 1, 2 og 12 i det andet driftstår. Den simulerede systemfaktor for hele anlægget ligger på,61, som er 8,6% højere end den målte systemfaktor i det andet driftstår, hvor alle delsystemerne fungerede tilfredsstillende. I figur 7 sammenlignes den simulerede systemfaktor med den målte systemfaktor i det andet driftsår (juni -maj 1) og det tredje driftsår (juni 1-maj 2). Der er ikke stor forskel mellem de målte og simulerede værdier. 1
simuleret (TRY) målt (juni -maj 1) målt(juni 1-maj 2) Systemfaktor,7,6,5,4,3,2,1, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Delsystem Figur 7: Målt og simuleret systemfaktor for hvert delsystem. Simuleringen blev baseret på TRY. De Simulerede værdier er lidt højere end de målte værdier. Det skyldes at skygger fra træer og dækning af sne og is blev ikke taget i betragtning og alle delsystemerne blev set som om fungerer på deres MPP hele tiden. En af måderne at konstatere om anlægget kører som det skal er at se på plot af anlæggets ydelse i forhold til solindstrålingen. Ligger punkterne tæt omkring en ret linje er der ingen fejl. Spredning kan skyldes temperaturens indflydelse på panel virkningsgrad eller skygge på anlæggets moduler. I forhold til temperaturen har skygge mere negativ effekt på anlæggets ydelse. Figur 8 viser ydelsen i forhold til solindstrålingen i panel planet for et af delsystemerne 1, 2 og 3. Hvert af disse delsystemer består af 5 serieforbundne moduler, som er monteret i den øverste del af støjskærmen. Det kan ses ud fra figuren, at der ikke er spredning i punkterne, hvilket betyder at skygge har ingen effekt på ydelsen. Figur 9 viser ydelsen i forhold til solindstrålingen i panel planet for et af delsystemerne 4, 5, 7, 8, 9 og 12. Hvert af disse delsystemer består af 6 serieforbundne moduler, som er monteret i den øverste del af støjskærmen. Det kan ses ud fra figuren, at der ikke er spredning i punkterne, hvilket betyder at skygge har ingen effekt på ydelsen. Figur 1 viser ydelsen i forhold til solindstrålingen i panel planet for et af delsystemerne 6 og 11. Hvert af disse delsystemer består igen af 6 serieforbundne moduler, som er integreret i den nederste række af de to øverste rækker paneler. Det kan ses ud fra figuren, at der er stor spredning i punkterne, hvilket betyder at skygge har en stor negativ effekt på ydelsen. Figur 11 viser ydelsen i forhold til solindstrålingen i panel planet for delsystemet 1. Dette delsystem består også af 6 stykker moduler, som er integreret i de to øverste rækker paneler. Det kan ses ud fra figuren, at der er stor spredning i punkterne, hvilket betyder at skygge har en stor negativ effekt på ydelsen. 11
6 5 Produktion [kwh/dag] 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Solindstråling [kwh/m 2.dag] Figur 8: Ydelsen fra et af delsystemerne 1, 2 og 3 som funktion af solindstrålingen i panel planet. Alle modulerne er integreret i den øverste del af støjskærmen, og så kommer de aldrig i skygge for støjskærmens dele. 6 5 Produktion [kwh/dag] 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Solindstråling [kwh/m 2.dag] Figur 9: Ydelsen fra et af delsystemerne 4, 5, 7, 8, 9 og 12 som funktion af solindstrålingen i panel planet. Alle modulerne er integreret i den øverste del af støjskærmen, og så kommer de aldrig i skygge for støjskærmens dele. 12
6 5 Produktion [kwh/dag] 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Solindstråling [kwh/m 2.dag] Figur 1: Ydelsen fra et af delsystemerne 6 og 11 som funktion af solindstrålingen i panel planet. Alle modulerne er integreret i den nederste række af de to øverste rækker paneler af støjskærmen, og så kommer de i skygge for støjskærmens søjler og for de øverste paneler i visse tidsrum. 6 5 Produktion [kwh/dag] 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Solindstråling [kwh/m 2.dag] Figur 11: Ydelsen fra delsystemet 1 som funktion af solindstrålingen i panel planet. Modulerne er fordelt på de to øverste rækker paneler af støjskærmen, og så kommer de i skygge for støjskærmens søjler og for de øverste paneler i visse tidsrum. 13
Konklusion Princippet med at integrere solceller i en støjskærm har vist sig at fungere godt i praksis. Den største bekymring på designtidspunktet var om solcellerne blev tilsmudset så meget at det ville gå meget ud over produktionen, men dette er blevet modbevist med projektet, idet periodisk regn har vist sig tilstrækkelig til at afvaske vejsnavs. Ydelsen kunne være bedre, men for de bedst fungerende delsystemer er den nogenlunde på højde med hvad der normalt forventes for danske klimaforhold. Skygger fra de bærende søjler er hovedårsagen til den forringede produktionen, og kunne let være undgået ved et mere omhyggeligt design. I den sidste del af driftsperioden har opvoksende vegetation desuden givet en vis skyggevirkning. En anden faktor er mulig degradering i forhold til nye moduler, men da der kun er testet på et enkelt delsystem kan det ikke konkluderes om alle moduler er gået ned i effektivitet. Nogle af vekselretterne har givet en del problemer, men det er formentlig tale om sort uheld, da det samme vekselretterfabrikat er blandt de mest udbredte i Europa og generelt har fungeret godt andre steder. Hvis man skulle realisere et tilsvarende projekt idag, kunne følgende ændringer overvejes: - Kun solceller i de øverste rækker (Ingen skygger og længere væk fra evt. vandaler) - Brug af tyndfilmmoduler som er mere skyggetolerante - Forsideglasset kunne gøres tyndere så mere sollys kunne nå solcellerne - Bedre kontrol af de enkelte moduler inden montage for at minimere mismatch tab - Større solcelleeffekt i forhold til invertereffekt kunne øge års-virkningsgraden for inverterne, normalt anbefales 3% underdimensionering af disse. - Brug af transformerløs inverter med høj DC indgangsspænding kunne mindske dimensioner af DC kabler og forhøje virkningsgraden. Solceller i støjskærme har, sammenlignet med integration i bygninger nogle klare fordele, nemlig god tilgængelighed for service, god afkøling og stor synlighed. Blandt de væsentligste ulemper er at der kræves moduler med stor styrke for at imødegå vandalisme og skader fra stenslag, og at der er mere kabelforbrug på grund af den langstrakte form. Set i et større perspektiv kunne lignende typer solcelleanlæg tænkes opført andre steder end langs veje, nemlig ved jernbane- og industrianlæg, som overdækning af P-pladser eller som perronoverdækninger, hvilket allerede er demonstreret i udlandet. For en billiggørelse af anlægget kan peges på anvendelse af standardmoduler (hvis der ikke er særlige styrkekrav) samt forbedret mekanisk design af fastgørelser. Eventuelt kunne elementerne præfabrikeres, incl. vekselretter montage, således at elarbejde i marken kunne minimeres. 14
Bilag A. Tekniske data B. Billeder C. U-I Test D. Detaljeret analyse af ydelse 15
Bilag A: Tekniske Data Skitse af anlægget 16
Bilag A: Tekniske Data Dataopsamling eldiagram 17
Bilag A: Tekniske Data Optisol P4372K 18
Bilag A: Tekniske Data Optisol M4372K 19
Bilag A: Tekniske Data Optisol Moduler 2
Bilag A: Tekniske Data SunnyBoy SWR7 21
Bilag B: Billeder Vekselretter adskilt Bagsiden af anlægget 22
Bilag B: Billeder Krakeleret modul (bagside) i streng 12 Revnet modul (bagside) i streng 6 23
Bilag B: Billeder Støjskærm forside ved streng 12. Grene vokser ned over øveste modul Grene vokser ned over støjskærmsglas lige øst for streng 1 24
Bilag C: U-I Test Resultat før Afvaskning Fabrikat Pilkington Model Optisol P4372k Anlæg Fløng (streng Nr. 8) Anlægsdata Antal modul 6 stk Bruttoareal af modu 1,669 m² Areal 1,1 m² Azimut Elevation Fabrikantdata for panelet (alle omregnet til relative værdier): Absolutte: Relative: Alfa,3 A/K,1 1/ C Strøm-temperaturkoefficient Beta -,86 V/K -,5 1/ C Spændings-temperaturkoefficient Rserie 3 Ohm Modul seriemodstand K,2 Kurve korr.faktor Omgivelses data, under målingen : Panel temp 3,5 C Sol 93 W/m 2 Omgivelses temp 19,9 C Vindstyr 3, m/s Resultater: Voc 235,26 V Pnom 646 W Isc 3,83 A Effektivitet 6,45 % Vnom 185,8 V Fillfaktor,717 Inom 3,48 A Effektændring som funktion af temperatur -,3759 /K DC Power 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 5 1 15 2 25 Målte STC-omregnet MaxPP målt den 6. juni 22 6-3-22 25
Bilag C: U-I Test Resultat efter Afvaskning Fabrikat Pilkington Model Optisol P4372k Anlæg Fløng (streng Nr. 8) Anlægsdata Antal modul 6 stk Bruttoareal af modul 1,669 m² Areal 1,14 m² Azimut Elevation Fabrikantdata for panelet (alle omregnet til relative værdier): Absolutte: Relative: Alfa,3 A/K,1 1/ C Strøm-temperaturkoefficient Beta -,86 V/K -,5 1/ C Spændings-temperaturkoefficient Rserie 3 Ohm Modul seriemodstand K,2 Kurve korr.faktor Omgivelses data, under målingen : Panel temp 31 C Sol 929 W/m 2 Omgivelses temp 25,5 C Vindstyr 3,8 m/s Resultater: Voc 235,31 V Pnom 651 W Isc 3,87 A Effektivitet 6,5 % Vnom 185,17 V Fillfaktor,714 Inom 3,52 A Effektændring som funktion af temperatur -,3784 /K DC Power 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 5 1 15 2 25 Målte STC-omregnet MaxPP målt den 6. juni 22 6-3-22 26
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 1 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 1 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 5 Nominel effekt [kw p ] :,7 Areal [m 2 ] : 8,345 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 8 7 6 5 4 3 2 1 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 47,9 485,45 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 47,9 485,45 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 672,72 693,5 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 299,32 345,18 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 85,2 87,57 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,64,62 PR [ ] Panel virkningsgrad 6,1 5,82 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 88,78 88,79 η i [%] Anlæg virkningsgrad 5,34 5,17 η tot [%] 27
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 2 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 2 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 5 Nominel effekt [kw p ] :,7 Areal [m 2 ] : 8,345 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 8 7 6 5 4 3 2 1 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 472,64 483,86 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 472,64 483,86 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 675,2 691,23 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 297,9 35,79 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 83,95 84,23 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,64,61 PR [ ] Panel virkningsgrad 6,2 5,78 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 88,94 89,14 η i [%] Anlæg virkningsgrad 5,36 5,15 η tot [%] 28
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 3 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 3 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 5 Nominel effekt [kw p ] :,7 Areal [m 2 ] : 8,345 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 8 7 6 5 4 3 2 1 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 45,32 465,42 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 45,32 465,42 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 643,31 664,88 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 332,56 377,31 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 81,18 84,6 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,61,59 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,75 5,58 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 88,79 88,78 η i [%] Anlæg virkningsgrad 5,1 4,95 η tot [%] 29
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 4 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 4 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 1 8 6 4 2 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 54,4 556,16 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 54,4 556,16 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 642,9 662,1 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 339,48 387,57 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 74,67 76,59 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,61,59 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,69 5,5 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 89,59 89,63 η i [%] Anlæg virkningsgrad 5,1 4,93 η tot [%] 3
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 5 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 5 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 1 8 6 4 2 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 547,4 561,11 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 547,4 561,11 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 651,23 667,98 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 329,18 38,34 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 76,64 77,93 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,62,59 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,78 5,56 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 89,47 89,55 η i [%] Anlæg virkningsgrad 5,17 4,98 η tot [%] 31
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 6 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 6 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 5 4 3 2 1 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 313,95 37,35 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 313,95 37,35 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 373,74 365,9 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 619,46 695,28 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 63,85 65,8 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,35,32 PR [ ] Panel virkningsgrad 3,47 3,21 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 85,41 84,9 η i [%] Anlæg virkningsgrad 2,97 2,73 η tot [%] 32
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 7 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 7 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 1 8 6 4 2 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 563,58 581,41 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 563,58 581,41 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 67,93 692,15 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 38,54 354,53 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 77,58 79,58 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,63,61 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,94 5,75 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 89,64 89,69 η i [%] Anlæg virkningsgrad 5,32 5,16 η tot [%] 33
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 8 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 8 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 1 8 6 4 2 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1,,63 [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 517,39 37,53 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 517,39 37,53 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 615,94 44,67 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 36,48 173,73 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 8,62 7,85 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,58,4 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,53,39 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 88,43 85,5 η i [%] Anlæg virkningsgrad 4,89,33 η tot [%] 34
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 9 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 9 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 1 8 6 4 2 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 515,97 533,28 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 515,97 533,28 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 614,25 634,86 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 365,89 412,5 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 76,9 79,35 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,58,56 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,48 5,32 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 88,87 88,89 η i [%] Anlæg virkningsgrad 4,87 4,73 η tot [%] 35
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 1 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 1 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 6 5 4 3 2 1 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 365,45 369,48 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 365,45 369,48 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 435,6 439,86 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 557,42 62,17 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 64,56 66,22 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,41,39 PR [ ] Panel virkningsgrad 3,96 3,77 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 87,8 86,91 η i [%] Anlæg virkningsgrad 3,45 3,28 η tot [%] 36
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 11 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 11 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 5 4 3 2 1 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89, Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 343,33 328,18 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 343,33 328,18 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 48,72 39,69 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 582,9 668,55 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 65,42 67,1 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,39,35 PR [ ] Panel virkningsgrad 3,76 3,41 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 86,2 85,36 η i [%] Anlæg virkningsgrad 3,24 2,91 η tot [%] 37
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 12 Anlæg Land Type : Fløng/Streng 12 : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 6 Nominel effekt [kw p ] :,84 Areal [m 2 ] : 1,14 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 1 8 6 4 2 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 566,97 544,77 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 566,97 544,77 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 674,97 648,54 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 321,57 388,4 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 6,51 89,32 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,64,58 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,84 5,5 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 91,77 87,89 η i [%] Anlæg virkningsgrad 5,36 4,83 η tot [%] 38
Bilag D: Detaljeret analyse af ydelse SolEnergiCentret: Ydelsesanalyse for PV-anlæg 13 Anlæg Land Type : Fløng : Danmark : Nettilsluttet Modultype : Optisol P4372k Montering : Støjskærm Antal moduler : 69 Nominel effekt [kw p ] : 9,66 Areal [m 2 ] : 115,161 Producktion Juni - Maj 2 kwh/måned 1 8 6 4 2 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Måned juni maj 1 juni 1 maj 2 Driftsår Juni - Maj 1 Juni 1 - Maj 2 Sym. Enh. Tilgængelighed 1, 1, [ ] Antal måneder 12 12 [ ] Meteorologi Solindstråling 157,5 1126,26 Gi [kwh/m 2 ] Udentemperatur 1,89 12,21 Ta avr [ o C] Vindhastighed 1,33 1,37 V avr [m/s] Produktion Energi fra vekselretter 5667,57 5258,17 EIO [kwh/y] Netto energi til nettet 5667,57 5258,17 Euse [kwh/y] Energi fra nettet EFU [kwh/y] Parametre Reference ydelse 157,5 1126,26 Yr [kwh/kwp.y] Normaliseret ydelse 586,71 544,32 Yf [kwh/kwp.y] Normaliseret paneltab 396,5 51,87 Lc [kwh/kwp.y] Normaliseret systemtab 73,84 71,6 Ls [kwh/kwp.y] Systemfaktor,56,48 PR [ ] Panel virkningsgrad 5,24 4,58 η a [%] Vekselretter virkningsgrad 88,82 88,45 η i [%] Anlæg virkningsgrad 4,66 4,5 η tot [%] 39