Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013
Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse har halvårligt drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i direktionens indstilling til bestyrelsen. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariabler, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici jævnfør Fil 124 stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Beskrivelse af metode Sparekassens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at sparekassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet for opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. Finanstilsynet har med virkning pr. 20. december 2012 indført en ny metode til opgørelse af solvensbehovet, den såkaldte 8+ metode, dog således at der er metodefrihed i en overgangsperiode indtil 1.april 2013. Hals Sparekasse har valgt at anvende reservationsmetoden til at opgøre solvensbehovet pr. 31.12.2012. Der afsættes kapital indenfor fire risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold). Sparekassens Basiskapital pr. 31.12.2012 Opgørelse af basiskapital 1.000 kr. Garantkapital 6.554 Reserver 0 Akkumuleret overskud 80.470 Kernekapital 87.024 Udskudte skatteaktiver -505 Foreslået rente af garantkapital -207 Kernekapital efter primære fradrag 86.312 Andre fradrag 0 Kernekapital efter fradrag 86.312 Supplerende kapital 0 Basiskapital før fradrag 86.312 Fradrag i basiskapital 0 Basiskapital efter fradrag 86.312 Side 2 af 6
Jfr. nedenstående beregning af solvensbehov, hvori der tages afsæt i den beregnede basiskapital efter fradrag, anses basiskapital efter fradrag, at være tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter i sparekassen. Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses de enkelte regnskabsposter via en række variabler. Sparekassens stresstest i relation til fastsættelsen af solvensbehovet. Kapital til dækning af kreditrisici Kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af øvrige risici Nedskrivninger på udlån mv. Aktiekursfald Rentestigning Valutarisiko for euro for andre valutaer Generelt fald i netto renteindtægter Generelt fald i netto gebyr indtægter Prisfald på domicil ejendomme samt ejendomme i Torvet Hals A/S 4,27% beregnet af udlån og garantier før nedskrivninger og hensættelser samt uudnyttede kreditmaksimum med en andel på 20% af ovenstående vægt. 30%, dog kun 15% på aktier mm. i sektorselskaber 1,35% på handelsbeholdning, 2% af poster uden for handelsbeholdning samt et rentevip på 0,7%. 2,25% af valutaindikator 1 12% af valutaindikator 1 12% 17% 18% Ud fra sparekassens konkrete situation samt krav i kapitaldækningsbekendtgørelsen og i Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pengeinstitutter fastsættes det hvilke risici sparekassen bør kunne modstå, og dermed hvilke variabler og stressniveauer der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte sparekassens regnskabstal for en række negative begivenheder for der ved at se hvorledes sparekassen reagerer i det givne scenarium. Ved opgørelse af sparekassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunkturscenarium, hvilket bla. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstest indgår i solvensbehovsmodellen ved, at sparekassen som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstests samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for, at sparekassen kan overleve det opstillede scenarium. Side 3 af 6
Udover de risikoområder der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder som sparekassen har fundet relevante at medtage i solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet. Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Kapital til dækning af øvrige forhold Herunder: Kunder med finansielle problemer Koncentrationsrisiko indv. engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Herunder: Strategiske risici Omdømme risici Risici i relation til sparekassens størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Andre forhold Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. Disse risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Hals Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Hals Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Hals Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Skemaet nedenfor viser sparekassens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkelt eksponeringskategori: 1.000 kr. Risikovægtede eksponeringer Kapitalkrav (8% af eksponeringen) Institutter 3.855 308 Erhvervsvirksomheder m.v. 109.231 8.738 Detailkunder 128.437 10.275 Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom 13.281 1.062 Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk 3.371 270 Andre eksponeringer, herunder aktiver uden modparter. 7.889 631 Side 4 af 6
Skemaet nedenfor viser sparekassens risikovægtede poster med markedsrisiko: 1.000 kr. Risikovægtede poster Kapitalkrav (8% af eksponeringen) Vægtede poster med markedsrisiko 33.006 2.640 Gældsinstrumenter 32.756 2.620 Valutakursrisiko 250 20 Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier, kommentarer til solvensbehov, lovbestemte krav samt solvensprocent og basiskapital Hals Sparekasses solvensbehov opdelt på risikoområder: Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital i Solvensbehovet i procent t.kr. Kreditrisici 20.687 6,0 % Markedsrisici 5.743 1,7 % Operationelle risici 3.635 1,1 % Øvrige forhold 6.131 1,8 % Internt opgjort solvensbehov 36.196 10,5 % Tillæg som skyldes lovbestemte krav 0 0 % Individuelt solvensbehov 36.196 10,5 % Tillægget til det internt opgjorte solvensbehov skyldes alene lovkravet om en basiskapital svarende til 8% af de risikovægtede poster, jfr. Fil 124, stk. 2. Hals Sparekasses kapitalforhold/solvensmæssige overdækning Basiskapital efter fradrag 86.312 Tilstrækkelig basiskapital 36.196 Solvensmæssig overdækning i t.kr. 50.116 Solvensprocent 25,1 % Solvensbehov 10,5 % Solvensmæssig overdækning i procentpoint 14,6 % Solvensbehov og solvensoverdækning Hals Sparekasse har opgjort solvensoverdækning til 14,6 procentpoint ud fra et solvensbehov på 10,5 % og en faktisk solvens på 25,1 %. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen sikrer sparekassens fortsatte drift og medvirker til at sparekassen kan fortsætte sin udvikling. Side 5 af 6
Kreditrisici Kreditrisikoen er sparekassens største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Sparekassen har, af samme årsag, stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital indenfor kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstests samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidstnævnte er afhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på sparekassens fastforrentede obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstest. Operarationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Øvrige forhold I øvrige forhold der indgår i solvensbehovet, er der foretaget et fradrag. Dette skyldes, at selv under den hårdeste stresstest vil sparekassen få en væsentlig indtjening fra sin forretningsdrift. Denne konsolidering indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. Derudover er der under kategorien øvrige forhold afsat kapital til et prisfald på domicilejendomme. Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke risici, der henføres til de forskellige kategorier. Solvensmål og internt opgjort solvensbehov Sparekassen har en målsætning om, at solvensprocenten som minimum skal være 5% over lovens krav på 8%. Som det fremgår af tabellen side 5 er sparekassens internt opgjorte solvensbehov før tillæg som følge af lovmsæssige krav (solvenskravet på 8%) opgjort til 10,5%. Side 6 af 6