AGRI-EGENS / KNEBEL-ROLSØ / TVED-HELGENÆS-VISTOFT MARTS JUNI



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

JUNI / / - JULI - AUGUST - SEPTEMBER

Kirkebladet. Egens Kirke. Foto: Søren Kirkemann

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Fælles menighedsrådsmøde for menighedsrådene på Mols og Helgenæs, 5. november 2014 i Knebel Sognehus

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Malling Kirke og Sognegård

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

AGRI-EGENS / KNEBEL-ROLSØ / TVED-HELGENÆS-VISTOFT APRIL - MAJ - JUNI

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

En sommerfuglekristen

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

april maj juni Indhold:

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Referat af fælles menighedsrådsmøde, Tved-Helgenæs-Vistoft Pastorat, torsdag 31. januar 2019

Torslunde Sogn & Kirke

Marts i Tagensbo Kirke

AGRI-EGENS / KNEBEL-ROLSØ / TVED-HELGENÆS-VISTOFT SEPTEMBER - DECEMBER

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Bryndum og Vester Nebel kirker

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

juli august september

Indvielse af det nye graverhus 1. marts

Kirkebladet. Agri-Egens / Knebel-Rolsø / Tved-Helgenæs-Vistoft NOVEMBER - DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR - MARTS

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Orø Kirkeblad. Pinsepligt? Nr. 3 maj/juni 2005 årg. 14

AGRI-EGENS / KNEBEL-ROLSØ / TVED-HELGENÆS-VISTOFT DECEMBER MARTS

Kirkenyt maj og juni 2015

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

BAUNEPOSTEN. April & maj

SEPTEMBER / / - OKTOBER - NOVEMBER

Sædder Sogns Kirkeblad

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Nr 4. juli/august årg.

Skrydstrup Kirkeblad

Nyt fra menighedsrådet

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Nyhedsbrev. august september oktober

Oue Valsgaards kirkeblad juni - august 2015 Valsgaard kirke

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø kirkegård en forårsdag. 14. årgang Foråret 2012 Nr. 2

Tro og ritualer i Folkekirken

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

AGRI-EGENS / KNEBEL-ROLSØ / TVED-HELGENÆS-VISTOFT MARTS - JUNI

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

nyt 40. årgang Nr Marts - April - Maj Fortsættes på side 2

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

2. påskedag 28. marts 2016

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Orø Kirkeblad. Nr. 4 november/december årg. ORDET SKABER, HVAD DET NÆVNER

Sdr. Nærå. Juni Juli August September Valgmenighed

Orø Kirkeblad. I kirken er I altid velkomne! Nr. 2 marts/april 2005 årg. 14

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Orø Kirkeblad. Gå i kirke om torsdagen. Nr. 5 september/oktober 2005 årg. 14

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Transkript:

Kirkebladet AGRI-EGENS / KNEBEL-ROLSØ / TVED-HELGENÆS-VISTOFT MARTS JUNI 2012

Her er meningen med livet! Det er en ambitiøs overskrift, men uanset om det synes stort og ufatteligt, så er det altså påskens og pinsens budskab. At sige noget andet er blot et pædagogisk forsøg på at gøre det uhåndterbare håndterbart. Det kan også tit være nødvendigt, men ikke hver gang. Nogle gange må man gå hele vejen. Og hele vejen i påskens terminologi er til døden. Ind i smerten, ind i det mørkeste mørke, hvor der er så mørkt, at vi ikke tør åbne øjnene; så mørkt, at vi må lukke øjnene for at finde lys. Det er langfredag. Livet skrællet ind til benet, hvor det er meningsløs elendighed det hele. Hvor døden er det eneste håb; den eneste befrielse. Så megen elendighed, så man bare ønsker, at der skal være mørkt og slukket for altid. Dér begynder evangeliet. I ensom smerte og håbløshed min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Dér lyder Guds stemme til os: Jeg har også været der. Jeg har også prøvet det. Jeg har også følt elendigheden og givet op. Han tryller ikke skønhed og lykke frem for vores øjne med sin tryllestav, men han ser os, hører os, og lider med os. Og det er første skridt på vej ud af helvede, at der er én, der rækker hånden frem og siger: Du er ikke alene! Det er påskeblomstens budskab, ikke i overvældende pragt, men et forbavsende frembrud, at hvor der før var ensom vinter og død, spirer livets fællesskab igen. Opstandelse. Men stod påsken alene, var opstandelsen intet andet end elendighedens gentagelse. Men det gør den ikke, for sammen med påsken står pinsen. Et nyt og forandret liv er muligt. Et liv med dødens erkendelse. Et liv i verden, hvor skønheden og lykken ikke skal konkurrere mod elendigheden, men hvor elendigheden giver livet sin skønhed. Et liv, hvor Gud ikke længere klandres for ikke at kunne retfærdiggøre verdens elendighed, men hvor erkendelsen af elendigheden bliver dit fællesskab med Gud. Vi forenes med ham i ånden. Gud lider med os, og vi lider med ham. Vi får livet igen, men det bliver aldrig det samme. Skønhed og lykke har fået dødens perspektiv, men derved er livet ikke blegnet eller blevet meningsløst, men tværtimod steget tifold i værdi! Vores liv er ikke længere en blind kamp mod meningsløsheden. Det er en kamp side om side med Gud for kærlighedens sejr i verdens elendighed. Glædelig påske og pinse Frans Rossing 2

Folkekirken koster ikke staten en krone! Iden aktuelle debat om forholdet mellem stat og kirke i Danmark fremføres det ofte af kritikere, at det er forkert, at et enkelt trossamfund, nemlig Folkekirken, støttes økonomisk af staten. Det er nu også en sandhed med modifikationer! Det er rigtigt, at ca. 12 % af Folkekirkens samlede udgifter dækkes via et tilskud fra staten i år et beløb på mellem 700 og 800 millioner kroner. Men i praksis så koster Folkekirken ikke statsskatteyderne en krone! Tværtimod. I 1995 nedsatte daværende kirkeminister Birte Weiss en kommission med deltagelse af bl.a. Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening til at se på de økonomiske forhold mellem stat og kirke. Man fandt frem til, at nok bidrog staten dengang med ca. en halv milliard kroner om året til Folkekirken. Men værdien af kirkens arbejde for staten bl.a. civilregistrering og begravelsesvæsen (uden for de større byer) udgjorde en besparelse for staten på en milliard kroner. Staten tjente altså en halv milliard kroner om året på ægteskabet med kirken. Det har næppe ændret sig afgørende siden da. I øvrigt kan medlemmer af alle andre godkendte og anerkendte trossamfund her i landet trække deres bidrag til trossamfundet fra i skat, hvorved staten indirekte støtter disse trossamfund med ca. 300 millioner kroner om året. Som det eneste trossamfund har Folkekirkens medlemmer ikke denne ret. Fik vi det, ville staten gå glip af ca. 3 milliarder kroner i skatteindtægter! Så Folkekirken er en ren overskudsforretning for staten! Jan Schmidt INDHOLD 4 Særlige gudstjenester 4 Koncerter 6 Sogneaftener 6 Arrangementer 8 Gudstjenester & arrangementer 10 Kort nyt Knebel-Rolsø Menighedsråd 10 Kort nyt Nyt fra Menighedsrådene i Agri-Egens og Knebel-Rolsø 10 Kort nyt Tved, Helgenæs og Vistoft Menighedsråd 11 Kort nyt Alle menighedsrådene 11 Stilletime i kirkerne på Mols 12 Konfirmander 2012 13 En moderne salme 14 Minikonfirmanderne 16 Vejviser 3

Skt. Hans gudstjeneste, lørdag den 23. juni The Crucifixion med Djurs Kammerkor, søndag den 25. marts SÆRLIGE GUDSTJENESTER Søndag den 1. april kl. 14.00 i Helgenæs Kirke Familiegudstjeneste Palmesøndag Efter gudstjenesten triller vi påskeæg i Helgenæs Præstegårdshave. Alle børn bedes medbringe mindst ét meget hårdkogt æg! Søndag den 29. april kl. 14.00 i Knebel Kirke Gudstjeneste og vandring til Præstens krat Efter gudstjenesten går vi sammen turen ned til Præstens krat, hvor der serveres kaffe. Kirkeværgen viser herefter rundt på stierne i krattet, og forhåbentlig viser naturen sig fra sin smukkeste side med solskin og nyudsprungne bøgeblade. Mandag den 28. maj kl. 14.00 på Rolsø Kirkegård Friluftsgudstjeneste Traditionen tro holder vi 2. pinsedag friluftsgudstjeneste i strålende solskin ved Rolsø Kapel. Der er igen i år tale om en fælles gudstjeneste for sognene på Mols og Helgenæs samt Thorsager-Bregnet- Feldballe Sogne. Præsterne Morten Bay-Mortensen, Betty Højgaard og Frans Rossing står for gudstjenesten i år. Musikken leveres af Duo Kontrabas bestående af ægteparret Mette og Kresten Thue Andersen. Kresten Thue Andersen vikarierede i 2011 som sognepræst i Ebeltoft. Lørdag den 23. juni kl. 17.00 på Rolsø Kirkegård Skt. Hans gudstjeneste Vi indleder Skt. Hans aften med en kort gudstjeneste under den åbne himmel. Max og Caroline Bering, der tilsammen udgør Duo Gaia, leverer musikken til midsommerens salmer og sange, der nydes allerbedst i den blide midsommersol, akkompagneret af udsigten fra Rolsø Kirkegård. Gudstjenester i Lyngparken Den sidste torsdag i hver måned holdes gudstjeneste i centersalen i Lyngparken. Vi begynder hver gang kl. 15.00 med fælles kaffebord. Herefter er der gudstjeneste. Alle beboere i Lyngparken og andre interesserede er velkomne. Der holdes følgende gudstjenester: Torsdag den 29. marts: Betty Højgaard Torsdag den 26. april: Frans Rossing Torsdag den 31. maj: Jan Schmidt Torsdag den 28. juni: Betty Højgaard KONCERTER Mariæ Bebudelsesdag, søndag den 25. marts kl. 16.00 i Agri Kirke The Crucifixion med Djurs Kammerkor Oratoriet The Crucifixion: A Meditation on the Sacred Passion of the Holy Redeemer et passionsværk for tenor og bassoli, blandet kor og orgel blev skrevet i 1887 af den engelske komponist John Stainer, der på det tidspunkt var organist ved St. Paul s Cathedral i London. Det me- 4

Stabat Mater, langfredag den 6. april Uropførelse af Via Dolorosa Fusion, onsdag den 18. april get iørefaldende oratorium opførtes i St. Marylebone Parish Church i februar samme år og har lige siden været en af de oftest fremførte påske passioner i England. Efter sigende end ikke overgået af Händels Messias med hensyn til antal opførelser. The Crucifixion opføres af Djurs Kammerkor under ledelse af Brian Stenger Poulsen. Solistpartierne synges af Morten Krogh Mortensen (tenor) og Niels Jørgen Tranberg (bas). Ved orglet sidder David Schmidt. Langfredag den 6. april kl. 15.00 i Agri Kirke Stabat Mater trup, mezzosopran Birgitte Dürr og Tina Christiansen på orgel. Onsdag den 18. april kl. 19.30 i Vrinners Kirke Uropførelse af Via Dolorosa Fusion Vrinners Kirke danner rammen om en uropførelse af et større nyskrevet værk, et påskedrama, bygget op omkring Jesu vandring med korset gennem Jerusalem hen imod Golgata. Psykologen Annette Ilfeldt skrev i 2010 bogen Meditationer på Via Dolorosa en vandring mod forløsning. Efterfølgende har organist ved Knebel og Vrinners Kirker, Vibeke Højlund, komponeret et større værk Via Dolorosa Fusion med udgangspunkt i bogen. Der er tale om en fusion af bibeltekster og nutidige refleksioner over menneskers lidelsesforløb hen imod forløsning. Værket rummer mange korsatser og eksperimenterende recitationer ind imellem tekstlæsninger fra Bibelen, alt sammen akkompagneret af to tværfløjter. Medvirkende er først og fremmest det århusianske kor Corolux dirigeret af René Christoffersen. Corolux har specialiseret sig i at opføre nyskreven musik, fortrinsvis "Stabat Mater" er et vokalværk for to stemmer af den italienske komponist Giovanni Battista Pergolesi (1710-1736). Værket beskriver den sørgende Jomfru Maria, da hun står ved Jesu kors. Teksterne stammer fra en middelalderlig passionssalme skrevet af Jacopone da Todi (1236-1306). Værket er Pergolesis sidste værk, og den stemningsfulde musik illustrerer på smukkeste vis påskens liturgi. Medvirkende: Sopran Lea Quorkirkemusik. Korets forrige projekt var således uropførelsen af Jens Viggo Fjords Flamingo Requiem. Der er gratis adgang, og alle er hjerteligt velkomne. Tirsdag den 24. april kl. 19.30 i Tved Kirke Gospelkoncert Det lokale gospelkor synger under ledelse af Marianne Bie. Joyful Gospel Choir består af omkring 60 sangglade mennesker. Koret synger forskellige genrer af musik, men med hovedvægten på det rytmiske repertoire og især gospelmusikken. Den 24. april vil koret synge en koncert i Tved Kirke med nye og gamle gospelsange mm. Og selvfølgelig vil der også være sange at synge med på i bedste gospelstil. Vi vil fejre foråret og lyset med glad sang og musik. 5

Hele Danmarks Dirch, tirsdag den 27. marts Pilgrimsvandring i Mols Bjerge, mandag den 9. april Søndag den 13. maj kl. 19.30 i Knebel Kirke Den sødmefyldte svenske korsang Kom til en stemningsfuld og smuk korkoncert med kirkens eget kor, Knebel-Rolsø Kirkekor, dirigeret af Vibeke Højlund. Koret har indstuderet en blandet buket af de allerbedste svenske korsatser af C. M. Bellman, Evert Taube, Gunnar Wennerberg, Birger Sjöberg og mange flere. Der vil også blive mulighed for selv at synge med på svenske folkemelodier, viser, salmer og sange såsom Den första gång, jag såg dig, Fjäriln vingad syns på Haga, Veronica og Sommersalme. Efter koncerten serveres et glas hvidvin i våbenhuset. Der er gratis adgang, og alle er hjerteligt velkomne. Tirsdag den 15. maj kl. 19.30 i Helgenæs Kirke Forårskoncert Musikstuderendes Kor fra Aarhus Universitet synger under ledelse af Erling Kullberg. For fjerde år i træk kan man høre Musikstuderendes Kor give forårskoncert i Helgenæs Kirke. Programmet vil i år fortrinsvis være engelsk musik samt danske forårssange. Musikstuderendes Kor består af ca. 30 unge sangere, som alle studerer musik ved Aarhus Universitet. Koret har siden sin oprettelse for otte år siden markeret sig ved koncerter på Aros Kunstmuseum, ved årsfest og andre højtideligheder på Aarhus Universitet, ved koncerter med Aalborg Symfoniorkester samt ved talrige kirkekoncerter i regionen. SOGNEAFTENER Tirsdag den 27. marts kl. 19.30 i Strands Forsamlingshus Hele Danmarks Dirch v/ forfatter Ole Sønnichsen Dirch Passer var ubetinget Danmarks største og mest elskede komiker. Han foldede sit talent ud både i revy og film. Dirch Passer skabte en række utrolige figurer og blev et fænomen, en levende legende. Ved sogneaftenen går Ole Sønnichsen bag om myten på den sjove mand. Dirch Passer var udadtil kompromisløs, energisk og mor- som, men privat blufærdig, melankolsk og evigt kæmpende. En dobbelthed, der i sidste ende skabte hans fænomenale talent for komik. Der vises billeder og filmklip i forbindelse med foredraget. Ole Sønnichsen har udgivet en meget rost biografi om Dirch Passer. ARRANGEMENTER 2. påskedag, mandag den 9. april kl. 11.30-17.00 Pilgrimsvandring i Mols Bjerge v/ pilgrimspræst Elisabeth Lidell 2. påskedag kl. 11.30 mødes vi i Femmøller (P-pladsen over for Femmøller Efterskole). Her spises de medbragte madpakker, inden vi kl. 12 vandrer ad Den italienske Sti til Strandkær og videre til Tremosegård Sø. Undervejs udfolder vi dagens tema: Jesu opstandelse, en vandring fra død til liv, fra Langfredag til Påskemorgen, fra sorg til glæde (Joh 20, 1-18) i samtaler undervejs i Mols Bjerge. Vi går ca. 10 km. bl.a. en strækning i stilhed, akkompagneret af 6

Forårssammenkomst, tirsdag den 1. maj Babysalmesang, første gang onsdag den 11. april lærkesang. I Agri Kirke holder vi en kort andagt. Vi vandrer tilbage til Femmøller ad "Kirkestien" og slutter dér med kakao og boller på Restaurant Overmøllen (for egen regning: 55 kr.) Alle er velkomne på denne forårstur i påskens lys. Medbring madpakke og drikkelse til frokosten. Tilmelding senest den 28. marts til: lidell@webspeed.dk med indbetaling af 55 kr. (til kakao og boller) på konto i Danske Bank: 1535 4180 833 218 og mærk indbetalingen med navn og Mols Bjerge. Inden pilgrimsvandringen kan man nå at deltage i gudstjenesten i Egens eller Vistoft Kirke kl. 10.00. Elisabeth Lidell Tirsdag den 1. maj kl. 14.30 i Helgenæs Præstegård Forårssammenkomst Menighedsrådene inviterer alle, der har lyst, til en forårssammenkomst i Helgenæs Præstegård. Vi vil hygge os ved kaffebordene, og der vil være fællessang og oplæsning. Ønskes transport, bestilles denne hos Mols Taxa, tlf. 86 37 73 77, mandag den 30. april mellem kl. 14 og 18. Tirsdag den 5. juni kl. 14.00 i præstegårdshaven i Knebel Grundlovsmøde Som traditionen byder det, holdes også i år grundlovsfest arrangeret af Borgerforeningen og Knebel- Rolsø Menighedsråd. I skrivende stund er arrangementet endnu ikke faldet på plads, men både taleren og det musikalske indslag vil blive offentliggjort i lokalavisen senere på foråret. Havestole og tæpper kan medbringes, der kan købes kaffe med kage, og i tilfælde af dårligt vejr rykker vi ind i sognehuset. Babysalmesang De syv sogne på Mols og Helgenæs tilbyder også i foråret babysalmesang. Kurset ledes af Annelis Elsig, og er primært for børn fra ca. 0-12/15 mdr. Babysalmesangen foregår onsdag formiddage kl. 10.30 til ca. 11.15. Vi synger, danser og leger i kirkerummet. Vi stimulerer barnets musikalske og generelle udvikling og det musikalske samspil mellem forældre og børn. Vi hygger os og har det sjovt, og efter sangen drikker vi en kop kaffe sammen. Spørg evt. veninde med børn og el. mødregruppe, om de vil være med. Medbring et tæppe samt kaffe/te. Ingen tilmelding. Bare mød op! Babysalmesang afholdes: Onsdag den 11. april i Agri Kirke Onsdag den 18. april i Knebel Kirke Onsdag den 25. april i Vistoft Kirke Onsdag den 2. maj i Vrinners Kirke Onsdag den 9. maj i Tved Kirke Læsekredsen Læsekredsaftnerne finder sted i Knebel Sognehus kl. 19.15 og varer typisk et par timer. Den 27. marts taler vi om Kafka på stranden af Haruki Murakami og den 16. april om en endnu ikke besluttet bogtitel af Hanne Reintoft. Bøgerne skaffes hjem fra biblioteket og kan således lånes i god tid inden, de skal drøftes. Alle er velkomne! Kontaktperson: Kirsten Henningsen tlf. 20 81 59 90 e-mail kirsten.henningsen@tdcadsl.dk 7

GUDSTJENESTE R & Søndag 25. marts Mariæ bebudelsesdag Knebel 10.00 Betty Højgaard Egens 11.00 Betty Højgaard Vistoft 11.00 Jan Schmidt Agri 16.00 Koncert Helgenæs 16.00 Jan Schmidt Tirsdag 27. marts Strands Forsamlingshus 19.30 Sogneaften Knebel Sognehus 19.30 Læsekreds Torsdag 29. marts Lyngparken 15.00 Betty Højgaard APRIL Søndag 1. april Palmesøndag Tved 10.00 Jan Schmidt Helgenæs 14.00 Jan Schmidt, familiegudstjeneste, børne- og juniorkor Vrinners 16.00 Frans Rossing, Knebel-Rolsø Kirkekor Torsdag 5. april Skærtorsdag Vistoft 10.00 Jan Schmidt Knebel 11.00 Frans Rossing Egens 17.00 Frans Rossing Tved 19.30 Jan Schmidt Altergang ved alle 4 gudstjenester Fredag 6. april Langfredag Helgenæs 10.00 Jan Schmidt Vrinners 11.00 Betty Højgaard Agri 15.00 Koncert 8 MARTS Søndag 8. april Påskedag Egens 9.00 Betty Højgaard Helgenæs 9.30 Jan Schmidt Knebel 9.30 Frans Rossing Agri 10.15 Betty Højgaard Tved 11.00 Jan Schmidt Vrinners 11.00 Frans Rossing Mandag 9. april 2. Påskedag Egens 10.00 Betty Højgaard Vistoft 10.00 Jan Schmidt Agri 15.00 Elisabeth Lidell, andagt Onsdag 11. april Agri 10.30 Babysalmesang Søndag 15. april 1. søndag efter påske Tved 9.30 Jan Schmidt Knebel 11.00 Jan Schmidt Mandag 16. april Knebel Sognehus 19.30 Læsekreds Onsdag 18. april Knebel 10.30 Babysalmesang Vrinners 19.30 Koncert Søndag 22. april 2. søndag efter påske Vrinners 9.00 Betty Højgaard Agri 10.15 Betty Højgaard Vistoft 19.30 Jan Schmidt Tirsdag 24. april Tved 19.30 Gospelkoncert Onsdag 25. april Vistoft 10.30 Babysalmesang Torsdag 26. april Lyngparken 15.00 Frans Rossing Lørdag 28. april Agri 11.00 Betty Højgaard, konfirmation Søndag 29. april 3. søndag efter påske Tved 9.00 Jan Schmidt Vistoft 10.30 Jan Schmidt, konfirmation Egens 11.00 Betty Højgaard Knebel 14.00 Frans Rossing efterfølgende kaffe ved Præstens Krat MAJ Tirsdag 1. maj Helgenæs 14.30 Forårssammenkomst Onsdag 2. maj Vrinners 10.30 Babysalmesang Fredag 4. maj Store Bededag Helgenæs 10.30 Jan Schmidt, konfirmation Agri 11.00 Betty Højgaard, konfirmation Lørdag 5. maj Knebel 10.30 Frans Rossing, konfirmation Søndag 6. maj 4. søndag efter påske Tved 10.30 Jan Schmidt, konfirmation Egens 11.00 Betty Højgaard, konfirmation Onsdag 9. maj Tved 10.30 Babysalmesang Lørdag 12. maj Vrinners 10.30 Frans Rossing, konfirmation

ARRANGEMENTER Søndag 13. maj 5. søndag efter påske Agri 10.00 Frans Rossing Knebel 19.30 Koncert Tirsdag 15. maj Helgenæs 19.30 Forårskoncert Torsdag 17. maj Kristi Himmelfartsdag Egens 9.00 Betty Højgaard Vistoft 10.00 Jan Schmidt Vrinners 10.30 Betty Højgaard Søndag 20. maj 6. søndag efter påske Helgenæs 10.00 Jan Schmidt Tved 19.30 Jan Schmidt Søndag 27. maj Pinsedag Egens 9.00 Betty Højgaard Vistoft 9.00 Jan Schmidt Vrinners 9.00 Frans Rossing Agri 10.15 Betty Højgaard Helgenæs 10.30 Jan Schmidt Knebel 10.30 Frans Rossing Mandag 28. maj 2. Pinsedag Tved 10.00 Jan Schmidt Rolsø Kirkegård 14.00 Frans Rossing /Betty Højgaard/Morten Bay-Mortensen, friluftsgudstjeneste Torsdag 31. maj Lyngparken 15.00 Jan Schmidt JUNI Søndag 3. juni Trinitatis søndag Vistoft 9.30 Jan Schmidt Vrinners 10.30 Frans Rossing, korgudstjeneste Tved 11.00 Jan Schmidt Tirsdag 5. juni Knebel Præstegård 14.00 Grundlovsmøde Søndag 10. juni 1. søndag efter Trinitatis Agri 9.00 Frans Rossing Helgenæs 9.00 Jan Schmidt Knebel 10.30 Frans Rossing Vistoft 10.30 Jan Schnidt Søndag 17. juni 2. søndag efter Trinitatis Knebel 9.00 Betty Højgaard Tved 9.00 Jan Schmidt Egens 10.15 Betty Højgaard Helgenæs 10.30 Jan Schmidt Lørdag 23. juni Skt. Hans aften Rolsø Kirkegård 17.00 Frans Rossing Søndag 24. juni 3. søndag efter Trinitatis Agri 10.15 Betty Højgaard Knebel 10.30 Frans Rossing Vistoft 19.30 Jan Schmidt Torsdag 28. juni Lyngparken 15.00 Betty Højgaard Præsternes friweekender og ferier: Betty Højgaard: 19. - 23. marts 14. - 15. april 19. - 20. maj Jan Schmidt passer embedet, tlf. 86 35 21 44 4. - 10. juni Frans Rossing passer embedet, tlf. 86 35 10 58 Frans Rossing : 19. - 25. marts 19. - 20. maj Jan Schmidt passer embedet, tlf. 86 35 21 44 16. - 17. juni Betty Højgaard passer embedet, tlf. 86 36 55 39 Jan Schmidt: 28. marts 20. - 21. april Betty Højgaard passer embedet, tlf. 86 36 55 39 10. - 14. maj 23. juni Frans Rossing passer embedet, tlf. 86 35 10 58 Betty Højgaards gudstjenester i Ebeltoft: Søndag den 1. april: Dråby 9.30 Ebeltoft 11.00 Søndag den 29. april: Handrup 9.30 Søndag den 13. maj: Ebeltoft 9.30 Handrup 11.00 Søndag den 3. juni: Ebeltoft 9.30 Handrup 11.00 Kirkebilen Kirkebilen kan benyttes til samtlige gudstjenester og kirkelige arrangementer i området, uanset hvor man bor, og hvor arrangementet finder sted. Alle, der har behov for at benytte kirkebilen, bedes bestille kørsel dagen før gudstjenesten/ arrangementet hos Mols Taxa, tlf. 86 377 377. Arrangementer Altergang ved alle gudstjenester kl. 10.00, 10.15, 10.30 og 11.00. 9

Kort nyt Kort nyt Kort n Knebel-Rolsø Menighedsråd Nye orgelstemmer i Knebel Kirke Som omtalt i sidste nummer af kirkebladet arbejdes der på en udbygning af orglet i Knebel Kirke. Financieringen er på plads, projektet er indsendt til godkendelse af de kirkelige myndigheder og ventes udført i starten af 2013. Arbejdet udføres af firmaet Frobenius og sønner. Stormskade Desværre er der også i denne vinter sket stormskader på Knebel Kirkes tag, idet flere tagsten er blæst af. Skaderne er nu udbedret af mureren, der anbefaler, at der på sigt lægges nyt tag på kirken. Problemet tages op på næste provstesyn, der finder sted midt i maj. Sognehuset i Knebel Menighedsrådet har besluttet at ændre Menighedshusets navn til SOG- NEHUSET for at udtrykke, at huset er for alle i sognene og ikke blot for dem, der traditionelt regner sig for at være menighed. Skiltningen ved huset er således blevet ændret. Udvalgsarbejdet om evt. ændringer af Vrinners Kirke foregår fortsat og skal ende med et forslag til evt. vedtagelse i menighedsrådet, så indtil videre er intet er besluttet. 10 Ny adresse til graver Som følge af den nye fælles hjemmeside for sognene på Mols og Helgenæs skifter graverhuset i Knebel mailadresse til graverhuset@knebelkirke.dk Fællesvalg i Knebel Rolsø Det er blevet besluttet at undersøge mulighederne for at søge dispensation om at afholde fælles valg for de to sogne, Knebel og Rolsø, til valget den 13. november 2012. Dette sker for at undgå den nuværende opdeling af menighedsrådet, hvor man er valgt enten i Knebel eller Rolsø med hver sine suppleanter. Det medfører samtidig, at de bedst egnede kandidater kan vælges, uanset hvilket sogn de kommer fra. Nyt fra Menighedsrådene i Agri-Egens og Knebel-Rolsø Overvejelser om sammenlægning Den 11. januar i år blev der afholdt et fællesmøde mellem Agri-Agens og Knebel-Rolsø Menighedsråd med henblik på at drøfte mulighederne for et øget samarbejde og en mulig sammenlægning af de to pastorater. Mødet blev afholdt på initiativ fra Provst Søren Peter Hansen, der også ledede mødet og fremlagde det udgangspunkt for drøftelsen, at de fire sogne og i dag to pastorater tilsammen er en størrelse, der på sigt passer bedre til et samlet pastorat. Drøftelsen var positiv og konstruktiv, og det er nu op til menighedsrådene hver især at melde ud, hvilken vej man ønsker at gå. Tved, Helgenæs og Vistoft Menighedsråd Nye sangbøger til Tved Forsamlingshus Bestyrelsen for Niels Viggo Madsens Mindefond, hvis midler skal gå til kirkelige og almennyttige formål i Tved Sogn, har doneret 100 nye højskolesangbøger til Tved Forsamlingshus. Bestyrelsen for fonden består af Tved Menighedsråd, sognepræsten og dr. phil. Ole Thomsen. Nye vinduer og indvendig kalkning i Helgenæs Kirke Efter gudstjenesten påskedag lukkes Helgenæs Kirke frem til konfirmationsgudstjenesten Store Bededag. I den mellemliggende periode udskiftes kirkens vinduer, og kirken kalkes både indvendigt og udvendigt. Der holdes i denne periode ingen gudstjenester i Helgenæs Kirke. Der

yt Kort henvises til gudstjenesterne i kirkerne på Mols. Kirkebilen kan benyttes. Evt. begravelser og bisættelser vil blive forsøgt gennemført i Helgenæs Kirke. Stilletime i kirkerne på Mols hver søndag aften kl. 19.30-20.30 Alle menighedsrådene Menighedsrådsvalg den 13. november 2012 Menighedsrådsvalget nærmer sig, og da flere medlemmer i rådene ikke genopstiller, opfordres alle, der måtte være interesserede til at henvende sig. Der er fx mulighed for at overvære menighedsrådsmøderne, for på den måde at gøre sig bekendt med det spændende og vigtige arbejde, der udføres i vores menighedsråd. Man kan rette henvendelse til formanden i det pågældende sogn for at få mere at vide. Arbejdet i menighedsrådene er utroligt vigtigt for folkekirkens beståen og udvikling. Menighedsrådet styrer de kirkelige anliggender i sognet og er samtidig både arbejdsgiver og forvalter af sognets økonomi. Der følger både et stort ansvar, men også utroligt mange muligheder for at bruge sine evner og energi i meget spændende og alsidige arbejdsopgaver. Der er noget for enhver smag, hvad enten man er interesseret i HR, PR, at passe på gamle bygninger, arrangere sogneaftener, koncerter, eller børne- og ungdomsarrangementer. I disse smukke kirkerum sidder vi sammen i stilhed hver især i fordybelse, bøn eller refleksion, eller blot i rolig afslapning. Til sidst synger vi ofte lidt. Det føles som regel fredfyldt og opløftende at sidde her i disse ældgamle bygninger, som i århundreder har været vidner til menneskers mest intense begivenheder, fra de største glæder til de dybeste sorger. Gennem det nu, hvor vi sidder her, kan der ind imellem komme en følelse af samhørighed med generationerne gennem tiden og en fornemmelse af menneskers fælles eksistentielle livsvilkår til alle tider. En undren over livet og skabelsen! Alle er velkomne. Vi sidder i Vistoft, Tved og Knebel kirker, og hvilken det er på de respektive søndage kan ses neden for og på kirkernes hjemmeside www.mols-helgenaes.dk under arrangementer. Kontaktperson er læge Else Mathilte Rydahl, Sdr. Molsvej 3, 8420 Knebel, tlf. 86 30 12 24, mobil 61 77 78 22. Stilletimen afholdes i følgende kirker: 25. marts: Vistoft Kirke 1. april: Tved Kirke 8. april: Knebel Kirke 15. april: Tved Kirke 22. april: Vistoft Kirke deltagelse i aftengudstjeneste 29. april: Knebel Kirke 6. maj: Tved Kirke 13. maj: Knebel Kirke deltagelse i koraften 20. maj: Tved Kirke deltagelse i aftengudstjeneste 27. maj: Vistoft Kirke 3. juni: Tved Kirke 10. juni: Knebel Kirke 17. juni: Knebel Kirke 24. juni: Vistoft Kirke deltagelse i aftengudstjeneste 11

Konfirmander 2012 Lørdag den 28. april kl. 11.00 konfirmeres i Agri Kirke: Julie Nikoline Øgendahl, Grønfeld Lise Bødtker Sunde, Agri Søndag den 29. april kl. 10.30 konfirmeres i Vistoft Kirke: Jane Louise Madsen, Vrinners Sasia Bjørg Kring Myrthue, Vistoft Magnus Smith, Thorup Fredag den 4. maj (St. Bededag) kl. 10.30 konfirmeres i Helgenæs Kirke: Nikoline Vistoft Christensen, Esby Maria Hansen, Stødov Line Dyrholm Hvid Laursen, Vrinners Andrea Taul Madsen, Esby Karoline Grønvaldt Pedersen, Ørby Frants Telling Dennig, Fejrup Thomas Begtorp Jensen, Begtrup William Taul Madsen, Esby Loke Emil Telling Pedersen, København Lucas Husted Winther, Esby Fredag den 4. maj (St. Bededag) kl. 11.00 konfirmeres i Agri Kirke: Frida Overgaard Sørensen, Dråby Karl Gyldenløve Larsen, Eskerod Sarah Louise Hedensted Brændbyge, Øer Thomas Ulsted Sørensen, Havhuse Sissel Katrine Møller Jensen, Knebel Olivia Andersen, Feldballe Carl Emil Elle, Agri Lørdag den 5. maj kl. 10.30 konfirmeres i Knebel Kirke: Aksel Josiasen, Knebel Julie Thækker Glob, Knebel Anna Vendelboe Juul Hansen, Knebelbro 12

Laura Quist, Knebel Amalie Skovgaard Rasmussen, Knebel Line Krongaard Jacobsen, Dejret Søndag den 6. maj kl. 10.30 konfirmeres i Tved Kirke: Mathilde Rubin Herdorf, Thorup Sine Munk Jensen, Dejret Ditte Bendtsen Kruse, Begtrup Cecilie Jakobsen Riddermann, Tved Casper Arvid Andersen, Tved Erik Harald Reomero Gøthche, Blåkær Morten Helbo, Dejret Jonas Lillie Mikkelsen, Vrinners Jacob Skipper Nørgaard, Eg Søndag den 6. maj i kl. 11.00 konfirmeres i Egens Kirke: Marcus Skovsgaard Rasmussen, Egens Lørdag den 12. maj kl. 10.30 konfirmeres i Vrinners Kirke: Hanne Simone Kattrup Niebuhr Eriksen, Vrinners Sigrid Madsen, Vrinners Dennis Damgaard Spandet, Knebel Christine Wichmann, Vrinners Ninka Aaen, Feldballe Passionssalme af Johannes Møllehave Det er angstens sved han sveder i den sidste svære gru men det er for os han beder og hans bøn er opfyldt nu. Svigtet og forrådt af venner føres han til kors og død i to gennemstukne hænder bærer han alverdens nød Kærligheden bær så meget skønt den går ad korsets vej søger aldrig kun sit eget finder derfor dig og mig. Vi er blandt hans utro venner vi har budt ham død og trods med to gennemstukne hænder vil han nu velsigne os. Håb for hedninger og jøder først nu ser I hvem han er netop han som vi forstøder er nu Gud for os og jer. Pinse af Johannes Møllehave Når livet bliver nyt i Guds skaberhånd og menneskeord bliver fulde af ånd så er det pinse i Danmark. Når kirkerne fyldes af himmelsk sang og sproget bliver nyt som for første gang så er det pinse i Danmark. Og hvis vi trods alle sproglige skel kan tale sammen alligevel så er det pinse i Danmark. Når nåden kun har eet klart symbol: Den fælles lysende pinsesol så er det pinse i Danmark. 13

Minikonfirm Hver anden fredag i vinterhalvåret tilbyder præsterne såkaldt minikonfirmandundervisning til eleverne i 3. klasse. Der er tale om et ganske frivilligt tilbud, der ligger uden for skoletiden. De fleste elever plejer at deltage. Vi synger og leger med børnene og lærer dem Fadervor. Vi synger salmer og fortæller Bibelhistorie og forsøger at give dem et indblik i nogle af de kristne grundbegreber: Gud, kærlighed, liv og død, tilgivelse og fællesskab. Vi har talt også om, at vi i Bibelen ikke hører noget om Jesus fra han var 8 dage gammel til han var 12 år. Men der er fortalt mange historier om Jesus som barn, og om, at han allerede der viste, at han kunne noget helt særligt. En af dem er Selma Lagerlöfs historie om, da Jesus lavede fugle af ler og malede dem med de farver, som solstrålerne lavede i vandpytterne og fik dem til at flyve. Derfor lavede vi selv fugle af papir. De svævede så let og fint rundt på grenen. Her står de stolte kirkebyggere. Vi havde talt om templet i Jerusalem, hvor Jesus fik sit navn, og hvor han var igen, da han var 12 år. Templet i Jerusalem var jødernes fineste kirke. Her hos os er alle kirker de fineste. Måske synes vi, at den, vi er døbt i, er den fineste for os. Eller den, der ligger der, hvor vi bor. Måske synes vi, at en gammel kirke er den fineste, måske en helt ny. Endelig hørte vi om Jesu dåb og fastelavn, alt imens vi klippede masker. 14

anderne 15

VEJVISER AGRI-EGENS PASTORAT Sognepræst Betty Højgaard Agri Præstegård, Gildespollen 3, 8420 Knebel Tlf. 86 36 55 39, e-mail: beh@km.dk Menighedsrådsformand Alice Bryder, tlf. 86 36 55 63, e-mail: bryder@gronfeld.dk Kirkeværge Inge Johansen, tlf. 86 36 59 55, e-mail: jens-inge@get2net.dk Graver Anni Agerschou, tlf. 86 36 50 81 e-mail: agri.egens.kg@gmail.com Kirketjener Søren Erik Dam, tlf. 86 36 55 34 e-mail: sed@molsportalen.dk Organist Troels Roland, tlf. 60 92 59 93, e-mail: troels.roland@gmail.com Kirkesanger Henrik Svenningsen, tlf. 86 10 01 47, e-mail: dokusan@email.dk KNEBEL-ROLSØ PASTORAT Sognepræst Frans Rossing Knebel Præstegård, Knebel Bygade 2, 8420 Knebel Tlf. 86 35 10 58, e-mail: fra@km.dk Menighedsrådsformand Kirsten Ørgård, tlf. 86 35 12 25, e-mail: kirsten@oergaard.dk Kirkeværge Stig Tang Petersen, tlf. 86 36 50 78, e-mail: stigtang@mail.dk Graver Lene Duun Jensen, tlf. 20 33 23 82, e-mail: lduun@post.tele.dk Gravermedhjælper Christine Hvidkjær, tlf. 86 21 65 62, e-mail: christine.h@net.telenor.dk Graverhuset tlf. 86 35 03 33, e-mail: graverhuset@knebelkirke.dk Organist Vibeke Højlund, tlf. 21 26 81 64, e-mail: vibekehojlund@hotmail.com Kirkesanger (Vrinners) og kirkeassistent Kirsten Henningsen, tlf. 86 36 20 14, e-mail: kirsten.henningsen@tdcadsl.dk Kirkesanger (Knebel) Karen M. Josiasen, tlf. 86 35 28 06, e-mail: kmj@knebels.net TVED-HELGENÆS- VISTOFT PASTORAT Sognepræst Jan Schmidt Tved Præstegård, Tved Kirkebakke 14, 8420 Knebel Tlf. 86 35 21 44, e-mail: jsc@km.dk Organist Birgit Lynge, tlf. 70 20 02 07, e-mail: bl@power-design.dk Kirkesanger Cilja Haugland, tlf. 86 35 18 69, e-mail: cilja_haugland@hotmail.com Tved Kirke Menighedsrådsformand Jens Kruse, tlf. 86 35 10 30, e-mail: tvedauto@mail.dk Kirkeværge Kirsten Jensen, tlf. 86 35 10 95 Graver Lars Juul-Jensen, tlf. 29 62 28 91 (træffes ikke tirsdag) Gravermedhjælper Arne Lykke, tlf. 29 42 46 09 Helgenæs Kirke Menighedsrådsformand Annemarie Bang, tlf. 86 35 62 35, e-mail: helgenaes@hotmail.com Kirkeværge Palle Vang Nielsen, tlf. 86 35 62 36, e-mail: pvang@mail.dk Graver Pia Tevely, tlf. 30 70 61 97 (træffes ikke mandag) Gravermedhjælper Gitte Smærup, tlf. 20 96 01 55. Vistoft Kirke Menighedsrådsformand Svend Erik Pedersen, tlf. 86 35 11 55, e-mail: sep@knebels.net Kirkeværge Jan Birk, tlf. 86 35 19 23, e-mail: birk@molsportalen.dk Graver Janne Ehrhorn, tlf. 24 26 14 06, (træffes ikke mandag) Gravermedhjælper Jette Offersen, tlf. 24 24 52 46 Fælles hjemmeside for sognene på Mols og Helgenæs www.mols-helgenaes.dk Fødsler skal ikke længere anmeldes af forældrene til sognepræsten. Dette gøres af jordemoderen. Er forældrene ikke gift, skal omsorgs- og ansvarserklæring om fælles forældremyndighed indsendes til sognepræsten inden 14 dage efter barnets fødsel. Et barn skal navngives inden det fylder ½ år. Henvendelse om navngivelse uden dåb rettes til sognepræsten. Henvendelse om dåb og vielse rettes til den præst, man ønsker skal foretage handlingen. Ved dødsfald rettes hurtigst muligt henvendelse til en bedemand, der på de pårørendes vegne fremsender anmodning om begravelse/ ligbrænding til sognepræsten. Præsterne træffes ikke mandag. Kirkebladet udgives af menighedsrådene for Agri-Egens, Knebel-Rolsø, Tved, Helgenæs og Vistoft sogne. Redaktion: Jan Schmidt, Betty Højgaard, Frans Rossing, Kirsten Ørgård, Jan Birk, Dorte Kruuse og Grith Mortensen. Layout: Søren Kirkemann grafisk@kirkemann.dk Tryk: Chronografisk A/S Århus Næste nummer udkommer i juni 2012.