Nummer 23. November 2010

Relaterede dokumenter
Hilsen fra redaktionen

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Nyheder fra Titanparken Juli / august 2014

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

KBS Beboer Nyt Nummer 24. Februar 2011

KBS Beboer Nyt Nummer 27. November 2011

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012

NYHEDSBREV FRA KULTURHUSET.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

KBS Beboer Nyt Nummer 28. Februar 2012

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Februar/ Marts Adventureklubben inviterer til FASTELAVNSFEST. Klæd dig ud og kom til fastelavnsfest i Titanparken.

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Nyhedsbrev. uge

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

Bilag nr. 9: Interview med Zara

KBS Beboer Nyt Nummer 25. Maj 2011

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

TRÆDREJERPO RTEN 3A AVEDØRE STATIONSBY 2650 HVIDOVRE TLF.: Lene Mobil:

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Nr. 1 - december Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

FALKEPOSTEN. september

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Aktiviteter med beboerne

Nyhedsbrev November 2010

Velkommen til Børglumparken og nye muligheder

Velkommen - Forældre til forældre

Juni - juli - august 2018

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Årshjulet: Ekstra frugt eller bær? Kaffepauser: Håndbolddag og Kom ud af Pomfritten :

OSTEN P FALKE aug ust 2017 Figur 1

Nyhedsbrev Regnbuen Maj 2017.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Nyheder fra Titanparken November/ December 2014

Fuglebakken juni 2015

Lokalcenter Fuglebakken

Nyhedsbrev. uge

OSTEN P FALKE aug ust 2018 Figur 1

På grund af besparelser er julemandens rensdyr sparet væk. Beboerblad for. november Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre.

Denne dagbog tilhører Max

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Arrild Privatskole og Børnehuset

O R O G 4. K L A S S E

November Husk at vi øver Lucia Mandag til fredag kl i danserummet!!!!

KvongPosten November 2018

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Aktiviteter og arrangementer

Forår 2017 TRÆDREJERPORTEN 3A AVEDØRE STATIONSBY 2650 HVIDOVRE

Strandgården s Affalds-uge 2009

Aktiviteter Efterår

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

MEDLEMSBLAD NR. 40 APRIL OG MAJ 2011

Impulsen. Maj og juni. Månedsplan Juni. Uge 23. Dorte madbar

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

FALKEPOSTEN. december

GHG-NYT nr. 9 d. 10/

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Min bog om Baunegård 1

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Uge 33, 34 og 35 August Velkommen tilbage fra sommerferie

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Efterår 2017 TRÆDREJERPORTEN 3A AVEDØRE STATIONSBY 2650 HVIDOVRE

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

AKTIVITETSBLADET. Så derfor vil det være super godt, hvis I vil lægge jeres skemaer i min postkasse på skurvognen v/ejendomskontoret.

Bofællesskabet Stenlille

VIGTIGT : AFDELINGSADRESSER: Afdelingshuset: Rødegårdsvej 315, 5230 Odense M MØDETIDER: MEDARBEJDERE:

Juniorklubben i Hvalsø

Nyhedsbrev Januar/februar

FALKEPOSTEN. december

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien 2012

PLUTO. Info- & Forældremøde. Tirsdag den 18. september 2012 kl. 19:30 i PLUTO s lokaler (på 1. sal i sløjdbygningen ved skolen)

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Årsberetningen 2015/16 for afd. 13 Præsteskoven

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Transkript:

KBS Beboer Nyt Nummer 23. November 2010 Det første spadestik til Køge Boligselskabs nye bæredygtige byggeri blev taget af formanden for Køge Boligselskab, Faye Egested, og Køges borgmester, Marie Stærke. I baggrunden ses byggegrunden, hvor de første lejligheder vil stå klar til næste sommer. Se mere inde i bladet. Der var stor interesse for at deltage i workshoppen i Kulturhuset med rapperen Wakili søndag den 19.september. Se mere inde i bladet. Søndag den 19. september var der arabisk buffet i Kulturhuset, hvor alle beboerne i boligselskabet havde mulighed for at deltage. Se mere på s. 11

Indhold i dette nummer Velkommen Redaktionelt 2 Nyt fra boligselskabet 3 Nyt fra afdelingerne 8 Nyt fra KBK og 11 Kulturhuset Beboerrådgiveren 14 informerer Aktivitetskalender 17 Opslagstavlen 18 Vigtige telefonnumre 20 Køge Boligselskab Langelandsvej 32 4600 Køge TLF: 5663 7500 FAX: 5663 7007 E-mail: kbs@kbs.dk Se vores hjemmeside: www.kbs.dk KBS NYT Redaktionsgruppen: Ida Hansen (Hastrupvænget) Lotte Frejo Varder (ansvarshavende red.) Langelandsvej 32 4600 Køge Tlf: 5663 7500 E-mail: lfv@kbs.dk Du kan her i bladet læse sidste nyt fra boligselskabet og afdelingerne. I denne udgave kan du læse om det første spadestik til en ny boligafdeling, Ravnsborg Huse og se billeder fra dagen. Det er et banebrydende bæredygtigt boligbyggeri, hvor varmen i bygningerne genbruges, så varmeregningen kan holdes på 150 kroner om måneden. De første lejligheder forventes at være klar til næste sommer. Du kan se billeder af vores skraldemænd og læse mere om hvor faldgruberne er, når vi sorterer skraldet. Du kan læse mere om opstart af det nye projekt Street Ways i boligområdet og se billeder fra de forskellige aktiviteter. Du kan også se billeder af kokken og maden fra den arabiske buffet i Kulturhuset. Du kan som sædvanlig læse sidste nyt fra de forskellige boligsociale projekter for børn og unge, herunder pigeklubben, lektiecafeen, idrætscontaineren og en klatretur med Klubben. Du kan også læse om decemberhygge i Kulturhuset, hvor vi gentager sidste års hyggelige arrangement med lysdekorationer, æbleskiver og gløgg. Igen skal der lyde en opfordring til at kontakte beboerrådgiveren, hvis der er nogle beboere, der har lyst til at være med på beboerbladet. Redaktionen er også på udkig efter nogle unge ml. 14 og 18 år, som har lyst til at gøre sig nogle journalistiske erfaringer med beboerbladet. Rigtig god læselyst! 2 TRYK www.thedybdahl.com

BEBOERPORTRÆT Et kig ind bag døren i Køge Boligselskab Under overskriften Beboerportræt kan du her i KBS Beboer Nyt læse små miniportrætter af en beboer fra forskellige afdelinger i Køge Boligselskab. De små portrætter skal bidrage til at give et indblik i hvilke mennesker, der bor bag dørene i boligselskabet. Nyt fra boligselskabet Velkommen til Christina der siden den 1. november har været ansat som piccoline i administrationen. Christina er i år blevet student fra Køge Gymnasium, og hun skal hjælpe til med forefaldende kontorarbejde. Vi har på samme tid måtte sige farvel til Nana, der har afsluttet sin elevtid som kontorassistent i administrationen. Hvis der er nogle af beboerne, der ønsker at sludre med hende, har hun siden 1. november arbejdet i Laura, der er en tøjbutik for kvinder, som ligger på Torvet i Køge. Bo Christina, Johansen, ny piccoline ejendomsfunktionær i administrationen i Boskovparken Velkommen til Osama, der har været ansat som aktivitetsmedarbejder siden 1. september. Vi har på samme tid måtte sige farvel til Vivi i idrætscontaineren, da hun på grund af andre gøremål så sig nødsaget til at opsige jobbet i idrætscontaineren. Osama har overtaget Vivis arbejdsopgaver i idrætscontaineren. Osama, ny aktivitetsmedarbejder 3

BEBOERPORTRÆT Grethe fra Hastrupparken 4 Grethe har boet de sidste fem år i Hastrupparken og er meget glad for sin lejlighed, og ikke mindst for altanen, hvor hun kan opholde sig en stor del af året. Hun er også glad for det sociale netværk, der er i Hastrupparken. Hun deltager som frivillig medhjælper i afdelingens genbrugsbutik Loppen, som har åbent hver søndag. Flere beboere har deres fast gang i Loppen hver søndag, som i høj grad også har udviklet sig til et socialt mødested, hvor mange beboere synes det er hyggeligt at komme forbi. Jeg er altid selv dernede, hvis ikke jeg skal noget andet. Jeg kan slet ikke lade være, griner Grethe. Grethe er også frivillig i Kulturhuset og har hen over sommeren også været med til at male Kulturhuset. Grethe deltager hver vinter i Linedance i Kulturhuset, og har også alle de år hun har boet i Hastrupparken været med til stavgang hver mandag kl. 18 fra Kulturhuset. Vi går cirka en rute på seks kilometer hver mandag, men hvis der er nye, tager vi hensyn til dem, og så går nogle af os en mindre rute med de nye, fortæller Grethe. Hun deltager også i Hyggeklubben om onsdagen i Kulturhuset, hvor de henover sommeren har spillet petanque. Grethe har et par rigtig gode venner i bebyggelsen, Lis og Egon. Hun mødte Lis til stavgang, og de har siden udviklet et rigtig godt naboskab. De mødes tit i weekenden og går en lang tur. Når Grethe ikke er optaget af projekter i Hastrupparken, har hun også en stor familie, som hun har et tæt forhold til. Grethe har fire børn, seks børnebørn og fire ekstra børnebørn fra sammenbragte familier. De ses ofte, hele familien.

Det første spadestik ved Ravnsborg Huse Fredag den 24. september 2010 blev det første spadestik taget til en ny boligafdeling i Køge Boligselskab, Ravnsborg Huse. Det var borgmesteren i Køge, Maria Stærke og formanden for boligselskabet, Faye Egested, der satte spaderne i jorden, så det nye byggeri kan gå igang. I årene 2010-2012 opfører Køge Boligselskab 126 energipassive lejligheder ved Ravnsborg. Det passive går på et meget lavt energiforbrug, eksempelvis kun 150 kr. om måneden i varme og varmt vand. Det nye boligbyggeri er et byggeri for fremtiden, og det vil samtidig være Danmarks største samlede byggeri af passivhuse. Byggeriet af Køge Boligselskab startede for 60 år siden med opførelse af Solbakken 1, der ligger mindre end en kilometer fra den nye byggegrund. Den gang byggede vi langt ude på landet, men i dag er det blevet en central del af byen, og det nye byggeri ligger på byens sidste attraktive byggegrund. Boligselskabets nye byggeri, Ravnsborg Huse, opføres helt i tråd med kommunens krav og ønsker om at fremme det miljøvenlige byggeri. Byggeriet skal ligeledes fremme det sociale liv i området ved at indrette det, så beboerne mødes, både langs det gennemgående gaderum, og i det nære miljø ved de enkelte blokke. En gåtur gennem hele det nye område ved Ravnsborg skal være en oplevelse for beboere, gæster og øvrige, der færdes i i området. Når vi er færdige, vil det nye byggeri stå som et fyrtårn både i Køge, i regionen og i Danmark, men også internationalt vil byggeriet blive fulgt med interesse. Der er i dag opnoteret 361 personer til byggeriet, hvoraf de 221 er aktive boligsøgende. Jeg mindes ikke at have set så stor en forhåndsinteresse for et byggeri i mine 25 år som aktiv i selskabets ledelse, sagde Faye Egested. Hun sluttede af med at takke boligselskabets samarbejdspartnere og inviterede de fremmødte til at gå med over på Tjørnevej, hvor de kunne høre mere om byggeriet. Annette og Ida, der er ansat i boligselskabet, havde sørget for lækre sandwich og forfriskninger. De første boliger forventes allerede udlejet i sommeren 2011, og de sidste af af de 126 energipassive huse forventes at være færdige ved udgangen af 2012. Hvis du vil høre mere om byggeriet eller ønsker at blive skrevet op, så ring til Køge Boligselskab på telefon 56 63 75 00 eller gå ind på boligselskabets hjemmeside på www.kbs.dk.

BEBOERPORTRÆT Torben fra Solbakken II I 1988 flyttede Torben ind i Solbakken II. Han flyttede sammen med Lene, der allerede boede i afdelingen. De havde mødt hinanden på en fælles arbejdsplads. Han er rigtig glad for at bo i afdelingen. Det er nogle dejlige omgivelser, der indbyder til at blive boende, smiler Torben. Torben tilføjer, at lejlighederne er billige og afdelingen har en attraktiv beliggenhed, særligt under festugen, hvor Lene og Torben nyder at kunne gå ned på torvet. Torben er uddannet elektriker og arbejder til daglig med at ordne motorvejsskilte, der informerer trafikanterne om hastig-heder, trafikale ændringer og andet. I september måned blev Torben valgt som formand til afdelingsbestyrelsen. Han blev opfordret til at stille op, og har også tidligere været i bestyrelsen. Bestyrelsesarbejdet har altid interesseret mig, siger Torben, der også har deltaget i bestyrelsesarbejdet i hans fagforening. Afdelingsbestyrelsen er beboernes talerør, der varetager beboernes interesser, siger Torben og opfordrer den yngre generation i bebyggelsen til at melde sig til bestyrelsesarbejdet. Torben oplever, at der løbende flytter flere yngre mennesker ind i bebyggelsen, og han vil rigtig gerne se dem repræsenteret i bestyrelsen. Torben har en søn, der lige for nylig er flyttet hjemmefra. Da sønnen var mindre, deltog de tit i fastelavnsarrangementet i afdelingen, og Torben har i mange år deltaget i boligselskabets Sankt Hans arrangement i Hastrupparken. Det har altid været hyggeligt, smiler Torben. Hvad sker der, hvis jeg ikke er forsikret i min bolig? Det boligselskab, som ejer den ejendom du bor i, har tegnet en bygningsforsikring, som dækker skader på selve ejendommen, men hvis der sker skader på dine private ejendele, stiller sagen sig anderledes, for skaden er ikke umiddelbart dækket af den bygningsforsikring, som boligselskabet har tegnet. Dine personlige ejendele såsom tøj, møbler, cykler m.m. kan blive udsat for mange skader i hverdagen, og boligselskabet vil gerne gøre opmærksom på, at dine personlige ejendele ikke er dækket af boligselskabets forsikring. Det er her nødvendigt, at man får tegnet en familie/indboforsikring, hvis man ikke allerede har en. Hvad dækker en familie/indboforsikring? Denne forsikring dækker generelt dine personlige ejendele ved brand-, tyveri, og vandskader. F.eks. vil der være dækning for vandskade på indbo opstået på grund af et sprængt vandrør, eller skade som følge af vandgennemtrængning fra loftet umiddelbart efter en dækningsberretiget stormskade på taget/bygningen. Boligselskabet har ved flere lejligheder oplevet beboere, der ikke havde nogen indboforsikring, og ved skader på ejendommen er blevet overraskede over, at boligselskabets forsikring ikke dækker skader på deres personlige ejendomme. 6

En venlig hilsen fra jeres skraldemænd Otto og Jørgen er boligselskabets skraldemænd og kommer til dagligt rundt i afdelingerne, hvor de sorterer og ordner affaldet. Det bliver kørt til boligselskabets terminalplads på Ølandsvej. Det grønne affald bliver komposteret og bliver efterfølgende genanvendt i afdelingernes bede og haver som gødning. Pap, papir og glas bliver solgt videre til genbrug, og det grå affald bliver mod betaling afhentet på pladsen. For at skraldesorteringen kan fungere bedst muligt, er det derfor afgørende at skraldet kommer i de rigtige containere. Hvis man er i tvivl, så spørg på ejendomskontoret eller spørg naboen. Det er dyrt, når der kommer gråt affald i henholdsvis Papir og Pap containerne. Frem for at sælge papir og pap må vi desværre køre det hele til gråt affald, som vi skal betale for at komme af med. Ca. 60-70 tons om året, fortæller Jørgen og Otto, og de vil derfor gerne opfordre beboerne til at blive endnu bedre til at sortere skraldet. De oplister en række områder, hvor man som beboer skal være særlig opmærksom: Kemikalier: Der må ikke henlægges kemikalieaffald, malingrester osv. i affaldscontainerne. Disse ting skal afleveres på en plads anvist af ejendomskontoret. Storskrald: Møbler, cykelrester, elektronik, spejle m.v. skal altid stilles på en plads anvist af ejendomskontoret aldrig i affaldscontainerne. Elektronik: Pap: Papir: Alle former for elektronik sættes til storskrald. Beskidt pap samt plastik og flamingo skal i gråt affald. Husholdningsaffald må ikke komme i papircontaineren. Grønt affald: Undgå plasticposer i det grønne affald, da plastic ikke kan komposteres! Et billigere og mere miljørigtigt affaldssystem er resultatet af en korrekt skraldesorteringj

BEBOERPORTRÆT Camilla fra Boskovparken Camilla bor med sin søn Lucas i Boskovparken. Hun har kun boet i afdelingen siden april måned, men er utrolig glad for at bo i bebyggelsen, både for lejligheden, hvor der er sol hele dagen på hendes terrasse, og for det sociale liv med naboerne. Inden Boskovparken boede hun fem år i Hastrup Huse, men da muligheden bød sig, flyttede hun til Boskovparken. Lucas er i år startet i børnehaveklasse på Hastrupskolen, og det var også en grund til, at hun flyttede. Hun ville gerne have, at han skulle gå på Hastrupskolen, hvor hun selv har gået og været rigtig glad for at gå. På hendes bopæl i Hastrup Huse hørte de til Ellemarkens skoledistrikt. Camillas forældre bor nu i Hastrup Huse, som de stiftede bekendtskab med efter Camilla flyttede ind i afdelingen. Da de så solgte deres hus, valgte de at flytte til Hastrup Huse. Camilla er glad for, at de bor så tæt på hinanden, og når Lucas lige bliver lidt større, kan han selv cykle op til mormor og morfar, der er gået på pension. Nyt fra afdelingerne Dette er stedet, hvor du kan læse sidste nyt fra afdelingerne. Du kan høre om nye sociale projekter eller lidt om de opgaver, som ejendomsfunktionærerne har travlt med rundt om i boligselskabets afdelinger. De grønne mænd løser et utal af forskellige sager og deltager i en lang række forskellige projekter, lige fra etableringen af nye legepladser, hegn, vaskerier og carporte til kriminalpræventive aktiviteter og sociale foranstaltninger. Måske får du en idé til noget, som I også kunne arbejde med i din afdeling? Fx en fastelavnsfest, bedre affaldssortering eller noget helt tredje. 8 Lige nu søger Camilla med lys og lygte efter et arbejde, men det er ikke nemt. Camilla var tidligere ansat i Super Best, men måtte på grund af sliddegigt i knæene stoppe. Hun har siden været på kontor, og sidst har hun været to et halvt år i regnbuen, der er en vuggestue og børnehave. Det var hun glad for. Camilla ses med nogle andre mødre i beyggelsen. I efterårsferien var de fire mødre i Bon Bon land med deres børn. Det var en rigtig hyggelig tur for både børn og voksne. I år skal hun også til juletræsfesten i boligselskabet. Det glæder vi os meget til, smiler Camilla.

Nye vinduer og døre i Klemens Torp Vi er i gang med at få nye vinduer og havedøre i Klemens Torp. Vi vil i den forbindelse sige tak for jeres forståelse for at der bliver lidt larm og støv fra vores håndværkere, som prøver på at få alt til at gå så smertefrit som muligt, når de er hos jer. Alt går efter planen, men skulle der være spørgsmål, må I bare komme til os. Så skal vi nok få dem løst hen af vejen. Med venlig hilsen Ejendomsmester Jens-Aage Lindenskov En beboer i Klemens Torp udtrykker stor tilfredshed med udskiftningen af døre og vinduer: Det har hjulpet utroligt meget på vores bolig, at der er kommet nye vinduer i, der er tætte, så det ikke trækker mere. Stor ros til håndværkerne for deres arbejde fra mig og min familie. De har været flinke og omgængelige at have i vores hjem, og der var plads til at tage hensyn, både til håndværkere og vores familie. Arbejdet er blevet lavet rigtig flot, og der er blevet ryddet op af tømrerne og stilladsfolkene rundt omkring, hvor de har været. Venlige hilsner fra Jan, beboer i Klemens Torp Renovering af selskabslokale i Tornegården Efter endt reovering af vort selskabslokale, syntes vi, at lokalet skulle have et nyt navn, så vi iværksatte en lille konkurence i Tornegården. Navnet på vort selskabslokale er nu blevet til Lagunen, og en glad beboer har fået overbragt gavekort som tak for deltagelsen. Venlige hilsner fra afdelingsbestyrelsen, Pia 9

BEBOERPORTRÆT Anker fra Solbakken I Anker har boet de sidste fire år i Solbakken I sammen med sin kone, Joan. De kom fra en lejlighed i Solbakken II, men da Joan har leddegigt, vil de gerne flytte til en lejlighed i stuen, og det lykkedes dem at bytte lejlighed. De er meget glade for at bo i afdelingen og nyder de pæne og velholdte grønne områder. Vi er megget glade for Ivan, der er vores ejendomsmester. Lige meget hvad vi spørger ham om, er han altid parat til at hjælpe, smiler Anker. Anker har to børn, og han snakker tit med sin yngste datter. Om sommeren har han tit besøgt hende på Valø Camping, hvor hun bruger en del af sommerferien. Han bliver 80 år til januar, men holder sig selv igang med stavgang og cykelture. Anker gik på efterløn, da han var 60 år. Han har i mange år deltaget på boligselskabets pensionisttur med Faye og Jørgen, og han husker med stor glæde tilbage på Jørgen, der stod med flæskesteg og ris a la mande, når de kom tilbage fra Tyskland. I år har han valgt ikke at deltage, da han ikke synes fysikken kan holde til så lang en tur. Han deltager også i pensionistklubben i Solbakken II. Jeg har tidligere deltaget i klubbens bankospil, men med alderen kniber det med at følge med, så nu deltager jeg kun i festlighederne, griner Anker. Den 28. november skal han til julefrokost i pensionistklubben og hvis man får lidt meget, bliver man fulgt hjem, griner Anker. Under interviewet sidder Trunte på skødet af Anker. Det er Ankers vagthund, en lille Chi hua hua. Loppen i Hastrupparken Loppen er stedet, hvor man afleverer de ting, man ikke længere selv har brug for, men som nogle andre måske kan bruge. Det koster ikke noget at komme i Loppen. Vi har en kaffekasse, hvor du kan lægge en skilling, hvis du har lyst. Alle er velkommen i Loppen, hvor man også kan få en kop kaffe og en snak med de andre beboere. Børn skal være ifølge med en voksen, da vi har haft erfaring med børn, der hentede ting for derefter at smide dem i området. Der er mulighed for at finde gode sager, så kig forbi i Loppen og få en sludder og en kop kaffe på søndage mellem 11 og 13. Venlige hilsner fra Lopperne Kreativ hobby- og håndarbejdsklub Vi er nogle beboere, der mødes hver torsdag og laver forskellige kreative aktiviteter. Vi mødes i Kulturhuset i sal 1 fra kl. 10 om formiddagen. Kig ned og se hvad vi laver. Vi laver mange forskellige ting såsom at strikke, brodere, 3D kort og snart skal vi til at lave lidt julehygge og juleklip. Så kom forbi og få en tår kaffe og en sludder om torsdagen fra kl. 10. Venlige hilsner fra Håndarbejdsklubben 10

Nyt fra Kulturhuset og KBK I denne rubrik kan du læse om stort og småt fra Kulturhuset og KBK. Du er altid velkommen i Kulturhuset. Du kan slappe af, spille eller blive set med de kendte i caféen. Du kan motionere i motionscenteret på 1. sal i Kulturhuset. Du kan nyde et måltid mad den første tirsdag i måneden i selskab med andre beboere. Derudover er der lektiecafé og øvrige løbende aktiviteter på programmet. Hold et vågent øje! Annette er daglig leder i Kulturhuset, og hvis du har nogle spørgsmål eller andet, kan du altid kigge forbi eller ringe på telefon: 56 65 16 77. Åbningstider og priser på motion og sauna i Kulturhuset Åbningstider i Kulturhuset: Mandag kl. 8.00-20.00 Tirsdag kl. 8.00-12.00, 16.00-20.00 Onsdag kl. 8.00-20.00 Torsdag kl. 8.00-20.00 Fredag kl. 8.00-18.00 Lørdag kl. 10.00-13.00 Søndag kl. 10.00 13.00 For beboere tilsluttet KBK: Motion 1 måned: kr. 175,- Motion 3 måneder: kr. 425,- Klippekort, 10 x motion: kr. 225,- Motion 1 gang: kr. 25,- Motion Årskort: kr. 1200,- 1 gang sauna: kr. 15,- Klippekort: 10 x sauna: kr. 135,- Kig forbi Kulturhuset eller ring på 5665 1677 Priser for personer, som ikke bor i en KBK-tilsluttet afdeling: Motion 1 måned: kr. 225,- Motion 3 måneder: kr. 575,- Klippekort, 10 x motion: kr. 250,- Motion 1 gang: kr. 30,- Motion Årskort: kr. 1500,- 1 gang sauna: kr. 20,- Klippekort: 10 x sauna: kr. 180,- Alle klippekort er gyldige et halvt år. Når du skal have lavet kort til motion, skal du medbringe et vellignende pasfoto og legitimation, samt evt. rabatkort. 11

BEBOERPORTRÆT Elly fra Tornegården Elly har boet i Tornegården siden 1992. Dengang valgte hun og hendes mand at flytte fra Glostrup til Køge, hvor de havde en kolonihave. Året efter døde hendes mand imidlertid, og hun valgte tre år efter at sælge kolonihaven, da det blev for meget. Elly er opvokset på Fyn med 9 søskende. Som voksen har hun arbejdet på forskellige fabrikker, indtil ryg og ben ikke ville mere. Hun var 60 år, da hun gik på førtidspension. Hun ser ind imellem sin søster, der bor i Solrød. Hun har også et tæt forhold til sin niece Ida, der er datter af en af brødrene. Elly er glad for at bo i Tornegården. Jeg er meget, meget glad for min lejlighed, og den lille have passer perfekt til mig, smiler Elly. Hun opholder sig ofte i haven om sommeren, hvis ikke det er for varmt. Dengang hun flyttede ind i afdelingen, boede der en familie med libanesisk/palæstinensisk baggrund i lejligheden ovenover. Familien er siden hen flyttet ind i en af boligselskabets andre afdelinger, men hun har stadig et tæt forhold til de store piger fra familien. De har netop været forbi og spise and til Mortens aften. De store piger fra familien blev født, mens familien boede i Tornegården, og Elly har siden den ene af pigerne blev født holdt jul med hende. De sidste par år har det været hjemme hos Elly, men tidligere kom pigen med på julebesøg hos Ellys familie. De har også været på mange campingferier sammen, så de har en særlig plads hos Elly, der aldrig selv har fået børn. Ind imellem kommer hele famlien også på besøg. Det er særligt til jul, hvor jeg har bagt vaniljekranse, griner Elly. Familiemotion i Kulturhuset Det er muligt for de 12-15 årige at træne i Kulturhuset sammen med forældre, som i forvejen er medlem. Kom ind i Kulturhuset og hør nærmere om tidspunkter, priser og betingelser. Træning i Kulturhuset mens du går på barsel Hvis du trænger til at få rørt dig og komme i form, mens du er på barsel, kan du træne i Kulturhuset. Du kan komme med babyen i barnevogn og stille den nede i stueplan, hvor du har mulighed for at kigge til den fra træningsmaskinerne, og hvor man kan høre, hvis den græder. Annette, der er daglig leder i Kulturhuset, vil gerne prøve at tage hensyn og skruer gerne lidt ned for musikken, men da er det bedst hvis du kommer om formiddagen. Vel mødt i Kulturhuset! 12

Stavgang fra Kulturhuset hver mandag Hver mandag kl. 18 er der stavgang fra Kulturhuset. Man mødes kl. 18 foran hovedindgangen til Kulturhuset, hvorefter man går en times tid i terrænet. Stavgang er en skånsom motionsform, hvor man får rørt rigtig mange muskelgrupper, uden at led og muskler lider overlast. Det er ikke nødvendigt at gå med stave, du er altid velkommen til at møde op til en frisk gåtur. Er du interesseret i at se om det er noget for dig, så mød op ved Kulturhusets hovedindgang mandag kl. 18. Har du nogle spørgsmål, kan du ringe til Yvonne Hjort på telefon 56 66 34 08 eller til beboerrådgiveren på telefon 56 64 35 09. Motion og kostvejledning i Kulturhuset Går du rundt med tanker om at du gerne vil tabe dig? Vi har snakket om at opstarte en klub i Kulturhuset, hvor vi har fokus på kost og motion, så hvis du har svært ved at komme i gang, kan du hente støtte og vejledning i Kulturhuset. Henvend dig personligt eller pr. telefon hos Annette, der er daglig leder i Kulturhuset. Julefrokost i Kulturhuset Fredag den 5. november var der samlet ca. 50 personer til julefrokost og julebryg i Kulturhuset. Pia og drengene spillede op til dans. Desværre forsvandt kameraet på aftenen, og ved redaktionens deadline var det endnu ikke dukket op, så der er desværre ingen billeder fra aftenen. Lysdekorationer og decemberhygge i Kulturhuset Den mørke tid har sænket sig, og det er nu stearinlysenes hyggelige skær skaber hygge i de mange små hjem. Torsdag den 2. december fra kl. 16-18 er der mulighed for at lave flotte lysdekorationer i Kulturhuset og hygge dig sammen med andre beboere med æbleskiver og gløgg. Tag naboen eller dit barn i hånden og nyd en eftermiddag i selskab med andre børn og voksne i boligselskabet. Der vil være hjælp og inspiration at hente til at lave en flot lysdekoration, så mød endelig op uanset dine kreative talenter. Alle beboere er velkomne, vi skal bare vide hvor mange I kommer, så vi kan forberede de nødvendige indkøb til dagen. Vi glæder os til at se rigtig mange beboere. Det er gratis at deltage. Aflever slippen fra den omdelte invitation til Annette i Kulturhuset senest mandag den 29. november. Mange hilsner fra Kulturhuset og beboerrådgiveren Billedet er fra sidste års decemberhygge 13

Beboerrådgiveren informerer Her kan du orientere dig om nye og eksisterende tiltag i boligselskabet på det boligsociale område. Du kan læse om det nye projekt, Street Ways, for børn og unge og se billeder fra opstarten i september og oktober. Du kan se billeder fra klatretur med klubben i boligselskabet og høre sidste nyt fra idrætscontaineren. Som noget nyt er der hver lørdag bålhygge ved idræscontaineren ved Kulturhuset, og om søndagen er der søndagsoprydning i Hastrupparken. Du kan se sidste nyt fra pigeklubben og lektiecafeen. Du kan også se billeder og læse mere om en arabisk buffet, som blev afholdt i september i Kulturhuset. Hvis du har lyst til at være med i nogle af projekterne eller har andre ideer, er du altid velkommen til at kigge forbi beboerrådgiveren, Lotte Frejo Varder, på kontoret på Langelandsvej 32 eller ring eller skriv på tlf: 56 64 35 09 eller på mail: lfv@ kbs.dk. Idrætscontainer, bålhygge og søndagsoprydning Idrætscontaineren er nu rykket indenfor i sal 1 hver mandag fra kl. 16-19. Hvis det er godt vejr, kan aktiviterne godt rykkes udenfor. Idrætscontaineren er for alle børn og unge fra 7 år og opefter. Kom og vær med og du kan altid snakke med Osama eller beboerrådgiveren, hvis der er nogle aktiviteter, som du kunne ønske dig i idrætscontaineren. Bålhygge om lørdagen De sidste tre lørdage har der været mulighed for at hygge sig rundt om bålet med snobrød og skumfiduser nede ved idrætscontaineren. Hvis der er nogen der har lyst til at være med, er det hver lørdag når solen er ved at gå ned. Søndagsoprydning Hver søndag kl. 10 mødes børn og unge sammen med Osama ved Kulturhuset og går rundt i Hastrupparken og rydder op. Bagefter er der hygge i Kulturhuset. Et par af børnene har sammen med Una, der er medlem af afdelingsbestyrelsen i Hastrupparken, sørget for lidt godt til ganen. De sidste par søndage har de bagt velsmagende minipizzaer. Du er altid velkommen til at være med. 14

Klatretur med klubben Tirsdag den 24. august var Klubben i boligselskabet på tur til klatrevæggen ved Tapperiet i Køge. Det var uddannede klatreinstruktører fra SSP, der stod for at få børn og voksne sikkert op og ikke mindst ned igen... Det var en sjov eftermiddag, hvor alle det deltog fik prøvet kræfter med deres højdeskræk på klatrevæggen, der var 10 meter høj. Klubben har åbent hver tirsdag fra kl. 16-20. Fra kl. 16-18 er det for de unge fra 8-12 år, og fra kl.18-20 er det for de unge fra 12-16 år. Der er fast to medarbejdere i Klubben, Christina og Morten, og vi arbejder pt. på at få åbent flere dage. Der er playstation, wii, boldspil, kortspil og hyggesnak rundt om bordet, så kig forbi hvis du har lyst.

Street Ways i Kulturhuset Søndag den 19. september blev startskuddet til projekt Street Ways, som er et pilotprojekt med henblik på at etablere street kultur i boligområderne. Se mere om projektet i sidste nummer af bladet. På dagen var der mulighed for at prøve kræfter med rap, street dance, breakdance og parkour. Særligt workshoppen med rap træk mange børn og unge til, og der var flere, der med hjælp fra rapperen Wakili fik skrevet en tekst og efterfølgende fik lov at fremføre nummeret for de øvrige deltagere til stor begejstring for alle. Der bliver hen over vinteren og foråret mulighed for at deltage i rap undervisning, street dance og andre aktiviteter. I efterårsferien var der også mulighed for at deltage i en rap workshop og streetdance i Kulturhuset. Hold øje med StreetWays på Facebook, og vær også opmærksom på sedler og opslag i boligområdet. Hvis du går og brænder for en aktivitet, så ring til beboerrådgiveren, da der er mange muligheder i Street Ways projektet. Arabisk buffet i Kulturhuset Søndag den 19. september var der arabisk buffet i Kulturhuset. Det var Mona, der er beboer i Hastrupparken og hendes to døtre, der stod for madlavningen. Der blev solgt 70 madbilletter, og de spisende gæster var begejstrede for maden. Formanden for Køge Boligselskab, Faye Egested, deltog også i arrangementet og vil gerne benytte lejligheden til at takke Mona for det store arbejde, hun havde lavet i forbindelse med indkøb og madlavning, og også gerne takke for et meget velsmagende måltid. 16

Aktivitetskalender Arrangement Tid Sted Pris Tirsdagsmad Den første tirsdag i hver måned kan du spise en hyggelig middag i Kulturhuset. Den første tirsdag i måneden maden serveres fra kl. 18:00 Kulturhuset, Langelandsvej 66 30-50 kr. pr. voksen, halv pris for børn under 12 år. Billetter kan købes i Cafeen til og med søndag. Linedance Onsdag, kl. 19-21 Kulturhuset, Langelandsvej 66 Entré Stavgang Hver mandag kl. 18:00 Mødestedet er foran hovedindgangen til Kulturhuset, Langelandsvej 66 Gratis Klubben for de unge i boligselskabet. Klubben har åben: Tirsdag, kl.16:00-20:00 Aktivitetshuset, Kogleaksvej 2. Gratis Lektiecafé Hver onsdag kl. 16:00-18 Kulturhuset, Langelandsvej 66. Gratis Pigeklub Hver torsdag Kl. 18-20 Kulturhuset, Langelandsvej 66. Gratis Idrætscontainer Hver mandag Kl. 16-19 Kulturhuset, Langelandsvej 66. Gratis 17

18 Velkommen i Pigeklubben hver torsdag aften Pigeklubben i Hastrupparken er godt i gang igen efter sommerferien, og vi byder alle piger mellem 12 og 18 år velkommen. Pigeklubben holder åbent hver torsdag kl. 18-20 i Kulturhuset i Hastrupparken. Der kommer kun piger og kvinder i klubben. Vi har det rigtig hyggeligt i Pigeklubben. Vi har et skab fuld af ting og sager. Pigerne elsker at sy puder, lave kort til veninderne og lave armbånd af alle de perler, vi har i skabet. Nogle gange sidder vi også bare og spiller eller sludrer med hinanden og deler oplevelser, glæder og sorger. Vi hygger med stearinlys og sætter altid frugt og te på bordet, og nogle gange har vi småkager med. Pigeklub Kom forbi i pigeklubben. Det er for alle piger ml. 12 og 18 år. Det er hver torsdag fra kl. 18-20. Vi hygger med smykkelavning, te, snak og meget andet. Vi ses i pigeklubben i sal 1 i Kulturhuset Pigeklubbens frivillige kvinder forsøger at imødekomme pigernes interesser og ønsker til aktiviteter. I foråret ville pigerne gerne holde en fest. Det blev en rigtig god fest, hvor mange piger fra Hastrupparken var med og humøret var højt. Vi lavede mad og fik danset sammen. Vi har haft en danselærer til at undervise pigerne, og vi får besøg af en Zumba-lærer senere på året. Der er plads til flere piger i Pigeklubben. Vi glæder os til at se mange flere i Kulturhuset torsdag aften. Lektiecafé hver onsdag i Kulturhuset Kom ned i lektiecafeen og hyg dig, mens du laver lektierne. Lektiecafeen holder åbent hver onsdag i Kulturhuset fra kl. 16-18. Der er altid to voksne til stede, der kan hjælpe med lektierne. Der er tre computere, som kan bruges til lektiearbejdet, hvis der er behov for det. Der kan sagtens være flere børn i lektiecafeen, så kig forbi. Der er også mulighed for at få en kop te og lidt frugt, mens du laver lektierne. Forældre er også altid velkommen til at kigge indenfor og hilse på lektiehjælperne. Lektiecafeen er for alle børn og unge. Vi har også lektiehjælpere, der kan hjælpe unge på gymnasie niveau. Der er ingen dumme spørgsmål! Ældresagens Pc-support er åben for alle, og du kan ringe mandag fredag fra kl. 10-15 (lokaltakst) på tlf. 70 10 10 06 Lektiecafé Hver onsdag eftermiddag fra kl.16-18 er der lektiecafé i Kulturhuset. Tilbuddet gælder alle børn og unge i boligområdet.

Torsdagssnegle i Kulturhuset Hver torsdag er der velsmagende kanelsnegle i Kulturhuset. Fra kl. 11:30 er der friskbagte kanelsnegle til kun 6 kr. stykket, og dertil kan du købe te, kaffe eller varm kakao velbekomme! Tirsdagsmiddage i Kulturhuset Idrætscontainer Idræt, sport og hygge hver mandag fra 16-19. Vi mødes ved idrætscontaineren ved Kulturhuset. Det er for alle børn og unge fra 7 år og opefter. Kig forbi det er sjovt og hyggeligt. Håndarbejdsklub Hver torsdag fra kl. 10 mødes vi i Kulturhuset og hygger os med forskelligt håndarbejde. Der er mange muligheder. Mød op til en kop kaffe og se om det er noget for dig! OPSLAGS- TAVLEN Her på opslagstavlen kan du indrykke annoncer om stort og småt. Ønsker du at flytte, men ikke væk fra Hastrup, kan du bytte din lejlighed her på opslags-tavlen. Hvis du ønsker at informere om sociale arrangementer og aktivi-teter i boligselskabet, er opslagstavlen også en oplagt mulighed. Vil du have noget på tavlen i næste nummer af beboerbladet, så send et opslag til Redaktionen eller kontakt beboerrådgiveren. Den første tirsdag i hver måned kl. 18:00 - en spisebillet koster 30-50 kr. for voksne og halv pris for børn under 12 år. Billetter kan købes i Cafeen senest mandag kl. 12. Annette, som til daglig arbejder i Kulturhuset, er garant for et godt måltid, og har du lyst til at give hende en hånd en tirsdag eller to, så ring til Kulturhuset på tlf. 56 65 16 77. Klubben for de unge Klubben på Kogleaksvej nr. 2 har åbent hver tirsdag eftermiddag for alle unge mennesker ml. 10 og 14 år i boligselskabet. Det er tirsdag fra kl.16:00-20:00. Vi spiller spil og hygger os, og alle er velkomne! Stavgang! Hver mandag er der stavgang fra Kulturhuset kl. 18:00. Du er altid velkommen til at gå med og se om det er noget for dig. 19

Vigtige Telefonnumre Rådhuset, Køge Kommune 5667 6767 Nærmeste politi 114 Lægevagten 7015 0700 Tandlægevagten 3538 0251 Køge Torvs Apotek (døgnservice) 5665 0121 Køge Amtssygehus 5663 1500 DSB S-toge 3314 1701 HUR Kundecenter (bus-info) 3613 1415 Køge Stadion 5665 1256 Køge Genbrugsplads 4634 7660 Køge Hovedbibliotek 5665 2300 Boholte Kirke 5666 0956 Regnbuen (daginstitution 0-6 år) 5667 6250 Valhalla (daginstitution 0-6 år) 5667 6230 Optimisten (daginstitution 3-6 år) 5662 9215 Bakkens SFO (fritidsklub 7-14 år) 5667 6160 Lærken (daginstitution 2-6 år) 5667 6140 Hastrupskolen 5667 2970 Ungdomsklubben Spidsen 5667 6480 Vagttelefonen i Køge Boligselskab 4032 4580