Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten 2011 Cirkulære af 16. november 2011 Perst. nr. 061-11 PKAT nr. 21, 22, 23, 28, 38, 39, 43, 46, 49, 64, 69, 84, 86, 89, 108, 286, 287,553, 564, 580, 750 J.nr. 10-332/31-17
Dataark PKAT Fællesoverenskomst AC- fællesoverenskomsten: 21, 22, 23, 28, 38, 39, 43, 46, 49, 64, 69, 84, 86, 89,108, 553, 564, 580, 750 Protokollat om ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (bilag 9): 286, 287 Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer for akademikere i staten (ACoverenskomsten) Forhandlingsberettigede Organisationer I tilfælde af afsked kontaktes En række AC-organisationer. Se bilag A og bilag 9 Den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling eller hovedkontor. Se bilag A og bilag 9 Pensionsordning Se bilag A og bilag 9 ATP-sats Indtil 1. januar 2012 er de ansatte omfattet af ATP-sats E, og herefter er de ansatte omfattet af ATP-sats F. 2
Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden... 8 Overenskomst Kapitel 1. Overenskomstens område... 11 1. Overenskomstens område mv.... 11 2. Ansættelsesform... 12 Kapitel 2. Løn mv.... 13 3. Løn... 13 4. Basisløn... 13 5. Tillæg... 14 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.... 16 7. Lønregulering... 16 8. Lønanciennitet... 16 9. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt)... 18 10. Pensionsbidrag... 19 11. Valgfrihed mellem pensionsbidrag og løn... 22 12. Konstitution i en klassificeret stilling... 22 12A. Konstitution i stilling omfattet af rammeaftale om Kontraktansættelse af chefer i staten... 23 12 B. Fravigelse af reglerne om konstitution... 24 Kapitel 3. Arbejdstid... 25 13. Arbejdstid... 25 13A. Plustid... 26 14. Merarbejde... 28 15. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage... 31 16. Deltidsbeskæftigelse... 31 Kapitel 4. Fravær... 31 17. Sygdom (fælles regelsæt)... 31 18. Tjenestefrihed (fælles regelsæt)... 32 19. Militærtjeneste... 34 3
Kapitel 5. Opsigelse og afsked... 34 20. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)... 34 21. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)... 35 22. Indbringelse for faglig voldgift... 37 23. Bortvisning... 38 Kapitel 6. Øvrige bestemmelser... 39 24. Flyttegodtgørelse... 39 25. Funktionærbolig... 39 26. Efterindtægt... 39 27. Overgang til nyt lønsystem... 39 28. Særbestemmelser... 41 29. Forsøg med fravigelse af overenskomstens bestemmelser... 41 30. Hovedaftale... 42 31. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser... 42 Bilag 1. Generelle aftaler... 45 Bilag 2. Protokollat om gammelt lønsystem... 47 Bilag 3. Protokollat om ansatte i stillinger klassificeret i lr. 35-42... 51 Bilag 4. Protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem... 55 Bilag 5. Protokollat om ph.d.-stipendiater... 61 Bilag 5a. Aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner... 68 Bilag 5b. Aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen... 69 Bilag 6. Oversigt over tillæg og særbestemmelser (Nyt og gammelt lønsystem)... 71 Bilag 7. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem)... 109 Bilag 8. Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem)... 113 Bilag 9. Protokollat om ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner... 119 Bilag A. Oversigt over overenskomstens Oversigt over overenskomstens forhandlingsberettigede organisationer, uddannelser og pensionsordninger. 125 Bilag B. Lønninger og pensionsbidrag (niv. 1. okt. 1997)... 137 Bilag C. Lønforløb i nyt og gammelt lønsystem på de Fællesakademiske skalaer... 140 4
Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet har med en række AC-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 15. november 2011 for akademikere i staten. 2. Overenskomsten dækker næsten alle akademikergrupper i staten. På lægeområdet gælder den fælles akademikeroverenskomst dog alene for læger ansat ved de højere uddannelsesinstitutioner, undtagen ved ansættelse som klinisk assistent, og for læger ansat som ph.d.-stipendiater ved sektorforskningsinstitutioner. For øvrige læger i staten gælder der særskilte overenskomster. På gymnasieområdet er der en særskilt overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Af væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige akademikeroverenskomst kan nævnes: 1. Overenskomstens dækningsområde (jf. bilag A) er justeret i konsekvens af, at der er indgået særskilt overenskomst med Ingeniørforeningen i Danmark og Den danske Landinspektørforening, som herefter ikke længere er part i akademikeroverenskomsten 2. Turnusordningen og rammeaftalen om personaleudveksling for fuldmægtige er ophævet. 3. Ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (AC s forhandlingsområde) omfattes af akademikeroverenskomsten, jf. protokollat, bilag 9. Disse grupper er således ikke længere omfattet af en selvstændig overenskomst. De nævnte ændringer har virkning fra 1. april 2011. Der er endvidere gennemført en tillægsomlægning på professionshøjskoleområdet (jf. bilag 6, Undervisningsministeriet), hvor en række ændringer har virkning fra 1. januar 2011. Der udsendes ikke særskilt cirkulære herom. 5
3. Akademikeroverenskomsten består af: a) et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til akademikeroverenskomsten den 1. januar 1998 (for ansatte omfattet af bilag 9 dog 1. januar 1999) eller derefter - medmindre de pågældende overgår fra anden statslig ansættelse inden for akademikeroverenskomstens område og har ønsket at forblive på det gamle lønsystem. Medarbejdere ansat før denne dato kan vælge at overgå til det nye lønsystem. Special- og chefkonsulenter er uanset ansættelsesdato som hovedregel omfattet af det nye lønsystem, jf. bilag 4. b) bestemmelser om løn og andre ansættelsesvilkår for overenskomstansatte i stillinger klassificeret i tjenestemændenes lønramme 35-42, jf. bilag 3. c) et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998, og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem, jf. bilag 2. 4. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag: Bilag 1: Generelle aftaler Bilag 2: Protokollat om gammelt lønsystem. Bilag 3: Protokollat om ansatte i stillinger klassificeret i lr. 35-42. Bilag 4: Protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem Bilag 5: Protokollat om lønnede ph.d.-stipendiater, protokollat om ph.d.- stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner (bilag 5a) samt aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen (bilag 5b) Bilag 6: Oversigt over tillæg og særbestemmelser (Nyt og gammelt lønsystem). Bilag 7: Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem). Bilag 8: Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem). Bilag 9. Protokollat om ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner. 5. Endvidere fremgår af: Bilag A: Hvilke uddannelser og hvilke AC-organisationer overenskomsten omfatter, samt hvilke pensionsordninger pensionsbidrag skal indbetales til. Bilag B: Lønninger og pensionsbidrag (i grundbeløb, niveau 1. oktober 1997). Bilag C: Lønforløbet for forskellige uddannelser på nyt, henholdsvis gammelt lønsystem. 6
6. For så vidt angår bilag A, henledes opmærksomheden på, at en række ACorganisationer har indgået aftale om frit organisationsvalg. Se mere på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside (www.perst.dk). Det bemærkes, at aftalen om frit organisationsvalg tillige omfatter Ingeniørforeningen i Danmark. 7. Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler, jf. overenskomstens 6. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse. Tilsvarende forudsætter AC, at organisationerne i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau. Der blev i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 udarbejdet en fælleserklæring om nye lønsystemer. Der henvises til bilag 2 til forliget mellem Finansministeriet og AC 2008. 8. Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), medmindre andet fremgår. Opmærksomheden henledes på, at det ved OK11 er aftalt at nulstille reguleringsprocenten og foretage en omlægning af grundbeløbsniveauet fra 1. oktober 1997 til 31. marts 2012. Aftalen om omlægning af grundbeløb er indgået under forudsætning af en positiv lønregulering inkl. udmøntning af reguleringsordningen pr. 1. april 2012. Der vil blive udsendt særskilt cirkulære om nyt grundbeløbsniveau. 9. Fællesoverenskomsten er opdelt i 6 kapitler, hvorefter bestemmelserne er placeret under relevant overskrift: 1. Overenskomstens område 2. Løn mv. 3. Arbejdstid 4. Fravær 5. Opsigelse og afsked 6. Øvrige bestemmelser 7
De særlige bestemmelser for ansatte i stillinger klassificeret i lønramme 35-42, henholdsvis special- og chefkonsulenter på nyt lønsystem, fremgår af bilag 3 og 4 til overenskomsten. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Denne placering har ikke betydning for bestemmelsens henholdsvis bemærkningens retlige status. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under Generelle bemærkninger. 10. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter. 11. AC og Finansministeriet har aftalt, at en række tværgående og fælles bestemmelser, der er aftalt mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg og Finansministeriet, tillige gælder for de ansatte efter denne overenskomst. Ved tværgående bestemmelser er paragrafferne efterfulgt af det fælles regelsæt. Ikrafttræden Cirkulæret har virkning fra 1. april 2011. Samtidig ophæves: 1. Finansministeriets cirkulære af 1. oktober 2008 om overenskomst for akademikere i staten (Perst. nr. 061-08) 2. Finansministeriets cirkulære af 15. juni 2010 om ph.d.-stipendiater, der i hele perioden er indskrevet ved udenlandske institutioner (Perst nr. 023-10) 3. Finansministeriets cirkulære af 2. juli 2009 om overenskomst for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (AC s forhandlingsområde) (Perst. nr. 047-09) 4. Finansministeriets cirkulære af 22. september 2000 om valgte ledere ved universiteter under Forskningsministeriet (Perst. nr. 075-00). 8
Cirkulæret har dog virkning fra 1. januar 2011 for så vidt angår iværksættelse af tillæg på professionshøjskoleområdet, hvor der i bilag 6, under Undervisningsministeriet er angivet denne ikrafttrædelsesdato. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 16. november 2011 P.M.V. E.B. Mogens Esmarch 9
10
Overenskomst for akademikere i staten Kapitel 1. Overenskomstens område 1. Overenskomstens område mv. Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag A, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag. Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke: 1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i: a) Staten, folkeskolen, folkekirken b) Kommuner c) Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner d) Statsfinansierede virksomheder e) Tilskudsområder f) Koncessionerede virksomheder g) Aktieselskaber 2. Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1 3. Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder, der er nævnt i nr. 1 4. Personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til 5. Personer, ansat efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten Cirkulærebemærkning til stk. 2, nr. 1, litra b): Betegnelsen "kommuner" i nr. 1, litra b, omfatter i denne sammenhæng også regioner, kommunale fællesskaber og statslige-kommunale fællesskaber mv. 11
Stk. 3. Overenskomstens parter kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse. Cirkulærebemærkning til 1, stk. 3: Ved overenskomstens parter forstås i denne overenskomst Finansministeriet og vedkommende organisation, jf. bilag A. Med protokollatet i bilag 9 mellem Finansministeriet og DM (Dansk Magisterforening) omfatter overenskomsten med virkning fra 1. april 2011 endvidere ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner. Cirkulærebemærkninger til 1: For vidt angår ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandsk uddannelse henvises til bemærkningerne i bilag A. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kapitel 15 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV) Det henstilles til ansættelsesmyndighederne, at der ved ansættelse gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation og til det pågældende pensionsinstitut. 2. Ansættelsesform Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættelse) følges retningslinjerne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet. Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinjer kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter. Cirkulærebemærkninger til 2: For at sikre, at den hidtil gældende retstilstand ikke ændres, er formuleringen af overenskomstens 2 bibeholdt, selvom de to forskrifter, der er nævnt i bestemmelsen, er ophævet. Ansættelse i staten og folkekirken sker som tjenestemand i det omfang, det er fastsat i cirkulære nr. 210 af 11. december 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken (Perst. nr. 087-00) som er ændret ved cirkulære af 17. juni 2009 (Perst. nr. 036-09). 12
Kapitel 2. Løn mv. 3. Løn Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. 5. 4. Basisløn Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse (jf. stk. 2) og i forhold til sin anciennitet, jf. 8. Basislønnen udgør i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag B: Basisløntrin Basisløn 1 187.233 kr. 2 191.597 kr. 4 (2-årigt) 217.631 kr. 5 234.551 kr. 6 249.983 kr. 7 253.180 kr. 8 265.188 kr. Cirkulærebemærkninger til 4, stk. 1: Indplacering på skalaen sker efter uddannelse og anciennitet, jf. bilag C. Basisløntrin 3 udgik pr. 1. oktober 2008. Den angivne basisløn er eksklusiv pensionsbidrag. I bilag B er basislønninger og pensionsbidrag heraf i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) angivet pr. 1. april 2011. Stk. 2. Akademikere indplaceres med 1-årige løntrin i basislønforløbet 4, 5, 6, 8, hvor løntrin 4 er 2-årigt, med de undtagelser, der fremgår af nedenstående: 1. Bachelorer samt AAE ere, AAD ere indplaceres i basislønforløbet 1, 2, 4, 5, hvor løntrin 4 er 2-årigt. 13
2. Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)) og bibliotekarer DB indplaceres i basislønforløbet 1, 2, 4, 5, 7, hvor løntrin 4 er 2-årigt. 3. Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet indplaceres i basislønforløbet 1-7. Cand.negot. er med 4 års uddannelse og handelsjurister indplaceres i basislønforløbet 1, 2, 4, 5, 6, 8, hvor løntrin 4 er 2-årigt. 4. Cand.phil. er, cand.interpret. er og musikterapeuter indplaceres i basislønforløbet 2, 4, 5, 6, 7, 8, hvor løntrin 4 er 2-årigt. 5. Tillæg Der kan mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer/ac efter bemyndigelse aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper. Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf. Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner. Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået. 14
Cirkulærebemærkninger til 5: Tillæggene i lønsystemet består af: Centralt aftalte tillæg, stk. 1. Disse tillæg fremgår af bilag 6. Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 2. Disse tillæg fremgår af bilag 6. Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til 5, stk. 2, samt justering af sådanne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye decentrale tillæg eller ændringer af bestående tillæg skal forelægges for Finansministeriet, inden de kan træde i kraft. Forelæggelsen skal indeholde en angivelse af antallet af medarbejdere, der potentielt omfattes af tillægget. Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-4. Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktioner, henholdsvis kvalifikationer. Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg. Også ansatte, der er omfattet af centralt og decentralt aftalte tillægsordninger (fx adjunkter/lektorer og fuldmægtige) kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg. Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres. I forbindelse med ophævelsen pr. 1. januar 1998 af det generelle turnustillæg i det nye lønsystem forudsættes det, at mobilitet fortsat vil være en af de faktorer, der kan tillægges betydning i forbindelse med ydelse af tillæg i henhold til 5, stk. 4, i det nye lønsystem, herunder eventuelt i form af forhåndsaftaler, hvor kriterierne og de hertil knyttede tillæg er fastlagt. For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvises til bilag 7. Resultatløn, stk. 6. Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og/eller kvalitative) 15
resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger Resultatløn skal afholdes inden for lønsumsloftet i overensstemmelse med bestemmelserne i Budgetvejledningen (BV 2.6.5), men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser, vil udgiften kunne afholdes udenfor lønsumsloftet, hvis den samtidig ligger inden for den samlede driftsbevilling. 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 8. Cirkulærebemærkninger til 6: Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2005 blev der indgået aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler (fleksible forhandlingsregler). Denne ordning er beskrevet i bilag 8, I. Forhandlingsniveauer, 2. Decentralt niveau, punkt C. Ordningen videreføres som forsøgsordning i overenskomstperioden. 7. Lønregulering Basislønnen efter 4, funktions- og kvalifikationstillæg efter 5, stk. 1-3, tillæg efter 12 og 12 A samt udligningstillæg efter 27, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter 5, stk. 4, medmindre andet aftales. 8. Lønanciennitet Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på (basis) lønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. 16
Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønancienniteten. Cirkulærebemærkninger til 8, stk. 2: En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelsesinstitutionen. For kandidater, der har opnået ph.d.-graden, medregnes op til 3 år i ancienniteten ved senere ansættelse efter akademikeroverenskomsten. Ved evt. forlængelse af ansættelsesperioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller værnepligtstjeneste tillægges der dog yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. For kandidater, der ikke gennemfører hele ph.d.-forløbet, medregnes kun den del af forløbet, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen samt eventuel fraværsperiode(r) inden for ansættelsesperioden som følge af barsel eller adoption. For kandidater, der har opnået ph.d.-graden efter den såkaldte 4 + 4-ordning, medregnes tilsvarende indtil 3 års anciennitet ved senere ansættelse efter akademikeroverenskomsten, idet alene den del af ph.d.-forløbet, der ligger efter opnået kandidatgrad, medregnes. For kandidater, der har opnået ph.d-graden ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og som har været omfattet af aftale af 23. juni 2006 om vilkår for ph.d.-stipendiater, som er indskrevet ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze medregnes op til 4 års anciennitet ved senere ansættelse efter denne overenskomst. Reglerne om anciennitet gælder i øvrigt. For ansatte omfattet af det gamle lønsystem (bilag 2) kan der i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten, efter bemyndigelse fra den forhandlingsberettigede organisation, kan de almindelige lønanciennitetsbestemmelser fraviges for medarbejdere, der rekrutteres fra AC-praktikantstillinger. 17
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten, selv om den hidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Cirkulærebemærkning til 8, stk. 3: Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed. Stk. 4. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet. Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten. Cirkulærebemærkning til 8, stk. 4: Bestemmelserne om optjening af anciennitet ved beskæftigelse over henholdsvis under 15 timer pr. uge gælder for beskæftigelse fra og med 1. april 1995. Stk. 5. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder. Cirkulærebemærkning til 8: Bestemmelserne i 8 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af beskæftigelse i lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn. 9. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis bagud. Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds lønfradrag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd). De nævnte beregningsfaktorer i 18
aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag. Stk. 3. For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn. Stk. 4. Samme beregningsmetode som i stk. 2 og 3 anvendes: 1. I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag 2. I tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage. 10. Pensionsbidrag Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele: 1. Basisløn, jf. 4, stk. 1. 2. Centralt aftalte tillæg, jf. 5, stk. 1, i det omfang det fremgår af bilag 6. 3. Decentralt aftalte tillæg efter 5, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende, jf. bilag 6. 4. Varige, lokalt aftalte tillæg efter 5, stk. 3 og stk. 4. Midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter 5, stk. 3 og stk. 4, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale. 5. Engangsvederlag efter 5, stk. 3 og 4 og resultatløn efter 5, stk. 6, i det omfang det i den konkrete tillægsaftale er aftalt pensionsgivende. 6. Funktionsvederlag efter 12 og 12 A, i den udstrækning det er aftalt konkret efter 12 B 7. Udligningstillæg efter 27, stk. 4. Stk. 2. Den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., kan efter den ansattes eget valg udmøntes som løn, jf. 11. Stk. 3. Der indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn. 19
Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til de pensionsordninger, der er nævnt i bilag A til overenskomsten. Vedtægter og regulativer for pensionsordningerne samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter, jf. dog bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære af 5. august 2009 om generelle krav til indhold af bidragsfinansierede pensionsordninger i staten mv., (Perst. nr. 053-09), hvorefter kollektive pensionsordninger, der opfylder aftalens minimums- og maksimumskrav ikke skal forelægges for Moderniseringsstyrelsen, men alene skal godkendes af organisationen. Stk. 6. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan alene ske i henhold til reglerne herom i Finansministeriets cirkulære af 5. august 2009 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv., (Perst. nr. 053-09). For bidrag, der er indbetalt før 1. april 1995 gælder de før denne dato gældende regler. Stk. 7. Efter aftale mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5. Stk. 8. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse. Stk. 9. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt til en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden. 20
Ved udbetaling som løn gælder følgende: 1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet 2. Beløbet er ikke pensionsgivende 3. Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling. For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage, således som disse er aftalt i bilag 2 A til aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Finansministeriets cirkulære af 29. august 2011 (Perst nr. 043-11). Cirkulærebemærkninger til 10: Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionsordningen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Det henstilles til ansættelsesmyndighederne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut. Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg. Eksisterende tillæg efter 5, stk. 1 og 2, kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale. Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning bortset fra efter bestemmelsen i 12B, hvorefter det lokalt kan aftales, at funktionsvederlaget gøres pensionsgivende. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensionsbidrag og egetbidraget. Der indbetales ATP-bidrag efter sats E, og med virkning fra 1. januar 2012 indbetales efter sats F. Ph.d.-studerende, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner, jf. bilag 5a, er ikke omfattet af ATP-ordningen. 21
Hvis en ansat, der er fyldt 70 år, ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, jf. stk. 9, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), (Perst. nr. 053-09). Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år. 11. Valgfrihed mellem pensionsbidrag og løn Den enkelte ansatte kan vælge, at den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., jf. 10, stk. 2, i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbetales som løn. Stk. 2. Hvis den ansatte vælger at få pensionsbidrag udbetalt som løn, jf. stk. 1, sker det på følgende vilkår: 1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet. 2. Beløbet er ikke pensionsgivende. 3. Ved beregning af evt. merarbejdsbetaling, jf. 14, stk. 6, medregnes beløbet ikke i årslønnen, idet eget pensionsbidrag ved beregningen af merarbejdsbetaling dog opgøres som 1/3 af 17,1 pct. Cirkulærebemærkninger til 11, stk. 2: I alle andre henseender indgår den del, der overstiger 16,8 pct. i lønnen, og pensionsbidraget udgør 16,8 pct., hvis den ansatte har valgt at få forhøjelsen udbetalt som løn. Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget ud over 16,8 pct. fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget ud over 16,8 pct. udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden. 12. Konstitution i en klassificeret stilling En overenskomstansat, der konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller derover i mindst 15 dage i sammenhæng, får i hele perioden et tillæg. Tillægget er ikke-pensionsgivende, medmindre andet aftales i medfør af 12 B. 22
Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng. Stk. 2. Tillæg efter stk. 1, kan aftales lokalt efter forhandlingsreglerne i aftalen om chefløn for den pågældende chefstilling. Indgås der ikke en sådan aftale, beregnes tillægget som forskellen mellem den lønrammeløn, den pågældende ville opnå ved udnævnelse i chefstillingen, og lønnen i den overenskomstansattes egen stilling (inkl. eventuelle tillæg). Stk. 3. En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse, konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den overenskomstmæssige løn et tillæg. Tillægget fastsættes efter reglerne i stk. 2. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i en anden styrelse. Stk. 4. I øvrigt følges tjenestemændenes regler om ydelse af funktionsvederlag. Cirkulærebemærkninger til 12: Tillæg efter 12 ydes uden for cheflønspuljen. Der er ikke tilsigtet ændringer i hidtidig praksis, for så vidt angår ydelse af funktionsvederlag i uklassificerede stillinger i lønramme 35 eller derover. 12A. Konstitution i stilling omfattet af rammeaftale om kontraktansættelse af chefer En overenskomstansat, der konstitueres i en chefstilling, der er omfattet af rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer, i mindst 15 dage i sammenhæng, får i hele perioden et tillæg. Tillægget er ikke-pensionsgivende, medmindre andet aftales efter 12 B. 23
Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng. Stk. 2. Tillæg efter stk. 1 kan aftales lokalt efter forhandlingsreglerne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer. Indgås der ikke en sådan aftale, beregnes tillægget som forskellen mellem grundlønnen i den højere chefstilling og lønnen i den overenskomstansattes egen stilling (inkl. eventuelle tillæg). Cirkulærebemærkninger til 12A, stk. 2, 2. punktum: I rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer er grundlønnen fastlagt som et fast beløb for chefer i gruppe 3 og gruppe 4 og som et interval for chefer i gruppe 1 og gruppe 2. Hvis den konkret aftalte grundløn til en stillingsindehaver i gruppe 1 eller gruppe 2 - eller ved ledighed i stillingen en tidligere stillingsindehaver er højere end intervallets bund, beregnes tillægget som forskellen mellem 1. intervallets bund tillagt halvdelen af differencen mellem den konkret aftalte grundløn og intervalletsbund og 2. lønnen i den overenskomstansattes egen stilling (inkl. eventuelle tillæg). 12B. Fravigelse af reglerne om konstitution Bestemmelserne om funktion, 12, stk. 1, og 12A, stk. 1, kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale. Stk. 2. Lokalaftaler indgås af de enkelte ministerier eller dem, der bemyndiges hertil, og vedkommende forhandlingsberettigede organisation eller dem, de bemyndiger hertil. Stk.3. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med et varsel på 3 måneder, medmindre andet varsel aftales. Stk. 4. Efter udløbet af den lokale aftale gælder bestemmelserne i 12 og 12A. Det gælder også igangværende funktioner, medmindre andet aftales. 24
Cirkulærebemærkninger til 12B: De enkelte ministerier mv. og organisationer afgør, på hvilket niveau aftaleretten skal varetages. Finansministeriet forudsætter, at kompetencen til at indgå lokalaftaler videredelegeres i videst muligt omfang. AC-organisationerne vil tilsvarende videredelegere kompetencen til det lokale niveau i videst mulig omfang. Der er i 12, stk. 4 henvist til, at man i øvrigt følger tjenestemændenes regler om ydelse af funktionsvederlag. Den hjemmel, der følger af tjenestemændenes regler om fravigelse ved lokal aftale, finder tilsvarende anvendelse for ansatte omfattet af 12. Aftaler, der er eller bliver indgået efter 12, stk. 2 eller 12A, stk. 2, om funktionsvederlagets størrelse berøres ikke af indgåelse eller ophør af aftaler efter 12B. Det kan aftales, at funktionsvederlaget gøres pensionsgivende. Kapitel 3. Arbejdstid 13. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Stk. 2. Der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende lokalt indgås aftaler i henhold til rammeaftalen af 14. juni 2002 mellem samme parter om opsparing af frihed. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger. Dette gælder dog ikke undervisningsområdet. Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. 25
Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid. Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Cirkulærebemærkninger til 13: Der er med formuleringen af 13, stk. 1, ikke tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis. Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie. Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres: 1. At den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, 2. At den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt 3. At der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang. 13A. Plustid For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse. Cirkulærebemærkninger til 13A, stk. 1: Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i 13A og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe. 26
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen, løber de allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i 13, stk. 1 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid). Cirkulærebemærkninger til 13A, stk. 2: Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed. Plustidsaftaler kan ikke indgås for chefer m.fl., jf. stk. 3. Stk. 3. Ansatte i stillinger på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, er ikke omfattet af reglerne om plustid. Cirkulærebemærkning til 13A, stk. 3: Ved egentlige chefstillinger forstås stillinger, der har et direkte personaleansvar. Stk. 4. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen. Stk. 5. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. 13, og lønnen forholdsmæssigt. Cirkulærebemærkninger til 13A, stk. 5: Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis i forbindelse med sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn. Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret, medmindre andet aftales. Stk. 6. Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag, jf. 10, af hele den forhøjede løn. 27
Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Cirkulærebemærkning til 13A, stk. 7: Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen. Stk. 8. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende uanset et eventuelt aftalt længere varsel - ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet. Cirkulærebemærkninger til 13A, stk. 8: Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge. Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel. 14. Merarbejde Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke: 1. Ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter 2. Ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksomhed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutioners virksomhed. Personalet er dog omfattet, hvis merarbejdet er pålagt (jf. stk. 2), og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt 28
Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde: 1. som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og 2. som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger. Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgende formelle krav iagttages: Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget. Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte. Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal. Til ansatte, der oppebærer tillæg (herunder rådighedstillæg) som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid. Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes. Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct. Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort. 29
I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage. Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Cirkulærebemærkninger til 14: Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang. Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign. I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, er der mulighed for lokalt at indgå aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til et fast tillæg, jf. den i bilag 1, punkt 5, nævnte aftale. Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, fx på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ansættelsesmyndigheden, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til ansættelsesmyndigheden at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen. Der kan i den forbindelse henvises til det under bemærkninger til bilag 1, pkt. 9, anførte om mulighed for refusion af merudgifter ved vikaransættelsen under barsels- og adoptionsorlov. Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske. 30
15. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i 14, stk. 5, angivne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede afspadsering konverteret til omsorgsdage/timer. Omsorgsdagene afholdes efter reglerne i aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage. Der gælder dog ingen frist for afvikling af dagene. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum, dels for hvor mange timer, der årligt kan konverteres til omsorgsdage, dels for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Maksimum kan ikke fastsættes til mindre end 10 dage. Cirkulærebemærkninger til 15: Adgangen til at konvertere ikke-afviklet afspadsering gælder også for medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen. Det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de almindelige regler om merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage. 16. Deltidsbeskæftigelse Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen. Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, forskningsinstitutioner og højere læreanstalter finder stk. 1, ikke anvendelse, og ansættelse på deltid kan således ske uden forudgående aftale med organisationen herom. Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn. Kapitel 4. Fravær 17. Sygdom (fælles regelsæt) Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for 31
beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv. (Perst. nr. 08-03). Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven. 18. Tjenestefrihed (fælles regelsæt) De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990. Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende, når tjenestefriheden ophører. Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden indbetaler 2/3 og den ansatte 1/3 af det sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Cirkulærebemærkning til 18, stk. 5: Med det sædvanlige pensionsbidrag menes det pensionsbidrag, som den enkelte ansatte har valgt, jf. 10 og 11. 32