SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgavevej 9 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 3200 Helsinge BBR-nr.: 270-021567 Energikonsulent: Find Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Find Madsen Consult ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 1047365 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 1057 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Blok 1: Besparelse ved udskiftning af glødepærer. 2 Blok 2: Besparelse ved udskiftning af glødepærer. 3 Blok 3: Besparelse ved udskiftning af glødepærer. 4 Blok 4: Besparelse ved udskiftning af glødepærer. 4547 kwh el 9090 kr. 17300 kr. 1.9 år 4546 kwh el 9090 kr. 17300 kr. 1.9 år 6807 kwh el 13610 kr. 25900 kr. 1.9 år 6807 kwh el 13610 kr. 25900 kr. 1.9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.
SIDE 2 AF 10 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 0 kr./år Samlet besparelse på el: 45400 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 45400 kr./år Investeringsbehov: 86400 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 5 Blok 2: Energibesparelse ved lavenergi termoruder. 41 MWh Fjernvarme 22880 kr.
SIDE 3 AF 10 6 Blok 1: Energibesparelse ved lavenergi termoruder. 7 Blok 4: Energibesparelse ved lavenergi termoruder. 8 Blok 3: Energibesparelse ved lavenergi termoruder. 41 MWh Fjernvarme 22870 kr. 61 MWh Fjernvarme 34110 kr. 61 MWh Fjernvarme 34110 kr. 9 Blok 2: Facadeisolering som i gavlene. 22 MWh Fjernvarme 12230 kr. 10 Blok 1: Facadeisolering som i gavlene. 21 MWh Fjernvarme 11580 kr. 11 Blok 4: Facadeisolering som i gavlene. 27 MWh Fjernvarme 15260 kr. 12 Blok 3: Facadeisolering som i gavlene. 27 MWh Fjernvarme 15260 kr. 13 Blok 1: Besparelse ved udvendige isolering af gavlmurene. 14 Blok 2: Besparelse ved udvendige isolering af gavlmurene. 15 Blok 3: Besparelse ved udvendige isolering af gavlmurene. 16 Blok 4: Besparelse ved udvendige isolering af gavlmurene. 6 MWh Fjernvarme 3370 kr. 6 MWh Fjernvarme 3370 kr. 6 MWh Fjernvarme 3360 kr. 6 MWh Fjernvarme 3360 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen bestående af 4 blokke er kun rimeligt isoleret. på loft er ny og god isolering og i facaderne og mod kælder er der kun den oprindelige og beskedne isolering. Grundet fjernvarmens afregning med en faste omkostninger og krav om høj nedkøling, er det ikke rentabelt at gennemføre ekstraisolering. Varmeforsyningen er nyere og synes hensigtsmæssig og god. Dog bør shuntventilerne og automatikken kontrolleres, da der kan være fejl her, som dels giver nogle uhensigtsmæssige styringer, og dels hindrer en tilstrækkelig opvarmning af især blok 1. Det oplyste periodeforbrug på 138MWh for blok 1 er meget lavt sammenlignet med de øvrige blokke. Sammenligningen kan opstilles Blok 1: 66,0 kwh/m2år. Blok 2: 114,0 kwh/m2år. Blok 3: 101,0 kwh/m2år. Blok 4: 113,0 kwh/m2år. Middelforbruget fra tidligere ELO registreringer i 1990 erne var på 114 kwh/m2år Når der tales om manglende varme i blok 1, synes det at være korrekt. Bedre varmestyring, brug af alternative opvarmning mm er ikke rentabelt med fjrnvarmens afregningssystem, hvor en stor del af varmeprisen er faste afgifter, som ikke påvirkes af variationer i forbruget. Endvidere vil et mindre forbrug ofte medføre en højere returtemperatur på fjernvarmen, hvilket udløser en "strafafgift", som gør investeringer i mindre varmeforbrug urentable. Ejerforeningen er registreret ved adressen Kongensgavevej 9, Helsinge, da denne adresse indgår i BBR
SIDE 4 AF 10 registrereingen, men energimærket omfatter hele ejerforeningen med samtlige boliger fra Kongensgavevej 9 til 47, Helsinge. Ejendommens samlde fælles elforbrug er for perioden 31-03-2009 til 07-04-2010 oplyst til 74.057 kwh, hvilket svarer til ca 7.5 kwh/m2. Forbruget er ved sammenligning med ældre ELO opgørelser forholdsvis højt, mellem middelforbrug på 5,1 og 75% fraktil på 8,2 kwh/m2. Årsagen hertil antages, at der ikke konsekvent er blevet udskiftet glødepærer til lavenergipærer. Som et simpelt regnestykke kan en 100W pærer typisk udskiftes til en 25W lavenergipærer til en pris at ca 100 kr. Regnes med middel belysningstid på ca 6 timer pr døgn, bliver besparelsen 165kWh pr armatur eller ca 300 kr om året. Udskiftningen er derfor tilbagebetalt på 1/3 år. Vandforbruget er for perioden 01-01-2009 til 31-12-2010 oplyst til 8.596m3, hvilket svarer til 870 liter/m2 år. Ved sammenligning med ældre ELO opgørelse er middelforbruget for vand i etageboliger 800 liter/m2 år. Forbruget er således forholdsvis stort, selvom det er oplyst, at flertallet af toiletterne er skiftet til 2 skyls toiletter og de oprindelige badekar er udskiftet til brusenicher. Det må opfordres til at resterende ældre installationer skiftes til nye lavtforbrugende installationer. Det er oplyst, at såvel det kolde som det varme brugsvand måles i hver bolig, så vandet afregnes i forhold forbrug. Fra kommunens sagsarkiv er hentet kopi af relevant tegningsmateriale. Ejendommen består af 4 blokke, hver med eget fjernvarmestik og vekslercentral. Der er fuld kælder under samtlige blokke, disse er hovedsageligt opvarmede med spildvarme fra vekslercentral, rør mm, dog er der i blok 2 et ca 40 m2 kontor med centralvarme til driftspersonale. Ejerforeningen fører lovpligtig driftsjournal, og ud fra de oplyste månedlige forbrug for blok 1 er varmtvandsproduktionen beregnet til 33% af totalforbruget for perioden 2006-2009. Da der ikke er konstateret forhold som kan indikere forskelle i varmtvandsforbruget mellem de forskellige blokke er de 33% benyttet for hele ejendommen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagene på samtlige blokke er ombyggede med udlagt ekstra granulatisolering. Det er oplyst, at der nu er 350-400 mm loftsisoleriong, hvilket der regnes med. Ydervægge Ifølge oprindelinge detaljetegninger er de lette facadeelementer isolerede med ca 70 isolering, og der er ikke oplyst noget om ekstraisolering indvendig i nogen lejligheder. Gavlene er betonelementer med udv skalmuring, og der antages 50-70 mm isolering, svarende til facadeelementerne Forslag 9: Blok 2: Der kan udføres nogle kasetteelementer, som monteres udenpå de nuværende lette facader i stedet for eternitpladerne. Det vil give en god energibesparelse, men med de nuværende varmepriser, er det ikke rentabelt.
SIDE 5 AF 10 Forslag 10: Blok 1: Der kan udføres nogle kasetteelementer, som monteres udenpå de nuværende lette facader i stedet for eternitpladerne. Det vil give en god energibesparelse, men med de nuværende varmepriser, er det ikke rentabelt. Forslag 11: Blok 4: Der kan udføres nogle kasetteelementer, som monteres udenpå de nuværende lette facader i stedet for eternitpladerne. Det vil give en god energibesparelse, men med de nuværende varmepriser, er det ikke rentabelt. Forslag 12: Blok 3: Der kan udføres nogle kasetteelementer, som monteres udenpå de nuværende lette facader i stedet for eternitpladerne. Det vil give en god energibesparelse, men med de nuværende varmepriser, er det ikke rentabelt. Forslag 13: Blok 1: Gavlmurene kan udvendig ekstraisoleres med f.eks. 100 mm med beklædning. Isoleringsteknisk vil det give en rigtig god gavlmur, men det er tilsvarende bekosteligt, og med fjernvarme er det ikke pt rentabelt. Forslag 14: Blok 2: Gavlmurene kan udvendig ekstraisoleres med f.eks. 100 mm med beklædning. Isoleringsteknisk vil det give en rigtig god gavlmur, men det er tilsvarende bekosteligt, og med fjernvarme er det ikke pt rentabelt. Forslag 15: Blok 3: Gavlmurene kan udvendig ekstraisoleres med f.eks. 100 mm med beklædning. Isoleringsteknisk vil det give en rigtig god gavlmur, men det er tilsvarende bekosteligt, og med fjernvarme er det ikke pt rentabelt. Forslag 16: Blok 4: Gavlmurene kan udvendig ekstraisoleres med f.eks. 100 mm med beklædning. Isoleringsteknisk vil det give en rigtig god gavlmur, men det er tilsvarende bekosteligt, og med fjernvarme er det ikke pt rentabelt. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer i boligerne synes skiftet i eller omkring 1996, og ved lightertest kunne kun i beskeden grad konstateres coating i termoruder fra denne tid. En del ruder er efterfølgende skiftet i takt med punkteringer eller skader, og i de besigtigede boliger drejede det sig om 1, 2 eller ingen og med varierende og forskellig placering. Da formålet med vinduesudskiftningen i 90 erne ud over udskiftning af dårlige rammer og karme også har været energibesparelse, regnes der hermed. Samtlige trapperumsdøre er senere udskiftet end vinduerne iøvriget, og de er alle med lavenergi termoruder. Forslag 5: Blok 2: I beregningerne er forudsat, at samtlige vinduer og døre (bortset fra hoveddørene) er med almindelige termoruder, og herudfra er besparelsen ved lavenergi termoruder beregnet. Da investeringen er forholdsvis høj, kan besparelsen ikke forrente investeringen, hvorfor det må anbefales blot at skifte i takt med punkteringer og skader. Forslag 6: Blok 1: I beregningerne er forudsat, at samtlige vinduer og døre (bortset fra hoveddørene) er
SIDE 6 AF 10 med almindelige termoruder, og herudfra er besparelsen ved lavenergi termoruder beregnet. Da investeringen er forholdsvis høj, kan besparelsen ikke forrente investeringen, hvorfor det må anbefales blot at skifte i takt med punkteringer og skader. Forslag 7: Blok 4: I beregningerne er forudsat, at samtlige vinduer og døre (bortset fra hoveddørene) er med almindelige termoruder, og herudfra er besparelsen ved lavenergi termoruder beregnet. Da investeringen er forholdsvis høj, kan besparelsen ikke forrente investeringen, hvorfor det må anbefales blot at skifte i takt med punkteringer og skader. Forslag 8: Blok 3: I beregningerne er forudsat, at samtlige vinduer og døre (bortset fra hoveddørene) er med almindelige termoruder, og herudfra er besparelsen ved lavenergi termoruder beregnet. Da investeringen er forholdsvis høj, kan besparelsen ikke forrente investeringen, hvorfor det må anbefales blot at skifte i takt med punkteringer og skader. Gulve og terrændæk Gulv over kælder er på oprindelig tegning vist med et 18 cm betonelement, 10 cm luft og parketgulv. Da den fundne snittegning ikke viser noget isolering (ej heller på loft) kan der være isoleret mellem parketgulv og betonelement, hvilket det må antages. Isoleringstykkelsen kan være 50-100 mm Kælder Der er kælder under samtlige blokke, og principielt regnes kælder uopvarmet eller spilvarmeopvarmet. Ventilation Ventilation Boligerne er opbygget med mekanisk udsugning fra badeværelser og køkkener med fælles udsugningsventilator på loft. Emhætter er ikke tilsluttet, men er filteremhætter. Det oplyses, at der kan være enkelte boliger, hvor emhættet er tilsluttet udsugningsanlægget ligesom der kan være monteret udsugningsventilatorer i badeværelser, men hvis det konstateres (f.eks. i form af indblæsning i andre lejligheder) bliver nedtagning heraf pålagt. I energimærket regnes derfor med den oprindelige ventilation. Varme Varmeanlæg Samtlige 4 blokke er fjernvarmeopvarmede med egne shuntregulering. Der er direkte fjernvarmeforsyning med udestyret shuntregulering og Danfos Magna 340W cirkulationspumpe. Varmt vand Brugsvandet opvarmes i en 2 Fønix 750 liter varmtvandsbeholdere i hver blok. Brugsvandscirkulationspumpen er konstantkørende Smedegård eller Grundfos UPS pumper med makseffekt på ca 100W.
SIDE 7 AF 10 Armaturer I ombyggede badeværelser og køkkener er oftest termostatiske blandingsbatterier og etgrebs batterier, men i oprindelige lejligheder er tilsvarende oprindelige batterier. Fordelingen har ikke kunnet oplyses. Automatik Oprindelig er manuelle ventiler på radiatorerne, og heraf er der i forbindelse med lejlighedsistandsættelse blevet udskiftet en del til termostatiske ventiler. På direkte forespørgsel vurderedes, at ca halvdelen eller mere end halvdelen af radiatorerne har termostatventiler og kun en mindre del har manuelle ventiler. Det må anbefales, at der monteres termostatventiler i de resterende lejligheder, da det også vil give en god besparelse på varmeforbruget i disse lejligheder. Endvidere er der udekompensering med føler, så fremløbstemperaturen styres af udetemperaturen. I beregningerne er forudsat, at motorstyrede shuntventiler fungerer korrekt. For blok1 s vedkommende oplyses, at der kan ske temperaturfald om aftenen, hvilket kan tyde på utilstrækkelig shuntstyring. Det må derfor anbefales, at få automatik og motorventiler kontrolleret af et automatikfirma. El Belysning Det er oplyst, at den fælles belysning delvis består af parkeringsbelysning, som er styret af lysføler. Endvidere er den fælles belysning kælderbelysning, som er oplyst nu at være med bevægelsesfølere og endelig trapperumsbelysning med trappeautomater. Der har ifølge oplysninger ikke været konsekvent udskiftet glødepærer til lavenergipærer. Forslag 1: Blok 1: Det er ikke oplyst, hvor mange glødepærer, som endnu er i armaturerne, men i de observerede, var samtlige gammeldags glødepærer. Der regnes derfor med en komplet udskiftning, hvilket kan give en besparelse af den beregnede størrelse. Forslag 2: Blok 2: Det er ikke oplyst, hvor mange glødepærer, som endnu er i armaturerne, men i de observerede, var samtlige gammeldags glødepærer. Der regnes derfor med en komplet udskiftning, hvilket kan give en besparelse af den beregnede størrelse. Forslag 3: Blok 3: Det er ikke oplyst, hvor mange glødepærer, som endnu er i armaturerne, men i de observerede, var samtlige gammeldags glødepærer. Der regnes derfor med en komplet udskiftning, hvilket kan give en besparelse af den beregnede størrelse. Forslag 4: Blok 4: Det er ikke oplyst, hvor mange glødepærer, som endnu er i armaturerne, men i de observerede, var samtlige gammeldags glødepærer. Der regnes derfor med en komplet udskiftning, hvilket kan give en besparelse af den beregnede størrelse. Vand Vand
SIDE 8 AF 10 Oprindelig enkeltskyls toiletter, men ifølge oplysninger nu muligvis mere end 50 % 2skylstoiletter. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1970 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 9876 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 984 m² Opvarmet areal: 9876 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 562.5 kr./mwh Fast afgift på varme: 348160 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der er individuel måling af varmeforbruget ved fordampningsmålere på hver radiator De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Typelejligheder, ca 88 m2 88 9332 kr.
SIDE 9 AF 10 Typelejligheder, ca 92 m2 92 9756 kr. Blok 3, små lejligheder, ca 48 m2 48 5090 kr. Blok 3, Typelejligheder ca 83 m2 83 8802 kr. Blok 4, små lejligheder, ca 48 m2 48 5090 kr. Blok 4, typelejligheder ca 83 m2 83 8802 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Sørupvej 10 3480 Fredensborg Telefon: 48 48 54 18 E-mail: findmadsen@post.tele.dk Dato for bygningsgennemgang: 07-12-2010 Energikonsulent nr.: 251150 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.