SIDE 1 AF 13 Adresse: Tranegårdsvej 72 Postnr./by: 2900 Hellerup BBR-nr.: 157-210939-001 Energikonsulent: Jens Voergaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 57.041 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: El: 01-11-2008-31-10-2009 Fjernvarme: 31-12-2008-31-12-2009 14.618 kwh el 580,19 GJ fjernvarme B C D E F G E Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 2 Efterisolering af etageadskillelse mod tagrum med 150 mm. 54,82 GJ fjernvarme 4.300 kr. 79.200 kr. 18,6 år 24,03 GJ fjernvarme 1.900 kr. 59.200 kr. 31,7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.
SIDE 2 AF 13 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 6.110 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 6.110 kr./år Investeringsbehov 138.300 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 13 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Gavl mod syd - efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 4 Gavl mod nord. Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 5 Facade mod have 1.-2. sal. Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 6 Facade mod gade - 1.-2. sal. Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 7 Facade mod gade, stuen. Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 8 Facade mod have, stuen. Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 9 Karnapper mod gade - efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 41,15 GJ fjernvarme 3.200 kr. 43,27 GJ fjernvarme 3.400 kr. 56,98 GJ fjernvarme 4.500 kr. 65,00 GJ fjernvarme 5.100 kr. 21,94 GJ fjernvarme 1.800 kr. 20,18 GJ fjernvarme 1.600 kr. 11,69 GJ fjernvarme 1.000 kr. 10 Udvendig efterisolering af skråtag med 150 mm. 1,04 GJ fjernvarme 81 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Overordnet: Ejendommen er en privat andelsboligforening og ligger på Tranegårdsvej 72 og 72A i Hellerup. Ejendommen er opført i 1934 og består af fire etager inkl. kælder og loft. Taget (med taghældning) er med bølgeeternit og skiftet i 2003 (uisoleret). Udnyttet loftsareal (31 m2 i flg. BBR) består af lette ydervægge og er isoleret. Facader/ ydervægge fra kælder til 2. sal er massiv teglmur og er uisoleret. Karnapper mod gade er af beton og er også uisoleret. Vinduer/ døre: Ejendommen skal have foretaget en vinduesudskiftning i november 2010. Der udskiftes til nye energiruder med en u-værdi på 1,4. Efter aftale med kunden er der i rapporten regnet med de nye vinduer. Antal bygninger: Én bygning.
SIDE 4 AF 13 Utilgængelige rum Tagbolig, garager samt pulterrum på loft (sidstnævnte ikke vigtige for energimærkningen). Forbrug ikke omfattet: El-forbrug gælder kun fælles-el-forbrug i vaskeri og varmecentraler samt til belysning (loft, trapper, kælder og udendørs). Månedlige aflæsninger: Ja Oplyst forbrug: Det oplyste fjernvarmeforbrug for perioden er på 569 GJ, hvilket omregnet til et normalår giver 580 GJ. Det beregnede forbrug er på 636 GJ, hvilket kan synes ulogisk, når det beregnede forbrug netop tager højde for de nye lavenergivinduer. Forskellen må skyldes, at bl.a. de teoretiske temperaturer ikke svarer helt overens med virkeligheden. Der bliver brugt 927 m3 vand om året - det svarer til 158 liter pr. lejlighed pr. dag. Som tommelfingerregel siger man, at én person bruger ca. 120 liter vand om dagen. Det samlede fælles-el-forbrug er på 14.297 kwh. Kommentarer til besparelsesforslag: Vi finder det ikke relevant at foreslå efterisolering af ydervæggene, da det enten skal ske udefra eller indefra. Udefra vil det betyde en total arkitektonisk ændring af ejendommen. Indefra vil det medføre en markant nedsættelse af gulvarealet og flytning af el- og varme-installtioner. Bortset fra det arkitektoniske og myndighedsmæssige, kan et solfangeranlæg næppe konkurrerer med den allerede veletablerede varmecentral og den forholdsvis billige fjernvarme. Først i forbindelse med en tag- eller varmecentralsrenovering bør det undersøges. Etablering af solcelleanlæg er ligeledes afhængig af tilladelse, og også her spille det arkitektoniske ind. Solceller har tidligere haft ry for at være dyre, men prisen er på vej ned. Den nyeste viden kan fås ved kontakt til f.eks. firmaerne Gaia Solar eller TermoTek for at høre om mulighederne. Andre gode råd: - Alle afspærringsventiler bør røres en gang om året. Bør evt. indgå i serviceaftale med husinstallatøren. - Check hvert år, at alle termostatventiler virker efter hensigten. - Fjernvarmeafkølingen er ikke imponerende, hvilket man på den seneste årsafregning har måtte betale et tillæg på 4.527,- kr. for. Det bør checkes, om alle termostatventiler virker, og det bør overvejes at få monteret strengreguleringsventiler til korrekt indregulering af varmeanlægget.
SIDE 5 AF 13 Kommentarer til energiudgifter pr. lejlighed: Længere henne i rapporten kan man læse, hvor store de gennemsnitlige energiudgifter er pr. type lejlighed. Disse udgifter består af de variable fjernvarmeudgifter, de faste fjernvarmeafgifter, de variable eludgifter (fælles-strøm) og de faste el-afgifter (fælles-strøm). Beløbene er incl. moms. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 2: Forslag 10: Skråtag er isoleret med 150 mm mineraluld. Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er isoleret i bjælkelaget med ca. 75 mm isolering. Efterisolering af eageadskillelse mod tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Udvendig efterisolering af det eksisterende skråtag med 150 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Ydervægge Forslag 3, 4, 5 og 6: Facade mod have, stuen. Ydervægge består af 48 cm massiv teglvæg. Facade mod have 1-2 sal. Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Facade mod have, gade. Ydervægge består af 48 cm massiv teglvæg. Facade mod gade 1-2 sal. Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Gavl mod nord. Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Gavl mod syd. Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Loftrum (beboelse). Let ydervæg med 120-145 mm isolering. Ydervæggens isolering er skønnet at svare til kravene i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Karnapper mod gade. Ydervægge består af 16 cm letbetonvæg. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt
SIDE 6 AF 13 foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Forslag 7, 8 og 9: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Vinduer, døre og ovenlys Tagvindue(Velux) med 1 rude: 1,4x1,5 Indgangsdør, facade mod have: 2,1x2,1 er monteret med 2 lags energirude. Vinduesparti (trappeopgang), facade mod have: 2,1x2,5 er monteret med 2 lags energirude. Vinduesparti (trappeopgang), facade mod have: 2,1x1,0 er monteret med 2 lags energirude. Vindue, facade mod gade stuen: 0,7x1,4 monteret med 2 lags energirude.
SIDE 7 AF 13 Gulve og terrændæk Vindue (2 fags), facade mod have stuen: 1,4x1,4 er monteret med 2 lags energirude. Vindue (3 fags), facade mod have stuen: 2,0x1,4 er monteret med 2 lags energirude. Vindue (3 fags), facade mod have 1.-2. sal.: 2,0x1,4 er monteret med 2 lags energirude. Vindue (2 fags), facade mod have 1-2 sal.: 1,4x1,4 monteret med 2 lags energirude. Vindue (2 fags), facade mod gade 1-2 sal.: 1,4x1,4 monteret med 2 lags energirude. Altandør, karnapper mod gade: 1,0x2,1 monteret med 2 lags energirude. Vindue, facade mod gade 1-2 sal.: 0,7x1,4 monteret med 2 lags energirude. Vinduesparti (4 fags), karnapper: 2,1x1,4 monteret med 2 lags energirude. Vindue, gavl mod nord.: 0,7x1,4 er monteret med 2 lags energirude. Altandør, gavl mod syd: 0,7x2,1 er monteret med 2 lags energirude. Vindue, gavl mod syd: 0,7x1,4 er monteret med 2 lags energirude. Vinduesparti (4 fags) gavl mod syd: 2,1x1,4 er monteret med 2 lags energirude. Forslag 1: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er med lerindskud. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. I forbindelse med renovering af stueetagen hvor der skal monteres nye trægulve, anbefales at nuværende lerindskud fjernes og etageadskillelse mod uopvarmet kælder isoleres mellem bjælker med 150 mm mineraluld. Omkostninger til nyt gulv er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering er ikke muligt, da gulve så skal hæves, hvilket giver problemer ved alle døråbninger. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftrækskanaler. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i en gennemstrømningsveksler fabrikat Termix type T-100M 40. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført i dim. 25, 32, 40, 50 og 65. Som
SIDE 8 AF 13 Fordelingssystem gennemsnit vælges dim 40. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Vi har benyttet den forenklede metode. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 65 W. Pumpen er af fabrikat grundfos type UP 20-15. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som dim 20, 32, 40, 50, 65 og 70. I gennemsnit er valgt dim 40 (1 1/2"). Rørene er gennemsnitlig isoleret med 30 mm isolering. Vi har benyttet den forenklede metode. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en max-effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat grundfos type 25-80. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Fremløbstemperaturen til radiatorerne styres efter udetemperaturen af en klimastat fabr. Danfoss type ECL 300. Udenfor fyringssæsonen sørger klimastaten automatisk for, at der lukkes for varmen (pumpen slukkes og der lukkes for fjernvarmegennemstrømningen gennem veksleren). El Belysning Belysningen i kælder/gangarealer består af armaturer med almindelige glødelamper. Der bruges 12 stk. 60W glødepærer i alt. Lyset betjenes manuelt. Belysningen i vaskeri består af armaturer med almindelige glødelamper. Der bruges 1 stk. 60W glødepære i alt. Lyset betjenes manuelt (columbustryk). Belysningen i varmecentral består af armaturer med almindelige glødelamper. Der bruges 2 stk. 60W glødepærer i alt. Lyset betjenes manuelt (columbustryk). Belysningen i tørrerum består af armaturer med almindelige glødelamper. Der bruges 2 stk. 60W glødepærer i alt. Lyset betjenes manuelt (columbustryk). Belysningen på loftet består af armaturer med almindelige glødelamper. Der bruges 30 stk. 40W glødepærer i alt. Lyset betjenes manuelt (columbustryk). Belysningen på trappeopgang består af armaturer med almindelige glødelamper. Der bruges i alt 10 stk. 60W glødepærer for de 2 opgange. Lyset betjenes manuelt (columbustryk). Belysningen i cykelrum består af armaturer med almindelige glødelamper. Der bruges 1 stk. 60W glødepære i alt. Lyset betjenes ved bevægelsessensor.
SIDE 9 AF 13 Andre elinstallationer Udendørsbelysning udgør i alt: 8 stk. 18W elsparepærer + 3 stk. 60W i garage
SIDE 10 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1934 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 1039 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1021 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Kommentarer til BBR-oplysninger: Registreret opvarmede etageareal er mindre end arealet angivet i BBR. I BBR oplyses det, at det samlet boligareal er 1039m2 inkl. udnyttet areal af tagetagen på 31m2. Vi har beregnet arealet til 990,02m2 (stuen til og med 2. sal) + 31m2 udnyttet areal på taget = 1021,02m2. Det har ikke været muligt at lave kontrolmåling i taglejligheden. Derfor er dette areal (31m2) taget direkte fra BBR og byggherrens oplysninger. Opvarmet etageareal opmålt på tegninger i målforhold 1:100 og 1:50. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 77,56 kr. pr. GJ 1,50 kr. pr. kwh 33.826,50 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 11 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1-værelses lejlighed 41m2, med eget WC/bad. 47 3.000 kr. 2-værelses lejlighed 47-91m2, med eget WC/bad. 61,3 3.900 kr. 3-værelses lejlighed 88-123m2, med eget WC/bad. 105,5 6.600 kr. 4-værelses lejlighed 104m2, med eget WC/bad. 104 6.500 kr.
SIDE 12 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk
SIDE 13 AF 13 Energikonsulent Firma: Bang & Beenfeldt A/S Adresse: Torvegade 66 1400 København K Telefon: 32578250 E-mail: jv@bangbeen.dk Dato for bygningsgennemgang: 15-09-2010 Energikonsulent nr.: 103136 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.