SIDE 1 AF 21 Adresse: Kayerødsgade 26 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-421262-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 0 kr./år Energimærke A Forbrug: 13.187,21 m³ Oplyst for perioden: Fjernvarme: 31-12-2010-31-12-2011 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Nye vandbesparende brusehoveder. 100,00 m³ koldt brugsvand 4.500 kr. 17.000 kr. 3,8 år 2 Montering af 40 kvm solceller på taget. 4.568 kwh el 9.200 kr. 172.000 kr. 18,8 år 11 Isolering af uisoleret gennemstrømningsvandvarmer med 50 mm isolering. 12 Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer. 80,00 m³ 1.000 kr. 3.000 kr. 3,0 år 43,85 m³ 600 kr. 3.500 kr. 6,5 år 13 Efterisolering af varmefordelingsrør. 11,54 m³ 200 kr. 1.000 kr. 7,0 år
SIDE 2 AF 21 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 14 Nye vandbesparende brusehoveder. 100,00 m³ koldt brugsvand 4.500 kr. 17.000 kr. 3,8 år 15 Montering af 40 kvm solceller på taget. 4.568 kwh el 9.200 kr. 172.000 kr. 18,8 år 27 Nye vandbesparende brusehoveder. 150,00 m³ koldt brugsvand 6.800 kr. 22.000 kr. 3,3 år 28 Montering af 40 kvm solceller på taget. 4.568 kwh el 9.200 kr. 172.000 kr. 18,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.
SIDE 3 AF 21 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 1.662 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 27.408 kr./år Samlet besparelse på vand 15.750 kr./år Besparelser i alt 44.820 kr./år Investeringsbehov 579.500 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 3 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 100,00 m³ koldt brugsvand 4.500 kr. 4 Efterisolering af varmefordelingsrør. 4,87 m³ 60 kr. 5 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 9,49 m³ 200 kr. 6 Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering. 140,26 m³ 1.800 kr.
SIDE 4 AF 21 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 7 Efterisolering af varmefordelingsrør. 34,36 m³ 500 kr. 8 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 107,44 m³ 1.400 kr. 9 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 95,38 m³ 1.200 kr. 10 Udskiftning af vinduer og døre med 2 lags termorude. 441,03 m³ 5.500 kr. 16 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 100,00 m³ koldt brugsvand 4.500 kr. 17 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 10,51 m³ 200 kr. 18 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. 219 kwh el 500 kr. 19 Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering. 153,33 m³ 1.900 kr. 20 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 117,69 m³ 1.500 kr. 21 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning. 27,95 m³ 400 kr. 22 Efterisolering af varmefordelingsrør. 33,85 m³ 500 kr. 23 Der monteres automatik for udetemperaturkompensering af varmeanlæg i form af en blandesløjfe. 223,59 m³ 2.800 kr. 24 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 104,62 m³ 1.300 kr. 25 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning. 8,97 m³ 200 kr. 26 Udskiftning af vinduer og døre med 2 lags termorude. 480,51 m³ 6.000 kr. 29 Nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. 125,00 m³ koldt brugsvand 5.700 kr. 30 Efterisolering af varmefordelingsrør. 5,13 m³ 63 kr. 31 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 12,56 m³ 200 kr.
SIDE 5 AF 21 Forslag til forbedring 32 Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering. Årlig besparelse i energienheder 184,62 m³ Årlig besparelse i kr. inkl. moms 2.300 kr. 33 Efterisolering af varmefordelingsrør. 50,26 m³ 700 kr. 34 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. 141,79 m³ 35 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 123,33 m³ 36 Udskiftning af vinduer og døre med 2 lags termorude. 585,90 m³ 1.800 kr. 1.600 kr. 7.300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Denne energimærkning er gældende for Viva-bolig, Limfjordens afdeling 5 med adresserne Kayerødsgade 26-44, 9000 Aalborg. Dette mærke indeholder 3 bygninger. Bygningerne på ejendommen er alle opført i 1975, og om- eller tilbygget i 2000, og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomisk rentable forbedringer i bygningerne. Det drejer sig om besparelser på montering af solceller på bygningerne, på teknisk isolering, og på besparelser på vand. Årsagen til at besparelsesforslag, der vedrører klimaskærmen, har ringe rentabilitet og lang tilbagebetalingstid skyldes billig opvarmningsform. I forbindelse med renovering kan der angives flere forslag. Mærket er opbygget således at hver bygnings energibesparende forslag er samlet. Først er nævnt de rentable forslag, og senere er de ikke rentable forslag listet op for hver bygning. Det forekommer at de samme forslag vil blive gentaget igen for hver bygning. Forslag der har længere tilbagebetalingstider end 10 år, kan med fordel udføres alligevel, da forbedringerne tit giver komfortforbedring. Nogen forslag kan også udbedres med forventning om stigende energipriser. Der skal gøres opmærksom på, at alle angivende besparelsesforslag, udelukkende omhandler selve det energibesparelsesforslag og ikke alle øvrige udgifter i form af fx. nye lofter og andet.
SIDE 6 AF 21 Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Ved opmåling af bygningens arealer er følgende tegninger anvendt. Plan-, snit- og facadetegninger. Det forekommer at de enkelte besparelsesforslag bliver gentaget for hver bygning. Der er ikke oplyst noget vandforbrug for bebyggelsen. Der er stor forskel mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Dette skyldes sikkert at ejendommen brugere har et andet forbrugsmønster end forudsat i beregningerne. Bygningens vandforbrug, som ikke er oplyst, har betydning for varmeforbruget. Hvis varmt-vandforbruget er meget stort, vil det kunne ses af bygnignernes varmeforbrug. Gennemsnitsafkølingen over de sidste 8,5 år er udregnet til 33 C, så det kunne være lidt bedre. Programmet går udfra at afkølingen er 35 C.
SIDE 7 AF 21 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 6: Forslag 8: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Loftslem til uopvarmet tagrum er isoleret med ca. 20 mm og tætsluttende Skråvægge i tagetagen er isoleret med 100 mm mineraluld. Skunke anslås at være på den varme side af isoleringen. Det flade tag på altan og karnap er isoleret med 100 mm mineraluld. Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 19: Forslag 20: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Loftslem til uopvarmet tagrum er isoleret med ca. 20 mm og tætsluttende Skråvægge i tagetagen er isoleret med 100 mm mineraluld. Skunke anslås at være på den varme side af isoleringen. Det flade tag på altan og karnap er isoleret med 100 mm mineraluld. Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.
SIDE 8 AF 21 Forslag 32: Forslag 34: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Loftslem til uopvarmet tagrum er isoleret med ca. 20 mm og tætsluttende Skråvægge i tagetagen er isoleret med 100 mm mineraluld. Skunke anslås at være på den varme side af isoleringen. Det flade tag på altan og karnap er isoleret med 100 mm mineraluld. Efterisolering af skråvægge med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Lette ydervægge mod gade er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med anslået 100 mm mineraluld. Brystninger ved altaner er med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Lette ydervægge mod gade er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med anslået 100 mm mineraluld. Brystninger ved altaner er med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Lette ydervægge mod gade er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med anslået 100 mm mineraluld. Brystninger ved altaner er med ca. 100 mm stolpeskelet og ca. 75 mm isolering.
SIDE 9 AF 21 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 10: Terrassedør med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer er monteret med 2 lags termorude. Faste og oplukkelige vinduer med 1 og 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør og sideparti er monteret med flere ruder. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 26: Terrassedør med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer er monteret med 2 lags termorude. Faste og oplukkelige vinduer med 1 og 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør og sideparti er monteret med flere ruder. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 36: Terrassedør med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer er monteret med 2 lags termorude. Faste og oplukkelige vinduer med 1 og 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør og sideparti er monteret med flere ruder. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Gulv mod det fri ved karnapper er isoleret med 100 mm isolering. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld.
SIDE 10 AF 21 Forslag 5 og 9: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Forslag 17 og 24: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Gulv mod det fri ved karnapper er isoleret med 100 mm isolering. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Forslag 31 og 35: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Gulv mod det fri ved karnapper er isoleret med 100 mm isolering. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde.
SIDE 11 AF 21 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet.
SIDE 12 AF 21 Varmt vand Varmt brugsvand kommer fra Kayerødsgade 32-36. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandspumper forefindes i Kayerødsgade 32-36. Forslag 11: Forslag 12: Forslag 18: Forslag 21 og 25: Varmt brugsvand produceres via to uisolerede gennemstrømningsvandvarmere, fabrikat Alfa Laval. Den ene er installeret som reserve, begge er installeret i teknikrummet i kælderen. Tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret to pumper. Den ene er uden trinregulering med en effekt på 60 W og forefindes som Grundfos UP 26-50. Den anden med 3 trin er på 130 W, og forefindes som UPS 25-50. Begge pumper kører hele tiden, og de er instralleret i teknikrummet i kælderen. Den uisoleret gennemstrømningsvandvarmer i teknikrum foreslås isoleret med 50 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til gennemstrømningsvandvarmer med 50 mm mineraluldsmåtte. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at de to gamle pumper kan udskiftes til en ny pumpe med samlet lavere effekt. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte. Varmt brugsvand kommer fra Kayerødsgade 32-36. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandspumper forefindes i Kayerødsgade 32-36.
SIDE 13 AF 21 Fordelingssystem Forslag 4 og 7: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelser. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte. Forslag 13: Forslag 22: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelser. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Enkelte varmefordelingsrør i teknikrummet er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Efterisolering af varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte. Forslag 30 og 33: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelser. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved udetemperaturkompensering / central styring. Montering af automatik på varmeanlæg. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt
SIDE 14 AF 21 rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Forslag 23: Der monteres automatik for udetemperaturkompensering af varmeanlæg i form af en blandesløjfe og andet automatik. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Forslag 2: Montering af solceller på tagfacaden mod syd. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 60 kvm. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Forslag 15: Montering af solceller på tagfacaden mod syd. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 60 kvm. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Forslag 28: Montering af solceller på tagfacaden mod syd. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 60 kvm. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales.
SIDE 15 AF 21 Varmepumper Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har vurderet om det vil være rentabelt at etablere varmepumpe på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav. Solvarme Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav. Energikonsulenten har ligeledes vurderet om det vil være rentabelt at etablere solvarme på ejendommen. Konklusionen er at det ikke umiddelbart vil være rentabelt, da bygningen er opvarmet, og at prisen i området er forholdsvis lav.
SIDE 16 AF 21 El Belysning Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Vand Toiletter Forslag 3: Toiletter er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Det bør undersøges før en evt. udskiftning, hvad der er den bedste løsning. Er det en helt udskiftning, eller kan de nuværende monteres med vandsparefunktion. Forslag 16: Toiletter er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Det bør undersøges før en evt. udskiftning, hvad der er den bedste løsning. Er det en helt udskiftning, eller kan de nuværende monteres med vandsparefunktion. Forslag 29: Toiletter er monteret uden vandsparefunktion. Disse har et stort vandforbrug pr. skyl. Montering af nye toiletter med dobbeltskyllefunktion. Det bør undersøges før en evt. udskiftning, hvad der er den bedste løsning. Er det en helt udskiftning, eller kan de nuværende monteres med vandsparefunktion. Armaturer Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion.
SIDE 17 AF 21 Håndvaskarmaturer anslås alle monteret med vandsparefunktion. Forslag 1: Montering af nye vandbesparende brusehoveder. Forslag 14: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Håndvaskarmaturer anslås alle monteret med vandsparefunktion. Montering af nye vandbesparende brusehoveder. Forslag 27: Brusehoveder er monteret uden vandsparefunktion. Håndvaskarmaturer anslås alle monteret med vandsparefunktion. Montering af nye vandbesparende brusehoveder.
SIDE 18 AF 21 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1975 År for væsentlig renovering: 2000 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 4832 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 4832 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 45,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: 12,30 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 71.699,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmen opgøres vha. radiatormålere der kan fjernaflæses. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 19 AF 21 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder á 1 værelse. 40 0 kr. Lejligheder á 1 værelse. 54 0 kr. Lejligheder á 2 værelser. 52 0 kr. Lejligheder á 2 værelser. 67 0 kr.
SIDE 20 AF 21 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på www.seeb.dk. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.
SIDE 21 AF 21 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på www.mærkdinbygning.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej 7 2610 Rødovre Telefon: 87508700 E-mail: sbo@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: 01-03-2012 Energikonsulent nr.: 251376 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.