VEJLEDNING FOR ADVOKATER OG ANDRE PARTSREPRÆSENTANTER

VEJLEDNING FOR ADVOKATER OG ANDRE PARTSREPRÆSENTANTER Bemærkninger, som skal tjene til vejledning for parternes advokater og andre befuldmægtigede i forbindelse med den skriftlige og den mundtlige forhandling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol. Februar 2009

Postadresse: Cour de Justice des Communautés européennes L-2925 Luxembourg Telefon (omstillingen): (+352) 4303-1 Telefax: Justitskontoret (+352) 43 37 66 Tolketjenesten (+352) 4303-3697 Pressetjenesten (+352) 4303-2500 Omstillingen (+352) 4303-2600 e-mail: Domstolens hjemmeside: ecj.registry@curia.europa.eu http:/www.curia.europa.eu 2

Indledning Retsforhandlingerne for Domstolen adskiller sig fra retsforhandlingerne for de højeste retsinstanser i visse medlemsstater på to punkter. For det første er retsforhandlingerne for Domstolen undergivet præceptive bestemmelser, som er indeholdt i traktaterne, i protokollen vedrørende statutten for Domstolen og i Domstolens procesreglement. Domstolen kan altså ikke fravige disse regler. For det andet er retsforhandlingerne for Domstolen undergivet særlige regler om sprog, som passer til et flersproget fællesskab, og som er bestemmende for karakteren af og formålet med såvel den skriftlige forhandling som den mundtlige forhandling (jf. nedenfor, punkt A.3 og C.4). På baggrund af disse særegenheder ved retsforhandlingerne er tanken bag denne vejledning over for parternes advokater, befuldmægtigede osv. (herefter benævnt»advokater«) at redegøre for formålet med retsforhandlingerne for Domstolen ud fra et ønske om at fremme retsbeskyttelsen inden for fællesskabsretten og sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af retsforhandlingerne. Vejledningen skal derfor ses som et arbejdsredskab, som er udarbejdet med henblik på, at advokaterne kan afgive deres skriftlige og mundtlige indlæg i den form, Domstolen finder mest hensigtsmæssig. Samtidig vil der blive redegjort for den processuelle praksis, Domstolen følger. Vejledningen har derimod hverken til formål at give en egentlig retlig instruks eller at træde i stedet for de gældende bestemmelser. I det følgende anvendes betegnelserne»artikel * EF«,»statuttens artikel *«og»pr artikel *«for henholdsvis EF-traktatens bestemmelser, bestemmelserne i statutten for Domstolen og bestemmelserne i Domstolens procesreglement. Den gældende udgave af procesreglementet er fastsat den 19. juni 1991 (EFT L 176, s. 7) og er ændret den 21. februar 1995 (EFT L 44, s. 61), den 11. marts 1997 (EFT L 103, s. 1), den 16. maj 2000 (EFT L 122, s. 43) og den 28. november 2000 (EFT L 322, s. 1). En kodificeret udgave af procesreglementet er offentliggjort i EFT C 34 af 1. februar 2001. Der er foretaget 12 ændringer af procesreglementet efter denne dato, nemlig den 3. april 2001 (EFT L 119 af 27.4.2001, s. 1), den 17. september 2002 (EFT L 272 af 10.10.2002, s. 24, og EFT L 281 af 19.10.2002, s. 24 [rettelse]), den 8. april 2003 (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 17), den 19. april 2004 (EUT L 132 af 29.4.2004, s. 2), den 20. april 2004 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 107), den 12. juli 2005 (EUT L 203 af 4.8.2005, s. 19), den 18. oktober 2005 (EUT L 288 af 29.10.2005, s. 51), den 18. december 2006 (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 44), den 15. januar 2008 (EUT L 24 af 29.1.2008, s. 39), den 23. juni 2008 (EUT L 200 af 29.7.2008, s. 20), den 8. juli 2008 (EUT L 200 af 29.7.2008, s. 18) et den 13. januar 2009 (EUT L 24 af 28.1.2009, s. 8). 3

Indholdsfortegnelse A. Generelle bemærkninger... 6 1. De forskellige faser i retsforhandlingerne for Domstolen... 6 2. Repræsentationen af parterne... 6 a. Hovedreglen... 6 b. Repræsentationen i præjudicielle sager... 6 3. Regler om sprog... 7 4. Reglerne om sagsomkostninger og fri proces... 7 a. Sagsomkostninger... 7 b. Fri proces... 8 B. Den skriftlige forhandling... 10 1. Formålet med den skriftlige forhandling... 10 2. Den skriftlige forhandlings forløb... 10 a. Direkte søgsmål... 10 b. Appelsager... 10 c. Præjudicielle sager... 10 3. Indlevering af processkrifter... 10 4. Forkyndelse... 11 a. Modtager... 11 b. Angivelse af valgt adresse og indvilligelse i forkyndelse pr. telefax eller e-mail... 11 5. Procesfrister... 12 a. Beregning af fristerne... 12 b. Forlængelse af frister under hensyn til afstanden... 13 c. Afbrydelse af frister... 13 d. Forlængelse af frister... 13 6. Indledende processkrifter... 13 a. Stævning i direkte søgsmål... 13 b. Appelskrifter... 14 c. Det fælles formål med de indledende processkrifter... 14 d. Sammenfatning af anbringender og argumenter... 14 7. Anmodninger om en præjudiciel afgørelse... 14 8. Andre processkrifter i direkte søgsmål og appelsager... 15 a. Svarskrift... 15 b. Replik og duplik... 15 c. Svarskrift, replik og duplik i appelsager... 15 4

d. Sammenfatning af anbringender og argumenter... 15 9. Skriftlige indlæg i præjudicielle sager... 15 10. Udsættelse af sager... 16 11. Foreløbige forholdsregler... 16 a. Begæring, som fremsættes direkte over for Domstolen... 16 b. Appel af en kendelse vedrørende foreløbige forholdsregler afsagt af Retten i Første Instans... 17 12. Fremskyndet procedure og den præjudicielle hasteprocedure... 17 13. Intervention... 18 a. Proceduren for behandlingen af begæringen om intervention... 18 b. Proceduren for den egentlige intervention... 18 14. Praktiske råd... 19 a. Formulering og opbygning af processkrifter... 19 b. Bilag til processkrifterne... 20 c. Beviser... 20 d. Citater... 21 C. Den mundtlige forhandling... 22 1. Forberedelsen af retsmødet... 22 a. Forberedende foranstaltninger... 22 b. Retsmøderapporten... 22 2. Formålet med den mundtlige forhandling... 23 3. Den mundtlige forhandlings forløb... 23 4. Hensyntagen til simultantolkningen... 24 5. Indlæggenes varighed... 25 6. Nødvendigheden af et mundtligt indlæg... 25 7. Undladelse af at afholde et retsmøde... 26 8. Retsmødet i sager om foreløbige forholdsregler... 26 9. Praktiske råd... 26 a. Udsættelse af et retsmøde... 26 b. Adgang til bygningen... 26 c. Påklædning... 27 5

A. Generelle bemærkninger 1. De forskellige faser i retsforhandlingerne for Domstolen Retsforhandlingerne for Domstolen omfatter et skriftligt og et mundtligt stadium (jf. statuttens artikel 20, stk. 1). Den mundtlige forhandling består af parternes mundtlige indlæg og generaladvokatens forslag til afgørelse, som fremsættes i offentligt retsmøde. I henhold til procesreglementet kan Domstolen undlade at afholde et retsmøde, hvori parterne gives adgang til at afgive mundtlige indlæg (jf. nedenfor, punkt C.7), og i henhold til statutten kan Domstolen, såfremt den finder, at sagen ikke rejser nye retsspørgsmål, efter at have hørt generaladvokaten beslutte, at sagen skal pådømmes uden generaladvokatens forslag til afgørelse (statuttens artikel 20, stk. 5). Parternes advokaters aktive deltagelse i retsforhandlingerne afsluttes med afgivelsen af de mundtlige indlæg. Medmindre retsforhandlingerne genåbnes som følge af ekstraordinære omstændigheder, vil eventuelle indlæg fra parterne efter fremsættelsen af forslaget til afgørelse blive nægtet fremlagt. 2. Repræsentationen af parterne a. Hovedreglen I henhold til statuttens artikel 17 skal parterne som hovedregel lade sig repræsentere. Mens medlemsstater og andre stater, som er parter i EØS-aftalen, samt fællesskabsinstitutioner repræsenteres af deres befuldmægtigede, skal andre parter lade sig repræsentere af en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS. Der gælder ikke advokattvang i forbindelse med ansøgninger om fri proces (jf. nedenfor, punkt A.4.b) og under visse betingelser i forbindelse med præjudicielle sager (jf. punkt b). Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i en medlemsstat, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, sidestilles med advokater i henhold til statuttens artikel 19, stk. 7. Ifølge PR artikel 38, stk. 3, skal advokaten ved stævningens indgivelse indlevere dokumentation for, at han har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS. En kopi af identitetskortet for advokater (som udstedes af CCBE) anses for tilstrækkelig dokumentation. b. Repræsentationen i præjudicielle sager Reglen om, at parterne skal lade sig repræsentere, er ændret på visse punkter i præjudicielle sager (PR artikel 104, stk. 2). Enhver person, som er bemyndiget til at repræsentere og/eller 6

bistå en part i hovedsagen for den nationale ret, kan også gøre dette for Domstolen. Såfremt parterne i hovedsagen ikke har pligt til at lade sig repræsentere i henhold til de procesregler, der finder anvendelse for den nationale ret, har de følgelig ret til selv at afgive deres skriftlige og mundtlige indlæg. 3. Regler om sprog Der skal foretages en klar sondring mellem processproget, som reguleres af bestemmelserne i PR artikel 29 ff., og Domstolens interne arbejdssprog. Processprogene er alle EF's officielle sprog. Hver sag har imidlertid»sit«eget sprog. Der skal altså vælges ét enkelt sprog som processprog. Denne regel fraviges i forbindelse med forenede sager, såfremt de enkelte sager har forskellige processprog, idet det i så fald er alle de pågældende sprog, som er processprog. Hvad angår valget af processproget er de relevante bestemmelser i PR artikel 29 meget detaljerede, men de kan sammenfattes således: I direkte søgsmål har sagsøgeren ret til at vælge processproget, medmindre sagsøgte er en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en medlemsstat, idet processproget i så fald er denne stats officielle sprog (evt. et af dens officielle sprog). I en præjudiciel sag er processproget altid sproget ved den nationale ret, der har indbragt sagen for Domstolen. Medlemsstaterne kan anvende deres eget sprog, når de indtræder i et direkte søgsmål, en appelsag eller deltager i en præjudiciel sag. Dommerne og generaladvokaterne er ikke underlagt denne regel om processproget. De kan således under retsmødet stille spørgsmål på et andet af Unionens officielle sprog end processproget. Domstolens interne arbejdssprog er det sprog, som Domstolens medlemmer og dets personale benytter sig af i interne meddelelser og i det daglige arbejde. Dette arbejdssprog er i øjeblikket fransk. Som følge heraf bliver processkrifter, der indgives på et andet sprog end fransk, oversat til fransk af Domstolens tjenestegrene med henblik på Domstolens interne arbejde. 4. Reglerne om sagsomkostninger og fri proces a. Sagsomkostninger Sagens behandling ved Domstolen er gratis, for så vidt som der ikke skal betales nogen form for afgifter til Domstolen. 7

Sagsomkostningerne som omhandlet i PR artikel 69 ff., omfatter udelukkende de udgifter, som»kan kræves erstattet«, dvs. udgifter til advokater, beløb, som vidner har krav på, udgifter til porto og telefonudgifter osv., som parterne selv har pådraget sig. Afgørelsen om sagens omkostninger i direkte søgsmål er i princippet enkel: den tabende part pålægges at betale sagens omkostninger og bærer således sine egne omkostninger og de omkostninger, der er afholdt af de andre parter, med undtagelse af medlemsstater og institutioner, som bærer deres egne omkostninger, når de er indtrådt i sagen. Denne fordeling af sagens omkostninger forudsætter, at der i de skriftlige indlæg er nedlagt de relevante påstande vedrørende sagsomkostningerne. Hvis der ikke er nedlagt sådanne påstande, bærer hver part sine egne omkostninger. Domstolen kan imidlertid efter omstændighederne i sagen helt eller delvis ophæve omkostningerne eller endog pålægge den vindende part at betale sagens omkostninger. For så vidt angår tjenestemandssager gælder der særlige regler (jf. PR artikel 70). Domstolen træffer afgørelse om sagens omkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed sagen afsluttes. Hvad angår omkostningerne i forbindelse med præjudicielle sager overlader Domstolen i en standardpræmis afgørelsen herom til den nationale ret, som har forelagt sagen for Domstolen. Er der afgivet indlæg af institutioner, medlemsstater, andre stater, der er parter i EØS-aftalen, samt eventuelle tredjelande, bærer de deres egne omkostninger. b. Fri proces Procesreglementet indeholder i artikel 76 hjemmel til, at der kan meddeles fri proces. Domstolens midler hertil er begrænsede. Enhver part kan til enhver tid ansøge om fri proces, hvis han er»ude af stand til helt eller delvis at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen«. En sådan ansøgning kan indgives uanset sagens karakter. Der kan således også ansøges om fri proces i præjudicielle sager. I sådanne sager skal parterne dog først ansøge om fri proces hos den kompetente nationale myndighed. Ansøgeren skal give Domstolen de fornødne oplysninger med henblik på at dokumentere, at han er ubemidlet, særlig en attest fra vedkommende myndighed. Hvis ansøgningen om fri proces indgives forud for sagens anlæg, skal ansøgeren i korte træk angive sagsgenstanden, således at Domstolen kan påse, at søgsmålet ikke er åbenbart ugrundet. Pligten til at lade sig repræsentere af en advokat gælder ikke i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen. Den kendelse, hvorved ansøgningen imødekommes eller afslås, er endelig. I tilfælde af hel eller delvis nægtelse af fri proces indeholder kendelsen en begrundelse herfor. 8

Det skal understreges, at en fri proces-bevilling ikke medfører, at den pågældende part ikke kan pålægges at betale sagens omkostninger. Domstolen kan desuden kræve beløb, som den har lagt ud i forbindelse med, at der er bevilget fri proces, tilbagebetalt. 9

B. Den skriftlige forhandling 1. Formålet med den skriftlige forhandling Uanset hvilken form for sag der er tale om (direkte søgsmål, præjudiciel forelæggelse, appel), er formålet med den skriftlige forhandling altid det samme, nemlig at give Domstolen, dvs. dommerne og generaladvokaten, en udtømmende fremstilling af de faktiske omstændigheder, parternes anbringender og argumenter samt deres påstande. Det er herved vigtigt at mærke sig, at det i forbindelse med retsforhandlingerne for Domstolen, navnlig den skriftlige forhandling, som hovedregel gælder, at der ikke må fremføres nye anbringender under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Retsforhandlingerne for Domstolen er altså ikke præget af samme fleksibilitet som procesreglerne i visse medlemsstater. 2. Den skriftlige forhandlings forløb Den skriftlige forhandlings forløb afhænger af, hvilken form for sag der er tale om. a. Direkte søgsmål I de direkte søgsmål kan hver part indgive to indlæg, nemlig stævning og replik for sagsøgerens vedkommende og svarskrift og duplik for sagsøgtes vedkommende. b. Appelsager I forbindelse med en appel af en afgørelse truffet af Retten i Første Instans kan parterne som udgangspunkt kun indgive ét processkrift (stævning eller svarskrift) som hhv. appellant og indstævnt. Der kan kun afgives replik, såfremt Domstolens præsident udtrykkeligt tillader det (jf. nedenfor, punkt B.8.c). c. Præjudicielle sager I præjudicielle sager kan de berørte parter, jf. statuttens artikel 23, inden for en bindende frist på to måneder fra det tidspunkt, hvor der blev givet meddelelse om forelæggelsen, indgive et indlæg med deres skriftlige bemærkninger (jf. nedenfor, punkt B.9). 3. Indlevering af processkrifter 10

Ethvert processkrift skal indleveres til Domstolens Justitskontor, hvor det indføres i et register i overensstemmelse med reglerne i PR artikel 37. Det originale eksemplar skal underskrives af partens advokat. Genparternes rigtighed skal være bekræftet af den part, der indleverer dem. Processkriftet skal være vedlagt alle påberåbte dokumenter samt en fortegnelse over disse. I direkte søgsmål skal der sammen med originaleksemplaret og de heri nævnte bilag indleveres fem genparter til brug for Domstolen og en genpart til hver af parterne med henblik på forkyndelsen (jf. nedenfor, punkt B.4). Ethvert processkrift kan indleveres direkte til Domstolens Justitskontor eller om fornødent uden for Justitskontorets åbningstid til vagten ved hovedindgangen til Domstolens bygninger (rue du Fort Niedergrünewald, Plateau de Kirchberg). Domstolens bygninger er åbne døgnet rundt. Såfremt et processkrift sendes med posten, skal der som adressat udelukkende anføres følgende: Cour de Justice des Communautés européennes Greffe L-2925 Luxembourg 4. Forkyndelse a. Modtager I direkte søgsmål forkyndes blandt andet følgende dokumenter for de berørte parter: stævning, appelskrift, svarskrift, replik, duplik, begæring om foreløbige forholdsregler og begæring om intervention. Præjudicielle forelæggelser fra en national ret og de indlæg, der indgives af de berørte parter i henhold til statuttens artikel 23, forkyndes for sagens parter, medlemsstaterne og Kommissionen og efter omstændighederne tillige for Rådet, for Rådet og Europa-Parlamentet eller Den Europæiske Centralbank samt for de øvrige stater, som er parter i EØS-aftalen, for EFTA-Tilsynsmyndigheden, og for eventuelle tredjelande, der er part i en aftale, hvori bestemmes, at de kan deltage i præjudicielle sager, der vedrører den pågældende aftales område. I alle sager (hvis der afholdes retsmøde) forkyndes retsmøderapporten, generaladvokatens forslag til afgørelse, hvis der er fremsat et sådant, og dommen for dem, der deltager i sagen for Domstolen. b. Angivelse af valgt adresse og indvilligelse i forkyndelse pr. telefax eller e-mail I direkte søgsmål skal parterne i henhold til PR artikel 38, stk. 2, angive en valgt adresse i Luxembourg. Der kan vælges adresse hos enhver fysisk person, som er bosiddende i 11

Luxembourg, med undtagelse af Domstolens tjenestemænd. Når der er angivet en sådan valgt adresse, anses forskriftsmæssig forkyndelse for at være sket, når den person, hos hvem der er valgt adresse, har modtaget det pågældende dokument. Ud over eller i stedet for en angivelse af en valgt adresse kan advokaten eller den befuldmægtigede indvillige i, at forkyndelser for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel. I disse tilfælde forkyndes processkrifter, med undtagelse af domme og kendelser, for ham pr. telefax eller e-mail, og forskriftsmæssig forkyndelse anses for at være sket ved fremsendelse med disse kommunikationsmidler. Såfremt fremsendelse pr. telefax eller e-mail ikke kan ske af tekniske grunde eller på grund af dokumentets karakter eller omfang, sker forkyndelse på den valgte adresse i Luxembourg, eller hvis der ikke er angivet en valgt adresse i Luxembourg, ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis til partens advokat eller befuldmægtigede. Advokaten eller den befuldmægtigede underrettes pr. telefax eller e-mail om denne forkyndelse, og det rekommanderede brev anses for at være afleveret til modtageren den tiende dag efter indleveringen af brevet til postvæsenet i Luxembourg, medmindre det ved hjælp af modtagelsesbeviset godtgøres, at brevet er modtaget på et andet tidspunkt, eller modtageren inden for en frist på tre uger fra underretningen meddeler justitssekretæren, at forkyndelsen ikke er nået frem til ham (PR artikel 79, stk. 2). Det påhviler advokaten eller den befuldmægtigede, der indvilliger i, at forkyndelse sker pr. telefax eller ved ethvert andet kommunikationsmiddel, at oplyse telefaxnummer eller e-mail adresse. Såfremt der ikke er angivet en valgt adresse i Luxembourg, og partens advokat eller befuldmægtigede ikke har indvilliget i, at forkyndelse for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, forkyndes processkrifterne ved rekommanderet brev til den pågældende advokat eller befuldmægtigede, og forskriftsmæssig forkyndelse anses da for at være sket ved indleveringen af brevet til postvæsnet i Luxembourg. I præjudicielle sager er der ikke pligt til at angive en valgt adresse, idet forkyndelser sker ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis. En part kan imidlertid udtrykkeligt indvillige i, at forkyndelse for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel. Der vil i så fald ske forkyndelse i henhold til ovenstående bestemmelser. 5. Procesfrister Procesfristerne beregnes i henhold til bestemmelserne i PR artikel 80 ff. Det skal understreges, at visse af disse frister navnlig fristerne for sagsanlæg (artikel 230 (tidligere artikel 173) EF og 232 (tidligere artikel 175) EF), fristerne for fremsættelse af interventionsbegæring (PR artikel 93 og 123), fristen for indlevering af svarskrift (PR artikel 115) og fristen for indlevering af skriftlige indlæg i præjudicielle sager (statuttens artikel 23) ikke kan forlænges. a. Beregning af fristerne 12

En frist, der regnes fra forkyndelsen af et processkrift, begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor dokumentet modtages af den, hos hvem der er valgt adresse i Luxembourg, fra det tidspunkt, hvor adressaten modtager dokumentet, såfremt forkyndelse sker ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis, eller fra det tidspunkt, hvor der er sket fremsendelse af processkriftet pr. telefax eller e-mail, såfremt advokaten eller den befuldmægtigede har indvilliget i, at forkyndelse for ham kan ske med disse kommunikationsmidler. Den dag, hvor modtagelsen eller fremsendelsen af processkriftet finder sted, medregnes ikke ved beregningen af fristen [PR artikel 80, stk. 1, litra a)]. b. Forlængelse af frister under hensyn til afstanden Procesfristerne forlænges med en særlig afstandsfrist på ti dage, uanset hvor den pågældende part har bopæl eller sædvanligt opholdssted. c. Afbrydelse af frister Fristen for indlevering af et processkrift afbrydes ved indlevering af det originale dokument. Ved afgørelsen af, om procesfristerne, også de frister, der ikke kan forlænges, er overholdt, gælder den dato, hvor en genpart af originaleksemplaret af et processkrift, herunder en fortegnelse over de påberåbte dokumenter, når frem til Justitskontoret pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen råder over (e-mail), såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet med bilag og nødvendige kopier, indleveres til Justitskontoret senest ti dage senere. Ved fremsendelse pr. e-mail gælder ovenstående ligeledes fremsendelse af en scannet udgave af det underskrevne originaleksemplar af processkriftet. Fremsendelse på disse måder kan kun ske til Justitskontorets telefaxnummer (+352) 43 37 66 og Justitskontorets e-mail adresse ecj.registry@curia.europa.eu d. Forlængelse af frister I henhold til PR artikel 82 kan der ske forlængelse af visse af de frister, der er fastsat i medfør af reglementet. En sådan forlængelse forudsætter altid, at den berørte part anmoder om forlængelsen. Anmodningen skal fremsættes i rimelig tid inden fristens udløb, og den skal være begrundet. Det vil herved være hensigtsmæssigt, at der samtidig med anmodningen om forlængelse af fristen fremsendes en skrivelse fra modparten, hvori denne erklærer sig indforstået med forlængelsen. Anmodning om fristforlængelse kan fremsættes pr. telefax. 6. Indledende processkrifter a. Stævning i direkte søgsmål 13

Stævninger skal udtages i overensstemmelse med reglerne i PR artikel 37 og 38. Det skal understreges, at kravene i PR artikel 38, stk. 1, ikke kan fraviges (jf. PR artikel 38, stk. 7). En eventuel manglende opfyldelse af kravene medfører, at sagen afvises. Processproget vælges som udgangspunkt af sagsøgeren (PR artikel 29, jf. ovenfor, punkt A.3). b. Appelskrifter De krav, som et appelskrift skal opfylde, fremgår af PR artikel 112. Kravene i PR artikel 112, stk. 1, kan ikke fraviges (PR artikel 112, stk. 3). Processproget ved Domstolen er det samme som det, der er anvendt i Rettens afgørelse (PR artikel 110). c. Det fælles formål med de indledende processkrifter De indledende processkrifter skal gøre Domstolen bekendt med alle de faktiske og retlige forhold, som kan begrunde søgsmålet eller appellen. De afgrænser samtidig sagen, idet der som udgangspunkt ikke kan fremføres nye anbringender og nedlægges nye påstande under sagens behandling (jf. også nedenfor, punkt B.13.a). d. Sammenfatning af anbringender og argumenter Det er ønskeligt, at alle indlæg vedlægges en sammenfatning af anbringenderne og argumenterne på højst to sider. En sådan sammenfatning sikrer, at det klart kan fastslås, hvilke anbringender og argumenter der er fremført, navnlig med henblik på den refererende dommers udarbejdelse af retsmøderapporten. 7. Anmodninger om en præjudiciel afgørelse I præjudicielle sager er der tale om, at en national ret beslutter at udsætte en for den verserende sag og forelægge Domstolen spørgsmål vedrørende fællesskabsretten. Parterne i sagen for den nationale ret har hverken mulighed for selv at forelægge sagen for Domstolen eller pligt til at foretage sig noget, før Domstolens justitssekretær har givet dem meddelelse om forelæggelsen (jf. ovenfor, punkt B.2.c og B.4). Forelæggelsesbeslutningen, hvis form afhænger af bestemmelserne i national ret, sendes til Domstolen af den nationale ret eller dennes justitssekretær. Til brug for de nationale domstole har Domstolen udarbejdet en orientering om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål. Hvis advokaterne fremkommer med forslag til formuleringen af forelæggelsesbeslutningen, bør det erindres, at en sådan beslutning klart skal angive de faktiske omstændigheder og de relevante retsregler, således at rækkevidden af de forelagte spørgsmål kan fastlægges. 14

8. Andre processkrifter i direkte søgsmål og appelsager a. Svarskrift De væsentligste krav til svarskriftet er indeholdt i PR artikel 40. På baggrund af forbuddet mod at fremføre nye anbringender, som gælder under hele sagens forløb, skal sagsøgte fremkomme med alle de retlige og faktiske omstændigheder, som han har kendskab til på tidspunktet for udarbejdelsen af svarskriftet. b. Replik og duplik Formålet med en replik er udelukkende at svare på de anbringender og argumenter, som er fremført i svarskriftet. Unødige gentagelser skal undgås. Tilsvarende har en duplik udelukkende til formål at svare på de anbringender og argumenter, som er fremført i replikken. Der er i PR artikel 42 givet regler for replikken og duplikken, der som udgangspunkt ikke må indeholde nye anbringender. Afgivelse af replik eller duplik er ikke obligatorisk. Med henblik på at fremskynde den skriftlige forhandling opfordres parterne til seriøst at overveje muligheden for at frafalde replik og duplik. Fristerne for indleveringen af disse processkrifter vil kun undtagelsesvis blive forlænget. c. Svarskrift, replik og duplik i appelsager Svarskriftet i en appelsag skal være i overensstemmelse med PR, artikel 115. Der kan kun afgives replik, såfremt præsidenten efter en begæring herom fra den pågældende part tillader det. Begæringen skal være fremsat inden for en bindende frist på syv dage efter forkyndelsen af svarskriftet. Med henblik på en hurtig behandling af sagen anmodes parten om så vidt muligt at undlade at fremsætte en sådan begæring. En duplik kan kun afgives efter en replik. d. Sammenfatning af anbringender og argumenter Det er ønskeligt, at svarskrifterne osv. ligesom de indledende processkrifter vedlægges en sammenfatning af anbringenderne og argumenterne på højst to sider. 9. Skriftlige indlæg i præjudicielle sager Efter at Domstolens Justitskontor har givet meddelelse om forelæggelsesbeslutningen til sagens parter, medlemsstaterne og Kommissionen samt efter omstændighederne Rådet, Parlamentet og Den Europæiske Centralbank og eventuelt også de øvrige stater, der er parter i EØS-aftalen, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden, og tredjelande, der er part i en aftale, hvori bestemmes, at tredjelandet kan deltage, når sagen vedrører den pågældende aftales område, kan disse indgive 15

et skriftligt indlæg inden for en frist på to måneder (forlænget med den særlige afstandsfrist på ti dage). Fristen er bindende og kan altså ikke forlænges. Formålet med de skriftlige indlæg er at give Domstolen forslag til, hvorledes de forelagte spørgsmål bør besvares, og at give en kort, men fuldstændig, redegørelse for argumenterne for besvarelserne. Det er vigtigt, at Domstolen gøres bekendt med hovedsagens faktiske omstændigheder og de relevante bestemmelser i den pågældende nationale lovgivning. Der er ikke mulighed for at svare skriftligt på andres skriftlige indlæg. Disse kan kun besvares mundtligt under retsmødet. I dette øjemed sendes de skriftlige indlæg til alle de berørte parter, når den skriftlige forhandling er afsluttet og de nødvendige oversættelser er udarbejdet. Det kan stærkt anbefales at indgive skriftlige indlæg, da taletiden under retsmødet er begrænset. En berørt part, som ikke har indgivet et skriftligt indlæg, bevarer dog retten til at afgive et mundtligt indlæg og navnlig besvare argumenterne i de skriftlige indlæg under retsmødet, såfremt der afholdes et sådant. 10. Udsættelse af sager I henhold til PR artikel 82 a gælder der følgende om udsættelse af sager: I de i statuttens artikel 54 nævnte tilfælde, hvor Domstolen og Retten i Første Instans samtidig skal træffe afgørelse i sager, som har samme genstand, kan sagen udsættes ved kendelse, som afsiges af Domstolen, uden at parterne forinden skal være hørt. I alle andre tilfælde kan sagen udsættes ved afgørelse, som præsidenten træffer efter at have hørt generaladvokaten og parterne, idet parterne dog ikke skal høres i præjudicielle sager. Så længe udsættelsen varer, udløber ingen af de for parterne gældende procesfrister. 11. Foreløbige forholdsregler a. Begæring, som fremsættes direkte over for Domstolen En begæring om foreløbige forholdsregler kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den hidrører fra en part i en sag, som verserer for Domstolen, og vedrører denne sag. På trods heraf skal begæringen om foreløbige forholdsregler altid fremsættes i et særskilt dokument og opfylde betingelserne i PR artikel 83. Den kan indleveres samtidig med stævningen i hovedsagen. Da begæringen om foreløbige forholdsregler kræver en hurtig behandling, og i betragtning af kravet om en hurtig oversættelse, opfordres den part, der fremsætter begæringen om foreløbige forholdsregler, til heri at give en kortfattet fremstilling af de faktiske og retlige anbringender, begæringen støttes på. Begæringen skal i sig selv gøre det muligt for 16

præsidenten eller i påkommende tilfælde Domstolen at afgøre, om begæringen skal tages til følge. Når begæringen om foreløbige forholdsregler er forkyndt for modparten, får denne normalt tilladelse til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en frist på ca. en måned. Efter at have modtaget disse bemærkninger hører præsidenten parterne i et (offentligt) retsmøde, hvor den refererende dommer og generaladvokaten eventuelt også er til stede, og han afsiger herefter kendelse. I særlige tilfælde af uopsættelighed kan præsidenten træffe afgørelse straks, dvs. inden for 3-4 dage efter indgivelsen af begæringen om foreløbige forholdsregler og uden at afvente modpartens skriftlige bemærkninger. Kendelsen er i så fald foreløbig, idet den ikke afslutter sagen om foreløbige forholdsregler. Denne fortsætter således med, at modparten opfordres til at fremsætte skriftlige bemærkninger. Efter at parterne er blevet hørt, afsluttes sagen om foreløbige forholdsregler med en kendelse, hvorved den første (foreløbige) kendelse stadfæstes eller omgøres. b. Appel af en kendelse vedrørende foreløbige forholdsregler afsagt af Retten i Første Instans I henhold til statuttens artikel 57 kan der med hensyn til retsspørgsmål iværksættes appel af kendelser vedrørende foreløbige forholdsregler, der normalt er afsagt af Rettens præsident. En sådan appelsag behandles på samme måde som en begæring om foreløbige forholdsregler, som fremsættes direkte over for Domstolen. 12. Fremskyndet procedure og den præjudicielle hasteprocedure Med henblik på direkte søgsmål, hvor anvendelsen af foreløbige forholdsregler ikke er hensigtsmæssig, og sagens særlige uopsættelighed kræver, at Domstolen hurtigst muligt træffer en afgørelse, bestemmer procesreglementet i artikel 62a, at præsidenten i undtagelsestilfælde kan beslutte at anvende en fremskyndet procedure. Begæringen om, at en sag underkastes en fremskyndet procedure, skal fremsættes i et særskilt dokument samtidig med indleveringen af stævning eller svarskrift. Under den fremskyndede procedure får den mundtlige forhandling større betydning. Den skriftlige forhandling er normalt begrænset til stævningen og svarskriftet. Det anbefales at formulere disse processkrifter så kortfattet som muligt. Datoen for retsmødet, der er obligatorisk under en fremskyndet procedure, fastsættes straks efter indgivelsen af svarskriftet, eller straks efter, at beslutningen om at underkaste sagen en fremskyndet procedure er truffet, såfremt denne beslutning først træffes efter indgivelsen af svarskriftet. 17

En fremskyndet procedure kan ligeledes anvendes i præjudicielle sager (PR artikel 104a). Begæringen om, at sagen underkastes en fremskyndet procedure, kan ligeledes fremsættes af den forelæggende ret. Endelig gøres der opmærksom på, at en national ret har mulighed for at anmode om, at en særlig procedure den præjudicielle hasteprocedure anvendes i præjudicielle sager, hvorved der rejses et eller flere spørgsmål vedrørende de områder, der er omhandlet i unionstraktatens afsnit VI eller i EF-traktatens tredje del, afsnit IV. Betingelserne for og de nærmere regler for anvendelsen af denne procedure, herunder om at den skriftlige forhandling kan udelades, er fastsat i PR artikel 104b. 13. Intervention Intervention er kun mulig i direkte søgsmål og i appelsager. Påstandene i en begæring om intervention kan kun gå ud på at understøtte en af parternes påstande. Intervenienten indtræder i sagen, som den forelægger ved interventionen. Proceduren for en intervention har to led: proceduren for behandlingen af begæringen om intervention og proceduren for den egentlige intervention. a. Proceduren for behandlingen af begæringen om intervention Med henblik på at opnå tilladelse til at intervenere i et direkte søgsmål skal intervenienten fremsætte en begæring om intervention. Begæringen om intervention skal fremsættes inden udløbet af en frist på 6 uger, som løber fra offentliggørelsen af meddelelsen i EU-Tidende. En begæring, der fremsættes senere, kan imidlertid tages i betragtning (se nedenfor under b.). Begæringen skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at præsidenten eller i påkommende tilfælde Domstolen kan træffe afgørelse om, hvorvidt interventionen skal tillades. Inden Domstolen eller præsidenten træffer afgørelse herom, gives der parterne lejlighed til at fremsætte skriftlige bemærkninger og i særlige tilfælde endog mundtlige bemærkninger vedrørende spørgsmålet, om interventionen kan og bør tillades. De anmodes samtidig om at meddele Domstolen, om de vil kræve en fortrolig behandling af bestemte oplysninger. Såfremt interventionen tillades, opfordres den pågældende part til at indlevere nogle ikke-fortrolige udgaver af sine indlæg. Begæringen om intervention skal ikke nødvendigvis affattes på processproget. b. Proceduren for den egentlige intervention Når der er givet tilladelse til interventionen, indgiver intervenienten et skriftligt indlæg. Der er herved pligt til at benytte processproget, dog ikke for medlemsstater, der indtræder i en sag. Der kan efter indgivelsen af intervenientens indlæg blive tale om yderligere indlæg fra parterne. 18

Hvis en begæring om intervention imidlertid fremsættes efter udløbet af den sædvanlige frist for intervention, men inden den mundtlige forhandling indledes, kan intervenienten kun fremsætte sine bemærkninger under den mundtlige forhandling, hvis en sådan finder sted. I en fremskyndet procedure kan intervenienten kun fremsætte sine bemærkninger under den mundtlige forhandling. 14. Praktiske råd a. Formulering og opbygning af processkrifter Processkrifterne er ikke undergivet nogen formkrav (bortset fra hvad der følger af andre regler), men de skal formuleres i et klart og præcist sprog og være kortfattede, men udtømmende. Navnlig på baggrund af oversættelsesarbejdet og de forsinkelser, dette medfører, skal gentagelser ubetinget undgås. Domstolen skal blot ved en gennemlæsning kunne få overblik over de væsentligste faktiske og retlige spørgsmål. Da dommerne og generaladvokaten i de fleste tilfælde læser indlæggene på et andet sprog end originalsproget, bør advokaterne tænke på, at hvis meningen med en tekst er uklar på originalsproget, vil oversættelsen kunne forstærke denne uklarhed. Risikoen herfor er særlig stor, fordi det ikke altid er muligt at finde en fyldestgørende, endsige nøjagtig, oversættelse af den juridiske»jargon«, som anvendes for de nationale domstole. Advokaterne skal desuden være opmærksomme på forbuddet mod at fremføre nye anbringender (jf. ovenfor, punkt B.1, B.6.c og B.8.a). Det er ikke tilladt at»forbeholde sig«at fremføre anbringender eller argumenter i senere indlæg eller under den mundtlige forhandling. Processkrifterne bør struktureres klart og logisk, opdelt i forskellige afsnit med overskrifter og nummererede underafsnit. Ud over sammenfatningen af anbringenderne og argumenterne kan en indholdsfortegnelse være hensigtsmæssig i komplicerede sager. Indledende processkrifter kan opbygges således: Angivelse af sagstypen, hvoraf det fremgår, hvilken form for afgørelse der søges opnået: annullationssøgsmål, begæring om foreløbige forholdsregler osv. Fremstilling af de relevante faktiske omstændigheder. Opregning af samtlige anbringender (søgsmålsgrunde), der gøres gældende. Redegørelse for argumentationen til støtte for hvert enkelt anbringende. Argumentationen bør indeholde henvisninger til Domstolens relevante praksis. Angivelse af påstandene på baggrund af anbringenderne og argumenterne. 19

I appelsager skal påstandene udformes under hensyn til begrænsningerne i PR artikel 113. Det er ønskeligt, at strukturen i svarskrifter osv. knyttes tæt til strukturen i argumentationen i de processkrifter, der besvares. I skriftlige indlæg i præjudicielle sager skal der redegøres for: De relevante faktiske omstændigheder og de relevante bestemmelser i national ret. Den retlige argumentation med henvisninger til Domstolens praksis. Den besvarelse af spørgsmålene fra den forelæggende ret, som foreslås Domstolen. Hvis den pågældende part kan tilslutte sig fremstillingen af sagens omstændigheder i forelæggelseskendelsen, er det dog tilstrækkeligt at tilkendegive dette. b. Bilag til processkrifterne I henhold til PR artikel 37 skal de dokumenter, parterne påberåber sig, være vedlagt processkriftet. Dokumenter, der fremlægges efter udløbet af de pågældende procesfrister eller under retsmødet, vil ikke blive taget i betragtning af Domstolen, medmindre ganske usædvanlige omstændigheder tilsiger det, og parterne er indforstået. Det er kun de relevante dokumenter, som parterne støtter deres argumentation på, der skal vedlægges selve processkriftet. Når der er tale om dokumenter af et vist omfang, er det ikke blot tilladt, men også at foretrække, at kun de relevante dele fremlægges, samtidig med at der indleveres en fuldstændig genpart til Justitskontoret. Eftersom bilagene kun oversættes af Domstolen, hvis et af dens medlemmer anmoder herom, skal hvert enkelt bilags relevans klart fremgå af selve indlægget. Domstolen tillader ikke, at notater til brug for det mundtlige indlæg fremlægges med henblik på at blive lagt til sagsakterne (hvad angår fremsendelse af notater til brug for de mundtlige indlæg til Tolketjenesten henvises til punkt C.4). Advokaterne kan til enhver tid som en service fremsende oversættelser af procesdokumenter og bilag, selv om sådanne oversættelser i henhold til PR artikel 31 ikke er retsgyldige. c. Beviser De oprindelige processkrifter skal indeholde en angivelse af samtlige påberåbte beviser på hvert enkelt punkt, hvor der er tvist om de faktiske omstændigheder. Der kan dog senere fremføres nye beviser (i modsætning til hvad der gælder om nye anbringender), men dette forudsætter, at forsinkelsen er begrundet. De forskellige beviser, som parterne kan påberåbe sig, er opregnet i PR artikel 45, stk. 2. 20

d. Citater Ved omtale af Domstolens domme opfordres advokaterne til at angive den fulde henvisning, herunder parternes navne eller i hvert fald sagsøgerens navn. Ved citat af passager i Domstolens domme eller generaladvokaternes forslag til afgørelse bedes det desuden oplyst, på hvilken side og i hvilken præmis eller i hvilket punkt citatet forekommer. Med henblik på at lette arbejdet foreslår Domstolen, at henvisninger gives på samme måde som i Domstolens domme, dvs. f.eks.:»dom af 15. januar 1987 (sag 152/85, Misset, Sml. s. 223, præmis...)«. 21

C. Den mundtlige forhandling 1. Forberedelsen af retsmødet Når den skriftlige forhandling er afsluttet, og oversættelserne er udarbejdet, forelægger den refererende dommer den foreløbige rapport under det generelle møde, som alle Domstolens medlemmer deltager i. I dette dokument, som parterne ikke har adgang til, foreslår den refererende dommer, efter aftale med generaladvokaten, hvilke proceduremæssige og/eller forberedende foranstaltninger Domstolen skal træffe. I de fleste tilfælde beslutter Domstolen på forslag af den refererende dommer at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisoptagelse. Den nøjagtige dato fastsættes af præsidenten. a. Forberedende foranstaltninger Domstolen beslutter samtidig, på forslag af den refererende dommer efter aftale med generaladvokaten, hvilke forberedende foranstaltninger der skal træffes. I dette øjemed opfordres parterne forud for retsmødet efter omstændighederne til at præcisere deres påstande og anbringender med henblik på at belyse uklare punkter eller uddybe problemstillinger, der ikke har været tilstrækkeligt behandlet, til at koncentrere deres mundtlige indlæg om de afgørende punkter eller til at indlede deres mundtlige indlæg med at besvare visse spørgsmål fra Domstolen. Parternes besvarelser af sådanne spørgsmål skal enten gives skriftligt inden for en af Domstolen fastsat frist eller mundtligt under retsmødet. Domstolen ser sig undertiden foranlediget til at anmode om en koordinering af indlæggene fra parter, der i det væsentlige har samme opfattelse, eller skal gøre samme opfattelse gældende flere gange under samme retsmøde (f.eks. i et direkte søgsmål og en præjudiciel sag, som er sammenhængende). I øvrigt opfordres advokaterne generelt til selv at tage initiativ til at samordne deres mundtlige indlæg med henblik på at begrænse varigheden af den mundtlige forhandling. b. Retsmøderapporten En retsmøderapport udarbejdes, når sagens behandling omfatter et retsmøde (jf. for så vidt angår undladelse af at afholde retsmøde nedenfor punkt C.7.) Ca. tre uger før retsmødet sendes retsmøderapporten til parternes advokater og de advokater, der repræsenterer andre deltagere i sagen. Denne rapport, der udarbejdes på den refererende dommers foranstaltning, indeholder for så vidt angår direkte søgsmål og appelsager en kortfattet beskrivelse af de faktiske omstændigheder og de relevante retsregler og en gengivelse af parternes påstande og anbringender. Argumenterne fremsat til støtte for påstandene gengives i princippet kun i 22

sammenfattet form. For så vidt angår præjudicielle sager indeholder retsmøderapporten en beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder, en gengivelse af de præjudicielle spørgsmål samt de besvarelser, der foreslås i de afgivne skriftlige indlæg. Argumenterne til støtte for de foreslåede besvarelser gengives i princippet ikke. Efter at have modtaget retsmøderapporten bør parterne sikre sig, at de dele, der er gengivet i rapporten, ikke er behæftet med fejl. Såfremt advokaten finder, at rapporten er behæftet med fejl, bedes denne meddele justitssekretæren dette forud for retsmødet og foreslå de ændringer, som denne finder hensigtsmæssige. Det skal dog understreges, at retsmøderapporten efter sin natur er en rapport, som den refererende dommer afgiver til Domstolens øvrige medlemmer, og at det er den refererende dommer, der afgør, om det er nødvendigt at ændre rapporten. 2. Formålet med den mundtlige forhandling For alle sager (direkte søgsmål, appelsager og præjudicielle forelæggelser), undtagen sager, hvor der anvendes en fremskyndet procedure eller en præjudiciel hasteprocedure og under hensyn til, at Domstolen allerede har kendskab til alle de dokumenter, der er blevet indgivet under den skriftlige forhandling er formålet med den mundtlige forhandling: at efterkomme eventuelle anmodninger om at koncentrere indlæg; det er i dette tilfælde ikke nødvendigt at gennemgå de øvrige forhold i sagen at uddybe modstriden ved at fremhæve de for Domstolens afgørelse væsentligste punkter at fremsætte eventuelle nye anbringender, der er støttet på begivenheder indtrådt efter afslutningen af den skriftlige forhandling, og som derfor ikke kunne gøres gældende i de skriftlige indlæg at besvare spørgsmål fra Domstolen. Eventuelle spørgsmål, der er stillet i indkaldelsen til retsmødet med henblik på et mundtligt svar, skal besvares i de mundtlige indlæg. I præjudicielle procedurer eller i andre procedurer, hvor den skriftlige forhandling kun indebærer indgivelse af et enkelt dokument, har den mundtlige forhandling først og fremmest til formål at give sagens parter og andre interesserede mulighed for at besvare argumenter, som andre procesdeltagere har fremført i deres skriftlige indlæg. Under den mundtlige forhandling må der ikke ske gentagelse af, hvad der allerede er gjort gældende skriftligt. Deltagere i retsmødet, som forfægter ens opfattelser, skal i videst muligt omfang undgå at gentage opfattelser, som allerede er blevet fremført under samme retsmøde. 3. Den mundtlige forhandlings forløb Umiddelbart inden retsmødet indkalder Domstolen advokaterne til en kort drøftelse med henblik på tilrettelæggelsen af retsmødet. Den refererende dommer og/eller generaladvokaten vil 23

eventuelt på dette tidspunkt tilkendegive, hvilke andre punkter han/de ønsker behandlet i de mundtlige indlæg. Retsmødet indledes som udgangspunkt med de mundtlige indlæg fra parternes advokater. Herefter stiller Domstolens medlemmer spørgsmål til parterne. Hvis det er nødvendigt, slutter retsmødet med, at de advokater, der måtte ønske det, kort kan replicere. Domstolens medlemmer afbryder ofte advokaterne under deres mundtlige indlæg for at få afklaret punkter, der forekommer dem særlig relevante. 4. Hensyntagen til simultantolkningen Domstolens medlemmer følger ikke nødvendigvis indlæggene på det sprog, der tales, idet de ofte lytter til simultantolkningen. Advokaterne bør i egen interesse tage hensyn hertil, når de afgiver deres indlæg, for at sikre, at Domstolens medlemmer til fulde forstår, hvad der bliver sagt. De bør således betragte tolken som en uundværlig medhjælper ved afgivelsen af det mundtlige indlæg. Først og fremmest må oplæsning af et manuskript stærkt frarådes. Et foredrag, som er udarbejdet skriftligt, indeholder oftest længere og vanskeligere sætninger, og taleren har tendens til at læse for hurtigt, således at en tilfredsstillende tolkning ikke er mulig. Af hensyn til de procederende selv er det at foretrække, at de taler på grundlag af velstrukturerede notater med et enkelt ordvalg og korte sætninger. Hvis advokaten foretrækker at holde sig til et manuskript, henstilles det også, at der anvendes et enkelt ordvalg og korte sætninger, og at manuskriptet læses op med normal talehastighed. Ud fra de samme betragtninger er det ønskeligt, at advokaterne forud for enhver redegørelse angiver den plan, de agter at følge. Tolkene sætter sig omhyggeligt ind i samtlige sagens akter forud for retsmødet. Hvis advokaten så tidligt som muligt tilstiller tolkene alle nyttige oplysninger om deres indlægs forventede indhold (evt. deres notater til brug for indlægget), kan tolkene forberede sig bedre og gengive strukturen i de mundtlige indlæg mere korrekt, og de vil ikke blive overrasket af tekniske begreber, citater eller tal. Sådant materiale adresseres til Domstolens Tolkedirektorat og fremsendes pr. telefax (Luxembourg (+352) 4303-3697) eller med e-mail (interpret@curia.europa.eu). Materialet meddeles udelukkende til tolkene. Med henblik på at undgå misforståelser skal partens navn være angivet. Det skal endelig bemærkes, at tolkene kun kan høre, hvad advokaterne siger, hvis de taler direkte ind i mikrofonen. 5. Indlæggenes varighed 24

Hver parts normale taletid er som hovedregel begrænset til højst 20 min., dog til højst 15 min. i sager for afdelinger med tre dommere. Intervenienters taletid er begrænset til højst 15 min. Domstolen kan tillade fravigelser af hovedreglen under iagttagelse af princippet om ligebehandling af parterne. Der skal fremsættes en anmodning herom til Domstolens justitssekretær med en udførlig begrundelse og med angivelse af den taletid, som skønnes nødvendig. Anmodningen skal være indgået til Domstolen senest 14 dage før retsmødet for at kunne blive behandlet. Afgørelsen om, hvorvidt anmodningen imødekommes, meddeles den pågældende part senest en uge før retsmødet. En part, som har accepteret at få tildelt en kortere taletid, har pligt til at holde sig inden for denne. Under hensyn til formålet med den mundtlige forhandling viser erfaringen, at den fastsatte taletid normalt ikke anvendes fuldt ud af erfarne procederende. En taletid på mindre end 20 minutter er oftest tilstrækkelig. Af hensyn til retsmødets rette forløb kan kun en person for hver part i proceduren afgive indlæg. En anden person kan undtagelsesvis tillades at afgive indlæg, hvis sagens karakter kan begrunde dette, og der er indgivet en begrundet anmodning herom senest to uger inden datoen for retsmødet. Taletiden skal ligeledes overholdes, når to personer tillades at afgive indlæg for en part. Kun den person, der har afgivet det oprindelige indlæg, kan afgive replik. Har to personer fået tilladelse til at afgive indlæg for en part, kan kun den ene afgive replik. Når flere parter gør samme opfattelse gældende for Domstolen (f.eks. i tilfælde af intervention eller i forenede sager), opfordres deres advokater til inden retsmødet at samordne deres indlæg for at undgå gentagelser. Retsformanden påser, at de nævnte principper om den mundtlige forhandlings formål, dvs. om selve indholdet af indlæggene, og om den tilladte taletid overholdes. 6. Nødvendigheden af et mundtligt indlæg Den enkelte advokat må under hensyntagen til det ovenfor angivne formål med den mundtlige forhandling bedømme, om der reelt er nogen grund til at afgive et mundtligt indlæg, eller om det er tilstrækkeligt at henvise til de skriftlige indlæg. Domstolen finder det vigtigt, at det understreges, at en parts undladelse af at afgive mundtligt indlæg aldrig fortolkes som en anerkendelse af det, der mundtligt gøres gældende af en anden part. Domstolen tager i denne forbindelse naturligvis hensyn til de begrænsninger, der følger af proceduren i præjudicielle sager, hvor de berørte parter kun under den mundtlige forhandling har mulighed for at besvare en anden berørt parts skriftlige indlæg og tage stilling til eventuelle nye oplysninger. 25