Adelaïde nyt. November december 2015



Relaterede dokumenter
Adelaïde nyt November-december-januar

Adelaïde nyt. November december 2016

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

Adelaïde nyt NOVEMBER-DECEMBER-2013 JANUAR-2014

KLC-Bladet November 2014

Adelaïde nyt. November december 2018

Julen 2016 i Holbøl kirke

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Nyhedsbrev. uge

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

Kastanjehaven. Lokalblad

FALKEPOSTEN. December

December _ø 10 3ø 11. Lø 26. Ma Ti 29 On 30. Lø Sø Ma 49. On 7 ro 8. via 12. Dn 14 b 15. -r 9. Sø søndag i advent.

Nyhedsbrev. uge

Post: 1. Hvornår og hvor opstod den moderne julemand? A: Ca. år 1930 i USA. B: Ca. år 1880 i Tyskland. C: Ca. år 1910 i Grønland

Plejecentrene Poppelbo

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Vinder af månedens opgave er Karen Rørth, lejlighed 11 Tillykke!

Ammershøj bladet Velkommen til Januar 2019

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Leve Livet. November 2018

BAUNEPOSTEN. April & maj

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Kære beboere, pårørende og personale

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Bauneposten september & oktober 2019

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

KvongPosten November 2018

KvongPosten November 2017

Plejehjemmet Prices Have

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.:

Månedens Smag: Skikke og traditioner i januar

HUSAVISEN STENSTRUP November / December 2015

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Henrik Weinkouff Skoleleder

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Orientering til beboere og pårørende. Efterårs- og julearrangementer i oktober, november og december

Hilsen fra forstanderen

Tro og ritualer i Folkekirken

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Rosenbladet Juni - juli 2015

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november

ASTERSPOSTEN Juni 2018

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

og det store JULEMYSTERIE

Den 8. blev der holdt julebanko, som var årets sidste bankospil. Der var stort fremmøde, og som altid havde Bodil sørget for fine præmier.

KLC-bladet Januar 2018

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kastanjehaven. Lokalblad

FALKEPOSTEN. november

Bauneposten Maj juni 2018

Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar

OSTEN P FALKE aug ust 2017 Figur 1

Sommerkoloni 2/7 11/7 på det gode sted Värmlandsgården Se mere i næste nummer

Bøgen. Nr. 19 December Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

ARENDSE NYT Januar 2017

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

SFO NYT DECEMBER 2011

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Harmonikaspil. Torsdags dans

Kløverbladet Oktober 2007

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Det sker i Alslev i Julen

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Arrangementer Vinteren

Kløverbladet December 2006

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

MÅNEDSNYT. 17. årgang nr. 11 December Juleaften på Impuls 2015

Lokalcenter Fuglebakken

ST RAN DPOSTEN JUNI 2016 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

FALKEPOSTEN. december

ØSTENVINDEN. Børneby Øster s blad til og fra børn, forældre og personale

Februar og marts 2013

OSTEN P FALKE maj 2017 Figur 1

ARENDSE NYT Februar 2015

Julemarked på Lyngparken.

Og det skete i de dage...

Hilsen fra forstanderen

Årsplan. Denne mappe indeholder en kalender med oversigt over lukkedage, ferier, arbejdsweekend, sommerfest, forældremøde og julefest.

FALKEPOSTEN. December

Så skal der arbejdes...

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

Transkript:

Adelaïde nyt November december 2015 Januar 2016

Kontaktliste Forstander. Bodil Fanini tlf.: 39 45 63 53 bofa@gentofte.dk Afd.sygeplejerske for stuen og 1. sal. Tina-Maria Espersen tlf.: 39 45 63 51 ties@gentofte.dk Afd.sygeplejerske for 2. sal. Gitte Koch tlf.: 39 45 63 56 biko@aruphvidt.dk eller bkoc@gentofte.dk Kontor. Mai-Britt Shee tlf.: 39 45 63 50 mbs@aruphvidt.dk Klubben. Ulla Risløv tlf.: 39 45 63 55 ulr@aruphvidt.dk Varmemester. Kim Fogde tlf.: 39 45 63 57 kif@aruphvidt.dk Fysioterapi. Bettina Kennedy tlf.: 39 45 63 58 beke@gentofte.dk Frisør. Lone Nielsen tlf.: 39 45 63 59 tirsdag og torsdag 9.30- Fodpleje. Yvonne Darre tlf.: 39 45 63 59 mandag og fredag 10.-12. Redaktionen består af. Bente Pettersen June Staal Hansen Ulla Lou Ulla Risløv Bladet kan også læses på: Adelaïde`s hjemmeside. http://adelaide-dsi.dk

Kære Alle Så er den første efterårsmåned allerede slut og i naturen er det alle de smukke gyldne farver der lyser op på træer og buske. I butikkerne faldbydes allerede alt hvad der hører julen til af pynt, slik, kager og meget mere. Tiden flyver simpelt hen af sted! Endelig er det lykkedes os at få installeret trådløst netværk som kan tilgås i stueetagen (havestuen) og på 1. sal (Klubben). Adgangskode kan fås ved henvendelse til undertegnede. I starten af det nye år vil det blive muligt for beboere, som har interesse for det, kan låne IPads som er købt for nogle puljemidler. Det kræver at personalet som skal hjælpe med anvendelsen først skal have noget undervisning, men det vender jeg tilbage med når det bliver aktuelt. Det er ligeledes puljepenge der har finansieret at vi her i efteråret har 13 torsdage med rytmisk sangkor. Det er så stor en succes at vi påtænker at fortsætte med det i det nye år også. Vores beboer pårørende råd vælges for 2 år ad gangen, og valgperioden slutter med udgangen af ulige år, så der skal i januar være valgt til nyt råd. Der skal være mindst 4 og højst 10 repræsentanter for beboerne. Jeg håber at der er beboere der har lyst til at stille op. Der udsendes skrivelse om valget i løbet af december måned. I december måned vil vi som altid have arrangementer præget af julehygge, og vi slutter det hele af med en Nytårskur som i år første kommer til at ligge den 6. januar. Jeg vil ønske alle en dejlig afslutning på 2015 og en god start på 2016. Med venlig hilsen Bodil Fanini Velkommen til: Lis Faaborg Andersen Henning Sønderskov Sørensen Ebba Bisgaard

November. Anny Dora Jervin Bolig 13 01. november Henning Sønderskov Sørensen Bolig 08 08. november Gerd Oddborg Larsen Bolig 13 11. november Asger Erik Østergaard Bolig 241 26. november December. Lis Faaborg Andersen Bolig 254 04. december Birgitte Bischoff Bolig 252 12. december Annelise Jensen Sørensen Bolig 238 17. december Ulla Ingrid Braun Nielsen Bolig 15 25. december Hans Verner Bejer Bolig 236 26. december Varja Graa Sørensen Bolig 06 27. december Birgit Madsen Bolig 117 30. december Januar 2016. Emma von der Recke Beckmann Bolig 245 09. januar Britta Thorning-Petersen Bolig 242 20. januar Ulla Larsen Bolig 122 29. januar

EN GANSKE SÆRLIG DAG I forbindelse med Oldeugen tog vi en tur til Marokko, med kamel, mavedans og boder med kager, nødder, dadler osv. En beboer mente at det var et arrangement til ug med kryds og slange Der var rift om kamelen Menuen lød på lammegryde med couscous, frugtsalat og et glas vin Mave dans på græsplænen

Vi siger farvel til: Gunnar T. Rasmussen Kirsten I. Karberg Ingrid Federspiel Else Nielsen Ordrup Kirkes hovedtrappe og handicapindgang. Kirken har et trappeanlæg med flere funktioner. Først og fremmest er kirken tilgængelig for alle uanset alder og uanset et eventuelt bevægelseshandicap. Hovedindgangen er en bred trappe, flankeret af to ramper, hvoraf den sydlige med et tryk på en knap kan omdannes til en fuldt automatisk kørestolslift. Husets gudstjeneste. Onsdag 16. december kl. 14.00 i havestuen

10. november fejres Mortens Aften Sankt Morten ca. 315-397 er en katolsk helgen han benævnes også Martin of Tours og kaldes til tider på dansk for Morten Bisp. Han er skytsenglen for husdyr og tiggere og fransk nationalhelgen. Han kom oprindelig fra Ungarn, men flyttede tidligt til Italien. Han var en søn af en højtstående officer i den romerske hær, da Sankt Morten var 13 år gammel måtte han ud og tjene i hæren, han blev udstationeret i Frankrig. Historie En af de mest kendte historie handler om en soldaterkappe som han splittede ad i 2 dele og gav den ene halvdel til en frysende tigger. Samme nat fik han et syn hvor Jesus fortalte ham at han var tiggeren. På grund af drømmen lod han sig døbe dagen efter, forlod hæren og blev munk i nærheden af Tours hvor han grundlagde et kloster i Poitiers. Morten missionerede i Frankrig. Han blev utrolig populær og befolkningen i Tours ønskede ham som biskop i 371. Traditioner Sankt Morten ønskede ikke at blive biskop så han gemte sig i et skur fyldt med gæs men gæssene skræppede op og afslørede ham. Han blev således biskop mod sit ønske og indførte samtidig 11. november som officiel gåse- slagtningsdag hvor man spiser gåsesteg eller andesteg. I Danmark spiser vi mortens and den 10. november om aftenen. I de katolske dele af tyskland og Østrig går børnene i procession med lanterner på Mortensaften, forrest rider en udklædt mand som Sankt Morten mens børnene synger om Sankt Morten. Et gammelt dansk vejrvarsel siger at Mortensaften varsler juleaften, er det mildt Mortens aften bliver det sigende hvid jul. Sct. Morten. klosteret i Ikon i Cantauque. Sct. Morten

Frydenlunds æbleplantage en kølig efterårsdag Henning mente vi burde have en skovl med næste gang. Vi måtte samle æbler op fra jorden og fik mange dejlige æbler med til æblekage. Er det svært at få samlet æbler op fra jorden er det godt at have et hjælpemiddel. Godt med et lille hvil

Advent betyder komme Advent er forberedelse og forventning til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden. Mange adventstraditioner handler netop om at glæde sig og tælle ned til den store julefest. Adventstiden begynder med første søndag i advent, som ligger fjerde søndag før juledag. Et lys tændes hver søndag, indtil de fire lys i adventskransen brænder og viser, at nu er det snart jul. Ligesom kalenderlys og kalendergaver handler adventskransen om at tælle ned til jul. Julekrybbe, Luciafest og levende lys hører også til adventstiden. De spreder julestemning og forbereder os på festen, som også handler om, at der blev tændt lys i mørket. I kirken bliver der sunget adventssalmer og læst fra Bibelen om forventninger til Jesus. Mange kirker har taget traditioner som adventskrans og Luciaoptog til sig, og der arrangeres mange julekoncerter i december. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Adventstidens farve er lilla, som symboliserer bod og forberedelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. Både sjæl og krop skulle beredes på at tage imod julens budskab. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at festen begyndte og samle opmærksomheden om julens ånd December. December er julens måned. Navnet kommer af latin decem der betyder ti, idet måneden i den gamle romerske kalender blev regnet for årets 10. måned. Julens farve er ikke som man skulle tro rød. Decembers højtider er tilknyttet farverne hvid, violet og rød. Således er 1. advent, juleaften, juledag og søndag efter jul tilknyttet farven hvid. 2+4. advent samt nytårsaften er den violette farve. Kun 2. juledag har farven rød. Der er mange traditioner i julemåneden og de kan være forskellige fra familie til familie. En af traditionerne er at have en adventskrans med 4 lys. Skikken med de 4 lys kom til Norden omkring 1860, hvor de i Sverige blev brugt sammen med en grankrans. Første gang der blev set en adventskrans i Danmark var omkring 1914 i Sønderjylland. I 1919 brugte kongehuset for første gang adventskransen da Dronning Alexandrine havde traditionen med sig fra barndomshjemmet, slottet Schwerin i Nordtyskland. Blomsterhandleren der skulle lave adventskransen til kongehuset udstillede den i sin forretning før den blev afleveret til kongehuset. I løbet af få dage skulle alle i Århus have adventskrans med røde eller hvide bånd og 4 lys i. På det første julemærke efter anden verdenskrig var motivet en adventskrans. Det var også først efter krigen, det blev almindeligt at pynte kransen med hvide lys og røde bånd.

Siden sidst Vi har stor succes med vores to korledere Merete og Jesper. Hver torsdag formiddag lyder der masser af sang i hele huset. Igen i år var vi på Rådhuset til Benny Andersen og Poul Dissing.

Kære pårørende, gæster og personale. Når beboere kommer hjem fra gåtur eller køretur gøres der venligst opmærksomhed på at antitip sikringerne bagpå kørestolene sættes ned igen. Sikringernes korrekte position er med til at give beboere og personale en tryghed i hverdagen, idet der sikres at kørestolsbrugeren ikke tipper bagover når ryglænet er i hvilestilling. Alle bør være opmærksomme på at kørestolen skal have luft i hjulene. Når der ikke er luft nok i dækket er tung at køre og kan ikke bremses forsvarligt. den Bøger og bånd Har du lyst til at læse eller høre litteratur på bånd, så har biblioteket mange gode tilbud. Man kan låne: Almindelige bøger Bøger med stor skrift (magna print) Lydbøger enten som CD`er eller i MP3-format En afspiller til CD lydbøgerne. Jeg hjælper gerne med det praktiske omkring boglånene henter og bringer bøger og lydbånd og holder styr på, hvornår tingene skal leveres tilbage. Hvis du har brug for inspiration til at vælge litteratur, kan jeg sammen med bibliotekarerne på Ordrup Bibliotek komme med ideer til gode bøger. Jeg kommer ca. 1 gang om ugen på Adelaide og tager en runde hos dem, der er med i låneordningen for øjeblikket 5 beboere. Hvis du også har lyst til at låne bøger eller bånd, så sig det til Ulla eller en anden blandt personalet, som kan give mig besked, så kommer jeg forbi næste gang jeg går en runde...". Venlig hilsen Birgit Hedegaard Frivillig hjælper på Ordrup Bibliotek

Medlemmer af beboer/pårørende råd 2015 Formand Forstander Pårørende Ellen Schmidt Nielsen Bodil Fanini Bent Sørensen Christian Rathsach Beboere Birthe Skands (stuen) Erling Dyrskjøt (1.sal) Birgit Madsen (1.sal) Senior råd Personale Mona Gøthler Bente Pettersen Ulla Risløv Referat fra møder findes i de blå mapper der ligger på hver afdeling Indkøb af el pærer er beboer/ pårørendes egen opgave. Alt tøj skal mærkes til vaskeriet. Læg tøjet i plasticpose med navn / stue nr. Posen lægges i kurven i skyllerum på respektive etage (afdeling). Rensetøj er beboer/ pårørendes egen opgave. Det er dejligt at modtage historier fra både beboere, pårørende og personale Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med indlæg. Er der brug for hjælp til at skrive, er man velkommen til at kontakte redaktionen

En hyggelig eftermiddag med Allan Steen bag klaveret Vi fik sunget en masse dejlige sange Familie og venner er velkomne.

Husets arrangementer i november måned. Mandag d. 2. november kl. 13.45 synger og spiller Kresten Wolff og Ejvind Lohse operette og opera i havestuen Tirsdag d. 17. november spiller Two and a Half kl. 14.00 i havestuen Onsdag d. 25. november julebanko for beboere i klubben kl. 18.30 Husets arrangementer i december måned. Traditionen tro er der julegløgg med banko for beboere og pårørende, i år har vi valgt at stuen og 1. sal holder det samme dag Tirsdag d. 1. december på 2.sal kl. 14.30-16.00. Torsdag d. 3. december på 1. sal kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 3. december i stuen kl. 14.30-16.00 Der vil komme opslag med tilmelding på hver afdeling når tiden nærmer sig. Tirsdag d. 8. december Det lille orkester spiller kl. 14 i havestuen Fredag d. 11. december kl. 11 går elever fra Sankt Josephs søstrenes skole Lucia Onsdag d. 16. december Julegudstjeneste kl. 14:00-14.30 med efterfølgende kaffe Så er det tid til at finde festtøjet frem. Torsdag d. 17. december julefrokost for husets beboere og personale 18. december kl. 16.30 Messiaskirkens Kor synger julen ind. Mandag d. 22. december Juledans for alle med aktiverende team kl. 10.30 6. Januar Nytårskur i havestuen. Nærmere besked følger

Lucia Det skulle efter sigende være håndværkere fra det tyske Rhinland, der sidst i 1600 tallet, tog skikken med til Skandinavien. Der er mange svenske myter om natten til den 13. december. Det var en lang mørk nat, og det var en nat, hvor nogle folk var bange for trolde jætter, varulve m.m. Men i det katolske Sverige blev den 13.december også starten på julefasten. Det fortælles, at her fik man den fine hvide Lucia til at bringe festlige retter ind til herskaberne på de store herregårde og godser, for der skulle spises godt inden fasten, og da Lucia ikke kunne bære både maden og lys, fik man lavet en krone med lys i, der kunne lyse op, når hun gik i de lange gange. I begyndelsen af 1900 tallet var den kendte svenske sangskriver Gunnar Wennerberg i Italien, hvor han hørte en skøn sang, der handler om en smuk fiskeri havn ved Neapel. I 1920 satte han ny tekst til og Lucia sangen, som vi kender den blev sunget for første gang i Sverige. Igen i år går eleverne fra Sankt Joseph søstrenes skole Lucia optog fredag den 11. december Julekalenderen stammer ligeledes fra Tyskland hvor den første pap julekalender udkommer i 1908. Den første danske julekalender udkom først i 1930èrne og var en afrivningskalender med tegninger af Hedvig Colin og digte af Aage Hermann; den hed Børnenes Julekalender. Den første låge-julekalender blev udsendt i 1932 af Chr. Olsens kunstforlag. Den første TV-julekalender blev sendt i 1962. Kalenderlyset stammer også fra Tyskland. Det første danske kalenderlys menes at være fra 1942. Før den tid lavede folk selv deres stearinlys som man inddelte i 24 felter, som blev afbrændt med et stykke hver dag i december. Julekortet stammer fra England. Det første julekort blev udgivet i 1843- tre år efter frimærkets opfindelse (af direktøren for Victoria and Albert Museum, Sir Henry Cole) og var tegnet af John Callott. I 1870 kom tyske julekort til Danmark. Man mener de første danskproducerede julekort kom i 1882-1884 og man mener de blev tegnet af Carsten Ravn.

Kravlenissen kom til verden i 1947. Det var den danske tegner Frederik Bramming (1911-1991) der tegnede to ark med nisser der kunne klippes ud og hænges op. Der udkom 80.000 eksemplarer. Frederik Brammings nisser kendes ved aldrig at have en kvast i huen og aldrig én tand i munden. Gløgg blev først kaldt glødet vin, og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Selv om ordet gløgg er forholdsvist nyt (det kommer af svensk glogg), så har traditionen med varm, krydret vin en lang forhistorie. Allerede antikkens grækere kendte til at søde og krydre vin. Under inspiration af den franske brulot begyndte man i det 17. århundrede at servere varm cognac med smeltet sukker i. Senere blev cognac erstattet af vin, og drikken kom efterhånden til at ligne vores dags gløgg mere og mere. Det var dog først hen mod slutningen af det 19.århundrede, at gløgg blev en juletradition. Ingen ved længere, hvordan det gik til, men formentlig var varm og sød drik velkommen ved midvinter. I dag er gløgg i mange varianter med eller uden alkohol blevet en fast bestanddel af de fleste forestillinger om julen Gløgg som helsedrik Fra første færd var gløgg en helsedrik eller ligefrem en medicin, som kunne bruges mod flere forskellige sygdomme formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner. I skrifter fra antikken står der om de helbredende krydderier og urter, der blev lagt i opvarmet vin. I Norden var varm vin populær allerede i Middelalderen. I Sverige og i Danmark har man drukket varm vin siden 16. århundrede. Vin blev anset for at være helsebringende, og da den svenske nationalhelt Gustav Vasa kunne lide den varme drik, gav det drikken en betydelig prestige. Især var hans egen favorit efterspurt, en blanding af rødvin, sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker. Æbleskiver er en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af pandekagedej, der i en æbleskivepande er stegt i kugleform. Æbleskiver nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj og evt. et glas gløgg. Da fremstillingen af æbleskiver med en æbleskivepande tager relativt lang tid, er det blevet populært

at købe æbleskiver til opvarmning i ovnen. På trods af navnet, indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler. Omkring år 1700 betegnede æbleskiver endnu tynde stykker æbler vendt i mel og æg derefter stegt i smør på en pande. Denne gamle udgave af æbleskiver er ikke udbredt i dag, men kendes stadig på Als som stegte æbleskiver. Den moderne form for æbleskiver bagt i æbleskivepande omtales i Peters Jul (1866), også H.C. Andersen har beskrevet æblefyldte æbleskiver i eventyret Krøblingen (1872). I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver. Muligvis skyldes det nutidige brug af ordet æbleskive. Ordet er bibeholdt, selv om det ikke længere er alminderligt at tilsætte nogen form for æbler. Misteltenen Når vi hænger mistelten op i julen- og kysser hinanden under den- er det oprindeligt en engelsk tradition. At kysse hinanden under misteltenen kan føres tilbage til de urgamle keltiske frugtbarhedsritualer og på grund af troen på misteltenens gavnlige virkning på frugtbarheden opstod skikken med at kysse hinanden i døråbningen. Længe mente man også, at misteltenen beskyttede mod onde magter, og hvis man hængte den op i døråbningen, kunne der ikke ske familien noget ondt. Juletræet har en kort historie i Danmark. Så vidt det vides blev det første juletræ tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet efterhånden udbredt uden for borgerskabet og det bliver en elsket tradition for rig som fattig. Juletræet symboliserer Livets træ fra Edens Have. Vi sætter det ind i vort hjem for at fejre at Livets træ blev født julenat. Jesus Kristus er Livets træ i vores verden. Gaverne under træet symboliserer frugten fra Livets træ. I dåb og nadver får vi det evige liv af Jesus Kristus. Med juletræet fejrer vi, at Livets træ er kommet ind i vores verden som et nyfødt spædbarn.

Gitte og Jan takker hver især af efter deres 20 år på Adelaide. En fin eftermiddag med masser af dejlig mad og drikke. Det var både smil, tårer og masser af kram

Nåh, lille Ole, hvad vil du sige til, at vi flytter, når vi får en lillebror - Det lyder meget godt, mor. Men hvad nu hvis han følger efter os! Jyden fyldte 50 år og vennerne ville drille ham, så de samlede ind til en ged. Sammen med gaven afleverede de et kort med givernes navne. Jyden fortrak ikke en mine, da han så geden. Han kastede et blik på kortet og udbrød -Kortet skal vel forestille stamtavlen. Der er kun én i vores familie der spiser den rigtige mad, motionerer regelmæssigt, ikke ryger og ikke drikker. Ham vil jeg omtale som en rigtig sundhedsapostel. Nå, ja vi kalder ham Fido. Latterhjørnet Den aldrende frisør til sin lige så aldrende kunde: -Undskyld Hr. ønsker de at beholde bakkenbarterne? Kunden:- Ja, det vil jeg da meget gerne. Frisøren:- Godt så lægger jeg dem ned i en pose til dem Far, det lykkedes mig at skaffe de 500 kr., du ikke ville låne mig. -Glimrende, min søn. Det er godt hvis du omsider forstår at hvis man vil opnå noget her verden, kræves der initiativ, gå på mod, iver og arbejdslyst. Hvordan skaffede du pengene? Lånte dem af mor! Svendsen over hækken Vi har fået nyt fjernsyn, det med fladskærm, du ved; 72x300 Naboen: er det virkeligt så stort Svendsen: det er ikke størrelsen jeg taler om, det er afdragende

1. januar Nytårsdag Helligdag i Danmark og alle de øvrige nordiske lande, officiel flagdag. På landet skød husbonden nytåret ind (hvis han havde et gevær) gik i kirke og brugte resten af dagen til stilfærdige sysler. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt at det skulle være fast opsigelses- og skriftedag. Vejrvarsler, overtro Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag. Hvis solen skinner, så længe det varer at sadle en hest, ja så skal det nok blive et frugtbart år. 6. januar Helligtrekongersdag Markerer julens afslutning. Tidligere lod man juletræ og julepynt stå helt til helligtrekongersaften den 5.januar. Traditionen siger, at gæsterne, der fulgte stjernen hen til den nyfødte Jesus i Betlehem var konger fra det fjerne Østen. Det er nok mere sandsynligt, at de var videnskabsmænd, der studerede himmellegemer. Derfor bliver de også kaldt `de vise mænd`. Men betegnelsen `konger` hænger endnu ved navnet på den første søndag i kalenderåret. Ulven i Danmark Efter knap 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland i november 2012. Siden er der observeret ulve og indsamlet DNAspor i det meste af Jylland. Ulven er Europas næststørste rovdyr på land, da kun den brune bjørn er større end ulven. Ulve lever helst i uforstyrrede områder, hvor der er rigeligt med vildt som for eksempel krondyr og rådyr. Ulven er naturens naturforvalter i forhold til krondyr og rådyr, da de tager de svageste og dermed sørger for at holde bestandene sunde. Ulven lever af det der er nemmest at få fat på, såsom ådsler, trafikdræbte dyr, krondyrkalve, rådyr-lam og syge dyr. Der menes at være 15 ulve i Danmark på nuværende tidspunkt og de findes kun i Jylland. Eksperter mener at der vil kunne leve cirka 80 ulve i Danmark, men det vil tage mange år, før der vil være så mange ulve i Danmark.

Kære pårørende husk venligst: Hvis I tænder stearinlys eller juledekorationer for at hygge jer i denne mørke tid, så forlad aldrig et tændt lys da det kan få uoverskuelige følger, hvis det brænder ned. Hvis I vil pynte med gran eller et lille juletræ på altanerne, vil vi bede Jer om selv at sørge for, efter brug, at få det fjernet igen, da vi ikke har mulighed for at komme af med det. Den heldige vinder af konkurrencen i sidste nummer blev Annelise Olesen bolig 239 Hun modtager chokolade

QUIZ OM Julesmåkager 1. 2. 3. 4. 5. 6. Skriv navnet på de 6 slags julesmåkager her på slippen nederst. Læg slippen i Bodils postkasse på 1. sal. Vinderen af en æske chokolade/blomst vil blive offentlig gjort i næste nummer af Adelaide nyt. KLIP...KLIP....KLIP. KLIP 1. 2. 3. 4. 5. 6. NAVN BOLIG NR.