Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Transkript

1 Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os til denne dag og denne aften. For denne dag og denne aften og i morgen med er vi sammen med dem, som vi hører sammen med dem vi mødes med det sted, som vi kalder hjemme. De fleste af os ved nøjagtig, hvad der skal ske i aften. Vi kender traditionerne for festen. Vi ved, hvad der skal spises. Vi ved, hvem, der skal tænde juletræet. Vi ved, hvem der skal synge for til aftenens julesange Vi ved, hvem der skal have den første gave. Vi er trygge, vi er glade, vi glæder os over børnenes smil og jubel. Vi er fælles om det hele. Vi er også fælles om savnet af dem, som var her engang dem, som ikke er her mere. Og det er godt at være sammen med dem, der lider de samme savn. 1

2 At være fælles med dem, som også savner min kære afdøde, børnenes far eller mor, børnebørnenes bedsteforælder. Fællesskabet er hjemmets - den omsluttende families tryghed. Og så altså også fælles om det, der er så træls. Kan de to nu lade være at skændes! Skal hun absolut altid snakke om dengang! Men også det er kendt og fælles. Der er ingen, der er helt fri for konflikter og kontroverser. Der er dog nogle få i kirke i dag, som har det en smule anderledes. Der er nemlig nogle, som i dag skal være med til julefest i en familie for første gang. De har lidt sommerfugle i maven. Jo, jo kæresten glæder sig selvfølgelig, men sidder nu alligevel med en sær usikker følelse af, om jeg nu bliver accepteret. Kan jeg finde mig i, at det er nogle andre traditioner? Kan de lide mig også juleaften? Hvad skal jeg gøre for ikke at dumme mig? for at gøre et godt indtryk? Kærestens ven fra familien har advaret og opmuntret: Jamen, du skal bare lade være at tage dig af den og den, og så skal du vide, at vi alle sammen skal rettes os efter det og det. Men ellers skal du bare være dig selv! Ja tak; men kan de lide mig! Jeg tror, der er nogle, der ved, hvad jeg taler om. 2

3 I hvert fald er der helt sikkert mange, der kan huske det. Dette med at være usikker på, om jeg er elsket på forhånd. Hvordan kan jeg falde til ro i denne fremmede familie? Hvordan kan jeg hvile i troen på, at jeg er elsket og ikke skal fortjene mig til deres accept? JUL er et gammelt nordisk ord, som måske betyder at feste. Englænderne kalder festen for Christmas altså Kristus-messe. Tyskernes siger: Weihnacht altså den viede nat den hellige nat. Men vi siger JUL at feste. Før vi blev kristne holdt nordboerne fest for at fortjene sig til gudernes gunst. Festen bestod ganske vist i det samme som i dag nemlig i at spise og drikke. Men festen skulle til at formilde guderne, så de ville skænke et godt år med frugtbarhed og sikkerhed. Guderne skulle have deres ofre. Og solen skulle besværges, så at den ikke blev ved med at synke. Mørket skulle ikke få magten. Lyset skulle kaldes tilbage. Med varme og grøde til følge. Så festen var drevet af frygt for ondskaben, for mørket og de tilintetgørende kræfter. Festen var til for at fortjene sig til tryghed og for at formilde de truende magter. Guderne var et andet sted. Mennesker skulle beskytte sig imod gudernes luner og afbøde deres straf. 3

4 Mennesker skulle ofre til guderne ellers nedkaldte mennesker gudernes vrede over sig. Gudernes var fjerne, frygtindgydende og farlige. Derfor skulle der festes og der skulle festes igennem! Drikkes og spises! Nogle af de allerældste skriftlige kilder beskriver festen som at drikke jul. Det hele var drevet af frygt. Da englene mødte op på marken uden for Betlehem sagde de til hyrderne: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davis by; han er Kristus, Herren. I skal finde et barn, svøbt liggende i en krybbe. Og så lød der sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Den kristne jul drives ikke af frygt, Den kristne fest drives af den overvældende glæde, som omslutter og skaber tryghed. Kristen tro er tiltro til, at Gud ikke er frygtindgydende, men tillidvækkende og kærlighedsskabende. Barnet kalder på kærlighed. Barnet vækker frimodighed. Barnet får os til at vise det bedste i os selv. Overfor den, som har brug for vor kærlighed, har vi ingen frygt. Vi er ikke bange for at slå til. Vi gør uden videre alt for at være til for den anden. Kristen jule-fest er festen for, at Gud slet ikke er fjern, men ganske nær. 4

5 Kristen jule-fest er festen for, at Gud ikke er frygtindgydende, men skaber tryghed. Kristen jule-fest er festen for, at Gud faktisk er i et lille barn, i en kær ven, i en svigerdatter. Kristen jule-fest er festen for, at du ikke skal ofre noget eller gøre dig fortjent til noget. Du er elsket på forhånd. Kristen jule-fest er festen for, at kærligheden er vigtigere end frygt og ære. Kristen jule-fest er festen for, at tilgivelsen er vigtigere end straf og hævn. Kristen jule-fest er festen, der giver frimodighed til at åbne sig for den imødekommende kærlighed. Du kan godt huske det, da du blev kæreste med familiens allerbedste unge mand eller den dejligste pige. Du tog mod til dig til at have tillid til, at du ville blive mødt med åbne arme. Du tog mod til dig til at åbne dine egne arme. Du åbnede dig selv og oplevede, at den anden åbnede sig for dig. Kristen jule-fest er festen for, at vi igen tør komme sammen og holde juleaften i de kendte og trygge omgivelser. Vi kender traditionerne...ved, hvad der skal spises...ved, hvem, der skal tænde juletræet...ved, hvem der skal synge for til aftenens julesange..ved, hvem der skal have den første gave. Vi er trygge, vi er glade, vi er fælles om det hele. 5

6 Vi er også fælles om savnet. Vi lader Gud selv vække kærligheden i os, så vi tager os af hinanden, ligesom vi tager os af et lille barn, der ligger i en krybbe. Vi lytter til englenes: Frygt ikke. Der er en stor glæde til hele folket: Der er født en frelser! Vi lader englenes sang for hyrderne blive vores sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Derfor vil holder feste - jule med hinanden. For det bliver en glædelig jul, når vi åbner os for hinanden i kærlighed. I Jesu navn. AMEN 6