1 Samsø Kommune Teknisk Afdeling Søtofte 10 8305 Samsø 2. december 2012 Bemærkninger og ændringsforslag til: Udkast til Spildevandsplan 2012-2016 Grundejerforeningen Fredendal sender hermed sine spørgsmål, bemærkninger og ændringsforslag til det fremlagte udkast til spildevandsplan 2012-2016 for Samsø kommune. Grundejerforeningen har gennemgået udkastet, og var desuden til stede ved borgermødet arrangeret af Nordby Borgerforening d. 18. oktober 2012. Generelt Grundejerforeningen Fredendal bifalder kommunens initiativ til at tage hånd om kommunens vandressourcer og indtænke en mulig genanvendelse af spildevandet i håndteringen af dette. Grundejerforeningen deler også Samsø Spildevands forbehold for at pumpe spildevandet fra nordøen til Ballen, på grund af faren for svovlbrintedannelse som følge af den lange transportvej og den ringe vandmængde. 1. Planmaterialet En gennemlæsning af det planmateriale, der har været forelagt Kommunalbestyrelsen efterlader læseren med det indtryk, at det er lavet i yderste hast. End ikke en korrekturlæsning har der været tid til, hvad der sine steder, især i screeningen gør teksten uforståelig for lægmænd, f. eks i afsnittet om overfladevand side 7 nederst. Værre er det dog, at tegningsmaterialet er så småt, at man ikke kan afdække, hvad det skal illustrere. Til den manglende illustration bidrager også, at der er uoverensstemmelse mellem tegningen og signaturforklaringen. Endelig er der i planteksten henvist til planer, tegningerne 200-204, som ikke kan findes ved søgning på kommunens hjemmeside, Planinfo eller Google. Det skal dog bemærkes at et bedre oversigtkort og en oversigt over de planlagte tilsluttede områder blev omdelt på mødet i Nordby.
2 Alligevel kan grundejerforeningen ikke undlade at udtrykke sin undren over, at et planforslag, hvis succesfulde gennemførelse inddrager en af Danmarks førende innovative eksportvirsomheder (Grundfos), er så ringe gennemarbejdet. En plan, der som VEØ, igen kunne give Samsø en positiv omtale! Men det forholder sig måske også sådan, at Grundfos ikke længere er involveret. På mødet i Nordby oplyste Samsø Spildevand ved Per Even Rasmussen på et spørgsmål fra grundejerforeningen om forholdet mellem Grundfos og Samsø Spildevand, at dette var et almindeligt leverandørforhold omkring levering af pumper til de enkelte anlæg. En aftale om rensningsanlægget som den grundejerforeningen senere har fundet omtalt i indstillingen til 2. behandling af Spildevandsplan 2011-2015, blev ikke nævnt med et ord, selv om den er væsentlig for planens mål. Spørgsmål: Er der fortsat en aftale med Grundfos om opstilling af et anlæg uden udgift for Samsø Spildevand? Hvis spørgsmålet besvares bekræftende, foreslår grundejerforeningen at anlægget etableres snarest på Nordby rensningsanlæg med det nuværende opland, til afprøvning af ideen om at rense vandet til en kvalitet, der kan genbruges. Planforslaget: Det fremgår af planforslaget, at Mårup renseanlæg agtes nedlagt og spildevandet ført til Nordby renseanlæg i en ledning løbende langs det nuværende sommerhusområde. At nedlægge Mårup renseanlæg kan alene være begrundet i et rationaliseringshensyn. På mødet i Nordby oplyste Søren Steensgaard teknisk afdeling, at udledningskravene overholdes på Mårup og Nordby renseanlæg, men at man ønsker at opgradere de 2 anlæg (fremtidssikring). Endvidere at man ønsker at kloakere sommerhusområderne af hensyn til badevandskvaliteten (fremtidssikring). Ved kloakering slipper grundejerne også for besøget af slamsugeren ved den årlige tømning af slam fra de enkelte ejendomme. Fra tilhørerne blev repliceret, at dette ikke er et problem, da der som regel ikke er nogen i husene når der tømmes! Et spørgsmål om kendskab til forureningen fra de nuværende minianlæg i sommerhusområdet blev besvaret benægtende lige som et spørgsmål om dette vil blive undersøgt ved prøveboringer på stranden. Grundejerforeningens bemærkninger: Det forekommer grundejerforeningen, at den valgte struktur er uheldig set i relation til det mål kommunalbestyrelsen ønsker at nå: genanvendelse af det rensede spildevand.
3 Viser Grundfos testkørsler, at man ikke kan opnå den nødvendige rensning for genanvendelse, så indebærer Udkast til spildevandsplan 2012-2016, at alt renset spildevand skulle udledes til Nordby bugt herunder også alt det rensede spildevand, der idag nedsives under sommerhusområderne og dermed bidrager til at løfte grundvandstanden under bebyggelsen og de landværts og lavere liggende nære landbrugsområder. Det er til fordel for landmændene, som udnytter den lokale vandressource til vanding af grøntafgrøderne, som dermed dels sparer energi ved oppumpningen, dels vil have en større ressource at pumpe fra i en ekstrem tørkesituation. Grundejerforeningen må gå ud fra, at vandkvaliteten i landmændenes boringer er i orden, d.v.s. at den rensning, der sker i dag, er tilstrækkelig, hvad der også burde forventes i et område, der er bebygget efter 1970 og hvor de få sivebrønde, der tidligt blev etableret for langt flertallets vedkommende er erstattet af sivedræn, så standarden svarer til nutidens og dermed til de krav kommunalbestyrelsen stiller for tilladelse til nedsivning. I den debat, der føres i Samsøposten omkring planudkastet, er grundejerforeningen blevet opmærksom på en argumentation for at undlade kloakering andetsteds på Samsø var, at afstanden mellem jordoverfladen og grundvandsspejlet var 1,8m. Grundejerforeningen bemærker i den forbindelse, at afstanden til grundvandsspejlet overalt i foreningens område er så stor, at det lavest beliggende hus i området har kunnet bygges med kælder uden at der, grundejerforeningen bekendt, har været problemer med vand i denne. Grundejerforeningen er heller ikke bekendt med, at der ved nedgravning af trixtanke i området har været problemer med vand i udgravningen. Med andre ord må grundvandsspejlet anslås at ligge mere end 2 m. under sivedrænene. Det anføres både i screeningen og planteksten, at en kloakering vil forbedre badevandskvaliteten, uden at der føres en argumentation, der kan belyse sandsynligheden for dette. Lægges dertil, at kommunen ifølge udsagn på mødet i Nordby ikke er sindet at undersøge en eventuel forurening af det grundvand, der strømmer mod Nordby Bugt, forekommer forventning om en bedre badevandkvalitet efter kloakering af sommerhusområdet at være en løs påstand. Under behandlingen af planudkastet er vi stødt på en interessant oplysning i Vandplan 1.7 for Aarhus Bugt om havdambruget øst for Samsø som forureningskilde. I appendix A redegøres for en sammenligning af forureningen fra havdambruget og sommerhusområdet. Fra appendix A kan man slutte: Selv om man forestiller sig al forurening fra sommerhusene fjernet ved en kloakering af området, vil der stadig være en betydelig belastning af havmiljøet fra kvælstof. Da der ikke foreligger dokumenterede problemer for badevandskvaliteten, og da den aktuelle forurening fra sommerhusene og havdambruget tilsammen maksimalt vil blive halveret afhængig af udledningskravene for renseanlægget, finder grundejerforeningen det ikke samfundsøkonomisk og miljømæssigt forsvarligt på nuværende tidspunkt at investere et beløb på ca. 20-25 mio. kr. i en kloakering af sommerhusområderne, og slet ikke, hvis man ikke når planudkastets ønskede mål om genavendelse af det rensede spildevand.
4 Forslag: Grundejerforeningen foreslår derfor at forslaget ændres således at det kan realiseres i etaper: 1. Etablering af Grundfos forsøgsanlæg med eventuelle nødvendige ændringer i Nordby 2. Etablering af forbindelsesledning mellem Mårup By og Nordbys sydlige del i forbindelse med nedlæggelse af Mårup rensningsanlæg. 3. Kloakering af sommerhusområderne såfremt bestemmelserne i den færdige Vandplan 1.7 og en dokumenteret forurening af havet fra sommerhusområderne medfører behov herfor. Der er flere fordele ved dette etapedelte forslag: Viser Grundfos forsøg, at man ikke kan nå det ønskede mål om genanvendelse, har man ikke investeret i en kloakering af sommerhusene, der medfører, at spildevandet afledes til Nordby Bugt i stedet for at indgå i den lokale grundvandsressource. Ledningen mellem Mårup og Nordby langs landevejen er kortere og dermed billigere at etablere. Desuden er pumpearbejdet mindre i kraft af den kortere afstand og i kraft af at vandet fra området ved Mårup Kirkevej etc. ikke først må løbe til Mårup for så at blive pumpet tilbage gennem det samme område. Forslaget hindrer ikke og fordyrer ikke en senere kloakering af sommerhusområderne idet detailkloakeringen medfører at vandet skal pumpes op til den vestlige side af området, der også er det højest beliggende hvorfra spildevandet for en stor del kan løbe gennem området for de kommende sommerhusudstykninger, til den lavere liggende ledning langs landevejen. Med venlig hilsen For grundejerforeningen Fredendal Anne Jacobsen Formand
5 Appendix A: Sammenligning af forureningen fra havdambruget og sommerhusområdet Havdambruget: Af Vandplan 1.7 for Aarhus Bugt side 73 tabel 2.2.4 fremgår følgende udledninger pr. år: Total Kvælstof: 56681 kg total Fosfor: 884 kg Sommerhusområdet: Tilsvarende kan man i Vejledning om typegodkendelse for minirenseanlæg Tabel 3.2 følgende indhold i urenset spildevand pr personenhed (PE): Total kvælstof : 13g/døgn/PE Total fosfor: 2,5g/ døgn/pe Vandforbrug 150l/døgn/PE For renset spildevand gælder for de 3 højeste renseklasser: SOP (5 mg N total og 1,5 mg P total)/l i afløbet SO (5 mg N total )/l i afløbet OP 1,5mg P total /l i afløbet Den samlede udledning pr. PE udgør herefter pr år: Renseklasse SOP: N total: 157,5kg /år P total: 47,25 kg / år Renseklasse SO: N total: 157,5kg/år Renseklasse NO: P total: 47,25kg/år alt under den forudsætning, at der ikke sker yderligere omsætning under vandets bevægelse mod havet. Antages at et sommerhus, i kraft af udlejning og Ø-kort for fritidssamsinger er beboet så meget som 7 mdr. pr år af 5 personer indebærer dette: Havdambrugets belastning af havmiljøet svarer til Renseklasse SOP: Kvælstof: 360 sommerhuse, Fosfor : 19 sommerhuse Der er en rummelighed svarende til ca. 360 sommerhuse i sommerhusområderne ved Mårup Østerstrand/ Mårup Skov. Altså selv om man forestiller sig al forurening fra sommerhusene fjernet ved en kloakering af området, vil der stadig være en betydelig belastning af havmiljøet fra kvælstof.