PTU s feriehuse i Danmark Start ferieoplevelsen her
Indhold PTU ønsker god ferie 03 Bagenkop, Sydlangeland 04 Thy, Nordvestjylland 08 Dueodde og Allinge, Bornholm 12
PTU s feriehuse i Danmark 3 PTU ønsker god ferie I PTU vil vi gøre, hvad vi kan for at give dig en god ferieoplevelse. Vi har gennem mange år udlejet handicapvenlige feriehuse til vores medlemmer. Alle vores huse er specialindrettede og let tilgængelige også for kørestolsbrugere, men vi udlejer naturligvis ikke kun feriehuse til mennesker med særlige behov. Alle aktive medlemmer af PTU kan året rundt leje et feriehus, mens støttemedlemmer kan leje husene i lavsæsonen. Oplev skov og strand på Sydlangeland, Limfjord og Vesterhav i Nordvestjylland, og solskinstimer på Bornholm i et af vores seks dejlige feriehuse. På de følgende sider kan du læse om feriehusenes faciliteter og beliggenhed. Priser fremgår af det vedlagte løsblad. Praktiske oplysninger finder du på vores hjemmeside sammen med blandt andet plantegninger og 360 º billeder af alle husene. Her kan du også booke din ferie online: www.ptu.dk/feriehuse Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PTU på telefon 3673 9026. PTU ønsker dig en rigtig god ferie.
4 Bagenkop sydlangeland Sydlangeland PTU s feriehuse ligger ved Dovns Klint på Langelands sydspids tæt på skov og strand. Stranden består af rullesten og er meget populær blandt lystfiskere. Er du til badestrand, ligger den børnevenlige sandstrand, Ristinge Strand, ca. 14 km fra PTU s feriehuse. 5 km fra husene ligger også den lille havneby Bagenkop med indkøbsmuligheder og spisesteder. I byen er der en hyggelig lille lystbådehavn og en gammel fiskerihavn, hvorfra du kan købe frisk fisk. Ønsker du flere indkøbsmuligheder, ligger Langelands hovedstad Rudkøbing ca. 28 km nordpå. Sydlangeland byder på flere attraktioner som blandt andet Koldkrigsmuseet Langelandsfortet og oldtidsmindet Hulbjerg Jættestue, der ligger på en af de for Langeland karakteristiske hatbakker.
Bagenkop sydlangeland 5
6 Bagenkop sydlangeland Hus A Antal personer: 6 Afstand til strand: 300 m Nærmeste indkøbsmulighed: 2 km Hus B Antal personer: 6 Afstand til strand: 300 m Nærmeste indkøbsmulighed: 2 km Bagenkop, feriehuse tæt på skov og strand De to feriehuse ved Dovns Klint er renoveret i foråret 2012. De ligger tæt ved hinanden og er derfor ideelle til den store familie eller vennegruppe. Der er dog også mulighed for blot at leje et enkelt feriehus.
Bagenkop sydlangeland 7 Adresse Gulstavvej 45 Gulstav 5935 Bagenkop Husene rummer hver seks sovepladser fordelt på to soveværelser og en sovesofa i stuen. I det ene værelse står en køjeseng og i det andet værelse en almindelig seng og én el-seng. I Hus B er der derudover installeret en loftlift, der dækker toilet- og soveværelsesarealet. Husene har begge et åbent køkken med et køkkenbord, du kan hæve og sænke efter behov. Køkkenet ligger i forlængelse af en stue med direkte udgang til egen terrasse. Det rummelige badeværelse er med brus og indeholder en vaskemaskine. I hvert feriehus står én el-scooter til rådighed til udendørs brug. For yderligere oplysninger om faciliteter se bagsiden. Du kan se beliggenhed, plantegninger og flere billeder af de to feriehuse på www.ptu.dk/bagenkop
8 Thy Nordvestjylland Nordvestjylland Thy ligger smukt mellem Vesterhavet og Limfjorden. I området ligger Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark, der rummer en helt enestående naturrigdom og kilometervis af uspoleret klitlandskab langs den jyske vestkyst. Thys næststørste by, Hurup Thy, ligger 10 km fra PTU s feriehuse og byder på adskillige indkøbsmuligheder og en hyggelig gågade. Du finder også Limfjordscentret 10 km væk. Det
Thy Nordvestjylland 9 handicapvenlige aktivitetscenter byder på oplevelser for hele familien. Badestranden Krik Vig Strand, der ligger 15 km fra feriehusene, er et meget eftertragtet sted specielt for kitesurfere.
10 Thy Nordvestjylland Hus A Antal personer: 6 Afstand til strand: 300 m Nærmeste indkøbsmulighed: 5 km Hus B Antal personer: 6 Afstand til strand: 300 m Nærmeste indkøbsmulighed: 5 km Hurup Thy, feriehuse mellem hav og fjord PTU s to feriehuse ligger med udsigt til klitlandskab og Limfjorden. Feriehusene ligger tæt ved hinanden og er derfor ideelle til den store familie eller vennegruppe. Der er dog også mulighed for blot at leje et enkelt feriehus. Husene rummer hver seks sove- pladser fordelt på to soveværelser og en sovesofa i stuen. Det ene soveværelse er udstyret med én el-seng og én lift monteret ved sengen. Husene har begge et åbent køkken med et køkkenbord, du kan hæve og sænke efter behov. Køkkenet ligger i
Thy Nordvestjylland 11 forlængelse af en stue med brændeovn og direkte udgang til egen terrasse. Det rummelige badeværelse er med brus og indeholder også en vaskemaskine. I hvert feriehus står én el-scooter til rådighed til udendørs brug. For yderligere oplysninger om faciliteter se bagsiden. Du kan se beliggenhed, plantegning og flere billeder af de to huse på www.ptu.dk/thy Adresse Edderfuglevej 16A Helligsø 7760 Hurup Thy
12 Dueodde og Allinge Bornholm Bornholm På Bornholm kan du opleve Hammershus, Ekkodalen, rundkirker og silderøgerier. PTU udlejer to feriehuse på klippeøen: ét i nord og ét i syd. I det nordlige Allinge ligger én af øens hovedattraktioner, Hammershus slotsruin, og fra Allinge havn er der bådfart til Christiansø. Havnen er sprængt ud i klippen som en rigtig bornholmerhavn, og den ligger i Allinge centrum med gode indkøbs- og spisemuligheder direkte på kajen. Det sydlige Dueodde er bedst kendt for Bornholms største sandstrand, Dueodde strand. Selv i kørestol er det muligt at komme gennem klitterne helt ned til det fine sand takket være en 500 meter lang rampe. 13 km fra feriehusene finder du Aakirkeby, hvor det handicapvenlige oplevelsescenter NaturBornholm ligger. Her bliver faglig viden om den Bornholmske natur formidlet, og du kan komme på en guidet tur med en naturvejleder.
Bornholm i nord og syd 13
14 Dueodde og Allinge Bornholm Allinge, fantastisk udsigt over Østersøen Feriehuset i Allinge, Bornholms nordspids, ligger på en stor naturgrund med en smuk udsigt over havet. Husets overdækkede terrasse giver mulighed for at nyde udsigten og den friske havluft i alt slags vejr. Huset rummer seks sovepladser fordelt på to soveværelser og en sovesofa i stuen. Det ene soveværelse er udstyret med én el-seng og har én loftlift installeret, der dækker toilet- og soveværelsesarealet. Husets åbne køkken har et køkkenbord, du kan hæve og sænke efter behov og en opvaskemaskine. Fra stuen er der direkte udgang til den overdækkede terrasse. Det rummelige badeværelse er med brus og indeholder vaskemaskine og tørretumbler. I feriehuset står en el-scooter til rådighed til udendørs brug. For yderligere oplysninger om faciliteter se bagsiden. Du kan se beliggenhed, plantegning og billeder af feriehuset på www.ptu.dk/allinge Allinge Antal personer: 6 Afstand til strand: 300 m Nærmeste indkøbsmulighed: 2 km Adresse Æbleplantagen 4 Allinge 3770 Allinge
Dueodde og Allinge Bornholm 15 Dueodde Antal personer: 6 Afstand til strand: 500 m Nærmeste indkøbsmulighed: 8 km Adresse Kjøddtynjan 31 Poulsker 3730 Nexø Dueodde, luksuriøst feriehus med spabad Feriehuset ligger ved Bornholms sydligste strand, Dueodde. Huset ligger på en naturgrund omgivet af træer. Der er seks sovepladser i huset fordelt på tre soveværelser. Det ene værelse er udstyret med én el-seng og har én loftslift installeret, der dækker toilet- og soveværelsesarealet. Huset rummer to badeværelser: et lille badeværelse med brusekabine og et stort med spabad. Huset har desuden et åbent køkken med et køkkenbord, du kan hæve og sænke efter behov. I forlængelse af køkkenet ligger en stor stue med brændeovn og direkte udgang til en stor åben terrasse. Huset har opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. I feriehuset står en mini crosser til rådighed til udendørs brug. For yderligere oplysninger om faciliteter se bagsiden. Du kan se placering, plantegning og billeder af feriehuset på www.ptu.dk/dueodde
PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKA DEDE Fjeldhammervej 8 2610 Rødovre T +45 3673 9000 www.ptu.dk Langeland Hus A Langeland Hus B Thy Hus A Thy Hus B Bornholm Allinge Bornholm Dueodde El-seng Lift Hjælpemidler, badeværelse El-scooter/ mini crosser Opvaskemaskine Vaskemaskine Tørretumbler Parabol-tv Brændeovn Husdyr tilladt Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/PTU, Destination Bornholm ApS, Turist- og Erhvervsforeningen Langeland // TRYK: Litotryk.dk // 2012 Yderligere oplysninger For yderligere oplysninger og telefonisk booking kan du kontakte PTU på telefon 3673 9026. Du kan også booke online på www.ptu.dk/feriehuse