Cairo on the Nile Dagbog fra rejsen 22. November 1. December 2013

Transkript

1 Cairo on the Nile Dagbog fra rejsen 22. November 1. December 2013 Baggrund Vi blev seks deltagere. Den store rejse med 18 deltagere kunne ikke gennemføres, da de fleste udsatte rejsen til marts eller aflyste helt pågrund ortsatte af situationen i Egypten. Udenrigsministeriet har fortsat med at fraråde alle unødvendige rejser til Cairo. Om Kolthoom hotel Fredag den 22. november 2013 Vi var følgende seks deltagere på turen: Lis Garval, Kirsten Lassen Hesseldahl, Else Marie & Mogens Stenseng, Kirsten Broager og Mogens Poulsen. Vi lettede med Egypt Air ved 15-tiden og landede i Cairo efter en behagelig flyvetur med udmærket mad og dertil diverse alkoholfrie drikke. I flyet mødte vi Edouard, som er visum medarbejder på Den Danske Ambassade i Cairo, og han inviterede os på besøg i sit hjem samt en rundtur i Khan El Khalili en aften i den kommende uge. I Lufthavnen stod Ismael klar. Han var vores chauffør, da Mogens arbejdede på Ambassaden, og nu har vi ansat ham til at tage sig af vores lejlighed i Maadi og arrangere alting for os. Han havde hyret en minibus som skulle køre os rundt. Vi havde tegnet kontrakt med Shams Egypt Tours, som skulle arrangere al vores kørsel og levere en guide i nogle af dagene. En fin minibus holdt klar og chaufføren Ahmed kunne lidt engelsk. Han var vant til at køre i Sharm El Sheik og kendte ikke Cairo, så Ismael måtte guide ham hele tiden. Men Ahmed var en god chauffør- næsten for pæn til at køre i Cairo, hvor alle kneb gælder for at komme først og hurtigst frem. Uden problemer og med meget lidt trafik kom vi frem til Hotel Flamenco på Zamalek øen. Hotellet er med i Golden Tulip kæden og der er en fin udsigt udover Nilen. På den anden side ligger husbådene, hvor det vilde liv i halvtredserne foregik. Det kan man læse om i Naguib Mahfouz bog A Drift on the Nile I Ægypternes Cairo er der et afsnit om Husbådenes Cairo. Hotel Flamenco De fire deltagere blev indlogeret på hotellet, og Kirsten og Mogens fortsatte i minibussen til deres lejlighed i Maadi, 25 km. sydpå. 1

2 Lørdag den 23. november 2013 Zamalek I dag blev vi på Zamalek. Om formiddagen mødtes vi med Jakob Erle, direktør for DEDI (Det Dansk Egyptiske Dialog Institut) der fortalte om den politiske og økonomiske situation i Egypten. DEDI har kontor i samme bygning som Den Danske Ambassade. Lis Garval har skrevet om mødet med Jakob Erle på U-Landsnyt ( Efter mødet gik vi til Marriott hotel og fik frokost i Mariotts vidunderlige have. Jakob Erle i midten. Vi nyder frokosten, og der er Sakhara Gold på bordet. Så gik vi rundt på Zamalek, hvor mange ambassader har til huse, og hvor Kirsten og Mogens havde en dejlig hverdag i 3½ år. Først gik vi til kirken All Saints Cathedral som er en anglikansk kirke, der også bliver brugt af andre protestanter i Cairo. Der er mange flygtninge fra alle dele af Afrika, som kommer her og kirken hjælper dem. Kirstens lædershop ligger lige ved siden af. Udvalget var ikke så stort, og den meget snavsede forretning faldt ikke i god jord, men han er billig og han kan lave det hele. Derefter til den herlige boghandel Diwan, hvor vi købte den bog: David Sims: Understanding Cairo, som Jakob Erle anbefalede. Kaffen var på New Deals et meget hyggeligt sted med bøger, og derefter til Kirstens yndlingsforretning Sølvsøstrene hvor udvalget her faldt i damernes smag. Et besøg på Zamalek Art Gallery med en udstilling af kobber-relieffer lavet af Gamal El Sagini. En privatsamling der ikke var til salg. Endelig kom der noget for mændene, nemlig Pub 28. Her var masser af folk, og der bliver stadig drukket, røget og spist. Velkomstmiddag på restaurant Five Bells, som ligger i en have, men her om vinteren er det hele overdækket af et plastik telt. Et stort sted med mange mennesker og levende musik. Meget ivrige tjenere, og maden var udmærket og deltagerne fik her for første gang mulighed for at smage på egyptiske vine, som var ganske gode. 2

3 Søndag den 24. november 2013 Pyramiderne og Wissa Wassef Så var det den store tur til Pyramiderne. Minibussen kørte fra Zamalek og hentede undervejs Mogens og Kirsten i Maadi. I dag havde vi både chauffør, Ismael og guiden Mohamed med. Så kørte vi over Nilen til Giza siden og først så vi Wissa Wassef som ligger i Harrania Village på Sakhara Road. Wissa-Wassef-Arts Center er skole og kunstcenter for vævede billedtæpper, grundlagt af Ramses Wissa Wassef ( ) og hans kone Sophie. De to døtre Suzanne og Yoanna leder centret i dag, der også rummer en keramik afdeling. I dag er der også en batik afdeling. Vi var heldige at Suzanne (født 1950) viste rundt på dette spændende sted, med nogle flotte traditionelle lerklinede bygninger hvoraf det første er tegnet af Ramses Wissa-Wasef, der selv var arkitekt og som også har tegnet koptiske kirker, museer og meget andet. Familien er koptisk og Suzanne og Yoanna har hver tre børn som næsten alle er involveret i arkitektur, design, batik, tøj og bæredygtigt landbrug. Wissa Wassef centret dyrker selv planter til naturlige farvestoffer. Mange af kunstnerne er startet her som børn og blevet der. Nu er der ca. 50 kunstnere i alderen fra 23 til 65 år. Der er ingen mødepligt, man kommer når man kan og når man er inspireret. På grund af revolutionen har der næsten ingen besøgende været de sidste tre år, men de sælger til eksport. Der findes et museum med mesterværker i en selvstændig bygning. Principper: 1. Ingen skitser eller tegninger 2. Ingen kopiering 3. Ingen kritik eller indblanding af andre Naturlige farvestoffer De dyrker selv planter der bruges til farvning af garnerne. 3

4 Sakkara pyramiderne blev de første pyramider vi så, og der var ingen andre gæster. Efter at have passeret den imponerende søjlegang, så vi så skulle Zosers natu trinpyramide, der lige nu er under renovering. Zoser regerede fra f.kr., og det var den kongelige arkitekt Imhotep, der byggede Egyptens første pyramide. Zosers trinpyramide Guiden tegner og fortæller Vi fik forevist Kagemnis grav, tæt ved Tetis Pyramide. I gravkamrene var der meget flotte og velbevarede malerier og hieroglyffer på væggene. Imhotep Museum Der er bygget et museum for ministeren, arkitekten, lægen og præsten Imhotep. Det er et flot og overskueligt museum. Restaurant, cafe og shop var desværre lukket på grund af mangel på turister. Sakhara Nest Restaurant Vi kørte langs vandingskanalen, hvor der er veje på begge sider. Her midtvejs mellem Sakhara og Giza pyramiderne er det populært for turister at holde frokostpause. Der var nu slet ingen gæster, men værten arrangerede hurtigt en frokost med lækre forretter som hummus, tahini mm. Så kom der grill på bordet med kylling og kofta. Vi kunne sandelig også få en kold øl. Værten kunne nogle danske ord, da mange Tjæreborg gæster plejede at komme forbi her, men det må være mange år siden. 4

5 Efter en dejlig og billig frokost skyndte vi os videre til Giza pyramiderne inden lukketid og solnedgang. Den største, ældste og mest berømte af Giza pyramiderne er Keops pyramiden, hvor faraoen Keops (Khufu på egyptisk) blev begravet. Han regerede fra f.kr. Vi ved at Carsten Niebuhr kravlede op på pyramiderne og målte dem meget nøjagtigt op, men det fik vi nu ikke lov til. I dag har kamelerne nok heller ikke puklet for føden. Måske har kamel ejeren i dag slet ikke råd til at fodre sine kameler? Vi hilste også på Sfinxen eller Svendsen, som en datter af den navnkundige journalist Ib Rehné Cairo kaldte Sfinxen, der er fra 2500 f.kr. Hvornår Sfinxen egentlig tabte sin næse er der megen diskussion om, men allerede i 1737 har Frederik Norden lavet en skitse af Sfinxen, som viser den uden næse. Gåden er også brugt i tegneserier som Asterix og Cleopatra, hvor det er den klodsede Obelix, der kommer til at rive næsen af Svendsen! 5

6 Lis bød på Gin Tonic på hendes værelse med flot udsigt over den venstre gren af Nilen. Hotel Flamenco ligger jo på en ø. Vi gik til El Sawy, som er et kulturcenter, hvor vi tidligere tit kom og Kirsten gik til maling. Der var koncert i River Hall med en gruppe der hed Amadeus, men det havde nu ikke meget med Mozart at gøre, for det var hård rock. Så vi nøjedes med en kop tyrkisk kaffe med Niludsigt - og så langt fra musikken om muligt. Vi gik langs Nilen tilbage mod hotellet. Der var gang i fortovscaféerne med masser af mennesker, der drak kaffe og røg vandpibe. Gruppen ville gerne have lidt at spise og Mogens fandt til sidst et sted ved siden af Hotel Flamenco, som han syntes om. Det hed Jazz Mate, og der lød dejlig jazz fra højtaleren. Der var kun en tjener, og han kunne ikke engelsk, men så kom ejeren og vi fik næsten det, vi havde bestilt. Maden var udmærket, og vi fik alkoholfrie Cocktails som i Egypten hedder Mocktails. De havde også Birell som er en alkoholfri øl. En Jazzclub i Danmark kunne ikke eksistere uden at servere øl, og Jazz Mate ser nu heller ikke ud til at være en blomstrende forretning. Der stod et piano og værten sagde, at de havde live jazz musik en gang imellem. Mogens og Kirsten tog en taxa til Maadi, og de øvrige gik få skridt tilbage til hotel Flamenco, som har en bedre besøgt bar, der bestemt ikke er alkoholfri. Mandag den 25. november 2013 Det Egyptiske Museum Downtown i Alaa Al Aswanys fodspor Minibussen hentede Kirsten og Mogens i Maadi, og det tog en evig tid at komme til Hotel Flamenco. Chaufføren valgte konsekvent de veje, hvor der var mest trafik. I dag skulle vi først se det Egyptiske museum og vi havde guiden Muhamed med. Tahrir pladsen var denne formiddag afspærret, så det var ikke så let at komme ind til museet. Vi kom dog frem og forbi de tanks, der holdt udenfor, og her blev der nu delt blomster ud til damerne, fordi man laver et fremstød for at lokke turister tilbage til Cairo. Søndag den 24. november 2013 Zamalek og Roda Det Egyptiske Museum Tutankhamons guldmaske var på sin sædvanlige plads men der var kun få mennesker. De statuer og skrin, der blev fundet i den unge konges grav af Carter i 1922, var på grund af ombygninger rokeret rundt. Guiden syntes ikke at være helt stiv i detaljerne. De fleste ofrede 100 pund ekstra for at se de kongelige mumier, som hører til fornyelsen af museet. Mogens blev udenfor, og han blev interviewet af nogle journalister til dagbladet Al Ahram. De var sendt ud for at tale med turister og høre, hvorfor de kommer til Cairo. Mogens fortalte nu mest om hvorfor de ikke rejser til Cairo. Grunden er at Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til Cairo, og fordi folk hele tiden ser demonstrationer og uroligheder i TV fra Cairo. Journalisten sagde at medier som Al Jazeera var imod Egypten. BBC var noget bedre, men ikke god nok. Men naturligvis vil medier altid fokusere på uroligheder. Nå, men vi fik nu mulighed for at gå rundt hver især, men det hele er gammeldags og der sker intet nyt, da man venter på at flytte de mest efterspurgte genstande ud til det nye museum, Grand Egyptian Museum (GEM), der er under konstruktion ved Pyramiderne og forventes åbnet i

7 Café Riche Efter museet kørte vi til Café Riche, som ligger meget tæt på Tahrir pladsen. Café Riche var stedet, hvor Nasser og andre unge officerer planlagde revolutionen i Den 83- årige tjener, Mohamed Hussein Sadek, som har arbejdet på Cafe Riche siden 1943, viste kælderen frem. Her bag baren findes stadig den falske reol væg, som kan skydes til side og give adgang til flugt ud i sidegaden. Baren er ikke ændret siden 1952, så telefoner og andet inventar er intakt. Café Riche blev senere et centrum for intellektuelle, som Naguib Mahfouz og Taha Hussein, der ofte kom her. Naguib Mahfouz har udgivet romanen Karnak Café der handler om revolutionære personer og deres skæbner. Inspirationen til Karnak café er selvfølgelig Café Riche. Glimrende og billig frokost med Sakhara og Stella øl. Kirsten L. H s søn Frederik og hans kone Christine sluttede sig til selskabet. Tjeneren på Café Riche, som nu er blevet 83 år viste os kælderen under Cafe Riche. Den meget mørke Nubier har fået kælenavnet Filfil, som betyder Peber. Kirsten H, sønnen Frederik og hans kæreste Christine. Mogens telefonerer og guiden kigger også på sin Smartphone. Cafe Riche i historien 1908 Caféen blev grundlagt 1919 En student forsøgte at myrde den sidste kristne premierminister Youssef Wabha 1923 Den store diva Umm Kalthoum gav en af sine første koncerter på Cafe Riche 1951 Kong Farouk giftede sig med den 17-årige Narriman Sadek, som han mødte på Cafe Riche 1952 Revolution ledet af Gamel Nasser, som havde siddet i kælderen og planlagt kuppet sammen med revolutionære. I 1960 erne kom Naguib Mahfouz her hver dag klokken 18 og fik serveret to kopper tyrkisk kaffe og drak halvdelen af hver kop. Om fredagen holdt han litterære aftener på Cafe Riche Karnak Cafe, skrevet af Naguib Mahfouz, blev udgivet udenfor Egypten. Romanen handler om cafeens gæster og dem der arbejdede her i perioden før og efter 6-dagskrigen mod Israel i 1967, hvor Israel erobrede hele Sinai Cafeen lukket i mange år på grund af jordskælv. En dansk udgave Café Karnak udkom i Da revolutionen startede d.25 januar 2011 kom demonstranterne fra Tahrir pladsen her for at spise, drikke kaffe og for at diskutere. Men nu kommunikerer og diskuterer man på facebook og internet, så diskussioner på cafeer har ikke længere den store betydning. 7

8 Yacoubians hus Vi fortsatte nu i en Alaa Al Aswanys fodspor eller rettere sagt i hovedpersonen Zaki Bey i Yacoubians hus fodspor. Området hedder Wist el Balad, som på dansk nok vil hedde Midtbyen. Vi kiggede lige indenfor i restaurant Estoril, som er den restaurant i Yacoubians hus, som kaldes Maxim. Det er her hvor Christine spiller, og Zaki Bey og Busayna bliver gift. Derefter hen til Talaat Harb pladsen, hvor den berømte Cafe Groppi ligger, som var meget omtalt dengang i 1920`erne, da Cairo var verdenskendt som Paris on the Nile. Vi kiggede også ind i den gamle og berømte Madboulys boghandel, men de havde ikke meget litteratur på engelsk. På pladsen ligger Baehlers bygning, hvor hovedpersonen Zaki Bey bor sammen med sin skrappe søster Dawlat, indtil hun smider ham ud. Lejligheden har indgang i Bahlers passage. Talat Harb pladsen, hvor Groppi, Madboulys boghandel og Baehlers bygning ligger. Dagen efter dette foto blev taget, var der demonstrationer på denne plads. Yacoubians hus Yacoubians Hus er både en bog og en film, begge internationale succeser. Bogen udkom i 2002 og filmen i Tandlægen Alaa Al Aswany er forfatteren til bogen og Wahid Hamed har skrevet manuskriptet til filmen og hans søn Marvan Hamed har instrueret filmen. Zaki Bey er hovedperson. Han er en 65-årig ingeniør, har aldrig arbejdet men har levet af de ejendomme, som han og søsteren Dawlat har arvet. Zaki Bey bor i Baelers bygning, men har kontor i Yacoubian bygningen. Zaki Bey bliver bestjålet af den prostituerede Rabab. Busayna er den unge pige der bor i Yacoubians hus med sin mor der er enke. Hun har været kæreste med dørmandens søn Taha, men forlader ham da han bliver rabiat muslim. Hatim Bey er den homoseksuelle redaktør, som er blevet misbrugt som dreng af tjeneren. Han indleder et seksuelt forhold til rekrutten Abd Rabu. Hagg Azam er skopudseren der ender som mangemillionær. Han betaler sig til en plads i parlamentet, og han tager Souad som kone nummer to. Abashkaron er kopter og tjener for Zaki Bey. Hans bror Malak er skrædder og vil gerne overtage Zakis lejlighed. Christine er pianist og ejer af Maxim (som i virkeligheden hedder Estoril). Hun har været Zakis elskerinde, men er nu hans bedste ven. 8

9 Vi gik nu videre op af Talaat Harb gaden imellem et mylder af folk. Der er utrolig mange tøj og skoforretninger samt mange dametøjs forretninger, hvor liderlige indehavere kunne have taget de unge ekspeditricer ned i kælderen. Busayna finder da også ud af at hun kan tjene på at tilbyde små seksuelle ydelser, der ikke skader hendes jomfrudom. Zaki Bey bliver tit standset på gaden når han skal på arbejde af mænd, der gerne vil have et godt råd, fordi man ved at Zaki Bey har stor erfaring med damer. Selve Yacoubians hus ligger på Talat Harb nr. 34, mendet kan være lidt svært at finde indgangen som ligger klemt inde mellem to forretninger. Filmen er nu optaget i et andet hus, da man ikke kunne få tilladelse til at optage i nr. 34. Zaki Bey har sit kontor i bygningen, og her bor også den homoseksuelle redaktør Hatim Bey, de hykleriske koptere og automobil handleren, der gerne vil være politiker. Oven på bygningen bor de koptiske brødre. Vi gik indenfor i forhallen og så inskriptionen N. Yacoubian, og den flotte elevator, som var lavet af Schindler og den fungerer stadigvæk. Alaa Al Aswany- tandlæge, forfatter og debattør På Excelsior fik vi en kop kaffe og nogle en kage. Det var her at Zaki Bey og Busayna spiste morgenmad efter fængselsopholdet. De var blevet overrasket i seng sammen. Zakis sagfører havde fået dem løsladt, og det var her på Excelsior at Zaki og Busayna besluttede at gifte sig. Vi måtte skynde os videre, fordi vi havde aftalt med Ahmed og minibussen at samle os op ved Nasser metrostation. Så vi hastede forbi Orabi pladsen, hvor Cairo bar ligger og hvor Zaki Bey laver en aftale med Rabab. Baren heder i virkeligheden Cafeteria Port Tawfiq og i området heromkring findes de mindre pæne barer og masser af sprut. Minibussen var dog 25 minutter forsinket og undskyldningen var som altid trafikken og så er det ikke engang løgn! 9

10 Der var ikke langt til Zamalek, da 26 juli gaden går fra Nasser Station over til Zamalek. Den 26 juli 1952 var den dag da Nasser havde overtaget magten i Egypten og Kong Farouk var afsat. Mogens S og P hoppede af ved La Bodega, som Mogens og Kirsten tit fik leveret mad fra til fester. Men der findes også her en udmærket bar, hvor vi fik Heineken fadøl. Damerne skulle naturligvis på indkøb, for Kirsten havde tilfældigt mødt den schweiziske dame Nikki Kutner, som tidligere havde hjemmesalg på Zamalek. Men hun og mand flyttede til Portugal indtil savnet at Cairo blev for meget. For nylig er de vendt tilbage til Zamalek. Nu havde hun en ny kollektion, som damerne vist nok godt kunne lide. Mogens S. og P. ventede på damerne i baren på hotel Flamenco, og da de dukkede op, tog Kirsten og Mogens hjem til Maadi. Tirsdag den 26. november 2013 Det kristne Cairo I dag var det tid for hotelskift, og det gav lidt problemer, da Flamenco allerede havde trukket betalingen fra Mogens P s kreditkort. Men det lykkedes dog at komme af sted og chaufføren fandt til Maadi, så gæsterne kunne tjekke ind på hotelskibet Lady Diana i kahytter med Niludsigt. Lady Diana set fra vores Maadi lejlighed. Mogens er ved at sikre sig at alt er i skønneste orden til gruppen ankom, men det virkede ikke som de var så vant til at der kom gæster. Gæsterne måtte senere skifte værelser, fordi aircondition ikke virkede og der var 40 graders varme i kahytterne, hvor vinduerne ikke kunne åbnes. Lady Diana er et krydstogt skib der plejede at sejle mellem Luxor og Aswan, men da der var mangel på turister prøvede de lykken i Cairo. Hver aften mellem og sejler de med grupper og der er buffet, mavedans og Tounure danser. En aften var de dog allerede sejlet klokken og Lis og Kirsten L.H. ankom klokken Så blev Lis sur og ringede til kaptajnen. Skibet vendte så tilbage og samlede de to damer op. Sommetider sejlede de også om eftermiddagen uden at informere de gæster, der boede der. Torsdag aften var der stort selskab ombord og det gik ikke stille af. Vore gæster klagede over støjen, men de fik den besked at festen allerede ville slutte 6.20 om morgenen! Personalet var uvant med udenlandske gæster, og de var ikke gode til engelsk, men alle syntes de var flinke og venlige og de gjorde deres bedste til at det blev et sjovt ophold på båden. 10

11 Det kristne Cairo Vi kom af sted til Old Cairo, som er det kristne område, og der var vores guide for i dag Professor Gamal Lamie, der er kristen og gift med danske Eva. Kopterne De kristne i Egypten kaldes for koptere, som oprindelig betyder egyptere. Der er i dag 8-9 millioner kristne i Egypten. Kristen dommen i Egypten begyndte med at Den hellige familie under flugten fra Herodes skulle have tilbragt 3 år i Egypten, og de steder familien besøgte er nu hellige steder i Egypten. Evangelisten Marcus kom i år 48 til Egypten og missionerede. I år 451 bryder den Koptiske kirke med den Romersk Katolske kirke og de vælger deres egen Pave. Kopterne har lige valgt deres nye pave, som hedder Tawadros II. Han er nummer 118 i rækken af paver i Egypten, og han efterfølger Shenouda 18, som døde i marts Nagui Abdallah fra Den Danske Ambassade, som selv er kopter, hilser på paven. Den Danske Ambassadør Pernille Kardel kigger på. Sådan foregår pavevalget: En skare på biskopper, præster og andre vælger 80 ud af flokken. Ud af disse 80, vælger man igen 3 personer. Navnene på disse 3 lægges i en boks, og en kordreng med bind for øjnene trækker så ét af navnene, som bliver den næste pave. På den måde mener kopterne, at det er gud der træffer det endelige valg om, hvem der skal være pave. De koptere, vi har truffet, synes at Tawadros er det helt rette valg. Babylon Fortet blev opført af romerne ca. år 100 f.kr. Der var to store tårne, hvoraf man kan se ruinerne af det ene. Fortet lå dengang helt ud til Nilen. Babylon fortet dengang Sankt George er en græsk ortodoks kirke og det renoverede nordlige tårn af Babylon fortet er nu en del af kirken. 11

12 Den hængende kirke er den mest berømte kirke i Old Cairo, og den blev opført i det syvende århundrede. Navnet henfører til at den er bygget ovenpå bastionerne af Babylon fortet. Først går man gennem en passage, hvor der er nyere væg mosaikker, som er lavet af Professor Lamies kollega. Derefter går man opad en høj trappe. En indre gård med salgsboder Marmor prædikestolen er fra det 11te århundrede. 15 søjler symboliserer Jesus, de 12 apostle og evangelisterne Marcus og Lukas. Glasmosaikker i den Hængende Kirke. Mosaikkerne er støbt ind i en gips plade. På bagvæggen er der tre forhæng som dækker indgangen til de allerhelligste rum. Jomfru Marie er på midterste forhæng og til siderne er det Sankt Georg og Johannes Døberen. De tre forhæng bliver krammet og overkysset, Hvis man vil bagom gardinet, så må man tale med præsten. Et side-kapel er helliget Sankt Takla Haymanut, en helgen fra Etiopien som levede i det 13nde århundrede. Under renovering i 1984 fandt man meget fine kalkmalerier. 12

13 Sankt Sergius kirke Vi gik nu ned ad trappen til selve det lukkede område og kom til Sankt Sergius kirke fra det 5te århundrede. Den betragtes som den ældste kirke i Egypten. Kirken er bygget ovenpå en hule, som nu er krypt, og det er her at den Hellige Familie gemte sig under flugten til Egypten. Vi plejer aldrig at kunne komme derned, men Lamie fik åbnet for os. Kirsten L. H. var slet ikke til at få ud derfra, for hun mærkede stedets kraft og det fik hendes maveonde til at gå over. Ben Ezra Synagoge Synagogen fra 12hundrede tallet var oprindelig en kirke, som var bygget på det sted, hvor Moses blev fundet flydende i en kurv. Den er beviset for at der engang i området var en stor jødisk menighed. Den er ikke længere i brug som synagoge. Den mest kendte rabbiner i den synagoge var Moises Ben Maimon ( ) også kendt som Maimonides. Ham mødte vi også i Cordoba i Spanien i november Maimonides i Cordoba Så var der tid til en kaffepause, og det blev på Oriental Restaurant og Cafe på gaden, hvor der ligger cafeer og souvenirbutikker. En mand løb rundt med et skilt, hvorpå der stod: We have beer, men der gik vi nu ikke ind. Else Marie og Gamal Lamie i koncentreret samtale. 13

14 Det Koptiske Museum Det Koptiske Museum er et nationalt museum, grundlagt i Det var lukket og under renovering fra 2001 og genåbnet d.26. juni 2006 under overværelse af den nu afsatte Præsident Mubarak. Det er et helt moderne museum. Under Morsis regime fik museet en ny bestyrelse bestående af ene muslimer de er naturligvis skiftet ud igen efter Morsi blev afsat. Museet har kunstværker, hvoraf er udstillet. Murmaleri fra det 7-8 århundrede stammer fra klosteret i Bawit nær Asyut. Kopterne forstod at farve og væve lærred og senere uld. Her et billedtæppe fra århundrede. De gamle egyptere brugte omkring tegn, mens kopterne fandt ud af at det var meget lettere at bruge 25 græske bogstaver og så tilføje nogle ekstra. Brugen af det koptiske sprog i officielle dokumenter blev forbudt i 707. Præsterne præker stadig på koptisk og kan også læse de hellige skrifter. Dette manuskript er fra det fjerde århundrede og fundet i Nag Hammadi i Upper Egypt i Et murmaleri hvor man tydeligt ser, hvad der sker for Adam og Eva efter de har spist æblerne. 14

15 Vi sagde farvel til Gamal Lamie, som havde været en fantastisk guide. Han er kunst professor og selv en anerkendt kunstner. Næste gang vi kommer, er vi inviteret hjem til ham på besøg i hans fantastiske hjem, der ligger tæt på Sakhara pyramiderne. Malerier af Gamal Lamie. Begge viser indflydelse fra den koptiske kunst. Maleriet af kvinden til venstre er måske også påvirket af Bjørn Wiinblad. Vi tog tilbage til Maadi. Else Marie, Mogens S, Mogens P, Kirsten B. stod af ved Grand Café og sad på det dejlige sted, kiggede ud over Nilen og fik en lille frokost og nød en Birell eller en Amstel alkoholfri øl. Vi gik hjem og fik en solnedgangs drink på balkonen med udsigt over Nilen, hvor vi kunne se deres hotelskib Lady Diana og Jomfru Marie kirken som er nabo til kirken. Fra vores lejlighed kan vi hver morgen og aften høre kirkeklokker og om morgenen lyder der også korsang fra kirken. Jomfru Marie Kirken: En præst viser ned til det sted, hvor den Hellige Familie sejlede fra. Udsigten fra vores lejlighed, hvor vi ser de tre kupler på Jomfru Marie Kirken. Den hellige familie finansierede rejsen til Egypten med det guld, røgelse og Myrra, som de vise mænd havde givet familien. Det sidste sted de kom til i Cairo var Maadi, hvorfra de sejlede op ad Nilen. Jomfru Marie kirken er bygget på stedet, hvor familien sejlede fra. Det er et kloster og en kirke og et stort samlingssted for koptere og andre, der vil nyde den flotte udsigt. I kirken er der udstillet en bibel, som blev fundet flydende på Nilen i Den var slået op på Esajas kapitel 19, vers 23: Velsignet være Ægypten, mit folk, og Assyrien, mine hænders værk, og Israel, min arvelod Det var slut på dagen i det kristne Cairo. Kopterne mener, at Gud har hjulpet med at afsætte Morsi, mens de Muslimske Brødre prøver at gøre Kopterne til syndebukke. Der har været mange tilfælde af kirkeafbrændinger og angreb mod de kristne, men de kristne er stærke i troen. De tror på at Gud nok skal hjælpe dem. De vender den anden kind til, og de bliver ikke voldelige. 15

16 Onsdag den 27. november 2013 Det Islamiske Cairo I dag skulle vi med minibus, guiden Mohammed og Ismael besøge islamiske seværdigheder. Mogens har været meget interesseret i at vi skulle se mest muligt, men han havde indset, at man ikke kunne nå at se alle moskeer i Cairo! Den islamiske tid i Cairo, begyndte i året 641, hvor general Amr Ibn al As erobrede Old Cairo. Det var efter ordre fra Khalif Omar, som var en af de fire efterfølgere efter Muhammad. De slog sig ned i Al-Fustat, som er nord og øst fra Old Cairo, med de ødelagde ikke fortet Babylon og de lod i mange år de lokale som de kalde Koptere eller Egyptere leve i fred. Siden år 641 har forskellige dynastier haft den religiøse og politiske magt. I 969 tog Fatimiderne magten i Egypten, og det var starten på ca. 200 års Shia muslimsk domineret styre. Kaliffen al-mu izz li-din nedstammede direkte fra Muhammads datter Fatima, derfor blev de kaldt fatimiderne. Muhammad Ali Moskeen Vi tog først til Citadellet. Muhammad Ali var en købmand af albansk oprindelse, som i 1805 blev udnævnt af Ottomanerne til Pasha i Egypten. I 1811 inviterede han ca. 500 mameluk -ledere til en stor banket i Citadellet, men efter banketten blev de alle sammen myrdet. Bortset fra dette var han en meget dygtig leder og hans efterkommere bevarede magten indtil Fra 1882 var det dog englænderne, der havde den formelle magt i Egypten. Muhammad Ali moskeen blev bygget fra i den tyrkiske stil, som man ser overalt i Istanbul, og som er meget forskellig fra moskeer i Cairo. Muhamed Ali Moskeen Vi blev hovedattraktionen i Muhammad Ali Moskeen for en pigeskole fra landet på udflugt til Cairo. De tog et hav af fotos sammen med os udlændinge. De kom fra Nildeltaet, og de var høflige, søde og glade. Moskeen er et monumentalt vartegn for Cairo og herfra er der en fantastisk udsigt. Lis prøvede ny hoved beklædning, mens Kirsten L. H. købte en halsdekoration. Det er guiden tv. og sælgeren th. 16

17 Vi forlod Citadellet og fik en politibil med blinkende lygter som førerhund. Det var for at beskytte os turister, men nok også fordi de ikke havde noget andet at lave. Ibn Tulun Næste stop var Ibn Tulun moskeen. I 868 blev Ahmad Ibn Tulun udnævnt til guvernør af kaliffen af Bagdad, men han tog magten og dannede sit eget dynasti: Tuluniderne, som havde magten indtil 905. Ibn Tulun moskeen, er renoveret meget hårdhændet for få år siden. Ahmad ibn Tulun valgte at opføre moskéen på Jashkurs Høj, som var et helligt sted for landets daværende befolkning af jøder og hovedsageligt kristne. Stedet var kendt for at bønner til Gud blev besvaret, men særligt opsigtsvækkende var den lokale tradition, at Noahs Ark efter Syndfloden skulle være strandet her. På Davids Samling i København findes et fragment af en frise, der stammer fra Ibn Tulun moskeen, dateret ca Ibn Tulun Moskeen Det er et utrolig smukt byggeri, der dækker et areal på over 3 Ha. Det var en kristen arkitekt der har tegnet moskeen. Spiral minareten er et særsyn i Cairo, og den er lavet af bloksten. Det formodes at arkitekten er inspireret af den Store Moské i Samarra i Irak (nu ødelagt). Efter moske besøget gik vi lige over gaden til en af Kirsten B s yndlingsbutikker Khan Ibn Tulun (den Franske Dame ). En charmerende butik, som sælger kunst og souvenirs, lavet i Egypten og af god kvalitet. Desværre sagde hun at hun nok blev nødt til at lukke i 2014, da hun ikke havde penge til at købe nyt varelager. 17

18 Museum for islamisk kunst Med politiet i spidsen kørte vi videre til det Islamiske Museum. Det blev genåbnet i 2010 efter syv års renovering, og det er et fantastisk sted at se islamisk kunst. Guiden tog os med på en lynhurtig gennemgang, hvor han gik i forvejen og vi kom halsende bagefter. Der er sale der viser islamisk kunst i kronologisk orden fra 661 til Ottoman perioden som sluttede i 1952, da Nasser tog magten. Museet har også sale inddelt efter produkter: Træ, Metal, Våben & Rustninger, Keramik & Stenreliaffer, Mønter-Vægte-Medaljer, Marmor og stenrelieffer, Glas og Tekstiler. Vi fik for lidt ud af denne gennemgang. Næste gang skal vi have en mere vidende guide, der som Gamal Lamie kunne gå i dybden med det vigtigste 18

19 Al Azhar Parken Vi fortsatte med politi eskorte til den smukke Al-Azhar park, som er en stor park på 30 Ha, åbnet i Det var engang en kæmpe losseplads, og det kostede da også 30 mio. dollars at udvikle parken. Det var en gave til byen Cairo fra prins Aga Khan IV, som er efterkommer af den fatimide kalif, der grundlagde Cairo i 969. Han er Imam for den shia muslimske sekt Ismaili Muslims, som har 15 millioner troende. Han er milliardær i USA og foruden at være Imam, er han en playboy med interesse for smukke kvinder, hurtige biler og raceheste. Vi spiste på den flotte Citadel View Restaurant som har en fantastisk udsigt over parken, Citadellet bagved og alle Cairos tårne. Vi fik stor frokost med mange små retter og derefter grill. Alt for meget mad. Dertil kunne nydes alkoholfrie drikke. Maden der var tilovers, gav vi til politiet. Det var de meget glade for, så de forlod os ved udgangen, og vi kørte hjem uden eskorte til Maadi. Vi blev sat af på Street 9, som er indkøbsgaden i Maadi. Her fik vi kaffe og kage på Trianon, som oprindelig blev startet i et samarbejde med danske Trianon, som i dag hovedsagelig er et en gros bageri der leverer til hoteller, restauranter og forretninger. Samarbejdet i Cairo, der var støttet af Danida gik i vasken, men Trianon Egypt har udviklet sig til en stor kæde, så det har været en succes i Egypten. Under Muhammed krisen ændrede de deres logo fra Royal Danish Bakery til Royal Bakery og det hedder det stadigvæk. Lis og Kirsten H. fik en drink på balkonen i vores lejlighed. Mogens fulgte dem til båden og de var der i god tid før afsejlingen, troede de, men skibet var sejlet et kvarter for tidligt. Lis trådte så i karakter og fik dem til at ringe til skibet, hvor der var en Canadisk-Egypter med, der kunne forklare situationen og det endte med at skibet vendte om og samlede de to op på kajen. Det betyder nok heller ikke ret meget, hvor skibet sejler hen. Mavedanserinden, som er lidt mindre påklædt end kvinderne normalt er i Egypten, skal nok få sat liv i kludene og musikken overdøver det hele! Efter to timers sejlads lægger skibet til kaj igen. 19

20 Torsdag den 28. november 2013 Khan el-khalili og Naguib Mahfouz Med minibus og Ismael til Khan el-khalili, det ældgamle bazar område med et virvar af små gader. Vi kiggede først ind og så Wikala al-ghuri fra 1504, som også kaldes et Caravanserai. Det var meget vigtige moteller på karavaneruterne, for her kunne handelsmænd og deres geder, kameler og heste overnatte og blive bespist. Caravanserai fra Der var bl.a. kameler på gårdspladsen. Den store indre gård bliver nu brugt til danse show, hvor Sufi dansere snurrer rundt i timevis. Vi gik bagom Al-Azhar Moske og Universitet som er højeste autoritet for alle Suni muslimer. Det nuværende overhoved er Sheik Muhamed Ahmed El-Tayeb, som for øvrigt også var med, da Morsi blev erklæret afsat af General Sisi. Der har for nylig været nogle demonstrationer blandt studenterne her, så vi holdt os pænt udenfor. I stedet gik vi ind til den sidste håndbogbinder der er tilbage i Cairo. Vi har fået mange bøger indbundet her. En nostalgisk forretning, fyldt med kvalitets bogbinderhåndværk. Vi gik videre forbi porten til slavemarkedet Wikalet al-galaby (som betyder lager for udenlandske slaver). Vi kom nu ikke indenfor i dette marked fra 1600 tallet, hvor der blev solgt sorte slaver. Men under Napoleonskrigene blev der også solgt hvide slaver, så vi passede på og fortsatte til Midaq Gyden. Midaq Gyden Denne lille gyde er udødeliggjort i Naguib Mahfous s bog Midaq Alley fra 1957 (også oversat til dansk). Det er en lille og meget ubetydelig blindgyde, men vi fandt ikke krøblinge mageren Zaita, der kunne lave raske folk om til krøblinge, så de bedre kunne tigge. Vi så heller ikke den smukke Hamida, heltinden der bor i gyden og kæmper for et bedre liv, men det lykkes ikke for hende. Kirshas lille kaffehus er der endnu. Det var lukket i mange år, men nu genåbnet. Under revolutionen i 2011 blev nogle vinduer og døre ødelagt. Vi fik en kop tyrkisk kaffe og det er som at blive sat i en hel anden tid. Lis, især, var meget begejstret og sagde at hun kunne blive her næsten for evigt! 20

21 Vi gik ned ad hovedgaden Al-Muizz, også kaldet Palads gaden. Først kom vi gennem parfume markedet, som ikke havde den store interesse, men det havde til gengæld krydderimarkedet. Den populære leder General Sisi hænger overalt på plakater. Qalawun og Barquq komplekset, hvor der engang var moskeer, hospital, gravplads, koranskoler og bade fra Mamluk tiden. Mamlukkerne var befriede slaver, der havde magten fra Qalawun på arabisk betyder and, og dette imponerende bygningskompleks er nu restaureret. Vagten ved indgangen ville have 100 EGP for udlændinge i entre, mens egyptere kunne nøjes med at betale 1 EGP. Vi gik så ikke derind, og det er også kun en række tomme bygninger. Næste gang, måske? Vi kom igen om aftenen og så Qalawun komplekset med lys på og i fuldmåne. Et fantastisk syn. Sabil-Kuttab Abd al-rahman Katkhuda er bygget i Den offentlige brønd var i gadeplan og oven over var der en koranskole for drenge. Den er også restaureret, og vi kom gratis ind, måske også fordi der også er salg af smykker og keramik. Lige overfor Katkhuda er huset, hvor Abdul Jawad og hans kone Amina bor i romanen Palace Walk af Naguib Mahfouz. Huset findes ikke i virkeligheden. Amina må ikke gå udenfor huset uden hendes mand er med. Da hun sammen med den yngste søn alligevel går til Al-Husein moskeen mens husherren er i Port Said, bliver hun kørt ned. Da hustyrannen opdager det, smider han hende ud. Det fortryder han dog, fordi hjemmet ikke fungerer når hun ikke er der. Abdul Jawad går hver aften på druk og/eller hor i Down Town og kommer fuld hjem. 21

22 Lidt længere oppe af gaden ligger Beit-El Suhaimi som er et imponerende købmandshus fra Faktisk er der et hus mere fra Det hele er renoveret og museum. Det er et fantastisk hus med Hammam, tyrkisk bad med flot ovenlys. Meget flotte tyrkiske fliser. Utrolig flotte mashrabiyas (udskåret træværk, sammensat af små træstykker. Det giver luft i huset og kvinderne bliver ikke set). Så var vi sultne og fandt et herligt sted med sjove ting og behagelige sæder, men desværre havde de kun te og kaffe, så Kirsten B. og Ismael blev sendt afsted efter mad uden for byporten Bab el-futuh. Det tog lang tid, men burgerne var rigtig gode og dertil myntete, så nu var vi klar til at gå på shopping i det overdækkede område af Khan El- Khalilli. Der var kun få åbne forretninger og ingen turister. De handlende er meget sultne. Nu er der stort salg i perler og kæder, så man selv kan lave sine smykker. Færdige smykker er der ikke mange kunder til lige nu. Men bare vent! Vandpiber og messing Kirstens taskemand i Khan El-Khalilli Besøget i Khan El-Khalili sluttede naturligvis med en kop myntete på den berømte Cafe Fishawy, hvor Naguib Mahfouz også kom. Det er dog noget stressende, fordi sælgere hele tiden kommer forbi og der støj og larm. 22

23 Vi blev inviteret til at besøge Edouard og hans kone Mary Lou i deres hjem i Down Town. Edouard er armensk kristen og Mary Lou er fra Filippinerne og tidligere kok hos de danske ambassadører Bjarne Sørensen og Christian Hoppe. Deres lille hund hedder også Hoppe, opkaldt efter ambassadøren! Datteren Helena er blevet en stor pige, og hun havde besøg af en veninde. Mary Lou havde lavet nogle dejlige retter og der var godt med rødvin og øl dertil. Nina Juul som er borgerservice medarbejder på ambassaden var også til stede. Nina og Edouard tager sig af alt med visum og borgerservice, og de har meget at lave. Mary Lou laver nu halskæder og armbånd, som hun sælger på nettet. Efter spisningen gik vi alle en aftentur i nogle af de samme gader, hvor vi også gik om eftermiddagen. Der var fuld gang i handlen, og de smukt belyste bygninger og gader gav en helt særlig stemning. En politi betjent fulgte os rundt noget af vejen og han snakkede også lidt med Mogens, som måske ikke forstod så meget. Det gav jo også lidt drikkepenge! Efter rundturen tog vi tilbage til Maadi. Lady Diana var i havn, så deltagerne kunne gå direkte i seng. Lidt fakta om Naguib Mahfouz Født 1911 Midan Beit El-Qadi nummer 8 Flytning Første udgivelse Midaq Gyden Children of Gebelawi Palace Walk Palace of Desire Sugar Walk Nobel pris Attentat Død 1924 Familien flyttede fra Gamaliyya 1939 The Games of Fate 1947 Foregår i den lille gyde, hvor Kershas Coffee House ligger Kontroversiel bog om Adam, Moses, Jesus & Muhammed aldrig trykt i Egypten 1956 Cairo Trilogien I- Foregår hovedsagelig på gaden El-Muizz Li Din Street 1957 Cairo Trilogien II- Sønnerne frigører sig og kigger på kvinderne på parfumemarkedet 1957 Cairo Trilogien III - Foregår under II Verdenskrig, hvor bomberne falder i kvarteret 1988 Den arabiske verdens eneste nobelpristager 1994 En religiøs fanatiker stak en kniv i halsen på Mahfouz, der overlevede men svækket 2006 Mahfouz fik en statsbegravelse Ahmad Abd al-jawad Familieoverhovedet i Cairo Trilogien Amina Ahmad Abd al-jawad's hustru og mor til tre af hans fire børn 23

24 Fredag den 29. november 2013 Maadi I dag var der fri leg indtil afskedsmiddagen i vores lejlighed. Vi havde inviteret vore fastboende danske venner Mogens og Lilli og deres australske ven Phil. De var alle tre netop kommet tilbage fra bryllupsfest i London, hvor Mogens og Lillis datter Lotte blev gift med en skotte som også er læge. Lotte arbejder selv som læge i London. Brylluppet blev holdt på et militær akademi og var særdeles vellykket. Maden var kinesisk og kom fra Golden Dragon restaurant i Maadi. Dertil masser af lokal vin og øl og en lille én (ikke egyptisk) til kaffen. Det blev en meget fin aften, for vi var allesammen meget glade for at turen var gået godt og snakken gik lystigt. Det er lidt andre informationer, man får fra fastboende end dem der kommer fra de danske nyhedsmedier. Lørdag den 30. november. Sidste dag var til fri disposition. Kirsten B, Kirsten L.H. og Lis tog med taxa til Zamalek og bagefter til Khan El Khalili på shopping tur. Else Marie og Mogens S. havde også selv taget en taxa til Khan El Khalili. Ismail og hans kone Amal ville absolut invitere os alle på frokost, men da der ikke er plads nok hjemme hos dem, så kom de med al maden til os og gik igen. Vi sad og nød den rigelige mad og et glas vin på balkonen og så så solen gå ned. Mogens P. gik med Lis på shopping i Maadi. Lis købte et tæppe, som hun senere fortrød hun havde købt. Mogens fulgte Lis til skibet, som i dag faktisk sejlede med lidt forsinkelse. Søndag den 1. december. Så var der afgang fra skibet klokken 7 om morgenen. Vi tjekkede ind i lufthavnen uden problemer og havde tid til en kop kaffe. Egypt Air flyet afgik til tiden klokken 10.00, og vi var som planlagt i København kl Bagagen og alt var med hjem, så vi kan absolut sige at vi havde haft en vellykket tur uden problemer. Vi har oplevet et Cairo uden ret mange turister, og vi har kunnet se og opleve en masse. Trafikken i Cairo er absolut for viderekomne, men vi kom heldigvis frelst igennem. Nogle gange gik det meget langsomt, men man keder sig ikke, for så får man et sjældent indblik i menneske mylderet og et fremmed byliv gennem bilens ruder. Mogens og Kirsten Tekst/ fotos: Mogens Poulsen/Kirsten Broager Nogle fotos er fra Mogens S eller er lånt fra nettet