UKENDTE ØST- OG SYDANDALUSIEN

Transkript

1

2 UKENDTE ØST- OG SYDANDALUSIEN 2014 Charlotte Dinge Alle rettigheder er forbeholdt Charlotte Dinge. Ingen del af denne bog må blive reproduceret, oplagret eller videregivet på nogen måde hvad enten det er auditiv, grafisk, mekanisk eller elektronisk uden skriftlig tilladelse af både udgiver og forfatter, med undtagelse af et kort uddrag brugt i kildekritiske artikler, gennemgang og overblik. På grund af Internettets dynamiske natur kan enhver web adresse eller link, der forekommer i bogen, være skiftet siden udgivelsen og er måske ikke længere gyldig. Hjemmeside: ISBN Publizon.com

3 Andre bøger af Charlotte Dinge Costa Blanca I Costa Blanca II Costa Blanca III Minibøger Køb af bolig i Spanien Finansiering af bolig i Spanien Møblering af bolig i Spanien Romerne i Spanien Spaniernes Jul Højt at flyve dybt at falde Høg over høg En rystende oplevelse Fascinerende Peru Frodige Vulkanske Azorer Vietnam rundt med kaffefarmer

4 UKENDTE ØST- OG SYDANDALUSIEN Kapitel 1 Vélez Rubio GPS: N , V Vélez Rubio ligger nord for motorvej A 92 N umiddelbart efter, man har passeret grænsen mellem Murcia og Andalusien og er den charmerende hovedby i området med snævre gader og flotte monumenter. Gaderne er smalle, så man gør klogt i at parkere bilen udenfor centrum og gå gennem byen. Når man kører mod Vélez Blanco kommer man forbi grotterne Cuevas de los Letreros og samtidig kører man igennem naturparken Sierra de María Los Vélez. Cuevas de los Letreros Cuevas de los Letreros er grotter med hulemalerier. For at besøge dem skal man ringe til tlf.: eller Mødestedet for besøg er: Oficina de Turismo (turistkontoret) indgang ad Pinar del Rey, Vélez Blanco. Tidspunkter for besøg i juli og august er: Onsdag, lørdag, søndag og helligdage kl. 19,00. Resten af året er det de samme dage kl. 16,30. Priser: (2013) Voksne: 2

5 Børn indtil 14 år: 1 For grupper under 6 personer 12 Af hensyn til sikkerheden må man kun besøge grotten med skridsikre sportssko. Der er ingen besøg i tilfælde af regn, sne eller frost. Naturparken Sierra de María Los Vélez Naturparken Sierra de María Los Vélez ligger i den yderste nordlige del af provinsen Almería i et smukt landskab med et væld af planter. Den kalkholdige jordbund har kløfter, grotter og spalter med diverse mikroklimaer og biotoper, som udvikler forskellige vegetationsformer. Områdets flora er meget omfattende med mange planter, som fordeler sig over et begrænset antal arter som knopurt og jernurt. Samtidig finder man pinjeskove af gamle pinjer og lærketræer, der danner skygger på bjergryggen. Udsigt over Naturparken Sierra de María Los Vélez

6 Da omgivelserne er meget blandet, er der et rigt og varieret fauna og fugleliv. Specielt er der duefalke, spurvehøge, kongeørne og hornugler i de mange skovklædte bjergområder. Der findes hvirvelløse dyr, som er de eneste i de andalusiske bjerge. I dette terræn slog den oprindelige befolkning sig ned og efterlod sig en rig slægtsarv. Her er adskillige arkæologiske udgravninger og hulemalerier. I parkens reservat med vandrerhytter er der gangstier, udsigtspunkter og rekreative territorier. Når man planlægger sit besøg i parken, kan man få informationer på Los Centros de Visitantes, der ligger i henholdsvis Vélez Blanco og María. Nyd Parque Natural Sierra María-Los Vélez men respektere naturen, historien og kulturen, som den tilbyder. Parque Natural Sierra María-Los Vélez blev naturpark i 1988 og er på hektarer. Den fik navnet efter distrikterne, der omfatter dele af kommunerne María, Vélez Blanco, Vélez Rubio og Chirivel. Sierra de María

7 Dette naturområde spreder sig til de vidtrækkende mindre bjergegne, der fremhæver den høje, massive kalkholdige klippe la Sierra María (2045 m) og sætter den i relief. Den er orienteret øst vest og deler de omgivende bjerge El Gabar (1500 meter), La Muela de Montalviche (1554 meter) og El Maimón (1761 meter) i solrige landskaber og skyggefulde steder. Adresser for oplysninger: Centro de Visitantes Almancén del Trigo Avda Marques de Los Vélez s/n, Vélez Blanco (Almeria) Tlf og Tlf Centro de Visitantes Mirador de la Umbría de María Ctrs. María-Orce (AL-317) kilómetro 2,7, María (Almeria) Tlf Oficina Municipal de Turismo Carrera del Carmen, Vélez-Rubio (Almería) TEL. (0034) FAX. (0034) Oficina Municipal de Turismo de Vélez - Blanco Avenida Marqués de los Vélez, s/n 4830 Vélez-Blanco, Almería (Andalucía) Tlf.:

8 Kapitel 2 Vélez Blanco GPS: N V Vélez Blanco er en lille by med snævre gader, der genspejler middelalderen med de velbevarede boliger og familien Fajardos slotsborg. Byen ligger på en bjergside ved indgangen til parken. Dens to hovedattraktioner fra det 17ende århundrede er kirken og borgen. Man kører igennem det rekreative område El Pinar del Rey med swimmingpool, grønne områder, bar, barbecue og drikkevand for at komme dertil. Castillo Vélez Blanco ved Vélez Blanco var engang den magtfulde markis de los Vélez s hovedkvarter. Castillo de Vélez Blanco (Slotsborgen)

9 Slottes interiør befinder sig i dag på The Metropolitan Museum i Central Park i New York. I katedralen i Murcia kan man opleve familiens pragtfulde gravkapel, der ligger i koromgangen. (Se Costa Blanca I, kirker) Åbningstider for Castillo de Vélez Blanco Fra 1. april til 30. september: Fra onsdag til søndag fra kl. 10,00 til kl. 14,00 og fra kl. 17,00 til kl. 20,00. Fra 1. oktober til 31. marts: Fra onsdag til søndag fra kl. 10,00 til kl. 14,00 og fra kl. 16,00 til kl. 18,00. Lukket mandag og tirsdag. Altiplano de Granada Altiplano de Granada går tilbage til den tidlige forhistorie for millioner af år siden, hvor det meste af området var en stor sø. Her levede der mange forskellige dyr som hyæner, bisonokser, næsehorn og heste. Det gættes på, at overfloden af vildt har tiltrukket fortidens stamfædre. Længe efter, at søen var tørlagt, blev Altiplano en vigtig handels- og militærrute mellem Levante (Østspanien), Murcia og resten af Andalusien. Mange kulturer satte deres præg på regionen. Det var ibererne, grækerne, fønikerne, romerne, visitgoterne og maurerne. Af dem træder maurernes indflydelse tydeligst frem i dag. I slutningen af det 15th. århundrede kom det under det katolske kongepar Fernando og Isabels regering og blev dermed domineret af kristne regenter. Oficina Municipal de Turismo (Turistkontor) Paseo de Larios, s/n. Torre del Mar - Vélez-Málaga. Telf.:

10 Centro de Información del Patrimonio Histórico C/ La Gloria, 2. Vélez-Málaga. Telf.: Åbent: Mandag til fredag fra kl. 8,00 til kl. 15,00 Kapitel 3 Galera GPS: N 37 45, V Galera er en gammel by, der har rødder tilbage til den yngre stenalder, kobber- og bronzealder for år siden. Efter bronzealderens indbyggere kom Fønikerne med deres guder i alabast. Under denne periode blev området kaldt Tútugi. Gennem jernalderen opnåede byen og de iberiske tútugier stor glans og pragt. De fortsatte deres fremgang og velstand under det romerske imperium. Tútugi området var placeret på det, vi i dag kender som Cerro del Real. Efter en brat fald i befolkningen i det IV. årh. fastholdt de arealet under vestgoterne. Araberne eller måske vestgoterne tvang befolkningen til et forsvarsværn på en tilstødende bakke til Real som et ideelt sted, da det lå på et højt, smalt og brat skrånende stykke land tæt ved floden. En af forklaringerne til, at den har fået navnet Galera, kan føres tilbage til maurerne, som kaldte et snævert stykke land for Galera. I middelalderen blev beboelsen kendt som Galera både af araberne og castilianerne. Det arabiske herredømme fortsatte, indtil byen blev generobret af castilianerne og regeret af de katolske monarker.

11 I 1488 overgav det katolske kongepar herredømmet i byen til D. Enrique Enriquez, som var kongen og dronningens fætter. Byen Galera, som var afhængig af Enrique Enriquez og senere hans enke, tog ikke del i opstandene som så mange andre byer. Til gengæld forlangte byboerne beskyttelse af 60 soldater, da de var bange for deres sikkerhed. Men i slutningen af oktober eller begyndelsen af november 1569 indtog maurernes leder Maleh fra Almanzora sammen med 200 mand dalen og byen. De kristne soldater bad om hjælp fra Huescar, men da de kom, gjorde maurerne opstand, og de kongelige tropper var ikke i stand til at genvinde byen. Maleh forstærkede forsvaret af Galera og samlede indbyggerne fra Orce og Castilleja her. Markis de Vélez begyndte belejringen i december 1569, men den var hverken overbevisende eller virkningsfuldt. Derfor forlod Don Juan de Austria den 29. december Granada med mand for at hjælpe markisen. Byen var ikke omgivet af fæstningsvolde. Til gengæld var den beskyttet af de vanskelige og uensartet stejle skråningerne, som lå mellem dalen og de meget tætbyggede huse. Den 20. januar gav Don Juan besked på at sprænge klippens underlag. Husene udenfor bymuren blev sprængt i stumper og stykker og 600 beboere dræbt. Men de mauriske indbyggere havde ikke til sinds at overgive sig. Indbyggerne havde trukket sig tilbage til en højere liggende skanse, hvorfra de kastede sten fra katapulter, hvor kvinderne kæmpede side om side med mændene, som fik ammunition fra andre kvinder og drenge. Efter to timers hårde kampe måtte de kongelige soldater trække sig tilbage Angriberne havde 400 døde og 500 sårede. Lidelsen bevirkede, at Don Juan sværgede på, at han ville jævne Galera med jorden og strø salt på. Mænd og børn ville han hugge ned med sit sværd som straf for deres stædighed, og som hævn for det blod, der havde flydt blandt de kristne.

12 Udfaldet kom den 10. februar. Don Juan forberedte to eksplosive ladninger, der var understøttet af artilleri, infanteri og kavaleri. Han ødelagde en del af byen og tog kontrol over borgen og omringede den. Don Juans soldaterne brugte de samme rebstiger som maurerne og gik fra tag til tag. De lavede huller i tagene med bjælker og fyrede på folk, når de flygtede i dækning. Lidt efter lidt fik de kontrol over byen og dens indbyggere, indtil de havde trængt mere en 2000 sammen på pladsen, hvor alle blev dræbt, selv dem, der havde overlevet. Don Juan af Østrig sparede ikke et eneste liv. Alle gaderne, husene og pladserne var fulde af døde maurere, mere end to tusinde fire hundrede mænd omkom ved sværdet den dag. Nedslagtningen stoppede ikke her. Mange kvinder og børn blev dræbt, før soldaterne, der var ivrige efter at opnå et betydeligt bytte, kunne opponere mod drabene. Til sidst gav Don Juan ordre til, at Galera skulle jævnes, og byen og markerne blev dækket med salt, så der ikke kunne vokse afgrøder på jorden. I det 16de årh. blev den genbefolket af familier, som hovedsagelig kom fra Valencia, Murcia og La Mancha. De organiserede sig i byen men fik ikke meget at skulle have sagt på grund af normerne i kongedømmet Granada. Der var utallige slag mellem maurerne og de kristne, hvor mange tusinde blev dræbt i blodige konflikter. Under arvefølgekrigen ( ) kom området under kong Felipe V de Bourbon. Her hjalp en gruppe lokale mænd ham med at forsvare byen Murcia mod ærkehertug Carlos. Senere har byen lidt under flere andre krige. I det 19de århundrede blev der bygget en jernbanelinje i periferien af arealet. Selvom den ikke havde direkte forbindelse til området, blev den betragtet som en velsignelse, idet den bevirkede, at Galera kunne bevare sin historiske og kulturelle værdi.

13 Galera er en charmerende landsby med omkring indbyggere i ca. 830 meters højde og omgivet af bjergene Sagra, Castril og Cazorla. Landsbyen ligger i Altiplano de Granada i den nordøstlige del af Granada provinsen. Galera I Galeras bakkesider er der bygget et stort antal husgrotter. Udefra ser de ikke ud af ret meget, men inde er de moderniseret og er af høj standard. De kan være ret store, op til 200 til 300 kvadratmeter. Mange af dem er permanente hjem for beboerne, andre bliver brugt som fritidsbolig eller til udlejning. I området kan man også bo på grottehoteller eller i private grottehjem med alle moderne bekvemmeligheder. Beboelsesgrotterne er gravet ind i et bjerg eller en bakkeside i lerholdig jord. Udenpå selve grotten er bygget et hus

14 eller mere korrekt en væg. Heri er der vinduer, og en dør man kan lukke og låse. De bagvedliggende grotter er uden vinduer men med ventilation. Galeras husgrotter Væggene er bare lervægge, som er malet hvide og med spændende indhak, hvor der er anbragt en elektrisk pære. Lyseffekten er forbløffende. Gulvene er i reglen beklædt med fliser, og der er døre foran hvert grotteværelse. Grotterne har installeret moderne badeværelser og nogle af dem er uhyre elegante. I mange grotter er der både tre og fire soveværelser og hvert soveværelse har et badeværelse.

15 Badeværesle i en grotte Køkkenet er moderne og har alle tekniske hjælpemidler. Der er lækre spisestuer og elegante og hyggelige opholdsstuer. Væggene er udsmykket med billeder, platter eller anden form for kunst. Grotterne har installeret varme eller en pejs. Selvom der er varmere i en grotte om vinteren end i et almindelig hjem, er der stadig koldt ved vintertid og brug for en varmekilde. Om sommeren er de behagelige og kølige i forhold til omgivelserne, og da de samtidig ligger i bjergene er der ikke så varmt som i lavlandet.

16 Opholdsstue med pejs og computer Når man går rundt i grotteområdet har de forskellige grotteejere pyntet op uden for deres grotte med blomster, platter, krukker og lignende. En grotte, der har en væg med vinduer og en dør foran, bliver kaldt en husgrotte. De er uhyre almindelige i Andalusien. Grotterne kan være fra m 2 og op til flere hundrede kvadratmeter og er i reglen meget elegante. Køb af grotte Man kan købe en grotte, ligesom man køber hus eller lejlighed. Det er enten en fiks og færdig grotte, eller man kan omforme en gammel. Man kan ikke grave en ny grotte, det skal være en eksisterende.

17 En grottes solterrasse

18 En gade i et grotteområde De fleste spanske ejendomsmæglere har grotter til salg i området. Enhver, som forbedrer en grotte, skal være autoriseret og vide, hvad han har med at gøre. Alle normale faciliteter er til rådighed, når den er besigtiget af en kvalificeret arkitekt. Med en god grotte vil man ikke få vandgennemsivning selv i det værste vejr. Men i nogle grotter kan der måske være lidt fugtigt, hvis regnen er langvarig og i større mængder, men det tørrer ud om sommeren. Mange grotter har ligget der i århundrede og har holdt til jordskælv, da de er hugget ud af solid klippe. Hovedsagen er at købe fra nogen, som kender grotterne og deres konstruktion. Det er et specialiseret område, hvor der er nogle få gode grottereformatorer. Tal med en grottebeboer, som har boet længe i regionen og bed ham anbefale en god reformator, da han vil kende alle fordele og ulemper. Der er færdige grotter til salg i distriktet, hvor alle faciliteter er installeret. De er smukt indrettet og lækket udstyret.

19 Iglesia de la Anunciación (kirken) Kirken er en pragtfuld bygning, som er opført i det 16de århundrede i stilen Granada 'Mudejar'. I kirkerummet er hovedparten af loftet udført i kunsthåndværk af træ. Kapellet el Santo Cristo de la Expiración er konstrueret i stilen barok og udsmykket med gips dekorationer fra det 17de århundrede. Hovedalteret med den barokke altertavle blev ødelagt under den spanske borgerkrig, men den er siden blevet kopieret og restaureret. Museo Arqueológico de Galera (arkæologisk museum) Det arkæologiske museum ligger i kapellet i det gamle kloster i Calle San Marcos. På to etager er der udstillinger om byens historie og de forskellige kulturer i og omkring Galera. I kælderen er der en gammel underjordisk vinkælder, hvor de i tidligere tid lavede traditionelle Galera vine. Adresse: Museo Arqueológico de Galera Calle San Marcos s/n Galera Åbent: Vinteren: Fra kl. 11,00 til kl. 13,00 og fra kl. 17,00 til 19,00 Sommeren (fra juni til september): Fra kl. 11,00 til kl. 13,00 og fra kl. 19,00 til 21,00. Lukket: mandag. Indgang: Entre Børn under 10 år gratis

20 Oficina de Turismo de Galera (Turistkontor) La Sant Llorenç, Galera Tlf. (0034) Kapitel 4 Den første befolknings rute Fra Galera kan man følge den første europæiske befolknings rute ved at køre efter skiltet. Den første europæiske befolknings rute Man kan i dag følge deres rute og se det landskab, de så for mange år siden, da de slog sig ned som agerbrugere.

21 Man kører fra Galera mod Huéscar, og videre mod Puebla Fadrique. Herfra følger man skiltet, hvor en smal vej fører gennem bjergområdet Sierra de la Sagra. Ruta Primeros Pobladores de Europa er et smukt distrikt, hvor der mellem bjergene er store, langstrakte dale med marker med korn og plantager med oliven og indimellem mandler. Dalene er kuperede, og man ser ud over et område, der strækker sig milevidt. De er omkranset af bløde, høje bjerge, og i horisonten aner man den ene bjergformation tårne sig op efter den anden. Landskabet og vegetationen skifter hele tiden karakter. I dalene og på bjergsiderne er der fyrretræer, pinjer lav grøn vegetation og højere oppe brun. Landskab på Ruta Primeros Pobladores Sierra de la Sagra

22 Landskab på Ruta Primeros Pobladores Sierra de la Sagra Imellem de stedsegrønne træer vokser der løvfældende, som her i efterårsmånederne står i deres fulde farvepragt. Når solen sender sine stråler på dem, lyser de imod alt det mørkegrønne. Fra Puebla de don Fadrique er det udelukkende bjerge, hvor man kører på smalle serpentineveje i et storslående bjergpanorama. Overalt er der høje bjergformationer, der er beplantet med stedsegrønne og løvfældende træer. Bjergtinderne er runde og bløde, men indimellem stikker der en kæmpestor, skarp klippe op på toppen af de bløde bjerge og giver det et fantastisk udseende. Her er meget ensomt og så godt som ingen andre biler eller mennesker for den sags skyld. Der er ingen muligheder for at holde og nyde udsigten, fordi der ikke er holdepladser og ved de få, der er, kan man ikke få et billede, da træer eller andet skygger for udsigten. På ruten ligger et trestjernet hotel Collados de la Sagra, hvorfra der er vandreture ud i bjergene og området Entorno Natural de la Sagra, hvor bjergene er meter høje.

23 Embalse de San Clemente Landskabet er det samme med små ændringer, indtil man kommer til Embalse de San Clemente, der er en sø med ejendommelige former. I den første del af søen er vandet irgrønt, men skifter farve til lyseblåt og mørkeblåt. Den er omgivet af bjergene Sierra de Duda og Sierra de la Sagra. Søen ligger i et dalom råde, der lyser og skinner grønt og kløver sig ind i de omgivende bjergformationer, som danner kontrast til søen. Landskabet modsat søen er ikke mindre betagende. Det er en enorm bølgende og bugtende dal med høstede kornmarker og græsmarker til køer, kalve, får og geder. Der er store områder med plantager af oliven, løvfældende træer, buske og frugtbuske. Lidt længere fremme ligger Castril, som en lysende hvid perle på bjergsiden af Sierra de Castril. Her vender man og kører et lille stykke tilbage ad samme vej, man kom fra og gennem det smukke bølgende dallandskab, man har betragtet fra bjergsiden.

24 Området modsat Embalse de San Clemente Castril på bjergsiden af Sierra de Castril

25 Ruten fører til Castillejar, der er en typisk lille landsby med supersmalle gader, hvor man skal sno sig for at komme igennem. Herfra går ruten til Galera og skulle have fortsat til Orce, men da vejen er spærret, stopper den her og fører i stedet for tilbage til Huesgar. Man kan begynde på ruten overalt og følge den gode skiltning, så man på intet tidspunkt er i tvivl om, hvilken vej, man skal. Afmærkningen er fin. Det er en krævende og vanskelig tur at køre, da det er smalle serpentineveje. Der er kun få steder, man kan gøre holdt, og man kan ikke stoppe for at tage billeder. Hvis man kører forkert, kan man ikke vende. Dallandskab mellem Castril og Castillejar Der findes ingen tankstationer på ruten, så sørg for at have fuld tank og tag vand og lidt at spise med. Turen er på 154 km.

26 Kapitel 5 Castril de la Peña GPS: N V Castril er en typisk bjerglandsby, der er placeret på siderne af stenene klippeskrænter, hvorover ruinerne af en gammel fæstning troner. Når man går gennem byens stejle gader, støder man på resterne af en bymur og det arabiske tårn. Kirken la Peña del Sagrado Corazón er bygget i det 16ende århundrede og med tilføjelser i det 19ende. Det har et lille museum med genstande af guld og fløjs broderier. Fra udsigtspunkterne er der et fascinerende panorama. Castrils glasindustri Industri og fabrikation af glas efterlader sig flest spor i landsbyens historie, fordi Castril blev kendt som Castril de los Vidrios. (Glas Castril) Traditionen med vin på glasflasker overgav araberne til de kristne andalusiske håndværkere, der frembragte vinflasker fulde af skønhedsfejl. Kunsthåndværk Igennem århundrede havde Castril en indbringende kunstindustri, idet de fabrikerede skeer og potageskeer af træ, kobberkedler og kornmøller. Andre industrier var tjæreindustri, akvavit destillationen og fremstilling af saft og lignende. Gaden Calle del Rio ender i en smal, stejl, ujævn, glat og stenet sti, som fører til Sierra de Castril, hvor floden el Río Castril løber ved foden af byen og skærer sig gennem klip-

27 perne i den sydligste del af området. Herfra kan man høre floden bruse mellem klipperne. På vejen passerer man Huerto del Rio. Gaden Calle del Rio i Castril Parken Parque de la Arboleda Perdida

28 På vejen til floden går man gennem parken Parque de la Arboleda Perdida. Udsigt fra Calle del Rio

29 Floden El Rio Castril

30 Castril og borgen på toppen af klippen Historie Under romerne var Castril en lille militærlejr. I det XI århundrede konstruerede almohaderne borgen på toppen af klipperne, som beskyttede den lille landsby, der var opført ved foden af den. Borgen havde stor betydning i den muslimske periode og spillede en vigtig rolle i den østlige forsvarszone i kongeriget Nazari de Granada. Da det katolske kongepar generobrede landsbyen i 1490, blev den overgivet til deres befuldmægtige Don Hernando de Zafra. Ved et bydokument genbefolkede man stedet og indstiftede det under herredømmet el de Castril de la Peña.

31 I det XVII og XVIII århundrede var der opbrydninger, fordi indbyggerne ændrede den traditionelle dyrkning af kornsorter til fordel for andre afgrøder. I 1810 satte Napoleons tropper ild til stedet på grund af den hårde modstand fra indbyggerne. De slap heller ikke for carlistkrigene. (Carlistkrigene var flere borgerkrige i Spanien i det 19. århundrede.) I den første halvdel af det XX århundrede nåede skovrydningen i Castril sit højtepunkt på grund af stigningen i befolkningen og fabrikationen af kul, tjære og redskaber af træ. Den spanske borgerkrig blev en trist episode for området. I dag kæmper Castril mod emigration, som begyndte i 50serne. Borgen og La Peña El Castillo er beliggende på forbjerget af en stor klippe La Peña, som blev katalogiseret som Monumento Natural (naturlig monument) i Ved dets fod passerer floden el río Castril, der udspringer i det indre af Parque Natural og løber til la Hoya de Baza. Oficina de Turismo de Castril (Turistkontor) Puenta del Sol (overfor kirken) Castril Telefon og fax TLF: (0034) Mobil: (0034) info@granadaaltiplano.org

32 Castril Nationalpark (Parque Natural de la Sierra de Castril) El Parque Natural de la Sierra de Castril er på hektar og inkluderer kommunedistriktet Castril. Adgangen til Castril Nationalpark (Parque Natural de la Sierra de Castril) er fra Castril Huescar vejen og kan være svær at se, når man kommer fra Castril, da den går skråt bagud. Det første stykke er den en smal asfalteret vej, der bugter sig rundt om bjergvæggen, derefter bliver den en grusvej. Parque Natural de la Sierra de Castril Til den ene side går bjergvæggen ned mod slugten og Embalse de El Portillos glitrende vandoverflade (embalse er opmagasineret ferskvand til vanding) og til den anden tårner bjergvæggen sig op over en og til tider rager et klippefremspring ud på vejen, som snor sig rundt om den. Hver

33 gang man passerer et klippefremspring er der en ny udsigt til de imponerende bjerge. Embalse de El Portillos Floden rio Castril løber gennem parken, hvor man finder et stort udvalg af ørred og sumpbævere. I de lavere zoner vokser der steneg, aleppofyr og fyr, som giver fugtighed til asketræer og ahorn. Disse specielle bjerge med deres høje kulsyreholdige tinder gennemstrømmes af floden Castril, som danner kærnen af en synklinal (nedadbøjet fold) og frembringer kilder og udvikler karsklandskab med formationener, afgrunde, dybe jordhuller, grotter, klippehuler og gange. I området lever der får, der er en race, som har tilpasset sig de hårde betingelser.

34 Her er stille, så man kan høre en bil nærme sig. Den dukker op på toppen af bjergvæggen og kører langsomt og forsigtigt ned af den smalle grusvej, der ikke er meget bredere end bilen. Bilens rute Bjergene er gråbrune med lav vækst eller helt nøgne. De indrammer Embalse de El Portillo. Vejen er grusvej og bredere end den asfalterede vej. Den snor sig rundt om bjergvæggene, og hver gang man kommer til en ny bugtning ad vejen, tårner et nyt bjergmassiv sig op.

35 Kapitel 6 Baza GPS: N V Romerne gav Baza navnet Basti og gjorde den til hovedstad i Regionen Bastetania eller "Bastitania". Baza var en del af den første vej, som romerne konstruerede i Spanien i det I. århundrede f. Kr. Den lå ca. hvor motorvejen A-92 løber i dag. Da goterne kom fra det V. til det VIII århundrede blev den bispesæde for den katolske kirke og hjælpebiskop til ærkebiskoppen i Toledo. Ved arabernes ankomst i det VIII århundrede blev navnet ændret til medina Bastha eller Batza. Baza ligger i ca meter højde og er omgivet af bjerge i ca meter som Sierra de Baza, La Sagra osv. Gaden Calle Picerta de Lorca er hovedgaden og en ganske almindelig gade, som man ser i masser af byer. Ved denne gade ligger de arabiske bade. De er velbevarede og giver et fint billede af, hvordan de arabiske bade har set ud i sin tid. De arabiske bade er fra det 10ende til det 13ende århundrede og var kendt som de jødisk-arabiske bade. De var offentlige bade og var forbundet med den nærliggende moske vore dages La Iglesia Santiago de Baza (kirke). Sammen med de tre rum, der er bevaret barid (det kolde rum), wastani (det tempererede rum), sajún (det varme rum, svarer til sauna) har man fundet andre områder af badet som hallen, ovnen, beholderen til det varme vand, opbevaringsstedet til brænde og hovedporten. De arabiske bade er et af de bedst bevarede i landet.

36 Det tempererede rum Adresse: Baños Árabes de Marzuela C/ Agua Confluencia con C/ Acequia, s/n. Baza Åbent: Onsdag til søndag fra kl. 11,00 til 13,00 og fra kl. 18,00 til kl. 20,00 Mandag og tirsdag lukket. Indgang: Gratis Fotografering: Tilladt Kirken Iglesia Santiago de Baza ligger bag badene og er næsten uden udsmykning og fremstår meget bar.

37 Rundt om badene og kirken ligger et typisk arabisk kvarter med smalle, krogede gader og små pladser. Plaza Mayor er en charmerende plads med flere barer, hvor man finder turistkontoret og kirken Iglesia Mayor. Kirken Iglesia Mayor er en smuk kirke, hvis man kan komme ind, men der er i reglen kun åbent, når der er messe (gudstjeneste). I Parque Alcazaba er der ikke meget at se, det skulle lige være udsigten. Derfra kan man gå ned mod Plaza de las Eras ad Cava Alta. Det er en smuk arabisk/andalusisk gade med en charmerende lokal bar, som er meget billig. Springsvandet på Plaza de las Eras For enden af denne gade ligger Plaza de las Eras, som er en køn plads med et flot springvand. På den anden side af pladsen finder man Parque de la Almera. Parque de la Almera har veltrimmede hække plantet rundt om træerne og små vandfald, der er kantet med formklippede buske og blomster.

38 Under skyggefulde træer er der bænke, man kan sidde på. Midt i parken er placeret et stort springvand. Parque de la Almera På hovedgaden ligger Fuente de los Caños Dorados, (guldhanerne). Det er en kilde, der blev bygget i 1607 sammen med la Puerta del Peso eller de La Puente, og som flankerede den sydlige indgang til muslimernes gamle medina. Den blev brugt som kilde for de rejsende og som vandingssted for hestene. Fronten har i dag søjler af hvidt marmor med fire messing rør, som i midten udspringer fra menneskehoveder og i enderne fra kronede løvehoveder. Adresse: Fuente de los Caños Dorados Calle Caños Dorados s/n Baza, Granada (Andalucía)

39 Fuente de los Caños Dorados De første 14 dage af september holder man festen Feria Grande, den begynder med tilsynekomsten af Cascamorras en historisk skik gennem århundreder, som almohaderne førte med sig i El Cascamorras kommer fra Guadix for at overbringe la Virgen de la Piedad. Festen bliver holdt på Recento Ferrial, hvor den mere verdslige del forgår. Der er mange teltrestauranter, skydetelt, telte med søde spanske sager som andalusiske churros, der er flere forskellige slags, og nogle af dem smager som æbleskiver. Eller telte med hurtigretter som f. eks. en stegt kylling. På pladsen er der karruseller og andre kørende forlystelser for små og større børn. Oficina de Turismo de Baza C/ Alhóndiga s/n Baza

40 Tlf / Kapitel 7 Fra Castril til Guadix Parque Natural Sierra de Castril I den sydvestlige del af parken finder man de højeste bjergtoppe i landskabet som Cerros del Buitre (2020 m) og el Pocón del Tornajuelo (1915 m). Ved foden af bjergene ligger el Embalse de El Portillo. I Jurásico perioden var hele området dækket af det omfattende Tethys hav. Floderne, der løb ud i havet, aflejrede bundfald, der var rester af skelletter og skjolde af skalddyr. Den oplagrede kuldsyre blev til den typiske kalksten fra la Sierra de Castril. Men hvorfor kan man ikke betragte havet i dag? Fordi bjergene for mange år siden blev dannet af den kolossale kraft fra det indre af jorden, som sammentrykkede, foldede og skubbede bundfaldet, indtil det hævede sig til overfladen som store bjergkæder. I dag oversvømmer man områder som Embalse de El Portillo. Man begyndte at konstruere den i 1991 og arbejdet blev færdig i Den har en opbevaringskapacitet på 32,9 Hm 3 og dens overflade er normalt på maksimum 141,78 hektarer. Den får tilført vand fra floden rio Castril. (Embalse er et stort vandreservoir, hvor man opbevarer vandet i regntiden eller fra floder for at kunne bruge af det i den tørre tid, f. eks til overrisling af markerne eller til drikkevand.)

41 Vandet i denne Embalse er beregnet som drikkevand og til overrisling, så det er forbudt at sejle med motorbåde, men man kan fiske, ro med kano og kajak, sejle med sejlskib eller lignende aktiviteter, som ikke forurener eller ødelægger kvaliteten af vandet. Embalse de El Portella, Parque Natural Sierra de Castril Parque Natural Sierra de Castril Las Peñas del Vidrio I floden el rio Castril lever almindelig ørred og sumpbævere og langs bredderne vokser stenege, asketræer og ahorn. På bjergryggen gror Aleppofyr, enebær og guldregn. I dette område finder man mørke gribbe. Bjerget har utallige former for karstlandskab, som formes af et væld af kilder og kildeudspring. Som følge af det rindende vand kommer kalkstensunderlaget frem til overfladen som rækker af sten med mellemrum og i mange smukke former.

42 Her er Dolinas, som er sænkninger på grund af nedstyrtninger i underjordiske huler eller jordfaldshuller ofte med vand i bunden. Landskabet danner ligeledes lapiaces, (rækker af sten med fordybninger imellem) afgrunde, grotter, minegange osv. Embalse de Bolera, Sierra de Pozo Den traditionelle udnyttelse er træ fra bjerget, biavl og kvægbrug, samt Segureña får, en race, der passer godt til de hårde forhold i zonen, og som favoriserer bjergenes græsgange. I dette landskab er der et omfattende net af stier, hvor man kan gå tur og se de mange fugle og den smukke natur. Det er en gåtur på ca. 1,5 timer og sværhedsgraden er let til medium.

43 Hos Centro de Visitantes, Castril kan man få alle nødvendige oplysninger om parken for at opnå et større udbytte af turen. På vejen mellem Pozo og Castril (A326) mellem mærke 7 og 8 ser man et skilt, hvor der står El Hornico. Følg skiltet og tag jordvejen og fortsæt. Efter 1,6 km og efter at have krydset en bro drejer man til højre (Centro de Formación el Hornico og forsætter yderligere 4,2 km.) Vejen deler sig i to som et Y. Parker her og tag stien opad. Stien følger parallel med vandløbet. Efter omkring 30 minutters gang skal man krydse vandløbet ved de første vandudspring. Stien har for det meste flodbreds vegetation, selvom man kan se fyrretræer, steneg og mange Middelhavsbuske. Inden man går ud i parken, bør man besøge den botaniske ruteangivelse og el Aula de Naturaleza El Hornico. Embalse de Negratin

44 Landskabet modsat Embalse de Negratin I dette område finder man en udtørret højslette i 1000 meters højde, der sammen med en umådelig sø har okkuperet området igennem millioner af år. En enorm steppe pløjer sig mellem floderne, der overrisler små frugtbare sletter, der opstår som oaser ved landsbyerne. I distriktet har man gennem århundrede gravet grotter, som har været traditionel bolig for befolkningen, men som i dag danner fortrop for landturismen.

45 Kapitel 8 Guadix GPS: N 37 18, V 03 8 Guadix er en by på den frugtbare højslette i Granada provinsens nordøstlige del. Den ligger i 915 meters højde ved floden Rio Guadix s bred. Byen har højtliggende jern- og svovlkilder, og økonomien er baseret på landbrug. Stedet er kendt som en grotteby. I den hvide kalksten og mineralsten er der gravet ca husgrotter, hvor der lever op til mennesker. Guadix var i det 8ende århundrede f. Kr. kendt som Acci, der lå i et handelskrydspunkt, der under romerne udviklede sig til en velhavende koloni. Præsten San Torcuato gjorde den til en af de første kristne byer i Spanien. Han var blandt de syv legendariske biskopper, der blev sendt til Spanien af Petrus og Paulus, som udviklede byen til et af de første og vigtigste bispesæder. På Julius Cæsars tid gik byen under navnet Julia Gamella, men under maurerne blomstrede den op og blev et centrum for silkefremstilling og fik sit nuværende navn, der stammer fra det arabiske Wädí Äs, der betyder Lives flod. Det blev senere til Guadix. I 1489 tilbageerobrede det katolske kongepar byen og gjorde den kristen. Under de kristne blev Katedralen, Plaza Mayor og talrige kirker bygget. Den indre by led meget under Napoleons tropper (1810) og Den spanske borgerkrig (1936). Siden 1987 har Guadix været venskabsby med Buenos Aires i Argentina.

46 Guadix el Viejo (gamle Guadix) Seks km nordvest for nuværende Guadix lå Guadix el Viejo, hvor man ikke ved, om det var fønikere eller en befolkning fra den tidlige spanske oprindelse, der skabte den. I henhold til Macrobius, en romersk skribent, hyllede de første primitive indbyggere den romerske gud Mars under navnet Neton. Julius Cæsar etablerede den romerske koloni Julia Gemella. Som ifølge traditionen blev sæde for det første bispedømme i Spanien i det II århundrede. Efter 711 fik den betydning som maurisk fæstning og handelsstation under navnet Wadi Ashi. Den blev afstået uden belejring til spanierne under Fernando og Isabel i I det 19ende og 20ende århundrede havde byen en periode med økonomisk krise, men i dag er den et turistcenter og producerer frugt (jordbær), kornprodukter og grønsager. Byen har flere grottehoteller og et af dem er opkaldt efter den kendte spanske romanforfatter Pedro Antonio de Alarcon, som blev født her i Hotel Pedro Antonio de Alarcon ligger tæt ved motorvejen A 92 N. Hotellet består af mange mindre husrotter med terrasse og parkeringsplads foran. Inde er der køkken/spisestue, opholdsstue, værelser og badeværelse med varmt vand. Til hotellet hører en charmerende grotterestaurant, hvor man kan spise eller få maden bragt til sin grotte.

47 En af hotellets husgrotter med parkeringsplads og terrasse. Bord med stole står bag bilen. Et udsnit af hotellets husgrotter

48 Indgangen til hotellets grotterestaurant Husgrotter Husgrotterne ligger i den sydlige del af den gamle bydel Husgrotter i Guadix

49 (Barrio de Santiago). De er iøjnefaldende i de kegleformede bakker med hvidkalkede facader og hvide skorstene. Guadix er kendt for pottemagere og sigøjnere. Boligernes spektrum rækker fra luksus til fattige huler. Katedralen Husgrotter i Guadix I byens centrum ligger katedralen, hvor man påbegyndte byggeriet i 1510 ovenpå den tidligere moske. Den blev først færdig i Den lange byggetid førte til et stilmiks fra Gotisk over Renaissance til Barock. Det oprindelige gotiske plan blev ændret af Diego de Siloé, hvorefter han tilføjede renaissancekublen. Korstole, prædikestol og orglet er barok ligesom vestfacaden og rigt dekorerede. Det er en utrolig smuk kirke, men det er svært at få adgang til den.

50 Udsigt fra grotteområdet, Guadix Katedralen i Guadix

51 Facaden på Katedralen i Guadix Alteret i Katedralen i Guadix

52 Plaza Mayor Plaza Mayor er en renaissance plads fra det 16. århundrede og ligger midt i det middelalderlige jødekvarter, hvor også jødiske og arabiske silkevævere boede. Pladsen blev ødelagt under den spanske borgerkrig, men bygget op igen. Plaza Mayor med sine søjlegange I nærheden af Barrio de Santiago ligger renæssance paladset Palacio de Peñaflor med smukke træbalkoner. Bagved paladset har vi fæstningen Alcazaba, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over grotteområdet og Sierra Nevada. I hele området finder man spor efter maurerne og deres indflydelse på landet.