14.s.e.trin.A Luk 17,11-19 Salmer: Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed."

Olivia Ludvigsen
8 år siden
Visninger:

1 14.s.e.trin.A Luk 17,11-19 Salmer: Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det var Jesus, der hjalp dem af med den frygtelige sygdom. At det var ham, der udførte det under, der gjorde, at de kunne forlade deres isolation som smittebærere og vende hjem til familie og venner, - tilbage til fællesskabet. En fantastisk grænsesprængende oplevelse må det have været, at se sårene falde af, sygdommen forsvinde dér på vejen. Og dog er der kun én, der går tilbage for at takke for helbredelsen. Og derved er det også kun den ene, der hører Jesu ord: Din tro har frelst dig. Kun denne ene, der udover den fysiske helbredelse, så at sige også modtager en åndelig helbredelse, -fred med Gud. Men selvom vi forarges over de 9, der ikke takker, så er det bedst at betænke, hvad vi ville have gjort. De 9 gør jo sådan set det, Jesus byder dem at gøre, -at gå til 1

At det var ham, der udførte det under, der gjorde, at de kunne forlade deres isolation som smittebærere og vende hjem til familie og venner, - tilbage til fællesskabet.

2 præsterne og lade sig syne. Og dertil kommer også spørgsmålet, om Jesus forventede eller forudsatte en taknemmelighed. Der er faktisk ikke noget, der tyder på, at Jesus forudsatte en taknemmelighed overfor ham, når han helbredte de, han mødte på sin vej. Tværtimod hører vi igen og igen, at Jesus underspiller sine undere, -det skal der ikke tales højt og bredt om. Og derfor er der intet, der tyder på, at Jesus forventede den store taknemmelighed. Men af dagens evangelium kan man se, at Jesus på en måde så det som noget helt naturligt, - naturligt at man ærer Gud for det underfulde, der er sket. Det er denne her underforståede holdning til, at man takker for det, som man modtager, der ligger til baggrund for, at Jesus spørger: Hvor er de ni? En opfattelse af, at alt ikke er sagt og klaret med en fysisk helbredelse. At der er mere end, at de helbredte bare kan finde tilbage til det gamle liv og tordne derudaf. At livet er mere end det fysiske, -at der også er en åndelig dimension, og at Gud er mere end ham, der helbredte lige dér. 2

Tværtimod hører vi igen og igen, at Jesus underspiller sine undere, -det skal der ikke tales højt og bredt om. Og derfor er der intet, der tyder på, at Jesus forventede den store taknemmelighed.

3 Forholdet til Gud, -fællesskabet med ham - er fuldt ud ligeså vigtigt og bør ikke glemmes og rystes af sind og tanker, når Gud nu lige har gjort det, man allermest ønsker her og nu. På en måde handler det om en livsanskuelse. En besindelse på hvad der er vigtigt, betydningsfuldt. Det er let at forstå, at når man er syg, - syg som de spedalske, så har drømmen om en helbredelse været altoverskyggende. Det forstår man klart, men så er det afgørende, at når det så sker, -når det ufattelige sker, at man bogstaveligt talt røres af Guds finger, så bør det betyde noget, så bør det kalde til en besindelse, -det bør stemme sindet med tak. Jeg er gammeldags opdraget. Jeg har rigtig mange gange hørt mine forældre sige: og så siger du tak. Og det gjorde jeg så, og jeg har prøvet at opdrage mine egne børn på samme måde. En forståelse for at man ikke skal tage alting som en selvfølge, og hvis der er nogen, der giver dig noget eller gør noget for dig, så siger man pænt tak. Ikke fordi jeg bruger de store svulmende og storladne ord, men en tak, og hellere en 3

Det er let at forstå, at når man er syg, - syg som de spedalske, så har drømmen om en helbredelse været altoverskyggende.

4 tak for meget end et for lidt. Og hvad betyder en tak. Tak er kun et fattigt ord, står der i en gammel åh så sentimental sang. Men jeg synes ikke, tak er et fattigt ord. Tak er et stort ord, for det handler om et syn på tilværelsen, at vi er i et fællesskab, et fællesskab hvor man er forpligtet på at hjælpe hinanden, og når man modtager noget fra andre, så påskønner man det, tager ordenligt imod det, og det gør man stille og roligt ved at sige tak, og mene det. I Kristeligt Dagblad i slutningen af juli var der på forsiden en artikel i serien Kristendom på retur. Overskriften lød: Konkurrencestaten udfordrer kristendommen, og nedenunder: mens velfærdsstaten i Danmark var bundet op på en kristen etik, så handler alt nu om økonomisk og personlig vækst uden plads til moral og så citeres en række samfundsforskere. Som lektor Michael Bøss citeres for at sige: tidligere kunne man tale om pligt og kald. At vi som mennesker nogle gange skal handle på grund af en pligt eller på grund af et medmenneskeligt ansvar 4

man det, tager ordenligt imod det, og det gør man stille og roligt ved at sige tak, og mene det. I Kristeligt Dagblad i slutningen af juli var der på forsiden en artikel i serien Kristendom på retur.

5 overfor andre. Men den tankegang er truet i dag, mener Michael Bøss. Og fortsætter: I dagens såkaldte konkurrencestat er der i stedet fokus på det enkelte individs udbytte. hvad får jeg selv ud af det, og er der penge i det. Og det kan i sidste ende betyde, -mener han, at vi undergraver den sociale kapital, vi ellers har været de bedste i verden til at opbygge. Videre i artiklen udtaler en professor i økonomi: i dag er der ikke plads til det kristne menneskesyn eller moralen i de økonomiske teorier. Alt handler om incitamenter. Om at få folk til at handle ved hjælp af økonomisk gevinst eller straf. Som feks når man taler om, at det skal betale sig at gå på arbejde, -betale sig meget, og det incitament skal man så sørge for kommer til veje, ellers gider folk ikke at arbejde. Vi hører ingen tale om, at det er en borgerpligt, en pligt overfor fællesskabet, at man arbejder, hvis man har mulighed for det og derved bidrager til fællesskabet. Nej, man arbejder for at tjene mange penge til sig 5

Videre i artiklen udtaler en professor i økonomi: i dag er der ikke plads til det kristne menneskesyn eller moralen i de økonomiske teorier. Alt handler om incitamenter.

6 selv, og hvis det ikke er nok, så er det åbenbart ok at sige nej til at tage fat. Eller som når man nedsætter ydelserne for at tvinge folk ud på arbejdsmarkedet osv. Det er belønning eller straf, der skal bevæge os, - ikke en moralsk opfattelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi opdrages mere og mere til at være enkeltindivider. Som når den enkelte elev i skolen skal realisere sig selv. Der udformes handlingsplaner for den enkelte, og undervisningen differencieres efter den enkelte elevs muligheder og behov. Som når man hører, at det ikke er så let at låne noter af klassekammeraterne, hvis man har misset en undervisning. For alle er konkurrenter til hinanden, og man skal hver især klare sig selv. Det kan alt sammen være rigtigt nok, og man er kun en gammel sur mand, hvis man klager over enhver moderne samfundsudvikling. Men man kan nu også vende det om og påpege, at den manglende fællesskabs-forståelse kan vise sig at blive et problem. 6

Som når den enkelte elev i skolen skal realisere sig selv. Der udformes handlingsplaner for den enkelte, og undervisningen differencieres efter den enkelte elevs muligheder og behov.

7 Når velfærdsstaten trues, fordi alt handler om: er der i det for mig? Når flere og flere falder for at tænke: det er også alt for dyrt med de handicappede, flygtningene og de ældre, hvad bidrager de med, hvad betyder de for økonomien, har vi råd til at hjælpe, hvor meget skal vi hjælpe, og er vi overhovedet forpligtet på at hjælpe? Kan man tro på, at en velfærdsstat kan bestå og rumme alle, hvis det kun er et spørgsmål om økonomisk tænkning, -hvis der ikke er en fælles forståelse af ret og pligt, -både i samfundet som, men ligeså vigtigt de enkelt individer i samfundet imellem. Og det interessante spørgsmål er jo: hvorfra får vi forståelsen af pligt og kald, -er det fra den kristne tros tale om næstekærlighed, -det hele menneske af krop og sjæl og at vi af Gud sættes ind under en forpligtelse på næstekærligheden? Er det det religiøse aspekt, der mere end noget andet giver os opfattelsen af forpligtelse og kald til at yde til fællesskabet? Og er der tegn på, som artiklen antyder, at kristendommen er på retur, og at det medfører den 7

meget skal vi hjælpe, og er vi overhovedet forpligtet på at hjælpe?

8 manglende sammenhængskraft og betoning af pligt og kald henimod en kold økonomisk beregning af, hvad vi hver især får ud af det. I evangeliet står der, at Jesus bevæger sig på grænsen mellem Samaria og Galilæa, -på grænsen mellem landet for jøderne og landet for de uglesete samaritanere. Og det overraskende og bemærkelsesværdige er jo, at det er en samaritaner, der vender tilbage, som det er samaritaneren der hjælper den nødstedte i lignelsen. Der er altså et positivt syn på den fremmede, der understreges her, og som vi også bør besinde os på. I den seneste lange tid har vi i pressen kunne følge med i den kæmpestore flygtningestrøm, der virker helt uoverskuelig. Den største flygtningestrøm siden 2. verdenskrig, og det synes ikke at holde op, og der er ingen umiddelbare løsninger. Nu er vi så bekvemt på afstand af de græske og italienske øer, hvor flygtningene kommer til i tusindtal. Men også herhjemme har vi udfordringer med de flygtninge, der 8

Og det overraskende og bemærkelsesværdige er jo, at det er en samaritaner, der vender tilbage, som det er samaritaneren der hjælper den nødstedte i lignelsen.

9 er kommet, -asylcentre chikaneres, overmales med nazitegn, der antændes bål og advares om flere anslag. Og man tænker: hvad skal det ende med? Og hvordan kan det løses? Ingen har et svar, og de enkelte europæiske stater prøver hver på deres måde, og flere steder bygger man mure og sætter pigtrådshegn op. Man kan på ingen måde være uvidende om, at disse udfordringer med flygtningene deler den danske befolkning, -ja deler den europæiske befolkning, og det massive pres fra flygtningestrømmen øger blot konfrontationerne. Og vi er langt fra enige om, hvad der kan, skal og bør gøres. Men i risiko for at nogle vil synes, jeg bevæger mig på grænsen af det politiske, så vil jeg alligevel vove den påstand, at vi af vores kristne moral er forpligtet på at hjælpe. Vi kan være uenige om, hvordan vi kan og skal hjælpe. Men at vi er af vores kristne tro forpligtet på at hjælpe, -dér bør vi være enige. Vi kan alene tænke på Jesu ord: kom, I, som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev 9

Man kan på ingen måde være uvidende om, at disse udfordringer med flygtningene deler den danske befolkning, -ja deler den europæiske befolkning, og det massive pres fra flygtningestrømmen øger blot

10 grundlagt: For jeg var sulten og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed og I tog jer af mig, jeg var nøgen og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel og I besøgte mig. Og det Jesus siger med sine ord her, -det er at forholdet til Jesus afgøres i forholdet til - som han siger: disse mine mindste brødre. Hvad vi gør overfor det andet menneske, gør vi overfor Kristus, -hvad vi undlader at gøre, -undlader vi i forhold til Kristus. Det er en klar forpligtelse, og den er så at sige grænseløs. Det handler om det hele menneske, -det handler om en forståelse for at sige tak, -sige tak ved at forstå, at det ikke kun er mig og min navle, det drejer sig om, - men at jeg siger tak, fordi jeg forstår mig i et fællesskab, -et fællesskab hvor man er forpligtet på at hjælpe hinanden og forpligtet på at se ens på alle mennesker, og det at der ikke er forskel, om man er milliardær, eller handicappet eller flygtning. Vi er alle Guds børn, og vi gives hans fulde kærlighed, -men en kærlighed der forpligter. Amen 10

Hvad vi gør overfor det andet menneske, gør vi overfor Kristus, -hvad vi undlader at gøre, -undlader vi i forhold til Kristus. Det er en klar forpligtelse, og den er så at sige grænseløs.

Relaterede dokumenter

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os