Classens gravmonument

Transkript

1 Vinderød Kirke Indviet Alle Helgens søndag 2. november 1884 Tekst ved sognepræst Ivan L. Jakobsen for Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd. 27. september 2007 Vinderød Kirke - et mødested mellem himmel og jord og mellem Gud og mennesker. Sådan har det været siden kong Erik Lam (konge ) lod bygge en kirke til den hellige jomfru og hendes søns ære. Det var opfyldelsen af et løfte, som kongen afgav i en kamp om tronen på Arrenakke nord for Vinderød. Den første kirke, som (formentlig) var en lille trækirke, blev senere afløst af en lidt større stenkirke. Denne stenkirke fra romansk tid bestående af kor og skib (hovedrum) fik inden middelalderens slutning tilbygget sakristi (præsteværelse), tårn og våbenhus. Sådan gik nogle hundrede år, men i 1700-tallet skete noget nyt. Det begyndte med flere oversvømmelser af det flade land omkring Arresø. På grund af sandflugt var der ikke længere afløb fra søen, og da flere gårde og marker gik tabt, var der stor utilfredshed i egnens befolkning. Derfor blev det besluttet at skaffe et sikkert afløb fra søen langt væk fra sandflugten ved at grave en kanal gennem bakkerne ud til Isefjorden. På grund af højdeforskellen mellem Arresø og Isefjorden på omkring 4 meter kunne der langs kanalen fra 1728 opføres flere vandmøller. Den person, for hvem det virkelig lykkedes at udnytte vandkraften, var kommissionær Johan Friedrich Classen. Derfor regnes han for at være Frederiksværks grundlægger. Han blev født den 11. februar 1725 i Christiania - nu Oslo.Da han efter et meget virksomt liv sov ind den 24. marts 1792 på Herregården Arresødal, blev han efter sit eget ønske stedt til hvile i Vinderød kirke. Classens gravmonument Den daværende middelalderkirke var imidlertid i en meget dårlig tilstand. Fonden Det Classenske Fideicommis, der ifølge generalmajor Classens sidste testamente var blevet dannet til at forvalte hans meget store formue, købte derfor kirken af Kongehuset med tilladelse til at foretage store ændringer. Disse var nødvendige for at skaffe plads til graven, der søgtes udformet som en norsk klippegrotte oplyst af en lysstribe, som trænger ind gennem en glug i hvælvingens vestside. Rundt om monumentet ligger grove granitblokke og slagger fra metalproduktionen. Det er den kendte billedhugger Johannes Wiedewelt ( ), der har udformet monumentet på grundlag af en tegning af P. H. Classen, bror til J. F. Classen. Selve sarkofagen er fremstillet af hvid italiensk marmor og fodstykket af norsk marmor. På sarkofagens låg under lampen er anbragt en mørk plade, hvori er indhugget ordet»fratri«(til min broder). Foran sarkofagen er der to mandsstore figurer, Argus til højre og Saturnus. Argusfiguren er fremstillet som en ung mand, hvor kun overkroppen er

2 synlig. Argus har ud af sin venstre hånd tabt / ladet falde et sammen-rullet papir, hvorpå der forneden kan læses»den 22. august 1764«. Dette henviser til det første af J. F. Classens testamenter, hvori han indsatte broderen P. H. Classen som universalarving. Gennem senere ændringer af testamentet blev broderens arv væsentligt formindsket, - men han måtte affinde sig med det, - og lade sagen falde. Men for at gøre opmærksom på, at han godt var klar over, at testamentet var ændret, blev der på hans initiativ anbragt 3 øjne i håret på den unge, Argus. Netop en henvisning til den græske helt Argus, som med sine årvågne øjne ser alt og opdager alt! Det papir, som Argus rækker til den anden figur, oldingen Saturnus (som symboliserer tiden), og som bærer påskriften»general Major Classens Testament af 28. Januarii 1789 og Codicill af 23. Martii 1792«, er så det endelige testamente med tilføjelser. Men den tekst, som Saturnus skriver på sarkofagen er en værdig hilsen og anerkendelse, som lyder:»suo marte et munificentia patriam armavit ornavit«(på egen hånd og ved gavmildhed bevæbnede og smykkede han fædrelandet). At Generalmajor Classen var våbenproducent afspejles tydeligt på grav-monumentet. Saturnus s venstre fod hviler på en bombe med årstallet På fodstykkets højre hjørne ses et kanonløb med indskriften:»tandem bona causa triumphat D. XXIX maii MDCCLIX«(Endelig sejrede den gode sag den 29. maj 1759). Til venstre her for er anbragt en mortér med årstallet Disse årstal og inskriptioner hentyder til forskellige vigtige årstal og begivenheder i forbindelse med Classens liv og virke. Lænet mod sarkofagen (bag mortéren) står et kort, som viser generalmajor Classens anlæg ved Frederiksværk og Arresødal med Arresøen helt til højre. P. H. Classen var selv tilfreds med monumentet, idet han et sted skriver:»wiedewelt har gjort et mesterstykke efter min fuskertegning«. Gravkirken, samt tiden hen mod den nuværende Vinderød Kirke. Gravkirken blev tegnet af Hof-arkitekt Andreas Kirkerup i klassicistisk stil. Kirken var holdt i gråt med hvide pilastre og vinduesind-fatninger, rødt tegltag og blytækt spir. Det har uden tvivl været en meget smuk kirke både udvendig og indvendig, men menigheden blev hurtigt utilfreds med, at man ikke havde udsyn til kor og alter, idet menigheden sad med blikket rettet mod gravmonumentet mod nord, og ikke mod alteret mod øst. Hidtidige forsøg er ikke blevet til noget af økonomiske årsager, men forhåbentlig lykkes det engang. Mosaikruden blev opsat i Den er tegnet af kunstneren Johan V. Andersen, og blev opsat af glasmester Freeser i samarbejde med lokale håndværkere. Motivet er øverst Jesu Kristi opstandelse fra de døde. I midten findes de 4 evangelist-symboler - englen for Mattæus, løven for Markus, oksen for Lukas og ørnen for Johannes. Nederst ses scenen fra 1. søndag efter Påske, hvor Jesus igen møder de 11 disciple, og hvor apostlen

3 Thomas er med (til højre for Jesus). Især ved begravelser tænker jeg ofte på, at vi, når vi bærer kisten ud af kirken, går i retning af Opstandelsen. Ganske vist slår vi først et sving ud på kirkegården, men for alle går det alligevel mod opstandelsens morgen. Det giver håb midt i sorgen og savnet! Både fra kirkens og fra Fideicommisets side kom der i årenes løb forslag til ændringer af kirken. Fra Det Classenske Fideicommis side blev det i 1882 pålagt dets egen arkitekt V. Tvede at udarbejde forslag til ny kirke sammen med arkitekt, professor Ove Petersen. Samarbejdet mellem de to arkitekter kom dog aldrig i gang. I stedet udarbejdede de hver deres forslag til en ny kirke, og professor Ove Petersens projekt blev den 20. december 1882 foretrukket af Fideicommiset. Fideicommisets egen arkitekt, V. Tvede, udtalte, at det foretrukne projekts»udprægede spidsbuestil står dårligt til gravkapellets romerske (rundbue) stil«. Derfor blev gravkapellet da også forsynet med en ydre skalmur, så det i dag ikke er til at se, at den nordlige korsarm er omkring 90 år ældre end resten af kirken. I september 1884 kunne provsten for Strø-Holbo herred meddele Sjællands biskop, Bruun Juul Fog, at den nye Vinderød kirke var fuldendt og klar til at blive taget i brug. Kong Christian den 9. bemyndigede derpå biskoppen til at indvie kirken på Alle Helgens dag 1884, og det skete under stor festlighed den 2. november Når vi fejrer kirkens fødselsdag i vore dage, følger vi den kirkelige kalender, og i 2007 falder Alle Helgens dag på den 4. (og ikke den 2.) november. Kirkens ydre Ligesom gravkirken set ovenfra var korsformet, sådan er også den nuværende kirke nærmest kors-formet. Korsarmen mod nord (til højre på billedet), der rummer det classenske gravmonument, er på nær den yderste skalmur uændret. Korsarmen mod øst ned mod Arresøen rummer koret med alteret. Korsarmen mod syd, der er den mindste, rummer våbenhuset, hvorover tårnet er bygget. En vindeltrappe på våbenhusets østside fører op i tårnet, hvor de to klokker hænger. Tårnet afsluttes med et spir af kobber og øverst sidder et kors. Den vestlige korsarm udgøres af kirkeskibet med orglet og den smukke glasmosaik med motivet»jesu Kristi opstandelse fra de døde«i gavlen. Kirkens fundament af granitkvadersten stammer i et vist omfang fra middelalderkirken. Sådan som kirkebygningens fundament dermed kan føres helt tilbage, sådan kan og skal kirkens budskab altid bygge på evangeliet om den korsfæstede, døde og opstandne Herre Jesus Kristus. Alt synligt murværk er lavet af røde sten, og mange af stenene er kunstfærdigt udført. De specielle sten er brugt i savskifter og i den firkløverfrise, der omkranser hele kirken under tagrenden. Endvidere er de benyttet i de profilerede sokkelskifter umiddelbart ovenpå granitkvaderstenene. Kirkens indre Det første der fanger blikket, når man fra våbenhuset træder ind i selve kirken, er gravmonumentet. Når indgangen til kirken er placeret lige overfor generalmajor Classens gravmonumentet, skyldes det arkitektens ønske om at understrege monumentets specielle historiske betydning for kirken, selv om det ikke længere skulle være det centrale. Vinderød kirke skylder generalmajor J. F. Classen og Det Classenske Fideicommis al ære og respekt, men kirkens nuværende indretning, hvor menigheden sidder med ansigtet mod øst, understreger, at det er en ganske anden, der er genstand for

4 menighedens lovsang og tro. Altertavlen minder os herom. Den viser Jesus, der med kalken i sin venstre hånd indbyder os til at være med i menighedens fællesskab. En detalje, der betyder meget for mig, er, at Jesus har snavsede fødder. Det minder mig om, at Han, skønt Guds søn, gik her på jorden som en af os. Han lod sig ikke standse af noget eller nogen, når det gjaldt om at nå et menneske med Guds kærlighed og tilgivelse. Det bør minde os om, at vi heller ikke skal være bange for at få "snavsede fødder", når vi skal give evangeliet videre i ord og handling. En anden detalje på altertavlen siger noget om, hvordan vi bedst kan gøre det. På foden af den kalk, som Jesus har i hånden, er der en»pyntekrans«. Den er malet så nænsomt, at man gennem den kan skimte den røde farve fra Jesu kappe. Sådan må det være målet for os, at mennesker gennem os kan skimte Guds kærlighed. Det lykkes kun, hvis vi er parat til, som Johannes Døberen, at lade Jesus "blive større, og vi selv blive mindre". Er vi det, vil vi også erfare, at vi aldrig er alene. Jesus Kristus er med os "alle dage indtil verdens ende", som det lyder i dåbs- og missionsbefalingen. Altertavlen er malet af C. Schleisner i 1858, og den har altså også hængt i Gravkirken. Alterbordet er en fyrretræskasse beklædt med rødt fløjl med guldkors. På alteret ligger en hvid løber. Altergulvtæppet er broderet af en række af sognets beboere sidst i 50-erne. Det består af felter med liljekors- og stjernemotiver. Alterskranken fra 1884 er halvrund med balustre af bronzeret træ og har håndliste af mahogni. Knæfaldet blev fornyet i 1976, og har karrygulbeklædning. Kirkens Altersølv er fra 1771, - og er altså blevet brugt i de 2 tidligere kirker. Alterlysestagerne er kopier af Frederikssund kirkes stager fra Den syvarmede stage er en anonym gave fra Kirken blev gennemgribende restaureret i 1970-erne. Da blev mørke og mere dystre farver afløst af forskellige grå nuancer. Disse blev sammensat af kunstneren Ernst Trier, der løste opgaven sådan, at kirkerummet virker lyst og indbydende. Farverne går igen på bænkerækker, alterpartiet (med bladguld) og på prædikestolen fra Døbefonten er lavet i sandsten af E. Nielsen i Den blev i 1962 flyttet fra skibets nordøstlige hjørne, så den nu står foran gravmonumentets skranke. Dåbsfadet er lavet af messing. Det er fremstillet i Sydtyskland omkring år 1550, og i bunden findes en scene fra Maria bebudelse. Orglet er fra Det er et Th. Frobenius orgel med 2 manualer og pedal. Der er 10 stemmer. Det er et udmærket orgel, men dets placering foran vestgavlens mosaikrude er meget uheldig. Orglet kom dog først. Mosaikruden blev opsat, fordi orglet set ude fra mindede om en bræddestabel, og det ville man skjule. I dag skjuler orglet den nederste del af mosaikruden, og det er et stort ønske at få et nyt orgel bygget op omkring mosaikruden - eller at få orglet flyttet. Hidtidige forsøg er ikke blevet til noget af økonomiske årsager, men forhåbentlig lykkes det engang. Mosaikruden blev opsat i Den er tegnet af kunstneren Johan V. Andersen, og blev opsat af glasmester Freeser i samarbejde med lokale

5 håndværkere. Motivet er øverst Jesu Kristi opstandelse fra de døde. I midten findes de 4 evangelistsymboler - englen for Mattæus, løven for Markus, oksen for Lukas og ørnen for Johannes. Nederst ses scenen fra 1. søndag efter Påske, hvor Jesus igen møder de 11 disciple, og hvor apostlen Thomas er med (til højre for Jesus). Især ved begravelser tænker jeg ofte på, at vi, når vi bærer kisten ud af kirken, går i retning af Opstan-delsen. Ganske vist slår vi først et sving ud på kirkegården, men for alle går det alligevel mod opstan-delsens morgen. Det giver håb midt i sorgen og savnet! Kirkeskibet er en model af det kendte skoleskib Fulton. Det er en jubilæumsgave i anledning af 100 års jubilæet, og det er fremstillet og skænket af arkitekt Erik Andersen, Karsemose. Det blev ophængt den 26. maj 1982 og blev indviet ved pinsegudstjenesten den 30. maj Skibet minder os om, at vi hele livet fra vugge til grav er på rejse - på vej til Guds rige. Skoleskibet Fulton minder også om, at der hele tiden er noget at lære i livet. Vi bliver aldrig færdiguddannede i livet, men så længe vi følges med Ham, der er»vejen og sandheden og livet«, så er vi godt på vej, og så når vi målet for rejsen. Krucifikset over døren fra våben-huset ind i kirken er en anonym gave fra omkring Det hænger, hvor det gamle orgel stod. Med altertavlen (peger hen på Skærtorsdag), krucifikset (Lang-fredag) og Mosikruden (Påske-morgen) er Vinderød Kirke en Påske-kirke, men også en Pinsekirke. Helligåndsduen ved prædikestolen, der er udformet af Vinderøds lokale kunstner Leif Nielsen i 1994, minder os om Guds nærvær gennem Ordet og Helligånden. Kirkens belysning består først og fremmest af 4 smukke lysekroner. De to ældste blev i 1888 skænket af gehejmrådinde F. Classen. De blev lavet af zinkstøber Rasmussen efter en gammel 16-armet model. Den 3. lysekrone blev skænket af Det Classenske Fideicommis ved dets 150 års jubilæum den 24. marts Ved restaureringen i 1976 blev der opsat 6 lysearme med hver 3 lys på kirkens nord- og sydvæg. De 2 lysearme på kirkens vestvæg er anonyme gaver fra Kirkeklokkerne er fra 1494 og Den lille klokke er sammen med nogle af granitkvaderstenene det ældste i Vinderød kirke. Den store klokkes tekst lyder:»støbt af S. H. Hornhaver paa Frederiksværk Støbt Omstøbt Aar 1826 paa Det Classenske Fideicommis Bekostning«. Øverst er klokkens vægt»1340 Pund«indhugget. Kirkens 3 Messehageler er alle givet til kirken. Den gyldne og ældste er skænket af tidligere skoleinspektør og kirkesanger Holger Rasmussen, Vinderød, i I forbindelse med 100 års jubilæet i 1984 fik Vinderød Kirke skænket 2 messehageler; den violette af "Det Classenske Fideicommis" og den grønne af Frederiksværk Kommune. Det Classenske Fideicommis lod i foråret 1927 kirken overgå til selveje. Der er stadig gode forbindelser mellem Det Classenske Fideicommis og

6 Vinderød kirke. Det er vi fra kirkens side taknemmelige over - ligesom vi ønsker dem opretholdt også fremover.