BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1

2 BORNHOLMSKE SAMLINGER

3

4 BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE- 19. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND

5 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Internetadresse: Eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse. Billederne på omslaget: Forsiden: Risegård i Olsker Bagsiden: Toftegården i Østermarie De Gamles Hjem i Rønne Peter Christian Schiønning, Vang Brugs Udgivet 2005 ISBN ISSN Burgundia tryk, Rønne.

6 FORORD Hermed har jeg den glæde at kunne præsentere endnu et nummer af Bornholmske Samlinger for vore medlemmer. Årets udgave af Samlingerne rummer fire artikler: 1) Tredje og sidste del af Timan Kofoeds erindringer. Her kan vi følge Timans virke som selvstændig landmand og får samtidigt et indblik i den rivende udvikling, der er sket inden for dansk landbrug i løbet af de sidste ca. 50 år. 2) Anders Teglgaard Kjærs analyse af baggrunden for opførelsen af en af de mest iøjnefaldende bygninger i Rønne, "Slottet" på Zahrtmannsvej. Anders Teglgaard Kjær sætter opførelsen, der i samtiden var særdeles omstridt, ind i en større sammenhæng, men fokuserer især på borgmester Niels Nielsens rolle i processen. 3) Jakob Seerups beretning om en dansk søofficer, Peter Christian Schiønnings, besøg på Bornholm og Christiansø i det Herrens år Schiønnings dagbog, som artiklen er baseret på, giver et spændende indblik i livet i 1700-tallet og datidens menneskers tankeverden. 4) Frank Nielsens fortælling om den geschæftige Holger Colberg, der satte sit præg på fiskerlejet Vang, der o var under hastig forvandling, bl.a. pga. den ekspanderende stenbrudsindustri og turisme. Ud over disse fire artikler rummer bindet de sædvanlige punkter, bl.a. Ann Vibeke Knudsens formandsberetning og den af Niels Foght Hansen udarbejdede oversigt over litteratur om Bornholm, indgået i Bornholms Centralbibliotek Jeg ønsker vore læsere rigtig god fornøjelse med læsningen! Knudsker, d Henning S. Andersen redaktør

7

8 Indhold Henning S. Andersen Forord 5 Timan Kofoed Tiden som selvstændig landmand 9 Anders Teglgaard Kjær De Gamles Hjem i Rønne - en undersøgelse af den politiske baggrund for opførelsen 59 Jakob Seerup På togt med Hvide Øm til Christiansø 87 Frank Nielsen Syv år for Vang Brugsforening - eller hvordan Holger Colberg blev hotelejer 113 Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek Ann Vibeke Knudsen Bornholms historiske Samfund , formandsberetning 136 Prisliste - Bornholms historiske Samfund 141 Love - Bornholms historiske Samfund 147 Forfatternes navne og adresser 148 Bestyrelsens navne og adresser 148

9 Tiden som selvstændig landmand Af Timan Kofoed

10 TIMAN KOFOED Timan Kofoed,/ Jeg er af bestyrelsen for Bornholms historiske Samfund blevet opfordret til at skrive om min tid som selvstændig landmand. Den varede fra 1951 til Jeg har tidligere ud fra min fars optegnelser fra først i 1900-tallet til ca skrevet om min barndom og tidligste ungdom. Den første artikel står i Bornholmske Samlinger, 3. række, nr. 6. Den anden artikel har jeg kaldt "Som medarbejder i det bornholmske landbrug"; den står i 3. række, nr. 13. Jeg har ikke i de to artikler skrevet om den ret omfattende udstykning af gårde, og dermed af landbrugsjord, der skete fra 1907 til midt i 1930 'erne. Og da der nu sidst i 1900-tallet er sket en kolossal sam- menlægning af landbrugsjord, syntes jeg, det vil være på sin plads at nævne omtalte udstykning af jord. Jeg har derfor tilladt mig at nævne noget af en artikel fra "Bornholms Historie" også kaldet "Sladrebogen", hvor Karl Thorsen har en fyldig artikel om landbrugets udvikling fra starten af 1900-tallet og til sidst i trediverne. Man forbavses over den svingende udvikling, der har været i 1900-årene. Der blev længe kæmpet for at skaffe landbrugsjord, så der kunne oprettes små selvstændige landbrugsbedrifter til folk, der ville have et lille avlsbrug. Siden skete der som nævnt en omfattende sammenlægning af små og mellemstore landbrugsbedrifter til endog meget store bedrifter. Der har også været en enorm prisudvikling, ikke mindst på arbejdslønnen. I sidste halvdel af 1930 'erne var en overenskomstmæssig timeløn ca. 1 kr. i timen, og nu sidst i tallet er den ca. 100 kr. i timen. Altså en 100-dobling! Jeg har som pensionist skrevet en del om tiden som selvstændig landmand. Undervejs har jeg noteret noget ned. Jeg har hele tiden ført kasseregnskab. I 1961 blev der indført regnskabspligt i landbruget, og disse regnskabsbøger har jeg stadig liggende, og da de er blevet godt ført, har de været en god hjælp til at tidsfæste, når der er blevet foretaget forbedringer, ombygninger, indkøb af maskiner og andet. Toftegården Ved købet af Toftegården i Østermarie begyndte min tid som selvstændig landmand i Jegvarda31 år og ugift. Efter forhandling med den tidligere ejer 10

11 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND blev prisen sat til kr. Af lån, der kunne overtages, var der et kreditforeningslån, et hypotekslån og et elektricitetslån1 på tilsammen kr. Der var jo langt op til de kr., så jeg måtte ud og prøve, om jeg kunne låne det resterende beløb på i alt kr. Dengang lånte banken kun penge ud til ejendomskøb, når man kunne stille med kaution, og man selv havde sparet lidt sammen. Og kautionisterne skulle helst være solide. Selv havde jeg arbejdet i landbruget i 16 år og havde 9 måneders landbrugsskoleuddannelse. Jeg havde da også sparet noget sammen, men med de lønninger, der var dengang, tog det lang tid at spare sammen til en udbetaling. Fra 1934 til 1940 var min gennemsnitlige løn for et helt år 809 kr., og fra 1940 til 1945 var den 1664 kr. pr. år. Og fra 1946 til 1951 var min løn kr. pr. år. De angivne beløb er alle inkl. kost og logi. Selv om det var mange år, blev det ikke de store tal. Man havde jo også et privatforbrug bestående af beklædning, bøger, toilette, rejser, skat, sygekasse og forskellige andre ting, fx mit højskoleophold og landbrugsskolen. Selv om far og mor betalte skolepengene, skulle der alligevel bruges lommepenge. Skulle der bare sættes en tredjedel aflønnen i banken, blev det ikke til noget stort tal, selv om man var påpasselig. Jeg skrev foroven, at der foruden de faste lån, der skulle overtages, skulle skaffes yderligere kr. 1 Da den forrige ejer på Toftegården fik elektricitet indlagt, optog han et lån i banken. Dette lån overtog jeg, dajeg købte gården. Herafudtrykket "elektricitetslån". Jeg fik så et lån i Diskontobanken, der senere blev en del af Bornholmerbanken, på kr., som tre af mine bosiddende brødre kautionerede for. Det var Karl, Alfred og Johannes. På papiret kom det til at se sådan ud: Overtagelse af faste lån kr. Kautionslån i Diskontobanken kr. Fået af far og mor tidligere kr. Hævet på min bankkonto kr. Lånt af broder Valdemar kr. Lånt af søster Lilly kr. Johannes skrev under på en veksel for mig kr. Hermed var udbetalingen sikret kr. Der blev ikke meget til start- og driftskapital. Jeg er mine søskende taknemmelig for, at de hjalp mig. Det var unægtelig en stor risiko at udsætte dem for. Der var så kun at håbe og bede for, at det måtte gå. Toftegården var på 30,8 ha eller 56 tdr. land, heraf 8 tdr. land med skov og skrænter. Derudover bygninger, gårdsplads og have. Ejendomsskylden var kr., heraf en grundværdi på kr. Bygningerne var fra ca Stuehuset var grundmuret, og de tre udlænger og "gårdkonen" (gårdlængen) var støbte. Alle bygningerne var med tegltag. Besætningen bestod af 3 ældre heste, 13 malkekøer, 12 ungkreaturer, 1 so, 11 tomåneders grise og 260 høns. Der blev gået i gang med forårsarbejdet i sidste halvdel af april. Der blev købt halm til kreaturerne, og skovfoldene blev repareret. 11

12 TIMAN KOFOED il!\.. Toftegården. Prøver af jordens indhold af kali, fosfor og kalk viste alle dårlige resultater. Derfor blev der med skovl strøet 20 ton kalk i maj og 20 ton kalk i oktober, ligesom der i og 1954 blev strøet kalk. Sommeren 1951 Bygningerne blev pudset og kalket, ligesom væggene i kostalden, som trængte hårdt, fik en omgang. Der blev drænet fra møddingen og lavet kloak til et påtænkt malkerum. Høsten gav 318 hektokilo kom= 17 fold. Gårdens foifatning Toftegården var en handelsgård, som havde haft mange ejere i dette århundrede. Jeg kan nævne 4 fra de sidste 20 år. Der var meget dårligt drænet, og på den bedste jord i syd stod der ofte vand. Der var godt nok drænet noget, men der var ikke fald nok ned til Kløvendalen. Jeg fik nivelleret af Hedeselskabet og fik lagt en hovedledning ned mod Kløvendalen. Vi skulle på det dybeste ned på 1,83 m. Der var en klippe i ca. 1,50 m's dybde, og vi måtte have fat i en luftkompressor for at bore i klippen og få den sprængt bort. Alt gravearbejde foregik med håndkraft, og det var meget besværligt i den dybde. Men det var godt at :fa afløbet i orden, så vandet for fremtiden kunne blive ledt bort. Det var kedeligt, når man ikke kunne komme i gang i ordentlig tid om foråret på grund af den dårlige dræning. Jeg husker således, at far, der boede i Rønne, ikke kunne forstå, at jorden her først var klar til bearbejdning så sent om foråret. 12

13 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Aktiver Status. 1lltk.;l:wcnde pnn Sp:Hl'k:tssc- din B:u1khoµ: F;1'-k Ejendomme li! l }'1:rlorn..;'.,kyld ra i dl Cdho og l11yrtdar Hig. Forkg1wbC' L1dt staac'th!c Fordringt'r i!ig. Fort('g!H:ise \'~t,nlipapircr il!g. Fnr k~1:r!s<" Andre AkliYer: 8 g rn-;-n.; 1 1/1T7rn: I Ved Anrcls Begyndelse _-cc~~~~-!=7:~~==:~=~~~~~.l~~--- Bcsa:lnings Fortegnelse Slk.. Pris \':t'rdi Stk. + l)ifni) i~n ; Suwa Ik~tc og P!agc Fol K11[ 101,Tyrc,n.2.l:ir /t ;Y'Hi, l/f!fr1j å~ Jt n! /o-uo 'f ;~n' 8n "1(~7~ 1 /ni 9 ro j q Fnar og L:un 7V~~~r z~~. 0111cr og Gri'C'0'" l y;-o; ; p-o }..\-<!?.\ - ~.'!J.. Fedesvin O\cr ~ \ldr.?'~nvrn /6! ~bl r;, n Grise og l'ngsyin 8 ; f"df ftnj I ;i?lv-11,z: t n, Fjc1kræ &~.2!:,...;. b! i Bistadrr..,,... I _I_a_1t_K_'_r.,,_._"'-''-' ~~~~~~===========---'. ~1"_1_t_R_r.:.. l:./..fa~~ \ ;"It K-r.~~~ --~------~<e..<5'.i:.-c:~-+"~"""'=='~"'.7-=--,...--t fall AkliH'r l\r. \'cllnformue Kr. Hcrnf andrager: Fornnr!ring i Ejendomsskyld i I{ t1r):!y~t:r<li Besa.:lningens I\onjt1nklursYi11gni11g An, Ar.-l'forskud. Li\'sforsikring I. ~~~--~~~~~~~~~~~~~;---~~ hvoraf det frcmgaar. nt Driften har medført HeslNl: :,~,;r:nu m ri?,,~!-:- I j' t?. j.. ".:u;, tj /./?..,.7 rl1 n! rivalf l.r\'{ 1 fod pa:1!)1iflsrr~n'>kahpl Si1lc- 1G. I / Toftegården - begynderstatus. 13

14 TIMAN KOFOED Far havde 8 sønner og 3 døtre, der var landmænd eller landmandskoner. Han fulgte levende med i, hvad der foregik hos børnene, om vi var i gang med at hakke roer, slå græs, høste kom og hvor mange nøgler selvbinderbånd, der var brugt. Om foråret ringede han også til mig for at spørge, om vi var færdige med at så kom. Ofte kunne jeg kun fortælle, at vi ikke var begyndt endnu. Det kunne han aldeles ikke forstå, når alle de andre var i fuld gang. Han stod helt uforstående over for det, og jeg kunne mærke på ham, at han var meget skuffet over at have sat sådan en "drabbes" i verden. 2 Og en skønne dag udbrød han da også: "Ta' dog og sælg den gård og køb en anden". Det havde jeg i grunden ikke tænkt på før, men efter den dag skete det, at den tanke kom op i mig. Medhjælp Da jeg var ungkarl, måtte jeg have en husbestyrerinde, og jeg havde en annonce i et jysk blad. Der kom så to veninder, et par solide jyske piger på år. Den ene fik plads på Toftegården, og den anden på en ejendom i Østerlars. Vinteren 1951 og 1952 samt den efterfølgende sommer var min bror Valdemar karl hos mig. Gert Larsen var karl fra 1. november 1952 til 1. november Af mine optegnelser kan jeg se, at vi i vinteren 1951 og 1952 gik i gang med at lave malkemaskinerum. Før stod malkemaskinen i den lukkede mødding. Vi etab- lerede også en silo af støbte forme i gårdlængen, hvor der i forvejen var svinestald, der kun havde bestået af to og en halv svinesti. Der var kørelo på langs i gårdlængen og ud gennem søndre længe. Vi lavede så nye grisestier i halvdelen af hestestalden, hvor der også var "havregol", som vi kalder det på bornholmsk. Det var en slags lo, hvor havren lå, og hvor hakkelsesmaskinen stod. Høsten i sommeren 1952 gav 362 hektokilo = 15,5 fold. Min jyske bestyrerinde rejste efter 1 v.i år, da hun skulle giftes. Heste Der måtte unge heste til, i stedet for de gamle der var, da jeg kom til gården. Jeg købte en plag af Alfred samt en 2 års plag og en 6-7 års arbejdshest af Oluf på Krashavegård. Ligeledes købte jeg en stor god hingst på 4 år af Johannes. De var alle af belgisk race og særdeles raske for at være af den slags. De to unge kørte Valdemar og jeg til, og da var det godt, vi havde en gammel hest til at holde lidt igen, da det gik meget stærkt. 2 Bornholmsk udtryk, der her betyder: "en, der altid er bagud med arbejdet". Den gamle hoppe med føl. 14

15 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Dræning Om vinteren drænede vi. Jeg kan se i mine regnskaber, at jeg havde betalt 900 kr. i arbejdsløn, foruden karlens og mit arbejde + køb af rør. Nu siger sådan et beløb ikke ret meget i dag, men jeg kan nævne, at man kunne få gravet en drængrøft for 1 kr. pr. løbende meter. I dag koster det mindst gange så meget. Sten Vinteren slog kommunen sten på Toftegården. Efter sigende var stenene deromkring lette at slå, og derfor ville arbejderne gerne derop. Der lå en meget stor stenbunke midt på marken ca. 150 m syd for gården, og jeg vil tro, den var ca. 25 m gange 30 m og ca. 3 m høj. En mindre bunke lå længere oppe. I en dalstrækning i den nederste del af lodden var der en kolossal masse store sten, og nærmest gården var der stengærde på begge sider af den lille dalstrækning. Der blev boret med en stor luftkompressor, og der blev samtidigt foretaget mange sprængninger ved hjælp af et stort batteri. Karlen og jeg gravede en hel del sten fri, som lå i marken, dem sprængte de også. En daglejer, karlen og jeg måtte så køre de sprængte sten, der lå for langt væk, hen til dem, der slog sten. Jeg kan endnu se den stenørken, der blev, når Otto, også kaldet "Kile-Otto", havde været der og havde sat en lunte til mange, mange sten på en gang. Således husker jeg engang, at Knudsen fra Hedeselskabet efter sådan en dag kom til Toftegården i forbindelse med noget dræning og sagde. "Du er en stenrig mand, Kofoed". Det var jo rigtigt, selv om status viste en nettogæld. Der var mange dygtige mænd blandt dem, der slog sten. Der var en, der forestod at bygge en flot stenbunke op over en forhøjning, hvor der også stod en stor "skryne" (træstub), men det kunne opmåleren jo ikke se, når han kom. Sommeren 1953 Sommeren må have været tør, for den lille dam ved gården blev tom for vand, og vi rensede den. Derefter blev den store dam også udtørret, og vi rensede også den. Alt i alt var der mange læs dynd og jord. Høsten i 1953 gav 350 hektokilo kom= 16,3 fold, på trods af at det var meget tørt. Der blev stadig tilført jorden kalk. Dette var også året, hvor jeg blev gift med Inger Christensen (også kaldet "Julle") fra Kirkebogård i Østermarie. Salget af Toftegården Toftegården blev stadig drevet med hestekraft. Det gik med slåmaskine, selvbinder og andre landbrugsredskaber. Der var eget tærskeværk, drevet med el. Tallene fra jordprøverne havde vist, at jorden var underforsynet med gødning og kalk. Det var også meget små mængder af kunstgødning, der blev brugt i landbruget dengang. Selv om vi havde strøet meget kalk, voksede der stadig en utrolig masse gul okseøje, som gror godt i kalkfattig jord. Der var en masse saft i de planter, og når de blev bundet i neg sammen med komet, var det svært at få negene tørre. 15

16 TIMAN KOFOED Toftegården, som den hed dengang, med Almindingen i baggrunden. De lyse pletter viser, hvor der har ligget stenbunker, og man ser den lille dalstrækning i midten af lodden, hvor vi tog mange sten. Det var også en del år før, man begyndte med at sprøjte komet for ukrudt. Om vinteren blev der fældet træer til brændsel. Der blev også plantet nogle rødgraner i skoven. Mejeriet Dybdal i Østerlars havde den kedelige bestemmelse, at alle mælkeleverandørerne skulle levere mælken ud til sogne- eller amtsvej. Jeg fik dog mælkekusken til at køre returmælken op til gården mod betaling af mig. Om morgenen faldt det jo bedre ind i arbejdsgangen, når man skulle køre mælken ud til vejen. Selv om jeg var faldet godt til i Østermarie, strejfede den tanke mig ofte, om vi kunne sælge og få en bedre gård. Så var det bare om at få solgt godt og få noget igen. Jeg kunne godt bytte med en mindre ejendom, da der var mange, der gerne vil- le have en større. Men det havde jeg ikke lyst til. Pludselig viste der sig en køber, og der kom ret hurtigt en aftale i stand. Prisen blev kr., det var kr. mere, end jeg havde givet. I den tid, der var gået, var der blevet forbedret med mindst kr. Der var kommet unge heste og mange flere grise og lavet alt det, som jeg har beskrevet. Det var min præstekammerat Gunnar Kuhre og hans kone, der købte den, og de kom med en god udbetaling. Efter salget af gården blev det af Diskontobanken forlangt, at jeg skulle indbetale mit kautionslån. Det gjorde jeg så, og jeg skulle også betale de penge, jeg havde lånt af Johannes og Valdemar. Jeg havde nu betalt mine tre brødre, som havde kautioneret for banklånet. I de fire 16

17 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Uc:Uaan Nr. BORNHOLMS LAANE- OG DISKONTOBANK 7: 1~ øg lt.rvjnger" ~, ~id'uffl 1400,~11-l! 1l1~ l'j>ed ~ ~ V~l ~iw~.w1 ;;Afd~it:~1-fu,:;_":;:'."'1}..- f~(fæ~~ ~~ ~be~--mr. :;1Jdr"'~~"\i.$ ~W~'P.Je. ~i B;ø,kf"l'\l ~J!t'ii'l"\M->:111"'"JU?if't djj im111~-~ '1',,ri :f!.\lcy~ Bf..~~ den ild fr,;r lat.m J Ran:twn t.æ~ Rm1111e en.er~~- :b~ litmte d1ii:"".: ~Æ ~~ ejiæ:u'8$ t~ dm :1l! B.u.ik.!'$ ~~, ~ ffr.n1811 ~ ~ ~ JiL In~'m'l ~.r; ~M fø1rt-1~ 'G~ ~ Wdd~ ifm' ~ i ~~px-$'1.~ ~'.i ~ aj ~ ~&:!l:!k$f.jl~ 1.~Mil$df:bte 1l! ilt ~1* ~~da:- r".j;~h<-~ --~fdj~ <>f1vll"..,.,,_ at 1- Pø.~O~J;>r ~~i tiil BiY!Jillw;i:. ~#J!I\ :ty ~ bej't>11~ :at~,_ -'"" -~ 91,_ ~~V Af~ ~ ~ ~./Ø? f'f-lifla~ ti! h'rilbm -.mtti h bt "IW, :nlw!ir J~-&'l~Æ'~~~~ ~.7iirro 'JWmi~~:f'M1r~~~ 1'~ mt<.-:rlø:r- J:i\m". Enh."ttt ~.#Æ-;;;ruf; ](aµ:i1;0!l, ~&'5 On:ii«~.~ ~'~ ~ ~ DP- ~ KtlnkM l RønT-"""- ~ \J#f.krifl a! <Ib ~ ~ ~~ ~ K..ø:u~ ~) {'J't"ufoo- lk\m:tm' $\f!jt., fdld,.~~;zt &mkeaer~dle.r~~"'\l~h~<i)it~ib»'d!i~ u~~ Ret.~~~«; nw~.. f~ ~ e..\!mry~...jt~jigt ~ ~ &m ~ clje:" ~ a:f Ka11iti<m.1Ø{ø-p & ~, ~ l~ diet ~ ~tang r{$m!. MM l:!i~~al.w.$fgll(.c~~dler~bro;:til!i1~ffw Bo~~~~ dln' ~,at Kam~~~~~~~"dm~ ~ ~ ~ Ail'.i:lwrn" ~~ f'~~ d~ ~fm~ af m, eber lin$ ~.afqs~ffh.h:'!we~ Jtff~Air~ Jk<W(*!:f~~ ~~~~del'~ Lmmt~im ~ ~ a1' K-.:itmn~ ~":k~11bcl D'"-""" 't'iikvr w. ~ $ll' &!m tilli;!c~ ~ ~ J\n-~ ~ IS~~~ :ilkml!tk- ~ 1~ ~~- ""-" ~pm~ ~ iltb- ~ hln~;ru-t:li:ø;~~~-h,uf~ll#\"ll!liø:l~~~~~~!!*f'~~~~~mffl!.a:! ~~.00.BitlJJik'S'~._tmlkm~~ ffm'f~ til~ Bri-~l}.;' 0e1-k-- ~!i'.~ fm$1j&rirlill dfl- f Gæ.ldm ~ ~ ~ P:.;ø: i fttd Ej.r mdcnn.(ll!l,pnta~ m"n«~~~~~~~ ~ ~n:rtilcl~!pi'l-~v: ~~~~G$1;Hb,~ ~:tmdeir~1l~'jlif~ll~~~<ll:!i~~~t'.f'~rltii ~~ f"t:,~e ri~ {"~nm1i itirj: $si;;;~ ~- ~jfw>t"l,d ~~-~til~~ ~wnrt~jjulau:<f!'filrr~~.ff~~tig::i;~~-~~allf. -Kau -~..,v-~ Indfrielsen af kautionslånet. 17

18 TIMAN KOFOED år jeg havde haft Toftegården - det sidste 11h år med Julles hjælp - havde gården haft let ved at forrente købesummen, og der var også blevet til et afdrag på gælden. Forbedringerne var taget over driften. Hjemmeværnet Først i 1950'erne, vistnok i 1953,komOlaf Svendsen og en konsulent fra Hjemmeværnet til Toftegården og opfordrede mig til at være med i deres kompagni. Jeg var af den mening, at det var en stor fordel med et værn, der hurtigt kunne rykke ud i tilfælde af overfald, så jeg sagde ja og kom med i Hjemmeværnet. De fleste af medlemmerne var landmænd, dog var der enkelte fra andre erhverv. Under oplæring og øvelser havde vi mange gode oplevelser, bl.a. på Raghammerodde, der jo er skyde- og øvelsesplads. En af de første øvelser, jeg var med på, va~ ved Sandkås. Vi marcherede igennem Tejn (jeg boede endnu i Østermarie ), hvor vi havde haft en del skyderier om natten. En kvinde i Tejn åbnede et vindue og skældte hele kompagniet ud, idet vi marcherede forbi. Det var gået ud over hendes nattesøvn. Øvelsen gik derefter op over Nordbornholm mod Hammershus, dog mest i landdistriktet. Jeg husker i øvrigt, at kodeordet var "Hammershus". Jeg havde aldrig været på en skydebane før. Det gik dog fint - jeg fik i det mindste ros af skydeinstruktør Andreas Folkmann. Men kort tid efter fikjeg problemer med det øje, jeg brugte til at sigte med. Det var begyndende grå stær, og efter den tid var det meget svært at ramme plet, da det blev sløret, når jeg skulle sigte. I 1955 flyttede vi til Olsker, og så skul- le jeg være flyttet til kompagni "Allinge". Men Olaf Svendsen, som var kompagnichef for "Gudhjem", overtalte mig til at blive. Det skulle jeg aldrig have gjort, for når man kommer til et nyt sted, så siger sogneboerne, som jeg kendte mange af i forvejen: "Nå, ham der, han vil ikke være sammen med os". Jeg tabte derefter hurtigt lysten. Desuden kunne jeg ikke se så godt, når jeg skød, og da vi ikke længere havde fast medhjælper, var det ikke let at være på øvelse, når vi havde både heste, køer og svin, der skulle passes. Jeg meldte mig ud og afleverede gevær, uniform og andet, så det blev kun til år i Værnet. Risegård Købet af Risegård Af min broder Olufhavde vi hørt, at Risegård i Olsker var til salg. Da vi viste os som interesserede købere, fik vi forevist alle gårdens bygninger. I stuehuset var der mange stuer, fire kakkelovne og en kamin. Der var også et meget lille rum med toilet, hvor der tillige var håndvask. Der var et meget stort kombineret køle- og fryseskab, der i første omgang ikke fulgte med, men enden på det blev, at vi fik det med. I udbygningerne var en nogenlunde god kostald, en gammel hestestald og en gammel lille svinestald i gårdlængen. Der var lån i gården på ca kr" der kunne overtages, og ejeren tilbød at lade et ejerpantebrev på kr. stå i gården til 51h %, altså ca. en tredjedel af købsprisen. Resten, kr" skulle så udbetales. Vi var varme på tilbuddet, da vi syntes, det lød meget godt. 18

19 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Risegård som den så ud, da vi købte den i Da vi havde indbetalt kautions- og privatlån efter salget af Toftegården, var det svundet noget i vores beholdning. Derudover havde Julle 9000 kr. til gode, som hun fik udbetalt, og hendes far og mor kautionerede for lån i Andelsbanken. En kassekredit på 5000 kr. var også med i kautionen, og dermed var udbetalingen sikret. Den 30. september blev det aftalt, at vi måtte komme ud til Risegård og forhandle om købet. Inger og hendes far, min broder Oluf og jeg tog derned. Desuden havde vi konsulent Lerberg fra Landboforeningen med til at klare det skriftlige. Købesum og overtagelsesdato blev aftalt; den blev sat til den 14. oktober Der blev skrevet slutseddel, og i den blev der nævnt, at der var en servitut om afståelse af 8 tdr. land jord til et husmandsbrug, der lå nabo til Risegård. Statens Jordlovsudvalg blandede sig siden i handelen og påstod, at det havde forkøbsret til gården, da det ikke var nogen familiehandel, men derimod en "frihandel", som det hedder i fagsproget. Formanden for Jordbrugskommissionen, Karl Pedersen, gjorde, hvad han kunne for at få handelen annulleret. Så vi gik længe i det uvisse, men regnede dog med at få gården, evt. ved at afstå fra de omtalte 8 tdr. land jord. Der var ifølge statshusmandslovens paragraf 8 stk. 2 forlangt tillægsjord til et lille husmandsbrug på 6-7 tdr. land, der lå neden for Risegård ned mod havet. Husmanden havde allerede udset sig et regulært stykke jord, der lå nærmest ejendommen. Den ville imidlertid blive til stor gene for Risegårds jordareal. Den tidligere ejer kom med en god ide, da han sagde, at vi kunne tilbyde ham 8 19

20 TIMAN KOFOED tdr. land af den nederste del af jordlodden med lige skel mod havet. Jeg tilbød så, at husmanden kunne købe den forlangte jord. Det var han ikke interesseret i, da den lå knapt så godt for ham, og der var tillige en klippe og en mindre gravhøj, man måtte køre udenom. Husmanden frafaldt da sit krav, og vi fik skrevet et endeligt skøde og fik lov at beholde al jorden. Det var vi naturligvis meget glade for, da der jo ikke var for meget jord i forhold til bygninger og maskiner. Og som Julles far sagde: Hele glansen ville gå af handelen, dersom vi skulle afstå den omtalte jord. At den nævnte lov senere blev ophævet, og udstykningen gik i stå, er en anden historie. Et familiemedlem sagde, at hvis vi ikke havde fået gården, var det ikke noget at Mit tilbud om afetåelse af 8 tdr. land jord til husmandsbruget. 20

21 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND græde over, da det jo var "noget gammelt skidt til gårdsbygninger". Nede i Tejn blev der sagt, at det kunne vi ikke klare, da vi havde givet alt for meget for den. Gården havde kostet kr Julle og jeg overtog som nævnt Risegård den 14. oktober Det var dejligt igen at få fod under eget bord. Der var noget at tage fat på. Selv om der var efterårspløjet en del, var der meget arbejde, der skulle gøres. Roerne skulle tages op og køres hjem. Egentlig skulle der være sået vinterhvede, men det opgav vi, da vi syntes, det var for sent på året. lulle havde meget at gøre med det store stuehus. Der blev hængt gardiner op, og den meget mørke fernis blev skrabet og skuret af gulvene. Ude havde vi efterårsarbejdet, hvorefter der også skulle tærskes. Udenfor stod et hæs, der godt nok ikke var stort, men i laden var der ca. 200 tdr. utærsket kom, og det var bestemt ikke dårligt at have som startkapital. Der var et middelstort, ret godt tærskeværk og en ret stor og god Fordson traktor, om end den kørte på petroleum. Den havde dog gummihjul og remskive. I øvrigt var der traktorplov og ny firerækkers radrenser. Af besætning var der ved overtagelsen 2 heste, 10 køer, 4 kalve, 10 polte (ungsvin) og 60 høns. Der blev ret hurtigt købt nogle kalve, et føl, nogle gylter og lidt smågrise. Dengang havde vi hele tiden en fast medhjælper, der havde kost og logi, hvilket var ganske almindeligt på landet. Vejforholdene ved Risegård og omegn Vor privatvej, der gik op til Røvej, var 670 m lang. Der gik en mælkevej mellem Risegård og St. Hollændergård, hvor posten også kørte, den var ca. 230 m lang. Desuden havde vi en ca. 1 km lang markvej, hvorfra der var færdselsret ud til Ndr. Strandvej i Tejn. Der var også det nedlagte jernbaneareal på 550 m, som gik tværs over lodden. Heraf havde vi opdyrket halvdelen. Desuden var der en vej, som gik fra et vadested over Tejn Å, og som tidligere var blevet brugt, når man for 100 år siden i Tejn-området skulle til Risemølle og købe brød. Den nævnte vej sløjfede vi, da der ikke længere var nogen, der brugte den. Strandvejen til Allinge blev først lavet omkring 1940, ligesom Tejn Kirke også blev bygget på den tid. Den gamle Allinge landevej blev senere nedlagt som amtsvej, og den hedder nu Røvej. Den går fra Rø Kirke til Ols Kirke og Olsker by Foråret kom meget sent, og vi begyndte først at så den 7. maj, og dermed fik vi en ret sen høst. Der blev tærsket 520 tdr. kom = ca. 17 fold. Desuden havde vi 3 tdr. land lucerne til fabrik, godt 3 tdr. land sneglebælg3 og 2 tdr. land ærter til køerne. Om vinteren blev der fældet træer i skoven til brændsel. Desuden blev der kørt 3 En afgrøde, der tidligere i nogen udstrækning har været dyrket som grøntfoder. Den kunne også dyrkes for frøets skyld, sådan som vi gjorde det på Risegård. Sneglebælg er af ærteblomstfamilien og har gule blomster. I dag bruges den fx i vildtblandinger. 21

22 TIMAN KOFOED sten i engen og sten fra resterne af stengærdet langs den omtalte vej fra Tejn Å og over Risegårds marker til Risemølle. Stenene blev kørt op til det nedlagte jernbaneareal, og senere blev de kørt ned og brugt til opfyldning, hvor den nye fiskefabrik i Tejn blev bygget. Der var op imod 40 store billæs I dette år kom foråret tidligere, og vi begyndte at så den 8. april. Det havde været en mild vinter, og vi arbejdede meget i engen med sten og dræning. Om sommeren flyttede vi en del jord fra jernbanen, der havde skåret noget af avlsjorden over. Der var på det højeste lige ved 2 m. Jorden var meget leret, og vi kørte den ned i en stor udhulning, hvor der var taget kalkmergel. Vi slog således to fluer med et smæk. Flytningen foregik med traktor og en tohjulet kraftig indretning. Den virkede noget i retning af en ostehøvl. Skivernes tykkelse blev reguleret af traktorliften. Indretningen eller maskinen lånte vi af entreprenør Jens Møller, Gudhjem. I laden blev der bygget en ensilagebeholder i beton i Den kom hurtigt i brug, idet vi kort tid efter ensilerede 3 tdr. land græs. Det havde været meget fint høstvejr for korn. Derimod blev 6 tdr. land sneglebælg så godt som helt ødelagt. Det blev endda vendt tre gange med håndkraft. Hver gang vi fik det vendt, regnede det igen. Det var i juli, og der faldt ca. 200 mm i sidste halvdel af måneden. Sidst i juli lagde vi nyt tag på laden. I august blev vort første barn, Knud, født. Alt i alt blev det en tør sommer. Der blev høstet ca. 520 tdr. korn = 18,5 fold, desuden 6 tdr. lucerne og 3 tdr. spindehør Det sidste korn blev tærsket i januar. Der var blevet sat kornblæser på vort tærskeværk, så nu var vi da fri for at bære kornet på loftet. Der blev sat nye skillevægge i svinestalden. Køb af bil og traktor Jeg husker, at da Knud blev født i 1957, og vi endnu ikke havde nogen bil, bar jeg ham ned til Strandvejen, godt en kilometer. Værre var det at bære ham hjem ad en opblødt markvej. Vi fik vores første bil i 1958, og det var bestemt ikke nogen luksus. Dengang måtte man tage 2/3 af biludgifterne over bedriften, og 1/3 var så privatforbrug. Derfor var det en varevogn, vi købte. Samme år købte vi også en ny Fordson Major traktor. Den, vi havde overtaget, kørte som sagt på petroleum og skulle startes på benzin, og det var meget upraktisk, når man kørte i marken. Den nye var der uafhængig kraftoverføring på og andre gode ting Der blev lagt nye bjælker og loft i en del af venstre længe. Der blev også støbt en ny fodmur som erstatning for den gamle, der bare havde stået oven på jorden. I juni blev Gunvor født, og vi havde nu to børn. Det blev en meget våd høst og et særdeles vådt efterår. Næsten ingen var fær- 22

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia

På jagt efter historiske fortællinger i. Den Fynske Landsby årgang. Billederne er hentet fra wikipedia På jagt efter historiske fortællinger i Den Fynske Landsby 5.- 6.årgang Billederne er hentet fra wikipedia Velkommen I Den Fynske landsby ser det ud på samme måde, som der kan have set ud i 1800-tallet.

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lanternefest Lys i mørket

Lanternefest Lys i mørket Lanternefest Lys i mørket Efterårets tiltagende mørke får os til at ønske at tænde lys. Børnene synger: Lanterne, lanterne, sol og måne og stjerne. Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, skinne højt

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Hans Christensen, 1915-1995

Hans Christensen, 1915-1995 I følge min farfar blev Hans født kl. 23.55 den 25. januar 1915, men da uret i stuen gik 10 min. foran, blev datoen noteret som den 26. januar! Han er ældste søn ud af 3. Er hjemmefødt på adressen matr.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

GRUNDEJERFORNING EN ORE STRANDPARK

GRUNDEJERFORNING EN ORE STRANDPARK GRUNDEJERFORNING EN ORE STRANDPARK Referat af generalforsamlingen søndaqden 7. august 2011 kl. 10.09 i Aastruo Forsamlinsshuå Formanden, Axel Jensen, b6d velkommen til generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2016 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Oldenis redder træskomagerens jul

Oldenis redder træskomagerens jul Oldenis redder træskomagerens jul Engang for længe siden boede der i Nørregade i Haderslev en skomager. Han lavede mest træsko og blev derfor kaldt træskomager. Folk, der fik deres træsko lavet hos ham,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning 2015-3026 Velkommen til den første generalforsamling efter det første driftsår. Tak til alle for indsatsen i den forløbne sæson og tak til alle fremmødte. Overordnet set er det gået

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere