BORNHOLMSKE SAMLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORNHOLMSKE SAMLINGER"

Transkript

1

2 BORNHOLMSKE SAMLINGER

3

4 BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE- 19. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND

5 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Internetadresse: Eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse. Billederne på omslaget: Forsiden: Risegård i Olsker Bagsiden: Toftegården i Østermarie De Gamles Hjem i Rønne Peter Christian Schiønning, Vang Brugs Udgivet 2005 ISBN ISSN Burgundia tryk, Rønne.

6 FORORD Hermed har jeg den glæde at kunne præsentere endnu et nummer af Bornholmske Samlinger for vore medlemmer. Årets udgave af Samlingerne rummer fire artikler: 1) Tredje og sidste del af Timan Kofoeds erindringer. Her kan vi følge Timans virke som selvstændig landmand og får samtidigt et indblik i den rivende udvikling, der er sket inden for dansk landbrug i løbet af de sidste ca. 50 år. 2) Anders Teglgaard Kjærs analyse af baggrunden for opførelsen af en af de mest iøjnefaldende bygninger i Rønne, "Slottet" på Zahrtmannsvej. Anders Teglgaard Kjær sætter opførelsen, der i samtiden var særdeles omstridt, ind i en større sammenhæng, men fokuserer især på borgmester Niels Nielsens rolle i processen. 3) Jakob Seerups beretning om en dansk søofficer, Peter Christian Schiønnings, besøg på Bornholm og Christiansø i det Herrens år Schiønnings dagbog, som artiklen er baseret på, giver et spændende indblik i livet i 1700-tallet og datidens menneskers tankeverden. 4) Frank Nielsens fortælling om den geschæftige Holger Colberg, der satte sit præg på fiskerlejet Vang, der o var under hastig forvandling, bl.a. pga. den ekspanderende stenbrudsindustri og turisme. Ud over disse fire artikler rummer bindet de sædvanlige punkter, bl.a. Ann Vibeke Knudsens formandsberetning og den af Niels Foght Hansen udarbejdede oversigt over litteratur om Bornholm, indgået i Bornholms Centralbibliotek Jeg ønsker vore læsere rigtig god fornøjelse med læsningen! Knudsker, d Henning S. Andersen redaktør

7

8 Indhold Henning S. Andersen Forord 5 Timan Kofoed Tiden som selvstændig landmand 9 Anders Teglgaard Kjær De Gamles Hjem i Rønne - en undersøgelse af den politiske baggrund for opførelsen 59 Jakob Seerup På togt med Hvide Øm til Christiansø 87 Frank Nielsen Syv år for Vang Brugsforening - eller hvordan Holger Colberg blev hotelejer 113 Niels Foght Hansen Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek Ann Vibeke Knudsen Bornholms historiske Samfund , formandsberetning 136 Prisliste - Bornholms historiske Samfund 141 Love - Bornholms historiske Samfund 147 Forfatternes navne og adresser 148 Bestyrelsens navne og adresser 148

9 Tiden som selvstændig landmand Af Timan Kofoed

10 TIMAN KOFOED Timan Kofoed,/ Jeg er af bestyrelsen for Bornholms historiske Samfund blevet opfordret til at skrive om min tid som selvstændig landmand. Den varede fra 1951 til Jeg har tidligere ud fra min fars optegnelser fra først i 1900-tallet til ca skrevet om min barndom og tidligste ungdom. Den første artikel står i Bornholmske Samlinger, 3. række, nr. 6. Den anden artikel har jeg kaldt "Som medarbejder i det bornholmske landbrug"; den står i 3. række, nr. 13. Jeg har ikke i de to artikler skrevet om den ret omfattende udstykning af gårde, og dermed af landbrugsjord, der skete fra 1907 til midt i 1930 'erne. Og da der nu sidst i 1900-tallet er sket en kolossal sam- menlægning af landbrugsjord, syntes jeg, det vil være på sin plads at nævne omtalte udstykning af jord. Jeg har derfor tilladt mig at nævne noget af en artikel fra "Bornholms Historie" også kaldet "Sladrebogen", hvor Karl Thorsen har en fyldig artikel om landbrugets udvikling fra starten af 1900-tallet og til sidst i trediverne. Man forbavses over den svingende udvikling, der har været i 1900-årene. Der blev længe kæmpet for at skaffe landbrugsjord, så der kunne oprettes små selvstændige landbrugsbedrifter til folk, der ville have et lille avlsbrug. Siden skete der som nævnt en omfattende sammenlægning af små og mellemstore landbrugsbedrifter til endog meget store bedrifter. Der har også været en enorm prisudvikling, ikke mindst på arbejdslønnen. I sidste halvdel af 1930 'erne var en overenskomstmæssig timeløn ca. 1 kr. i timen, og nu sidst i tallet er den ca. 100 kr. i timen. Altså en 100-dobling! Jeg har som pensionist skrevet en del om tiden som selvstændig landmand. Undervejs har jeg noteret noget ned. Jeg har hele tiden ført kasseregnskab. I 1961 blev der indført regnskabspligt i landbruget, og disse regnskabsbøger har jeg stadig liggende, og da de er blevet godt ført, har de været en god hjælp til at tidsfæste, når der er blevet foretaget forbedringer, ombygninger, indkøb af maskiner og andet. Toftegården Ved købet af Toftegården i Østermarie begyndte min tid som selvstændig landmand i Jegvarda31 år og ugift. Efter forhandling med den tidligere ejer 10

11 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND blev prisen sat til kr. Af lån, der kunne overtages, var der et kreditforeningslån, et hypotekslån og et elektricitetslån1 på tilsammen kr. Der var jo langt op til de kr., så jeg måtte ud og prøve, om jeg kunne låne det resterende beløb på i alt kr. Dengang lånte banken kun penge ud til ejendomskøb, når man kunne stille med kaution, og man selv havde sparet lidt sammen. Og kautionisterne skulle helst være solide. Selv havde jeg arbejdet i landbruget i 16 år og havde 9 måneders landbrugsskoleuddannelse. Jeg havde da også sparet noget sammen, men med de lønninger, der var dengang, tog det lang tid at spare sammen til en udbetaling. Fra 1934 til 1940 var min gennemsnitlige løn for et helt år 809 kr., og fra 1940 til 1945 var den 1664 kr. pr. år. Og fra 1946 til 1951 var min løn kr. pr. år. De angivne beløb er alle inkl. kost og logi. Selv om det var mange år, blev det ikke de store tal. Man havde jo også et privatforbrug bestående af beklædning, bøger, toilette, rejser, skat, sygekasse og forskellige andre ting, fx mit højskoleophold og landbrugsskolen. Selv om far og mor betalte skolepengene, skulle der alligevel bruges lommepenge. Skulle der bare sættes en tredjedel aflønnen i banken, blev det ikke til noget stort tal, selv om man var påpasselig. Jeg skrev foroven, at der foruden de faste lån, der skulle overtages, skulle skaffes yderligere kr. 1 Da den forrige ejer på Toftegården fik elektricitet indlagt, optog han et lån i banken. Dette lån overtog jeg, dajeg købte gården. Herafudtrykket "elektricitetslån". Jeg fik så et lån i Diskontobanken, der senere blev en del af Bornholmerbanken, på kr., som tre af mine bosiddende brødre kautionerede for. Det var Karl, Alfred og Johannes. På papiret kom det til at se sådan ud: Overtagelse af faste lån kr. Kautionslån i Diskontobanken kr. Fået af far og mor tidligere kr. Hævet på min bankkonto kr. Lånt af broder Valdemar kr. Lånt af søster Lilly kr. Johannes skrev under på en veksel for mig kr. Hermed var udbetalingen sikret kr. Der blev ikke meget til start- og driftskapital. Jeg er mine søskende taknemmelig for, at de hjalp mig. Det var unægtelig en stor risiko at udsætte dem for. Der var så kun at håbe og bede for, at det måtte gå. Toftegården var på 30,8 ha eller 56 tdr. land, heraf 8 tdr. land med skov og skrænter. Derudover bygninger, gårdsplads og have. Ejendomsskylden var kr., heraf en grundværdi på kr. Bygningerne var fra ca Stuehuset var grundmuret, og de tre udlænger og "gårdkonen" (gårdlængen) var støbte. Alle bygningerne var med tegltag. Besætningen bestod af 3 ældre heste, 13 malkekøer, 12 ungkreaturer, 1 so, 11 tomåneders grise og 260 høns. Der blev gået i gang med forårsarbejdet i sidste halvdel af april. Der blev købt halm til kreaturerne, og skovfoldene blev repareret. 11

12 TIMAN KOFOED il!\.. Toftegården. Prøver af jordens indhold af kali, fosfor og kalk viste alle dårlige resultater. Derfor blev der med skovl strøet 20 ton kalk i maj og 20 ton kalk i oktober, ligesom der i og 1954 blev strøet kalk. Sommeren 1951 Bygningerne blev pudset og kalket, ligesom væggene i kostalden, som trængte hårdt, fik en omgang. Der blev drænet fra møddingen og lavet kloak til et påtænkt malkerum. Høsten gav 318 hektokilo kom= 17 fold. Gårdens foifatning Toftegården var en handelsgård, som havde haft mange ejere i dette århundrede. Jeg kan nævne 4 fra de sidste 20 år. Der var meget dårligt drænet, og på den bedste jord i syd stod der ofte vand. Der var godt nok drænet noget, men der var ikke fald nok ned til Kløvendalen. Jeg fik nivelleret af Hedeselskabet og fik lagt en hovedledning ned mod Kløvendalen. Vi skulle på det dybeste ned på 1,83 m. Der var en klippe i ca. 1,50 m's dybde, og vi måtte have fat i en luftkompressor for at bore i klippen og få den sprængt bort. Alt gravearbejde foregik med håndkraft, og det var meget besværligt i den dybde. Men det var godt at :fa afløbet i orden, så vandet for fremtiden kunne blive ledt bort. Det var kedeligt, når man ikke kunne komme i gang i ordentlig tid om foråret på grund af den dårlige dræning. Jeg husker således, at far, der boede i Rønne, ikke kunne forstå, at jorden her først var klar til bearbejdning så sent om foråret. 12

13 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Aktiver Status. 1lltk.;l:wcnde pnn Sp:Hl'k:tssc- din B:u1khoµ: F;1'-k Ejendomme li! l }'1:rlorn..;'.,kyld ra i dl Cdho og l11yrtdar Hig. Forkg1wbC' L1dt staac'th!c Fordringt'r i!ig. Fort('g!H:ise \'~t,nlipapircr il!g. Fnr k~1:r!s<" Andre AkliYer: 8 g rn-;-n.; 1 1/1T7rn: I Ved Anrcls Begyndelse _-cc~~~~-!=7:~~==:~=~~~~~.l~~--- Bcsa:lnings Fortegnelse Slk.. Pris \':t'rdi Stk. + l)ifni) i~n ; Suwa Ik~tc og P!agc Fol K11[ 101,Tyrc,n.2.l:ir /t ;Y'Hi, l/f!fr1j å~ Jt n! /o-uo 'f ;~n' 8n "1(~7~ 1 /ni 9 ro j q Fnar og L:un 7V~~~r z~~. 0111cr og Gri'C'0'" l y;-o; ; p-o }..\-<!?.\ - ~.'!J.. Fedesvin O\cr ~ \ldr.?'~nvrn /6! ~bl r;, n Grise og l'ngsyin 8 ; f"df ftnj I ;i?lv-11,z: t n, Fjc1kræ &~.2!:,...;. b! i Bistadrr..,,... I _I_a_1t_K_'_r.,,_._"'-''-' ~~~~~~===========---'. ~1"_1_t_R_r.:.. l:./..fa~~ \ ;"It K-r.~~~ --~------~<e..<5'.i:.-c:~-+"~"""'=='~"'.7-=--,...--t fall AkliH'r l\r. \'cllnformue Kr. Hcrnf andrager: Fornnr!ring i Ejendomsskyld i I{ t1r):!y~t:r<li Besa.:lningens I\onjt1nklursYi11gni11g An, Ar.-l'forskud. Li\'sforsikring I. ~~~--~~~~~~~~~~~~~;---~~ hvoraf det frcmgaar. nt Driften har medført HeslNl: :,~,;r:nu m ri?,,~!-:- I j' t?. j.. ".:u;, tj /./?..,.7 rl1 n! rivalf l.r\'{ 1 fod pa:1!)1iflsrr~n'>kahpl Si1lc- 1G. I / Toftegården - begynderstatus. 13

14 TIMAN KOFOED Far havde 8 sønner og 3 døtre, der var landmænd eller landmandskoner. Han fulgte levende med i, hvad der foregik hos børnene, om vi var i gang med at hakke roer, slå græs, høste kom og hvor mange nøgler selvbinderbånd, der var brugt. Om foråret ringede han også til mig for at spørge, om vi var færdige med at så kom. Ofte kunne jeg kun fortælle, at vi ikke var begyndt endnu. Det kunne han aldeles ikke forstå, når alle de andre var i fuld gang. Han stod helt uforstående over for det, og jeg kunne mærke på ham, at han var meget skuffet over at have sat sådan en "drabbes" i verden. 2 Og en skønne dag udbrød han da også: "Ta' dog og sælg den gård og køb en anden". Det havde jeg i grunden ikke tænkt på før, men efter den dag skete det, at den tanke kom op i mig. Medhjælp Da jeg var ungkarl, måtte jeg have en husbestyrerinde, og jeg havde en annonce i et jysk blad. Der kom så to veninder, et par solide jyske piger på år. Den ene fik plads på Toftegården, og den anden på en ejendom i Østerlars. Vinteren 1951 og 1952 samt den efterfølgende sommer var min bror Valdemar karl hos mig. Gert Larsen var karl fra 1. november 1952 til 1. november Af mine optegnelser kan jeg se, at vi i vinteren 1951 og 1952 gik i gang med at lave malkemaskinerum. Før stod malkemaskinen i den lukkede mødding. Vi etab- lerede også en silo af støbte forme i gårdlængen, hvor der i forvejen var svinestald, der kun havde bestået af to og en halv svinesti. Der var kørelo på langs i gårdlængen og ud gennem søndre længe. Vi lavede så nye grisestier i halvdelen af hestestalden, hvor der også var "havregol", som vi kalder det på bornholmsk. Det var en slags lo, hvor havren lå, og hvor hakkelsesmaskinen stod. Høsten i sommeren 1952 gav 362 hektokilo = 15,5 fold. Min jyske bestyrerinde rejste efter 1 v.i år, da hun skulle giftes. Heste Der måtte unge heste til, i stedet for de gamle der var, da jeg kom til gården. Jeg købte en plag af Alfred samt en 2 års plag og en 6-7 års arbejdshest af Oluf på Krashavegård. Ligeledes købte jeg en stor god hingst på 4 år af Johannes. De var alle af belgisk race og særdeles raske for at være af den slags. De to unge kørte Valdemar og jeg til, og da var det godt, vi havde en gammel hest til at holde lidt igen, da det gik meget stærkt. 2 Bornholmsk udtryk, der her betyder: "en, der altid er bagud med arbejdet". Den gamle hoppe med føl. 14

15 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Dræning Om vinteren drænede vi. Jeg kan se i mine regnskaber, at jeg havde betalt 900 kr. i arbejdsløn, foruden karlens og mit arbejde + køb af rør. Nu siger sådan et beløb ikke ret meget i dag, men jeg kan nævne, at man kunne få gravet en drængrøft for 1 kr. pr. løbende meter. I dag koster det mindst gange så meget. Sten Vinteren slog kommunen sten på Toftegården. Efter sigende var stenene deromkring lette at slå, og derfor ville arbejderne gerne derop. Der lå en meget stor stenbunke midt på marken ca. 150 m syd for gården, og jeg vil tro, den var ca. 25 m gange 30 m og ca. 3 m høj. En mindre bunke lå længere oppe. I en dalstrækning i den nederste del af lodden var der en kolossal masse store sten, og nærmest gården var der stengærde på begge sider af den lille dalstrækning. Der blev boret med en stor luftkompressor, og der blev samtidigt foretaget mange sprængninger ved hjælp af et stort batteri. Karlen og jeg gravede en hel del sten fri, som lå i marken, dem sprængte de også. En daglejer, karlen og jeg måtte så køre de sprængte sten, der lå for langt væk, hen til dem, der slog sten. Jeg kan endnu se den stenørken, der blev, når Otto, også kaldet "Kile-Otto", havde været der og havde sat en lunte til mange, mange sten på en gang. Således husker jeg engang, at Knudsen fra Hedeselskabet efter sådan en dag kom til Toftegården i forbindelse med noget dræning og sagde. "Du er en stenrig mand, Kofoed". Det var jo rigtigt, selv om status viste en nettogæld. Der var mange dygtige mænd blandt dem, der slog sten. Der var en, der forestod at bygge en flot stenbunke op over en forhøjning, hvor der også stod en stor "skryne" (træstub), men det kunne opmåleren jo ikke se, når han kom. Sommeren 1953 Sommeren må have været tør, for den lille dam ved gården blev tom for vand, og vi rensede den. Derefter blev den store dam også udtørret, og vi rensede også den. Alt i alt var der mange læs dynd og jord. Høsten i 1953 gav 350 hektokilo kom= 16,3 fold, på trods af at det var meget tørt. Der blev stadig tilført jorden kalk. Dette var også året, hvor jeg blev gift med Inger Christensen (også kaldet "Julle") fra Kirkebogård i Østermarie. Salget af Toftegården Toftegården blev stadig drevet med hestekraft. Det gik med slåmaskine, selvbinder og andre landbrugsredskaber. Der var eget tærskeværk, drevet med el. Tallene fra jordprøverne havde vist, at jorden var underforsynet med gødning og kalk. Det var også meget små mængder af kunstgødning, der blev brugt i landbruget dengang. Selv om vi havde strøet meget kalk, voksede der stadig en utrolig masse gul okseøje, som gror godt i kalkfattig jord. Der var en masse saft i de planter, og når de blev bundet i neg sammen med komet, var det svært at få negene tørre. 15

16 TIMAN KOFOED Toftegården, som den hed dengang, med Almindingen i baggrunden. De lyse pletter viser, hvor der har ligget stenbunker, og man ser den lille dalstrækning i midten af lodden, hvor vi tog mange sten. Det var også en del år før, man begyndte med at sprøjte komet for ukrudt. Om vinteren blev der fældet træer til brændsel. Der blev også plantet nogle rødgraner i skoven. Mejeriet Dybdal i Østerlars havde den kedelige bestemmelse, at alle mælkeleverandørerne skulle levere mælken ud til sogne- eller amtsvej. Jeg fik dog mælkekusken til at køre returmælken op til gården mod betaling af mig. Om morgenen faldt det jo bedre ind i arbejdsgangen, når man skulle køre mælken ud til vejen. Selv om jeg var faldet godt til i Østermarie, strejfede den tanke mig ofte, om vi kunne sælge og få en bedre gård. Så var det bare om at få solgt godt og få noget igen. Jeg kunne godt bytte med en mindre ejendom, da der var mange, der gerne vil- le have en større. Men det havde jeg ikke lyst til. Pludselig viste der sig en køber, og der kom ret hurtigt en aftale i stand. Prisen blev kr., det var kr. mere, end jeg havde givet. I den tid, der var gået, var der blevet forbedret med mindst kr. Der var kommet unge heste og mange flere grise og lavet alt det, som jeg har beskrevet. Det var min præstekammerat Gunnar Kuhre og hans kone, der købte den, og de kom med en god udbetaling. Efter salget af gården blev det af Diskontobanken forlangt, at jeg skulle indbetale mit kautionslån. Det gjorde jeg så, og jeg skulle også betale de penge, jeg havde lånt af Johannes og Valdemar. Jeg havde nu betalt mine tre brødre, som havde kautioneret for banklånet. I de fire 16

17 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Uc:Uaan Nr. BORNHOLMS LAANE- OG DISKONTOBANK 7: 1~ øg lt.rvjnger" ~, ~id'uffl 1400,~11-l! 1l1~ l'j>ed ~ ~ V~l ~iw~.w1 ;;Afd~it:~1-fu,:;_":;:'."'1}..- f~(fæ~~ ~~ ~be~--mr. :;1Jdr"'~~"\i.$ ~W~'P.Je. ~i B;ø,kf"l'\l ~J!t'ii'l"\M->:111"'"JU?if't djj im111~-~ '1',,ri :f!.\lcy~ Bf..~~ den ild fr,;r lat.m J Ran:twn t.æ~ Rm1111e en.er~~- :b~ litmte d1ii:"".: ~Æ ~~ ejiæ:u'8$ t~ dm :1l! B.u.ik.!'$ ~~, ~ ffr.n1811 ~ ~ ~ JiL In~'m'l ~.r; ~M fø1rt-1~ 'G~ ~ Wdd~ ifm' ~ i ~~px-$'1.~ ~'.i ~ aj ~ ~&:!l:!k$f.jl~ 1.~Mil$df:bte 1l! ilt ~1* ~~da:- r".j;~h<-~ --~fdj~ <>f1vll"..,.,,_ at 1- Pø.~O~J;>r ~~i tiil BiY!Jillw;i:. ~#J!I\ :ty ~ bej't>11~ :at~,_ -'"" -~ 91,_ ~~V Af~ ~ ~ ~./Ø? f'f-lifla~ ti! h'rilbm -.mtti h bt "IW, :nlw!ir J~-&'l~Æ'~~~~ ~.7iirro 'JWmi~~:f'M1r~~~ 1'~ mt<.-:rlø:r- J:i\m". Enh."ttt ~.#Æ-;;;ruf; ](aµ:i1;0!l, ~&'5 On:ii«~.~ ~'~ ~ ~ DP- ~ KtlnkM l RønT-"""- ~ \J#f.krifl a! <Ib ~ ~ ~~ ~ K..ø:u~ ~) {'J't"ufoo- lk\m:tm' $\f!jt., fdld,.~~;zt &mkeaer~dle.r~~"'\l~h~<i)it~ib»'d!i~ u~~ Ret.~~~«; nw~.. f~ ~ e..\!mry~...jt~jigt ~ ~ &m ~ clje:" ~ a:f Ka11iti<m.1Ø{ø-p & ~, ~ l~ diet ~ ~tang r{$m!. MM l:!i~~al.w.$fgll(.c~~dler~bro;:til!i1~ffw Bo~~~~ dln' ~,at Kam~~~~~~~"dm~ ~ ~ ~ Ail'.i:lwrn" ~~ f'~~ d~ ~fm~ af m, eber lin$ ~.afqs~ffh.h:'!we~ Jtff~Air~ Jk<W(*!:f~~ ~~~~del'~ Lmmt~im ~ ~ a1' K-.:itmn~ ~":k~11bcl D'"-""" 't'iikvr w. ~ $ll' &!m tilli;!c~ ~ ~ J\n-~ ~ IS~~~ :ilkml!tk- ~ 1~ ~~- ""-" ~pm~ ~ iltb- ~ hln~;ru-t:li:ø;~~~-h,uf~ll#\"ll!liø:l~~~~~~!!*f'~~~~~mffl!.a:! ~~.00.BitlJJik'S'~._tmlkm~~ ffm'f~ til~ Bri-~l}.;' 0e1-k-- ~!i'.~ fm$1j&rirlill dfl- f Gæ.ldm ~ ~ ~ P:.;ø: i fttd Ej.r mdcnn.(ll!l,pnta~ m"n«~~~~~~~ ~ ~n:rtilcl~!pi'l-~v: ~~~~G$1;Hb,~ ~:tmdeir~1l~'jlif~ll~~~<ll:!i~~~t'.f'~rltii ~~ f"t:,~e ri~ {"~nm1i itirj: $si;;;~ ~- ~jfw>t"l,d ~~-~til~~ ~wnrt~jjulau:<f!'filrr~~.ff~~tig::i;~~-~~allf. -Kau -~..,v-~ Indfrielsen af kautionslånet. 17

18 TIMAN KOFOED år jeg havde haft Toftegården - det sidste 11h år med Julles hjælp - havde gården haft let ved at forrente købesummen, og der var også blevet til et afdrag på gælden. Forbedringerne var taget over driften. Hjemmeværnet Først i 1950'erne, vistnok i 1953,komOlaf Svendsen og en konsulent fra Hjemmeværnet til Toftegården og opfordrede mig til at være med i deres kompagni. Jeg var af den mening, at det var en stor fordel med et værn, der hurtigt kunne rykke ud i tilfælde af overfald, så jeg sagde ja og kom med i Hjemmeværnet. De fleste af medlemmerne var landmænd, dog var der enkelte fra andre erhverv. Under oplæring og øvelser havde vi mange gode oplevelser, bl.a. på Raghammerodde, der jo er skyde- og øvelsesplads. En af de første øvelser, jeg var med på, va~ ved Sandkås. Vi marcherede igennem Tejn (jeg boede endnu i Østermarie ), hvor vi havde haft en del skyderier om natten. En kvinde i Tejn åbnede et vindue og skældte hele kompagniet ud, idet vi marcherede forbi. Det var gået ud over hendes nattesøvn. Øvelsen gik derefter op over Nordbornholm mod Hammershus, dog mest i landdistriktet. Jeg husker i øvrigt, at kodeordet var "Hammershus". Jeg havde aldrig været på en skydebane før. Det gik dog fint - jeg fik i det mindste ros af skydeinstruktør Andreas Folkmann. Men kort tid efter fikjeg problemer med det øje, jeg brugte til at sigte med. Det var begyndende grå stær, og efter den tid var det meget svært at ramme plet, da det blev sløret, når jeg skulle sigte. I 1955 flyttede vi til Olsker, og så skul- le jeg være flyttet til kompagni "Allinge". Men Olaf Svendsen, som var kompagnichef for "Gudhjem", overtalte mig til at blive. Det skulle jeg aldrig have gjort, for når man kommer til et nyt sted, så siger sogneboerne, som jeg kendte mange af i forvejen: "Nå, ham der, han vil ikke være sammen med os". Jeg tabte derefter hurtigt lysten. Desuden kunne jeg ikke se så godt, når jeg skød, og da vi ikke længere havde fast medhjælper, var det ikke let at være på øvelse, når vi havde både heste, køer og svin, der skulle passes. Jeg meldte mig ud og afleverede gevær, uniform og andet, så det blev kun til år i Værnet. Risegård Købet af Risegård Af min broder Olufhavde vi hørt, at Risegård i Olsker var til salg. Da vi viste os som interesserede købere, fik vi forevist alle gårdens bygninger. I stuehuset var der mange stuer, fire kakkelovne og en kamin. Der var også et meget lille rum med toilet, hvor der tillige var håndvask. Der var et meget stort kombineret køle- og fryseskab, der i første omgang ikke fulgte med, men enden på det blev, at vi fik det med. I udbygningerne var en nogenlunde god kostald, en gammel hestestald og en gammel lille svinestald i gårdlængen. Der var lån i gården på ca kr" der kunne overtages, og ejeren tilbød at lade et ejerpantebrev på kr. stå i gården til 51h %, altså ca. en tredjedel af købsprisen. Resten, kr" skulle så udbetales. Vi var varme på tilbuddet, da vi syntes, det lød meget godt. 18

19 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND Risegård som den så ud, da vi købte den i Da vi havde indbetalt kautions- og privatlån efter salget af Toftegården, var det svundet noget i vores beholdning. Derudover havde Julle 9000 kr. til gode, som hun fik udbetalt, og hendes far og mor kautionerede for lån i Andelsbanken. En kassekredit på 5000 kr. var også med i kautionen, og dermed var udbetalingen sikret. Den 30. september blev det aftalt, at vi måtte komme ud til Risegård og forhandle om købet. Inger og hendes far, min broder Oluf og jeg tog derned. Desuden havde vi konsulent Lerberg fra Landboforeningen med til at klare det skriftlige. Købesum og overtagelsesdato blev aftalt; den blev sat til den 14. oktober Der blev skrevet slutseddel, og i den blev der nævnt, at der var en servitut om afståelse af 8 tdr. land jord til et husmandsbrug, der lå nabo til Risegård. Statens Jordlovsudvalg blandede sig siden i handelen og påstod, at det havde forkøbsret til gården, da det ikke var nogen familiehandel, men derimod en "frihandel", som det hedder i fagsproget. Formanden for Jordbrugskommissionen, Karl Pedersen, gjorde, hvad han kunne for at få handelen annulleret. Så vi gik længe i det uvisse, men regnede dog med at få gården, evt. ved at afstå fra de omtalte 8 tdr. land jord. Der var ifølge statshusmandslovens paragraf 8 stk. 2 forlangt tillægsjord til et lille husmandsbrug på 6-7 tdr. land, der lå neden for Risegård ned mod havet. Husmanden havde allerede udset sig et regulært stykke jord, der lå nærmest ejendommen. Den ville imidlertid blive til stor gene for Risegårds jordareal. Den tidligere ejer kom med en god ide, da han sagde, at vi kunne tilbyde ham 8 19

20 TIMAN KOFOED tdr. land af den nederste del af jordlodden med lige skel mod havet. Jeg tilbød så, at husmanden kunne købe den forlangte jord. Det var han ikke interesseret i, da den lå knapt så godt for ham, og der var tillige en klippe og en mindre gravhøj, man måtte køre udenom. Husmanden frafaldt da sit krav, og vi fik skrevet et endeligt skøde og fik lov at beholde al jorden. Det var vi naturligvis meget glade for, da der jo ikke var for meget jord i forhold til bygninger og maskiner. Og som Julles far sagde: Hele glansen ville gå af handelen, dersom vi skulle afstå den omtalte jord. At den nævnte lov senere blev ophævet, og udstykningen gik i stå, er en anden historie. Et familiemedlem sagde, at hvis vi ikke havde fået gården, var det ikke noget at Mit tilbud om afetåelse af 8 tdr. land jord til husmandsbruget. 20

21 TIDEN SOM SELVSTÆNDIG LANDMAND græde over, da det jo var "noget gammelt skidt til gårdsbygninger". Nede i Tejn blev der sagt, at det kunne vi ikke klare, da vi havde givet alt for meget for den. Gården havde kostet kr Julle og jeg overtog som nævnt Risegård den 14. oktober Det var dejligt igen at få fod under eget bord. Der var noget at tage fat på. Selv om der var efterårspløjet en del, var der meget arbejde, der skulle gøres. Roerne skulle tages op og køres hjem. Egentlig skulle der være sået vinterhvede, men det opgav vi, da vi syntes, det var for sent på året. lulle havde meget at gøre med det store stuehus. Der blev hængt gardiner op, og den meget mørke fernis blev skrabet og skuret af gulvene. Ude havde vi efterårsarbejdet, hvorefter der også skulle tærskes. Udenfor stod et hæs, der godt nok ikke var stort, men i laden var der ca. 200 tdr. utærsket kom, og det var bestemt ikke dårligt at have som startkapital. Der var et middelstort, ret godt tærskeværk og en ret stor og god Fordson traktor, om end den kørte på petroleum. Den havde dog gummihjul og remskive. I øvrigt var der traktorplov og ny firerækkers radrenser. Af besætning var der ved overtagelsen 2 heste, 10 køer, 4 kalve, 10 polte (ungsvin) og 60 høns. Der blev ret hurtigt købt nogle kalve, et føl, nogle gylter og lidt smågrise. Dengang havde vi hele tiden en fast medhjælper, der havde kost og logi, hvilket var ganske almindeligt på landet. Vejforholdene ved Risegård og omegn Vor privatvej, der gik op til Røvej, var 670 m lang. Der gik en mælkevej mellem Risegård og St. Hollændergård, hvor posten også kørte, den var ca. 230 m lang. Desuden havde vi en ca. 1 km lang markvej, hvorfra der var færdselsret ud til Ndr. Strandvej i Tejn. Der var også det nedlagte jernbaneareal på 550 m, som gik tværs over lodden. Heraf havde vi opdyrket halvdelen. Desuden var der en vej, som gik fra et vadested over Tejn Å, og som tidligere var blevet brugt, når man for 100 år siden i Tejn-området skulle til Risemølle og købe brød. Den nævnte vej sløjfede vi, da der ikke længere var nogen, der brugte den. Strandvejen til Allinge blev først lavet omkring 1940, ligesom Tejn Kirke også blev bygget på den tid. Den gamle Allinge landevej blev senere nedlagt som amtsvej, og den hedder nu Røvej. Den går fra Rø Kirke til Ols Kirke og Olsker by Foråret kom meget sent, og vi begyndte først at så den 7. maj, og dermed fik vi en ret sen høst. Der blev tærsket 520 tdr. kom = ca. 17 fold. Desuden havde vi 3 tdr. land lucerne til fabrik, godt 3 tdr. land sneglebælg3 og 2 tdr. land ærter til køerne. Om vinteren blev der fældet træer i skoven til brændsel. Desuden blev der kørt 3 En afgrøde, der tidligere i nogen udstrækning har været dyrket som grøntfoder. Den kunne også dyrkes for frøets skyld, sådan som vi gjorde det på Risegård. Sneglebælg er af ærteblomstfamilien og har gule blomster. I dag bruges den fx i vildtblandinger. 21

22 TIMAN KOFOED sten i engen og sten fra resterne af stengærdet langs den omtalte vej fra Tejn Å og over Risegårds marker til Risemølle. Stenene blev kørt op til det nedlagte jernbaneareal, og senere blev de kørt ned og brugt til opfyldning, hvor den nye fiskefabrik i Tejn blev bygget. Der var op imod 40 store billæs I dette år kom foråret tidligere, og vi begyndte at så den 8. april. Det havde været en mild vinter, og vi arbejdede meget i engen med sten og dræning. Om sommeren flyttede vi en del jord fra jernbanen, der havde skåret noget af avlsjorden over. Der var på det højeste lige ved 2 m. Jorden var meget leret, og vi kørte den ned i en stor udhulning, hvor der var taget kalkmergel. Vi slog således to fluer med et smæk. Flytningen foregik med traktor og en tohjulet kraftig indretning. Den virkede noget i retning af en ostehøvl. Skivernes tykkelse blev reguleret af traktorliften. Indretningen eller maskinen lånte vi af entreprenør Jens Møller, Gudhjem. I laden blev der bygget en ensilagebeholder i beton i Den kom hurtigt i brug, idet vi kort tid efter ensilerede 3 tdr. land græs. Det havde været meget fint høstvejr for korn. Derimod blev 6 tdr. land sneglebælg så godt som helt ødelagt. Det blev endda vendt tre gange med håndkraft. Hver gang vi fik det vendt, regnede det igen. Det var i juli, og der faldt ca. 200 mm i sidste halvdel af måneden. Sidst i juli lagde vi nyt tag på laden. I august blev vort første barn, Knud, født. Alt i alt blev det en tør sommer. Der blev høstet ca. 520 tdr. korn = 18,5 fold, desuden 6 tdr. lucerne og 3 tdr. spindehør Det sidste korn blev tærsket i januar. Der var blevet sat kornblæser på vort tærskeværk, så nu var vi da fri for at bære kornet på loftet. Der blev sat nye skillevægge i svinestalden. Køb af bil og traktor Jeg husker, at da Knud blev født i 1957, og vi endnu ikke havde nogen bil, bar jeg ham ned til Strandvejen, godt en kilometer. Værre var det at bære ham hjem ad en opblødt markvej. Vi fik vores første bil i 1958, og det var bestemt ikke nogen luksus. Dengang måtte man tage 2/3 af biludgifterne over bedriften, og 1/3 var så privatforbrug. Derfor var det en varevogn, vi købte. Samme år købte vi også en ny Fordson Major traktor. Den, vi havde overtaget, kørte som sagt på petroleum og skulle startes på benzin, og det var meget upraktisk, når man kørte i marken. Den nye var der uafhængig kraftoverføring på og andre gode ting Der blev lagt nye bjælker og loft i en del af venstre længe. Der blev også støbt en ny fodmur som erstatning for den gamle, der bare havde stået oven på jorden. I juni blev Gunvor født, og vi havde nu to børn. Det blev en meget våd høst og et særdeles vådt efterår. Næsten ingen var fær- 22

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy

Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy Et tidsbillede af landbrugets vilkår Af Milther B. Jensen, Grurupvej 17, 7755 Bedsted Thy Min far, Andreas Jensen, er født 20.9.1886 i Oxenbøl ved Vestervig. Hans far, Niels Jensen, var arbejdsmand og

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Interview med ejendomsmægler Dennis Arboe

Interview med ejendomsmægler Dennis Arboe Thyholm-nyt Interview med ejendomsmægler Dennis Arboe Onsdag d. 24. marts 2010 BIL SAMMENSTØD PÅ KAPPELVEJ VI HAR DET HELE! VI ANMELDER: FAR TIL FIRE PÅ EN ARBEJDSDAG JAPANSK PÅ HVIDBJERG VINDUET STORT

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974.

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Om at Anskaffe sig en Nimbus Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Hvad er det, der skaber den helt specielle atmosfære omkring en Nimbus? Ja, det kan selvfølgelig være ret individuelt, hvad man

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Idekatalog FarmTracking

Idekatalog FarmTracking Idekatalog FarmTracking FarmTracking Hvad er formålet? Projektet har til formål at give landmanden information og beslutningsstøtte på rette sted og tidspunkt. Dette ved at udnytte eksisterende data sammenholdt

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Et landbrugsemne i matematik

Et landbrugsemne i matematik Et landbrugsemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk Frank Erichsen bedre kendt som Bonderøven bor på Kastaniegården på Djursland. Her dyrker han jorden og plejer sine dyr

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Formanden, Ebbe Sørensen bød de fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Formanden henviste til den udsendte dagsorden med punkterne:

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Sommerens tur til Finland

Sommerens tur til Finland Sommerens tur til Finland Det blev ikke nogen tur sydpå denne sommer. Til gengæld blev det en tur nordpå til Jakobstad, Finland og tilbage igen. I alt blev det lidt mere en 3000 km. Planen var at min bror

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Gode råd der sælger din bolig

Gode råd der sælger din bolig Gode råd der sælger din bolig Giv dit hjem mere værdi Vi har lavet denne folder med boligtips til dig, så du nemt og overskueligt kan give dit hjem mere værdi inden fremvisning. På en fremvisning handler

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere