Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at anlægge en lystbådehavn med sammenlagt op til 2800 bådpladser, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Transkript

1 A/S Knudshoved Havn Thomas Mollerup Parkboulevarden Randers NV Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Bertram Tobias Hacke Tilladelse til anlæg af lystbådehavn i Knudshoved Færgehavn, Nyborg Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at anlægge en lystbådehavn med sammenlagt op til 2800 bådpladser, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes yderligere konsekvensvurdering for projektet, på baggrund af fremsendte materiale, der bl.a. indeholder en allerede udarbejdet konsekvensvurdering. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVMredegørelse for projektet. Lovgrundlag Etablering af lystbådehavn samt uddybning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Vilkår i tilladelsen meddeles i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 874 af 02/09/2008 5, som gennemfører artikel 6, stk. 3 i EU s habitatdirektivet (92/43) Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet (VVM), jf. bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af 29/05/2013). Det ansøgte projekt er omfattet af 3, stk. 1 nr. 6 og 9 i ovenstående bekendtgørelse. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.

2 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages væsentlige udvidelser eller ændringer af anlægsmetoderne. Justeringer i placering af broer og lign. kan ske uden tilladelse eller forudgående orientering af Kystdirektoratet. 3. Grundet forekomst af marsvin i området, skal der anvendes afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, herunder: - Anlæg af læmolen skal ske uden for marsvins yngleperiode maj august. - Læmolen skal etableres, før andre anlægsaktivitet, for at agere som støjbarriere for anlægsarbejdet i havnebassinet. - Der skal anvendes akustiske skræmmere i forbindelse med anlæg af læmolen. - Der skal anvendes soft start procedure i forbindelse med alt anlægsarbejde i havnebassinet. 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position. 5. Tilladelsen for endnu ikke udført anlægsarbejde bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 15 år fra udstedelsen af denne tilladelse. Kystdirektoratet kan en gang om året rette henvendelse vedr. anlægsarbejdets fremgang, i det omfang, at følgegruppen ikke i forvejen allerede er informeret herom. Hvis projektet ikke kan gennemføres efter den forelagte tidsplan skal tilladelsens indehaver hurtigst muligt kontakte Kystdirektoratet med henblik på en eventuel forlængelse af denne frist. 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 7. Der må udelukkende anvendes rent og egnet opfyldningsmateriale til læmolen 8. Overdragelse af anlæg eller tilladelse kan først ske efter forudgående godkendelse af Kystdirektoratet. Salg af andele i A/S Knudshoved Havn anses ikke som overdragelse af anlæg eller tilladelse. 9. Lystbådehavnen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: Anlægget ikke længere anvendes som lystbådehavn. Anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke hurtigst muligt genetableres. Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse.

3 I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. 10. Til sikkerhed for opfyldelsen af vilkårene, skal der af A/S Knudshoved Havn indsættes ,00 kr. på en spærret konto med Kystdirektoratet som hæveberettiget. Der kan, efter aftale med Kystdirektoratet, stilles sikkerhed på anden vis, eksempelvis i de i havnen etablerede flydebroer. Sikkerheden skal stilles inden anlægsarbejderne med læmolen iværksættes. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen kan fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen væsentlige fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt, og det ikke er muligt at sikre overholdelsen af disse vilkår på en mindre indgribende måde. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med lystbådehavnens tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. En afgørende forudsætning for denne tilladelse er, at der nedsættes en følgegruppe bestående af relevante eksperter og myndigheder, der løbende skal følge udviklingen i marsvinebestanden ved projektområdet. Følgegruppen vil blive nedsat og drevet uden omkostninger for ansøger. Såfremt følgegruppen belyser, at projektet mod forventning har en skadelig påvirkning på marsvinebestanden, vil der skulle iværksættes foranstaltninger således, at den skadelige påvirkning standses, jf. 10 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Sådanne foranstaltninger skal udføres på ansøgers regning. Såfremt følgegruppen vurderer, at der ikke længere er behov for at følge arbejde, kan gruppen beslutte at arbejdet ikke skal fortsætte i hele etableringsfasen. Tilladelsen vil ikke bortfalde eller i øvrigt blive påvirket, hvis følgegruppen beslutter, at der ikke er grundlag for et videre arbejde.

4 Begrundelse for tilladelsen A/S Knudshoved Havn har d. 10. april 2015 søgt Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af ny lystbådehavn i den gamle DSB færgehavn ved Knudshoved. Den fuldt udbygget havn vil rumme op til både. Der er desuden vedlagt konsekvensvurdering udarbejdet af Niras dateret d. 12. april Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt på baggrund af nedenstående begrundelse. Det indgår i vurderingen, at ansøgningsmaterialet redegør for, at projektet kan realiseres uden væsentlig påvirkning på natur og miljø. Endvidere er det vægtet, at havnen etableres ved allerede eksisterende havneanlæg, samt at aktiviteten og driftsfasen kan anskues separat, ligesom en afgørende forudsætning er muligheden for at nedsætte en følgegruppe af førende marsvineeksperter. I forbindelse med tidligere sagsbehandling af ansøgning om etablering af lystbådehavn i Knudshoved, blev ansøger bedt om at indhente en vurdering af projektets forventede påvirkning på marsvin fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, da der ikke var redegjort tilstrækkeligt for påvirkningen på marsvin. I deres vurdering konkluderer de, at det ikke er muligt at udtale sig specifikt om effekten på marsvin i området med nuværende tilgængelige viden og anbefaler derfor, at der udarbejdes et moniteringsprogram. Ansøger blev videre bedt om at udarbejde en konsekvens-vurdering af projektets forventede påvirkning på udpegningsgrundlagene og bilag IV-arten marsvin. Af fremsendte konsekvensvurdering, der er en del af ansøgningsmaterialet, konkluderes det, at den nye lystbådehavn i driftsfasen ikke vil medføre påvirkninger, der kan have skadelige virkninger på habitatområdet Centrale Storebælt og Vresen og dets udpegningsgrundlag. Projekter der ikke kan afvises at have en negativ påvirkning på et Natura 2000 område eller en art på udpegningsgrundlaget kan ikke opnå tilladelse. Det gælder også, såfremt der ikke er tilstrækkelig viden til at udtale sig konkret om eventuelt skadelige virkninger. Det er derfor en helt central betingelser for at kunne udstede en tilladelse, at der er sikret et tilstrækkeligt vidensgrundlag, således enhver skadelig påvirkning på natura 2000 området eller dets udpegningsgrundlag kan afvises. Dette er kun muligt, såfremt en følgegruppe med eksperter i bilag-iv-arten marsvin nedsættes, idet aktiviteten således, uden negative konsekvenser for ansøger, kan følges. Følgegruppen vil efter behov kunne udvide sit arbejde til at se på lystbådehavnes påvirkninger på marsvin generelt på et senere tidspunkt, og vil således ikke kun relatere sig til det specifikke projekt. Der kan således ikke gives tilladelse til en fuldt udbygget lystbådehavn uden nedsættelse af en følgegruppe. Ansøger beslutter selv, hvor vidt denne ønsker at deltage i gruppen. Ansøger har bemærket, at en fuld udbygget lystbådehavn kun vil påvirke det samlede registrerede trafiktal i Storebælt meget begrænset (efter det oplyste ca. 8 promille), hvorfor den samlede konsekvens af havnens aktivitet må siges at være uden betydning. Hertil skal bemærkes, at habitatdirektivet ikke indeholder et væsentlighedskriterium efter tilvejebringelsen af en konsekvensvurdering, hvorfor det principielt er uden betydning, hvilken udstrækningen en skadelig påvirkning måtte have.

5 I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt fremsendte konsekvensvurdering. Det bemærkes særligt, at Kystdirektoratet har fået skriftlig tilkendegivelse fra en af landets førende eksperter på området, Jonas Teilmann (Aarhus Universitet), om deltagelse i påtænkte følgegruppe. Jonas Teilmann har udarbejdet det oprindelige høringssvar, som lå til grund for den begrænsede tilladelse tidligere i forløbet. Følgegruppen vil desuden bestå af andre førende marsvineeksperter og myndigheder og har alene til formål at sikre, at der ikke sker en påvirkning af bilag IV-arten marsvin i området som følge af lystbådehavnen. En evt. nedlæggelse af følgegruppen, uanset årsag, kan ikke komme ansøger til skade og tilladelsen kan ikke bortfalde på dette grundlag. Endelig er en afgørende forudsætning for afgørelsen den klare sondring mellem anlægsfasens og driftsfasens natur. Det lægges klart til grund, at selve anlægsarbejdet kan udføres uden skadelige påvirkninger på beskyttede arter eller natur ved anvendelse af, de i vilkårene nævnte, afværgeforanstaltninger. Dette har ikke været omtvistet i forløbet. Derimod har det været fremført, at påvirkninger, som følge af anlæggets drift som lystbådehavn (sejladsaktiviteter), ikke kunne afvises med sikkerhed. Idet anlæggets fysiske konstruktioner kan anlægges uden påvirkninger, vil der således ikke kunne forekomme nogen varig skadelig påvirkning på beskyttede arter eller natur i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Aktiviteterne fra havnen kan principielt justeres eller standses, såfremt der mod forventning skulle påvises nogen skadevirkninger som følge heraf. Derfor vil nedsættelsen af en følgegruppe sammenholdt med den nedenfor refererede bestemmelse bevirke, at enhver skadelig påvirkning på særligt marsvin kan afvises. Det bemærkes videre, at der ikke er rejst bekymringer for påvirkninger på øvrige dele af Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag. Følgegruppen er en helt afgørende forudsætning for tilladelsens udnyttelse, men der stilles ikke vilkår til ansøger herom, idet forpligtelsen ligger hos Kystdirektoratet som kompetent myndighed på området. Følgegruppens etablering eller drift medfører derfor ikke økonomiske omkostninger for ansøger. Det bemærkes videre, at følgegruppens arbejde ikke kan medføre krav om indskrænkning i aktivitetsniveau eller lignende i lystbådehavnen, hvis en eventuel nedgang i marsvinebestanden ikke konkret kan henføres til netop Knudshoved Marina Kystdirektoratet gør endelig opmærksom på, at afgørelsen kan tages op til revurdering, såfremt lystbådehavnen viser sig at medføre uforudsete skadesvirkninger for bilag IV-arten marsvin eller de resterende arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene for Natura 2000 området, jf. 10 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (nr. 874 af 02/09/2008), som lyder: Uanset at der er meddelt tilladelse, dispensation eller godkendelse, kan den afgørelse tages op til revurdering og, om nødvendigt, meddeles påbud eller forbud, hvis

6 1) der er fremkommet nye oplysninger om projektets skadelige virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde, 2) projektet medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsens, dispensationens eller godkendelsens meddelelse 3) projektet i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved konsekvensvurderingen. Af hensyn til de beskyttede arter, har Kystdirektoratet valgt at indsætte vilkår 3 i tilladelsen Det ansøgte projekt støder op til Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø samt Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø består af kystlagune og strandsøer (1150), enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), flerårig vegetation på stenede strande (1220), vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand (1310), strandenge (1330) og artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230). Området er specielt udpeget for at beskytte den store lagune med de omgivende strandenge og strandvolde. Den lavvandede Østerø Sø og de omkringliggende strandenge har stor betydning som yngle- og fourageringsområde for mange andeog vadefugle. Fugle udgør ikke en del af udpegningsgrundlaget. Natura område nr. 116 består af habitatområde nr. H100, hvor udpegningsgrundlaget er naturtyperne rev (1170), enårig vegetation på stenede strandvolde (1210), flerårig vegetation på stenede strande (1220) og arten marsvin (1351) og fuglebeskyttelsesområderne nr. F 73 med udpegningsgrundlaget edderfugl (T) og F98 med udpegningsgrundlaget edderfugl (T), splitterne (Y) og dværgterne (Y). Naturområdet har et samlet areal på ha, hvoraf godt 99 % er hav. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV-arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV-arten marsvin. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af fremsendt ansøgningsmateriale, der bl.a. indeholder Niras rapport af 12. april Etablering af lystbådehavn ved Knudshoved, Nyborg Kommune. Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-område nr. 115 Østerø Sø og Natura 2000-område nr. 116 centrale Storebælt og Vresen.. I

7 konsekvensvurderingen anføres, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IVarten marsvin. Begrundelse for ikke at kræve en VVM-redegørelse Kystdirektoratet skal i forbindelse med sagsbehandlingen vurdere, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projekter omfattet af bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (nr. 579 af 29. maj 2013). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 1 til bekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at der blev udarbejdet en konsekvensvurdering for projektet, der belyste konsekvenserne for Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag samt for bilag IV-arten marsvin. Kystdirektoratet finder, at lystbådehavnen ikke vil medføre væsentlige landskabelige påvirkninger, idet havnen ønskes etableret i et eksisterende havnebassin, hvorfor området i forvejen er præget af de gamle dækværker og ikke vurderes at have særlig høj landskabelig værdi. Havnen ligger med betydelig afstand til nærmeste bebyggelse, hvorfor etablering og drift af lystbådehavnen ikke forventes at ville have negative påvirkninger på de nærmeste naboer. Projektbeskrivelse Tilladelsen omfatter anlæg af en lystbådehavn i den gamle Knudshoved Færgehavn, beliggende ud for matr. nr. 14e og 14c, Juelsberg Hgd., Nyborg, Nyborg Kommune. I forbindelse med anlæg af lystbådehavnen skal der etableres en ca. 246 m læmole uden for indsejlingen og der skal etableres flydebroer og slæbesteder i havnebassinet. Der skal endvidere uddybes i havnebassinets sydlige del. Ved den nordligste pier etableres et slæbested til søsætning af joller. I den nordøstlige hjørne ved Storebæltsbroens landfæste etableres yderligere et slæbested til søsætning af motorbåde, specielt beregnet til trollingfiskere og andre, der ikke har bådplads i havnen. Når havnen er fuldt udbygget inden for 15 år, vil havnen kunne rumme op til både. I havnen anlægges en række pælefunderede betonflydebroer med tilstrækkelig plads til det ønskede antal både. Det endelige antal bådpladser samt anlæggets udformning kan variere i ubetydelig grad i forhold til det ansøgte, uden at dette medfører behov for fornyet ansøgning. Samtidig gøres der i havnebassinet plads til et antal husbåde og andre flydende indretninger, som indgår i det totale antal både. Disse medfører ikke aktiviteter, som påvirker beskyttede natur eller arter, ligesom de ikke vurderes at falde uden for, hvad der kan karakteriseres som normal marinadrift.

8 Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafikstyrelsen, Øhavsmuseet, Nyborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Nyborg Kommune skrev den 21. maj 2015 bl.a. følgende: Kystdirektoratet har anmodet om kommunens bemærkninger til projektets mulige påvirkning af de nærvedliggende internationale naturbeskyttelsesområder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. I kommunens screeningsafgørelse for VVM-pligt af den 9. juli 2010 er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af de enkelte områder og de arter, som de er udpeget for at bevare. Siden denne afgørelse blev truffet, er der sket ændringer i projektets udformning, der er sket ændringer af habitatområderne i omkring projektområdet både i størrelse og udpegningsgrundlag samt tilkommet ny viden indenfor natur i form af en ny padde og krybdyrs undersøgelse i området omkring Østerø Sø fra sommeren I den kommende VVM-screening vil der som tidligere være fokus på påvirkningen fra de besøgendes færdsel i og omkring habitatområderne, påvirkningen af BILAG IV-arter, fugle, samt øvrig natur i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen har tidligere indsendt høringssvar med bilag til den tidligere høring om etablering af lystbådehavnen. Vi henviser derfor til de tidligere indsendte bilag. Naturstyrelsen skrev den 22. maj 2015 følgende: Kystdirektoratet (KDI) har med brev af 24. april 2015 anmodet Naturstyrelsen om bemærkninger vedrørende ansøgning af den 12. april 2015 fra A/S Knudshoved om etablering af en lystbådehavn med 2800 bådpladser ved Knudshoved Færgehavn, Nyborg Kommune. Natura 2000: Som tidligere tilkendegivet skal Naturstyrelsen erindre om, at der ikke efter habitatdirektivet kan meddeles tilladelse til projektet, medmindre skade på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag kan afvises. Naturstyrelsen har noteret sig, at KDI giver af den 25. august 2014 tilladelse til maksimalt 500 bådpladser, idet - KDI lægger vægt på, at DCE har vurderet, at det ikke er muligt at udtale sig specifikt om effekten på marsvin i området med nuværende tilgængelige viden - konsekvensvurderingen konkluderer, at den nye lystbådehavn ikke vil have en væsentlig negativ effekt på hverken marsvin eller rastende ederfugle.

9 - KDI, på baggrund af kendskab til eksisterende lystbådehavne området vurderer, at 500 både vil kunne komme fra de eksisterende havne i området, og at projektet med denne begrænsning derfor ikke medfører en yderligere påvirkning af området, hvorfor det lever op til kravene i habitatdirektivet. Vurderingen baseres dels på, at ansøgers rådgiver i forbindelse med sagsbehandlingen har oplyst, at der bliver ikke flere lystbåde i Danmark fordi der bliver etableret en ny lystbådehavn. Det forhold at lystbådene skifter mellem forskellige havne i området giver ingen øget belastning, og dels på KDI s kendskab til eksisterende lystbådehavne i området samt deres belægningsgrad. KDI tilkendegiver endvidere, at hvis ansøger på sigt ønsker at ansøge om en udvidelse af havnen, vil dette kræve, at der gennemføres et moniteringsprogram af marsvin, således at der kan foreligge tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for at kunne belyse mulighederne for en udvidelse. Et sådant moniteringsprogram vil skulle løbe over en tilstrækkelig lang periode (4-7 år), for at kunne danne videnskabeligt grundlag for en ny afgørelse. Der vil derfor formentlig skulle gå mindste 4 år, før en fornyet ansøgning er mulig. Naturstyrelsen vurderer, at der ikke foreligger væsentlige nye oplysninger i den fremsendte konsekvensvurdering, der kan belyse sagen yderligere, og finder derfor ikke, at det er godtgjort, at etablering af 2800 bådpladser ikke vil skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 116, Centrale Storebælt og Vresen. Havmiljø: Såfremt det ønskes at bortskaffe dele af de opgravede materialer ved klapning vil dette kræve en klaptilladelse fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til det ansøgte. For eventuelle opklarende spørgsmål er I velkomne til at kontakte os august 2015 skrev Naturstyrelsen supplerende høringssvar på baggrund af bemærkninger fra ansøger, som supplerer og uddyber forholdene i relation til ansøgningen baseret på supplerende oplysninger til konsekvensvurderingen indsendt af ansøger. På baggrund af bemærkninger afstedkommet af partshøring af ansøger på baggrund af dette høringssvar, har Kystdirektoratet været i dialog med Naturstyrelsen af flere omgange, herunder for så vidt angår betydningen af den nedsatte følgegruppe. På denne baggrund vurderes det, at der er taget højde for de indkomne bemærkninger. Der henvises til afgørelsens begrundelse for uddybning. Søfartsstyrelsen skrev den 30. april 2015 følgende: Med henvisning til nedenstående høring vedr. ansøgning om etablering af lystbådehavn i Knudshoved Færgehavn skal Søfartsstyrelsen bemærke følgende:

10 - Søfartsstyrelsen har tidligere den 3. august 2012 givet udtalelse (vedlagt) til etablering af lystbådehavn i den tidligere færgehavn. Og Kystdirektoratet meddelte den 25. august 2014 (KDI 11/00637) tilladelse til etablering af 500 bådpladser. Er denne tilladelse fortsat gældende? - Det oplyses i ansøgningen, at eksisterende moler skæres ned til kote 1,0. Som også anført i udtalelsen fra 2012 anser Søfartsstyrelsen ikke dette for forsvarligt, idet der kan være højvande på mindst 1 meter i området. Det ses også, at den nye mole ud for indsejlingen nu planlægges at slutte i min kote 2,0. Såfremt eksisterende moler ønskes reduceret til kote 1,0 ønsker Søfartsstyrelsen at dette skal indgå i den sejladssikkerhedsmæssige vurdering. - Hvordan sikres det, at udstrækningen (skråningsfod) den nye dækmole tydeligt kan ses af de der besejler havn og område? F.eks. afviserpæle omkring de to moleender? Dette forudsættes redegjort for i detailprojekt samt den sejladssikkerhedsmæssige vurdering. - Der skal etableres fyrafmærkning på molehoveder ved indsejlingen. Forslag/ansøgning hertil skal sendes til Søfartsstyrelsen i god tid forinden disse fyr skal etableres. - Ifølge søkortet er der en båkelinje, der leder ind til havnen. Og på den sydlige dækmole findes der to kabelbåker, som afmærker kabel, der udgår lige syd for havnen. Desuden står Knudshoved Fyr syd for havnen. Disse afmærkninger må ikke ændres på nogen måde uden Søfartsstyrelsens godkendelse. For Knudshoved Fyr gælder, at projektet med lystbådehavnen på ingen måde må genere eller vanskeliggøre observation og anvendelse af fyret. Det gælder bygninger, belysning, eventuel ny afmærkning (molefyr, fyrlinje mv.) osv. - Såfremt der skal afholdes sejlsportsarrangementer i området, skal dette ske efter konkrete sejladssikkerhedsmæssige vurderinger, der tilgodeser anden sejlads i området. En eventuel midlertidig banemarkering skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Det ansøgte giver i øvrigt ikke Søfartsstyrelsen anledning til indsigelser. I en eventuel tilladelse til projektet bedes indgå vedlagte bekendtgørelse samt vurderingsskema.. NaturErhvervstyrelsen skrev den 22. maj 2015 bl.a. følgende: NaturErhvervstyrelsen har forelagt sagen for fiskerne i Nyborg. Fiskerne har ingen kommentarer til selve havneprojektet. Skulle der, som følge af en kommende lystbådehavn på stedet, ske ændringer i fiskeriforholdende i selve Storebælt, her tænkes på zoner hvor fiskeri forbydes, kan der blive tale om erstatningskrav jf. Fiskerilovens Kapitel 15. Vi kan herfra oplyse, at der drives erhvervsmæssig fiskeri

11 med garn og trawl i området umiddelbart øst for Knudshoved Havn. Fiskeriet i området er efter torsk, fladfisk, sild og makrel.. Nabo, DSB, fremsendte d. 21. maj 2015 høringssvar vedr. udnyttelse af havnebassinet mv. I mail af 29. maj 2015 fremsender DSB høringssvar hvoraf det fremgår: DSB afgav den 21. maj 2015 høringssvar i forbindelse med A/S Knudshoved Havns ansøgning af 12. april 2015 om anlæggelse af lystbådehavn ved Knudshoved. Høringssvaret af 21. maj 2015 tilbagekaldes. DSB har ingen indsigelser mod projektet om anlæggelser af en lystbådehavn i Knudshoved Havn i overensstemmelser med A/S Knudshoved Havns ansøgning af 12. april 2015 til Kystdirektoratet. Nabo, A/S Storebæltsforbindelsen, fremsendte d. 19. maj 2015 følgende: Med henvisning til brev fra Kystdirektoratet J.nr. 15/ dateret har vi gennemgået ansøgningsmaterialet og har følgende bemærkninger. Knudshoved Færgehavn er underlagt servitut nr Projektbeskrivelsen nævner ikke servitutten og ansøger forholder sig ikke til begrænsningerne angivet i denne herunder bl.a. anløb af Knudshoved Færgehavn, sikkerhedsafstanden til Storebæltsbroen og at den nordlige havneindfatning som skal bevares med den nuværende placering og i den nuværende form. A/S Storebæltsforbindelsen må fastholde at A/S Knudshoved Havn efterlever servituttens betingelser. Endvidere, af hensyn til trafiksikkerheden på Storebæltsbroen, ønsker vi at ansøgningsmaterialet redegør for hvorledes det sikres, at der ikke opstår kødannelse som strækker ud på E20 i såvel østgående som vestgående retning ved store arrangementer på Lystbådehavnen, f.eks. udstillinger, kapsejladser mv. Øhavsmuseet skrev den 13. maj 2015 følgende: Jeg har nu læst planmaterialet, og foretaget en analyse af stedet ud fra både moderne og historiske kort, og skal på den baggrund udtale at jeg vil anse det for sandsynligt at området dels er forstyrret gennem mange års havneaktivitet, og dels forud for dette været eroderet kraftigt på den udsatte kyst. Derfor vil jeg udtale at jeg ikke har bemærkninger til projektet.. Alle bemærkninger blev den 27. maj 2015 sendt i partshøring. På baggrund af partshøringen har Kystdirektoratet bl.a. modtaget bemærkninger d. 26. maj, 28. maj samt 4. juni I fremsendte bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

12 Med reference til vor telefonsamtale tidligere på dagen fremsendes vedlagt vore svar på de fremsendte høringssvar. Den mest alvorlige er naturligvis Naturstyrelsen som åbenbart ikke har læst, eller sammenholdt det nye materiale med det tidligere fremsendte, og dermed hænger Kystdirektoratet op på jeres udtalelser i forbindelse med tilladelsen af 25. august Den væsentlige ændring i forhold til godkendelsen fra 2014 er: Jonas Teilmann s notat af maj 2013 bygger på at der kommer en del både med mindre hurtiggående motorer med høje omdrejningstal, som han frygter kan være generende for marsvin. Men med den nuværende viden er det ikke muligt at estimere en sådan effekt på marsvin. Notatet bygger på et notat udarbejdet af Jacob Tougård fra august 2012, til Naturstyrelsen om et forskningsprojekt om undervandsstøj, hvor man nævner at lokalt kan mindre motorbåde, vandscootere og lignende være de dominerende kilder til undervandsstøj, navnlig i området over 10kHz hvor havpattedyr har deres bedste hørelse. Ingen af os, DCI Aarhus Universitet, Kystdirektoratet eller undertegnede har været opmærksomme på Miljøministeriet BEK nr. 23 af som forbyder sejlads med små hurtiggående speedbåde under 4 m, vandscootere og jetski i det meste af Storebælt, og dermed er Jonas Teilmann s bekymringer ikke aktuelt i ovennævnte projekt. Ad. DSB s bemærkninger til projektets geografiske udstrækning. Er besvaret af Louadvokatfirma den 26. maj Kystdirektoratet bedes se bort fra denne henvendelse og henvise DSB til at løse evt. konflikt om adkomst og rettigheder til havnebassinet via domstolene. Til spørgsmålet om etaper, kan det oplyses, at der ikke er nogen specifikke etaper, idet opbygningen sker løbende og forventes afsluttet indenfor 15 år. Ad. Sund & Bælt bemærkninger til transportforholdene. Der er tinglyst en servitut som belyser nævnte forhold. A/S Knudshoved havn respekterer og overholder naturligvis nævnte servitut. Til bemærkningen vedr. kødannelse på motorvejen, kan det oplyses, dels at der er lange afkørselsveje fra motorvejen og dels,

13 at marinaen hurtigt anviser parkering til de tilkommende biler. Dette sker på det m2 store areal vest for Hjejlevej. Nyborg Kommunes bemærkninger til projektet på land. Projektet på land afventer Kystdirektoratets godkendelse af udnyttelsen af havnebassinet, projektet på land vil efterfølgende blive behandlet af Fredningsnævnet og Nyborg Kommune. Søfartsstyrelsens bemærkninger til bl.a. ændring af moleforhold. Løses i samarbejde med Søfartsstyrelsen i forbindelse med detailprojektering af molerne. Bygherren tager direkte kontakt til Søfartsstyrelsen. Naturstyrelsens bemærkninger. Konsekvensvurderingen skal godtgøre, at projektet ikke vil skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området nr.116. Naturstyrelsen vurderer, at der ikke foreligger væsentlige nye oplysninger i den fremsendte konsekvensvurdering, der kan belyse sagen yderligere, og finder derfor ikke, at det er godtgjort, at etablering af 2800 bådpladser ikke vil skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 116, Centrale Storebælt og Vresen. Begrænsningerne i Kystdirektoratets tilladelse af 25. august 2014 er begrundet i et notat fra DCE Aarhus Universitet af Som skriver: Vurdering af anvendelsen af den færdige havn. Med den maksimale belægning på bådpladser indenfor 10 år må det forventes at der vil forekomme en væsentlig stigning i aktiviteten af lokal trafik af rekreative både med varierende motor- og skruestørrelse omkring Knudshoved Havn. En sådan stigning af kystnær trafik må forventes at kunne påvirke marsvin grundet øget højfrekvent kavitationsstøj netop karakteriseret ved mindre motorer med høje omdrejninger (NRC2003). En sådan støjkilde vil kunne påvirke marsvins tilstedeværelse samt evne til at kommunikere og søge føde. Det er dog med den nuværende viden ikke muligt at estimere en sådan effekt for marsvin. I Konsekvensvurderingen 4.6 Vurdering af driftsfasens forstyrrelse for marsvin Findes følgende afsnit med væsentlige ændringer i forhold til tidligere ansøgning. Institut for Bioscience Aarhus Universitet, Undervandsstøj 2.3_MSFD. Notat af August 2012: Motorbåde mm. Lokalt kan mindre motorbåde, vandscootere og lignende være de dominerende kilder til undervandsstøj, navnlig i området over

14 10kHz, hvor havpattedyrene har deres bedste hørelse. Der vides meget lidt om de negative effekter af støjen fra disse typer fartøjer. Omfanget af sejladsen med motorbåde kan lokalt være meget voldsomt og der er derfor god grund til at interessere sig for effekten af denne støjkilde. Fordelingen af både i havnen skønnes at blive 65 % sejlbåde og 35 % motorbåde, hvoraf langt den største del af motorbådene, vil være langsomtgående dieseldrevne motorbåde. Kun en yderst beskeden procentdel af bådene er i stand til at sejle over 20 kn/t svarende til 37 km/t. De små hurtiggående speedbåde under 4 m, vandscootere og jetski, har totalforbud mod besejling af området (Miljøministeriet BEK nr. 23 af ) og vil derfor ikke lovligt være at finde i Knudshoved Havn. I forbindelse med VVM-vurderingen af den nærliggende Sprogø Havmøllepark blev effekten af den forøgede skibstrafik som parken ville forårsage i anlægs- og driftsfasen vurderet: No measurements of general background noise during construction of an offshore wind farm is available, so no good estimates of magnitude of impact can be given. However, small and fast service vessels are likely to contribute more significantly than larger ships with slowly revolving propellers. In general, the faster the propellers are rotating, the higher the pitch of the noise (..) and thus the more audible it is to both seals and especially porpoises (..). Furthermore, the noise from larger ships at the construction site will only add on top of the presumably very high level of ship noise from the shipping lane in the Great Belt, which is among the busiest passages in Inner Danish Waters. This noise is from large ships and thus has a strong low frequency emphasis. The effects of boat traffic on presence of harbour porpoises are poorly documented and while there is a general agreement that porpoises will evade individual fast motor vessels, there is no basis for concluding that high boat traffic levels in general correlate with low abundance of porpoises. Some of the highest densities of porpoises in inner Danish waters are in fact found in the most heavily trafficked areas, Great Belt and Little Belt. However, as the existing level of ship and boat traffic in the Great Belt is very high today, the additional noise from service and maintenance activities is likely to be insignificant. Den ovenstående vurdering var baseret på ca sejladser til og fra området omkring Sprogø i anlægsfasen og et ikke nærmere angivet antal i driftsfasen. Størstedelen af sejladserne i anlægsfasen ca. 950 blev foretaget af hurtigtgående, støjende servicebåde. Det må desuden antages også at være tilfældet for alt sejlads i driftsfasen. Det blev altså i forbindelse med projektet vurderet, at den øgede støj ville være ubetydelig.

15 I forbindelse med etablering af Sprogø Havmøllepark blev der gennemført et moniteringsprogram, før, under og efter byggeriet, NERI commissioned report to Sund&Bælt A/S. rapporten blev udarbejdet af Jakob Tougaard og Jacob Carstensen, som konkluderede: I forhold til havmølleparken må det imidlertid konkluderes at en eventuel effekt af byggeriet ikke har været måleligt og sandsynligvis har været minimal på marsvinene i området. Hvis der er en blivende påvirkning så rækker den maksimalt nogle få hundrede meter ud fra møllerne, hvis den overhovedet er til stede. Efter Kystdirektoratets godkendelse af 25. august 2014, havde Danmarks Radio et interview om en begrænset tilladelse til etablering af en lystbådehavn ved Knudshoved med: Magnus Wahlberg, lektor i bioakustik og hvaler, Marinebiologisk Research center, Syddansk Universitet, Kerteminde. Det renskrevne interview med Magnus Wahlberg er tidligere sendt til Kystdirektoratet, men en kortere sammendrag kan sammenfattes som følgende: Marsvin har stor udbredelse i Danske farvande specielt omkring Skagen, Ebeltoft, tragten til Lillebælt, Storebælt og tragten til Øresund, områder hvor vi har den tætteste skibstrafik i danske farvande, marsvin har åbenbart tilvænnet sig til forholdene, og lader sig ikke påvirke af selv meget intens skibstrafik. Efter min bedste overbevisning kan etablering af en lystbådehavn i den tidligere Knudshoved færgehavn gennemføres uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde, Natura 2000 habitats område 116, under hensyn til bevaringsmålsætningen for marsvin i området. Vi mener med ovennævnte at vi har leveret den nyeste videnskabelige viden for området, og kan konkludere, at projektet kan gennemføres uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde, Natura 2000 habitatområde 116, Centrale Storebælt og Vresen. Hvis senere forskning viser at en stigende trafik er til skade for det internationale naturbeskyttelsesområde, må det reguleres med en generel begrænsning af sejlads i de berørte områder, evt. på visse årstider, som det er sket med forbuddet mod sejlads med vandscootere og forbud mod besejling af fuglebeskyttelsesområdet omkring Vresen. Klagevejledning Dette dokument indeholder to afgørelser. Afgørelse om at give tilladelse til projektet,

16 afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Alle afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For alle afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Bertram Tobias Hacke bth@kyst.dk

17 Vedlagt: Oversigt over udformning af havnen.