Alderslyst. Y s Men's Nyt SE SIDE 5-6

Transkript

1 Alderslyst Y s Men's Nyt SE SIDE 5-6 Nr Januar April Årgang.

2 Redaktion: Alderslyst Y s Men s Nyt er et klubblad for Alderslyst Y s Men s Club. Hovedformålet er, at informere klubmedlemmerne om klubbens aktiviteter og Y s Men s bevægelsens virke i Alderslyst. Redaktionen består af: Henry Laursen (planlægning). (layout). sonjahenrylaursen@gmail.com Børge Madsen (korrektur). Ejler Nørhede (korrektur). Jørgen bech Lynge (korrektur). Bodil Poulsen (korrektur). Alderslyst Y s Men s Nyt udsendes hvert kvartal. Stof til næste nummer bedes afleveret til redaktionen senest: Næste nr. udkommer: Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og evt. udsætte artikler. Foto: Ingolf Kristensen, Arne Braüner m. fl Oplag: Trykt i 80 eksemplarer. Klubbens Hjemmesideadresse er: Klubbens Intranet har adressen: Husk: På denne side skal du logge på med Brugernavn og Kodeord. Præsidentens hjørne: v/ Henry Noer Så er det ved at være forår, jeg ser ud i haven på gule Erantis og hvide Vintergækker, det er dejligt at vinteren er ved at være forbi, og så er ca. 2/3 dele af klubåret gået. I aftes havde vi " gastronomisk aften" som jeg synes var meget vellykket, og en god tradition som vi skal holde fast ved, det giver rigtig god mulighed for, at tale sammen og lære hinanden bedre at kende. International kirkedag var også en god oplevelse i Kragelund kirke, hvor vi efter gudstjenesten fik fortalt om kirken og dens historie, det er efterhånden mange af omegnens kirker vi har besøgt på denne måde. I præsidiet har vi travlt med at se på ansøgninger, og vi bevilger rigtig mange penge til rigtig mange forskellige gode ting, og det kan vi kun gøre fordi så mange flittige og engagerede mennesker hjælper til med at skaffe pengene, stor tak for det. Vi glæder os til også i år at fejre fødselsdags og uddelingsfest på A.C Illumsvej d.1. Maj. Vi ser også frem til en spændende tur til Harzen D maj, og til vores afslutning på klubåret, som er henlagt til Lystruphave efterskole, hvor vi skal se skolen, og hvad de har købt for de kr vi har doneret og måske få lov til at afprøve det. Sidst men ikke mindst tak til alle og ønske om Guds velsignelse over vores klub. Med venlig hilsen Henry Noer Side 2

3 Det der er vigtigt er det der skete i påsken! I klasse kom jeg hjem fra biologitime med en ny viden. Læreren havde talt om Neanderthalere og at mennesker nedstammede fra aberne. Hvortil min far sagde: For min skyld kan vi nedstamme fra frøerne. Det der er vigtigt er det der skete i påsken: At Guds søn døde og opstod for vores skyld! For mig blev hans ord en frihedsparagraf og et nysgerrighedsfrø. Frihed til at gå til biologitimer uden at skulle forsvare Adam og Eva. Og en langsomt spirende nysgerrighed omkring påske. Hvordan kan det være at Guds egen søn dør på et kors? Og hvad betyder det for os? Når vi læser Markusevangeliet, hører vi Jesus tre gange forudsige sin lidelse, død og opstandelse. Han siger, at han er kommet for at give sit liv som løsesum. Ved måltidet Skærtorsdag aften tolker han brødet som sit legeme og vinen som sit blod, som udgydes for mange. Så der er ingen tvivl om, at Jesus ved, at han skal dø. De ledende jøder og Pilatus er enige om at henrette Jesus. Han kendes skyldig i at være gudsbespotter og potentiel oprører mod kejseren. Den romerske officer, der stod nedenfor korset, udbryder sandelig, den mand var Guds søn. En uskyldig er her blevet myrdet. Disciplen Peter har det svært med Jesu lidelsesforudsigelser. Peter forestiller sig, at Jesus er Kristus i magt og herlighed, mens Jesus holder fast i, at han er en lidende Kristus. Han skal tjene og give sit liv for andre. Peter synes næsten Jesu død er et unødvendigt selvmord: Kunne han ikke have brugt sine guddommelige kræfter og afværget tilfangetagelsen? Jesus selv står ved, at det er meningen at han skal dø. Han giver sig som et villigt offer ind under den død de religiøse ledere, Pilatus og folkestemningen kræver. Slutter historien her? Nej. For på tredjedagen oprejser Gud ham fra de døde. Påske betyder, at Jesus Guds Søn følges med alle lidende. Han afværger ikke lidelsen, men er tilstede midt i den. Han slår ikke bødler ihjel. Han oprejser alle ofre og sætter derved alting på plads. Den død som man forventede skulle have det sidste ord overtrumfes af opstandelsens liv. Det er godt at holde fast i opstandelsens håb om genoprejsning. Her i livet, hvor vi på forskellig vis mærker dødens slæbespor i vort liv med hinanden Og på vort dødsleje: Han har været her før os. Han vil følge os gennem døden til opstandelsens liv. Marianne Hedemann Andreassen sognepræst i Alderslyst Side 3

4 Fra det historiske hjørne Billedet er fra adventsfesten december I mange år havde Alderslyst Y s Men s Club deres eget husorkester. Kapelmester var Jens Ove Balle Andersen på violin, ved klaveret Jenny Balle Andersen, harmonika Erling Schjoldager og på banjo Christian Jensen et af Erik Boel. Af Arne Brauner Side 4

5 I slutningen af 2000 blev jeg ringet op af forstanderen for Vesterbølle Efterskole, Jens Chr. Meldgaard. Hans ærinde var at danne en gruppe, der ville arbejde for at starte en ordblindeefterskole på Hotel Lystruphave, som lige var blevet sat til salg. Baggrunden var, at han vurderede, at der kunne være behov for en sådan skole, som målrettet arbejder med elever, der alle har læse-skrivevanskeligheder, og som har det værdigrundlag, som også y s mens bevægelsen og KFUM og KFUK i Danmark har. Efter 1½ års arbejde startede så Lystruphave Efterskole (LE) med 65 elever, 10 lærere, 5 øvrige ansatte og så Bente og jeg som lederpar. August 2002 gik det løs, så det runder 15 år til sommer. Vores skoles elever er alle normaltbegavede unge mennesker, der har læse/ skrivevanskeligheder. Vi har en mindre gruppe, der derudover har vanskeligt ved at holde koncentration og opmærksomhed, og som har diagnosen ADHD/ADD. Denne gruppe elever er en ganske særlig gruppe at arbejde med. De har ofte oplevet, at skole ikke lige er noget for dem, men kendetegnende for de fleste er, at hvis de mødes som de unikke skabte mennesker, de er, og får lidt ekstra støtte til at læse, kan de få robusthed og lærdom til at gå videre i uddannelsessystemet ganske som alle andre unge. Faktisk viser mange undersøgelser at der blandt iværksættere og entreprenante mennesker i landet er en overrepræsentation af ordblinde. Gennem de 15 år har vi udviklet skolen både med vores arbejdsmetoder. Som en af vores lærere siger, når han holder kurser for andre lærere rundt i landet. Det har aldrig været bedre at være ordblind. Der er så mange hjælpemidler, der kan hjælpe en videre. Til gengæld har der heller aldrig være så meget fokus på, at man kan læse og skrive, som der er nu. Så det kan være det ene opvejer det andet. Vi har også med jævne mellemrum renoveret og bygget nyt. I årene renoverede vi rigtig meget de eksisterende lokaler og byggede til. Og lige nu efter vinterferien har vi taget 1000 m2 hal, indgang, fitnessrum mm i brug. Vi siger tak for fitnessinstrumenter, som I har skænket os i efteråret. De bringer glæde hver dag. Niels Martin Sørensen Side 5

6 Lystruphave efterskole Elever i gang med træning Naturoplevelse V/ Jørgen Lynge De gode og spændende naturoplevelser får vi, når vi bevæger os i naturen, det kan også fås via tv, men når man er derude, er det ligesom lugten og oplevelsen er anderledes. Der er mange forskellige naturområder vi kan vandre i derfra hvor vi bor. På en af mine morgenture med hunden går vi igennem Landsstævneskoven, et rigtig flot og kuperet sted, vi ser pludselig et rådyr der kredser omkring os, den løber flere gange rundt om os, hunden bliver bange og kommer helt hen til mig, så vi står stille og ser på optrinet Pludselig ændrer rådyret retning og løber direkte imod os, få meter før den rammer os drejer den ind i skoven, det gentager sig en gang til, og så forsvinder den. Da jeg kommer hjem og fortæller Birgit om oplevelsen mener hun at rådyret lige havde født, og ville passe på den lille, det lyder for mig som en rimelig forklaring på oplevelsen. Side 6

7 Søren Winther Sørensen Spørgsmålet fra redaktøren lød: Hvorfor er du blevet medlem af Alderslyst Y s Men s Club?? Nu er Y s Men jo ikke en bevægelse man umiddelbart kan melde sig ind i. Det forudsætter at der er nuværende medlemmer, som tør opfordre én. Det var der så. Og efter nogen tids overvejelser sagde jeg JA hertil og deltog som gæst i nogle klubmøder og arrangementer. Jeg har via venner, bekendte og familie ud over landet kendskab til Y s Mens bevægelsen og en af bevæggrundene til, at jeg går med ind i bevægelsen, er at den bygger på og støtter kristent arbejde blandt børn, unge og voksne. Jeg har i næsten halvdelen af mit arbejdsliv arbejdet i en kirkelig organisation, nemlig Blå Kors Danmark, hvorfra jeg også har kendskab til og samarbejdet med Y s Mens bevægelsen. Jeg håber at jeg også i den kommende tid kan medvirke til at frivillighed kan blive til udvikling, udsyn og glæde hos os og de projekter, vi er med til at støtte. Sonja Lundager Laursen Jeg har i mange år været medlem af KFUM & KFUK og været leder i KFUM spejderne i Fårvang. Nu er tiden så til noget nyt. Da vi forlod arbejdsmarkedet var vi enige om, at det vi skulle deltage i, skulle være en fælles aktivitet. I y's men støtter man humanitært og kristent ungdomsarbejde, det vil jeg gerne bruge tid og kræfter på. I foreningen er der mange gode arrangementer og et godt fællesskab, som jeg ser frem til at deltage i. Jeg blev optaget som det første kvindelige medlem, efter Alderslyst blev en fællesklub. Nu glæder jeg mig til flere kvindelige medlemmer, et er jo ikke meget i en fælles klub. Side 7

8 Side 8

9 v/ RD Jens Nielsen. På generalforsamlingen i Horsens blev det besluttet at regionsledelsen skulle forsøge, at udarbejde et forslag til generalforsamlingen i Holstebro med baggrund i det af Hatting Y s Men s Club indsendte forslag om en forenkling i strukturen. Vi fra vores klub havde dog ikke forestillet os, at næsten alt skulle ændre og vendes på hovedet. Fra Alderslyst Y s Men s Club henstiller vi til regionsledelsen at følgende punkter bliver taget med i det endelige forslag: Behold PDR i ledergruppen med stemmeret, det er denne person der er med til at skabe kontinuitet. Alle i regionsrådet bør have 2 år i regionsrådet og det kan gøres ved at benytte medsendte forslag. Det første år beholder man de RLM ere der har været i regionsledelsen i 1 år. De øvrige personer i andet lag er afhængig af distrikternes antal 4 DGE som det efterfølgende år bliver i regionsrådet men nu som DG og derefter er man inde i en normal struktur. D.V.S. at alle er i regionsledelsen i 2 år. Benyt ikke vendingen som nævnt på side 11 (at alle valgte DG ere har betydelig Y s Men s erfaring) Bruger man den vending bliver det meget svært at rekruttere nye til DG funktionen, det skule gerne være for alle der har lyst til at gøre en indsats. At det er RD, der har ledelsesansvaret bistået af dem der ønskes involveret. At det er RDE og RDEE der har ansvaret for at finde det antal RSD ére der er behov for. Det bør ikke være op til distrikterne hvilke arrangementer der skal være. Her har regionsledelsen et ansvar som de må påtage sig. Påtager de sig ikke det ansvar vil meget smuldre og bliver svært at genetablere. Lad distrikterne om økonomien, der er jo alligevel kun medlemmerne til at bidrage. Antallet af færre distrikter er dramatisk, og 3 DGér fra Danube, Transsulvania, og Bulgarien i DK Regionsråd er sprogmæssigt urealistisk. På vegne af Alderslyst Y s Men s Club Side 9

10 Onsdag den 19. april arrangeres en tur til Silkeborg Bibliotek. Bemærk venligst, at mødetiden er kl , ved indgangen til biblioteket hvor vi bliver modtaget af Doris B. Friis der vil fortælle og orientere om biblioteket. Det moderne bibliotek har mange former og dækker mange forskellige menneskers behov. Det har udviklet sig meget fra dengang, hvor biblioteket slet og ret var en bogsamling. Litteraturen er stadig en kerne i biblioteket og vil fortsat være det. Biblioteket som vi kendte det fra vores barndom er i dag meget mere med mange forskellig aktiviteter. Alt dette vil vi høre om under besøget. Trænger du til motion? Silkeborg Y s Men s Club arrangerer en motionstur for klubberne i Silkeborg den første søndag i måneden. Turen er normalt på mellem 4-5 km. og er i et terræn som de fleste vil kunne klare. Meddelelsen om turen vil blive tilsendt jer i god tid før og foregår søndag eftermiddag med start kl Deltagerne medbringer normalt kaffe til eget forbrug og som nydes midt på turen. Turleder er altid en fra Silkeborg Y s Men s Club. Af. A.B. Side 10

11 International Kirkedag Tanken om en fælles kirkedag er formentlig opstået i USA for at samle alle kirkeretninger til en fælles gudstjeneste en gang om året. Denne tanke er så blevet videreført til den Internationale Kirkedag for alle Y s mens klubber og derfor sidder hvert år tusinder af Y s men og Y s menetter i kirkerne rundt om i verden på den samme søndag og hører evangeliet, det er fantastisk og betagende at tænke på. Her i Alderslyst har Y s menetteklubben siden 1991 stået for tilrettelæggelse af kirkedagen og gennem årene har vi været i 27 forskellige kirker her på egnen eller i en rimelig afstand herfra. Disse har været: 91 Sejs-Svejbæk, 92 Balle, 93 Mariehøj, 94 Viborg Domkirke, 95 Virklund, 96 Hvinningdal, 97 Silkeborg, 98 Gødvad, 99 Linå, 00 Them. 01 Lemming. 02 Vinderslev, 03 Alderslyst, 04 Linå 2. gang, 05 Grønbæk, 06 Sejling, 07 Hinge, 08 Tvilum, 09 Svostrup, 10 Gl. Rye, 11 Dybkær, 12 Brande (Then sogn), 13 Hørup, 14 Voel, 15 Skannerup, 16 Serup, 17 Kragelund. Det har været en stor oplevelse at komme ud i de mange gamle kirker, hvoraf en stor del er fra middelalderen og der er en historie at fortælle, som er spændende at høre og som en fra kirken eller sognet har givet os. Jeg kan bl.a. huske kalkmalerierne fra år 1500 i Vinderslev Kirke, hvor man ser en adelskvinde spille kort og sagnet fortæller, at det var ved kortspil, hun fik penge til kirken og et andet, hvor fruen til Vinderslevgård spiller om sin gård. Og fra Voel Kirke, hvor vi så kunstneren Jais Nielsens store kalkmaleri bag alteret, glasmosaiken i vinduerne og den særprægede keramik døbefont, der alt sammen var bekostet af en udlandsdansker, der var født i Voel. Fra Y s menetteklubben har vi gennem årene prøvet at lave en hyggelig international kirkedag først med morgenkaffe i Enghavehuset for derefter at køre ud til den valgte kirke. Et par gange har vi lavet kaffen i den pågældende kirkes sognehus, det var i Viborg og Them. At få en aftale i stand med præst og kirke og gudstjenestetid har nogle gange været lidt vanskelig, men som regel er vi meget velkomne og af og til vil præsten gerne vide hvad en Y s mens club er. Selvfølgelig vil det være meget nemmere at gå i Silkeborgs kirker på den Internationale Kirkedag, men der kan vi jo gå alle de andre søndage i året. Derfor vil vi meget gerne fortsætte den linie, vi har ført og håber det vil være muligt og at vi ude omkring også på den måde kan vise, hvad Y s men bevægelsen er. Bodil Poulsen Side 11